52003AE1169

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ('EU-fusionsordning')"

(KOM(2002) 711 endelig - 2002/0296 (CNS))

(2004/C 10/10)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 14. januar 2003 under henvisning til EF-traktatens artikel 308 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede María Sánchez Miguel til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 3. september 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 402. plenarforsamling den 24. og 25. september 2003, mødet den 24. september, følgende udtalelse med 102 stemmer for, 27 imod og 16 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Med det forslag til forordning, som Kommissionen har fremlagt, vil Rådets forordning (EØF) nr. 4064/69, som ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, og Rådets forordning (EF) nr. 1310/97 ("ændringsforordningen") blive samlet i ét dokument. Det er meningen med dette nye forslag dels at gøre retsakterne nemmere at forstå for alle, der er involveret i fusioner med en EU-dimension, dels at opfylde forpligtelsen i selve forordningen til at revidere de omsætningstærskler, der afgør om en fusion har fællesskabsdimension.

1.2. Grønbogen(1) om revision af forordningen indkredsede de områder, hvor der bør foretages ændringer: omsætningstærsklernes funktion, de materielle kriterier, der bør lægges til grund for Kommissionens vurdering af fusioner, og procedurespørgsmål. EØSU har udarbejdet en udtalelse om grønbogen(2) med kommentarer til hvert eneste af disse aspekter.

1.3. Siden forordningen trådte i kraft, har Domstolen afsagt flere domme, som har haft stor betydning for fortolkningen af fusionsbestemmelserne og for kompetencefordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen. For at tage højde for denne retspraksis har det derfor været nødvendigt at udvide den reform, der blev foreslået i grønbogen.

1.4. Resultatet skal evalueres, når den nye forordning er trådt i kraft. At dømme efter Kommissionens høringer af institutionerne anses reformen for nødvendig, eftersom de påviste vanskeligheder har gjort forordningen mindre effektiv.

1.5. Det forekommer endvidere at være vigtigt, at den nye forordning bliver vedtaget før EU's udvidelse. Den økonomiske koncentration, der sandsynligvis vil finde sted i mange tiltrædelseslande, vil blive lettet, hvis procedurerne forenkles og det bliver fastlagt, hvordan omsætningstærsklerne for virksomhedssammenslutninger i EU skal fungere.

2. Forslagets indhold

2.1. I store træk omfatter forslaget til den nye forordning følgende aspekter:

- jurisdiktionsspørgsmål

- materielle spørgsmål

- procedurespørgsmål

- andre foreslåede ændringer.

2.2. Jurisdiktionsspørgsmål

2.2.1. Her foreslår Kommissionen et strømlinet henvisningssystem for at optimere fusionssagernes fordeling mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder med henblik på:

- forbedring af kriterierne for henvisning, herunder bedre overensstemmelse mellem henvisningskriterierne med større genspejling mellem de to veje;

- Anvendelse af artikel 9 og 22 i fasen forud for anmeldelse for at gøre det lettere for anmelderne at udøve deres initiativret i denne fase;

- overdragelse af enekompetence til Kommissionen, hvis alle medlemsstater, eller mindst tre, bliver enige om at henvise sagen i henhold til artikel 22;

- indførelse af mulighed for, at Kommissionen kan anmode om at få en sag henvist i henhold til artikel 22. Hermed fastlægges en formel initiativret.

2.2.2. De materielle kriterier, især for henvisning, forbedres ved at medlemsstaterne ikke længere som hidtil i henhold til artikel 9, stk. 2, litra a), skal vurdere, om en planlagt fusion truer med skabe en dominerende stilling, men derimod anmode om henvisning med den begrundelse, at konkurrencen påvirkes mærkbart på et særskilt marked i en given medlemsstat. Artikel 9 og 22 finder også anvendelse i fasen forud for anmeldelsen på parternes anmodning eller hvis mindst tre medlemsstater er berørt.

2.2.3. Med præciseringen og opstramningen af procedurereglerne for fælles henvisninger med indførelse af frister for medlemsstaternes anmodning om henvisning og for de andre medlemsstaters tilkendegivelse af, at de slutter sig til anmodningen, opnås en tilpasning til Kommissionens fremgangsmåde i konkrete sager(3).

2.2.4. Definitionen af en fusion i artikel 3, stk. 3, er ændret, således at det nu udtrykkeligt fastsættes, at der skal være tale om en varig ændring af kontrolforholdene, for at der kan foreligge en fusion. Desuden foreslås det, at flere transaktioner, der betinger hinanden indbyrdes eller er snævert forbundne, behandles som en og samme fusion.

2.3. Materielle spørgsmål

2.3.1. De materielle kriterier, som udløser Kommissionens indgriben, blev debatteret i grønbogen, især kriteriet "betydelig mindskelse af konkurrencen". For at øge retssikkerheden foreslås det at indføje et nyt stk. 2 i artikel 2, som skal præcisere begrebet dominerende stilling efter de kriterier, Domstolen(4) har fastlagt, således at oligopoler bliver omfattet (uden at der foreligger samordnet praksis)(5).

2.3.2. Under behandlingen af de materielle aspekter er der taget hensyn til fusionskontrollens effektivitet, idet artikel 2, stk. 1, litra b), fastsætter, at der skal tages hensyn til udviklingen i det tekniske eller økonomiske fremskridt, for så vidt som den er til fordel for forbrugerne og ikke udgør en hindring for konkurrencen.

2.4. Procedurespørgsmål

2.4.1. I artikel 4, stk. 1, falder enugesfristen for anmeldelse af en fusion bort, men kravet om forudgående anmeldelse fastholdes udtrykkeligt.

2.4.2. For berostillelse af en anmeldt fusion, indtil den er blevet godkendt af Kommissionen, fastsættes to automatiske dispensationer for:

- erhvervelser på børser

- fusioner efter forenklet procedure.

2.4.3. Frister beregnes i arbejdsdage.

2.4.4. Tidsrammerne gøres mere fleksible såvel i første som i anden fase, da der i visse komplicerede sager er opstået et tidspres. Det foreslås således:

- første fase: 35 arbejdsdage, hvis der afgives tilsagn;

- anden fase: frivillig forlængelse af fristen med 20 dage og automatisk forlængelse med 15 dage.

2.4.5. For de tilfælde, hvor Domstolen annullerer en kommissionsbeslutning, foreslås det at præcisere artikel 10, stk. 5, for at tage hensyn til de nye fusionskrav.

2.4.6. Undersøgelsesbeføjelser og sanktioner indeholder blandt andet følgende elementer:

- som hovedprincip bevares sammenhængen med reglerne på kartelområdet;

- lofterne over bøder og tvangsbøder i undersøgelsesfasen forhøjes;

- lofterne over tvangsbøder i relation til håndhævelsen af visse typer kommissionsbeslutninger forhøjes;

- Kommissionen får beføjelse til at indhente udtalelser fra enkeltpersoner.

2.5. Andre foreslåede ændringer

2.5.1. Rapport fra Kommissionen til Rådet om, hvordan tærsklerne fungerer. Denne rapport skal aflægges inden den 1. juli 2007.

2.5.2. Fristerne for henvisning før anmeldelsen ændres som fastsat i artikel 1.

2.5.3. Hvad angår Kommissionens beføjelser til at nedlægge forbud mod fusioner, der allerede er gennemført, giver artikel 8, stk. 4, Kommissionen mulighed for at beordre en adskillelse af de fusionerede aktiver, ophør af fælles kontrol eller enhver anden foranstaltning, den måtte skønne egnet til at genoprette en effektiv konkurrence.

2.5.4. Behandlingen af accessoriske begrænsninger er direkte knyttet til behandlingen af fusioner, og det er hensigten, at de skal være omfattet af Kommissionens godkendelse.

3. Generelle bemærkninger

3.1. EØSU bifalder forslaget til en ny fusionsforordning, som efter princippet om lovgivningsforenkling samler forskellige retsakter i én, så bestemmelserne bliver lettere at anvende i det indre marked(6). Høringerne om grønbogen har vist, at der er brug for fleksible og forståelige regler, som kan lette Kommissionens og de nationale myndigheders arbejde, og ikke mindst virksomhedernes anvendelse af disse regler, for at undgå juridisk usikkerhed og negative konsekvenser for alle fusionerende parter.

3.2. Det bør understreges, at Domstolens hidtidige retspraksis er blevet indarbejdet i forordningsforslaget. Herigennem får forordningsforslaget et praktisk tilsnit, idet de sager, som virksomhederne har rejst ved domstolen, skyldes fortolkningsproblemer som følge af uklare bestemmelser om kompetencefordelingen mellem de forskellige berørte myndigheder og om kriterierne for fastlæggelsen af, hvornår fusionen er af et sådant omfang, at Kommissionen har kompetencen.

3.3. EØSU mener, at de vurderinger, der foretages i medfør af fusionskontrolreglerne, nødvendigvis må være komplicerede, og de bliver stadig vanskeligere at foretage, fordi de økonomiske vilkår ændres så hurtigt som følge af andre aspekter af globaliseringen. Derfor er det nødvendigt at udvikle økonomiske og produktive strukturer for at gøre EU's økonomi mere konkurrencedygtig.

3.4. Fusionskontrollen skal også ses på baggrund af den globale økonomi som anført i artikel 1, stk. 3, litra a), for at tage højde for det stadig voksende internationale konkurrencetryk på europæiske virksomheder. EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at vurderingerne af virksomhedsovertagelser baseres på detaljerede analyser af det globale marked og ikke kun af forholdene i Europa.

3.5. På denne baggrund må man i forbindelse med fusionskontrol først og fremmest vurdere indvirkningen på konkurrencen. Konkurrenceevnen skal ikke kun ses i forhold til det europæiske marked, men også i et internationalt perspektiv som anført i punkt 3.4, idet den globale situation i højere grad skal inddrages i de økonomiske overvejelser. Et af konkurrencepolitikkens mål er at varetage forbrugernes interesser. EØSU er naturligvis klar over, at strukturændringer rejser mange forskellige økonomiske og sociale spørgsmål, således at andre markedsaktørers interesser også må tages med i betragtning.

3.6. Generelt skal det bemærkes, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem betragtningerne og de efterfølgende artikler. Nogle af reaktionerne på grønbogen og i forbindelse med høringen af organisationerne og andre spillere er således medtaget i betragtningerne, men ikke i bestemmelserne. Et slående eksempel herpå er betragtning 32 og 42 om arbejdstagernes rettigheder i fusionerende virksomheder, mens selve artiklerne ikke en eneste gang nævner disse rettigheder, som ikke desto mindre er nedfældet i selve traktaten(7) i erkendelse af, at fusioner ofte har betydelige konsekvenser for beskæftigelsen i de pågældende virksomheder. Kommissionen bør ved sin vurdering have de grundlæggende mål i traktatens artikel 2 i tankerne, herunder målet om styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed i Fællesskabet (jf. artikel 158).

3.7. Det skal også påpeges, at der er uoverensstemmelser mellem de forskellige sprogudgaver af den foreslåede tekst. Dette er et yderst vigtigt spørgsmål, da det kan være afgørende for en korrekt anvendelse af forordningen, fordi det i sidste ende er de enkelte sprogudgaver, som gælder i de respektive lande.

3.8. Ved gennemgangen af de foreslåede regler, følger EØSU i sin udtalelse den samme tematiske fremgangsmåde som Kommissionen, så den lettere kan sammenholdes med udtalelsen om grønbogen. Under alle omstændigheder vil omarbejdningen af de tidligere bestemmelser give et mere systematisk overblik over de enkelte emner og gøre det lettere at anvende bestemmelserne, forhåbentlig med bedre resultater.

3.9. Kompetenceaspekterne af grønbogens forslag har været genstand for en bred debat. Resultatet kan således anses for at være rimeligt tilfredsstillende, hvad angår såvel fusionsbegrebet som bestemmelserne om henvisning (selv om spørgsmålet om, hvorvidt en fusion bør anses for at have fællesskabsdimension, når den vedrører to eller flere stater, som foreslået i grønbogen, bør genovervejes) og dermed kompetencefordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Der kan dog fremsættes to bemærkninger.

3.9.1. For at afgøre, om en fusion med fællesskabsdimension skal henvises til en eller flere medlemsstater, hvis myndigheder måtte anses at have bedre forudsætninger for at behandle sagen, foreslog grønbogen, at bestemmelsen i artikel 9, stk. 2, litra b) om, at det berørte marked, ikke må udgøre "en væsentlig del af fællesmarkedet", erstattes med det kriterium, at fusionens "virkninger for markedet ikke går ud over en enkelt medlemsstats grænser". Denne ændring er imidlertid ikke medtaget i forslaget. Det ville ellers have gjort det nemmere at fordele kompetencen mellem EU og de nationale myndigheder.

3.9.2. Artikel 4, stk. 4, giver de anmeldende parter mulighed for forud for anmeldelsen at anmode Kommissionen om at henvise sagen til de nationale myndigheder. Spørgsmålet er, om den foreslåede formulering er i tråd med det opstillede mål, idet Kommissionen forbeholder sig ret til at henvise hele sagen eller en del af den til disse myndigheder. I tilfælde af en delvis henvisning vil parterne være i den situation, at sagen i sidste ende behandles af to forskellige instanser og ikke af én enkelt myndighed. EØSU mener, at Kommissionen kun bør kunne henvise hele sagen til de nationale myndigheder. Hvis Kommissionen efter en anmodning fra de berørte virksomheder træffer den afgørelse, at fusionen har fællesskabsdimension, bør medlemsstaterne ikke have vetoret, og den pågældende sag bør følgelig kun behandles på EU-plan.

3.10. De materielle spørgsmål vedrører de kriterier, som konkurrencepolitikken er baseret på, især "dominerende stilling" og "væsentlig begrænsning af konkurrencen", som Domstolen(8) har udlagt således, at situationer, der før lå på grænsen til at være omfattet af forordningen, såsom oligopoler, nu medtages. Det nye stk. 2 i artikel 2, er klart nok, men med omsætningstærsklerne i artikel 1 vil et stort antal fusioner stadig ligge uden for EU's kontrol, selvom de vil have stor økonomisk indvirkning på det fælles marked. Under alle omstændigheder bør der, når de substantielle aspekter analyseres, tages hensyn til bemærkningerne i ovenstående punkt 3.4 og 3.5.

3.10.1. Hvis bestemmelserne skal formuleres i overensstemmelse med betragtningerne bør der imidlertid tages hensyn til arbejdstagernes interesser og til udviklingen i beskæftigelsen ved evaluering af fusioner, eftersom man ikke kan tilsidesætte den ret til information og høring, som arbejdstagerne i EU har.

3.10.2. Endvidere bør der skabes overensstemmelse mellem bestemmelsen i artikel 3, stk. 4, og artikel 5, stk. 2. I førstnævnte fastsættes det, at "to eller flere transaktioner, der indbyrdes betinger hinanden eller er så nært forbundne, at de ud fra deres økonomiske rationale bør behandles som én samlet transaktion, anses (af Kommissionen) at udgøre en og samme fusion". I artikel 5, stk. 2, som omhandler beregningen af omsætningen, bør der henvises til denne bestemmelse.

3.11. Procedurespørgsmålene er blevet gennemgribende revideret. Faktisk er lovteksterne ikke blot blevet omarbejdet, men også rettet til for at tilpasse og forenkle anmodnings- og anmeldelsesproceduren.

3.11.1. Hvad angår fristerne for anmeldelse til de nationale myndigheder, indfører forordningsforslaget visse ændringer (artikel 9, stk. 4, og følgende). Således er fristerne i proceduren for overførsel af sager forlænget betydeligt for at lette dens anvendelse, men de lange frister i hver enkelt fase i proceduren vil snarere være en hindring.

3.11.2. Ligeledes er fristen for parternes anmodning om forlængelse af fristen i anden fase, nemlig 5 arbejdsdage efter indledningen af andenfaseproceduren, for stram, når det tages i betragtning, at anmodningen skal fremsættes tidligt i proceduren, hvor parterne sandsynligvis ikke nøjagtigt kender alle Kommissionens indsigelser mod den anmeldte fusion. Endvidere bør det afklares, om de to frister på henholdsvis 15 og 20 dage ligger i forlængelse af hinanden, eller nummer to frist regnes fra den dato, hvor det besluttes at forlænge fristen. I det første tilfælde kan fristen ende med at blive meget lang, hvis det er Kommissionen der træffer beslutningen om forlængelse.

3.12. De andre ændringer er generelt i orden og vedrører spørgsmål af stor betydning for konkurrencen i det indre marked. Der er dog to spørgsmål, som efter EØSU's mening bør genovervejes:

3.12.1. De accessoriske begrænsninger vil, hvis de er nødvendige, være omfattet af Kommissionens godkendelse, uden at den dog er forpligtet til at afgive en udtrykkelig erklæring herom. En sådan tilgang vil fratage virksomhederne den retssikkerhed, som en udtrykkelig erklæring fra Kommissionen giver. Begrænsningernes accessoriske karakter kunne i så fald anfægtes af de nationale myndigheder, og hvis de af myndighederne bedømmes som værende uafhængige, vil parterne være nødt til at dokumentere deres lovlighed i en national procedure.

3.12.1.1. Følgelig vil det være ønskeligt, om Kommissionen på linie med Domstolens retspraksis(9) fortsat forpligtes til at afgive en udtrykkelig erklæring om, at begrænsningerne er accessoriske som fremført af parterne.

3.12.2. Hvis denne forpligtelse ikke opretholdes, vil det være ønskeligt for at garantere et acceptabelt retssikkerhedsniveau, at bevisbyrden for begrænsningens ikke-accessoriske karakter påhviler sagsøger, og at de principper og retningslinier, Kommissionen har offentliggjort, ophøjes til lov(10).

3.13. Bestemmelserne i artikel 20 i Rådets forordning 1/2003 af 16. december 2002 er overført til forordningsforslagets artikel 13 i forordningsforslaget. Det er klart, at Kommissionen må have store og uanfægtelige kontrolundersøgelsesbeføjelser, eftersom omstændighederne varierer, i det mindste hvad de frivillige anmeldelser angår, men en justering bør overvejes, således at forordningen kommer til at gælde de tilfælde, hvor en anmeldelse ikke er indgivet, skønt det burde være sket, eller hvor de proceduremæssige forpligtelser ikke er opfyldt. Det er dog klart, at forordningen skal anvendes på alle de sager, hvor Kommissionen griber ind over for tredjeparter uden for de anmeldende virksomheder.

3.14. I artikel 23, stk. 2, litra e), fastsættes det, at Kommissionen kan opkræve administrative gebyrer for indgivelse af anmeldelser, hvilket ikke kan være rimeligt.

3.15. Endelig burde Kommissionen have benyttet udarbejdelsen af den nye forordning til at formulere visse begreber med større juridisk konsekvens og skabe større retssikkerhed omkring anvendelsen af visse fortolkningsretningslinjer for vurdering af fusioner, som er indeholdt i flere af dens meddelelser om spørgsmålet, herunder især i dens udkast til meddelelse (EFT C 331 af 31.12.2002), ved at indarbejde dem i de definitioner og procedureregler, som forekommer i forslaget til forordning.

4. Foreslåede ændringer

I ønsket om en mere effektiv anvendelse af forordningen og for at sikre, at alle berørte parter får størst mulig gavn af den nye forordning, foreslår EØSU Kommissionen følgende ændringer i lovteksten:

4.1. Betragtning 17: Hele den indføjede tekst bør udgå ("Kommissionen bør ikke [...] forenelig med fællesmarkedet") under hensyntagen til EØSU's bemærkninger i punkt 3.12.1.

4.2. I artikel 1, stk. 2, litra b), i den spanske sprogudgave foreslås indføjet "separadamente" (= "hver især").

""

4.3. Artikel 2, stk. 1, litra b), bør affattes som følger:

"(b) de deltagende virksomheders position på markedet, deres økonomiske og finansielle styrke, leverandørernes og brugernes valgmuligheder, deres adgang til forsyninger eller afsætningsmarkeder, retlige eller faktiske hindringer for adgang til markedet, udviklingen i udbud og efterspørgsel og i prisniveauet for de enkelte varer og tjenesteydelser, de interesser, som forbrugerne i mellemleddene og de endelige forbrugere har, beskæftigelsesudviklingen i erhvervssektoren og i de områder, hvor de fusionerende virksomheders produktionsanlæg er beliggende, samt udviklingen i det tekniske eller økonomiske fremskridt, for så vidt som den er til fordel for forbrugerne og ikke udgør en hindring for konkurrencen."

4.4. I artikel 3, stk. 6, litra a), erstattes "finansielle virksomheder" med "investeringsvirksomheder".

4.5. I artikel 4, stk. 2, tilføjes følgende nye afsnit:

"Samtidig eller umiddelbart efter anmeldelsen til Kommissionen skal de anmeldende personer eller virksomheder også underrette arbejdstagerrepræsentanterne i de fusionerende virksomheder."

4.6. I artikel 4, stk. 4, første afsnit, sidste linie, i den danske udgave indføjes udtrykket "... (behandles) i sin helhed (af den pågældende medlemsstat".

4.7. I artikel 4, stk. 4, tredje afsnit, første linie, slettes udtrykket "Medmindre den berørte medlemsstat har modsat sig det".

4.8. I artikel 4, stk. 5, bør fjerde afsnit affattes som følger:

"Har alle de berørte medlemsstater eller mindst to af de berørte medlemsstater anmodet Kommissionen om at behandle fusionen, anses fusionen for at have fællesskabsdimension og skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2."

4.9. I artikel 4, stk. 5, bør andetsidste afsnit affattes som følger:

"Har Kommissionen besluttet at behandle fusionen, kan den anmode om indgivelse af en anmeldelse i henhold til stk. 1 og 2. Den eller de berørte medlemsstater, fortsætter ikke med at anvende deres nationale konkurrencelovgivning på fusionen."

4.10. I artikel 5, stk. 2, bør første afsnit affattes som følger:

"2. Uanset stk. 1 gælder, at hvis sammenslutningen opstår gennem erhvervelse af dele af en eller flere virksomheder, tages der, uanset om der er tale om retlige enheder, for sælgerens eller sælgernes vedkommende kun hensyn til den del af omsætningen, der vedrører de overtagne aktiver. Dog skal der tages hensyn til den indbyrdes afhængighed med eller tilknytning til andre dele af de fusionerende virksomheder i henhold til artikel 3, stk. 4, gennem medregning af deres omsætning."

4.11. I artikel 5, stk. 3, litra a), bør overskriften være:

"Indtægter af kapitalandele og værdipapirer".

4.12. I artikel 5, stk. 3, litra a), erstattes "finansielle virksomheder" med "investeringsvirksomheder".

4.13. I artikel 6, stk. 1, litra b), bør andet afsnit affattes som følger:

"En beslutning, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet, anses at omfatte konkurrencebegrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for fusionens gennemførelse, som anført i anmeldelsen eller i Kommissionens beslutning."

4.14. I artikel 8, stk. 2, bør tredje afsnit affattes som følger:

"En beslutning, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet, anses at omfatte konkurrencebegrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for fusionens gennemførelse, som anført i anmeldelsen, i ændringen heraf eller i Kommissionens beslutning."

4.15. Artikel 9, stk. 2, litra b), bør affattes som følger:

"b) en fusion påvirker konkurrencen på et marked i denne medlemsstat, som på enhver måde fremstår som et særskilt marked og ikke går ud over den pågældende medlemsstats grænser."

4.16. Artikel 9, stk. 4: Fristerne bør afkortes som påpeget ovenfor.

Bruxelles, den 24. september 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Grønbog om revision af Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89, KOM(2001) 745 endelig.

(2) EFT C 241 af 7.10.2002.

(3) Sager: Promotech/Sulzer: Kommissionens afgørelse af 24.7.2002 og GEES/Unison: Kommissionens afgørelse af 17.4.2002.

(4) Fodnote 17 og 18 (KOM(2002) 711 endelig - 2002/0296 (CNS)).

(5) Om horisontale fusioner er der offentliggjort et udkast til meddelelse om vurdering af horisontale fusioner efter Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (EFT C 331 af 31.12.2002, s. 18), som EØSU udarbejder udtalelse om CESE 1170/2003.

(6) Ud over de anførte retsakter har Kommissionen udsendt en lang række fortolkende meddelelser for at afklare vanskelige spørgsmål heri, hvoraf skal fremhæves: Meddelelse om begrebet selvstændigt fungerende joint venture-selskab (EFT C 66 af 2.3.1998), Meddelelse om fusionsbegrebet (EFT C 66 af 2.3.1998), Meddelelse om deltagende virksomheder (EFT C 66 af 2.3.1998), Meddelelse om beregning af omsætning (EFT C 66 af 2.3.1998) osv.

(7) Artikel 127, stk. 2, i EF-traktaten fastsætter, at "Målsætningen om et højt beskæftigelsesniveau skal tages med i overvejelserne ved udformningen og gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktiviteter."

(8) EF-Domstolen har afklaret definitionen af dominerende stilling i Sag T-112/96 Gencor mod Kommissionen.

(9) Dom i sag T-251/00 Lagardère og Canal+ mod Kommissionen.

(10) Meddelelse af 27. juni 2001.

BILAG

til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet, men opnåede mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 3.6 udgår

Begrundelse

Kritikken i pkt. 3.6. er uberettiget. Den afvejning, som foretages i Kommissionens forslag, er rimelig, dvs. indledningens indlysende understregning af, at forordningen bør tolkes og anvendes med respekt for grundlæggende rettigheder og principper og at den ikke påvirker "arbejdstagernes kollektive rettigheder, således som de er anerkendt i de berørte virksomheder, navnlig med hensyn til enhver forpligtelse til at underrette eller høre deres anerkendte repræsentanter i henhold til fællesskabsretten og national ret". I forordningstekstens bestemmelser er en sådan bemærkning uhensigtsmæssig og vil snarere kunne bidrage til at skabe uklarhed om forordningens mål.

Afstemningsresultat

For: 48, imod: 71, hverken for eller imod: 11.

Punkt 3.10

Punkt 3.10 erstattes af følgende:

"3.10. I materiel henseende foreslår Kommissionen, at kriteriet om dominerende stilling opretholdes. EØSU er enigt i, at man ikke bør gå over til den såkaldte SLC-test(1). Samtidig indføres imidlertid i artikel 2 en definition, som giver begrebet et nyt indhold. Enhver virksomhed, som mærkbart og vedvarende kan påvirke konkurrenceparametrene, synes ifølge forslaget at have en dominerende stilling. Dette fremstår usædvanlig vagt og tvetydigt. EØSU mener, at det vil medføre en ikke blot betydelig, men også unødig udvidelse af kontrollen. Det kan også føre til stor usikkerhed med deraf følgende risiko for negativ påvirkning af strukturomlægningen. Forudseelighed er her helt klart af afgørende betydning.

3.10.1. Uklarhed om fusionsreglerne kan få alvorlige og uønskede afskrækkende virkninger, ikke bare de gevinster, som virkelig er samfundsøkonomisk skadelige, modvirkes, men også de fuldt legitime, nyttige og nødvendige strukturtiltag modvirkes. Ifølge EØSU er det netop dette, som først og fremmest bør undgås. EØSU mener derfor, at dominansbegrebet fortsat bør have det indhold, som det har nu, så systemet bevarer en rimelig afgrænsning og stabilitet. Hvis formålet er specifikt at medtage såkaldte oligopoler uden synergieffekter - en i og for sig usædvanlig situation - kan dette opnås med en præciserende tilføjelse."

Begrundelse

Formulering af første punktum i punkt 3.10 forekommer ikke at være korrekt. EF-Domstolen har så vidt vides ikke fortolket kriteriet "væsentlig begrænsning af konkurrencen". Resten af ændringsforslaget er selvindlysende.

Afstemningsresultat

For: 39, imod: 86, hverken for eller imod: 9.

Punkt 3.10.1 udgår

Begrundelse

Arbejdstagernes ret til information er reguleret i en anden ordning, og det må være op til Kommissionen at afgøre, hvorledes den skal indhente information for at kunne træffe en afgørelse. I de fleste tilfælde bør bedømmelser fra bl.a. de ansattes organisationer indgå i beslutningsgrundlaget. Det forekommer overflødigt at regulere dette i forordningen.

Indvirkningen på beskæftigelsen må aldrig i sig selv være en begrundelse for at standse en planlagt fusion. Kun fusioner, som mærkbart hæmmer konkurrencen, bør kunne hindres med støtte i forordningen.

Afstemningsresultat

For: 45, imod: 84, hverken for eller imod: 11.

Punkt 4.3 udgår

Begrundelse

Indvirkningen på beskæftigelsen må aldrig i sig selv være en begrundelse for at standse en planlagt fusion. Kun fusioner, som mærkbart hæmmer konkurrencen, bør kunne stoppes i medfør af forordningen. Den foreslåede tilføjelse til artikel 2, stk. 1, litra b), kan virke forvirrende og gøre det meget vanskeligere at forudse, hvilke afgørelser der vil blive truffet i medfør af forordningen.

Afstemningsresultat

For: 53, imod: 76, hverken for eller imod: 8.

(1) Se tillige EØSU's udtalelse af 17. juli 2002, pkt. 3.2.13, EFT C 241 af 7.10.2002.