8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 185/35

1.1

Forslaget til forordning omhandler et emne, der er omfattet af artikel 65 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og retsgrundlaget for forslaget er denne traktats artikel 61, litra c). I betragtning af underholdsbidragenes særlige karakter og deres inddrivelse på tværs af grænserne overholder forslaget i tilstrækkelig grad principperne om subsidiaritet og proportionalitet, såvel i forhold til de retslige institutioner som i forhold til de nationale retsregler.

1.2

Emnet vedrører såvel familieretten som spørgsmålet om inddrivelse af gæld, ligesom det socialt set er nødvendigt at medtænke risikoen for udstødelse i permanent fattigdom.

1.3

Forordningsforslaget opfylder desuden kravene om klarhed og retssikkerhed for de berørte parter, tredjemand og forvaltninger. Det beskytter ydermere personlige oplysninger mod enhver anvendelse, der er tvistbilæggelsen og opfyldelsen af den bidragspligtiges forpligtelser uvedkommende.

1.4

Med forbehold af en række særlige bemærkninger bifalder EØSU Kommissionens lovgivningsinitiativ og glæder sig over dens bestræbelser på at forbedre lovgivningen, især gennem forudgående høringer og en foreløbig konsekvensanalyse. Resultatet er blevet en juridisk udformning af høj kvalitet. EØSU bifalder også valget af en forordning som retsinstrument samt det valgte retsgrundlag, der gør det lettere at harmonisere på området, når der indgår en europæisk dimension — på trods af de forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning, som stadig findes.

1.5

Kun få af EU's medlemsstater har ratificeret Haag-konventionen om lovvalg for underholdsforpligtelser, men de fleste (17 ud af 25) har ratificeret konventionen om fuldbyrdelse af retsafgørelser på området. Ikke desto mindre kan det på grund af de udtrykte forbehold og muligheden for på forhånd at modsætte sig en afgørelse truffet i et andet land med henvisning til nationale bestemmelser vise sig umuligt at håndhæve en sådan afgørelse, også selvom den stammer fra en anden stat, der er part i konventionen. En sådan situation skaber hindringer for retsafgørelsers frie bevægelighed i EU, og disse hindringer skal elimineres.

1.6

EØSU opfordrer på denne baggrund Rådet til at godkende dette forslag til forordning, som i EU-borgernes egen interesse og på tværs af grænserne skaber retssikkerhed og indfører praktiske fuldbyrdelsesforanstaltninger for de bidragsberettigede.

1.7

Endelig opfordrer EØSU Storbritanniens og Irlands regeringer til at overveje at anvende deres opt in-mulighed og binde sig til denne forordning og den danske regering til at lette fuldbyrdelsen af afgørelser vedrørende underholdsbidrag i overensstemmelse med Haag-konventionen om fuldbyrdelse af retsafgørelser om underholdspligt, som landet har ratificeret. Desuden opfordrer EØSU den danske regering til at overveje etablering af ad hoc-samarbejde med de øvrige medlemsstater, når den præsenteres for en anmodning.

2.1.1

Programmet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civilretlige område, der blev vedtaget den 30. november 2000, anbefaler at afskaffe eksekvaturproceduren for bidragsberettigede, der allerede er omfattet af Bruxelles I-forordningen (1) om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Programmet forudser endvidere, at det kan være nødvendigt at fastsætte en række fælles retsplejeregler som led i en harmonisering af procedurerne og at effektivisere fuldbyrdelsen i den anmodede stat af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat, bl.a. ved at identificere aktiverne i en bidragspligtigs formue.

2.1.2

Den gensidige anerkendelse skal indgå som led i et samarbejde mellem medlemsstaternes retslige myndigheder og i en harmonisering af lovvalgsreglerne.

2.1.3

Haag-konferencen om international privatret forbereder en modernisering af de eksisterende konventioner, og ifølge Kommissionen er EU's initiativ og det internationale initiativ komplementære. Haag-initiativet åbner mulighed for en senere udformning af en samarbejdspolitik med tredjelande og kan give resultater, der kan overføres til Den Europæiske Union.

2.2.1

Målet er at fjerne alle de hindringer, der gør det vanskeligt for en bidragsberettiget med bopæl i en EU-medlemsstat at inddrive underholdsbidrag fra en anden medlemsstat.

2.2.2

Den bidragsberettigede skal omkostningsfrit kunne opnå et fuldbyrdelsesgrundlag, der uden hindringer kan bruges i et europæisk retligt område og konkret føre til regelmæssig betaling af de skyldige beløb.

2.2.3

Et enkelt ambitiøst instrument, der dækker alle de relevante områder for det civilretlige samarbejde, er uundværligt, eftersom der ikke findes nogen fælles ordning. Indholdet af begreberne »underhold« og »bidragsberettiget« varierer fra land til land, og den potentielle modstand mod fuldbyrdelse af en retsafgørelse stammer fra forbehold over for konventionen fra 1973, der for nuværende har forrang frem for fællesskabsretten. Dette forbehold — som fastslås i artikel 71 i Bruxelles I-forordningen — foreslås ophævet via et ad hoc-instrument for inddrivelse af underholdsbidrag.

2.3.1

Harmonisering af lovvalgsreglerne. Hvis lovvalget er fastlagt af harmoniserede regler, vil det lette udvekslingen af afgørelser, der træffes i medfør af en lov, der tager tilstrækkelige og ubestridelige hensyn til den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges familiesituation.

2.3.2

En retsafgørelses anerkendelse og dens direkte fuldbyrdelse i hele EU.

2.3.3

Konkrete fuldbyrdelsesforanstaltninger truffet af den medlemsstat, hvor den bidragspligtige har sin bopæl, herunder adgang til oplysninger om den bidragspligtiges økonomiske situation og indførelse af retlige instrumenter, der giver mulighed for direkte løntilbagehold eller tilbagehold af kontoindeståender.

2.3.4

Styrkelse af underholdsbidrags stilling som privilegerede fordringer og styrkelse af det civilretlige samarbejde. Standardformularer for dokumenter til indgivelse er vedlagt denne forordning som bilag.

3.1

EØSU anerkender, at forslaget til en specifik forordning om inddrivelse af underholdsbidrag på tværs af grænserne er nødvendigt og opfylder kravet om proportionalitet. Da forordningen er en speciallov, har den forrang frem for de andre generelle bestemmelser i det civilretlige samarbejde. Den genopretter fællesskabsrettens forrang på et område, der hidtil efter medlemsstaternes ønske har været udelukket, uden dog at ændre på medlemsstaternes egen lovgivning.

3.2

De nærmere bestemmelser om fastlæggelsen af den bidragspligtiges formueforhold og om tilbagehold sikrer overholdelse af privatlivets fred og oplysningernes fortrolighed. Men den bidragspligtige skal oplyse den bidragsberettigede og retten i domsstaten om alle ændringer vedrørende arbejdsgiver eller bankkonto.

3.3

Forordningen giver nogle løsningsmuligheder for den bidragsberettigede uden at ignorere den bidragspligtiges ret til at gøre indsigelse mod underholdsbidraget eller anmode retten i domsstaten om en fornyet prøvelse af afgørelsen om beløbets størrelse. En anmodning om fornyet prøvelse udsætter fuldbyrdelsesforanstaltningerne.

3.4

Fuldbyrdelsesproceduren følger fuldbyrdelsesmedlemsstatens gældende ret, uanset i hvilken medlemsstat retsafgørelsen er truffet.

3.5

Udsendelsen af en grønbog (2), afholdelsen af høringer og ekspertmøder og en analyse af situationen i hver enkelt medlemsstat er resulteret i et sammenhængende, klart, praktisk veludformet forslag, som skulle gøre det muligt at fjerne hindringerne for inddrivelse af underholdsbidrag på tværs af grænserne.