52006IP0116

P6_TA(2006)0116

Planteafgrøder til nonfoodformål

Europa-Parlamentets beslutning om foranstaltninger til fremme af afgrøder til nonfoodformål (2004/2259(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens grønbog af 29. november 2000: "På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed" (KOM(2000)0769),

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 1997: "Energi for fremtiden: vedvarende energikilder — Hvidbog vedrørende en strategi- og handlingsplan på fællesskabsplan" (KOM(1997)0599),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet [1],

- der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. maj 2004: "Den vedvarende energis andel i EU — Rapport fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2001/77/EF med vurdering af lovgivningens og Fællesskabets øvrige politiks indflydelse på udviklingen af de vedvarende energikilders bidrag i EU og forslag til konkrete foranstaltninger" (KOM(2004)0366),

- der henviser til Kommissionens program "Intelligent energi i Europa" [2], dens meddelelse af 7. december 2005: "Handlingsplan om biomasse" (KOM(2005)0628) og dens meddelelse af 8. februar 2006 om en EU-strategi for biobrændstoffer (KOM(2006)0034),

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport [3],

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF [4],

- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere [5],

- der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyotoprotokollen [6],

- der henviser til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet [7],

- der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om den vedvarende energis andel i EU og forslag til konkrete foranstaltninger [8],

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0040/2006),

A. der henviser til, at produktionen af genanvendelige råmaterialer er en måde, hvorpå man kan knytte den fælles landbrugspolitik sammen med moderne og innovative politikker som fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i hhv. Lissabon og Göteborg,

B. der henviser til, at fremstilling af genanvendelige råmaterialer og anvendelse af organisk affald i forbindelse med en strategi for bæredygtig udvikling kan yde et bidrag til miljøforbedring, bæredygtig produktion af energi, beskæftigelse og regional ligevægt og samtidig medvirke til at skabe et diversificeret og mere selvstændigt multifunktionelt landbrug,

C. der henviser til, at genanvendelige råmaterialer delvis erstatter fossile energikilder og derved sammen med et afbalanceret og strategisk miks af alle energikilder kan bidrage til at reducere EU's afhængighed af energi, idet de minimerer politiske og økonomiske risici i forbindelse med import; der samtidig henviser til, at de genanvendelige råmaterialer ikke kun bidrager til at reducere emissionen af drivhusgasser, men også til en bedre styring af materialernes livscyklus,

D. der henviser til, at udviklingen af planter til nonfoodformål ikke må bringe det strategiske mål om selvforsyning med fødevarer i fare, som har været et af den fælles landbrugspolitiks mål fra starten,

E. der henviser til, at planter til nonfoodformål ganske vist synes at give moderne landbrug nye perspektiver, specielt på energiområdet, men at fastsættelsen af konkurrenceniveauer, som skal kunne bære overgangen til planter til nonfoodformål og muliggøre en ny forarbejdningsindustri, skal være nøje gennemtænkt,

F. der henviser til, at politikkerne til udvikling af biobrændstoffer og udnyttelse af biomasse i sig selv skal være orienteret mod energisparende produktionsmodeller, hvis energidiversificering i Europa med henblik på bekæmpelse af drivhuseffekten skal have nogen mening,

G. der henviser til, at udviklingen af planter til nonfoodformål ganske vist kan have positive effekter med hensyn til klimaopvarmningen, men at det alligevel er nødvendigt først at udarbejde cost-benefit-analyser på energi- og miljøområdet for at kunne beregne alle produktionsomkostninger og nøjagtigt anslå værdien af eventuelle nye retningslinjer,

H. der henviser til, at olie- og gasreserverne hele tiden bliver mindre, at olieproduktionen i løbet af de næste 15 år sandsynligvis vil falde, hvilket vil medføre en prisstigning på olie; henviser til, at en sparsom og effektiv omgang med energi i landbrugs- og fødevaresektoren derfor er særdeles nødvendig, fortrinsvis via en forkortelse af forsyningsvejene og en decentral fødevareforsyning og energiproduktion,

I. der henviser til, at anvendelse af biomasse til energiproduktion dækker mange forskellige områder, som f.eks. energiproduktion, miljøbeskyttelse, standardisering og forsyningssikkerhed gennem anvendelse af lokale vedvarende energikilder og genanvendelige råmaterialer,

J. der henviser til, at behovet for konventionelle brændstoffer i de hurtigt voksende industrier i Asien og andre områder i udvikling snart vil stige kraftigt, hvilket vil bidrage til en drastisk reduktion af de globale olielagre,

K. der henviser til, at energiforsyningssikkerheden skal sikres ved hjælp af diversificering af energikilder for at reducere EU's afhængighed af import af fossile brændstoffer fra tredjelande,

L. der henviser til, at biobrændstoffer kan skabe meget mere beskæftigelse i landdistrikter end fossile brændstoffer, og at de på mange områder, hvor dyrkningen af lokale kulturplanter går tilbage eller er ved at forsvinde som følge af ændringer af den fælles landbrugspolitik, sågar kan udvikle sig til et socioøkonomisk alternativ, som f.eks. sukkerroer eller bomuld,

M. der henviser til, at den øgede anvendelse af vedvarende energikilder kan have en positiv effekt, blandt andet på beskæftigelsessituationen i områder med høj arbejdsløshed, som følge af større produktion i landbrugsområder, øget beskæftigelse, udvikling af industri og tjenesteydelser i sammenhæng med vedvarende energikilder og genoptagelse af landbrugsdriften på de landbrugsarealer, der er taget ud af drift som følge af politiske ændringer i de nye medlemsstater,

N. der henviser til, at der med direktiv 2003/30/EF om biobrændstoffer fastsættes et mål for forbruget af biobrændstoffer som en andel af alle brændstoffer til transport på 5,75% i 2010, hvilket svarer til 40 millioner t CO2 om året; der henviser til, at forbruget af biobrændstoffer i medlemsstaterne på nuværende tidspunkt kun ligger på 1,4% af det samlede forbrug af brændstoffer til transport; der henviser til, at der derfor anbefales en drastisk ændring i den politik, der føres,

O. der henviser til, at mange medlemsstater forlader sig på afgiftsfritagelser på brændstoffer for at støtte produktionen af biobrændstoffer, hvilket fremmes af direktiv 2003/96/EF om beskatning af energi,

P. der henviser til, at det er nødvendigt med et indre marked for landbrugsprodukter til energi- og brændstofformål,

Q. der henviser til, at al EU-støtte og støtte fra medlemsstaterne, told og alle forordninger og direktiver til fremme af energiafgrøder og biobrændstoffer skal følge WTO-bestemmelserne på et bæredygtigt grundlag,

R. der henviser til, at dyrkning af energiafgrøder kan have en positiv indflydelse på biodiversiteten, jorden og vandressourcerne, hvis dyrkningen bevirker en udvidelse af vekseldriften, hvis der tages fuldt hensyn til kravene til krydsoverensstemmelse, og hvis der sker en aktiv forbedring af jordens frugtbarhed,

S. der henviser til, at potentialet fra biprodukter fra land- og skovbrug som træ, uld, gylle, strå og slagteriaffald fortsat bør udnyttes bedre i forbindelse med produktionen af energi fra landbrugsprodukter,

T. der henviser til, at ikke kun forbrugerne, men også landmænd og skovejere skal informeres om anvendelsen af afgrøder til nonfoodformål, biomasseproduktion, vedvarende energi og de muligheder, som disse tilvejebringer for landbrugs- og skovbrugssektorerne,

U. der henviser til, at den nylige reform af den fælles landbrugspolitik har skabt de vilkår, som er nødvendige for udvikling af afgrøder til nonfoodformål, ved at indføre afkoblet støtte samt ordninger for energiafgrøder og dyrkning af udtaget jord,

V. der henviser til, at biomasseenergi er en vedvarende energikilde med et meget stort potentiale, navnlig for bæredygtigt landbrug,

W. der henviser til, at de væsentligste former for biomasseenergi omfatter biobrændstoffer til transport (som oftest fremstilles af korn, sukker, olieafgrøder eller olieaffald), national udnyttelse af biomasse til varmeformål (træ eller skovaffald), afbrænding af træaffald og halm samt landbrugsaffald i kraftværker til produktion af elektricitet eller varme eller begge dele,

X. der henviser til, at vedvarende energi på nuværende tidspunkt kun har udsigt til at udgøre 9-10% af EU's energimiks i 2010 og ikke målet på 12 %,

Y. der henviser til, at de nye medlemsstater i Mellem- og Østeuropa, samt Bulgarien og Rumænien, der snart bliver medlemmer af EU, er potentielle producenter af vedvarende energikilder, og at de modtager eller vil modtage en betydelig andel af støtten fra EU's strukturfonde og landbrugsfonde, og at det derfor er nødvendigt kraftigt at opfordre disse lande til effektivt at udnytte deres ressourcer og lade dem være omfattet af de horisontale bestemmelser i den fælles landbrugspolitik,

Z. der henviser til, at sukkermarkedet i EU reformeres, og dyrkningen af sukkerroer reduceres, og at mulighederne for en mere omfattende udnyttelse af det eksisterende potentiale med hensyn til produktionen af biobrændstof af sukkerroer eller andre alternative afgrøder på disse dyrkningsarealer derfor bør afprøves grundigt,

En fremtid for afgrøder til nonfoodformål

1. understreger vigtigheden af, at støtten til forskning og udvikling af teknologien i forbindelse med afgrøder til nonfoodformål øges for at forbedre industriens potentiale og effektivitet; opfordrer til, at der lægges størst vægt på de mest effektive bioenergiprojekter, der vil bidrage mest til landbrugets økonomi, og som tydeligt demonstrerer biomassens evne til i væsentlig grad at bidrage til at dække den europæiske energiefterspørgsel;

2. opfordrer Kommissionen til at definere en EU-strategi og -handlingsplan til fremme af vedvarende energikilder med henblik på at forbedre fødevaresikkerheden og Fællesskabets energieffektivitet, således at en sikker forsyning med fødevarer styrkes gennem en optimal udnyttelse af genanvendelige råmaterialer;

3. understreger, at dyrkning af biobrændstof og landbrugsproduktion langtfra gensidigt udelukker hinanden, da fremme af førstnævnte kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at sikre fødevareforsyningen ved at opretholde produktionen på landbrugsjorden;

4. opfordrer Kommissionen til med hjælp fra medlemsstaterne, de respektive foreninger og aktører at lave en opgørelse over alle individuelle og kollektive erfaringer med udnyttelsen af biomasse (genanvendelige råstoffer og organisk affald fra land- og skovbrug) med henblik på produktion af biobrændstoffer, varme og elektricitet, så det bliver muligt at tage de mest interessante initiativer op i EU-regi;

5. glæder sig over de anstrengelser, som Kommissionen allerede har gjort sig for at fremme yderligere udbredelse af afgrøder til nonfoodformål og for at opnå en mere effektiv energiudnyttelse inden for rammerne af programmet "Intelligent energi i Europa" og handlingsplanen for biomasse samt meddelelsen om biobrændstoffer, men kræver en bedre samordning med allerede eksisterende tiltag i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at holde sig til tidsplanen for begge initiativer og gennemføre de deraf følgende tiltag inden for en meget kort frist;

6. finder det nødvendigt, at der inden for rammerne af den langfristede planlægning af EU's energipolitik og for at garantere både den økonomiske og erhvervsmæssige sikkerhed for investorer og producenter på baggrund af integrerede forslag fastlægges nationale handlingsplaner for biomasse, hvor man fastsætter forskellige prioriteter for brugen af de forskellige typer biomasse og fastlægger målrettede miljøtiltag og kampagner til information af forbrugerne vedrørende fordelene og ulemperne ved biomasse, samt denne vedvarende energikildes bidrag til en bæredygtig udvikling,

7. henviser til nødvendigheden af, at der gennemføres en undersøgelse for at kontrollere de økonomiske, økologiske og tekniske parametre, der ligger til grund for valget af de afgrøder, der er egnet til dyrkning, på baggrund af jord- og klimaforholdene i den enkelte region,

8. opfordrer Kommissionen også inden for landbrugssektoren fortrinsvis at fremme energibesparelse, udnyttelse af biprodukter til energiproduktion og den decentrale brug af genanvendelige råmaterialer;

9. understreger, at råstofferne til fremstilling af biodiesel og bioethanol samt til varme- og strømproduktion fra biomasse først og fremmest skal komme fra medlemsstaternes egne råstofreserver;

10. understreger det potentiale, der kommer fra udviklingen og investeringerne i den nonfoodrelaterede plantesektor, for landmænd der er omfattet af reformen af EU's sukkermarked;

11. understreger vigtigheden af at gøre målene i direktiv 2003/30/EF om biobrændstoffer obligatoriske og indføre strenge overvågningsmekanismer med det mål, at forpligtelserne primært skal opfyldes på grundlag af lokal europæisk produktion; mener derfor, at det er nødvendigt med en EU-handelspolitik, der stemmer overens med dette mål;

12. understreger, at fastsættelsen af obligatoriske mål ikke må føre til, at de eksisterende incitamenter til produktion af biobrændstof i EU bortfalder eller forringes; er af den opfattelse, at fastsættelsen af disse mål skal gøres afhængig af en revision af EU's skatteretlige bestemmelser for energiprodukter;

13. understreger på baggrund af de stadig mere begrænsede råmaterialeressourcer betydningen af markedsmekanismer, som giver energikilder i form af biomasse en vedvarende konkurrencedygtighed, også uden offentlige tilskud;

14. understreger, at beslutninger om mere udbredt anvendelse af vedvarende energikilder bør træffes af de enkelte medlemsstater under hensyntagen til lokale forhold og specielt mulighederne i denne udvikling;

15. påpeger, at alle landdistrikter har et stort potentiale til produktion af biomasse, men at de dårligst stillede af dem altid vil have sværest ved at udnytte dette potentiale på grund af det dårlige produktionsniveau og deres naturlige og strukturelle handicap; påpeger derfor, at disse områder skal prioriteres ved anvendelsen af strukturfondsmidler, så deres potentiale kan udnyttes;

16. påpeger nødvendigheden af at fastlægge operationelle programmer inden for rammerne af de nationale og regionale udviklingsstrategier for 2007-2013 til udnyttelse af biomasse og garantere deres økonomiske støtte fra strukturfondene, Samhørighedsfonden og Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013);

17. kræver, at tiltag til fremme af energiafgrøder ikke må føre til en yderligere fordyrelse af energiforsyningen til private og virksomheder og dermed til en forringelse af den europæiske konkurrencesituation i den globale konkurrence om placering af virksomheder;

18. anmoder indtrængende Kommissionen om at tage ordningen for jordudtagning i energiafgrødeordningen op til revision som fastsat i reformen af den fælles landbrugspolitik og øge det maksimale areal, som er berettiget til supplerende støtte, og betalingsniveauet væsentligt; minder i den forbindelse om, at det for nylig har krævet en forhøjelse af støtten til jord med energiplanter til 80 EUR pr. hektar om året på baggrund af et maksimalt garanteret areal på 2200000 hektar;

19. foreslår Kommissionen at udvide listen over støtteberettigede afgrøder til udvinding af biobrændstoffer i forbindelse med støtteordningerne, sikre, at valget af de mest egnede energiplanter sker på regionalt og lokalt niveau, sikre, at der for alle typer vedvarende energikilder, som f.eks. bioethanol, biodiesel og anaerob forgæring (biogas) er ens mulighed for støtte, og motivere producenterne nok til, at de vender blikket mod disse afgrøder;

20. understreger, at tiltag til fremme af afgrøder til nonfoodformål skal finansieres på en hensigtsmæssig måde, med henblik på en rationel anvendelse af støtten, uden at dette indvirker negativt på de mål om anvendelse af støtten fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005;

21. opfordrer Kommissionen til at fjerne forhindringerne for udviklingen af dyrkningen af energiplanter i de nye medlemsstater, der anvender den forenklede generelle arealbetalingsordning og derfor ikke modtager finansiel støtte fra EU;

22. finder det nødvendigt at afkoble præmierne til dyrkning af energiplanter i de nye medlemsstater fra "phasing in"-mekanismen;

23. er af den opfattelse, at dyrkningen af energiplanter i de nye medlemsstater bør adskilles fra den generelle arealbetalingsordning, så der sikres yderligere støtte til dyrkningen af energiplanter;

24. fremhæver, at afgrøder til nonfoodformål på langt sigt skal være økonomisk bæredygtige; opfordrer Kommissionen til at støtte holdbare løsninger og stabile ordninger for industrien for at tilskynde den til at foretage tilpasninger og investeringer, så disse afgrøder ikke længere skal finansieres med offentlige midler;

25. henviser til, at man specielt skal sørge for at undgå en intensivering af produktionen, som kan påvirke miljøet i negativ retning, f.eks.belastning af jorden med gødningsreststoffer og plantebeskyttelsesmidler og opbrugning og forurening af vandreserverne;

26. understreger vigtigheden af at tilskynde landbrugs- og forarbejdningssektoren til at kommunikere med hinanden gennem klare kontrakter, overførsel af teknologi og andre tiltag;

27. beder Kommissionen om — ud fra situationen i hver enkelt medlemsstat — at fremme tilskuds- og låneprogrammer på europæisk, nationalt og regionalt plan til formål som f.eks. anlæg af forarbejdningsvirksomheder og udvikling af råvarer;

28. beder Kommissionen om at vurdere, hvilken effekt dyrkningen af afgrøder til nonfoodformål vil have på beskæftigelsesmulighederne, og hvor meget transportomkostningerne vil kunne reduceres, hvis der bygges kraftværker til vedvarende energi i landdistrikter;

29. understreger vigtigheden af at indføre foranstaltninger til sikring af, at importerede råvarer er af en vis kvalitet, og at de overholder de miljømæssige minimumsstandarder på baggrund af de standarder, der gælder i EU;

30. opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage yderligere skridt til at sammenkøre produktstandarder og støtten til genanvendelige råstoffer i hele EU med henblik på at fremme et indre marked for vedvarende energikilder;

31. opfordrer Kommissionen til at støtte tilpasningen af reglerne for støtte af planter til nonfoodformål, i det omfang de svarer til kriterierne for en bæredygtig udvikling og styrker et multifunktionelt landbrug i hele EU;

32. understreger, at virkningerne af dyrkningen af energiplanter på miljøet i landdistrikterne skal overvåges, og at indførelsen af regler, der forhindrer en ukontrolleret udbredelse af dyrkningen af invasive plantearter i visse områder, skal overvejes;

33. opfordrer til anvendelse af de eksisterende kontrolmekanismer, som f.eks. krydsoverensstemmelsen, for at sikre, at biodiversiteten og miljøgoderne jord, vand og luft ikke lider overlast som følge af en biologisk produktion af brændstoffer, energi og materialer, og at der faktisk opnås en formindskelse af drivhusgasserne;

34. beder Kommissionen om at overveje at udvikle en gennemskuelig, offentligt tilgængelig database på EU-plan, som klarlægger fordelene ved de genanvendelige råmaterialer og resultaterne fra vurderinger af deres livscyklus;

35. anmoder om, at offentlige indkøbsstrategier støtter indførelsen af materialer, som er udvundet af biomasse, for at øge bevidstheden om de potentielle anvendelsesområder for genanvendelige råstoffer og deres miljø- og sundhedsmæssige fordele;

36. opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte udbredelse og teknisk overførsel af europæisk forskning, udvikling og afprøvning af biomaterialer, bioenergi og biobrændstoffer og støtte en kampagne, der skal øge den offentlige bevidsthed;

37. understreger, at det er nødvendigt at integrere national forskning, udvikling og afprøvning af biomaterialer på EU-plan, navnlig med hensyn til oprettelsen af et EU-dækkende forskningsprogram for teknikker til omdannelse af biomasse til energi, brændstof og kemikalier;

38. opfordrer Kommissionen til at tage skridt til hurtigst muligt at nå frem til et kompromis om produktion af biobrændstoffer mellem bilindustrien og oliesektoren efter princippet "biobrændstof til køretøjer, ikke køretøjer til biobrændstof";

Muligheder i forbindelse med specialiserede afgrøder og produkter

39. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fremme produktionen af specialiserede kemikalier fra landbrugsråvarer for at øge landbrugernes indkomst og forsyne markedet med miljøvenlige og sunde produkter, der erstatter ikke-nedbrydelige kemiske produkter;

40. anerkender, at anvendelsen af specialiserede afgrøder decentralt og i det små kan være meget effektiv og derfor gavne en stor del af landmændene; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremme udvikling på dette område for efterhånden at øge produktionen;

41. støtter den seneste udvikling inden for plastic-, smøreolie- og isoleringsindustrien med henblik på at erstatte konventionelle produkter med plantebaserede produkter; opfordrer Kommissionen til at gøre anvendelsen af disse produkter obligatorisk, hvis de er gode alternativer til oprindelige produkter;

42. understreger den mulighed, som landbruget har for at dyrke farmaceutiske afgrøder til fremstilling af vacciner og andre produkter med henblik på at give medicinalindustrien hensigtsmæssige værktøjer på sundhedsområdet;

43. støtter anvendelsen inden for landbruget af præparater udvundet af landbrugsprodukter som f.eks. gødning, plantebeskyttelsesmidler og skadedyrsbekæmpelsesmidler, da de biologiske dyrkningsmetoder, for så vidt angår gødning og plantebeskyttelse derved fremmes;

44. påpeger, at forbrugernes stigende efterspørgsel efter miljøvenlige og sundhedsfremmende produkter stiller krav til landbrugsindustrien om at producere råvarer til brug i naturlig og hyperallergisikker kosmetik, produkter fremstillet af naturlige, miljøvenlige tekstiler og nye levnedsmidler;

45. opfordrer Kommissionen til at fremme yderligere innovation og lovende nye teknologier som f.eks. kombineret produktion af papir og bioethanol fra halm;

Fremme af varme- og elektricitetsproduktion på basis af ressourcer fra landbruget

46. påpeger de muligheder, der ligger i at udnytte restprodukter fra landbruget og affald til produktion af varme, køling og elektricitet med anvendelse af økonomisk effektive og miljøvenlige metoder, som kan give landbrugssektoren og landdistrikterne større autonomi;

47. kræver, at støtten til forskning og landbrugsudvikling hovedsagelig rettes mod en mere effektiv og bedre udnyttelse af organisk affald fra land- og skovbrug til individuelle og kollektive formål i landdistrikterne;

48. anmoder Kommissionen om at fremme en effektiv anvendelse af den tilgængelige biomasse fra landog skovbrugsaffald samt produktion af energiplanter til bestemte formål, f.eks. hurtigtvoksende træer som pil og poppel eller græsser som visse poaceae, idet der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters lokale planter, med henblik på at producere varme og samtidig bidrage til udnyttelse af bestemte former for affald;

49. understreger vigtigheden af, at der opstilles obligatoriske mål for varmeproduktion på grundlag af vedvarende energikilder og biprodukter fra landbruget samt til potentialerne i udnyttelse af fjernvarme, som vil tilskynde til en effektiv anvendelse af biomasse som vedvarende energikilde og skabe nye lokale markeder for landbrugsprodukter;

50. finder det påkrævet at skaffe de mest optimale betingelser for anvendelse af biomasse, at fastlægge klare regler for støttesystemerne og at forhøje den finansielle støtte til forøgelse og bedre udnyttelse af produktionen af biomasse;

51. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en henstilling til medlemsstaterne, som tilskynder dem til at indføre effektive incitamenter, som f.eks. skattelettelser, for at fremme anvendelse af vedvarende energi og vedvarende lokale råstoffer i deres energiproduktion;

52. foreslår endvidere at fremme bestræbelserne på at tilskynde til produktion og anvendelse af vedvarende energi direkte i landbruget, hvilket allerede er blevet gennemført i mange mindre forarbejdningsvirksomheder, hvor der er gode chancer for snarlig succes på markedet uden behov for varige tilskud;

53. oplyser landmændene om perspektiverne og de nye afsætningsmuligheder, som dyrkning af energiplanter giver efter de restriktioner, der er indført med reformen af den fælles landbrugspolitik;

54. opfordrer til opførelse af bioraffinaderier, der øger slutprodukternes omkostningseffektivitet ved den integrerede brug af biomasse;

55. opfordrer medlemsstaterne til at gøre borgerne opmærksomme på de positive virkninger, som anvendelsen af biomasse og vedvarende energikilder har på miljøet, og til at gennemføre informationskampner, hvis hovedmålgruppe er den unge generation, med henblik på udviklingen af en økologisk bevidsthed;

56. understreger, at vigtigheden af at udnytte landbrugets biprodukter og andet biomasseaffald, herunder nedbrydeligt industriaffald, ikke bør ignoreres;

Perspektiverne i biobrændstoffer

57. fremhæver, at hvis fossile brændstoffer erstattes af biobrændstoffer, kan der skabes økonomiske muligheder og nye job i overensstemmelse med Lissabon-strategien;

58. minder om, at eftersom EU skal træffe foranstaltninger til bekæmpelse af drivhuseffekten og til beskyttelse af miljøet, skal produktionen af biobrændstof, der kan føre til diversificering af energikilder, overholde bestemmelserne for et bæredygtigt landbrug;

59. henviser til, at udforskningen af nye teknologier til produktion og udnyttelse af vedvarende brændstof bør have høj prioritet;

60. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overveje foranstaltninger, som f.eks. yderligere skattelettelser og blanding af biobrændstoffer og fossile brændstoffer som lovende måder, hvorpå anvendelsen af biobrændstoffer kan øges i fremtiden;

61. understreger imidlertid, at valget af skattemæssige tiltag, som f.eks. skattelettelser, skal håndteres med forsigtighed for at undgå en forvridning af markedet gennem overkompensation for importerede biobrændstoffer og energiformer, hvis produktionsomkostninger ligger ekstremt lavt;

62. opfordrer medlemsstaterne til at indføre skatter og afgifter, som gælder i en så lang periode, at industrien har tillid hertil og tør foretage investeringer;

63. opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre begrænset markedsadgang for import af biobrændstof fra tredjelande som f.eks. Brasilien for at sikre den globale fødevaresikkerhed, biodiversitet og urkovenes CO2-absorptionskapacitet via målrettet afgiftsbetaling og fremme af projekter til udvikling af landbrugsdistrikter til vedvarende ressourceudnyttelse i tredjelande, således at også den europæiske biobrændstofindustri med høje miljøstandarder kan forblive konkurrencedygtig;

64. opfordrer til, at der afsættes flere midler til forskning i nye omkostningseffektive og bæredygtige teknologier, som er bedre tilpassede til biobrændstofindustriens vedvarende behov;

65. glæder sig over, at der tages passende hensyn til fremme af forskning i nye og mere omkostningseffektive biobrændstofteknologier;

66. anbefaler, at forskning og udvikling i andengenerations-biobrændstoffer støttes kraftigt, samtidig med at man tager de muligheder i betragtning, der er i allerede eksisterende forslag, der bidrager væsentligt til løsningen af miljøproblemerne — f.eks. ved udvinding af brint fra vedvarende energikilder;

67. erkender, at biobrændstoffer — i hvert fald i øjeblikket og indtil der findes metoder til at producere dem billigere — er dyrere end fossile brændstoffer, hvilket viser, at det er vigtigt at tildele midler til forskning, men påpeger, at de ved blanding med fossile brændstoffer har en positiv indvirkning på miljøet;

68. opfordrer Kommissionen til snarest at foreslå en revision af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie, så det kan fastslås, hvordan man bedst kan nå målene i direktiv 2003/30/EF om biobrændstoffer og dermed fremme anvendelsen af biobrændstoffer yderligere;

*

* *

69. opfordrer sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

[1] EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1230/2003/EF af 26. juni 2003 om et flerårigt program for tiltag på energiområdet: "Intelligent Energi-Europa" (2003-2006) (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 29).

[3] EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42.

[4] EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

[5] EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 319/2006 (EUT L 58 af 28.2.2006, s. 32).

[6] EUT L 49 af 19.2.2004, s. 1.

[7] EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51. Senest ændret ved direktiv 2004/75/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 100).

[8] "Vedtagne tekster", P6_TA(2005)0365.

--------------------------------------------------