52002AE0692

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling

(KOM(2002) 82 endelig)

(2002/C 221/20)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 14. februar 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's underudvalg "Mod et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling", som udpegede Ernst Erik Ehnmark til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 15. maj 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 391. plenarforsamling af 29.-30. maj 2002, mødet den 30. maj 2002, følgende udtalelse med 85 stemmer for og 1 hverken for eller imod.

Resumé

1) Verdensmiljøkonferencen i 1992 vakte store forventninger om en ny koordineret indsats på verdensplan med henblik på at støtte udviklingslande og -regioner. Takket være de grundige forberedelser og den brede enighed i resolutioner og henstillinger tydede alt på, at verdensmiljøkonferencen ville blive en milepæl i de globale bestræbelser på at opnå fremskridt, velfærd og sikkerhed. Ti år senere må man imidlertid se i øjnene, at verdensmiljøkonferencen nok var en succes i ord, men ikke i handling. Kravet om solidaritet til gavn for udvikling er ikke blevet realiseret.

2) FN's millenium-erklæring, vedtaget i september 2000, udstak rammerne for en ny global platform for fremskridt og velfærd med otte grundlæggende mål (se fodnote). En ambitiøs tidsramme blev fastlagt for syv af målene. Millenium-erklæringen vakte store forventninger om, at en ny global koordineret indsats var undervejs til gavn for udvikling og velfærd.

To år senere må man imidlertid se i øjnene, at erklæringen indtil nu kun har været en succes i ord. Kravet om solidaritet er ikke blevet realiseret til gavn for udvikling(1).

3) Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i september 2002 er en ny chance. Der er blevet vakt store forventninger. Forberedelserne giver imidlertid snarere anledning til bekymring end til håb. Verdenstopmødet bør måske helst ses som endnu et skridt i en lang proces - men et skridt, der er nødt til at producere konkrete resultater og aftaler om konkrete foranstaltninger. Der er derfor ikke grund til flere højtidelige erklæringer. Verdenstopmødet bør fokusere på globalt partnerskab og en resolut vilje til at indlede en bæredygtig udvikling på verdensplan, hvor fattigdomsbekæmpelse prioriteres højt. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) opfordrer alle deltagende regeringer og organisationer til ikke at miste fokusen på dette. Verdenstopmødet må være en lejlighed for alle nationer og folkeslag til at tage et medansvar for velfærd gennem solidaritet med denne og kommende generationer.

4) Det er frem for alt afgørende, at verdenstopmødet kan sende et stærkt signal til verdens folk om, at der fra nu af er stor vilje blandt både industrilande og udviklingslande til at gøre en ny og betydelig indsats for global velfærd og fremskridt. Det er afgørende, at topmødet kan fjerne den følelse af usikkerhed og skuffelse, der har eksisteret siden verdensmiljøtopmødet. Der er ikke tid til endnu en "time-out" i de fælles bestræbelser for global udvikling. Vores planet bevæger sig støt mod en situation, der lægger alvorlige begrænsninger for menneskehedens eksistensmuligheder. Det er nødvendigt at iværksætte en større indsats for vores fælles velfærd og fremtid. Topmødets formål er ikke at genforhandle verdensmiljøtopmødets henstillinger eller millenium-målene, men at enes om foranstaltninger til at iværksætte dem. Det må ikke om to eller ti år kunne siges, at verdenstopmødet viste sig at blive endnu en skuffelse. Nej, lad de positive resultater fra verdensfødevaretopmødet og Monterrey-konferencen om udviklingsbistand vise vejen for verdenstopmødets succes.

5) Den grundlæggende dagsorden for verdenstopmødet, som formuleret på verdensmiljøkonferencen og I millenium-erklæringen, gælder fortsat. Lanceringen i Doha af en ny dagsorden for udvikling og handel bør følges op, og det samme bør Monterrey-aftalen om udviklingsbistand. Fattigdomsbekæmpelse og forvaltning af naturressourcer er nøglespørgsmål. Det er altafgørende, at tendensen til miljøødelæggelse vendes. Bæredygtig udvikling må tydeligt inkludere økonomiske, sociale og miljømæssige mål.

6) Siden verdensmiljøkonferencen er visse faktorer blevet vigtigere. Tegnene på en nært forestående miljøkrise er én sådan faktor. Den onde cirkel af fattigdom, sygdomme og analfabetisme er en anden. En tredje er fremkomsten af en global videnbaseret økonomi, som skaber nye udfordringer for udviklingslandene. Som en nylig UNCTAD-rapport tydeliggør, er der en reel risiko for, at udviklingslandene kun får adgang til de input-dele til produkter og tjenester i den nye globale økonomi, som kun kræver relativt lavtkvalificeret arbejdskraft. Udviklingen af menneskelige ressourcer vil være af endnu større betydning. ØSU foreslår, at almen og faglig uddannelse gives topprioritet på verdenstopmødet.

7) Bæredygtig udvikling er i bund og grund et spørgsmål om solidaritet mellem generationer og mellem folk og nationer. EU har vist ansvar ved at gå i spidsen med at fastlægge en strategi og et program for bæredygtig udvikling. Den globale indvirkning af denne beslutning bør ikke undervurderes. ØSU giver sin fulde støtte til Rådets og Kommissionens bestræbelser på at arbejde videre med beslutningerne fra Det Europæiske Råd i Göteborg i 2001. Med disse beslutninger om bæredygtig udvikling har EU været i stand til at udvikle en ny platform i internationalt samarbejde og tildele sig selv en førende rolle. Det er en enestående lejlighed. EU bør gå i spidsen med at udvikle et konkret handlingsprogram for verdenstopmødet og udforme de nødvendige partnerskaber for at sikre, at det konkrete arbejde bliver gjort.

8) ØSU anerkender fuldt ud betydningen af de otte millennium-udviklingsmål, som blev vedtaget i 1999. Udvalget understreger især betydningen af de første tre af disse: - Halvering over en femtenårsperiode af andelen af mennesker, hvis indtægt per dag er på under 1 US-dollar, - tilvejebringelse af grundskoleuddannelse for alle senest i 2015 og - fjernelse af kønsskævheder i primær og sekundær uddannelse senest i 2005 og på andre uddannelsesniveauer senest i 2015. I alt repræsenterer de otte mål en ekstremt ambitiøs dagsorden for udformningen af en bedre verden. For at opnå dette behøver vi mere forskning om de centrale udviklingsspørgsmål og især om energi, klimaforandringer og transport.

9) ØSU understreger det vigtige i, at man på verdenstopmødet når frem til en sammenhængende blanding af politikker og foranstaltninger, der kombinerer de otte millenium-udviklingsmål med de tre grundpiller for bæredygtig udvikling, dvs. den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Det ville være katastrofalt, hvis verdenstopmødet endte i en hårdknude mellem miljøbeskyttelse og økonomisk og social udvikling. For at forhindre det bør man kraftigt betone de tætte forbindelser, der er mellem bestemte nøglefaktorer, der påvirker bæredygtighed, f.eks. befolkningsvækst, miljøødelæggelse, fattigdom og økonomisk stagnation.

10) ØSU har noteret det positive udfald af Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering. Det kan ses som et gennembrud hvad angår gensidige forpligtelser om udvikling. Samtidig må det understreges, at bistand alene ikke løser problemerne. Med radikalt bedre handelsmuligheder for udviklingslandene vil der være mindre pres for at opnå udviklingsbistand. Med konstruktiv gældslettelse vil udviklingslandene have bedre muligheder for at iværksætte nye tiltag. Imidlertid vil gældslettelse alene muligvis ikke altid give de ønskede resultater. ØSU henstiller, at gældslettelse gøres betinget af målelige fremskridt, som fører til bæredygtig udvikling, herunder øget miljøbeskyttelse. ØSU henstiller til EU at fortsætte sin undersøgelse af mulighederne for nye tiltag med henblik på at udvide gældslettelsen til udviklingslande.

11) Gradvis fjernelse af handelsbarrierer er et afgørende redskab for at fremme udvikling. EU har taget et fremadrettet skridt med sin beslutning om at afskaffe tolden på alle handelsområder ("alt undtagen våben") for de 48 fattigste lande. ØSU opfordrer industrilandene til at træffe tilsvarende foranstaltninger. Udvalget opfordrer også Kommissionen til at undersøge mulighederne for at udvide "alt undtagen våben"-aftalen til flere udviklingslande.

12) Skabelsen af nye arbejdspladser er et centralt element i enhver plan til fattigdomsbekæmpelse. Tidligere har jobskabelse alt for ofte været på bekostning af miljøet. Det må ikke længere være tilfældet. Verdensmiljøtopmødet bør holde fast ved det vigtige i en sammenkædning af god miljømæssig praksis og jobskabelse. Man bør endvidere gøre jobskabelse til en af de grundlæggende fremgangsmåder for at opfylde millenium-målene. Jobskabelse bør gå hånd i hånd med fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

13) Verdensmiljøtopmødet bør understrege kvinders betydning i udviklingsprocessen, især i de mindst udviklede lande. Nye partnerskaber bør oprettes med henblik på at tilvejebringe uddannelsestilbud for især kvinder, der både omfatter grundlæggende spørgsmål såsom fødevaresikkerhed og sundhed og økonomiske spørgsmål, f.eks. udvikling af kooperativer og erhvervsmetoder.

14) Der er brug for en massiv forøgelse af landbrugsproduktionen i udviklingslandene, hvis målet om en halvering af andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, skal opfyldes. At hjælpe udviklingslandenes landbrugssektor til at blive bæredygtig og selvstændig er et vanskeligt, men afgørende aspekt af enhver global strategi for bæredygtig udvikling.

15) Hvis udviklingslandene skal have gavn af globaliseringen, er der brug for velfungerende myndigheder og effektive forvaltninger. Verdenstopmødet bør søsætte partnerskaber for uddannelse af administratorer i udviklingslandene.

16) Udenlandske direkte investeringer af erhvervslivet er det vigtigste element i den finansielle strøm til udviklingslandene. Et af verdenstopmødets mål bør være at oprette investeringspartnerskaber mellem erhvervsliv og regeringer. Det kunne være led i en indsats svarende til FN's initiativ "Den globale pagt". Som mange undersøgelser viser, bliver erhvervslivets investeringer i stigende grad målrettet mod steder med højtkvalificeret arbejdskraft.

17) Bæredygtig udvikling på nationalt, regionalt og globalt plan forudsætter kundskab på højt niveau, der bygger på forskning og uddannelse. Bæredygtig udvikling er i sig selv en opfordring til at styrke kundskabsfaktoren. ØSU foreslår, at der opbygges nye globale videnskabsnetværk, der beskæftiger sig med de langsigtede aspekter af bæredygtig udvikling, især inden for energi, vandforsyning og fødevaresikkerhed.

18) Det organiserede civilsamfund og herunder også arbejdsmarkedets parter har en vigtig funktion, når det gælder om at fremme bæredygtig udvikling på nationalt, regionalt og globalt plan. Det er vigtigt, at det organiserede civilsamfund bliver tæt inddraget i hele udviklingsprocessen, hvor det kan bidrage til de sociale, økonomiske og miljøspecifikke programmer. Det organiserede civilsamfund har også en nøglerolle at spille, når det gælder om at skabe større forståelse. ØSU foreslår, at der, ligesom EU er i færd med, oprettes nationale, regionale eller globale interessentfora som et middel til at inddrage offentligheden i fremme og overvågning af bæredygtig udvikling.

19) ØSU opfordrer de regeringer, som deltager i verdenstopmødet, til at gøre deres bedste for at styre topmødet hen imod et konstruktivt, konkret og klart resultat og iværksætte nye tiltag for at sikre økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt på globalt plan og anvise, hvordan de otte milleniumudviklingsmål i praksis kan opfyldes. Der er blevet vakt store forventninger til dette. NGO'er og andre aktive organer i samfundet støtter dette og er stærkt engageret. Det er bestemt en enestående lejlighed.

1. Vejen til Johannesburg

1.1. Verdensmiljøtopmødet i Rio de Janeiro lancerede bæredygtig udvikling som et globalt mål, hvor de tre søjler, økonomisk, social og miljømæssig udvikling, som lige vigtige og indbyrdes forbundne. Nøgleordet for dette globale mål var og er solidaritet, mellem generationer såvel som mellem folk og lande.

Bæredygtig udvikling er dybest set et samlet overblik over foranstaltninger med det mål at skabe et godt liv for de nuværende generationer uden at bringe de næste generationers valgmuligheder i fare.

Topmødet understregede, at bæredygtig udvikling i praksis må bygge på medindflydelse, i sidste ende på lokalt plan og provinsniveau. Inden for rammerne af Agenda 21 blev der åbnet op for en lang række initiativer.

1.2. Generelt set er det imidlertid en indlysende kendsgerning, at forventningerne i Rio ikke er blevet indfriet.

På globalt plan er en række tilbageskridt blevet registreret, herunder først og fremmest vanskelighederne med at vedtage Kyoto-protokollen om udledning af drivhusgasser.

Forsinkelserne med at opfylde Rio-målene med konkrete foranstaltninger kan også delvis ses som en effekt af det økonomiske nedsving på verdensplan i løbet af 1990'erne. Det er imidlertid en meget indlysende iagttagelse, at landene har fundet det vanskeligere at implementere Rio-målene end forventet.

1.3. En gruppe af lande er imidlertid kommet med et konkret og ambitiøst udspil som svar på forventningerne fra Rio.

For EU tilsluttede Rådet sig således i juni 2001 en vidtgående strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling og understregede, at alle fremtidige initiativer og foranstaltninger bør vurderes i lyset af deres indvirkning på bæredygtig udvikling.

EU gør sig derved bemærket som global leder, når det gælder udmøntningen af Rio-målsætningerne i konkrete politiske foranstaltninger.

1.4. Af særlig betydning i EU-strategien er medlemsstaternes forpligtelse om at udvikle nationale strategier for bæredygtig udvikling og levere årlige rapporter om, hvad man har sat i gang. Det er en fortrinlig lejlighed til at sammenligne foranstaltninger og resultater.

1.5. Forberedelserne til verdenstopmødet har varet et antal år med utallige politikundersøgelser, seminarer og konferencer. En vigtig begivenhed for nyligt var den internationale konference om udviklingsfinansiering, der afholdtes i Monterrey. Signalet fra Monterrey til udviklingslandene må generelt fortolkes som positivt: De mere udviklede lande aftalte at øge udviklingsbistanden betydeligt i løbet af de nærmeste år, så det inden for 8 år var et samlet niveau på 0,7 procent af BNI (hvilket indebærer yderligere 200 mia. US-dollar i udviklingsbistand).

1.6. I Kommissionen blev forberedelserne indledt med en meddelelse om erfaringerne efter Rio, som offentliggjordes i foråret 2001.

1.7. Kommissionen har foreslået fire strategiske målsætninger, som EU søger at få opfyldt via topmødet:

- Øget global retfærdighed og effektivt partnerskab for bæredygtig udvikling,

- bedre integration og kohærens på internationalt plan,

- vedtagelse af miljø- og udviklingsmål for at genoplive og skærpe det politiske engagement og

- mere effektiv indsats på nationalt plan og overvågning internationalt.

1.8. I februar 2002 vedtog Kommissionen en ny meddelelse vedrørende verdenstopmødet.

I denne meddelelse argumenterer Kommissionen for et nyt globalt partnerskab om bæredygtig udvikling, og henviser til spørgsmål, som verdenstopmødet bør sætte fokus på - og som der kan findes konkrete løsninger på. På grund af vanskelighederne i forberedelserne på FN-niveau bliver EU's overordnede mål for verdenstopmødet evalueret med henblik på at gøre dem mere operationelle. Det skal ske ved at fokusere på uddannelse, folkesundhed, fiskeri, skove, vand, energi, finansiering, styreformer og politikkohærens.

2. Spørgsmål, der bør prioriteres højt i en global strategi for bæredygtig udvikling

2.1. FN's forberedelser inden verdenstopmødet afslører tilsvarende planlægningsspørgsmål som dem, EU har behandlet.

2.1.1. Bæredygtig udvikling er per definition et program baseret på parallelle og gensidige overvejelser om økonomiske, sociale og miljøspecifikke spørgsmål. Det er med rette blevet fastslået, at det vigtigste aspekt af strategien for bæredygtig udvikling er, at den har gjort miljøspørgsmål lige så vigtige som økonomiske og sociale spørgsmål. Samspillet mellem de tre grundpiller har imidlertid vist sig vanskeligt at illustrere og konkretisere. Hvad er for eksempel forbindelsen mellem miljømål og jobskabelse? Eller for at sige det på en anden måde: Hvordan undgår man et sammenstød mellem på den ene side miljøet og på den anden side økonomisk og beskæftigelsesmæssig udvikling?

EU's erfaringer bekræfter, at teorierne om samspillet mellem de tre søjler bakkes op med en ny, modulopbygget planlægningsform.

2.1.2. På Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 blev det højtideligt proklameret, at bæredygtig udvikling bør være det nye overordnede mål for Unionen, og at alle forslag til nye foranstaltninger og programmer bør underkastes en vurdering af konsekvenserne for bæredygtig udvikling. I realiteten har det været meget vanskeligt at leve op til dette høje ambitionsniveau. Politikkohærens mellem et bredt og varieret spektrum af organisationer er yderst vanskeligt at opnå. I sidste ende vil det formentlig nødvendiggøre politikkoordination på meget højt regeringsniveau. Ellers vil målsætningerne for bæredygtig udvikling blive reduceret til en vision uden nogen reel indvirkning.

2.1.3. Bæredygtig udvikling vil på længere sigt have omfattende indvirkning på spørgsmål såsom transport og energiforbrug og vil påvirke politikken for fødevaresikkerhed og landbrugsproduktion. Bekæmpelse af klimaændringer er et nøgleeksempel; mindsket brug af naturressourcer er et andet. Listen kan gøres meget længere. Pointen er, at alle politikker, som påvirker og ændrer borgernes hverdag, i sidste ende må bygge på aktiv og fuld opbakning fra borgerne selv. Strategier for bæredygtig udvikling kan ikke kun opbygges efter "top-down"-princippet, selv om de måske må igangsættes efter det princip. En parallel "bottom-up"-proces er nødvendig.

Aktivt samråd med det organiserede civilsamfund, herunder arbejdsmarkedets parter, og aktiv deltagelse fra deres side i overvågning og gennemførelse af tiltag med henblik på bæredygtig udvikling er en nødvendighed og i realiteten den eneste måde at opnå et vellykket resultat.

2.1.4. Strategier for bæredygtig udvikling bliver oftest betragtet som strategier, der udelukkende vedrører økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål. Eftersom strategier for bæredygtig udvikling af natur er internationale, er der imidlertid også andre dimensioner, som fortjener opmærksomhed. For at forstå, hvorfor et andet land har truffet en bestemt beslutning vedrørende bæredygtig udvikling, er det nødvendigt at vide noget om dette lands historie eller værdisystemer. Konsekvensen er, at strategier for bæredygtig udvikling må bygge på kommunikation med og kulturel forståelse af nabolande.

2.2. Millennium-erklæringen om de vigtigste udviklingsmål, som skal opfyldes inden for en begrænset tidsramme, repræsenterer et gennembrud i de globale forsøg på at udforme en langsigtet og konkret politik for global udvikling. Beslutningen om at vedtage de otte målsætninger blev truffet af FN, IMF, Verdensbanken, OECD, G7, G20 og alle større industri- og udviklingslande.

På denne baggrund vil en af de afgørende udfordringer for verdenstopmødet i 2002 være at enes om, hvordan man definerer prioriteringer og fremgangsmåder hvad angår gennemførelse af disse millennium-mål.

2.3. Det er indlysende, at de vigtigste spørgsmål på verdenstopmødet vil være "hvordan" og "hvornår" og "med hvilke ressourcer" snarere end opstilling af nye mål.

2.3.1. Af særlig betydning er spørgsmål såsom:

- Forbedring af de fattigste landes vilkår for at deltage i den globale økonomi og især vedtagelse af en bedre handelsordning for dem.

- Vedtagelse af høje virksomhedsnormer på internationalt plan, så erhvervslivet kan deltage som en pålidelig og konsekvent partner i udviklingsprocessen.

- Overførsel af betydelige ekstraressourcer fra de rigeste til de fattigste lande i form af investeringer i udvikling.

2.3.2. Listen er faktisk en illustration af globaliseringens effekter og de udfordringer, som den udgør for både mere og mindre udviklede lande. Regeringerne er nødt til at tage hensyn til det stærkt konkurrenceprægede klima i den globaliserede verdensøkonomi. Effektiv forvaltning er vigtigere end nogensinde før. Udformning af attraktive investeringsbetingelser kræver politisk lederskab, god styring og kapacitet til at opbygge partnerskaber. Handel bliver i stadig større grad et nøgleaspekt i udviklingsprocessen. Officiel udviklingsbistand og direkte investeringer indebærer øgede ressourcer, men for de fleste lande er handel det vigtigste.

2.4. Verdenstopmødets opgave er sandelig mangesidet: Det skal se på de langsigtede globale spørgsmål vedrørende opnåelse af en bæredygtig udvikling og samtidig forlige den folkelige frygt for globalisering med forslag om normer inden for sundhed, forbrugerbeskyttelse og miljø, samt sikre, at de grundlæggende arbejdsnormer opretholdes.

3. En platform for EU i Johannesburg

3.1. Kommissionens meddelelse fra februar 2002 nævner 39 EU-aktioner, inddelt i seks rubrikker: handel, bekæmpelse af fattigdom og fremme af den sociale udvikling, bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcer, bedre sammenhæng mellem EU's politikker, bedre styreformer på alle niveauer og finansiering af bæredygtig udvikling.

ØSU støtter denne mere målrettede fremgangsmåde, der går ud på at definere prioriterede spørgsmål, herunder initiativer i forbindelse med verdenstopmødet.

ØSU fremsætter følgende bemærkninger til Kommissionens meddelelse.

4. Udnyttelse af globaliseringen: handel, der sikrer en bæredygtig udvikling

4.1. Udviklingsdagsordenen fra Doha danner grundlaget for en aftale om handelsspørgsmål på verdenstopmødet. Verdenstopmødets opgave bør være at udpege foranstaltninger, som støtter og supplerer Doha- og Monterrey-processen. Dette er et område, hvor der bør skabes incitamenter for miljømæssigt og socialt bæredygtig produktion og handel.

4.2. Kommissionen foreslår otte mere specifikke emner for yderligere EU-foranstaltninger, herunder fremme af udviklingslandenes deltagelse i det internationale handelssystem, hvilket bør ske inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen. Kommissionen ønsker at styrke den generelle præferenceordnings (GSP) rolle til fordel for en bæredygtig udvikling ved i 2004 at indføre et mere modulopbygget system. Kommissionen slår i mere generelle vendinger til lyd for en styrkelse af bæredygtighedsdimensionen i bilaterale og regionale aftaler.

4.3. ØSU støtter udkastet til et forslag til EU's holdning til handel og udvikling. Forslaget er foreneligt med EU's holdninger på Verdenshandelsorganisationens møde i Doha.

4.4. ØSU vil imidlertid knytte nogle kommentarer hertil. Verdenshandelsorganisationen, der er det centrale instrument til fremme af handel, bør selv nå frem til, at det er vigtigt at udvikle holdning og profil og give programmer og foranstaltninger et mere menneskeligt ansigt. Udvalget overvejer at udarbejde en udtalelse, der netop tager sigte herpå.

4.5. Der er mulighed for yderligere initiativer til fremme af handel mellem udviklingslande og industrilande. Et EU-land foreslog for nyligt, at der oprettes et center for ekspertbistand (en slags "ombudsmand") for at hjælpe udviklingslandene med at klare de administrative hindringer for deres eksport til industrilandene. ØSU finder et sådant initiativ værd at undersøge, også i forbindelse med verdenstopmødet.

4.6. Et spørgsmål, som man forventede at se behandlet i Kommissionens meddelelse, er "alt undtagen våben"-initiativet samt spørgsmålet om, hvordan man motiverer andre lande til at foretage tilsvarende skridt. Initiativet gjaldt de 48 mindst udviklede lande. Man bør benytte denne lejlighed til at undersøge mulighederne for at udvide dette initiativ yderligere.

4.7. ØSU har noteret sig og giver sin helhjertede tilslutning til Kommissionens forslag om at opfordre europæiske virksomheder til at påtage sig et socialt ansvar ved at efterleve OECD's retningslinjer for udenlandske investorer og ved at udvikle initiativer, der følger op på Kommissionens grønbog om fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar.

4.8. Handel stimulerer direkte investeringer i især produktionsanlæg. Skabelsen af et positivt klima for sådanne direkte investeringer fra erhvervslivets side er afgørende. Udviklingsdagsordenen fra Doha indeholder tiltag, der går i denne retning. Monterrey-konferencen tilføjede yderligere. FN's initiativ "Den Globale Pagt" udgør et andet tiltag. Visse NGO'er, f.eks. OXFAM og tænketanke, har bidraget med flere tiltag inden for de seneste år. Verdensbanken er i færd med at gennemføre et ambitiøst program, der tager sigte på at forbedre de menneskelige ressourcer via undervisning i praktiske færdigheder og almen og faglig uddannelse. ILO har med sit "Decent Work"-program bidraget med en vigtig dimension.

4.9. ØSU anser det for presserende og afgørende, at verdenstopmødet i sin opfølgning af især Doah og Monterrey enes om en platform for foranstaltninger til at stimulere øgede udenlandske direkte investeringer i de mindst udviklede lande.

4.10. Samtidig må verdenstopmødet tage hensyn til behovet for at udarbejde en overordnet politik for bistand, investeringer og gældslettelse. For mange udviklingslande vedbliver gældslettelse med at være det nøglespørgsmål, der skal løses, hvis de skal blive mere selvforsynende og bedre i stand til at udnytte udenlandske ressourcer.

ØSU henstiller til EU at fortsætte sin undersøgelse af mulighederne for nye tiltag med henblik på at udvide gældslettelsen til udviklingslande.

5. Bekæmpelse af fattigdom og fremme af den sociale udvikling

5.1. Kommissionen fokuserer på foranstaltninger til fattigdomsbekæmpelse og udryddelse af sult i overensstemmelse med millenium-udviklingsmålene. Specifikt foreslår den at øge målretningen af EU's udviklingspolitik mod hovedmålet, nemlig nedbringelse af fattigdom, hvilket skal ske ved i højere grad at samle ressourcerne om de mindst udviklede lande og de fattigste befolkningsgrupper i udviklingslandene.

5.2. ØSU støtter de foreslåede foranstaltninger. Det er afgørende, at de, som Kommissionen understreger, medtager foranstaltninger til at sikre vandforsyning og sanitet og i bredere forstand foranstaltninger på sundhedsområdet med henblik på adgang til medicin og differentierede medicinpriser.

5.3. Kommissionen foreslår, at kønsaspektet skal integreres yderligere i særligt relevante EU-politikker. Udvalget havde gerne set en mere fuldstændig analyse af dette aspekt, også selv med Kommissionen sidste år offentliggjorde en meddelelse om kønsaspektet i udviklingspolitik(2). En EU-platfom for verdenstopmødet er en særdeles god lejlighed til at formidle disse spørgsmål.

5.4. Kvinder spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at ændre livsstilsmønstre og fremme accept af nye fremgangsmåder, en rolle, som kan ikke overvurderes. Det bør derfor være en prioritet, at uddannelsesinitiativer på dette område når ud til kvinder, og det samme gælder foranstaltninger, der skal være med til at ændre mad-, sundheds- og sanitetsvaner.

5.5. I den forbindelse er det værd at huske FN's befolknings- og udviklingskonference i 1994. Her var der enighed om, at familieplanlægningstjenester og accepten af kvinders reproduktive rettigheder er en forudsætning for, at kvinder kan opnå en bedre situation.

5.6. ØSU har taget forslaget om fremme af forskning vedrørende bæredygtig udvikling til efterretning og støtter fuldt og helt dette. Udvalget har taget notits af nye forskningsprojekter om måder at ændre produktions- og forbrugsmønstre på. Det er klart et område, hvor der er et presserende behov for mere grundlæggende information - og bredere basis for dialog.

6. Bæredygtig forvaltning af natur- og miljøressourcer

6.1. Det overordnede mål er, at de nuværende tendenser til tab af miljøressourcer på både nationalt og internationalt plan er vendt senest i 2015. Et andet overordnet mål er, at der opstilles sektorspecifikke målsætninger på mellemlang sigt inden for en række centrale sektorer - vand, land, jord, energi og biodiversitet.

6.2. Mere specifikt planlægger Kommissionen at iværksætte et initiativ på verdenstopmødet om et globalt partnerskab for fremme af bæredygtige vandressourcer.

6.3. ØSU støtter Kommissionens forslag under denne vigtige sektorrubrik. Forslagene vedrørende vand og energi, især tilvejebringelse af vedvarende energikilder, er særdeles relevante og bør gives topprioritet på verdenstopmødet. Visse lande og regioner kan udmærket tænkes at gå i spidsen, men hvis globale løsninger skal være bæredygtige, skal eksempler på god praksis og den seneste teknologi opdateres og udbredes i hele verden og ikke forblive et privilegium for et fåtal.

6.4. I den forbindelse er en videre udvikling af EU's strategi for bæredygtig udvikling et af de bedste bidrag til verdenstopmødet og det efterfølgende arbejde. Planer om en EU-handlingsplan om regelhåndhævelse, samfundsforvaltning og handel på forstområdet er ligesom initiativer på internationalt plan et vigtigt bidrag til at bekæmpe krænkelser af forstlovgivningen og kriminalitet på dette område. Udvikling af en EU-strategi for fjernfiskeri er et andet godt forslag.

6.5. Ratificering af Kyoto-protokollen er et vigtigt skridt i de langsigtede bestræbelser på at bremse klimaændringerne. Samtidig med ratificeringen af Kyoto-protokollen er det imidlertid vigtigt at begynde at tænke over kommende, nye tiltag. Her kunne EU tage initiativ til nye forpligtelser om højere mål for mindskelse af udledningen.

6.6. I et forslag noteres behovet for at fremme investeringer i prismæssigt overkommelige, bæredygtige og miljøvenlige transportformer. ØSU havde gerne set en mere udførlig analyse af dette aspekt.

6.7. Transport er ved at blive et vigtigt område i alle strategier for bæredygtig udvikling, både i udviklings- og industrilande. Det er nært forbundet med både by- og landudvikling og med måden, hvorpå samfund tilrettelægger arbejdsliv og hverdag. Denne er tæt afpasset efter udviklingen inden for transportteknologi. ØSU ser gerne, at Kommissionen tager resolut hånd om dette problem.

6.8. Kommissionen foreslår, at EU lægger særlig vægt på at fremme regionale og subregionale løsningsforslag til miljømæssige og sociale såvel som økonomiske udfordringer, med det overordnede mål at skabe en bæredygtig udvikling. En sådan fremgangsmåde kan anvendes i forbindelse med Euromed-samarbejdet.

6.9. ØSU bakker fuldt og helt op om dette, da det ligger på linje med dets egne erfaringer med samarbejde inden for Middelhavsområdet. Ansøgerlandene udgør en anden udfordring. Som medlemmer vil de automatisk være del af den overordnede EU-strategi, men de behøver betydelig støtte før og efter tiltrædelsen for at indhente de nuværende medlemsstater.

7. Bedre sammenhæng mellem EU's politikker

7.1. I overensstemmelse med opbygningen og målretningen af EU's strategi for bæredygtig udvikling understreger Kommissionen behovet for nye initiativer for at evaluere politikkohærensen i alle politikker vedrørende bæredygtig udvikling.

7.2. ØSU har haft lejlighed til at understrege betydningen af dette i en række tidligere udtalelser. Det gentager, at EU's institutioner må tage mere effektive skridt for at opnå den grad af kohærens mellem politikområder, som behøves for at gennemføre en konsekvent politik for bæredygtig udvikling - hvad enten det er inden for Europas grænser eller som led i en global bestræbelse, der er et resultat af verdenstopmødet.

8. Bedre styreformer på alle niveauer

8.1. Et vigtigt mål er at sikre gode styreformer på alle niveauer og i alle lande, således at der kan fastlægges fælles målsætninger for en bæredygtig udvikling.

ØSU noterer sig Kommissionens bemærkninger om behovet for effektive og kommunikationsfremmende styreformer på alle niveauer, som aktivt inddrager det organiserede civilsamfund inklusive arbejdsmarkedets parter i både planlægning og gennemførelse.

ØSU har haft lejlighed til at kommentere dette i tidligere udtalelser om bæredygtig udvikling(3).

8.2. Erhvervslivets rolle i fremme af udvikling bør styrkes. FN har iværksat initiativet "Den globale pagt", som er en mekanisme til at fremme aktiv inddragelse af erhvervslivet i udviklingsprocessen og opfyldelse af millenium-målene.

8.3. ØSU støtter på det kraftigste dette initiativ og håber, at der kan træffes parallelle initiativer på nationalt eller europæisk plan.

9. Finansiering af en bæredygtig udvikling

9.1. FN's konference i Monterrey i marts 2002 resulterede i en aftale om en langsom, men støt forøgelse af de finansielle ressourcer, der kan afsættes til bæredygtig udvikling. Alt i alt bør udfaldet af konferencen ses som en succes.

Det er tydeligt, at disse ressourcer ikke vil være tilstrækkelige. På den anden side repræsenterer de en vigtig kursændring.

9.2. Et centralt spørgsmål, der bør overvejes yderligere, er, hvordan man kan stimulere en yderligere forøgelse af de direkte investeringer i udviklingslande. Her er sagens kerne atter de kriterier, som afgør, hvor investeringer foretages. Og atter står betydningen af menneskelig kapital i centrum.

ØSU støtter Monterrey-aftalen om, at industrilandene skal øge deres offentlige udviklingsbistand til ca. 0,7 % af BNP, og opfordrer til yderligere initiativer med henblik på at stimulere direkte investeringer i den private sektor.

10. Yderligere spørgsmål i en global strategi for bæredygtig udvikling

10.1. Kommissionen har forelagt et målrettet program for forhandlingerne før verdenstopmødet i Johannesburg. ØSU har kommenteret dette ovenfor.

Ud over disse overvejelser foreslår ØSU at lade følgende spørgsmål indgå i forhandlingsoplægget til verdenstopmødet.

10.2. Millennium-målet om grundskoleundervisning til alle børn inden 2015 må ses som et første skridt i en større global investering i menneskelig kapital. Faglig uddannelse, som delvis indgår i grundskoleuddannelsen, delvis foregår på højere niveauer, bør være det næste strategiske skridt i udformningen af et globalt vidensamfund. En nylig UNCTAD-rapport har understreget faren ved, at udviklingslande ikke investerer mere i uddannelse: De komponenter af produkter, som kræver højtkvalificeret arbejdskraft, må fortsat importeres, mens kun de dele, der fremstilles med lavtkvalificeret arbejdskraft, placeres i udviklingslande.

10.3. ØSU mener, at verdenstopmødet bør overveje at nedsætte et særligt udvalg, der dels skal overvåge gennemførelsen af Millennium-målet og dels opstille planer for en omfattende erhvervsuddannelsesindsats. Fremkomsten af en global videnbaseret økonomi gør investeringer i almen og faglig uddannelse presserende.

10.4. Traditioner og/eller bestemte kulturmønstre kan nemt føre til, at kvinders rolle i udformningen af en bæredygtig udvikling undervurderes. I de mindst udviklede lande har kvinder en særlig rolle med hensyn til at ændre mad-, sundheds- og hygiejnevaner.

10.5. ØSU mener, at verdenstopmødet bør fremhæve kvindernes betydning for udviklingsprocessen og indlede en ny fælles indsats, der går ud på via uddannelse, kapitaltilskud på mikroplan, administrativ støtte og erfaringsudveksling at bistå kvinder, som ønsker at være økonomisk aktive som iværksættere. Den Europæiske Union bør via indgåelse af partnerskaber med arbejdsmarkedsparterne, industrien, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og internationale organer påtage sig et særligt ansvar for iværksættelse af denne indsats.

10.6. Det Millennium-mål, der går ud på inden 2015 at halvere antallet af personer med kun 1 dollar om dagen at leve for, kræver en lang række initiativer, der skal indgå i et samspil med hinanden. Jobskabelse er naturligvis ét af de vigtigste indsatsområder. Jobskabelse forudsætter produktionsmuligheder, markeder, tilgængelig investeringskapital samt muligheder for almen og faglig uddannelse, for blot at nævne nogle få forudsætninger. På den anden side afhænger jobskabelsen også af det tilstedeværende behov og af tilgængelig finansiering af offentlige forsyningsvirksomheder. Frem for alt må der være forbrugere og markeder for produkter og tjenester.

10.7. ØSU foreslår, at verdenstopmødet sætter fokus på betydningen af jobskabelse som et middel til opnåelse af en række udviklingsmål. Der kunne oprettes en særlig international taskforce, som med udgangspunkt i resultaterne af Monterrey-konferencen og verdenstopmødet fastlægger jobskabelsesstrategier og -foranstaltninger.

10.8. Befolkningsspørgsmålet har oplagt og integreret betydning i alle overvejelser om bæredygtig udvikling. Nye befolkningsstatistiske udviklingstendenser antyder måske, at det ikke er så umuligt at vende hidtidige udviklingstendenser, som mange har troet. Ca. 13 af de befolkningsrigeste lande har vist stærkt faldende fødselstal - ned til to børn eller færre pr. kvinde. Årsagen er helt klart, at et stigende antal kvinder søger ud på arbejdsmarkedet.

10.9. ØSU anerkender betydningen af nye statistiske tendenser og foreslår, at verdenstopmødet med hensyn til befolkningsvækstproblemet eventuelt beslutter, at der bør gennemføres en ny global undersøgelse af den nuværende udvikling i fødselstallene og på basis heraf iværksættes strategier for opnåelse af en balance mellem på den ene side den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling og på den anden side befolkningsudviklingen. Undersøgelsen bør også tage hensyn til, at befolkningen i hele verden bliver stadig ældre, og at dette har demografiske og økonomiske konsekvenser.

10.10. Der ligger en særlig udfordring i at opnå en bæredygtig udvikling i udviklingslandenes store byområder. Det samme gør sig på en ofte ekstrem måde gældende for visse landdistrikter. I begge tilfælde er den nuværende situation resultatet af manglende evne gennem mange år til at forstå og reagere på de komplekse faktorer, der forårsager overbefolkning i byområder og underbefolkning - og ofte ekstrem underudvikling - i landdisktrikter. Samtidig giver de meget store byområder betydelige problemer med hensyn til fødevarer, sundhed, sanitet, forurening, uddannelse, lov og orden, transport osv.

10.11. ØSU er overbevist om, at globale foranstaltninger til fremme af en bæredygtig udvikling nødvendigvis må omfatte en særlig indsats, der skal danne modvægt mod de nuværende ikke-bæredygtige udviklingstendenser i byområder og landdistrikter, både i udviklingslande og en række industrilande. ØSU opfordrer verdenstopmødet til at tage situationen i mange udviklingslandes byområder og landdistrikter til efterretning og anmode disse lande om at dele erfaringer og løsninger. Der bør igangsættes forberedelser til et globalt program for storbyplanlægning.

10.12. I overensstemmelse med Rio-konferencen for 10 år siden bør de enkelte lande udarbejde nationale strategier for en bæredygtig udvikling. En række lande i Den Europæiske Union har allerede udarbejdet sådanne strategier på opfordring af EU-topmødet i Göteborg i juni 2001.

Skønt sådanne nationale handlingsplaner befinder sig i en første udviklingsfase, rummer de et væld af informationer og erfaringer. Udvalget foreslår, at Kommissionen i samarbejde med andre relevante internationale institutioner etablerer nye lettilgængelige dokumentations- og informationstjenester med henblik på at give alle adgang til disse oplysninger.

10.13. Energi og transport er nødvendigvis centrale faktorer i alle overvejelser om bæredygtig udvikling. ØSU har forelagt sin holdning til disse spørgsmål ved en række lejligheder.

Der foreligger allerede en betydelig mængde forskning i og undersøgelser af disse vigtige spørgsmål, men ØSU foreslår, at verdenstopmødet tager initiativ til, at der gøres fælles status over situationen. Snarere end at finde nye løsninger ville målet være en bred analyse, der bygger på de nyeste metoder. Denne undersøgelse skulle så danne basis for nye tiltag.

10.14. Erhvervslivet indtager en klar og væsentlig rolle i udviklingsindsatsen. Der er taget en række nye initiativer, der i højere grad skal inddrage industrien i projekter og sikre øgede investeringer i udviklingslandene.

10.15. ØSU har noteret sig de forskellige initiativer, der er taget for at inddrage erhvervslivet og industrien i den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling. Det er et faktum, at deres største indsats har været inden for den første søjle af bæredygtig udvikling. ØSU er overbevist om, at industrien som helhed både vil forstå og værdsætte fordelene ved at deltage aktivt i den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling, og opfordrer derfor verdenstopmødet til at støtte industriens fulde inddragelse i processen henimod bæredygtig udvikling og være opmærksom på OECD's retningslinjer for multilaterale selskaber.

ØSU hilser initiativer som "Den Globale Pagt" velkommen og udtrykker håb om, at dette specifikke initiativ vinder større udbredelse.

10.16. Med hensyn til at fremme en bæredygtig udvikling spiller såvel arbejdsmarkedets parter som det organiserede civilsamfund som helhed en central rolle. Kommissionen har anerkendt dette, og det samme har FN's forberedelsesudvalg - skønt sidstnævnte endnu ikke har kunnet nå til enighed om en tekst.

10.17. ØSU understreger det synspunkt, at arbejdsmarkedsparterne og det organiserede civilsamfund som helhed har en vigtig rolle at spille på alle stadier af disse processer - fra den tidlige planlægningsfase til overvågning, gennemførelse og slutfasens evaluering og opfølgning.

10.18. ØSU gentager den holdning, at repræsentanter for arbejdsmarkedsparterne og for det organiserede civilsamfund som helhed bør have lejlighed til at deltage i en bred statusopgørelse, som skal finde sted hvert andet eller tredje år. Sådanne interessentfora skulle give en vigtig lejlighed til demokratisk deltagelse, gennemsigtighed og kontrollerbarhed.

11. EU's rolle

11.1. Vanskelighederne ved at nå frem til en fælles platform for verdenstopmødet og foreløbige aftaler i overensstemmelse hermed giver en antydning om, at topmødet måske vil føre til mere begrænsede resultater end forventet. Det ville være særdeles trist og beklageligt. I en sådan situation er det af største betydning, at EU spiller en ledende rolle med henblik på at skabe en platform og et handlingsprogram, der kan samle bred enighed i Johannesburg.

11.2. Global bæredygtig udvikling er et område, hvor EU kan yde et meget specifikt bidrag på basis af erfaringerne inden for EU. EU må være forberedt og klar til at spille en ledende rolle i forberedelserne til Johannesburg. Det må ydermere være klar til at påtage sig en aktiv rolle i opfølgningen af verdenstopmødet.

11.3. I den globale udviklings lange proces må næste station efter Johannesburg ikke ligge mere end ti år ude i fremtiden. Verdenstopmødets konklusioner bør omfatte en fuldstændig og slagkraftig dagsorden for opfølgningen.

Bruxelles, den 30. maj 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) De 8 millenium-mål er:

- Udryddelse af ekstrem fattigdom og sult, halvering mellem 1990 og 2015 af andelen af mennesker med indtægter på under 1 US-dollar per dag,

- tilvejebringelse af grundskoleuddannelse for alle senest i 2015,

- fremme af ligestilling og styrkelse af kvinders muligheder,

- mindskelse af børnedødeligheden,

- forbedring af mødres helbred,

- bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme,

- fremme af et bæredygtigt miljø,

- udvikling af et globalt partnerskab for bæredygtig udvikling.

(2) KOM(2001) 295.

(3) ØSU's udtalelse om "Forberedelse af en EU-strategi for bæredygtig udvikling." - EFT C 221 af 7.8.2001,

ØSU's udtalelse om "Bæredygtig udvikling i Europa" - EFT C 48 af 21.2.2002,

ØSU's udtalelse om "En strategi for bæredygtig udvikling: Signaler til Barcelona-topmødet" - EFT C 94 af 18.4.2002.