EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003AE0069

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalese om "XXXI Beretning om Konkurrencepolitikken 2001" (SEK(2002) 462 endelig)

EUT C 85 af 8.4.2003, p. 118–125 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52003AE0069

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalese om "XXXI Beretning om Konkurrencepolitikken 2001" (SEK(2002) 462 endelig)

EU-Tidende nr. C 085 af 08/04/2003 s. 0118 - 0125


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalese om "XXXI Beretning om Konkurrencepolitikken 2001"

(SEK(2002) 462 endelig)

(2003/C 85/25)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 29. april 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Paulo Barros Vale til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 19. december 2002.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 396. plenarforsamling den 22. og 23. januar 2003 (mødet den 22. januar) følgende udtalelse med 120 stemmer for, 9 imod og 5 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Beretningen indledes med en understregning af, at håndhævelsen af konkurrencereglerne er en af Kommissionens vigtigste opgaver og af central betydning for, at det indre marked kan udfylde sin økonomiske funktion. Der lægges vægt på den store rolle, som konkurrencepolitikken spiller for etableringen af en stadig mere afbalanceret og retfærdig europæisk ramme, som med den stigende globalisering af økonomien får endnu større betydning.

1.2. Med indledningens opremsning af de vigtigste emner, som behandles, introduceres indholdet af beretningen som helhed, nemlig reglerne for karteller, monopoler, EU's udvidelse, statsstøtte og den betydning, alle disse foranstaltninger bør tillægges som instrumenter til gavn for de europæiske borgere.

2. Generel baggrund

2.1. Med sidste fase i euroens indførelse og den hidtil største udvidelse af EU er der behov for modernisering af reglerne for karteller, monopoler, fusioner og statsstøtte, for at Kommissionen kan tilpasse sine tiltag til de hurtigt skiftende økonomiske forhold.

2.1.1. I denne forbindelse vil sikring af lige vilkår på de nye markeder, hvor konkurrencen endnu ikke er fuldt etableret, fortsat være et prioriteret indsatsområde for Kommissionen.

2.2. Med globaliseringen af markederne står vi nu med globale fusioner, som gør det nødvendigt at intensivere det internationale samarbejde mellem forskellige organer, såsom Det Internationale Konkurrencenetværk.

2.3. Vedtagelsen af resultattavlen for statsstøtte og indførelsen af et offentligt tilgængeligt online-statsstøtteregister er vidnesbyrd om de væsentlige forbedringer, der er sket på dette område i 2001.

2.4. Den foreliggende beretning omhandler de store indsatsområder under konkurrencepolitikken, som henhører under Kommissionen, og som vedrører væsentlige hindringer for den frie konkurrence. Beretningen nævner dog ikke andre mekanismer, som måtte indvirke på andre skævvridende faktorer, der set med europæisk målestok har meget stor betydning.

2.5. Ligeledes forekommer der ikke at være noget samarbejde mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater om at skabe en samordnet politik for at fremme fri konkurrence, som rækker ud over de i beretningen nævnte elementer, der behandles i punkt 3.2.1, 3.2.2, 3.2.3 og 3.2.4 i denne udtalelse. EØSU mener, at det ville være en god ide at anføre, om der findes procedurer af denne art, som gør det muligt at behandle spørgsmål af stor betydning for sikringen af en effektiv fri konkurrence.

3. Beretningens hovedemner

3.1. Generelt kan beretningen beskrives som værende meget omfattende ikke kun fordi den indeholder mange oplysninger, men også fordi den fremlægger utallige eksempler fra det virkelige liv, spørgsmål, der til stadighed, rejses, og forslag til løsninger, og den er således udtryk for Kommissionens intense aktivitet i 2001. I det år var der i alt 1036 nye sager, lidt færre end i 2000, hvor tallet var på 1211. Der afsluttedes 1204 sager, hvorved forsinkelserne i nogen grad blev indhentet.

3.2. XXXI Beretning om Konkurrencepolitikken 2001 har samme tematiske opbygning som beretningen for 2000, idet den er delt op i fem store kapitler, hvor hovedemnerne behandles. Nedenfor redegøres kort for disse emner.

3.2.1. Karteller og monopoler (artikel 81 og 82), statsmonopoler og monopolrettigheder (art. 31 og 86)

3.2.1.1. Moderniseringen af rammelovgivningen for konkurrence, især reglerne for anvendelsen af artikel 81 og 82 er stadig på Kommissionens dagsorden. I september 2000 vedtoges et forslag til en ny gennemførelsesforordning for disse artikler.

3.2.1.2. I maj 2001 understregede Rådet under en bred debat den betydning, som netværket af konkurrencemyndigheder har for sikringen af en konsekvent gennemførelse af disse regler i alle medlemsstater.

3.2.1.3. Et andet vigtigt skridt i 2001 var vedtagelsen af et nyt udkast til regler, der skal gøre det lettere at afsløre og udrydde karteller, især dem der vedrører prisfastsættelse. Som led i bekæmpelsen af karteller blev retningslinjerne for bødefritagelse eller bødenedsættelse(1) revideret efter fem år.

3.2.1.4. Hemmelige karteller er fortsat blandt de begrænsninger, der er mest skadelige for konkurrencen, men 2001 blev et rekordår for kartelafgørelser, hvilket fremgår af den kraftige stigning i antallet af sager, der blev behandlet.

3.2.1.5. Kommissionen vedtog i december en rapport om evaluering af gruppefritagelsesforordningen for teknologioverførselsaftaler ("gruppefritagelsesforordningen"). Rapporten konstaterer, at gruppefritagelsesforordningen anvender kriterier, der i højere grad vedrører aftalens form end dens faktiske virkninger på markedet. Denne forordning ansås for at være for detaljeret, og anvendelsesområdet trængte til en revision.

3.2.1.6. Kommissionen vedtog i december en meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke mærkbart begrænser konkurrencen efter EF-traktatens artikel 81, stk. 1 ("bagatelmeddelelsen"). Heri defineres aftaler, som ikke er forbudt i henhold til traktaten, klarere og mere udtømmende.

3.2.1.7. I maj 2001 traf Kommissionen en afgørelse om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager, som skal styrke dennes uafhængighed og beføjelser (høringskonsulenten vil udelukkende være tilknyttet kommissæren for konkurrence).

3.2.1.8. Udviklingen i konkurrencen i de enkelte sektorer beskrives indgående i beretningen, idet der lægges særlig vægt på energisektoren (herunder især liberaliseringen af el og gas), posttjenester, telekommunikation, transport (i luften, over vand og på skinner), medier, salg af biler, finansielle tjenesteydelser (gennemførelsen af konkurrencepolitikken skal gøre de europæiske finansielle markeder mere konkurrencedygtige og effektive), informationssamfund og Internet, sport samt lægemidler.

3.2.2. Fusionskontrol

3.2.2.1. I 2001 registreredes en lille tilbagegang i antallet af fusioner (efter en syvårsperiode med hastig vækst), som vel at mærke ikke afspejlede en svækkelse af Kommissionens indsats på dette område. Til trods for de lidt færre anmeldelser - Kommissionen traf i alt 339 endelige afgørelser - blev der i årets løb nedlagt forbud mod fem fusioner (hvilket er det hidtil største antal forbudsbeslutninger inden for et enkelt år)(2).

3.2.2.2. De løsninger, man fandt frem til i 2001, var ikke begrænset til umiddelbar genskabelse af effektive konkurrencevilkår for at bane vejen for nye konkurrenter. Kommissionen var åben over for andre løsninger inden for afhændelse såvel som andre forpligtelser af mere kompliceret art end simpel afhændelse.

3.2.2.3. Samtidig blev der i 2001 gjort betydelige fremskridt sammenlignet med de løsninger, der blev valgt i 2000, især hvad angår gennemførelsen af dem fra de virksomheders side, som var involveret i godkendte fusioner.

3.2.2.4. Det overordnede mål med fusionskontrollen er at beskytte forbrugerne mod virkningerne af monopol og dominerende stilling (højere priser, lavere kvalitet, mindre produktion, mindre innovation).

3.2.2.5. Definitionen af det relevante geografiske marked er et centralt element i konkurrenceanalysen. I 2001 analyserede Kommissionen de markedsdefinitioner, som den havde fastlagt i sine fusionsafgørelser i de foregående fem år. Kommissionen foretog også detaljerede undersøgelser af produktmarkederne og konkluderede, at hverken definitionen af det geografiske marked eller af produktmarkedet kan foretages på basis af en statisk analyse, hvor man udelukkende ser på de aktuelle markedsandele, men må tage udgangspunkt i en analyse af de dynamiske faktorer, der gør sig gældende i en konkret industrigren.

3.2.2.6. På fusionsområdet var den vigtigste udvikling offentliggørelsen i december af grønbogen om revision af fusionsforordningen(3), der ser på de nye udfordringer, som globale fusioner rejser, indførelse af euroen og udvidelsen af EU til 25 medlemsstater eller flere.

Der foreslås ændringer af materiel, proceduremæssig og jurisdiktionel art:

3.2.2.6.1. Hvad kompetence angår foreslår Kommissionen indførelse af automatisk EU-kompetence i sager, der ellers skal anmeldes parallelt i tre eller flere medlemsstater. Dette ville fjerne omsætningstærsklerne.

3.2.2.6.2. Det foreslås også i grønbogen at forenkle reglerne for henvisning af sager gennem en passende fordeling af opgaverne mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

3.2.2.6.3. Virksomhedernes praksis har udviklet sig, hvilket berettiger en ajourføring af fusionsbegrebet. Grønbogen peger på de vanskeligheder, der er på dette område, men foreslår nogle ændringer i de nugældende bestemmelser, især om fusioner bestående af flere transaktioner. Endvidere åbner grønbogen en debat om fordelene ved at anvende dominanstesten, som fastlagt i den nuværende forordning, til vurdering af fusioner, men den når ikke frem til nogen konklusion.

3.2.2.6.4. Der foreslås forskellige proceduremæssige forenklinger, især i sager, hvor der ikke er nogen konkurrencemæssige hensyn, men som vedrører venturekapitaltransaktioner.

3.2.2.6.5. Endelig skal det bemærkes, at Kommissionen har opbygget et samarbejde med tredjelande på konkurrenceområdet, som kulminerede med oprettelsen af et Internationalt Konkurrencenetværk. I 2001 registreredes også en ny udvikling i henvisningen af fusionsanalyser til de nationale myndigheder.

3.2.3. Statsstøtte

3.2.3.1. Nødvendigheden af yderligere at nedbringe den samlede støtte og omdirigere støtten mod de horisontale mål, der er af interesse for Fællesskabet, blev understreget på Det Europæiske Råds møde i Stockholm i marts 2001.

3.2.3.2. Blandt de fremskridt, der er sket mht. gennemsigtighed, kan nævnes et nyt offentligt tilgængeligt statsstøtteregister og offentliggørelsen af resultattavlen for statsstøtte.

3.2.3.3. Man har også taget fat på at forenkle statsstøtteprocedurerne, især for ukomplicerede sager.

3.2.3.4. I oktober 2001 vedtoges et forordningsforslag om fritagelse for anmeldelse af statsstøtte med henblik på jobskabelse.

3.2.3.5. Kommissionen har vedtaget en meddelelse om statsstøtte og risikovillig kapital, der skal fremme tilvejebringelsen af risikovillig kapital i de forskellige medlemsstater, hvilket illustrerer, hvorledes disse regler kan tilpasses markedsudviklingen.

3.2.3.6. Kommissionen har altid lagt stor vægt på kontrollen af statsstøtte i form af skatteordninger. Skattefordele for visse aktivitetstyper, såsom finansielle tjenester og off-shore aktiviteter, bør fortsat overvåges nøje. Denne form for statsstøtte bør også følges på nærmeste hold i forbindelse med EU's udvidelse.

3.2.3.7. I denne del af beretningen behandles statsstøttebegrebet. Her fastsættes princippet om afvisning af alle de sager, hvor statsstøtte forvrider eller risikerer at forvride konkurrencen ved at begunstige visse virksomheder eller produktioner.

3.2.3.8. Beretningen kommer ikke ind på problematikken omkring den direkte EU-støtte til virksomhederne, der må betragtes som offentlig støtte. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen fremover behandler dette spørgsmål på passende vis.

3.2.4. Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

3.2.4.1. Betydningen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse understreges endnu en gang, især på grund af den rolle, de spiller for fremme af social og territorial samhørighed i EU, dvs. som et vigtigt element i den europæiske samfundsmodel.

3.2.4.2. Det Europæiske Råd i Laeken i december 2001 tilskyndede til større retssikkerhed ved anvendelsen af konkurrenceretten i forbindelse med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Det foreslås også, at der skal være en bedre koordinering af fremgangsmåderne for finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og kontrollen med statsstøtte såvel som regelmæssig evaluering af sådanne tjenester.

3.2.4.3. For at sikre større gennemsigtighed vil Kommissionen behandle tjenester af almen økonomisk interesse i et særligt afsnit i sin årlige beretning.

3.2.4.4. I 2001 videreførte Kommissionen i overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 sin indsats for at liberalisere markederne (for gas, el, posttjenester og transport) gennem fremlæggelse af nye lovforanstaltninger og kontrol med gennemførelsen af den gældende EU-konkurrenceret.

3.2.4.5. Forberedelse og forhandling af de nye medlemsstaters tiltrædelsesproces, bilateralt samarbejde (især med USA, Canada og andre OECD-lande) og multilateralt samarbejde var de vigtige områder, som prægede Kommissionens indsats i 2001 inden for tjenester af almen økonomisk interesse.

3.2.4.6. Kommissionen rapporterer jævnligt om de fremskridt, der gøres i de enkelte kandidatlande.

3.2.5. Fremtidsperspektiver

3.2.5.1. Der fremlægges et forslag til ny gennemførelsesforordning til EF-traktatens artikel 81 og 82(4).

3.2.5.2. Kommissionen bebuder en ajourført og revideret meddelelse om håndhævelse.

3.2.5.3. Den høring, der blev indledt med offentliggørelsen af grønbogen om revision af fusionsforordningen(5), fortsættes.

3.2.5.4. Enkle statsstøttesager skal behandles hurtigere og nemmere, og procedurer og regler skal gøres mere gennemsigtige.

3.2.5.5. På den internationale front vil Kommissionen fortsat arbejde på at fremme det bilaterale samarbejde med sine udenlandske modparter (USA, Canada og Japan) og samtidig udforske mulighederne for at udbygge det multilaterale samarbejde.

4. Konklusioner/Anbefalinger

4.1. I lyset af den kommende udvidelse finder EØSU det bydende nødvendigt, at Kommissionen viger kandidatlandene større opmærksomhed, så det sikres, at de samme regler anvendes lige effektivt i hele EU.

4.2. I forbindelse med den kommende udvidelse vil EØSU gerne vide, om CØEL reelt kan opfylde alle bestemmelserne i EU's konkurrenceret, når det tages i betragtning, hvorledes statsstøtte til visse virksomheder tidligere er blevet praktiseret i disse lande.

4.3. EØSU mener, at der er et presserende behov for at indføre et nyt, mere effektivt og decentraliseret system, som er mindre bureaukratisk. Dette forudsætter, at de nationale myndigheder påtager sig et større ansvar på konkurrenceområdet - uden dermed at underminere Kommissionens undersøgelses- og kontrolbeføjelser - for at styrke det indre marked og sikre virksomhederne lige vilkår.

4.3.1. Hvad angår den ensartede anvendelse af disse regler skal det bemærkes, at anmeldelse ikke er obligatorisk, og at aftaler altid betragtes som lovlige, hvis de ligger under den fastsatte markedsandel.

4.4. Eftersom afsløring af hemmelige karteller er en af nøgleelementerne i konkurrencepolitikken, er EØSU enigt i, at det er uomgængeligt at styrke og udvide Kommissionens undersøgelsesbeføjelser.

4.5. EØSU støtter Kommissionens forslag om en automatisk EU-kompetence, som anført ovenfor i punkt 3.2.2.6.1, da dette vil sætte Kommissionen i stand til at gribe direkte ind i sådanne situationer og dermed fremme lige konkurrencevilkår i Europa i forbindelse med fusioner.

4.6. Med den hastige globalisering af markederne mener EØSU, at der er et stigende behov for samarbejde mellem de ansvarlige myndigheder i de forskellige lande og/eller de økonomiske blokke med ansvar for konkurrencekontrol. Dette samarbejde må udvikles yderligere enten inden for WTO eller på andre mindre formelle niveauer, ikke mindst når det tages i betragtning, at der er behov for at undgå spændinger og skabe konsensus mellem forskellige begreber/værdier, der gør sig gældende på de forskellige regionale markeder.

4.7. EØSU er enigt i, at det vil være positivt, hvis gruppefritagelsesordningen for teknologioverførselsaftaler ophører med at fungere som en "spændetrøje" som beskrevet i beretningen og i stedet bidrager til at fremme mere effektive og afbalancerede transaktioner.

4.8. EØSU finder, at meddelelsens mere økonomi-baserede tilgang til bagatelaftaler er en positiv udvikling, og det gælder også afbureaukratiseringen, som især vil være til gavn for mindre virksomheder.

4.9. EØSU tillægger det stor betydning, at der etableres mekanismer til styrkelse af konkurrencen, især på stærkt regulerede markeder, hvor konkurrencen ikke er særlig skrap, og hvor forbrugerne er stærkt afhængige af nogle få leverandører.

4.10. Efter EØSU's mening ville det være en god ide, om Kommissionen i sin beretning klart redegjorde for, hvordan kandidatlandene har forberedt sig på konkurrence, især på det retlige område.

4.11. Kommissionens beretning kommer ikke ind på spørgsmålet om konkurrencevilkårene inden for de liberale erhverv. I betragtning af de følger, som dette spørgsmål kan få, mener EØSU, at Kommissionen bør se nærmere på dette spørgsmål og om nødvendigt skride ind.

4.12. Hvad angår sport, herunder især fodbold, vil EØSU gerne på baggrund af boks 5 i Kommissionens beretning henlede opmærksomheden på, at de nævnte sanktioner kan hindre arbejdskraftens fri bevægelighed og dermed forvride konkurrencen. Kommissionen bør se nærmere på alle aftaler, som truer arbejdstagernes fri bevægelighed.

4.13. Efter EØSU's mening bør Kommissionen sørge for at udbrede kendskabet til konkurrencereglerne og informere om, hvorledes overtrædelser kan anmeldes, således at offentligheden, som er en af de vigtigste allierede i bekæmpelsen af konkurrencebegrænsende adfærd, bliver opmærksom på dette spørgsmål og får kendskab til, hvorledes en sådan adfærd anmeldes.

4.14. Det er efter EØSU's mening vigtigt, at reglerne og kriterierne for analyse af de relevante geografiske markeder er klare og gennemsigtige.

4.15. For at gøre det lettere og mere behageligt at læse Kommissionens beretning foreslår EØSU, at eksemplerne fremover placeres sidst i beretningen, så man hurtigere kan få et overblik over indholdet.

4.16. Der er spørgsmål, som ganske vist ikke direkte henhører under Generaldirektoratet for Konkurrence, og som ikke er behandlet i forbindelse med hovedemnerne i beretningen, men som efter EØSU's opfattelse alligevel burde medtages i analysen af konkurrenceproblematikken. Her tænkes nærmere bestemt på konkurrencen mellem SMV og store virksomheder, mellem rand- og/eller ugunstigt stillede regioner og andre mere gunstigt beliggende regioner, mellem rige og fattige lande, mellem den europæiske og amerikanske retlige ramme, herunder især regnskabsregler og disses indvirkning på muligheden for at skaffe kapital på børserne.

4.17. I lyset af markedernes globalisering må EU's fusionsforordning nødvendigvis revideres i betragtning af den stadig mere globaliserede kontekst, hvori handelstransaktionerne afvikles, og der må etableres et samarbejde med de internationale organer, som kan hjælpe Kommissionen med at gennemføre forebyggende foranstaltninger for at opretholde konkurrencen.

4.18. Det følger af punkt 3.2.2.6.3 i nærværende udtalelse, at en bedre og klarere definition af begreberne helt sikkert vil bidrage til en mere konsekvent og effektiv gennemførelse af fusionskontrollen.

4.19. Det er efter EØSU's mening yderst vigtigt, at der i forlængelse af de spørgsmål, der blev rejst i grønbogen, tages fat på reformen af fusionsforordningen efter en åben fremgangsmåde, hvor alle berørte (virksomheder og medlemsstater) opfordres til af fremlægge konstruktive bemærkninger.

4.20. Der vil efter EØSU's mening være fordele forbundet med at inddrage de nationale myndigheder i fusionssager, da disse myndigheder normalt har et bedre kendskab til de pågældende sektorer og markeder. Ikke desto mindre bør det stå helt klart, at Kommissionen har kontrolbeføjelsen.

4.21. Styrkelsen af denne form for samarbejde vil utvivlsomt mindske risikoen for uoverensstemmelser og manglende konsekvens i de trufne beslutninger.

4.22. Et andet vigtigt spørgsmål er efter EØSU's opfattelse den konkurrenceforvridning, der kan følge med fusion og opkøb af banker. Dette begrænser antallet af konkurrenter og kan få alvorlige konsekvenser for forbrugerne, især mht. adgang til låntagning.

4.23. Ligeledes kan de store distributører forvride konkurrencen gennem deres stærke forhandlingsposition, hvorved de kan holde såvel deres leverandører som deres mindre direkte konkurrenter i skak. Kommissionen bør også være opmærksom på dette problem, når den ser på misbrug af dominerende stilling.

4.24. Når det gælder statsstøtte, er det efter EØSU's mening nødvendigt at gøre en større indsats i forbindelse med den praktiske gennemførelse de allerede vedtagne regler for risikovillig kapital og bistand til SMV's låntagning samt videreføre revisionen af politikken for støtte til beskæftigelse, forskning og udvikling og store regionale investeringsprojekter.

4.25. Det er vigtigt med en effektiv kontrol af statsstøtte, som kan sikre, at midlerne anvendes effektivt og bidrager til en stærk økonomisk ramme, blandt andet gennem skabelse af bæredygtige beskæftigelsesmuligheder for EU's borgere.

4.26. I henseende til resultattavlen for statsstøtte mener EØSU, at det vil være en god ide at indføre forudgående og efterfølgende vurdering af støtteordninger.

4.26.1. Selv om der findes et offentligt statsstøtteregister, er det vanskeligt tilgængeligt, enten fordi meget af informationen kun foreligger på ét sprog, eller på grund af den måde, informationen er struktureret på. EØSU foreslår, at den side, der indeholder denne information, gøres mere overskuelig og gennemsigtig, og at der indføres en søgemekanisme.

4.27. EØSU går ind for, at man fortsætter bestræbelserne for at forenkle, modernisere og præcisere EU-reglerne for statsstøtte.

4.27.1. De ressourcer, som Kommissionen hermed sparer, bør koncentreres om de alvorligste tilfælde af konkurrenceforvridning.

4.28. EØSU mener, at udarbejdelsen (efter planen i 2002) af EU-retningslinjer for statsstøtte til virksomheder, der skal yde tjenester af almindelig økonomisk interesse, vil styrke retssikkerheden.

4.29. Endelig udtrykker EØSU tilfredshed med Kommissionens store indsats, men påpeger dog behovet for, at processen forberedes grundigt og udtømmende.

5. Den del af konkurrencepolitikken, som vedrører fusioner, blev for nylig ramt af et alvorligt tilbageslag med Domstolens afgørelser, som annullerede tidligere afgørelser om disse spørgsmål, især i to bekendte sager: Schneider-Legrand og Tetra-Laval.

5.1. Disse afgørelser udspringer af Domstolens påvisning af, at kvaliteten af den tekniske information, Kommissionens afgørelser byggede på, var klart mangelfuld.

5.2. Kommissionen tenderer mod at retfærdiggøre disse domstolsafgørelser, men samtidig indrømmer den, at der er nogle svagheder i systemet, og sågar at der er behov for at ansætte en cheføkonom til at koordinere dette område under dens kompetence og ansvar.

5.3. EØSU indhentede i den forbindelse en række oplysninger fra Kommissionen om det personale, budget og teknisk-økonomiske informationsgrundlag Generaldirektoratet for Konkurrence har til rådighed:

- Personale:

- økonomer - 71 personer

- jurister - 141 personer

- diverse universitetsuddannede (matematikere, ingeniører, humanister) - 59 personer

- personale med anden uddannelse - 187 personer

- årligt budget (år 2002): 1414417 EUR (bortset fra personale)

- Gennemførelse af eksterne undersøgelser: 31 undersøgelser til et beløb af 939475 EUR.

5.4. EØSU konstaterede endvidere følgende:

- Generaldirektoratet for Konkurrence er en meget vigtig indtægtskilde for Kommissionen, blandt andet via bøder, som i 2001 løb op i 2 mia. EUR, men disse midler bliver ikke i et omfang, der står mål hermed, anvendt til ordentligt at underbygge de afgørelser, det træffer.

- Generaldirektoratet for Konkurrence benytter meget lidt eksterne specialiserede organer hverken til at indsamle og behandle teknisk-økonomisk information som grundlag for deres afgørelser eller til at underbygge deres holdninger, når de anfægtes i retten.

- Generaldirektoratet for Konkurrence udnytter ikke godt nok den teknisk-økonomiske information, som de nationale konkurrencemyndigheder råder eller kan råde over (på dens anmodning).

- De store fusioner, som Kommissionen skal tage stilling til, involverer meget store økonomiske interesser og enorme summer, hvilket giver de involverede aktører mulighed for at erhverve et vægtigt bevismateriale (studier af økonomisk art, internationale konsulentvirksomheder) og specialiserede jurister med stor kompetence og kapacitet. Kommissionen kan tilsyneladende ikke sætte ind med så mange midler for at underbygge sit arbejde.

- De virksomheder, som efter de gældende regler har brug for Kommissionens tilladelse til at gennemføre fusioner eller overtagelser, skal ikke betale for den offentlige tjenesteydelse i den forbindelse, hvorimod der altid skal betales retsgebyrer ved behandling tvister.

5.5. En omlægning af Generaldirektoratet for Konkurrence, som den ansvarlige kommissær indrømmer er nødvendig, bør efter EØSU's mening bygge på en række undersøgelser, som bør omfatte: anvendelsen af dets personale- og budgetressourcer samt måderne, hvorpå disse om nødvendigt kan styrkes; sikringen af generaldirektoratets uafhængighed i udøvelsen af dets funktioner; den teknisk-økonomiske og juridiske informations kvalitet og grundighed som beslutningsgrundlag og juridisk underbygning af Kommissionens afgørelser; de fastsatte fristers forenelighed med de krav, der stilles til kvalitet og grundighed i den indsamling og behandling af information, som er udslaggivende for afgørelserne.

Bruxelles, den 22. januar 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EØSU's udtalelse: EFT C 48 af 21.2.2002.

(2) Senere blev to af disse beslutninger annulleret af Domstolen.

(3) EØSU har allerede afgivet positiv udtalelse om dette emne, EFT C 241 af 7.10.2002.

(4) EØSU's udtalelse: EFT C 155 af 29.5.2001.

(5) EØSU har allerede afgivet positiv udtalelse om dette emne, EFT C 241 af 7.10.2002.

BILAG

til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne, men opnåede over en fjerdedel af de afgivne stemmer:

Punkt 4.12

Udgår.

Begrundelse

Beretningen betegner de regler, som erhvervskamrene for de liberale erhverv har fastlagt, generelt som konkurrencebegrænsende. Det kan hverken anses hensigtsmæssigt eller sagligt begrundet, hvis EØSU indtager den modsatte holdning, især fordi både Europa-Parlamentet (Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked) og EF-Domstolen i beslutninger og afgørelser har behandlet reguleringen af liberale erhverv og anset disse for principielt tilladelige og formålstjenlige.

Beretningen kommer ikke ind på andre mere vidtrækkende spørgsmål om udarbejdelse og videreførelse af regler for de liberale erhverv som f.eks. særlige tillidsforhold og hensyntagen til almenvellet. På grund af spørgsmålets komplicerede karakter ville en redegørelse herfor under alle omstændigheder gå ud over dokumentets rammer og forskyde dets vægtning radikalt.

Afstemningsresultat

For: 31, imod: 80, hverken for eller imod: 12.

Top