52002AE0693

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

- "Forslag til Rådets beslutninger om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006 og om særprogrammer til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse 2002-2006", og

(KOM(2001) 279 endelig - 2001/0122 (CNS) - 2001/0123 (CNS) - 2001/0124 (CNS) - 2001/0125 (CNS) - 2001/0126 (CNS))

- "Ændret forslag til Rådets beslutning om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006 med henblik på integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum"

(KOM(2001) 594 endelig - 2001/0122 (CNS))

(2002/C 221/21)

Rådet for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 6. juli 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de ovennævnte emner.

Rådet for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 8. november 2001 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Giannino Bernabei til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 8. maj 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 391. plenarforsamling af 29.-30. maj 2002, mødet den 30. maj 2002, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Sammenfatning af henstillinger

1.1. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremsætter følgende betragtninger:

1.1.1. Det Europæiske Råd bekræftede på mødet i Barcelona den 15.-16. marts 2002 behovet for at indpasse særprogrammerne i Lissabon-processens strategiske mål, specielt hvad angår konkurrenceevne og bæredygtig udvikling af EU's videnbaserede økonomi.

1.1.2. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte en forhøjelse på cirka 50 % som mellemfristet mål for perioden efter sjette rammeprogram og opfordre medlemsstaterne og industrien til at gøre det samme, hvilket også blev formelt understreget i Barcelona, både hvad angår finansielle og menneskelige ressourcer.

1.1.3. Det er nødvendigt at tage de heri nævnte udfordringer op ved fuldt ud at integrere indsatsen på områderne forskning og innovation gennem koncentration af målene, et afbalanceret sæt af traditionelle og innovative instrumenter, kontinuitet i indsatsen, forenkling, fleksibilitet, gennemsigtighed og selvstændighed, men især udvidelse af det fælles teknologiske grundlag og stor åbenhed samt international tiltrækningskraft.

1.1.4. Særprogrammerne kan spille en rolle som katalysator for integrationen af de forskellige europæiske aktører (offentlige og private, akademiske kredse samt store og små virksomheder) og af indsatsen på nationalt, regionalt, EU- og europæisk plan med henblik på videnskabelig, teknologisk og innovativ udvikling og bevidste valg for det fremtidige syvende rammeprogram 2006-2010.

1.1.5. Det er absolut nødvendigt at følge udviklingen af programmerne og de enkelte aktivitetskategorier op med et velstruktureret system af forvaltnings- og rådgivningsorganer på de forskellige niveauer, der kan fungere som grænseflader og platforme for dialog, overvågning og vejledning, således at der etableres en sammenhængende og afbalanceret ramme for de politiske beslutninger, der skal træffes vedrørende et integreret forsknings- og innovationsrum.

1.2. Udvalget opfordrer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen til at:

1.2.1. udvikle en strategi for en stærk og sammenhængende fælles politik for forskning og innovation, med inddragelse af det sjette rammeprogram og en integreret forsknings- og uddannelsesstrategi, modernisering af reglerne for offentlig deltagelse til støtte for interaktive teknologiske innovationsprocesser, fremme af især de offentlige forskningsresultaterskommercielle anvendelighed, stærkere og mere organisk samspil mellem erhvervslivet og den videnskabelige og akademiske verden, bredere og smidigere former for partnerskaber mellem det offentlige og det private, og et klart og gennemsigtigt europæisk system for tjenester til støtte for innovation;

1.2.2. strukturere særprogrammerne bedre for at sikre maksimal klarhed og gennemsigtighed, større kapacitet til at samle alle aktører uanset deres art og størrelse for at opnå en afbalanceret udvidelse af det fælles videnskabelige og teknologiske grundlag ud fra et begrænset antal udvalgte forskningstemaer;

1.2.3. opsplitte programmet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" i to dele:

- et særprogram med mellemfristede udvalgte forskningstemaer fordelt på syv budgetposter og med korte og mellemfristede horisontale aktiviteter fordelt på tre budgetposter;

- et særprogram for sammenhængende koordinering og udvikling af det europæiske forskningsrum, som skal omfatte: støtte til koordinering af de nationale og europæiske aktiviteter med definerede samarbejdsprotokoller; støtte til sammenhængende udvikling af politikker; oprettelse af strategiske, intelligente informationsnetværk ikke mindst for at fremme en klar, bevidst og gennemsigtig strategi for det syvende rammeprogram.

1.2.4. udvide internationale samarbejdsfelter, -planer og -procedurer så de kommer til at omfatte Latinamerika og Asien, AVS og Sydafrika og give mulighed for samarbejde, der også er tilpasset mindre enheder, i stil med CRAFT International;

1.2.5. indsætte en budgetpost i særprogrammet "Strukturering af det europæiske forskningsrum" ikke kun for grænsefladen mellem forskning og innovation, men også for regionale FTU-initiativer;

1.2.6. fuldt ud at anvende det europæiske charter for små virksomheder og navnlig udvalgets forslag på forsknings- og innovationsområdet gennem passende instrumenter, teknologiformidlere og en politik for information og bistand med direkte og mere aktiv inddragelse af erhvervsmæssige og faglige organer såsom erhvervssammenslutninger og handelskamre og håndværksråd;

1.2.7. sikre små og mellemstore virksomheders mulighed for at deltage i de specifikke horisontale forskningsaktiviteter, som er rettet mod dem, og få del i budgetmidlerne til grænsefladen mellem forskning og innovation og de regionale FTU-initiativer under særprogrammet "Strukturering af det europæiske forskningsrum" samt adgang til de enkelte budgetposter for de udvalgte forskningstemaer (mindst 15 %) med deres selvstændige forslag og også med deres instrumenter til kollektiv og kooperativ forskning;

1.2.8. udvikle særprogrammerne "Det Fælles Forskningscenters aktiviteter (EF)" og "Det Fælles Forskningscenters aktiviteter (Euratom)" som kontaktpunkter på EU-plan for et paneuropæisk forskningsnet og teknisk-videnskabelige systemer, der også skal fungere som samlingspunkt for viden og forskere på internationalt plan og som broforbindelse mellem civilsamfundet og de politiske beslutningstagere, hvor det faste personale suppleres med en andel af internationale stipendiater på 15-20 %;

1.2.9. styrke særprogrammet for "Kerneenergi" for en sikker, ren og risikofri energi ved at støtte fusionsenergi og ITER-projektet samt styrke og udvide indsatsen på området radioaktivt affald og nuklear sikkerhed i et udvidet EU, specielt gennem udvikling af ny teknologi, der er mere sikker og som genererer mindre mængder af radioaktivt affald;

1.2.10. tilbyde men ikke forudbestemme værktøjskassen med instrumenter til alle de potentielle aktører for at sikre en dynamisk udvidelse og ikke en forudbestemt brugerbegrænsning. Det er nødvendigt at lade "nye" og "gamle" instrumenter konkurrere med hinanden for at fremme de bedste og mest brugervenlige værktøjer, som bedst stemmer overens med de endelige brugeres behov;

1.2.11. allerede i de grundlæggende beslutninger i EU's beslutningsproces specificere karakteristika, kriterier og gennemsigtige procedurer for de nye integrerede projekter, ekspertisenetværk og kollektive forskningsprojekter. Især skal udvælgelses- og evalueringskriterierne indgå i en vifte af forud fastlagte elementer, hvoraf der kan udvælges relevante kriterier for arbejdsprogrammer, informationspakker og de enkelte forslagsindkaldelser;

1.2.12. tage højde for integrerede nanoprojekter med lille antal deltagere og af begrænset varighed og med specifikke forslagsindkaldelser for at sikre, at mindst 15% af midlerne til de udvalgte forskningstemaer går til mindre enheder i EU og kandidatlandene, samt blandt de andre instrumenter til gennemførelse af særprogrammerne medtage vejledningsprojekter med det formål at støtte især de mindre enheder inden for initiativer vedrørende forskning og innovation og derved bevæge sig fremad på vejen til topkvalitet;

1.2.13. etablere et styringssystem for særprogrammerne under det sjette rammeprogram, som kan understøtte, styre og kontrollere den omfattende integrationsproces gennem en sammenhængende, systematisk og tværgående ramme for rådgivning og styring bestående af programudvalg og underudvalg for de enkelte forskningstemaer; genlancering af den nye CREST; de europæiske rådgivende grupper for de enkelte særprogrammer og budgetposter og forbindelserne med de videnskabelige komiteer for de integrerede projekter og ekspertisenetværk på den ene side og med EURAB på den anden side.

2. Indledning

2.1. Den 10. december 2001 indgik forskningsministerrådet en politisk aftale om de to rammeprogrammer, og den 28. januar 2002 blev der vedtaget en fælles holdning. Med henblik på gennemførelsen af de to rammeprogrammer 2002-2006 vedtog Kommissionen den 30. januar 2002 nogle ændrede forslag til Rådets beslutninger om særprogrammerne, hvori den foreslår en struktur baseret på fem særprogrammer.

2.2. Den 10. januar 2002 fremsatte Kommissionen nogle ændrede forslag vedrørende reglerne for deltagelse, som ØSU allerede afgav udtalelse om den 21. februar 2002.

2.3. Hvad specielt angår det 6. EF-rammeprogram, foreslår Kommissionen følgende udformning af særprogrammerne for gennemførelsen:

- at samle alle de tematiske områder i ét særprogram om "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", herunder koordinerings- og udviklingsaktiviteterne i forbindelse med forsknings- og udviklingspolitikker, med en samlet EU-bevilling på 12855 millioner EUR;

- at samle alle de horisontale støtte- og struktureringsaktiviteter i et særprogram under navnet "Strukturering af det europæiske forskningsrum" med en bevilling på 2655 millioner EUR;

- i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktaten at oprette et separat særprogram for "Det Fælles Forskningscenter (FFC)" med en budgetbevilling på 760 millioner EUR.

2.4. Hvad angår det 6. Euratom-rammeprogram foreslår Kommissionen at gennemføre sine programforslag via to særprogrammer:

- et enkelt særprogram for nuklear fission og fusion, sikkerhed og bortskaffelse af radioaktivt affald kaldet "Kerneenergi" med en budgetbevilling på 940 millioner EUR;

- et særprogram for de direkte aktioner, som Det Fælles Forskningscenter (FFC) udfører på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne, med en EU-bevilling på 290 millioner EUR.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Udvalget mener helt klart, at gennemførelsen af det 6. rammeprogram - ved hjælp af fuld udvikling af de tilhørende særprogrammer - skal indgå fuldt ud i den strategiske målsætning, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Lissabon og bekræftet på topmøderne i Stokholm og Göteborg, om i løbet af det kommende årti at gøre EU til den mest konkurrencedygtige, videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed.

3.2. Udvalget beklager i den forbindelse, at man går så langsomt frem mod dette mål, herunder især at man bremser for iværksættelsen af vigtige elementer af den pågældende strategi, bl.a. indførelsen af EF-patentet og et gennemsigtigt og konkurrencedygtigt europæisk patentsystem(1), den egentlige iværksættelse af fællesforetagendet Galileo(2) og hurtigere fremskridt i beslutningsprocessen vedrørende ITER. Udvalget mener desuden, at optimeringen af den økonomiske og sociale virkning af EU's forsknings- og innovationsindsats kræver en mere offensiv satsning på de teknologiske udfordringer, og at man yderligere skal forbedre evnen til at aktivere alle de nuværende og potentielle kræfter ved at udvide det europæiske videnskabelige og teknologiske systems menneskelige, akademiske, industrielle og finansielle ressourcegrundlag.

3.3. Udvalget ser positivt på vedtagelsen af Rådets fælles holdning, der vidner om, "at Rådets indstilling i høj grad er sammenfaldende med Europa-Parlamentets og Kommissionens holdninger"(3), og som giver forhåbninger om en hurtig vedtagelse af det 6. rammeprogram og følgelig af særprogrammerne til gennemførelse heraf, hvorved der vil blive banet vej for, at man i forbindelse med den endelige vedtagelse af reglerne for deltagelse(4) iværksætter EU's FTUD-aktioner på et tidspunkt og en måde, der er hensigtsmæssige for udviklingen og gennemførelsen heraf, og som sikrer kontinuitet i forhold til det 5. rammeprogram.

3.4. Udformningen af særprogrammerne under det 6. rammeprogram bør derfor efter udvalgets mening klart leve op til denne udfordring, såvel hvad angår deres struktur, deres instrumenter, det videnskabelige og teknologiske indhold som deres iværksættelsesbetingelser:

- ikke alene i henseende til intern integrering af forskningsindsatsen, aktionernes strukturerende effekt, koncentration af de menneskelige ressourcer om et begrænset antal udvalgte forskningsområder, fastlæggelse af en balance mellem brugen af gamle og nye instrumenter, forenkling af den interne forvaltning af instrumenterne, større fleksibilitet og selvforvaltning, kontinuitet i EU's forsknings- og innovationsindsats;

- men også i henseende til gennemsigtighed og lige adgang for mænd og kvinder, passende forud fastsatte kriterier for udvælgelse og evaluering, åben og forenklet adgang, en brugervenlig indfaldsvinkel for potentielle forslagsstillere, uanset størrelse og type, synlig økonomisk og social indvirkning, flere og mere kvalificerede jobs, nye teknologisk innovative virksomheder, integration og større dialog mellem videnskaben og samfundet og mellem den akademiske verden og erhvervslivet, en tydeligere ydre international dimension, som er synlig på verdensplan og kan forstås og som kan tiltrække samarbejde og videnskabelig og teknologisk viden inden for et større tematisk og geografisk område på baggrund af den gensidige interesse og samhørigheden med de EU-politikker, de tager sigte på.

3.5. Udvalget mener, at kernen i Lissabon-strategien bør afspejles fuldt ud i gennemførelsen af det 6. rammeprogram, og at den konkrete gennemførelse heraf udgør en udfordring, der fører til en positiv ændring, idet den bidrager til etableringen af et europæisk rum for forskning og innovation, som er i stand til på det europæiske kontinent at samle et stigende antal virksomheder, forskningscentre og universiteter af alle størrelser omkring målsætningerne vedrørende ekspertise og vidensamfund, og som desuden skaber et europæisk rum for forskning og innovation, som formår at tiltrække eksperter og forskere fra hele verden til vort kontinent.

3.6. Udvalget understreger i den forbindelse, at det, hvis EU's indsats skal lykkes, er nødvendigt at sikre, at udformningen af programmerne til gennemførelse af det 6. rammeprogram tager tilstrækkeligt hensyn til disse aspekter, således at der åbnes mulighed for den nødvendige aggregering af flere og nye aktører på forsknings- og innovationsscenen på det europæiske kontinent og for i højere grad at tiltrække nye aktører og eksterne kapaciteter til EU. På den anden side skal man også undgå, at de grundlæggende principper om gennemsigtighed og lige adgang for mænd og kvinder, sikre og enslydende kriterier for valgbarhed, udvælgelse og evaluering, klare og enslydende referencepunkter og brugervenlig approach, synlig økonomisk og social virkning af forsknings- og innovationsindsatsen sættes over styr for at imødekomme kravene om integration og kritisk masse, fleksibilitet og selvorganisering og forenkling af den interne forvaltning.

3.7. Som påpeget i udtalelserne om det europæiske forskningsrum, om evalueringen af virkningen af det femte rammeprogram på vej mod det sjette rammeprogram og om forslagene i det sjette rammeprogram mener udvalget, at man fortsat bør være opmærksom på:

- at sikre kontinuiteten i det nuværende forskningsprogram og minimere de risici, der er knyttet til indførelsen af nye uafprøvede strukturer og instrumenter;

- at anvende de igangværende og de nye instrumenter, der foreslås i forbindelse med det sjette rammeprogram sideløbende, og give deltagerne i de enkelte udbud frit valg mellem instrumenterne;

- at undgå sammenspiste kredse, forskelsbehandling og ulige adgang i forbindelse med de "afledte udbud", men sørge for at skabe gennemsigtighed omkring de fastlagte kriterier for udvælgelse og evaluering;

- at lade nye instrumenter blive fulgt op af ledsageforanstaltninger (vejledning uden for Kommissionen), uddannelse og gennemførlighedsundersøgelser/-studier eller sonderende undersøgelser/studier, og at uddanne eksterne vejledere, som er i stand til at følge de enkelte projekter i henhold til de nye instrumenter;

- at undgå at øge bureaukratiet generelt, men tværtimod at nedbringe omkostningerne og forvaltningsbyrden i forbindelse med projekterne, uanset hvem der støtter dem;

- at bevare grundforskning som kilde til nye begreber og deraf følgende teknologier og anvendt forskning og innovation for at fremme en fuldstændig interaktiv proces; at skabe en effektiv og ansvarlig finansiel forvaltning;

- at gennemføre et åbent europæisk forskningsrum med det formål at samarbejde med de associerede lande og med andre interesserede tredjelande om fælles forskningsprojekter på baggrund af en fælles interesse og inden for et større geografisk område, herunder også Latinamerika og Asien; AVS og Sydafrika. Samarbejdet med de industrialiserede lande, herunder specielt USA, Japan, Canada og Australien, bør være baseret på gensidig åbenhed og fælles interesse;

- at øge og intensivere de små og mellemstore virksomheders deltagelse i det sjette rammeprogram, så man kommer over det nuværende niveau på 20-22 %, i forlængelse af det europæiske charter for små virksomheder(5), og især de små og meget små traditionelle og halvteknologiske virksomheder, ved hjælp af en aktiv oplysnings- og rådgivningspolitik, således at der kan drages fuld nytte af disse virksomheders potentiale - såvel som forslagsstillere inden for de prioriterede emneområder som i forbindelse med forskning af mere kortfristet karakter baseret på en bottom-up-tilgang;

- at opmuntre alle innovationskilder, herunder også de traditionelle, ved at tildele dem en betragtelig del af de midler, der er afsat til SMV inden for de prioriterede områder, gennem fleksible deltagelsesinstrumenter;

- at styre mobilitetsaktionerne i retning af større samspil mellem den akademiske verden og erhvervslivet, udvikling af det europæiske forskningsrum, fuld inddragelse af kandidatlandene og mere internationalt samarbejde;

- at garantere et bedre samspil mellem forskning og innovation ved hjælp af aktioner, der tager sigte på oprettelse og rationalisering af net, økonomisk og teknologisk efterretningsvirksomhed, nye regionale FTU-initiativer, hvori de nye instrumenter gives en regional dimension;

- at styrke FFC's strategiske interinstitutionelle støtterolle over for beslutningstagerne af hensyn til borgernes sikkerhed og som et neutralt videnskabeligt og teknologisk referencegrundlag for EU's politikker, EU-institutionerne og Det Økonomiske og Sociale Udvalg;

- at skabe strategiske efterretningsnetværk for at overvåge og kontrollere kvalitet, ekspertise og udvikling af nye perspektiver med henblik på en gennemsigtig og faktuel forberedelse af det syvende rammeprogram;

- at styrke Euratom-programmet med henblik på en sikrere kerneenergi, herunder bl.a. produktion, transport, oplagring af nukleart affald og med sigte på udvikling af fusionsenergi.

3.8. Udvalget mener, at det til trods for de hidtidige forsøg på at udvikle en offensiv strategi hen imod en stærk og sammenhængende fælles europæisk forsknings- og innovationspolitik som centralt element i et konkurrencedygtigt vidensamfund, er nødvendigt at iværksætte nogle yderligere konkrete tiltag og skabe et virkeligt integreret forskningsrum med en integreret forsknings-/uddannelsesstrategi, at modernisere reglerne for statsstøtte til de interaktive innovationsprocesser, at opfordre til at sende resultaterne af den offentlige forskning ud på markedet, og at skabe et større netværkssamarbejde mellem erhvervslivet og den akademiske verden og flere offentlige-private partnerskaber, og at støtte udviklingen af et europæisk system for innovationshjælpetjenester.

3.9. Efter udvalgets mening, bør en angrebsstrategi ikke alene fremme den videnskabelige og teknologiske udvikling, men også udvikle supplerende foranstaltninger, der følger de strukturelle ændringer, hvis man fuldt ud skal kunne udnytte potentialet af nye opdagelser og af de nye teknologier for at sikre, at hele samfundet kan få del i de dermed følgende goder. Den skal også frigøre det betydelige innovative potentiale i EU, såvel hvad angår menneskelige ressourcer som finansielle og teknologiske midler, og samtidig fjerne strukturelle, juridiske, skattemæssige, administrative og operative hindringer og skabe nogle passende økonomiske rammebetingelser.

3.10. På den anden side understreger udvalget endnu en gang gyldigheden af sin anbefaling(6)"ØSU går ind for en forhøjelse med ca. 50 %, som et mellemfristet politisk mål for tidsrummet efter det sjette rammeprogram og opfordrer medlemsstaterne og erhvervslivet til at handle på samme måde".

4. Gennemførelsesstruktur og indhold af EF-særprogrammerne

4.1. Udvalget mener, at strukturen af det sjette EF-rammeprogram bør leve op til kravet om maksimal klarhed og gennemsigtighed, koncentration og balance, intern og ekstern kohærens, kontrollerbarhed, synlighed og tilgængelighed, og at den bør indgå fuldt ud i den offensive strategi, der er lagt for at opnå et integreret forsknings- og innovationsrum, som beskrevet i punkt 2.8 og 2.9. Samtidig skal man allerede på nuværende tidspunkt på flere fronter arbejde hen imod en integration, som kan danne grundlag for den kommende flerårige programperiode.

4.2. Efter udvalgets mening bør det sjette EF-rammeprogram derfor udformes således:

- et særprogram for to prioriterede grupper: et program for prioriterede mellem- og langsigtede tematiske forskningsområder, og et andet for specifikke prioriterede kort- og mellemsigtede aktiviteter. Hver prioritet skal have en separat budgetpost;

- et strukturelt særprogram med tre separate budget- og forvaltningsposter: en til forsknings- og innovationsgrænseoverfladerne og de regionale forskningsinitiativer, en anden til forskeres mobilitet og en tredje til forskningsinfrastrukturer;

- et særprogram for koordinering og sammenhængende udvikling af forskningsaktiviteterne på de forskellige niveauer i det europæiske forskningsrum, forbindelserne mellem videnskab og samfund, ligestilling mellem mænd og kvinder og strategisk efterretning;

- et særprogram for EF's Fælles Forskningscenter.

5. Det første særprogram: integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum

Efter udvalgets mening bør det første særprogram udformes således:

5.1. Prioriterede mellem- og langsigtede forskningstemaer

5.1.1. A) for at bevare, forbedre og sikre grundlaget for vores levevilkår og de ressourcer, der ligger til grund herfor:

5.1.1.1. en særlig budgetpost for genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste omfattende to særlige områder:

a) Avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet (Genekspression og proteomanalyser, strukturel genomforskning, komparativ genomforskning og populationsgenetik, bioinformatik, tværfaglige metoder til funktionel genomforskning med henblik på undersøgelse af grundlæggende biologiske processer, anvendelse af viden og teknologi inden for genomforskning og bioteknologi på sundhedsområdet, teknologiske platforme for udvikling af nye redskaber til diagnose, forebyggelse og behandling);

b) Bekæmpelse af de vigtigste sygdomme (Bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og sjældne sygdomme, bekæmpelse af lægemiddelresistens over for antibiotika og andre lægemidler, hjerneforskning og bekæmpelse af degenerative sygdomme i nervesystemet, forskning i menneskets udvikling og i aldringsprocessen; bekæmpelse af kræft; bekæmpelse af fattigdomsrelaterede overførbare sygdomme som f.eks. HIV og tuberkulose; bekæmpelse af malaria).

5.1.1.1.1. Udvalget anbefaler i den sammenhæng, at der blandt de prioriterede forskningsområder lægges større vægt på aspekterne omkring biosikkerhed og bioovervågning, hvilket også blev understreget i udvalgets udtalelse "Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi"(7). Udvalget ser også med tilfredshed på den udtalelse til optagelse i mødeprotokollen, som Kommissionen afgav vedrørende de bioetiske aspekter i anledning af forskningsministermødet den 10. december 2001. Derudover bør der også lægges større vægt på såvel biomedicinske teknologier som degenerative sygdomme. Udvalget mener endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt under punkt b) at tilføje emnet ikke-fødevarerelaterede allergier og rheumatiske sygdomme.

5.1.1.2. En særlig budgetpost for energi, transport, bæredygtig udvikling og globale ændringer;

a) Bæredygtige energisystemer(8) 1- kort- og langsigtede aktiviteter: ren energi, især vedvarende energikilder og integration af disse i energisystemet, herunder oplagring, distribution og anvendelse, energibesparelser samt energieffektivitet, herunder gennem anvendelse af fornyelige råmaterialer; alternative motorbrændstoffer; 2- mellem- og langsigtede aktiviteter: brændselsceller og anvendelsen heraf; ny teknologi til energibærere/-transport og -lagring, navnlig brintteknologi: nye og avancerede principper for vedvarende energiteknologi.

b) Bæredygtig overfladetransport (1- udvikling af miljøvenlige transportsystemer, nye teknologier og koncepter for alle former for overfladetransport (veje, baner og sø- og vandveje); avanceret konstruktions- og produktionsteknik; 2- mere effektiv og konkurrencedygtig overfladetransport: bedre balance og integration mellem de forskellige transportformer; øget sikkerhed i vej-, bane- og søtransport og bekæmpelse af trafikophobning).

c) Klimaændringer og økosystemer (klimavirkninger af drivhusgasemissioner og luftforurenende stoffer, ozonlagsnedbrydning og kulstofdræn (have, skove, jordbund) og mekanismerne bag dem; vandets kredsløb, herunder jordbundsrelaterede forhold; biodiversitet og økosystemer; strategier for bæredygtig arealforvaltning, herunder kystzoner, landbrugsjord og skove; operationelle forudsigelser og modellering, herunder systemer til observation af globale klimaændringer; supplerende forskning i udvikling af avancerede metoder til risikovurdering og metoder til at vurdere miljøtilstanden, herunder relevant standardforberedende forskning vedrørende måling og prøvning til disse formål).

5.1.1.2.1. Udvalget bemærker med stor tilfredshed, at Kommissionen har lyttet til de anbefalinger, udvalget har fremsat(9) vedrørende de prioriterede områder "Energi" og "Transport", men mener også, at de konventionelle brændstoffer bør medtages, bl.a. med henblik på den kommende overtagelse af EKSF-traktaten, og anbefaler derfor som tidligere sagt at ændre titlen på det pågældende prioriterede område til "Energi og transport, bæredygtig udvikling og globale ændringer". Udvalget minder endvidere om, at aspektet "bæredygtighed" ligeledes bør fremhæves i betragtningerne som en fællesnævner for alle emnerne i særprogrammerne under det sjette rammeprogram.

5.1.1.3. En særlig budgetpost for fødevarekvalitet og -sikkerhed omfattende:

- epidemiologi for fødevarerelaterede sygdomme og allergier, herunder kostens indvirkning på børns sundhed; miljøbetingede helbredsrisici i tilknytning til fødevarekæden; sundhedsvirkninger af fødevarer (nye produkter, økologiske landbrugsprodukter, funktionelle fødevarer, produkter, der indeholder GMO(10) og produkter, der skyldes den senere tids bioteknologiske udvikling); sporbarhedsprocesser i hele fødevarekæden; metoder til analyse, detektering og kontrol; sikrere og mere miljøvenlige produktionsmetoder og sundere fødevarer; sundhedsvirkninger for menneskers sundhed af det anvendte dyrefoder og af veterinærlægemidler; miljøbetingede (kemiske, biologiske, fysiske) helbredsrisici i tilknytning til fødevarekæden.

5.1.1.3.1. Udvalget er tilfreds med, at der lægges stor vægt på fødevarekvalitet og på de vigtige spørgsmål om sikkerhed med det formål at forbedre beskyttelsen af såvel forbrugere som producenter. Alligevel bliver udvalget nødt til at påpege, at flere af aspekterne omkring dette prioriterede emne let kommer til at lappe ind over det første prioriterede emne og prioritet nr. 2c, hvilket risikerer at forvirre de potentielle forslagsstillere. Under alle omstændigheder bør det pågældende forskningstema passe ind i de forskellige FFC-aktiviteter på dette område og de horisontale aktiviteter til støtte for EU-politikkerne, specielt hvad angår EU's landbrugs- og fiskeripolitik. Udvalget anbefaler desuden især - hvilket også blev understreget i udvalgets udtalelse med titlen "Mod en strategisk vision for biovidenskab og bioteknologi"(11) - at der iværksættes ny forskning inden for nye områder vedrørende de spørgsmål, der fortsat rejses omkring GMO, og at der gives høj prioritet til de strategier, der sigter mod at forbedre kvaliteten af fødevarer. Udvalget mener, at der er er brug for projekter, der kan lette fødevareindustriens tilpasning til de nye kvalitetsstandarder, de nye opdagelser og den nye teknologi.

5.1.1.4. En særlig budgetpost for borgere, demokrati og nye styreformer/videnskab og styreformer;

- følgerne af den europæiske integration og af EU's udvidelse for styreformer og borgerne; nye afgrænsninger af ansvarsområder og nye styreformer; konfliktløsning, sikkerhed, fred og retsstatsforhold, nye former for medborgerskab og kulturelle identiteter.

5.1.1.4.1. Udvalget lægger stor vægt på dette forskningstema vedrørende samfundsvidenskaber og humaniora, som dog efter udvalgets opfattelse også burde omfatte aktionerne vedrørende "Videnskab og samfund", som på nuværende tidspunkt indgår i det andet særprogram, "Strukturering af det europæiske forskningsrum", som det hænger tæt sammen med, specielt hvad angår aspekterne vedrørende "Videnskab og styreformer", og som det under alle omstændigheder skal koordineres med. På den anden side synes det også vigtigt at skabe en sammenhæng med FFC-aktiviteterne, specielt omkring de teknisk-økonomiske perspektiver. Emnet "Et europæisk vidensamfund og social sammenhængskraft" bør udtrykkeligt være inkluderet, og det gælder også emnet "Videnskab og arbejds- og erhvervslivet".

5.1.2. B) For at forbedre og fremme videnskabelig knowhow og teknologisk udvikling med henblik på at styrke konkurrenceevnen:

5.1.2.1. En særlig budgetpost for informationsteknologi;

- anvendt IST-forskning, der tager store samfundsmæssige og økonomiske udfordringer op; forskning i tillids- og sikkerhedsskabende teknologi, forskning i samfundsmæssige udfordringer, forskning, der tager udfordringerne på arbejdspladsen og inden for erhvervslivet op, løsning af komplekse problemer inden for videnskab, teknik, erhvervslivet og samfundet generelt;

- kommunikationsteknologi, databehandling og software; kommunikations- og netteknologi, softwareteknologi, indlejrede systemer og distribuerede systemer;

- mikro- og nanoelektronik og optoelektronik, mikro- og nanoteknologi, mikrosystemer og monitorer;

- viden- og grænsefladeteknologi: Videoteknologi og digitalt indhold, intelligente overflader og grænseflader.

5.1.2.1.1. Udvalget bemærker, at dette emne er struktureret på en anden måde, idet det dels i stort omfang handler om problemløsning, dels fokuserer på teknologier, som i visse henseender også indgår i prioritet nr. 6. Udvalget spørger derfor sig selv, om der ikke er behov for større klarhed, specielt for at kunne give potentielle forslagsstillere klare retningslinjer: den struktur, der foreslås i Rådets fælles holdning, forekommer mere klar. Udvalget mener, at der bør lægges større vægt på forskning i digital sikkerhed.

5.1.2.2. En særlig budgetpost for nanoteknologi og nanovidenskab, videnbaserede multifunktionelle intelligente materialer, nye produktionsprocesser og nyt produktionsudstyr;

- nanoteknologi og nanovidenskab: Langsigtet tværfaglig forskning i forståelse af fænomenerne, beherskelse af processerne og udvikling af forskningsredskaber, nanobioteknologi, teknikker i nanometerskala til frembringelse af materialer og komponenter, udvikling af anordninger og instrumenter til håndtering og kontrol, anvendelser på områder som sundhed, kemi, energi, optik og miljø;

- videnbaserede multifunktionelle intelligente materialer: Udvikling af grundviden, teknologier i tilknytning til fremstilling, omdannelse og forarbejdning af nye videnbaserede multifunktionelle materialer og biomaterialer, teknisk støtte til materialeudvikling. nye produktionsprocesser og nyt produktionsudstyr;

- nye produktionsprocesser og nyt produktionsudstyr: Udvikling af nye processer og fleksible og intelligente fremstillingssystemer, systemforskning, risikokontrol, optimering af industrielle systemers, produkters og tjenesters livscyklus.

5.1.2.2.1. Udvalget mener, at forskningen i produkt- og materialesikkerhed bør fremhæves eksplicit. Efter udvalgets mening ville det endvidere være hensigtsmæssigt i overensstemmelse med Rådets fælles holdning at inkludere såvel supramolekulær og makromolekulær struktur som billedstyret robotkirurgi og nano- og mikrorobotteknologi.

5.1.2.3. En særlig budgetpost for luftfart og rumfart;

- luftfart: Styrkelse af konkurrenceevnen, mindskelse af miljøbelastningen som følge af motoremissioner og støj, højnelse af flysikkerheden, forøgelse af lufttransportsystemets kapacitet og sikkerhed; Rumfart: Galileo; GMES.

5.1.2.3.1. Udvalget understreger vigtigheden af den forskning, der sker i forbindelse med Galileo-programmet, som foregår i tæt koordination med det europæiske rumforskningsagentur, og som bør tillægges betydelig vægt, eftersom dette program vil have omfattende konsekvenser for konkurrenceevnen i utallige af EU's erhvervssektorer. Udvalget understreger endvidere i forbindelse med luftfarten, at det er nødvendigt at inkludere alle aspekter af den civile luftfart i overensstemmelse med Rådets og Parlamentets beslutninger efter førstebehandlingen. Formålet er at sikre den kompetence og viden, der ligger i nogle af EU's store industrisektorer, som er udsat for hård international konkurrence, og at samle bidrag fra et større antal aktører.

5.2. Prioriterede mellem- og langsigtede forskningstemaer:

5.2.1. støtte til politikker og foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov:

- forskning som støtte til politikker: Bæredygtig forvaltning af Europas naturressourcer; sikring af de europæiske borgeres sundhed, sikkerhed og fremtid; forbedrede muligheder for økonomisk vækst og samhørighed i et udvidet og bedre integreret Europa;

- forskning i nye videnskabelige og teknologiske behov, der måtte opstå.

5.2.1.1. Udvalget er enig i målsætningerne om at støtte den fælles landbrugs- og fiskeripolitik, den fælles transportpolitik, miljø- og energipolitikken, visse andre politikker samt målsætningerne for EU-politikkerne, som fastsat af Det Europæiske Råd. Udvalget lægger vægt på, at der i forbindelse med udforskningen af nyopdagede frontteknologier, specielt på tvær- og flerfaglige områder, inden for rammerne af det flerårige program sker en gennemsigtig udvælgelse, og at der fuldt ud tages hensyn til udtalelserne fra de rådgivende grupper i EU, som skal følge udviklingen inden for rammeprogrammets emneområder, og fra forvaltningsudvalg (og underudvalg) for særprogrammerne samt fra EURAB. Der bør udarbejdes en separat aktivitetsrapport om disse aktiviteter, som også bør omfatte perspektivanalyserne fra Instituttet for teknologiske fremtidsstudier i Sevilla og et resumé af de strategiske efterretningsaktiviteter, og som skal forelægges hvert år for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg med henblik på forberedelser af de fremtidige programlinjer for EU's FTUD-indsats.

5.2.2. Forskning og innovation for SMV'er, for samarbejde mellem SMV'er, forskningscentre og universiteter, for erhvervs- og brancheorganisationers og -grupperingers kollektive forskningsindsats, for etablering af nye højteknologiske virksomheder og for skabelse af nye innovative SMV-netværker.

5.2.2.1. Udvalget mener, at de horisontale forskningsaktiviteter for SMV'er bør anses for at udgøre et supplement til 15 %'s minimumskvoten for SMV-relaterede aktiviteter indenfor det første særprograms tematiske prioriteter. Det fremhæver de horisontale "bottom-up"-aktiviteter, som bør opnå en kritisk masse af finansielle ressourcer på over 50 % af, hvad der blev tildelt under førstebehandlingen. Reglerne om deltagelse i kooperative og kollektive forskningsprojekter bør sætte stadig flere mindre virksomheder i stand til at deltage, via repræsentative organisationer på nationalt og regionalt plan, via industri- og branchesammenslutninger og via handels- og håndværkskamre, i både horisontale og tematiske aktiviteter; der henvises her til udvalgets udtalelse om spørgsmålet(12).

5.2.3. Internationalt samarbejde, med aktioner af gensidig interesse og med sigte på tredjelandegruppers økonomiske og sociale behov.

5.2.3.1. Udvalget understreger, at internationalt samarbejde har afgørende betydning for tilvejebringelse af et europæisk forsknings- og innovationsrum, som virker tiltrækkende og åbent, og som formår at sætte fokus på menneskelige og finansielle ressourcer både internt og eksternt med sigte på et europæisk videnbaseret samfund, som er på forkant med udviklingen hen imod en bæredygtig, global, økonomisk vækst. Det minder om, at de internationale samarbejdsaktiviteter omfatter to lige vigtige aktionslinjer, hvoraf den ene knytter sig til de tematiske prioriteter og den anden til de horisontale aktiviteter. Udvalget vurderer, at det er afgørende, at de to linjer koordineres som værende én enkelt enhed, og at ansvaret for koordineringen gøres klart identificerbart inden for og frem for alt uden for Den Europæiske Union.

5.2.3.2. Udvalget kan ikke kraftigt nok understrege det nødvendige i tydelighed og gennemsigtighed i den europæiske forskningspolitiks internationale dimension og foreslår atter, at de internationale horisontale samarbejdsaktiviteter kommer til at omfatte følgende landegrupper: Middelhavs- og Balkanlandene; latinamerikanske og asiatiske lande; lande fra det tidligere Sovjetunionen; AVS-lande og Sydafrika. For i-landenes vedkommende, såsom USA, Japan, Canada og Australien, bør der tilskyndes til et samarbejde med udgangspunkt i en reel åbning og gensidig interesse.

5.2.3.3. Efter udvalgets mening bør der tilvejebringes specifikke mekanismer med sigte på at lette det internationale samarbejde for SMV'er og mindre forskningscentre (CRAFT international er et godt eksempel). Udvalget understreger det vigtige i forud fastlagte planer med automatiske mekanismer, som kan indebære reel synergi ved iværksættelsen og gennemførelsen af internationalt videnskabeligt og teknologisk samarbejde i forbindelse med EU's samarbejds- og tekniske bistandsprogrammer i ovennævnte landegrupper, idet sigtet er at sørge for, at EU's tiltag udviser en konsekvent og synlig profil i udlandet.

6. Det andet særprogram: strukturering af det europæiske forskningsrum

Et andet særprogram bør omhandle de strukturelle aspekter ved rammeprogrammet med sigte på at supplere det europæiske forsknings- og innovationsrum gennem anvendelse af følgende tre særlige budgetposter:

6.1. Samspillet mellem forskning og innovation og regionale forsknings- og innovationsinitiativer, for at koordinere og forbedre de forskellige typer af eksisterende og nye netværker, for at tilvejebringe nationale/regionale CORDIS-tjenester med forbindelse til europæiske CORDIS-tjenester, for at styrke økonomiske og teknologiske videntjenester, for at optimere strømmen af risikovillig kapital hen i mod innovation på euro-markedet, for at sætte skub i tværregionale strukturer og netværker gennem integrerede transregionale programmer og transregionale ekspertisenetværker, for at koordinere innovations- og formidlingsaktiviteterne i integrerede tematiske projekter og ekspertisenetværker, for at udvikle regionale benchmarking- og kortlægningsprojekter, for at bistå mindre organer med at etablere og forvalte europæiske forskningsprojekter, for at understøtte etableringen af GRID-systemer mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter på regionalt og tværregionalt plan og med inddragelse af områder, som grænser op til EU, for at tilvejebringe FTUD-aktioner, som knytter sig til strukturfondene og andre relevante finansielle instrumenter og samarbejdsinstrumenter, herunder især Innovation 2000-initiativet, EIF og EIB.

6.1.1. Udvalget er skuffet over, at denne budgetposts finansielle ressourcer i praksis er lavere end dem, som står opført i det foregående rammeprogram, og anmoder om at få dem hævet. Med Lissabon-processen in mente vil innovationsaktiviteter og regionale og tværregionale initiativer komme til at spille en afgørende rolle for etableringen af det europæiske forsknings- og innovationsrum, idet hensigten bl.a. er at modvirke det europæiske innovationsparadoks. Udvalget understreger tillige betydningen af særlige instrumenter for integrerede projekter og transregionale ekspertisenetværker samt undervisningsforanstaltninger, især for mindre organer. Der bør tillige på forhånd fastlægges planer for fælles iværksættelse sammen med EU's foranstaltninger vedrørende innovation og regional udvikling.

6.1.2. Udvalget understreger det vigtige i aktionen vedrørende økonomisk og teknologisk viden og udtrykker håb om, at bevillingerne vil blive øget.

6.2. Menneskelige ressourcer og mobilitet herunder: samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv og mellem offentlige og private forskningscentre; støtte til individuelle forskere; fremme af ekspertviden; forskeres hjemvenden og reintegration; støtte til unge forskere og den kønsmæssige balance. I særdeleshed:

- værtsinitierede tiltag: Marie Curie-forskeruddannelsesnet; Marie Curie-værtsstipendier til forskeruddannelsens første trin; Marie Curie-værtsstipendier til videnoverførsel; Marie Curie-konferencer og -uddannelseskurser;

- individuelt initierede tiltag: Intraeuropæiske Marie Curie-stipendier til forskere fra EU og associerede lande; internationale Marie Curie-rejsestipendier til forskere fra EU og associerede lande; internationale Marie Curie-modtagelsesstipendier til forskere fra tredjelande;

- fremme og anerkendelse af topkvalitet: Marie Curie-ekspertiselegater til et forskningsprogram, som skal opstilles; ekspertisepriser som anerkendelse af forskere; Marie Curie-lærestole;

- ordninger for hjemrejse og reintegration: bevillinger til forskere fra EU og associerede lande for at hjælpe dem, der har modtaget Marie Curie-stipendier i EU, og europæiske forskere uden for EU, til at vende tilbage til deres hjemland eller -region med henblik på faglig reintegration;

- initiativer til fremme af synergier med nationale og regionale programmer: herunder "nærhedsstøtte" til forskere samt national og regional støtte til networking og nye forvaltningsmetoder;

- støtte til uddannelsestiltag indenfor andre af rammeprogrammets aktiviteter, omfattende bistand til fælles evaluering og udvælgelseskriterier samt fremme af fælles fremgangsmåder for de forskellige aktiviteter.

6.2.1. Udvalget indtager det standpunkt, at uddannelse af videnskabelige og teknologiske menneskelige ressourcer samt mobilitetsaktiviteter har afgørende betydning for EU og udtrykker på den baggrund tilfredshed med de betydelige finansielle ressourcer, som afsættes hertil. Det vurderer tillige, at en betydelig del af disse ressourcer (mindst en tredjedel) bør kobles mere direkte sammen med rammeprogrammets tematiske aktiviteter. Desuden bør (tovejs-) forbindelsen mellem den akademiske verden og erhvervslivet tildeles topprioritet både i henseende til den kritiske masse af finansielle ressourcer og aktiviteternes udvikling. Ressourceforvaltningen bør foregå så decentraliseret, ubureaukratisk, smidig og tæt på den endelige bruger som muligt. Endelig bør der forskes i administrative, beskatningsmæssige og socialsikringsrelaterede hindringer for mobiliteten af videnskabsfolk, ingeniører og forskere i EU, med det sigte at understøtte bestræbelserne på at fjerne hindringerne for mobilitet, som Rådet har truffet afgørelse om, og at tilvejebringe en karrierestruktur for disse faggrupper, som accepteres i hele EU af både erhvervslivet og den akademiske verden.

6.3. Forskningsinfrastruktur med målrettet støtte til: store infrastrukturer og netværker; udbygning af infrastruktur i lille og mellemstor målestok; udvikling af ny infrastruktur. Sigtet med denne budget post er:

- at sikre, at europæiske forskere har adgang til den infrastruktur, som de har brug for;

- at yde støtte til en koordineret udvikling af ny og eksisterende forskningsinfrastruktur på regionalt og tværregionalt plan.

6.3.1. Der foreslås fem støtteordninger:

- tværnational adgang til større infrastrukturer for forskerhold eller individuelle forskere;

- integrationsaktiviteter med henblik på tilrådighedsstillelse af netværkstjenester og gennemførelse af fælles projekter for at lette udnyttelsen af forskningsresultater, herunder i SMV'er, gennem integrerede initiativer og samordningsforanstaltninger;

- udbygning af kommunikationsnet i tilknytning til den tematiske prioritet "informationssamfundsteknologi" for alle forskere i Europa ved hjælp af GEANT, specifikke højtydende GRID-net, prøvebænke samt elektroniske publiceringstjenester;

- forberedende gennemførlighedsundersøgelser, herunder tekniske forundersøgelser, som tilløb til en ny infrastruktur, hvori der tages hensyn til alle potentielle brugeres behov og i synergi med bidrag fra EIB og strukturfondene;

- opbygning af ny infrastruktur med et begrænset antal projekter, under hensyntagen til medlemsstaternes holdning og med evt. supplerende tilskud til EIB's eller strukturfondenes støtte.

6.3.2. Udvalget er enig i det vigtige i at yde støtte til forskningsinfrastruktur, som helt klart formår at bidrage til EU's fremtidige konkurrenceevne, således at man får hævet og sat skub i EU-forskningens ydedygtighed, så SMV'erne kan levere kvalitetstjenester, så man fremmer forskningsresultaternes formidling og udnyttelse, og så der etableres ekspertisecentre af høj kvalitet med henblik på tværnational, regional udvikling. Synergiudnyttelsen af EU's regionalpolitiske instrumenter ville blive lettet, hvis der blev sat mere fokus på det strategiske mål, som går ud på i hele EU at tilvejebringe det mest konkurrencedygtige videnbaserede samfund i verden.

6.3.3. Udvalget understreger netværkskapacitetsindholdets betydning - uanset om de deltagende organer er store, mellemstore eller små - for effektiv støtte, ikke mindst i henseende til i netværksnærhed, samt for etableringen af et veludstyret og sammenhængende europæisk forsknings- og innovationsrum.

6.4. Den foreslåede budgetpost videnskab og samfund behandles i pkt. 5.1.1.4.1 ovenfor, hvori gentages de kommentarer, som blev fremført i den pågældende udvalgs-udtalelse(13).

7. Det tredje særprogram: konsekvent koordinering og udbygning af det europæiske forskningsrum

Efter udvalgets mening bør der gennemføres et tredje særprogram omfattende eksisterende aktiviteter, såsom koordinering, konsekvent udbygning af politikken og opbygning og udbygning af permanent overvågning/evaluering/vurdering/prognosticering af forsknings- og innovationsaktiviteterne på de forskellige niveauer indenfor det europæiske forskningsrum, gennem anvendelse af følgende budgetposter:

7.1. støtte til koordinering af aktiviteterne, især udvikling af fælles initiativer, såsom:

- koordinering af nationale aktiviteter, især inden for sundhed, bioteknologi, miljø og energi, med incitamenter og støtte til fælles initiativer for en række lande, samt udvikling af instrumenter til fremme af synergien mellem nationale aktiviteter af fælles strategisk interesse;

- koordinering af aktiviteter på europæisk plan, herunder udvikling af samarbejde og fælles initiativer med COST, Eureka og ESA, og samarbejde med ESO, EMBL, ESFR, ILL og CERN, samt evt. nye tilsvarende europæiske initiativer og udbygning af det internationale samarbejde med initiativer som Intelligent Manufacturing System og Human Frontiers.

7.2. støtte til en sammenhængende udvikling af politikken: Oprettelse af advarselssystemer for bottom-up-processer og for nye processer og tanker samt evt. nye begreber; identificering af udfordringer og sektorer af fælles interesse; harmonisering af benchmarkingen af nationale politikker; tilvejebringelse af systematiske, synoptiske og permanente rammer, inddelt efter ensartede grupper af nationale/regionale forsknings- og innovationsinitiativer til brug for offentlige og private operatører; etablering af et stærkt netværk af planlægningsorganer med FFC-støtte til understøttelse af regeringers/parlamenters afgørelser; udbygning af et benchmarkingsystem for forsknings- og innovationspolitik på europæisk, nationalt og regionalt plan; udvidelse af kortlægningen af ekspertisen; gennemførelse af undersøgelser og identificering og formidling af bedste praksis med henblik på forbedring af de regulerings- og forvaltningsmæssige rammevilkår for forskning og innovation i Europa, for derigennem at tilskynde den private sektor til at investere i forskning og teknologi.

7.3. En permanent cyklus for strategisk distribueret intelligens (ny budgetpost): At bibringe et overordnet blik, en klar og gennemsigtig økonomisk og social effekt, impulser og retmæssighed til fremadskuende EU-programmer som led i den sammenhængende og koordinerede færdiggørelse af det europæiske forsknings- og innovationsrum; et netværk for formidling af distribueret intelligens på europæisk, nationalt og regionalt plan bør etableres og finansieres med det sigte at overvåge og evaluere den teknologiske udvikling og dennes konsekvenser; endvidere bør der tages højde for mulige fremtidige udviklinger som led i en integreret bottom-up-baseret overvågning-evaluering-vurdering-prognosticeringsindsats.

7.3.1. Udvalget mener, at koordineringen indenfor rammeprogrammet og på EU-plan med andre internationale, europæiske, nationale og regionale niveauer bør udgøre et vigtigt element i det sjette rammeprogram; denne bemærkning gælder også for en konsekvent udvikling af politikkerne. Det forhold, at EU's budgetmidler stadig er for begrænsede sammenlignet med EU's samlede indsats betyder, at EU kun kan fungere som katalysator på dette område. Af den grund er det vigtigt, at disse aktiviteter indgår i et selvstændigt, særskilt program med eget styringsudvalg og en europæisk rådgivningsgruppe (EAG), som bør være kernen i den fremtidige planlægning af det syvende rammeprogram, og som bør indgå i aktionsstrategien for et egentligt integreret forsknings- og innovationsområde som beskrevet ovenfor i pkt. 2.8 og 2.9.

7.3.2. Udvalget er derfor tilhænger af, at man sætter skub i disse aktiviteter og henstiller, at der udarbejdes fælles frivillige planer med henblik på at standardisere procedurerne for indkaldelser af ansøgninger, for udvælgelses- og evalueringsordninger samt for formidling af adgangen, som bør gøres gennemsigtig. Det henstiller tillige, at der udformes koordinerede og konsekvente co-normative og præ-normative aktiviteter, da disse har afgørende betydning for det europæiske systems konkurrencedygtighed og for harmoniserede statistiske systemer, bl.a. indeholdende detailoplysninger. Udvalget peger på behovet for at anvende samarbejdsprotokoller såsom den, der er indgået med CERN, til at formalisere samarbejdet med de øvrige europæiske forskningsorganer, ligesom der er behov for EU-standardprotokoller for samarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem regionerne.

7.3.3. Afslutningsvis skal udvalget gentage den kommentar, som det fremsatte i sin udtalelse om det sjette rammeprogram(14), gående ud på, at et stærkt, velfinansieret tiltag vedrørende distribueret strategisk intelligens som beskrevet i pkt. 6.3 er afgørende for skabelse af et sammenhængende og konsekvent europæisk forsknings- og innovationsrum, for effektiv og velunderbygget iværksættelse af det sjette rammeprogram og for en klar, velunderbygget og gennemsigtig tilgang til det syvende rammeprogram.

8. Særprogrammet for Det Fælles Forskningscenter (EF)

8.1. Kommissionens forslag til indhold for særprogrammet for Det Fælles Forskningscenter (FFC) kan inddeles på følgende måde:

- fødevarer, kemikalier og sundhed, med prioriterede foranstaltninger for: fødevaresikkerhed og -kvalitet; genetisk modificerede organismer; kemikalier; biomedicinske anvendelser;

- miljø og bæredygtig udvikling: vurdering og forebyggelse af globale miljøændringer; beskyttelse af det europæiske miljø (luft-, vand- og landressourcer); sikring af en bæredygtig udvikling (nye og vedvarende energikilder, miljøvurdering), støtte til global miljø- og sikkerhedsovervågning;

- teknologisk fremtidsforskning: teknisk-økonomisk fremtidsforskning; det internationale samarbejdsforum inden for fremtidsforskning;

- referencematerialer og -målinger: Fællesskabets Referencebureau og certificerede referencematerialer; kemisk og fysisk metrologi;

- forskning i offentlig sikkerhed og bekæmpelse af svig: international humanitær sikkerhed; naturlige og teknologibetingede risici og nødsituationer; sikkerhed på Internettet; overvågning af, at EU's regler overholdes og bekæmpelse af svig;

- forskeruddannelse og adgang til infrastruktur: uddannelsesstipendier og international forskermobilitet.

8.2. FFC gennemfører afgørende netværksaktiviteter til støtte for det europæiske forsknings- og innovationsrum, andre EU-politikker, produkt- og processikkerhed, internationalt samarbejde, udvidelsen og Middelhavssamarbejde, forskeruddannelse og -mobilitet, og teknologisk prognosticering til understøtning af distribueret strategisk intelligens. Udvalget fremhæver den strategiske, tværinstitutionelle rolle, som FFC kan spille for opbakningen af de politiske beslutningstagere ved at levere et neutralt videnskabeligt og teknologisk grundlag for de relevante politikker og for EU-institutionerne, herunder Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

8.3. Udvalget mener, at FFC er kernen i et pan-europæisk forskningsnetværk, et europæisk netværk af videnskabelige tekniske referencesystemer, og at det fungerer som koordinator for viden og for forskere på internationalt plan og som et bindeled mellem forskningen og civilsamfundet: Med hensyn til sidstnævnte punkt understreger udvalget det vigtige i at opnå synergier med temaprioriteten "borgerne, demokrati og nye styreformer/videnskab og styreformer". Udvalget vurderer, at de horisontale aktiviteter og især den teknologiske fremtidsforskning bør tildeles flere finansielle ressourcer; samme bemærkning gælder de øvrige støtteforanstaltninger vedrørende forskeruddannelse og infrastrukturadgang. Udvalget bakker kraftigt op om, at man giver FFC mulighed for at spille en fuldgyldig rolle inden for samtlige EU's instrumenter, udover de direkte aktioner, som gennemføres i FFC's egne institutter. Udvalget fremhæver den rolle, som FFC bør spille for uddannelse af videnskabelige medarbejdere på internationalt plan, samt for tiltrækning af sagkundskab og viden inden for det internationale videnskabelige og industrielle samfund. Den planlagte 10 %'s nedskæring i det faste personale bør mere end opvejes via en kvote på 15-20 % af internationale stipendiemodtagere.

9. Euratom-særprogrammernes gennemførelsesstruktur og indhold

Udvalget godkender gennemførelsesstrukturen for det sjette Euratom-rammeprograms særprogrammer, dvs.:

- et særprogram for atomkraft

- et Euratom-særprogram for Det Fælles Forskningscenter.

9.1. I dag findes der to forskellige metoder til at fremstille energi ved hjælp af kernereaktioner: fusion, hvor der anvendes meget lette kerner såsom deuterium, trititum og helium, fission, hvor der anvendes meget tunge kerner såsom uran. Udvalget bemærker, at de to metoder er stærkt forskellige i henseende til benyttede metoder, tilknyttede problemer, nødvendige og tilgængelige ressourcer samt miljøaspekter. Evalueringen af deres langsigtede potentiale og af de foranstaltninger, der træffes, skal derfor nuanceres.

9.1.1. Nuklear fusion har et stort potentiale i henseende til sikkerhed, den næsten ubegrænsede adgang til ressourcer, den ganske ringe mængde affald, som opstår, og fraværet af drivhusgasser. Selv om forskningen i dette spørgsmål stadig befinder sig på udviklingsstadiet har forsøgene i Europa ført til imponerende resultater, og udvalget er overbevist om, at det er nødvendigt at fortsætte og fremskynde EU's indsats samt fuldt ud at bakke op om dette positive alternativ med passende finansielle ressourcer.

9.1.2. Fissionsreaktorerne har medført tiårlige resultater med et stort effektivt og sikkert bidrag til EU's elektricitetsmarked, og, ifølge sagens natur, til nedbringelse af CO2-niveauerne. Et af problemerne med fissionsreaktorerne består imidlertid i, at de resulterer i store mængder af kerneaffald, om end der ikke udsendes CO2-emissioner eller andre drivhusgasser. Et andet problem vedrører anlæggenes sikkerhed. Manglen på bred enighed om affaldsbehandling og -oplagring er en af de væsentligste hindringer for mere udstrakt fremtidig anvendelse af fissionsenergi. Udvalget gentager det nødvendige i forskning med det sigte at udvikle og certificere bortskaffelsesteknologier, lokalisere passende placeringssteder, fremme videnskabelig viden om sikkerhedsevalueringsmetoder, udvikling af fair beslutningstagningsprocesser og udforskning af nye reaktor- og brændstofskredsløbstyper, samt belysning af fremtidsudsigterne for bortskaffelse i stor målestok med passende sikkerhedsomkostninger.

9.1.3. Udvalget mener, at en af grundene til samfundets modvilje mod nuklear teknologi er af socioøkonomisk art og beror på manglen på passende og pålidelige oplysninger om de tilknyttede muligheder og risici. Der bør bygges bro over kløften ved først og fremmest at sætte ind med omfattende undervisningsprogrammer i skoler og på højere læreanstalter, ligesom forskningen og undervisningen ikke bør begrænses til større projekter inden for disse fag. I en bredere sammenhæng udgør denne lakune en del af det mere generelle problem om den brede offentligheds ringe uddannelse i naturvidenskaber og tilknyttede moderne teknologier, således som udvalget bemærkede i sin udtalelse om "videnskab, samfund og borgere i Europa"(15).

9.2. Særprogrammet for "Kerneenergi"

Særprogrammet for "Kerneenergi" er opdelt i tre udvalgte forskningstemaer:

- kontrolleret termonuklear fusion;

- håndtering af radioaktivt affald;

- strålingsbeskyttelse.

Til disse tre budgetposter skal tilføjes andre aktiviteter inden for nuklear teknologi og sikkerhed.

9.2.1. Hvad angår budgetposten for kontrolleret termonuklear fusion, er udvalget overbevist om at de fremskridt som fusionsenergiforskningen har nået, berettiger til at fortsætte den kraftige indsats for at etablere et fusionskraftværk og at fusionsenergien i sidste halvdel af vort århundrede kan bidrage til omfattende emissionsfri produktion af el. Bidraget fra JET og de andre europæiske laboratorier i forbindelse med dette fremskridt er også udtryk for det europæiske forskningsrums succes.

9.2.1.1. Udvalget støtter det foreslåede indhold i "Next Step"-projektet om påvisning af fusionens videnskabelige gennemførlighed, udnyttelse af JET og de eksisterende anlæg til støtte for "Next Step" med udvikling af koncepter, såsom "stellaratoren", med henblik på optimering af specifikke teknikker med kommercielt formål og udvikling af det fysiske og teknologiske grundlag for fusionsenergi.

9.2.1.2. Udvalget anbefaler igen en forhøjelse af de finansielle ressourcer til fusion, også udover de 750 millioner EUR, som er nævnt i Rådets fælles holdning, som Kommissionen har overtaget, navnlig til støtte af ITER-projektet (med 200 millioner EUR) og forhandlingerne om oprettelse af ITER som en juridisk enhed, dets placering i Europa og dets iværksættelse sammen med de internationale partnere. Udvalget noterer med tilfredshed, at Europa-Parlamentet er enigt heri.

9.2.2. Hvad angår budgetposten for håndtering af radioaktivt affald fastholder udvalget, at Kommissionens forslag vedrørende indholdet af denne specifikke budgetpost bør udvides til også at omfatte behandlingen af affaldet udover forskning i deponeringsteknikker, forskning i begrænsning af affaldets indvirkning, forskning i nye reaktorteknologier, især højtemperaturreaktoren, samt undersøgelse af energiomdannelsessystemer og deres anvendelse.

9.2.2.1. Hvad angår budgetmidlerne, er udvalget bekymret over den alt for store og - efter dets mening - uberettigede nedskæringer navnlig på området forvaltning af radioaktivt affald, på 40 % i forhold til de beløb, som Kommissionen oprindelig foreslog. Denne nedskæring er i klar modstrid med behovet for at udvikle passende og afprøvede teknologier, som kan give de ansvarlige politikere og offentligheden et konkret grundlag for vurdering af risikobegrænsningen og for udnyttelse af mulighederne i fissionskraftværker, som ikke alene er emissionsfrie, men som også har en mindre og fuldt håndterlig produktion af radioaktivt affald.

9.2.3. Hvad angår budgetposten for strålingsbeskyttelse mener udvalget, at strålingsbeskyttelse, undersøgelse af innovative koncepter med henblik på nye og sikrere processer, uddannelse inden for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse er vigtigt ikke kun for Europa og den europæiske industri, men især for beskyttelsen af borgerne og for fastholdelsen af fissionsenergi som et vigtigt element og et langsigtet alternativ til levering af sikker og risikofri energi. Udvalget gentager sine anbefalinger i sin udtalelse om det sjette rammeprogram for FTU(16) vedrørende de eksisterende kernekraftværker i kandidatlandene og i deres umiddelbare nærhed, for hvilke EU - og den europæiske industri - bør udvikle en politik og passende tekniske og videnskabelige løsninger i lyset af den seneste udvikling i Ruslands og USA's planer om at udvikle avancerede reaktortyper og bygge et større antal nye anlæg.

9.2.3.1. Hvad angår bevillingerne til disse aktiviteter, mener udvalget, at det - i betragtning af, at aktiviteterne på dette område er vigtige - vil være nødvendigt med en omfordeling af de begrænsede øremærkede midler.

9.2.4. De andre aktiviteter inden for nuklear teknologi og sikkerhed vedrører understøttelsen af EU's politikker på områderne sundhed, energi og miljø for at sikre, at Europas formåen fortsat er på et højt niveau på områder, der ikke er omfattet af udvalgte temaer, og bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum. De finansielle midler, der afsættes til disse aktiviteter, bør efter udvalgets mening omfordeles med henblik på en forhøjelse af budgetposten for forvaltning af radioaktivt affald.

9.3. Særprogrammet FFC-Euratom

De aktiviteter, som foreslås for FFC-Euratom-særprogrammet, er følgende:

- forvaltning af radioaktivt affald og sikkerhedskontrol med nukleart materiale: brugt brændsel og behandling og oplagring af højaktivt affald; Euratom- og IAEA-sikkerhedskontrol; støtte til kontrollen med ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben;

- sikkerhed i forskellige reaktortyper, overvågning af strålingsniveauer og metrologi: sikkerhed i forskellige reaktortyper, overvågning af ioniserende stråling.

9.3.1. Udvalget undrer sig over, at FFC-Euratom-særprogrammet ikke indeholder nogen aktiviteter vedrørende den nukleare forsknings medicinske anvendelsesformål, selvom der er årelang tradition for gode resultater, og selv om dette emne er af stor interesser for universitetsnetværker, forskningscentre, lægesammenslutninger og lægemiddelindustrien. Omtalen af disse aktiviteter i FFC-EF-særprogrammet forekommer hverken at være passende eller relevant. Nedskæringen af budgettet til det samlede program er uberettiget, især for affaldsforvaltning og fissile materialers samt reaktorers sikkerhed, ikke mindst nu, hvor udvidelsen er nært forestående. Udvalget finder det ligeledes vigtigt, at der øremærkes finansielle ressourcer til forskeruddannelse og til højt kvalificeret personale, således at man kan bevare og udbygge den nukleare sagkundskab i EU og de associerede lande, ikke mindst på baggrund af udvidelsen.

10. De instrumenter, som foreslås benyttet til gennemførelse af særprogrammerne

10.1. Udvalget har allerede kommenteret de generelle forhold omkring de nye instrumenter, som foreslås i udkastet til rammeprogram for de særlige tematiske programmer; det gik enstemmigt ind for:

- at de relevante mekanismer fastlægges og evalueres i henseende til effektivitet og gennemførlighed;

- at mekanismerne understøttes med nogle af de instrumenter, som i dag står til rådighed indenfor det sjette rammeprogram. Dette ville udvide, snarere end begrænse, interessenternes deltagelse;

- at mekanismerne indenfor støtteforanstaltningerne suppleres med instrumenter til uddannelse, oplæring og gennemførligheds-/sonderingsundersøgelser;

- at projekternes omfang og varighed gøres fleksibel, så det sikres, at de bliver tilgængelige for og kan forvaltes af samtlige potentielle deltagere - herunder mindre deltagere;

- at aktørerne får en slags "værktøjskasse", hvis indhold ikke fastlægges forud i indkaldelserne af ansøgninger;

- at der fastlægges betingelser, så konsortierne "selv får mulighed for at indkalde tilbud ... på den betingelse, at det sker indenfor den af Kommissionen fastlagte ramme, så åbenhed, ligebehandling og overensstemmelse med programmålsætningerne garanteres"(17).

10.1.1. I den forbindelse udtrykker udvalget tilfredshed med, at Kommissionen har godtaget nogle af henstillingerne i dets udtalelse af 11. juli 2001, f.eks. med hensyn til bevarelsen af nogle af det femte rammeprograms instrumenter, såsom særforskningsprojekterne, tillige med de nye instrumenter, som foreslås for det sjette rammeprogram, da målet er bedre inddragelse af såvel store som små aktører i EU's forskningsaktiviteter, da disse spiller hovedrollerne i det europæiske forsknings- og innovationsrum.

10.1.2. De instrumenter, som der lægges op til i de forskellige af særprogrammernes dele, nødvendiggør en klar, gennemsigtig og enkel ramme for adgangsordninger og procedurer for finansiel inddragelse, og skal passe sammen med Kommissionens egne retningslinjer for statsstøtte til forskningsformål.

10.2. Planlagte instrumenter i de foreslåede særprogrammer

10.2.1. Ekspertisenetværk

10.2.1.1. Udvalget mener, at de elementer, som er bestemmende for niveauet for ekspertisenetværkenes integration, nødvendigvis må omfatte graden af integration mellem erhvervslivet og akademiske kredse, at ekspertiseniveauet for de tjenester, som leveres til forsker- og erhvervskredse bør betragtes som et af de vigtigste kriterier, og at medtagelsen af dette kriterium bør tilføre ekspertisenetværksinstrumentet en klar dynamik - så det undgås, at aktiviteterne foregår i lukkede kredse - med forud fastsatte mellemfristede mål, som kan måles og overvåges af Kommissionens videnskabelige ekspert. Udvalget er også fast overbevist om, at det - hvor det er hensigtsmæssigt - udtrykkeligt bør fastsættes, at der blandt deltagerne i ekspertisenetværkene skal være en partner fra erhvervslivet samt netværksbrugere, især SMV, for at sikre, at netværket passer ind i den strategi, som er beskrevet i punkt 2.8 og 2.9 i nærværende udtalelse. Endvidere mener udvalget, at udvælgelses- og evalueringskriterierne bør indgå i en forud fastlagt vifte af elementer, hvoraf der kan udvælges relevante kriterier for arbejdsprogrammer og informationspakker. I denne forbindelse bør der tages hensyn til behovet for at fremme oprettelsen af nye ekspertisenetværk samt ekspertisenetværk af små og mellemstore enheder. Udskiftning af mål og partnere midt i forløbet bør foregå med størst mulig gennemsigtighed og efter fælles forud fastlagte regler under EU-overvågning og -kontrol.

10.2.1.2. Udvalget er meget betænkeligt ved den foreslåede ordning med solidarisk ansvar og henviser i denne forbindelse til sin egen udtalelse om reglerne for deltagelse(18). Efter udvalgets mening bør der straks skabes klarhed over de to divergerende indfaldsvinkler til omkostninger, der kan komme i betragtning, nemlig den foreslåede negativliste for det sjette rammeprogram og positivlisten, der er anført i reglerne for statsstøtte til FTUD.

10.2.1.3. Udvalget mener, at styringsunderudvalgene, der skal nedsættes for hver budgetpost, bør inddrages i beslutningstagningen vedrørende den endelige evaluering forud for godkendelse af forslag eller ændringer af ekspertisenetværk.

10.2.2. Integrerede projekter

10.2.2.1. Udvalget bifalder, at adgangen til instrumentet ikke længere afhænger af det integrerede projekts størrelse, og at dets kritiske masse fremover måles kvalitativt og ikke kvantitativt, idet enhver form for vilkårlighed dog må undgås. Udvalget anser det også for vigtigt, at konsortiet sikrer en stærk synergi mellem erhvervslivet og den akademiske verden og mellem private og offentlige centre og gør det muligt for små enheder, især SMV, og de endelige brugere at deltage fuldt ud. Det må også sikres, at partnere fra akademiske kredse og SMV er med i hvert eneste integreret projekt som nøgledeltagere.

10.2.2.2. Udvalget mener, at de integrerede projekter, som er et fleksibelt instrument med mange muligheder for tilpasning, bør omfatte integrerede nanoprojekter, som udtrykkeligt skal være rettet mod små enheder og tildeles en stor del af de 15 %, der er øremærket til SMV inden for de udvalgte forskningstemaer. Denne projekttype skal være af kortere varighed (2-3 år), omfatte få partnere (to enheder fra to forskellige lande) og gøres til genstand for en forslagsindkaldelse.

10.2.2.3. De integrerede projekter bør have klart definerede og kvantificerbare mål blandt andet vedrørende skøn over det innovative potentiale mht. udnyttelse af den viden, som indvindes under arbejdet med projektet og ved dets afslutning (f.eks. nye aktiviteter eller udvidelse af eksisterende, spin-off, oprettelse af nye innovative virksomheder og markedsføring af viden). Ligesom for ekspertisenetværkenes vedkommende bør udvælgelses- og evalueringskriterierne indgå i en vifte af elementer, som på forhånd er fastlagt i bestemmelserne på området. Der må sikres størst mulig gennemsigtighed på EU-plan ved ændringer af mål og udskiftning af deltagere i de integrerede projekter.

10.2.3. Kollektive forskningsprojekter

10.2.3.1. Udvalget støtter fuldt ud dette nye instrument. Det bør ikke begrænses til budgetposten for horisontale forskningsaktiviteter med deltagelse af små og mellemstore virksomheder, men også kunne anvendes inden for andre specifikke poster under særprogrammet om integration af det europæiske forskningsrum og navnlig inden for de udvalgte forskningstemaer og særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde, som er omfattet af disse budgetposter. Ligeledes bør dette instrument anvendes under budgetposten for grænsefladen mellem forskning og innovation og regionale forsknings- og innovationsinitiativer under særprogrammet "Strukturering af det europæiske forskningsrum".

10.2.3.2. Udvalget mener endvidere, at en passende procentdel af midlerne under budgetposten for horisontale forskningsaktiviteter med deltagelse af små og mellemstore virksomheder bør afsættes til kollektive forskningsprojekter.

10.2.4. Kooperative forskningsprojekter

10.2.4.1. Udvalget bifalder opretholdelsen af dette instrument, som allerede har givet gode resultater i tidligere rammeprogrammer. Udvalget mener, at dette instrument også bør anvendes under budgetposterne for hele programmet om integrering af det europæiske forskningsrum, især ved finansiering af tematiske aktiviteter og internationalt samarbejde, for hvilket udvalget går ind for støtte til CRAFT International. Endvidere anbefaler udvalget som understreget i udtalelsen om deltagelsesregler(19), at der træffes passende foranstaltninger til forenkling af formaliteterne ved indgivelse af ansøgninger, og anmoder Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan for procedureforenkling, f.eks. gennem decentralisering af forhåndsudvælgelsen og tildeling af bloktilskud til organisationer, der fungerer som mellemled.

10.2.5. Medvirken i nationale programmer, der udføres i fællesskab (jf. traktatens artikel 69)

10.2.5.1. Disse programmer omfatter udvalgte forskningstemaer under det sjette rammeprogram. Fælles gennemførelse af dem vil indebære, at der udarbejdes harmoniserede arbejdsprogrammer og foretages en koordinering af fordelingen af budgetter, at visse aktioner omlægges for at styrke komplementariteten, og at der lanceres fælles forslagsindkaldelser(20).

10.2.5.2. Udvalget har allerede fremsat sine kommentarer hertil i sin udtalelse om forslagene til rammeprogram (især punkt 7.4.5 og følgende)(21).

10.2.6. Specifikke målrettede forskningsprojekter

10.2.6.1. Disse projekter har samme struktur som de tilsvarende i det femte rammeprogram for 1998-2002 og bør efter udvalgets opfattelse indgå som en integrerende del af de muligheder, der stilles til rådighed parallelt med ovennævnte instrumenter ved hver indkaldelse af forslag vedrørende gennemførelse af udvalgte temaer. Udvalget mener, at det vil være positivt og fremsynet at lade de forskellige gennemførelsesinstrumenter konkurrere frit indbyrdes for at evaluere den reelle effektivitet og tilpasning til de offentlige og private brugeres behov, der er hovedaktørerne i opnåelsen af teknologiske fremskridt og udnyttelsen heraf til gennemførelse af Lissabon-strategien og et integreret forsknings- og innovationsrum i Europa.

10.2.6.2. Skønt udvalget er enigt i, at de nye ekspertisenetværk og de integrerede projekter skal anvendes "under hvert forskningstema fra den dag, det sjette rammeprogram iværksættes", er det af den opfattelse, at alle de instrumenter, der er beskrevet ovenfor, bør stilles til rådighed som parallelle instrumenter for gennemførelsen af særprogrammet om integration af det europæiske forskningsrum. Målet hermed skal være at sikre, at vinderne bliver de bedste og mest brugervenlige projekter, som imødekommer deltagernes behov snarere end de krav, som stilles af de EU-ansvarlige for programmerne og de respektive forslagsindkaldelser.

10.3. Andre instrumenter

10.3.1. De instrumenter, som foreslås benyttet til særprogrammernes iværksættelse, omfatter bl.a. følgende:

- samordningsaktioner

- særlige støtteaktioner

- specifikke, målrettede innovationsprojekter

- integrerede infrastrukturinitiativer

- aktioner til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet.

10.3.2. Efter udvalgets mening bør gennemførelsesinstrumenterne for det andet særprogram om strukturering af det europæiske forskningsrum også omfatte særlige "indlæringsprojekter" til støtte for mindre organisationer inden for specielt forsknings- og innovationsinitiativer med det sigte at fremskynde disses fremskridt hen imod ekspertviden, således at de fuldt ud kan deltage i specielt integrerede projekter og tværregionale ekspertisenet.

10.3.3. Udvalget indtager det standpunkt, at aktionerne til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet som hovedmål bør have at skabe sammenkobling mellem den akademiske verden og erhvervslivet; at tiltrække intern og international sagkundskab, specielt blandt unge mennesker; at foretage en konsekvent sammenknytning med de prioriterede temaområder(22); at tilvejebringe enkle, decentraliserede procedurer, som befinder sig tæt på de potentielle brugere.

10.3.4. Med hensyn til integrerede forskningsinfrastrukturinitiativer er udvalget enig i, at der bør ydes støtte til netværksaktiviteter i forbindelse med støtte- eller forskningsaktiviteterne ikke alene gennem finansiering af ny infrastruktur, men også ved at styrke mindre, allerede eksisterende strukturer. Under alle omstændigheder bør de særlige støtteaktioner sammenkobles med GEANT-projektet, idet næsten en tredjedel af Fællesskabets ressourcer til denne budgetpost er øremærket hertil.

10.3.5. Sluttelig mener udvalget med hensyn til koordinering og de øvrige særlige støtteaktioner, både for det første og andet særprograms vedkommende, og hvad angår programmet om politikkoordinering og samhørighed og distribueret strategisk intelligens, at der bør foretage en nærmere beskrivelse af arbejdsgangen, og at de under ingen omstændigheder bør begrænses til blot at arrangere konferencer og møder samt nedsætte ekspertgrupper.

10.3.6. Disse aktioner er strategisk og operationelt afgørende for at kunne etablere det integrerede forsknings- og innovationsrum og for dettes harmoniske udvikling, samt for tilvejebringelse af grundlaget for en ansvarlig og velunderbygget fremskrivning med sigte på det syvende rammeprogram for 2006-2010 samt den derpå følgende planlægning af Fællesskabets indsats. De særlige støtteaktioner bør omfatte bevillinger til gennemførlighedsundersøgelser og sonderende projekter for mindre forskningsorganer og ikke blot for ny forskningsinfrastruktur, idet sigtet er at hjælpe dem med deres deltagelse i rammeprogrammet, ikke mindst i randområderne og regionerne i EU's yderste periferi samt i ansøgerlandene.

11. Forvaltning af særprogrammerne

11.1. Med iværksættelsen af det sjette rammeprogram indføres der nogle nye aspekter i målsætningen, tilgangen og strukturen samt i iværksættelsesinstrumenterne og -procedurerne. Sigtet er at fungere som katalysator for en omfattende integration af de forskellige offentlige, private akademiske og erhvervsmæssige aktører i europæisk forskning og af indsatsen på nationalt, regionalt, EU- og europæisk plan; der er derfor behov for en snæver sammenknytning mellem de relevante beslutningsniveauer.

11.2. Det er derfor efter udvalgets opfattelse særdeles vigtigt, at der stilles et veltilrettelagt og veldefineret system af styrings- og rådgivningsorganer til rådighed for Kommissionen med henblik på etablering af en grænseflade og en dialog, så der kan opnås enighed om afgørelser og retningslinjer for iværksættelsen af særprogrammerne under et rammeprogram, hvis formål er at få skabt et integreret forsknings- og innovationsrum i Europa, som i kraft af sin særlige karakter bør omfatte inddragelse af forskellige aktører fra medlemsstaterne, ansøgerlandene og associerede lande.

11.3. På denne baggrund bør statslige programudvalg, det europæiske udvalg af statslige sagkyndige i forskning og teknologisk udvikling - CREST, det uafhængige organ af akademiske og industrielle repræsentanter - EURAB og de europæiske rådgivende grupper fra industri og forskning - EAG, efter udvalgets mening sættes i stand til at fungere på basis af den proaktive og interaktive støtte fra Kommissionens side, således at alle hovedelementerne i det europæiske forsknings- og innovationssystem kan bevæge sig fremad på gennemskuelig, harmonisk og konsekvent vis. Hvad angår FFC, anser udvalget det for hensigtsmæssigt, at de respektive styrelsesråd for institutterne også kan fungere som overvågningsorganer og omfatte observatører fra EU-institutionerne, herunder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

11.4. Med hensyn til programstyringsorganerne går udvalget ind for et horisontalt udvalg for hvert særprogram, som skal koordinere programmets forskellige aktioner ud fra et helhedssyn. Dette udvalg og de respektive underudvalg for hvert enkelt forskningstema og - hvis det ønskes - underkategorier herunder kan på denne måde komme til at spille en central rolle. Det er efter udvalgets opfattelse sådanne organer, som er de bedst egnede til at opbygge og udkrystallisere et ægte europæisk forskningsrum på de forskellige forsknings- og teknologiområder, og hvor fordelingen af opgaverne og samarbejdet finder sine rette rammer.

11.5. Udvalget mener imidlertid, at omfanget af dets aktiviteter og ansvar bør fastlægges nøje, og at det bør bygge på forud fastlagte mødeplaner, hvis udarbejdelse bør være afhængig af de enkelte tematiske budgetposter, som er planlagt for enkelt program. Udvalgene bør mødes med jævne mellemrum, og deres funktioner bør ikke blot være rent rådgivende, men de bør også deltage i beslutningsprocessen, især med hensyn til fastlæggelsen af arbejdsprogrammer, informationspakker, indkaldelse af forslag, forslagsevaluering og brugervejledninger.

11.6. Udvalget mener, at det nye CREST's rolle og funktion (CREST blev oprettet for et par årtier siden) ved iværksættelsen af det sjette rammeprogram bør tages op til ny vurdering og styrkes, således at det kan udgøre et værdifuldt bindeled mellem de tematiske aktører og eksperter i Fællesskabet, medlemsstaterne og regionerne, idet sigtet er at få skabt et integreret forsknings- og innovationsrum. Til den ende bør det nye CREST tillige bygges op omkring sektioner for de forskellige aspekter af rammeprogrammets temaer, så man kan fremme integrationen mellem EU og medlemsstaterne/regionerne.

11.7. Udvalget anser det for nødvendigt, at der for hvert enkelt af særprogrammernes budgetposter nedsættes europæiske rådgivende grupper for at fremme fuld inddragelse af forsknings- og erhvervskredse samt SMV og mellemleds- og slutbrugere under den gradvise iværksættelse af det sjette rammeprogram og forberedelsen af det syvende. De rådgivende grupper bør tillige opbygge kontakter og bånd med det nydannede organ EURAB, hvis opgaver og funktioner bør fastlægges bedre, og hvis arbejde bør være tilstrækkelig gennemsigtigt, synligt og kendt i bredere kredse.

Bruxelles, den 30. maj 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EFT C 155 af 29.5.2001.

(2) EFT C 48 af 21.2.2002.

(3) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet SEK(2002) 105 endelig af 30. januar 2002.

(4) ØSU's udtalelse om reglerne for deltagelse i det sjette rammeprogram, EFT C 94 af 18.4.2002.

(5) EFT C 48 af 21.2.2002.

(6) EFT C 260 af 17.9.2001, punkt 4.1.1.1.

(7) Udvalgets udtalelse: CES 1452/2001, EFT C 94 af 18.4.2002, samt en ny udtalelse under forberedelse.

(8) ØSU er i færd med at udarbejde en tillægsudtalelse om forskning og energi.

(9) EFT C 260 af 17.9.2001, punkt 1.1 og 7.3.2.

(10) Genetisk modificerede organismer.

(11) ØSU's udtalelse: CES 192/2002 af 20. februar 2002, EFT C 94 af 18.4.2002.

(12) Jf. ØSU's udtalelse CES 185/2002 i EFT C 94 af 18.4.2002.

(13) EFT C 221 af 7.8.2001.

(14) EFT C 260 af 17.9.2001, pkt. 11.4, 11.4.1, 11.4.2, 11.4.3.

(15) EFT C 221 af 7.8.2001.

(16) EFT C 260 af 17.9.2001.

(17) Jf. ØSU's udtalelse i EFT C 94 af 18.4.2002.

(18) ØSU's udtalelse i EFT C 94 af 18.4.2002, punkt 3.2.5, 3.2.5.1 og 3.2.5.2.

(19) ØSU's udtalelse i EFT C 94 af 18.4.2002.

(20) Se KOM(2002) 43 (DA) s. 86.

(21) EFT C 260 af 17.9.2001.

(22) EFT C 260 af 17.9.2001.