52006IP0115

P6_TA(2006)0115

Demografiske udfordringer og solidaritet mellem generationerne

Europa-Parlamentets beslutning om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne (2005/2147(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til sin beslutning af 14. marts 1997 om Kommissionens rapport til Rådet og Europa- Parlamentet om den demografiske situation i Den Europæiske Union i 1995 [1],

- der henviser til sin beslutning af 12. marts 1998 om Kommissionens demografiske rapport 1997 [2],

- der henviser til sin beslutning af 15. december 2000 om Kommissionens meddelelse "Et Europa for alle aldersgrupper — til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne" [3],

- der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Europas reaktion på verdens aldring — Fremme af økonomiske og sociale femskridt i en aldrende verden — Et bidrag fra Europa-Kommissionen til den anden verdensforsamling om aldring" (KOM(2002)0143),

- der henviser til den europæiske ungdomspagt, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22.- 23. marts 2005,

- der henviser til Kommissionens meddelelse: Grønbogen "Demografiske ændringer — behov for ny solidaritet mellem generationerne" (KOM(2005)0094),

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0041/2006),

A. der henviser til, at de demografiske ændringer, der bl.a. kan tilskrives en stigning i den forventede levealder, ikke kun bør betragtes som et problem, men også udgør en positiv udfordring for samfundene til at komme mennesker af alle aldersgrupper i møde og tilbyde muligheder, der ikke har eksisteret tidligere,

B. der henviser til, at Lissabon-strategien understreger behovet for, at kvinder i højere grad deltager på arbejdsmarkedet med henblik på at nå Lissabon-målene om fuld beskæftigelse og stillinger af høj kvalitet,

C. der henviser til, at direktiv 92/85/EØF [4] fastsætter foranstaltninger om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer,

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse: Grønbogen "Demografiske ændringer — behov for ny solidaritet mellem generationerne" (Grønbogen);

2. glæder sig over, at Kommissionen med grønbogen på europæisk plan tager stilling til en central politisk og samfundsmæssig udfordring, og understreger samtidig, at mange spørgsmål i forbindelse med de demografiske ændringer i samfundet henhører under medlemsstaternes enekompetence, således at der ikke eksisterer nogen generel fællesskabskompetence på dette område;

3. beklager, at der i Kommissionens grønbog ikke systematisk tages hensyn til kønsaspektet, hverken på makro- eller mikroanalyseniveau, selv om dette er af afgørende betydning for omfattende overvejelser og aktioner;

4. er af den opfattelse, at de demografiske ændringer og deres indvirkning på samfundet er af central betydning for medlemsstaterne og EU's fremtid; opfordrer derfor Kommissionen til at anerkende, at de demografiske ændringer er en tværgående opgave, og at tage behørigt hensyn til den ved at integrere den i alle EU's aktiviteter;

5. konstaterer, at kombinationen af demografiske ændringer og lav økonomisk vækst/fortsat høj arbejdsløshed vil øge udfordringerne eksponentielt over tid; konkluderer derfor, at væksten skal øges, og den høje arbejdsløshed nedbringes for at imødegå de negative konsekvenser af de demografiske ændringer;

6. er overrasket over, at de sundhedspolitiske aspekter af de demografiske ændringer kun nævnes sporadisk i grønbogen; understreger, at befolkningens aldring medfører, at efterspørgslen efter sundhedsydelser og langtidspleje vokser, både kvalitativt og kvantitativt; er overbevist om, at investeringer i foranstaltninger til livslang sygdomsforebyggelse er et vigtigt middel til at løse de menneskelige og økonomiske problemer forbundet med de demografiske ændringer; understreger, at jo længere mennesker har et godt helbred, desto længere kan de forblive aktive og arbejde;

7. er enig i, at økonomisk vækst med det faldende fødselstal kan sikres gennem foranstaltninger, der sigter mod højere beskæftigelse, innovation og øget produktivitet, samt gennem modernisering af den sociale beskyttelse;

8. slår i betragtning af de ændrede demografiske rammebetingelser til lyd for en ny solidaritet mellem generationerne og for videreudvikling af de eksisterende europæiske sociale modeller, hvis væsentligste målsætning bør være at sikre deltagelse i samfundet, social sikring og socialt sammenhold for alle mennesker og fremme alle generationers potentiale;

9. anerkender, at medlemsstaterne kæmper med fælles udfordringer på dette område og undersøger forskellige løsningsmetoder med varierende held; mener, at der ikke findes en standardløsning, navnlig ikke i et EU med 25 eller flere medlemsstater; understreger, at behovet for en varieret strategi til håndtering af demografiske udfordringer forstærkes yderligere af de betydelige forskelle medlemsstaternes forskellige regioner og underregioner imellem — forskelle, der kræver opfindsomme og ikke-ensartede løsninger;

10. beklager, at den reproduktive og seksuelle sundheds betydning for de demografiske forandringer ikke fremhæves i grønbogen; understreger, at infertilitet og navnlig infertilitet blandt mænd er stigende, især i højtindustrialiserede områder, at op til 15% af samtlige par i visse europæiske lande nu er barnløse, og at kemiske produkter er en af grundene til denne infertilitet;

11. beklager, at der i grønbogen ikke tages højde for det stigende antal familier med enlige forældre, hvoraf 85 % har en kvinde som familieoverhoved, og som for de flestes vedkommende har øget risiko for at blive ramt af fattigdom, hvorfor det er nødvendigt at yde en specifik støtte;

12. noterer sig erfaringerne i de medlemsstater, hvor der findes en "garanteret mindsteløn";

13. er bekymret over forskellene på sundhedsområdet i medlemsstaterne og i regioner og sociale grupper; understreger, at sundhedsforskelle (lav forventet levetid, hyppige kroniske lidelser og levevilkårsbetingede sygdomme) sammen med en lav fødselsrate og emigration fører til en yderligere forøgelse af skævhederne mellem regionerne og til en ond cirkel, som det vil være vanskeligt at bryde; anmoder medlemsstaterne om at indberette sundhedsmæssige forskelle, således at der med Kommissionens hjælp kan opnås en systematisk udveksling af bedste praksis og effektive løsninger;

14. opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de demografiske ændringer som en fælles udfordring og til på Det Europæiske Råds forårsmøde at træffe afgørelse om forstærket udveksling af erfaringer om virkningerne af de demografiske ændringer og velegnede procedurer, især på områder som aktiv aldring, familiers levevilkår og forening af arbejds- og familieliv;

15. mener, at alle medlemsstaterne kan lære mere af hinanden ved i højere grad at udveksle bedste praksis, især med de skandinaviske lande, hvor mænd og kvinders høje deltagelse på arbejdsmarkedet er kombineret med nogle af de højeste fertilitetskvotienter i Europa, og hvor adgangen til børnepasning, der enten er gratis eller økonomisk overkommelig, forældreorlovsmulighederne og reglerne om barselsorlov bidrager positivt til kvinders høje deltagelse på arbejdsmarkedet;

16. glæder sig over, at EU vil støtte de enkelte stater i bestræbelserne på at mindske uoverensstemmelsen mellem det antal børn, forældre ønsker sig (2,3), og det faktiske børnetal (1,5) gennem foranstaltninger til forbedring af rammebetingelserne;

17. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foretage og formidle undersøgelser af de demografiske ændringer i de enkelte medlemsstater med inddragelse af årsagerne hertil og de forventede konsekvenser på kort sigt;

18. foreslår, at der sammenlignes med andre lande, når der sammenlignes bedste praksis vedrørende kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

19. understreger, at det er nødvendigt at skabe favorable vilkår for, at par kan få det antal børn, de ønsker, og at dette er et spørgsmål om overlevelse og udvikling for ethvert samfund i betragtning af de sociale og økonomiske udfordringer, der følger af den faldende fødselsrate, og at der derfor bør træffes foranstaltninger til støtte af moder- og faderskab;

20. mener, at mange kvinders eller pars beslutning om at begrænse eller udsætte familieforøgelser ikke nødvendigvis er deres ønske, men at beslutningen er påtvunget dem af den udfordring, der ligger i at forene arbejds- og familieliv; mener, at det ikke kun er i forældrenes interesse, at de opnår mulighed for at få det antal børn, de ønsker, og når de ønsker dem, men også i resten af samfundets interesse i betragtning af den faldende fødselsrate i Europa i dag; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at muliggøre og støtte oprettelsen og driften af gode vuggestuer/pasningsmuligheder for børn, ældre, handicappede og andre plejekrævende personer til en overkommelig pris for alle uafhængig af indkomst; understreger, at dette er afgørende for, at mænd og kvinder kan deltage fuldt ud og på lige vilkår på arbejdsmarkedet med henblik på at give kvinder mulighed for at tilpasse deres deltagelse på arbejdsmarkedet til deres livsrytme og bidrage til en bedre forening af familie- og arbejdsliv;

21. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme skattemæssige foranstaltninger, der kan føre til en stigning i fødselsraten, og henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at kvinder, herunder navnlig unge enlige mødre, sikres særlig beskyttelse og støtte efter fødsler;

22. opfordrer medlemsstaterne til at undersøge fordelene og ulemperne ved ubetalt, frivilligt og ustabilt arbejde, der udføres af unge som en måde at komme ind på arbejdsmarkedet på; understreger, at der muligvis er en forbindelse mellem sådanne aktiviteter og den lave fødselsrate på grund af begrænset adgang til en bolig og begrænset stabilitet; opfordrer private virksomheder til at ændre deres politik på dette område;

23. mener, at ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af diskrimination af kvinder på arbejdspladsen, både ved ansættelsen og i forbindelse med overdragelse af ansvar, samt hvad angår løn, kan og skal spille en afgørende rolle for familiestiftelse, understøttelse af familien og med hensyn til at råde bod på de lave fødselstal i Europa;

24. opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at identificere og fjerne alle hindringer for familielivet, herunder hindringer uden for arbejdspladsen, ved at træffe foranstaltninger såsom at:

i) tillade større fleksibilitet på arbejdspladsen, således at folk bedre kan tilpasse arbejdstiden til deres familie- og indkøbsbehov

ii) forbedre den begrænsede adgang til boligmarkedet, f.eks. ved at fremme lettere adgang til lån, således at flere mennesker får mulighed for at blive boligejere og blive uafhængige på et tidligere tidspunkt

iii) fastsætte en mere familievenlig skattepolitik

iv) fremme flere og lettere tilgængelige muligheder for pasning af børn og pasningskrævende personer

v) fremme velfungerende, lokale skoler

vi) forbedre foreneligheden mellem arbejdstid og skoletid og samtidig fremme fleksible arbejdstider og bekæmpe lange arbejdstider

vii) fortsætte med at fremme ligestilling på arbejdspladen

viii) styrke bestræbelserne på at fremme ligestilling i hjemmet, en mere retfærdig fordeling af de huslige og familiemæssige pligter og bekæmpelse af stereotyper gennem oplysnings- og bevidstgørelseskampagner;

25. opfordrer medlemsstaterne til at øge mulighederne for passende boliger til familier, herunder navnlig enlige forsørgere og ældre, f.eks. gennem projekter på tværs af generationerne, i forbindelse med by- og landudvikling og by- og regionalplanlægning;

26. opfordrer til modernisering og udvikling af de nationale sociale sikringssystemer, navnlig hvad angår mulighederne for pasning af børn og pasningskrævende personer, samtidig med at det anerkendes, at dette område hører under medlemsstaternes kompetence; bemærker, at familier med enlige forsøgere og ældre enlige kvinder er særligt udsat for at blive ramt af social udstødelse, isolering og fattigdom, hvorfor der bør lægges særlig vægt på at forbedre levestandarden og den sociale deltagelse for denne stadigt stigende befolkningsgruppe i forbindelse med overvejelser af sådanne reformer;

27. ønsker, at medlemsstaterne arbejder hen imod en afbureaukratisering af foranstaltningerne til understøttelse af familier på børnepasningsområdet;

28. understreger, at der på trods af de fremskridt, medlemsstaterne har gjort hen imod en højere beskæftigelsesgrad for kvinder, stadig findes andre former for forskelsbehandling i tilknytning til kvinders erhvervsarbejde, som i nogle tilfælde bliver stadig mere udbredte; opfordrer specielt i denne sammenhæng medlemsstaterne til at gennemføre Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder korrekt [5]; understreger, at lønforskellen mellem mænd og kvinder og den konsekvente ansættelse af kvinder i lavtlønnede stillinger, der ikke svarer til deres kvalifikationer, skader kvindernes nødvendige økonomiske uafhængighed, hvilket har direkte følger for deres beslutning om at få børn; henstiller til medlemsstaterne at fremme udviklingen af kvinders erhvervsaktivitet og kvinders adgang til kvalitetsbeskæftigelse og ligeløn;

29. anmoder medlemsstaterne om i overensstemmelse med de målsætninger, blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Barcelona, hvorefter medlemsstaterne inden udgangen af 2010 skal tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre, at opstille lignende mål for pleje af ældre og de handicappede;

30. mener, at demografiske ændringer vil kræve nye og udvidede uddannelsesmæssige og sociale infrastrukturer både for unge og ældre, herunder flere muligheder for livslang læring, børnepasning, sygepleje og ældrepleje; betoner behovet for flere sociale infrastrukturer, der sigter mod at fremme ældre menneskers livskraft og integrere dem mere aktivt i samfundslivet;

31. understreger, at der er betydelig risiko for, at de offentlige finansieringsforpligtelser ikke vil være bæredygtige på lang sigt, hvilket viser, at der er akut behov for reformer; understreger, at det er af afgørende betydning, at EU's beslutningstagere tager højde for de finansielle følger af ny og eksisterende lovgivning på socialområdet;

32. opfordrer medlemsstaterne til at fremme arbejdspladsernes og arbejdsmiljøets kvalitet for at gøre det lettere at gennemføre livslang faglig uddannelse, således at kvinder og mænd både kan leve op til deres familiemæssige forpligtelser og de krav, der stilles på arbejdsmarkedet;

33. opfordrer medlemsstaterne til at prioritere lighed mellem kønnene og balance mellem arbejds- og privatliv højt;

34. bemærker, at stigende udgifter til social sikring vil kræve en dynamisk økonomisk vækst til finansiering af disse udgifter; betoner, at dette kun kan lade sig gøre, hvis innovationen fremmes; bemærker endvidere, at skattemæssige foranstaltninger såsom skatteforhøjelser til finansiering af social sikring er mindre bæredygtige på lang sigt på grund af det faldende skattegrundlag og den voksende forsørgerkvote samt det akutte behov for at fremme iværksætterånden i Europa; understreger derfor behovet for en helhedsløsning, hvad angår socialsikringsreformer;

35. mener, at det er nødvendigt at gå bort fra konceptet "velfærdsstat", som primært bygger på, at det er staten, der har ansvaret for velfærden, og udvikle et velfærdssamfund, hvor alle parter anerkender, at de også har et ansvar for at tage sig af hinanden, og at dette ansvar kan være gensidigt forstærkende;

36. henstiller, at regeringerne altid bør prioritere en forbedring af balancen mellem arbejds- og privatliv højt; bemærker, at denne balance kan blive truet af den stigende arbejdsløshed, samtidig med at den enkeltes arbejdsbyrde øges; understreger, at mere fleksible arbejdstider for kvinder og mænd kan bidrage til en bedre kombination af arbejds- og familieliv, forudsat at de selv frit vælger dem til og ikke bliver pålagt dem under økonomisk pres; mener endelig, at dette kræver, at regeringerne giver borgerne mulighed for at træffe deres egne valg i stedet for at træffe valgene for dem;

37. opfordrer Kommissionen til at høre begge arbejdsmarkedets parter om spørgsmålet vedrørende bedre forening af arbejds- og familieliv;

38. mener, at de forretningsmæssige fordele ved at gøre arbejdspladserne mere familievenlige bør fremhæves tydeligere; anbefaler, at medlemsstaterne fastsætter retningslinjer for virksomheder, der ønsker at træffe sådanne foranstaltninger, samtidig med at der tages højde for de særlige udfordringer, små og mellemstore virksomheder står over for;

39. opfordrer medlemsstaterne til at indføre regler om betalt barselsorlov for mødre og fædre og fremme retten til forældreorlov fordelt ligeligt mellem kvinder og mænd; opfordrer med dette mål for øje medlemsstaterne til at bekæmpe de økonomiske, sociale og kulturelle fordomme, der omgærder retten til forældreorlov for mænd; opfordrer Kommissionen til at ændre Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS [6]; er af den opfattelse, at såvel fædre som mødre bør gøre brug af forældreorlov under samtidig garanti for, at de kan vende tilbage til deres stillinger; går ind for et system af incitamenter, der fremmer fordeling af forældreorloven mellem forældrene, og kompensation for de omkostninger, der er forbundet med børneopdragelse; opfordrer Kommissionen til at høre begge arbejdsmarkedets parter om mulige ændringer af den i 1996 gennemførte reform af forældreorlov, hvis mål kunne være at forlænge minimumsperioden fra tre til seks måneder;

40. minder medlemsstaterne om det tredje princip i det europæiske charter for små virksomheder, nemlig at små virksomheder kan undtages fra visse lovmæssige forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at føre dette princip ud i livet;

41. kan ikke stærkt nok understrege vigtigheden af muligheder for adgang til uddannelse, kompetenceudvikling og livslang læring samt fremme af en uddannelseskultur, der fremmer deltagelse af folk i alle aldre, og navnlig dem, der er på vej ud på eller vender tilbage til arbejdsmarkedet; understreger, at reelle kvalifikationer såsom tekniske færdigheder og sprogfærdigheder bør prioriteres højere for at fremme den enkeltes mobilitet, tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed samt selvudfoldelse; understreger betydningen af at træffe forebyggende foranstaltninger ved at gribe ind over for elever, der forlader skolen for tidligt, og behovet for at finde alternative måder at vurdere adgangen til videreuddannelse på; understreger især behovet for at undervise ældre inden for områder såsom informationsteknologi for at fjerne hindringer for deres fortsatte deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer til, at der i dette øjemed udvikles særlige undervisningsmetoder for ældre;

42. opfordrer derfor medlemsstaterne til især at give de ældre arbejdstagere mulighed for at udnytte faglige videreuddannelsesprogrammer for at sikre, at de kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til kun at godkende operationelle programmer for Den Europæiske Socialfond, hvis de specifikt indeholder videreuddannelsesforanstaltninger for ældre;

43. slår til lyd for indgåelse af partnerskabsaftaler mellem regeringer og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national praksis og tradition for at fremme beskæftigelsen af ældre arbejdstagere gennem foranstaltninger imod aldersdiskrimination og til fordel for mere fleksibel arbejdstid og genintegrationsforanstaltninger for arbejdsløse ældre arbejdstagere;

44. mener, at europæiske virksomheder, især hvad angår deres familiepolitik og bekæmpelse af diskrimination på baggrund af alder, køn og familiemæssig status, spiller en afgørende rolle for aktiv fremme og gennemførelse af lige muligheder med henblik på at beskytte de svageste samfundsgrupper (herunder ældre, handicappede og især unge forældre), forbedre sikkerheden på arbejdspladsen og fremme en tilrettelæggelse af arbejdstiden, der kan sikre en større tilgængelighed; mener desuden, at virksomhederne bør opfordres til som en del af deres sociale ansvar at tage de udfordringer op, der er forbundet med den aldrende befolkning gennem initiativer til fremme af fleksible arbejdstider og deltidsarbejde, især for forældre, vordende forældre og ældre arbejdstagere;

45. bemærker, at EU-lovgivningen om forskelsbehandling på grund af alder indtil videre ikke har nået de fastsatte mål og opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at gennemføre den eksisterende antidiskriminationslovgivning på dette område, navnlig direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

46. støtter Kommissionens initiativ til et rammedirektiv om gennemførelsen af EF-traktatens artikel 13;

47. konkluderer, at der bør lægges større vægt på, at erhvervslivet skal fastholde de ældre arbejdstagere i betragtning af denne gruppes potentiale; mener, at det vigtigste bør være at opfordre folk til at arbejde længere og muliggøre dette, og at arbejdsgivere bør overbevises om, at dette er i begge parters interesse; mener, at ældre mennesker ved godt helbred bør betragtes som en positiv ressource for samfundet i stedet for en økonomisk trussel; mener, at der bør lægges større vægt på det positive udfald af Det Europæiske År for Ældre og for Solidaritet mellem Generationerne (1993);

48. appellerer til virksomhederne om at tilbyde mere fleksible arbejdstidsordninger, der tager hensyn til de forskellige livsstadier og skaber beskæftigelsesmuligheder for forældre og ældre arbejdstagere svarende til deres behov;

49. mener, at medlemsstaterne bør opfordre virksomheder til at udvikle fjernarbejdskonceptet med henblik på, at innovative virksomheder ansætter personer, som kan vælge at arbejde hjemme på tidspunkter efter eget valg, samtidig med at de har e-forbindelse til virksomhedens netværk;

50. mener, at arbejdsmarkedets parter skal sikre et fleksibelt arbejdsmarked for derved at skabe mere fleksible arbejdspladser, som sikrer, at der er plads til og brug for alle på arbejdsmarkedet;

51. bemærker, at det på grund af den mobilitet, der karakteriserer de europæiske arbejdstagere, og centraliseringen af arbejdsmarkedet nu er nødvendigt ikke blot at forbedre det gensidige kendskab til de forskellige sociale sikringssystemer, men også at sikre en glidende overgang fra et nationalt system til et andet, hvilket gælder såvel offentlige som private og andre former for forsikring;

52. understreger, at det er vigtigt at bevare den viden, som de arbejdstagere, der går på pension, besidder, navnlig i den offentlige sektor, f.eks. i Frankrig, hvor 50 % af arbejdsstyrken vil være berettiget til at gå på pension inden for de næste ti år; anmoder medlemsstaterne om at opfordre både den private og den offentlige sektor til at træffe proaktive foranstaltninger for at undgå tab af værdifuld erfaring og indsigt ved f.eks. at lade ældre vejlede nyansatte, sikre en gradvis tilbagetrækning og gennemføre programmer til livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at yde særlig støtte til små og mellemstore virksomheder med henblik på dette;

53. mener, at der især bør fokuseres på den ældste aldersgruppe (dvs. personer over 80 år), hvoraf 25 % ikke er selvforsørgende; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag, der sigter mod at sænke denne procentsats gennem kollektive og individuelle foranstaltninger og løse statens problemer vedrørende social sikring, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger for personer, der ikke er selvforsørgende;

54. erkender dog, at arbejdsintensive erhverv såsom tagdæknings-, bygnings- og landbrugsarbejde står over for endnu større udfordringer, hvad angår udnyttelse af de ældre arbejdstageres produktionsevne og fremme af ansættelse af unge; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle god praksis for disse erhverv med henblik på at undgå personalemangel og tab af færdigheder;

55. anerkender det potentiale, der er i beskyttede boliger, som gør det muligt for ældre mennesker at klare sig selv længere i et miljø, hvor de kan leve blandt andre ældre mennesker og modtage hjælp fra læger og hjemmehjælpere, hvis dette er nødvendigt;

56. opfordrer medlemsstaterne og det private erhvervsliv til at ændre på det princip, at højere alder automatisk betyder højere løn, og anerkende, at nogle personer, der nærmer sig pensionsalderen, til trods for at de har brug for en vis indkomst, ikke nødvendigvis har samme behov, hvad angår indkomst og arbejdstider, som da de var unge; understreger vigtigheden af mere fleksible arbejdsmæssige muligheder, såsom deltidsarbejde som en mulig løsning, når man bliver ældre;

57. opfordrer medlemsstaterne til at fjerne alle hindringer, navnlig hvad angår skat og pension, for ældre, der ønsker at fortsætte med at arbejde, og undersøge muligheden for, at arbejdstagere, der er berettigede til pension, får udbetalt en del af deres pension, mens de fortsætter med at arbejde og får løn herfor;

58. betoner, at ældre mennesker kan spille en afgørende rolle, hvad angår børnepasning, og at yngre generationer omvendt ofte kan være med til at tage sig af andre, der kræver pleje; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsgiverne til i højere grad at vise, at de anerkender dette;

59. bemærker, at loven i nogle tilfælde, blandt andet hvad angår forskelsbehandling på grund af alder, kan virke mod hensigten og afskrække virksomheder fra eller sågar forhindre dem i at ansætte ældre; anmoder medlemsstaterne om at undersøge virkningerne og anvendelsen af lovgivning på dette område grundigere med henblik på at vurdere, hvorvidt foranstaltningerne har den ønskede effekt; anmoder om, at virkningerne og detaljerne i lovgivning vedrørende ikke-forskelsbehandling overvåges;

60. understreger, at en aldrende befolkning i EU sandsynligvis vil føre til en større andel af handicappede; bemærker, at der er en vedvarende høj arbejdsløshed i denne gruppe; opfordrer regeringer og virksomheder til at vise et godt eksempel ved at gøre det lettere for disse mennesker at finde et job;

61. beklager, at en aktiv alderdom i Lissabon-strategien næsten udelukkende defineres ud fra lønnet beskæftigelse, og mener, at konceptet bør finde en bredere anvendelse og omfatte ulønnede aktiviteter såsom samfundsarbejde, politisk engagement og andre former for frivilligt arbejde; erkender, at et sådant aktivt engagement i samfundet gennem ulønnet arbejde kræver en passende indkomst fra andre kilder; anerkender, at en aktiv alderdom i høj grad hænger sammen med en forhøjelse af pensionsalderen, hvilket kan være en løsning på problemet med de demografiske ændringer;

62. anerkender, at pensionssystemerne hører under medlemsstaternes kompetence; mener dog, at arbejdstagere i den offentlige og i den private sektor bør have samme adgang til pension, og at forskelsbehandling mellem sektorerne ikke bør finde sted; mener, at der bør træffes foranstaltninger til at fremme en gradvis og fleksibel pensionering, således at der tages højde for den forventede højere levealder og en bedre folkesundhed; erkender, at folk — eftersom de lever længere — også kan arbejde længere, og opfordrer regeringerne til at overveje økonomiske incitamenter, der opfordrer dem hertil;

63. mener, at alle medlemsstaterne kan lære mere af hinanden ved i højere grad at udveksle bedste praksis, hvad angår pensionsreformer;

64. understreger i betragtning af den demografiske udvikling den centrale betydning af de sociale sikringsordningers kapacitet og finansielle bæredygtighed, især betydningen af pensionsordninger, der fremmer hensigtsmæssige og bæredygtige pensioner, og sundhedssystemer, der bygger på principperne om solidaritet, retfærdighed og universalitet, for at fremme alle borgeres adgang til en passende forsorg af høj kvalitet i tilfælde af sygdom eller plejebehov; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at modernisere pensionssystemerne for at sikre deres økonomiske og sociale levedygtighed og gøre dem i stand til at imødegå konsekvenserne af den aldrende befolkning;

65. mener, at reformer af de nationale pensionssystemer ikke udelukkende bør fokusere på at gøre disse systemer økonomisk bæredygtige, men også bør være med til i højere grad at gøre de ældres liv økonomisk bæredygtige;

66. erkender dog, at det er vanskeligt med statsfinansierede pensioner at opfylde pensionisters indkomstbehov; mener, at medlemsstaterne bør lægge større vægt på og mere energi i at udvikle hensigtsmæssige supplerende pensionsordninger og opfordre til private opsparinger;

67. mener, at nationale statsfinansierede pensioner, ligegyldigt i hvor høj grad disse fastsættes af medlemsstaterne, bør være tilgængelige for alle som en ret og som sådan ikke bør være indtægtsbestemte;

68. minder om, at ejere af små virksomheder er underkastet de demografiske ændringer i lige så høj grad som arbejdstagere; finder det foruroligende, at en tredjedel af alle ejere af små virksomheder i Europa vil gå på pension inden for de næste ti år, og opfordrer alle aktører til at fremme iværksætterånden — ikke kun for at fastholde den viden og kunnen, denne gruppe besidder, men også for at opveje de negative konsekvenser for væksten;

69. mener, at indvandringspolitikker, hvis sigte er at fremme en vellykket økonomisk, social og juridisk integration af indvandrere, er afgørende for at opnå en balance mellem henholdsvis indvandrernes og værtslandenes rettigheder og forpligtelser, og at optagelsesmekanismer for tredjelande bør forvaltes effektivt og gennemskueligt; mener desuden, at integrationsprocessen forudsætter, at der opnås ligebehandling, at alle former for forskelsbehandling af indvandrere og deres børn udryddes, og at beskæftigelses- og socialpolitikker koordineres bedre; mener, at der bør opfordres til at føre sådanne politikker i et forsøg på at reducere visse demografiske udfordringer; erkender, at indvandring i sig selv ikke vil løse alle de problemer, der er forbundet med de demografiske ændringer, og også vil medføre nye udfordringer;

70. konstaterer, at der i de østeuropæiske regioner foregår en massiv afvandring af unge kvinder, og at der er behov for en ansvarlig økonomisk politik og beskæftigelsespolitik samt en målrettet anvendelse af strukturfondene til fordel for kvinder under overholdelse af de gældende bestemmelser for ligestilling og kønsbudgettering;

71. anerkender, at kontrollen med indvandring hører under medlemsstaternes kompetence; mener, at der bør fokuseres mere på uddannelse og udvikling af kompetencer, navnlig for indvandrere og etniske befolkningsgrupper;

72. henviser til, at antallet af personer, der tilhører etniske mindretal og kræver langvarig pleje, stiger væsentligt i visse medlemsstater; henviser desuden til, at det ikke kan tages for givet, at indvandrere og deres børn vil foretrække at vende tilbage til deres oprindelsesland, hvilket navnlig gælder ældre og indvandrere med børn, der er vokset op i EU; tilføjer, at det er vigtigt for alle etniske grupper og navnlig for alle kvinder, at der er mulighed for børnepasning og ældrepleje af høj kvalitet, men at det påvirker de etniske grupper forskelligt, og at der bør tages behørigt højde herfor ved planlægningen af disse ydelser; understreger, at det er vigtigt at sikre ikke-forskelsbehandling og ligebehandling i forbindelse med sådanne ydelser; anbefaler, at der fokuseres mere på dette aspekt, navnlig hvad angår sammenligning af bedste praksis;

73. konstaterer, at integration af indvandrere hidtil ikke har været genstand for tilstrækkelig opmærksomhed, hvilket bl.a. har ført til beskedne uddannelsesresultater og fortsat udstødelse af disse nye medborgere; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres integrationsforanstaltninger, først og fremmest for indvandrere, der allerede har opholdt sig i EU i længere tid;

74. understreger den vigtige rolle, indvandrerkvinder spiller, og opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den plads, de fortjener i forbindelse med deres integrationspolitik, og sikre alle deres rettigheder; understreger, at der er en tendens til, at indvandrerkvinder uden papirer ansættes i private hjem til at tage sig af plejekrævende personer; bemærker, at denne gruppe muligvis udnyttes og opfordrer medlemsstaterne til at tage dette problem op;

75. betoner, at indvandrere, der er i trediverne eller fyrrerne, når de ankommer, sandsynligvis ikke har nogen pensionsopsparing; opfordrer medlemsstaterne til at finde frem til den bedste praksis for håndtering af denne situation for at undgå et endnu større pres på pensionssystemerne;

76. minder medlemsstaterne om, at demografiske ændringer også optræder i de mindst udviklede lande, som også står over for udfordringer forbundet med aldrende befolkninger, fattigdom og skæv indkomstfordeling samt voksende problemer med ungdomsarbejdsløshed; opfordrer medlemsstaternes regeringer og EU til at tage dette i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af bistands- og samarbejdsprogrammer;

77. bemærker endvidere, at politikker, der giver faglærte indvandrere fortrinsret med henblik på at styrke økonomien i EU, også giver det stik modsatte resultat og svækker økonomien i de lande, hvor de faglærte indvandrere kommer fra; mener, at medlemsstaterne bør erkende, at de har et ansvar i denne henseende;

78. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre leveringen af forsyningspligtydelser i landdistrikter for at give ældre mulighed for at fortsætte et uafhængigt liv i længere tid og dermed begrænse presset på sundhedsvæsenet og de sociale sikringssystemer samt undgå en kultur med alt for tidlig afhængighed;

79. konstaterer, at pleje- og pasningstjenesterne bør sikres i medlemsstaterne som følge af de demografiske ændringer, og kræver øget udveksling af god praksis på dette område; kræver, at pleje- og pasningstjenesterne støttes som tjenesteydelser under forsyningspligtydelserne, og opfordrer derfor Kommissionen til at forankre denne beskyttelse i grønbogen om sociale tjenesteydelser;

80. understreger, at det er vigtigt at udveksle oplysninger og bedste praksis blandt medlemsstaterne for at vurdere, hvordan sundhedsvæsenet kan forberede sig på det øgede behov, der vil opstå som følge af den aldrende befolkning;

81. henstiller til medlemsstaterne at gennemføre en politik til forebyggelse af risikoen for udstødelse, navnlig hvad angår skolemæssig udstødelse eller tab af bolig, og minder om, at det er vigtigt at fremme alle foranstaltninger, der har til formål at bevare den familiemæssige solidaritet, især med henblik på beskyttelse af børns rettigheder, men også under hensyntagen til forældrenes rettigheder;

82. understreger, at det er vigtigt at tilrettelægge kulturelle aktiviteter og fritidsaktiviteter for de ældre og anerkende det grå gulds muligheder;

83. anbefaler, at der gøres en større indsats for at standardisere medlemsstaternes forskellige udgangspunkter i forbindelse med indgivelse af oplysninger til Eurostat med henblik på mere pålidelig sammenligning samt overtagelse af bedste praksis;

84. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge det kommende syvende forskningsrammeprogram på spørgsmål vedrørende demografisk udvikling, understøttelse af familien og styrkelse af sundheden;

85. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af fællesskabsprogrammet Progress at gennemføre mere vidtgående undersøgelser, analyser og peer reviews af de demografiske ændringer og deres virkninger for samfundet og de relevante politikområder;

86. konkluderer, at EU fortsat bør sammenligne medlemsstaternes indsats, erfaringer og bedste praksis, hvad angår håndteringen af forskellige udfordringer i forbindelse med de demografiske ændringer, at de eksisterende EU-institutioner er egnede til dette formål, og at der ikke kræves yderligere EU-strukturer;

87. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EFT C 115 af 14.4.1997, s. 238.

[2] EFT C 104 af 6.4.1998, s. 222.

[3] EFT C 232 af 17.8.2001, s. 381.

[4] EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.

[5] EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19.

[6] EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4.

--------------------------------------------------