15.1.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 10/22

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg påskønner og støtter de målsætninger og foranstaltninger, som Kommissionen foreslår. Energieffektivitet er det første og vigtigste indsatsområde, når det gælder om at nå målsætningerne for EU's energiplan. Målsætningerne er en reduktion af drivhusgasemissionerne og dermed bekæmpelse af den unormale opvarmning af Jorden, mindskelse af afhængigheden af udlandet, beskyttelse af EU-landenes konkurrenceevne og bevarelse af adgang til energi til en rimelig pris.

1.2

EØSU mener, bl.a. i lyset af den nylige ICCP-rapport (Intergovernmental Panel om Climate Change), at det er nødvendigt at sætte alt i værk for at sænke energiforbruget, og mener, at en sænkning på 20 % er et realistisk mål, selv om det er teknisk muligt at sænke energiforbruget yderligere. Hvis vi skal kunne nå dette mål, bør det understøttes af nationale planer, som er skræddersyede til den finansielle og teknologiske udgangssituation, således at man sikrer en ligelig fordeling af målsætningerne blandt medlemsstaterne set ud fra det enkelte lands potentiale. Det vil være hensigtsmæssigt også at opstille delmål for f.eks. 2012 og 2016, så indsatsen evt. kan intensiveres i tilfælde af væsentlige afgivelser.

1.3

EØSU finder det hensigtsmæssigt at foreslå Kommissionen at indlede en specifik debat om »livsstil« og den såkaldte »livskvalitet«. Udvalget spørger Kommissionen, om den finder det realistisk i fremtiden at fastholde den nuværende livsstil med stigende forbrug og tilsvarende stigende emissioner for de kommende generationer. Bevidstheden om, at det ikke er muligt, indeholder en problemstilling, som kun kan løses med en resolut, modig og rettidig indsats. Problemet ligger bl.a. i at skulle acceptere, at energibesparelser, der umiddelbart fører til en højere købekraft i befolkningen, ikke bør bruges til at finansiere et øget forbrug som følge af »rebound-effekten«.

1.4

EØSU foreslår, at der tilføjes endnu et prioriteret tiltag: skabelse af decentrale net til opvarmning og køling, hvilket ville gøre det muligt at undgå et tab på 33 % i forbindelse med transformation af den primære energi.

1.5

EØSU anbefaler, at der iværksættes nogle prioriterede positive tiltag, som kan fremme udformningen og udviklingen af nye job i tilknytning til energieffektivitetssektoren, udbredelse af nye integrerede energitjenester, fremme af forskning og udvikling, udvikling af genvindig og bortskaffelse af fast byaffald, som også frembyder mange jobmuligheder, samt fremme af aktiviteter i relation til virksomhedernes sociale ansvar. Det er yderst vigtigt, at man fremmer studier i energi i den gymnasiale undervisning og på de videregående uddannelser.

1.6

Gennemførelsen af handlingsplanens 75 initiativer samt overvågningen og vurderingen af alle de foreslåede instrumenters effektivitet gør det nødvendigt at styrke de tjenestegrene i Kommissionen, der skal overvåge udviklingen af disse aktiviteter. EØSU anbefaler, at der foretages en nøje vurdering af behovet, og at de menneskelige og finansielle ressourcer tilpasses i overensstemmelse hermed.

1.7

EØSU mener, at det er nødvendigt at styrke EU's evne til at tale med én stemme i international sammenhæng, når det drejer sig om energieffektivitet. Det anbefaler derfor Kommissionen at overveje, om det er nødvendigt at ændre traktaterne for at tillade en stærkere fælles repræsentation udadtil under respekt for medlemsstaternes ret til selv at bestemme, hvilket energimix der bedst modsvarer deres behov.

1.8

EØSU anbefaler, at de skattepolitikker, der skal fremme de investeringer, der er nødvendige for at nå planens målsætninger, tager hensyn til de svageste samfundsgrupper: de arbejdsløse, pensionisterne og arbejdstagerne. Der bør tages hensyn til disse samfundsgrupper i forbindelse med såvel energiafgifter som skatteincitamenter.

1.9

EØSU beklager den utilstrækkelige koordinering af på den ene side transport- og energipolitikken, som strukturelt set og ud fra et teknisk og funktionelt synspunkt nødvendigvis er komplementære, og på den anden miljø- og erhvervspolitikken. Udvalget udtrykker sin velbegrundede bekymring over, at Kommissionens dokument i mangel af en sådan koordinering mister en stor del af sin potentielle gennemslagskraft.

1.10

Boligsektoren udgør det vigtigste indsatsområde. Der er mulighed for meget store besparelser, forudsat at man tager ordentligt fat på nogle grundlæggende punkter som f.eks. en drastisk sænkning af skatten på forbedringer, der sigter mod at forbedre energieffektiviteten, fjernelse af administrative byrder (licenser, tilladelser), forbedring af operatørernes viden og uddannelse bl.a. via offentlig støtte. Boliger, der opnår en energiattest, bør beskattes lempeligere, og hvis ejeren ikke har nogen skattepligtig indkomst, bør der gives et tilgodebevis til indkøb af energi. Der bør opereres med lavere tariffer op til et vist årligt forbrug. Byggeindustrien og de beskæftigede i denne sektor har brug for uddannelse i, hvad der kan gøres for at opnå langt højere energieffektivitet i bygninger, og der er behov for nye incitamenter til realisering af dette mål.

1.11

EØSU mener, at finansieringen af de nødvendige investeringer bør fordeles mellem den offentlige og private sektor. I lyset de positive eksempler fra visse medlemsstater kunne man oprette særlige fonde, hvis kapital består af en lille del af det overskud, der skabes af de virksomheder, der opererer i den pågældende sektor. Man bør dog undgå, at dette fører til højere priser for slutforbrugerne eller et fald i de omfattende investeringer, der er behov for på produktionsområdet.

1.12

EØSU finder det afgørende at inddrage civilsamfundet, arbejdsgiverorganisationerne, fagforeningerne og miljøorganisationerne i denne store opgave. Kun med en fælles indsats i den brede befolkning, en øget bevidsthed og et bredt kendskab er det muligt at opnå mærkbare resultater, eftersom slutbrugerne i praksis er de vigtigste energiforbrugere. Boliger, privattransport og arbejdsaktiviteter berører borgerne direkte. Det er afgørende, at man allerede i de tidligste skoleår uddannes i »ansvarligt energiforbrug«. Hele samfundet bør være med til at løfte denne opgave, som allerede er, men i endnu højere grad bør blive et symbol på en ny slags civilisation. Hver europæisk mand og kvinde bør føle sig engageret i dette sparekapløb, som gør det muligt for de kommende generationer at nyde de naturgoder, som i dag er alvorligt truede af forurening og de dertil knyttede klimaforandringer.

1.13

EØSU understreger de positive resultater, der er opnået på markedet for husholdningsapparater takket være energimærkning. Der er gennemført besparelser på op til 70 % på køleskabe og op til 60 % på vaskemaskiner, hvilket beviser denne metodes effektivitet. Udvalget anmoder om, at forsøget med miljørigtig projektering udvides til at omfatte offentlige bygninger, boligbyggeri samt kollektiv og privat transport, dvs. sektorer med et meget højt energiforbrug (mere end 70 % af det samlede forbrug).

1.14

EØSU anbefaler Kommissionen at være særdeles opmærksom på ineffektivitet i genererings-, transmissions- og distributionsleddet. Mere end en tredjedel af energien går tabt, hvilket svarer til 480 mio. toe. For eksempel mindskes effekttabet ved transmission af jævnstrøm ved høj spænding fra mere end 10 % til 3 % pr. 1 000 km. Transmission af jævnstrøm har endvidere den fordel, at man dermed ikke udsætter befolkningen for elektriske felter og magnetfelter, og samtidig undgår man emission af de meget lavfrekvente elektromagnetiske bølger, som forekommer ved transmission af vekselstrøm.

1.15

I betragtning af de fantastiske resultater, der nu opnås med termodynamisk solenergi, opfordrer EØSU Kommissionen og Rådet til at fremme og støtte udbredelsen af denne energiform.

1.16

EØSU er enigt i Kommissionens målsætning om at styrke udviklingen af kraftvarmeanlæg, selvom det mener, at man yderligere bør fremskynde vedtagelsen af ensartede regler for måling af sådanne anlægs effektivitet. EØSU finder det nyttigt at investere i programmer for udbredelse af samtidig fremstilling af el, varme og køling (trigen-anlæg), som også kan drives med biomasse. Mikrokraftvarmeenheder (Direktiv 2004/8/EF: Kraftvarmeproduktionsenhed med en kapacitet på mindre end 50 kWe) bør fremmes ved, at de indarbejdes i incitamentsprogrammerne for energibesparelse og mindskelse af miljøpåvirkningen, og ved at det gøre lettere end hidtil at integrere dem i de nationale net i forbindelse med udvikling af distribueret el-produktion. Virksomhederne skal imidlertid støttes for at kompensere for de meromkostninger, som et sådant system medfører, når de nuværende transmissionsnet skal ændres.

1.17

Gas- og el-markederne er endnu ikke blevet fuldstændigt liberaliseret. Det er nødvendigt at nå frem til en juridisk adskillelse af de virksomheder, der forvalter tekniske monopoler, og til dem, der driver forretning under frie konkurrenceforhold.

1.18

Udvalget finder indførelsen af elektroniske målere interessant, da de gør det muligt at fjernstyre energidistributionen, hvorved styringen af netbelastningen optimeres. Disse målere er anerkendt som egnede redskaber, der lever op til kravene i EU-direktiverne om energieffektivitet.

1.19

Transportsektoren har brugt meget energi på at nedbringe forbruget og de forurenende udledninger. Den fortsatte stigning i CO2-udledningerne, som især skyldes udbredelsen af den private transport, men også af de øvrige transportformer, kræver imidlertid en endnu større indsats (udledningerne fra vejtransport er steget med 26 % i perioden fra 1990 til 2004). Kommissionen er i færd med en nøje gennemgang af konsekvensanalysen af, hvordan man via lovgivning fastlægger betingelserne for at nå målsætningen på 120g CO2/km. EØSU anbefaler at indføre alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målsætningen, men der skal dog tages højde for, at de teknisk og produktionsmæssigt set skal være fornuftige og gennemførlige.

1.20

EØSU finder det hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på, at hvis man i udstrakt grad erstatter de fossile brændstoffer med biobrændsel, er der en risiko for, at man skaber konkurrence mellem fremstilling af brændstoffer og fødevarer i forbindelse med allokeringen af dyrkningsarealerne, og for at fødevarepriserne tilpasser sig — i opadgående retning — til energipriserne, som for deres vedkommende følger prisen på de fossile brændstoffer: Dette kunne betyde, at man skaber konkurrence mellem den fattige, sultende befolkning på den sydlige halvkugle med bilejerne på den nordlige halvkugle (1).

1.21

Udvalget udtrykker sin fulde støtte til de incitamenter og de finansieringsmæssige og skattepolitiske strategier, som Kommissionen foreslår. Det ser især positivt på inddragelsen af EIB og EBRD, men ligeledes på oplysningskampagnen over for det europæiske banksystem med det formål at få det til at yde den nødvendige støtte til gennemførelsen af de nationale energiplaner. EØSU ser gerne, at der indkaldes til en særlig europæisk konference om finansiering af energieffektivitet med det formål at skabe forståelse herfor blandt de interesserede parter og fremme det europæiske banksystems deltagelse i gennemførelsen af en omfattende modernisering af den europæiske økonomi.

1.22

EØSU støtter tilvejebringelsen af en »borgmesteraftale«, men finder målsætningen om kun at samle de 20 største og mest avancerede byer i Europa meget beskeden. Målet burde være meget større, og der burde i højere grad drages nytte af de lokale erfaringer. Åbningen af en specifik portal eller anvendelse af andre kommunikationsformer til udveksling af erfaringer mellem de store, mellemstore og små byer i EU, som huser mere end 80 % af Europas befolkning, kunne være et særdeles velegnet redskab til at skabe kontakt mellem de lokale embedsmænd, som har ansvaret for bytransportpolitik, og dem, der varetager lokale opgaver, som har en umiddelbar indvirkning på den offentlige opinion.

1.23

EØSU beklager, at handlingsplanen ikke tager højde for, at arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog kan spille en vigtig rolle på alle planer med at vurdere, fremme og udvikle energisparepolitikker. EØSU ser gerne, at Kommissionen gør en indsats for at fremme inddragelsen af emner, der vedrører miljømæssig bæredygtighed, i den sociale dialogs nuværende strukturer på de forskellige niveauer, herunder særligt på sektorplan og i de europæiske samarbejdsudvalg. Fagforeningsorganisationerne kan desuden spille en afgørende rolle, hvad angår viden og bevidsthed, såvel på europæisk som nationalt plan ved at bidrage til at udbrede god praksis.

1.24

Det er vigtigt, at spørgsmålet om energibesparelse kædes sammen med god praksis i forbindelse med virksomhedernes herunder navnlig de multinationale virksomheders sociale ansvar. Der er således behov for en styrket social dialog for at takle alle spørgsmålene omkring energieffektivitet.

1.25

Kommissionen fremhæver meget klart den internationale dimension af problematikken vedrørende forbedring af energiintensiteten. EØSU støtter forslagene om partnerskaber og indgåelse af en international rammeaftale. EØSU anbefaler, at man i forbindelse med den bebudede internationale konference om energieffektivitet ikke undervurderer chancen for at inddrage de lande, der deltager i AVS-, Euro-Middelhavs- og naboskabsprogrammerne. Internationalt samarbejde er afgørende for at klare den udfordring, der ligger i bæredygtig udvikling, og det er nødvendigt at intensivere den diplomatiske indsats for inden 2009 at nå frem til en ny international post Kyoto-protokol i anledning af den konference, der indledes i år på Bali.

2.1

Kommissionen har udarbejdet meddelelsen om Handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet på baggrund af det mandat, den modtog af Det Europæiske Råd i foråret 2006, som godkendte de anvisninger, der udsprang af grønbogen om En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.

2.2

Kort fortalt er målet med forslagene i meddelelsen inden 2020 at opnå en energibesparelse på mere end 20 % i forhold til det forventede forbrug under forudsætning af en given BNP-vækst og uændrede tiltag. Hvis handlingsplanen gennemføres, skulle det føre til energibesparelser på op til 390 mio. toe om året, og en reduktion af CO2-emissionerne på 780 mio. t. om året. De foreslåede foranstaltninger skulle sikre et reelt fald i energiforbruget på 1 % samtidig med en vækst i BNP på 2,3 %, hvilket imidlertid, hvis der ikke iværksættes nye tiltag, er ensbetydende med en årlig stigning i energiforbruget på 0,5 %. De nødvendige investeringer skulle blive opvejet af årlige brændstofbesparelser på over 100 mia. euro om året.

2.3

Den debat, der opstod i kølvandet på grønbogen om energieffektivitet, der har titlen Hvordan vi kan få mere ud af mindre, førte til nogle forslag, som er samlet i en omfattende, detaljeret »pakke«, der indeholder 75 foranstaltninger på alle de potentielle besparelsesområder. De prioriterede indsatsområder er hhv. bygge- og transportsektoren, som i øvrigt tegner sig for det største forbrug af olieprodukter. Der lægges imidlertid tilsvarende stor vægt på, hvilke besparelser der kan opnås i produktionen, transmissionen og konverteringen af energi og i industrien.

2.4

Den plan, som Kommissionen har udarbejdet, indeholder dels tiltag, der skal indledes umiddelbart, dels tiltag, der skal iværksættes gradvist i løbet af en seksårsperiode. Det ligger allerede fast, at der vil blive behov for endnu en aktionsplan for at nå målsætningen om en besparelse på 20 % inden 2020.

2.5

En undersøgelse af besparelsespotentialet viser, at der er mulighed for interessante resultater i slutanvendelsessektorerne begyndende med en potentiel besparelse på 25 % i fremstillingsindustrien, specielt i forbindelse med det perifere udstyr (motorer, ventilatorer og belysning), og en besparelse på 26 % i transportsektoren, som kan opnås ved at fremme samordnet modalitet og omlægning til andre transportformer som foreslået i midtvejsevalueringen i hvidbogen om transport, og 27 % i boligsektoren, som f.eks. kan opnås gennem mur- og tagisolering, på belysningsområdet, mere effektive elhusholdningsapparater samt endelig en besparelse på 30 %, som kan hentes i erhvervsbyggeriet takket være en overordnet forbedring af energistyringen.

2.6

Disse strukturelle ændringer, virkningerne af tidligere strategier og indførelsen af ny teknologi forventes at føre til forbedringer i energiintensiteten på 1,8 % (470 mio. toe pr. år). Det betyder, at den samlede reduktion af energiintensiteten skulle kunne ligge på omkring 3,3 % om året, inklusive de 20 % (eller 1,5 % årligt i perioden 2005-2020), svarende til 390 mio. toe pr. år), som forventes at blive resultatet af de nye foreslåede foranstaltninger. Med den forventede årlige vækst i BNP på 2,3 % vil man således opnå en reel energibesparelse på 1 % om året.

2.7

De fordele, som handlingsplanen vil føre med sig, består i miljøbeskyttelse, reduktion af importen af fossile brændstoffer, hvorved afhængigheden af tredjelande mindskes, forbedring af europæisk industris indtjening og konkurrenceevne, bl.a. gennem teknologisk innovation, som vil blive fremmet af de indledte processer og have positive indvirkninger på beskæftigelsessituationen.

2.8

Handlingsplanen er struktureret omkring 10 særlige indsatsområder, der kræver omgående tiltag, og Kommissionen opfordrer medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og alle de berørte parter til at træffe supplerende foranstaltninger for at opnå et endnu bedre resultat. De planlagte foranstaltninger er hhv. sektororienterede og horisontale.

2.9

Blandt de øvrige foranstaltninger fremhæves muligheden for at fastsætte dynamiske energieffektivitetskrav, fremme effektiviteten af ny og eksisterende energitransformationskapacitet og drastisk mindske transmissions- og distributionstab. Dertil kommer en sammenhængende strategi i transportsektoren vedrørende alle de berørte aktører.

2.10

Den kommende plan for strategisk energiteknologi, som forventes vedtaget i 2007, vil indeholde nye bidrag til opnåelse af effektivitetsgevinster.

2.11

Man bør være yderst opmærksom på »prissignalerne«, som bidrager til at skabe øget bevidsthed. Det er desuden afgørende at udforme nogle hensigtsmæssige finansielle redskaber på alle niveauer og nogle incitamenter, af bl.a. skattemæssig art, for producenter og forbrugere.

2.12

Problemstillingen vedrørende energieffektivitet har verdensomspændende karakter, og det er afgørende at indgå internationale aftaler og partnerskaber.

2.13

En nøje overholdelse af de gældende direktiver og forordninger, som f.eks. direktivet om miljøvenligt design, Energy Star-aftalen, miljømærkningsdirektivet og dets otte gennemførelsesdirektiver, direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, vil bidrage til at nå de opstillede målsætninger.

2.14.1

Mærkning af apparater og udstyr samt standarder for energimæssig ydeevne. Ajourføring af rammedirektiv 92/75/EØF i overensstemmelse med indførelsen af nye dynamiske krav til husholdningsapparater med særlig vægt på at reducere energitabet i standbytilstand. Der vil blive lagt ud med 14 produktgrupper. Målet er, at størstedelen af de produkter, der tegner sig for en væsentlig del af det samlede energiforbrug, inden 2010 skal leve op til mindstekravene i direktivet om miljøvenligt design samt krav om bedømmelse og mærkning.

2.14.2

Krav til bygningers energimæssige ydeevne og bygninger med meget lavt energiforbrug (»passivhuse«). Udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (nu gældende for bygninger på over 1 000 m2) og udarbejdelse i 2009 af et nyt direktiv med EU-mindstekrav til nybygninger og renoveringer (kWh/m2). I samarbejde med byggesektoren vil man se på målrettede strategier for bygninger med et meget lavt energiforbrug.

2.14.3

Mere effektiv el-produktion og -distribution. Energitransformationssektoren forbruger ca. en tredjedel af al primærenergi og har for øjeblikket en transformationseffektivitet på cirka 40 %. Med ny produktionskapacitet kan man nå op på en effektivitet på hele 60 %. Tabene ved transmission og distribution af elektricitet, der ligger på omkring 10 %, kan ligeledes nedbringes betydeligt. Der vil blive fastlagt mindstekrav til effektiviteten for nye elektricitetsværker samt for varme- og køleanlæg med en kapacitet på under 20 MW. Der forventes yderligere fremskridt med gennemførelsen af direktivet om fremme af kraftvarmeproduktion (2004/8/EF). Endelig vil der blive indført mindstekrav til og regler for fjernvarme.

2.14.4

Forbedring af bilernes brændstoføkonomi. For at mindske CO2-emissionerne vil Kommissionen om nødvendigt i 2007 foreslå lovgivning, der kan sikre, at målet om 120 g CO2/km nås inden 2012. Det overvejes at anvende skattemæssige virkemidler knyttet til CO2-udledningen. Også dækindustrien vil skulle bidrage til at forbedre energieffektiviteten (med op til 5 %) dels med regler for rullemodstand dels korrekt dæktryk. Kommissionen vil udarbejde en grønbog om bytransport for at fremme brugen af offentlige transportmidler og foreslå andre hensigtsmæssige tiltag for specielt i overbelastede områder at gribe problemet an på en mere radikal måde.

2.14.5

Lettere adgang til passende finansiering af investeringer i energieffektivitet for små og mellemstore virksomheder og energitjenesteselskaber. Kommissionen vil tilskynde banksektoren til at tilbyde særlige finansieringsordninger, der er specifikt rettet mod energibesparelser. Fællesskabsmidler såsom grønne investeringsfonde, der medfinansieres af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, vil specielt for SMV'erne blive stillet til rådighed for at fremme miljøinnovative løsninger.

2.14.6

Øget energieffektivitet i de nye medlemsstater. Kommissionen vil forlange, at de midler, der er afsat til samhørighedspolitikken, også anvendes til at gennemføre større energieffektivitetsprojekter.

2.14.7

Sammenhængende brug af energiafgifter. I den kommende grønbog om indirekte beskatning og i revisionen af energibeskatningsdirektivet skal der efter planen inddrages energieffektivitets- og miljøhensyn. Det vil ligeledes blive vurderet, om man med fordel kan bruge skatteincitamenter til at få producenterne til at fremstille og forbrugerne til at anvende energieffektive husholdningsmaskiner og andet udstyr.

2.14.8

Øget bevidsthed om energieffektivitet. Der vil være støtte til udvikling af færdigheder, uddannelse og oplysninger til de ansvarlige for energistyringen i industrien og forsyningssektoren. Skolerne vil modtage undervisningsmateriale ad hoc.

2.14.9

Energieffektivitet i byområder. Kommissionen vil i 2007 foranstalte en »borgmesteraftale« mellem de 20 største og mest avancerede byer i Europa, hvad angår energieffektivitet, med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis.

2.14.10

Bedre energieffektivitet på verdensplan. Målet er at indgå en rammeaftale med centrale handelspartnerlande og med de vigtigste internationale organisationer om at forbedre energieffektiviteten i slutanvendelsessektorerne og i energitransformationen.

3.1

Kommissionens forslag til handlingsplan sigter mod at udarbejde en overordnet indfaldsvinkel på de tiltag, der er nødvendige for at nå det ambitiøse mål, der bebudes i meddelelsen, om inden 2020 at opnå en energibesparelse på 20 % og en dermed følgende reduktion af CO2-emissionerne på 780 mio. t. om året. EØSU mener, at dette mål er realistisk, men finder det bl.a. i lyset af den nylige ICCP-rapport (Intergovernmental Panel om Climate Change) ønskeligt, at alt sættes i værk for at sænke energiforbruget yderligere, da den mener, at det er teknisk muligt at opnå besparelser på mere end 20 %. For at kunne nå dette mål, bør det understøttes af nationale planer, som skal være skræddersyede til den finansielle og teknologiske udgangssituation, således at man sikrer en ligelig fordeling af målsætningerne blandt medlemsstaterne på baggrund af det enkelte lands potentiale.

3.2

Det vil være hensigtsmæssigt også at opstille nogle delmål for f.eks. 2012 og 2016, så indsatsen evt. kan intensiveres i tilfælde af væsentlige afgivelser. Midtvejsevalueringen i 2009 forekommer at være lagt for tidligt til at kunne tillade en afvejet vurdering. Udvalget anbefaler også, at der opstilles et langsigtet mål (2040/2050), så der kontinuerligt kan sættes mål for energibesparelser. Om få år vil investeringerne i energiproduktion baseret på fossile brændstoffer være forældede, og der er tale om milliarder af euro. Disse værker bør erstattes så effektivt og så hurtigt som muligt. Der er tale om en epokegørende udfordring, som går imod det, der sker i dag med f.eks. glashøjhuse med op til 120 etager, som er belyst nat og dag, og også imod tendensen til at anvende områder til transportinfrastrukturer. Der er behov for at myndighederne snarest muligt erkender, hvilken kæmpemæssig udfordring der ligger i at erstatte energikilderne.

3.3

Kommissionen foreslår en plan, som burde sænke energiforbruget, men samtidig fastholde livskvalitetsniveauet. Ud fra denne målsætning bebudes inden 2020 en reduktion af energiintensiteten på 3,3 %, som sammenholdt med en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 2,3 % medfører et reelt fald i det årlige energiforbrug på 1 %, svarende til et absolut fald på 14 % fra 2005 til 2020. EØSU finder det hensigtsmæssigt at foreslå Kommissionen at indlede en specifik debat om »livsstil« og den såkaldte »livskvalitet«. Sidstnævnte måles af nogle ud fra antallet af elhusholdningsapparater, mobiltelefoner, biler pr. person, af andre på baggrund af udledninger af CO2, partikler og fint støv, trafikpropper og transporttid samt kvaliteten af de offentlige tjenesteydelser. Det står klart, at hvis man taler om energieffektivitet og energibesparelse i streng forstand, vil selv en minimal ændring i livsstil i en mere økologisk retning fremskynde opnåelsen af målsætningerne. Udvalget spørger Kommissionen, om den finder det realistisk i fremtiden med de kommende generationer at fastholde den nuværende livsstil med et stigende forbrug og tilsvarende stigende emissioner. Problemet ligger i at skulle acceptere, at energibesparelserne ikke bør bruges til at finansiere et øget forbrug som følge af »rebound-effekten«. Det er følgelig nødvendigt i god tid at foregribe den nødvendige omorganisering af det økonomiske system, fremme gennemførelsen af hensigtsmæssig infrastruktur og foreslå de nye generationer et passende sæt værdinormer, f.eks. (2).

3.3.1

Ansvaret for energieffektivitet bør fordeles på samtlige planer, og de nationale planer bør ledsages af regionale og lokale planer. De decentrale offentlige myndigheder bør inddrages i denne store opgave. Der ligger en virkelig udfordring i planens omfang og betydning. Man bør skippe visse dele af den livsstil, der er forbundet med fremskridtet i det 20. århundrede, og selve begrebet æstetik bør indeholde en etisk vurdering af, om produktet er acceptabelt, hvad angår energieffektivitet, i stil med hvad der allerede sker i forbindelse med pelse fremstillet af sjældne dyr eller ting lavet af elfenben. Et højhus, der er dækket af glasflader, og en firehjulstrukket bil bør anses for at være uacceptable. En sådan grundlæggende ændring af de fremherskende værdinormer kræver også et samarbejde med den private industri, som bør gribe chancen til at foregribe en omlægning i retningen af fremme af energieffektiviteten for at opnå gevinster på globalt plan, og til også at bruge disse nye værdier i markedsføringen i stedet for — som det ofte sker — at udsende modstridende signaler, der fremhæver vægten og den unødvendige kraft som statussymboler.

3.4

Handlingsplanen indkredser 10 prioriterede foranstaltninger inden for fire prioriterede indsatsområder: konvertering, transmission og distribution af energi; boliger, forretninger og erhvervsbyggeri; transport; industriel og landbrugsmæssig anvendelse. Disse områder dækker mere end 90 % af forbruget. Der vil inden for rammerne af de internationale aftaler blive taget yderligere initiativer til at indgå partnerskaber om fastlæggelse af normer inden for områderne uddannelse, oplysning og kommunikation med henblik på at skabe størst mulig synergi og i størst muligt omfang ansvarliggøre alle de berørte aktører.

3.5

EØSU foreslår, at der tilføjes endnu et prioriteret tiltag med henblik på at mindske brugen af fossilt brændstof til opvarmning og nedkøling, og bemærker, at Kommissionens forslag ikke udnytter mulighederne for at skabe fjernvarmenet til opvarmning og nedkøling, hvilket ville gøre det muligt at undgå et tab på 33 % i forbindelse med transformation af den primære energi. Disse muligheder kunne endog fordobles, hvis de kædes sammen med anvendelse af vedvarende energi eller affaldsforbrænding, hvorved man opnår en besparelse på op til 50,7 mio. toe om året. EØSU foreslår, at der sideløbende med de prioriterede tiltag iværksættes nogle prioriterede positive tiltag, som kan fremme udformningen og udviklingen af nye job og aktiviteter i tilknytning til energieffektivitetssektoren, udbredelsen af nye integrerede energitjenester samt fremme af nye produkter, som er energibesparende og mindre forurenende. Hertil kommer opprioritering af F&U i medlemsstaterne og i EU-regi via tilførsel af øgede midler samt mobilisering af alle disponible teknologiressourcer. Andre indsatsområder kunne være udvikling af genanvendelse og bortskaffelse af fast kommunalt affald, som frembyder mange anvendelsesmuligheder, og fremme af tiltag vedrørende virksomhedernes sociale ansvar eller frivillige aftaler i virksomhederne under aktiv inddragelse af arbejdstagerne og brug af EMAS-procedurer.

3.6

I Kommissionens meddelelse bebudes mange lovforanstaltninger, heriblandt vedtagelse af ni direktiver og forordninger og revision af de eksisterende instrumenter med det sigte at opstramme de eksisterende regler (erklæring af 7. februar 2007 om loft for CO2-emissioner i bilindustrien). EØSU noterer sig Kommissionens forslag og de beslutninger, der blev truffet på forårsmødet i Det Europæiske Råd i marts måned, men finder det nødvendigt at understrege, at der efter udvidelserne i maj 2004 og januar 2007 er blevet indført et særdeles stort antal brugte biler i de nye medlemsstater, og at denne tilstrømning fortsætter og endda er taget til. EØSU tror, at det vil kræve mange år at foretage en total udskiftning af bilparken i disse medlemsstater, og finder det urealistisk, at det vil ske blot ved hjælp af bindende regler for den eksisterende bilpark.

3.7

Dokumentet ser ikke på muligheden for at styrke EU's ansvar og beføjelser med hensyn til at sikre, at målsætningernes nås, og at der bliver talt med én stemme over for de internationale partnere. EØSU ser positivt på indholdet af dokumentet fra Det Europæiske Råd og er tilfreds med vedtagelsen af den europæiske energiplan, der gør energipolitikken til en af EU's fremtidige prioriteter og styrker EU's samarbejde og politik udadtil. Den juridiske begrænsning, der ligger i de gældende traktater, som tillægger medlemsstaterne beslutningsbeføjelser på det energipolitiske område, overvindes i nogen grad takket være en ægte styrkelse af repræsentationsbeføjelserne over for tredjelandene, selv om artikel 174, stk. 4, åbner mulighed for delte beføjelser og en særlig rolle i samarbejdet med de internationale organisationer. Det er klart, at desto bedre politikkerne koordineres, desto større er EU's forhandlingskapacitet. EØSU ser gerne, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i givet fald overvejer, om det vil være hensigtsmæssigt at ændre traktaterne, således at EU's fælles repræsentation gives større beføjelser over for eksterne partnere, end den på nuværende tidspunkt har.

3.8

Direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester nævner dels en strategi, som bygger på en mere udstrakt brug af hvide attester, dels de nationale handlingsplaner, som vil skulle vurderes af Kommissionens tjenestegrene. Selve handlingsplanen vil indebære en betydeligt større arbejdsbyrde for Kommissionen i form af lovgivningsinitiativer og overvågningsarbejde. EØSU mener, at de hidtidige erfaringer har været positive, selv om der har været visse problemer i opstarten af markedet for hvide attester, hvilket bl.a. skyldes forskelle i medlemsstaternes lovgivninger. På grund af aktiviteterne i forbindelse med gennemførelsen af det pågældende direktivs målsætninger og mere generelt for at effektivisere Kommissionens arbejde på dette område vil det være nødvendigt at sætte en større del af Kommissionens personale på disse opgaver. Kommissionen anslår, at der er behov for cirka 20 ansatte. EØSU anbefaler, at der foretages en grundig vurdering af ressourcebehovet, og håber, at de nuværende ressourcer styrkes.

3.9

Gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger vil medføre en besparelse og et tilsvarende fald i momsindtægterne: dette risikerer at få konsekvenser for EU-budgettet, men det udlignes delvist af stigningen i nye aktiviteter i forbindelse med energieffektivitetspolitikken. EØSU anmoder Kommissionen om at vurdere denne hypotese, eftersom den ikke er medtaget i konsekvensanalysen. EØSU mener, at de nuværende EU-midler er helt utilstrækkelige til at dække samtlige EU-programmer, som hele tiden oplever budgetnedskæringer på særdeles interessante projekter, som bl.a. sigter mod energibesparelse. Hvis der eventuelt indføres en »energiafgift«, bør den indgå i en skattepolitik, som tager hensyn til de svageste samfundsgrupper, og som ikke må have nogen negativ indflydelse på den sociale sikrings niveau og den offentlige service.

3.10

Handlingsplanen er præget i negativ retning af vanskelighederne med at nå målsætningerne for hvidbogen om transport. Kommissionen anerkender i midtvejsevalueringen, at de hindringer og den modstand, man hidtil er stødt på, ikke har gjort det muligt at gennemføre styrkelsen af bane- og søtransporten fuldt ud, hvilket ellers ville have medført en væsentlig energibesparelse. Denne styrkelse bør gives absolut førsteprioritet i betragtning af, hvor lang tid det tager at bygge infrastrukturen og ændre befolkningens sædvanlige livsmønster. Der bør være større fokus på at forbedre transportmulighederne for arbejdstagerne, som for øjeblikket er hårdt ramt af en politik, der i højere grad er styret af behovet for et hurtigt økonomisk resultat end af behovet for kollektiv transport. Der tænkes her eksempelvis på opprioriteringen af investeringer i højhastighedstog. Ved at lette transporten mellem hjem og arbejde mindsker man ikke alene forbruget, men forbedrer også disse menneskers livskvalitet væsentligt. De offentlige investeringer, der er nødvendige for at styrke den kollektive trafik, er naturligvis også løbet ind i den økonomiske krise, som har hersket i fem år, og som har ramt de offentlige finanser i mange medlemslande. Den manglende bygning af den nødvendige infrastruktur, EU's nedskæringer på finansiering af strategiske projekter som TEN-korridorerne (nedskåret fra 20 til 7,5 mia. euro) og strategierne hos de vigtigste eksponenter for den europæiske bilindustri har bidraget til, at det ikke er muligt at gennemføre planen. EØSU er i gang med at vedtage en vigtig udtalelse om transport i byområder, hvori det påviser, at brugen af den kollektive transport er støt faldende, og hvori det anviser løsninger til at reducere omfanget af den private transport (3). EØSU beklager den utilstrækkelige koordinering af på den ene side transport- og energipolitikken, som strukturelt set og ud fra et teknisk og funktionelt synspunkt nødvendigvis er komplementære, og på den anden miljø- og industripolitikken. Udvalget udtrykker sin velbegrundede bekymring over, at Kommissionens meddelelse i mangel af en sådan koordinering mister en stor del af sin potentielle gennemslagskraft.

3.11

Disse vanskeligheder kommer til udtryk i Kommissionens regelarbejde, i dens meddelelser og anbefalinger. Bruxelles står over for de samme problemer, som dem man kæmper med på nationalt plan, men situationen forværres dog af det faktum, at EU-planet burde koordinere de nationale politikker (og ikke omvendt!).

3.12

En europæisk energipolitik bør være bæredygtig for alle samfundsgrupper, og den bør ikke skabe forskelsbehandling i adgangen til de tjenesteydelser, der udbydes af energiforsyningsselskaberne, indkøb af mere effektive husholdningsapparater eller leje af lejligheder. En sådan politik bør skabe en positiv beskæftigelsessaldo, hvilket helt klart er umiddelbart muligt på boligområdet. I forbindelse med enhver indsats for at øge energieffektiviteten bør lettelserne sigte mod at gøre fordelen klar for brugeren, således at den tid, der kræves til at afskrive omkostningerne, er relativt kort og let at beregne.

3.13

Finansieringen bør ikke udelukkende ske via de offentlige finanser: I betragtning af den særdeles høje profit, som energi- og elselskaberne høster, kunne man med en lille andel fra disse skabe en fond, som i øvrigt allerede er afprøvet i visse medlemsstater, men man bør dog undgå, at dette fører til højere priser for slutbrugerne og færre strategiske investeringer fra virksomhedernes side. Der skal naturligvis tages højde for de omfattende investeringer, som produktionsindustrien skal foretage for at imødekomme den stigende efterspørgsel, der bliver mere og mere omkostningstung, medens prisen for andre fossile ressourcer er knyttet til olieprisen, samtidig med at forskningsudgifterne er meget lavere, sådan som tilfældet er for distributionsvirksomhederne. I bidragene til fonden bør der derfor tages højde for disse betydelige forskelle i forskningsudgifterne. Man kan forestille sig en differentiering af de forskellige medlemsstater efter de forskellige lovgivninger, der her gælder for energiselskabernes forpligtelser til at investere i forskning i effektivitet og priskontrol. Det kunne være en løsning, der giver de mindre ejere, som ikke har nogen finansielle ressourcer, mulighed for at øge energieffektiviteten i deres boliger, og det ville starte en positiv kædereaktion, der skaber beskæftigelse.

3.14

Anvendelsen af skattelempelser, som bør anvendes med yderste forsigtighed, bør tage hensyn til de fattigste grupper, som ikke betaler skat og dermed vil være udelukket fra at nyde godt af eventuelle foranstaltninger, som er tænkt til at fremme og stimulere en effektiv energipolitik, og der bør også være effektiviseringspræmier til lavindkomstgrupper, der ikke er underlagt direkte beskatning.

3.15

EØSU finder det tvingende nødvendigt at iværksætte bevidstgørelseskampagner på europæisk, nationalt og lokalt plan og eventuelt tage fat på ét spørgsmål ad gangen (f.eks. kunne man i en given måned i EU tale om el-pærer, i en anden om udvikling af den kollektive transport, i en tredje om effektiv og miljøbæredygtig opvarmning/køling osv.). Der kunne iværksættes idé- og forslagskampagner, således at man fortsætter arbejdet med at bevidstgøre befolkningen om dette uomgængelig krav. Kun hvis der skabes omfattende bevidsthed i den brede befolkning, vil det være muligt at gennemføre konkrete resultater. Den demokratiske debat, inddragelsen af alle repræsentanterne for de forskellige berørte interesser og de offentlige myndigheders rolle vil være afgørende for at sikre en effektiv forvaltning af de planlagte tiltag. De medlemsstater, der har flest tekniske konsulenter på energieffektivitetsområdet, bør stå for uddannelsen af konsulenter i de øvrige EU-lande, for derved at sikre en ensartet udbredelse af den viden, der er nødvendig, for at planen kan lykkes. I medlemsstaterne bør studier i energispørgsmål fremmes i gymnasiet og på de videregående uddannelser, og det tværregionale samarbejde bør i den sammenhæng fremmes. Kommissionen kunne spille en effektiv rolle som koordinator.

3.16

Det er nødvendigt at være yderst opmærksomme på målet om at nå den nødvendige ligevægt mellem behovet for at sørge for alle de nødvendige forbedringer og det økonomiske og produktionsmæssige systems evne til at tackle ændringer, der sker for pludseligt. Der er en konkret risiko for, at energitunge virksomheder, der stilles over for et for højt omkostningsniveau, vælger at flytte deres aktiviteter til mindre »krævende« områder. Den hastighed, hvormed ændringerne gennemføres, skal være direkte forbundet med en mulighed for at tilpasse og forvalte omkostningerne. Der bør findes frem til nogle foranstaltninger, som gør det muligt at indgå langfristede kontrakter, som sikrer stabile og vedvarende energipriser til gengæld for en forpligtelse til at investere i innovation, teknologi eller produktions-, transport- eller distributionsinfrastruktur. Denne form for investeringer bør ses i sammenhæng med energieffektiviteten. Anvendelsen af frivillige aftaler bør vurderes positivt, men kræver også, at de regionale myndigheder reelt har mulighed for at udføre en rettidig kontrol, samt at der er vilje til at lade dem træde i stedet for de bindende aftaler, når man har konstateret, at disse ikke virker.

3.17

De indkredsede tiltag skal til stadighed tage hensyn til situationen på markedet, som bliver mere og mere global. De eventuelle prisstigninger på energi risikerer at forårsage meget store problemer i de energiintensive sektorer, som f.eks. aluminiums- og cementsektoren. Man bør hele tiden holde sig Lissabon-målsætningerne for øje og sikre, at EU er konkurrencedygtig og kan regne med de samme energipriser som resten af verdensøkonomien. EU kan på den anden side ikke holde til de fortsatte trusler om udflytning, som visse sektorer og virksomheder hele tiden fremsætter. Virksomheder, der udelukkende flytter deres aktiviteter for at kunne øge deres indtjening, bør straffes, for ud over at skabe til tider alvorlige sociale problemer, som de blot vælter over på samfundet, forårsager de konkurrenceforvridninger på det indre marked ved at markedsføre varer, der er produceret uden nogen form for restriktioner i mere tolerante tredjelande.

4.1

EØSU agter af åbenlyse indholdsmæssige og metodemæssige årsager ikke at analysere de enkelte forslåede tiltag (ca. 75), men finder det nødvendigt at tilkendegive sin vurdering af de vigtigste foranstaltninger og de mest fremtrædende forslag i Kommissionens meddelelse og bilagene. Der er blevet afholdt en høring i EØSU, hvor deltagerne fremkom med yderligere, velfunderede anvisninger, som har bidraget til at belyse emnet og i høj grad har bidraget til EØSU's overvejelser.

4.2

Indledningsvis skal det bemærkes, at de hidtidigt vedtagne dynamiske foranstaltninger vedrørende energiforbrug i energibrugende produkter, byggesektoren og energitjenesterne har givet gode resultater, og at man er blevet mødt af producenter og forbrugere, som er interesserede i og villige til at udvide udbuddet af og efterspørgslen efter nye og mere effektive produkter. På baggrund af den umiddelbare bekræftelse af de mulige besparelser og en stadig mere udbredt viden om og forståelse for miljøspørgsmål kan det formodes, at disse politikker kan gennemføres uden videre og føre til de ønskede resultater. Miljørigtig projektering er en succesfaktor og falder i god jord hos det brede publikum, som i stigende grad er opmærksom på indholdet af, hvad der udbydes. Man bør fremme den tendens, som allerede kan spores hos visse producenter, til at fremhæve betydningen af energieffektiviteten og til at give forbrugerne detaljeret vejledning i en energieffektiv anvendelse af deres produkter. Man bør endvidere overveje den amerikanske model med særlige incitamenter for virksomheder, der arbejder med miljørigtig projektering, som har givet meget lovende resultater. EØSU mener, at støtte til virksomhederne i form af skattenedsættelser til dem, der udvikler og producerer meget energieffektive produkter, kan give positive resultater: Det er dog en betingelse, at støtten ledsages af et effektivt og grundigt tilsyn med markedet og produkterne i lighed med, hvad der er gennemført i maskinsektoren. Denne tilsynsvirksomhed bør ses som en garanti for, at lovlydige producenter ikke oplever, at deres investeringer i energieffektivitet udhules, og bør anbefales til de kompetente regionale myndigheder.

4.2.1

Mærkningsregler er et udmærket redskab, som man bør opfordre til at anvende i forbindelse med flest muligt produkter, og som snarest muligt bør udvides til at omfatte bil- og byggesektoren. EØSU er enigt i Kommissionens forslag og opfordrer den til at underlægge de 14 indkredsede produktgrupper minimumskravene til energimæssig ydeevne. Udvalget opfordrer dog til, at man er særdeles opmærksom på de enkelte markedssegmenter, således at man imødegår en eventuel konkurrenceforvridning som følge af ny lovgivning. Man bør endvidere se på andre slutprodukter, der bør underlægges minimumskravene. EØSU er helt enigt i, at der skal gives høj prioritet til at sænke energitabet i standby- og sleeptilstand, og lægger stor vægt på dette tiltag, der kan bidrage til at mindske forbruget i disse tilstande med op til 70 % gennem en gradvis udskiftning af de apparater, der for øjeblikket er i brug. EØSU mener desuden, at Energy Star-aftalen også bør indeholde en registreringsforpligtelse for EU (som allerede findes i USA) i forbindelse med licitationer vedrørende kontorudstyr, og forventer, at »Kommissionen selv viser det gode eksempel« (4). Aftalen bør også forhandles på plads med de store østasiatiske producenter, som efterhånden har en betydelig markedsandel, hvad elektronisk udstyr angår.

4.2.2

Hvad husholdningsapparater angår, medfører manglen på hurtige kontrolprocedurer til efterprøvning af mærkningens rigtighed og på sanktioner i tilfælde af overtrædelser en risiko for, at man i vid udstrækning straffer de lovlydige virksomheder, som investerer i energieffektivitet, og for, at der markedsføres uegnede produkter. Frem for alt bør man fremme udskiftningen af de ældste husholdningsapparater (ifølge beregninger er der mere end 200 mio. husholdningsapparater, der er ældre end 10 år, i brug i Europa), hvilket giver en betydelig besparelse, og man skal endvidere undgå, at forældede og energimæssigt ineffektive husholdningsmaskiner markedsføres på genbrugsmarkedet i udviklingslandene. Det er ligeledes en god idé at sikre sig, at finansieringsinitiativerne vedrørende indkøb af husholdningsmaskiner er forbeholdt de mest energieffektive produkter.

4.2.2.1

Det skal i den forbindelse understreges, at hvis virksomheder, der fremstiller husholdningsapparater, undlader at overholde den frivillige selvreguleringskodeks, så signalerer de implicit, at der er behov for bindende foranstaltninger for at regulere markedet. Manglen på sanktioner over for skrupelløse producenter og importører, der mærker produkter, der ikke overholder de fastlagte energisparekrav, som værende klasse A, har i praksis fremmet markedsføringen af »falske« lavenergiapparater. Den grænse, der angives af de europæiske virksomheder, der efterlyser en »regel«, giver dog anledning til overvejelser om, hvorvidt de frivillige aftaler altid og under alle omstændigheder er effektive.

4.2.3

Der er særdeles store besparelser at hente i byggesektoren: allerede i dag findes der materialer, bygningsmetoder og alternativer til traditionel opvarmning, som f.eks. kondenskedler, som giver en besparelse på mellem 6 og 11 % brændstof ved at genanvende den latente varme, som normalt går tabt. Det forbrug, der går til aircondition, kunne sænkes ved at installere beskyttelse mod sollys udvendigt på bygninger, eftersom de indvendige beskyttelsesanordninger nok skærmer mod lyset, men i stort omfang holder på varmen. Man bør i første omgang fremme udbredelsen af de såkaldte »passivhuse« (bygninger med et meget lavt energiforbrug): denne kategori omfatter f.eks. huse, der fra vinter til sommer ikke bruger mere end 15 kWh/m2 om året, hvad angår basisforbruget til køling og opvarmning. Der skal endvidere anføres det samlede forbrug (sufficiency) og det maksimale forbrug af primærenergi alt inklusive (belysning og husholdningsapparater, inklusive tørretumbleren, som man skal være opmærksom på for at tørre et kilo vasketøj kan bruge 3-4 gange den energi, det kræver at vaske det). Hvis man går ud fra, at forbruget takket være disse foranstaltninger kan gå fra et gennemsnit på 180 kWh/m2 om året til cirka 15 kWh/m2 om året, er det muligt at opnå en besparelse (efficiency + sufficiency) på op mod 90 %! (Tag som eksempel landsbyen Wiesbaden 1997, som består af 22 huse: gennemsnitligt årligt forbrug 13,4 kWh/m2; eller Kronsberg 1998 med 32 passivhuse: gennemsnitligt årligt forbrug 14, 9 kWh/m2). Man bør stile imod, at det europæiske marked åbnes for denne type produkter for at fremme et bredt udvalg af disse teknologier til rimelige priser.

4.2.4

EØSU finder det på sin plads at henlede opmærksomheden på, at der er behov for offentlige investeringer for at sikre energieffektivitet i socialt boligbyggeri og i offentlige bygninger, som bør kædes sammen med brug af vedvarende energi, specielt i de nye medlemsstater, hvor der er mulighed for store energibesparelser. EØSU anmoder om, at der parallelt med programmer vedrørende harmonisering af lovgivning og udformning af en uddannelse, der kan uddanne specialiserede teknikere, afsættes en del af strukturfondsmidlerne til dette område, og at man opfordrer EU's finansielle institutioner til at fremme investeringer i energimæssig modernisering af bygninger.

4.2.4.1

Passivhuse skal opfylde visse konstruktionsmæssige krav (superisolering af vægge og gulve, rør til forvarmning og forkøling af indgående luft under selve huset), som gør det vanskeligt og dyrt at tilpasse eksisterende bygninger fuldstændigt til denne standard. Dette peger i retning af, at man bør gøre mest muligt for at gennemføre »passivstandarden« i så mange nybygninger som muligt og navnlig i offentlige bygninger. For sidstnævnte kategori bør den standard efterhånden blive obligatorisk. Sideløbende hermed er det særdeles vigtigt, at man i forbindelse med istandsættelse eller vedligeholdelse af private boliger, som bl.a. støttes via lavtforrentede revolverende fonde, i vid udstrækning sørger for at anvende de energieffektive løsninger fra passivhusene. Man bør nemlig ikke glemme, at de bygninger, der findes i dag, vil udgøre størstedelen af de bygninger, der er i brug i 2020. Hvad udlejningsejendomme angår, bør man se på, hvordan man kan gøre det økonomisk attraktivt for ejerne at investere kraftigt i energibesparende tiltag i boligerne, da disse har en tendens til først og fremmest at komme lejerne til gode.

4.2.4.2

I konsekvensanalysen (SEK(2006) 1175) beregner Kommissionen, at man, hvis man ændrede direktiv 2002/97/EF om bygningers energimæssige ydeevne og sænkede det antal kvadratmeter (1.000 m2), for hvilke minimumskravene gælder (og strammede kravene for offentlige bygninger) og samtidig udbredte systemet med hvide attester, kunne opnå en besparelse på 140 mio. toe. EØSU er i tvivl om, om denne målsætning kan nås på kortere sigt (5). Efter EØSU's mening bør medlemsstaterne skaffe sig nogle ensartede redskaber til at måle virkningen af lovgivningen (f.eks. kvaliteten af isolering), og de bør være forpligtede til at indføre effektive kontrolforanstaltninger (der er f.eks. stor forskel mellem Frankrig, hvor der føres begrænset kontrol, og den flamske region, hvor der føres meget streng kontrol). Rådet og Europa-Parlamentet bør i relation til dette emne vurdere, om der er juridisk grundlag for at give Kommissionen tilladelse til at udstede en forordning, som kan erstatte forslaget til et nyt direktiv og ganske enkelt lade direktiv 2002/91/EF ophæve efter 2009.

4.2.4.3

I en specialeopgave, der blev offentliggjort for nylig (6), påpeges følgende:

4.2.4.4

Det billede, der tegner sig af denne analyse, er, at selv et tykt lag isolering (i hvert fald tykkere end 16 cm) medfører en besparelse, som gør, at det altid er den mest lønsomme måde at søge at opfylde passivhusets mål på, specielt hvis der er tale om traditionelt byggeri. Fra et operativt synspunkt fremgår det, at isolering af yderflader samlet set er vigtigere end andre tiltag. En samlet analyse af tiltagene gør det muligt at optimere investeringens nettonutidsværdi.

4.2.5

Hvad angår de hvide attester, så bremses de om end begrænsede positive erfaringer i de lande, der har indført dem, af den langsomme industrielle innovation, der kendetegner visse EU-lande. For at opnå et effektivt system med hvide attester (energisparebeviser) er det nemlig nødvendigt at have fastlagt nogle realistiske målsætninger i forhold til det teknisk-økonomiske potentiale, disponere over en bred vifte af muligheder for at nå målene (sektorer, projekter, aktører, omkostninger), garantere markedsfunktionen (udbuds- og efterspørgselsstrukturen, de kontekstuelle betingelser), have nogle klare, gennemsigtige, forenklende og ikke-diskriminerende regler (regler for adgang til markedet, markedsregler) og endelig opstille nogle troværdige sanktioner. Findes disse betingelser på et eventuelt europæisk marked for hvide attester? En eventuel udbredelse af systemet bør altså iværksættes med den fornødne forsigtighed.

4.3

Tabet i transformationsfasen svarer til den procentdel af det samlede forbrug af primærenergi, som forbruges af samtlige boliger og industrien (33 % svarende til 580 mio. toe). EØSU mener derfor, at energitransformation bør være et højtprioriteret indsatsområde. Tabet ved transmission over store afstande er en vigtig faktor. Et sikkert udviklingsområde er de moderne linjer med transmission af jævnstrøm ved høj spænding, hvor effekttabet kun er cirka 3 % pr. 1 000 km. Ud over at muliggøre en væsentlig energibesparelse fjerner denne teknologi de elektromagnetiske virkninger, der opstår ved transmission af vekselstrøm, som f.eks. ekstremt lavfrekvente felter (ELF), som findes ved transmission af vekselstrøm. Med den nuværende teknologi er denne form for transmission over lange afstande allerede økonomisk hensigtsmæssig (den har været anvendt gennem årtier i Sverige og USA, og er under indførelse over hele verden), medens man for kortere afstande bør tage højde for de fortsat høje omkostninger i forbindelse med transformatorstationer, der omdanner elektriciteten til lavspænding og vekselstrøm til lokalt brug. Man bør ved hjælp af specifikke forskningsprojekter fremme indsatsen for at mindske disse omkostninger (7).

4.3.1

Et andet indsatsområde er støtte til indførelse af termodynamisk solenergi, som kunne gennemføres i partnerskab med Euro-Middelhavslandene, som har store ørkenområder med konstant, stærkt sollys. I en nylig rapport bestilt af det tyske forbundsmiljøministerium fremhævede man den strategiske betydning af denne teknologi, som blev udviklet af den italienske Nobelprismodtager, Carlo Rubbia, og som nu er på forsøgsstadiet i Granada. ENEL har i samarbejde med ENEA for nylig iværksat et projekt, der for første gang i verden gør det muligt at forbinde et gasvarmeanlæg med et solvarmeanlæg. Ved hjælp af den innovative og eksklusive teknologi, som ENEA har udarbejdet, producerer Archimedes-projektet kontinuerligt elektricitet fra solenergi. Projektet har imidlertid også andre kendetegn, der er enestående i verden, og er således dækket af fem nye patenter, som f.eks. smeltede væsker, dvs. væsker, der ved opvarmning afgiver varme, der anvendes til at producere elektricitet med. De hidtil anvendte kunne opvarmes til 300 grader. Dem, der anvendes i Archimedes-projektet, kan opvarmes op til 550 grader, dvs. den samme temperatur som damp, der produceres ved hjælp af fossile brændstoffer, og det er dermed muligt at integrere dem med de traditionelle kraftværker og følgelig at bidrage til at sikre en stabil elforsyning.

4.3.2

EØSU anbefaler, at EU-institutionerne går ind og påvirker udviklingen kraftigt i denne retning og indfører særlige støtteforanstaltninger til udvikling af termodynamisk solenergi.

4.3.3

Kombineret kraftvarmeproduktion, såvel i form af anvendelse af restvarme fra el-produktion til opvarmning, som el-produktion på basis af restvarme (fra f.eks. ovne), kunne give en væsentlig effektivitetsforbedring i brændstofudnyttelsen, der vil kunne stige fra 35 til 70 %. For forvalterne af strømforsyningsnettet bør der tages højde for meromkostningerne i forbindelse med decentral el-produktion og den aktive distribution, og man bør fremme de nødvendige investeringer, men samtidig også tage højde for medlemsstaternes forskellige udgangssituationer. EØSU ønsker ligesom Kommissionen at udvikle højtydende kraftvarmeværker, men kan konstatere, at harmoniseringen af beregningsmetoderne er blevet udsat til 2010, og at der udstedes oprindelsesgarantier, hvis overholdelse af minimumskravene det ikke altid er muligt at verificere. EØSU er ikke klar over, om det er muligt at fremskynde sagen for at nå hurtigere frem til en harmonisering af beregningsmetoderne, som gør det muligt at udvikle et indre marked for kraftvarmeværker og dermed overvinde den nuværende hindring, der bunder i de enkelte landes forskellige lovgivninger. I dag kan de enkelte stater frit vælge deres egne beregningsmetoder til at vurdere anlæggenes effektivitetsgrad og give dem adgang til EU-ordningen i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet. Sådan foregår det imidlertid ikke i praksis, og anlæggene fremviser meget forskellige resultater, når de underkastes de forskellige landes beregningsmetoder. Harmonisering er også et effektivt redskab til imødegåelse af svindel. EU's indsats bør styrkes i betragtning af, at resultaterne af den første kontrol den 21. februar 2007 ikke lever op til de strategiske målsætninger, hvilket fremgår af de evalueringsrapporter, medlemsstaterne har indgivet, om udviklingen af kraftvarmeproduktionen med henblik på at øge den andel af elektriciteten, der fremstilles ved hjælp af den teknik.

4.3.4

EØSU opfordrer Kommissionen og Rådet til i højere grad at gå ind og støtte de programmer, for kraftvarme/køleproduktion, der også anvender restvarme til køling. I disse anlæg er COP (coefficient of performance = varmeværdieffekten), dvs. forholdet mellem opnået køleeffekt i forhold til tilført el-effekt, særdeles gunstig. De traditionelle anlæg har en COP på 2,0, medens disse anlæg yder en COP på mellem 0,7 og 1,3 alt afhængigt af den anvendte varme (8). Der findes allerede generatorer baseret på affaldstræ, som kan bruge overskudsprodukterne fra frugtforarbejdningsindustrien (sten og skræller), fra landbruget (presserester fra oliven, afpillede majskolber), affaldet fra savværker, fra træforarbejdning, kvas, bark, skaller fra kaffebønner, affald fra udvinding af palmeolie, industriaffald og brugt emballage. 100 kg affald giver 70 kW jævnstrøm (maksimalt 80) og 130 kW varmeenergi. Et ton affaldstræ til 70 EUR erstatter således 160 liter olie til 175 EUR.

4.3.5

Udvalget peger på behovet for en kampagne og en indsats for at begrænse anvendelsen af materialer til emballering af varer og sikre, at disse er genanvendelige. Det energiforbrug, der medgår til at fremstille og bortskaffe emballage, er enormt, eftersom størsteparten af emballagen ikke er bionedbrydelig og dermed en stor kilde til forurening.

4.4.1

Energimarkedet udnytter på nuværende tidspunkt ikke det fulde eksisterende effektivitetspotentiale, og der er behov for større gennemsigtighed, hvad angår anlæggenes egentlige effektivitet og tabene i transmissionsnettet. Gas- og el-markederne er ikke blevet fuldstændigt liberaliseret. I visse tilfælde er manglende gennemsigtighed omkring prisdannelsen og selve liberaliseringsprocessen en hindring for en effektiv energisparepolitik. Det forekommer i den sammenhæng hensigtsmæssigt at udvide begrebet juridisk adskillelse af de virksomheder, der forvalter tekniske monopoler, og dem, der driver forretning i fri konkurrence, som fastlagt i direktiverne om liberalisering af hhv. el- og gasmarkedet (direktiv 2003/54/EF og 2003/55/EF), med det mere stringente begreb, ejermæssig adskillelse.

4.4.2

Sektorens prispolitik bør opmuntre til energibesparelser og energieffektivitet, specielt for så vidt angår de fossile brændstoffer, og fremme brugen af vedvarende energi. Der bør ydes særlig opmærksomhed om de svage forbrugergrupper i henhold til princippet om, at man bør sikre dem adgang til den energi, de har brug for til at dække deres grundlæggende behov, men man bør samtidig opretholde deres økonomiske interesse i at spare på energien. F.eks. kunne det være hensigtsmæssigt at tilbyde mindrebemidlede særligt lave tariffer (dog kun op til en vis forbrugsgrænse) eller yde dem økonomisk støtte.

4.4.3

Et interessant forsøg på at fremme energibesparelsen er indførelsen af elektroniske målere, der gør det muligt at fjernstyre energidistributionen, hvorved styringen af netbelastningen optimeres. Ifølge ENEL, der har givet sine 30 millioner kunder en gratis elektronisk måler, gør rationaliseringen af energiforbruget, bl.a. ved at indføre en målrettet prispolitik, det muligt at udnytte produktionen bedre, specielt i lavlastperioder. »Den elektroniske måler bidrager til at skabe bevidsthed hos slutbrugeren og fremmer således en mere rationel anvendelse af ressourcerne«. Måleren er blevet anerkendt som et energibesparende redskab i henhold til direktiverne om energitjenester og forsyningssikkerhed.

4.4.4

Modellen med decentral el-produktion, dvs. med et stort antal heriblandt også meget små, producenter, medfører en række nye problemer, hvad angår driftsbetingelserne for netværk med middelhøj og lav spænding, som udelukkende er projekteret med henblik på envejsanvendelse. Der er behov for omfattende investeringer i fornyelse af nettet, hvis det skal kunne stå mål med de nye produktionsvilkår. Der er ingen tvivl om, at den decentrale produktion giver mindre tab i transmissionsfasen, men det kræver meget store investeringer, og derudover er de enkelte lokalområder meget imod at få installeret selv små anlæg.

4.5

Transportsektoren har brugt meget energi på at nedbringe forbruget og de forurenende udledninger: alligevel er det berettiget at forlange, at den anstrenger sig endnu mere, eftersom transportsektoren er den hurtigst voksende sektor, for så vidt angår energiforbrug, og en af de vigtigste kilder til drivhusgasser (udledningerne fra vejtransport er steget med 26 % i perioden fra 1990 til 2004). Det yderligere faktum, at det brændstof, der anvendes i transportsektoren (som for 98 % vedkommende udgøres af fossile brændstoffer), afhænger af import fra tredjelande, øger denne europæiske industrisektors ansvar for at yde sit væsentlige bidrag til energieffektiviteten, til at nedbringe emissionerne og til at mindske importen af olieprodukter og gas.

4.5.1

Kommissionens nylige beslutning om ved lov at fastsætte et mål på 120 g CO2/km, mærkning af dæk iht. maksimal rullemodstand, ændrede krav til brændstoffer samt indførelse af benzinblandinger med et højt indhold af ethanol, af biobrændstoffer, brændstoffer med et lavt kulindhold og diesel med et meget lavt svovlindhold er et klart signal til markedet. I løbet af tiåret 2011-2020 vil de europæiske leverandører skulle reducere de drivhusgasser, der produceres af det brændstof, de anvender, i raffinerings-, transport- og anvendelsesfasen med 10 %, og dette vil gøre det muligt at sænke CO2-udslippet med 500 mio. ton. Baggrunden for disse valg er, at emissionerne i perioden fra 1995 til 2004 kun er faldet med 12,4 % (dvs. de er gået fra 186 til 163 g CO2/km), og dertil kommer, at der er sket en voldsom stigning i den gennemsnitlige motorkraft i køretøjerne, hvilket gør det vanskeligt at sænke det skadelige udslip. Denne ulogiske situation peger på det hensigtsmæssige i at øge beskatningen af luksuskøretøjer, som ikke er energieffektive, sådan som nogle af medlemsstaterne har valgt at gøre det. Kommissionen vurderer, at et sådant tiltag vil føre til en yderligere reduktion af CO2udslippet på 400 mio. t. i 2020.

ACEA, dvs. sammenslutningen af europæiske bilproducenter, har anmodet om, at man forlænger fristen og udsætter den fra 2012 til mindst 2015 og om, at man inddrager alle aktørerne, sådan som det blev anbefalet af ekspertgruppen på højt plan, CARS 21. De europæiske bilproducenter mener, at hvis disse foranstaltninger ikke sammenkædes med langsigtede planer for udskiftning af modeller, vil de medføre ubærlige omkostninger for europæisk industri.

4.5.2

EØSU finder det hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på, at hvis man i udstrakt grad erstatter de fossile brændstoffer med biobrændsel, er der en risiko for, at man skaber konkurrence mellem fremstilling af brændstoffer og fødevarer i forbindelse med allokeringen af dyrkningsarealerne, og for at fødevarepriserne tilpasser sig — i opadgående retning — til energipriserne, som for deres vedkommende følger prisen på de fossile brændstoffer: Dette kunne betyde, at man skaber konkurrence mellem den fattige, sultende befolkning på den sydlige halvkugle med bilejerne på den nordlige halvkugle (9). Objektivt set er det et etisk problem, at man på den nordlige halvkugle fremstiller brændstof af landbrugsressourcer, som kunne redde millioner af menneskeliv på den sydlige, underudviklede halvkugle. Hele majsproduktionen i den amerikanske stat Iowa kunne gå til fremstilling af ethanol. Hvis man tænker på, at man for at fylde tanken (på 25 gallons eller 94,5 l.) på en bil med firehjulstræk bruger, hvad der svarer til en persons årlige indtag af fødevarer, bliver problemstillingen pludselig meget håndgribelig og kræver en eller anden form for respons. EØSU er i færd med at udarbejde en særskilt udtalelse om dette spørgsmål (10).

4.5.3

EØSU bemærker, at Kommissionen på den ene side fremmer de frivillige aftaler, men på den anden side bebuder bindende foranstaltninger. Kommissionen giver selv de frivillige aftaler en afgørende rolle, når den siger, at »de gør det muligt at nå målsætningerne hurtigere og billigere end de juridisk bindende aftaler«, og at »de frivillige aftaler kan have visse fordele i forhold til lovgivning. De kan føre til hurtige fremskridt takket være hurtig og billig gennemførelse. De tillader fleksible og passende tilpasninger til de teknologiske muligheder og markedsudviklingen«. EØSU anmoder Kommissionen om at undersøge grundigt, hvad der er grunden til, at de europæiske bilproducenter, der trods alt ligger forrest i feltet hvad investeringer i forskning og udvikling angår, kun har gjort begrænsede fremskridt, når det gælder reduktion af CO2-emissionerne. EØSU er enigt i Kommissionens udsagn om, at en streng lovgivning ikke altid levner mulighed for at udvikle forskningspotentialet fuldt ud og finde frem til, hvilke løsninger der skal indføres.

4.5.4

Byggeindustrien spiller en vigtig rolle for sikringen af energieffektivitet i såvel nye bygninger som ved renoveringen af eksisterende. Dog har industrien i flere lande kun langsomt indført forbedrede metoder, og den har modsat sig gennemtvingelsen af højere standarder. Der er behov for en storstilet indsats med henblik på at informere alle industriens aktører om behovet og muligheden for at indføre højere standarder samt overbevise dem om, at de konsekvent må gå forrest, når det gælder bedre energieffektivitet, i stedet for at modsætte sig forandringer. Arkitekter, ledere og håndværkere i de forskellige grene af byggebranchen har behov for efteruddannelse i, hvad der kan opnås inden for energieffektivitet, og der er behov for nye incitamenter til realisering af disse mål.

4.6

Udvalget udtrykker sin fulde støtte til de incitamenter og de finansieringsmæssige og skattepolitiske strategier, som Kommissionen foreslår. Det ser især positivt på inddragelsen af EIB og EBRD, men ligeledes på oplysningskampagnen over for det europæiske banksystem, der har til formål at få det til at yde den nødvendige støtte til gennemførelsen af de nationale energiplaner. Særlig vigtig i den forbindelse er den endelige fjernelse af de juridiske hindringer, der fortsat stiller sig i vejen for de selskaber, der tilbyder effektivitetsløsninger (»energitjenesteselskaber«).

4.6.1

EØSU ser gerne, at der indkaldes til en særlig europæisk konference om finansiering af energieffektivitet med det formål at skabe forståelse herfor blandt de interesserede parter og fremme det europæiske banksystems deltagelse i gennemførelsen af en omfattende modernisering af den europæiske økonomi. Bankerne kunne deltage i en form for Millennium Challenge, som kunne belønne dem, der indfører de bedste løsninger til at finansiere energieffektivitet.

4.7

I EØSU's øjne er det afgørende med en indsats for at skabe bevidsthed blandt den brede befolkning, hvilket kan ske ved hjælp af de nationale og lokale myndigheder, producenterne og elselskaberne. De regionale myndigheders rolle som »neutral« offentlig informationskanal skal fremhæves. Man bør virkelig fremhæve de positive resultater, der er opnået takket være energisparetiltagene. I reklamer bør kvaliteter som energimæssig ydeevne og miljøvenlighed anprises som de virkelige plusser ved produkterne. Det vil fremme en ændring i positiv retning af begrebet »statussymbol«, som i dag ofte eksplicit er forbundet med produkter, der ikke er energieffektive at anvende. EØSU støtter tilvejebringelsen af en »borgmesteraftale«, men finder målsætningen om kun at samle de 20 største og mest avancerede byer i Europa meget beskeden. Målet burde være meget større, og der burde i højere grad drages nytte af de lokale erfaringer. Åbningen af en specifik portal for udveksling af erfaringer mellem de store, mellemstore og små byer i EU, som huser mere end 80 % af Europas befolkning, kunne være et særdeles velegnet redskab til at skabe kontakt mellem de lokale embedsmænd, som har ansvaret for bytransportpolitik, og dem, der varetager lokale opgaver, som har en umiddelbar indvirkning på den offentlige opinion. Certificering af »energieffektive kommuner« (det første certifikat er blevet tildelt til den lille italienske kommune, Varese Ligure) er helt sikkert et vigtigt incitament for at få det lokale plan til at indføre politikker, der sigter mod forbedring af energieffektiviteten. Kommissionen kunne endvidere lancere en konkurrence i energieffektivitet mellem de europæiske skoler og belønne de skoler, der foreslår løsninger, der kombinerer besparelser og høj kvalitet og samtidig opnår de bedste resultater.

4.7.1

EØSU beklager, at handlingsplanen ikke tager højde for, at arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog kan spille en vigtig rolle på alle de vigtige planer med at vurdere, fremme og udvikle energibesparelsespolitikker. EØSU ser gerne, at Kommissionen gør en indsats for at fremme inddragelsen af emnerne i relation til miljømæssig bæredygtighed i den sociale dialogs nuværende strukturer på de forskellige niveauer, herunder særligt på sektorplan og i de europæiske samarbejdsudvalg. Arbejdspladsen kan, hvis man forbedrer informationen, høringen og inddragelsen af arbejdstagerne, blive en guldmine i besparelsesøjemed: Tænk f.eks. bare på produktionsprocesserne, de nye teknologier i industrien, problemerne med arbejdstagernes mobilitet, genanvendelse, fjernarbejde for blot at nævne de vigtigste. Det er derfor absolut afgørende, at man inddrager arbejdstagerrepræsentanterne i strategierne for energieffektivitet. Et område, som arbejdsmarkedets parter kunne se på, kunne være kollektive overenskomster, som fordeler en del af virksomhedens besparelser til arbejdstagerne gennem indgåelse af et egentligt partnerskab. Fagforeningsorganisationerne kan desuden spille en afgørende rolle, hvad angår viden og bevidsthed, såvel på europæisk som nationalt plan ved at bidrage til at udbrede god praksis.

4.7.2

Det er vigtigt, at spørgsmålet om energibesparelser kædes sammen med god praksis inden for virksomhedernes og navnlig de multinationale virksomheders sociale ansvar. Der er derfor behov for en styrket social dialog for at takle alle de spørgsmål omkring energieffektivitet, som hjælper os til at finde frem til at fastlægge en fornuftig europæisk strategi for anvendelse af kul og under hensyntagen til alle de sundhedsskadelige virkninger, såsom fint støv, som efterhånden er blevet et presserende problem i mange europæiske byer. Udbredelsen af god praksis, som f.eks. udeladelse af kul i printere, eller andre initiativer, bidrager til at skabe bevidsthed om og en positiv indstilling til bæredygtige politikker.

4.8

Kommissionen fremhæver meget klart den internationale dimension af problematikken omkring forbedring af energiintensiteten. EØSU støtter forslagene om partnerskaber og indgåelse af en international rammeaftale. EØSU anbefaler, at man i forbindelse med den bebudede internationale konference om energieffektivitet ikke undervurderer chancen for at inddrage de lande, der deltager i AVS-, Euro-Middelhavs- og naboskabsprogrammerne. Internationalt samarbejde er afgørende for at klare den udfordring, der ligger i den bæredygtige udvikling, og det er nødvendigt at intensivere den diplomatiske indsats for inden 2009 at nå frem til en ny international post-Kyoto-protokol i anledning af den konference, der indledes i år på Bali.

4.9

Europæisk industri, som er i færd med at udvikle vigtige energibesparende teknologier, kan i vidt omfang gennem et industrielt samarbejde hjælpe andre lande til at forbedre kvaliteten af el-produktionen, energiforbruget og de dermed forbundne drivhusgasemissioner, og dermed bidrage til at sænke det globale forbrug.