51999AC0703

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

- "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for forebyggelse og bekæmpelse af visse overførbare spongiforme encephalopatier", og

- "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF for så vidt angår scrapie"

(1999/C 258/06)

Rådet for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 22. juni 1999 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de ovennævnte emner.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Manuel Ataíde Ferreira til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 1. juni 1999.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 365. plenarforsamling af 7. og 8. juli 1999, mødet den 7. juli, med 82 stemmer for, 13 imod og 14 hverken for eller imod følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Kommissionen foreslår Europa-Parlamentet og Rådet med artikel 95 i traktaten som retsgrundlag at vedtage følgende lovgivningsforanstaltninger:

1.1.1. Forordning om regler for forebyggelse og bekæmpelse af visse overførbare spongiforme encephalopatier (TSE).

1.1.2. Direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF for så vidt angår scrapie.

1.2. De foreslåede foranstaltninger opfylder de løfter, Kommissionen gav i sin rapport til Europa-Parlamentets udvalg om opfølgning af henstillingerne vedrørende BSE.

1.2.1. Det er ikke lykkedes for EU at blive fuldgyldigt medlem af Det Internationale Kontor for Epizootier (IOE), og Rådet har desværre ikke - som det burde have gjort - varetaget borgernes interesser og sundhed ved at sørge for, at specificeret risikomateriale fjernes fra fødekæden (levnedsmidler og foder). Konklusionen må derfor være, at der fortsat ikke gøres nok for at bekæmpe risikoen for udbredelsen af den menneskelige variant af sygdommen.

1.3. I januar 1998 afgav Den Videnskabelige Styringskomité en udtalelse om den specifikke geografiske risiko. I juli samme år vedtog Kommissionen en henstilling om spørgsmålet, som nogle medlemsstater desværre ikke har været ivrige efter at efterleve.

1.3.1. Der gennemføres for øjeblikket undersøgelser på forskellige niveauer, hvis resultater på grund af spørgsmålets kompleksitet og beskaffenhed endnu ikke er disponible. En forebyggende indsats er dog påtrængende, og det haster med at få iværksat nogle grundlæggende foranstaltninger. Der er derfor ingen tvivl om, at forordningsforslaget er det juridiske instrument, der bedst sikrer en ensartet indsats i hele EU og i tredjelande samt en samordnet aktion til beskyttelse af den offentlige sundhed, uden at skabe konkurrenceforvridninger. Det vil desuden hurtigt kunne ajourføres og forbedres i lyset af de forventede fremskridt inden for forskningen.

1.4. Undersøgelser har vist, at forekomsten af BSE-agenset(1) hos får og geder ikke længere er nogen ren teoretisk mulighed. De former, som bovin spongiform-sygdommen optræder under hos disse drøvtyggere, ligner meget scrapie, og hverken vertikal eller horisontal overførsel(2) mellem de pågældende arter kan udelukkes.

1.4.1. Det lader til, at sygdommen ikke kun overføres via produkter fra kvæg, men også via produkter fra andre drøvtyggere, og derfor bør der overvejes yderligere foranstaltninger.

1.5. Der er ingen tvivl om, at den her foreslåede horisontale regulering af TSE-spørgsmålet, som bygger på artikel 95 i traktaten, er berettiget og hensigtsmæssig. Det må dog beklages, at den kommer så sent. Desværre fortsætter Kommissionen med at behandle BSE-spørgsmålet på halvhjertet vis og fremsatte først den nævnte henstilling meget sent. Endvidere har den været længe om at reagere på afvisningen, skønt mottoet i sådanne tilfælde altid må lyde: det er bedre at forebygge end at helbrede.

1.5.1. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om visse af bestemmelserne kan opfylde behovet for at sikre størst mulig beskyttelse og lade egoistiske interesser vige til fordel for sygdomsbeskyttelse og fremme af sundheden.

1.6. Den foreliggende tekst sigter på kodificering, men giver mulighed for en gradvis forbedring af bestemmelserne, både i lovgivningsfasen og i en senere fase gennem en nemmere procedure for ændring af den foreslåede forordning. De foreslåede foranstaltninger omfatter forebyggelse og bekæmpelse af de vigtigste TSE, hvad angår levnedsmidler og foder. Industriprodukter, kosmetiske midler, lægemidler og medicinsk udstyr er således ikke medtaget.

1.7. Animalsk affald (hvis bortskaffelse er et yderst alvorligt problem) samt gelatine og talg er omfattet af et uafhængigt regelsæt.

1.7.1. Der er rejst tvivl(3) om nogle af de forskningsresultater, der foreligger vedrørende temperaturen til eliminering af "prioner". Endvidere må man undersøge de miljøproblemer, der følger af mangelfuld oplagring og utilstrækkelig eliminering af reststoffer fra behandling af risikomateriale. Der udtrykkes nu håb om, at Kommissionen - i form af en forordning - fremlægger en effektiv juridisk ramme, der kan sikre beskyttelsen af både menneskers og dyrs sundhed og af miljøet.

1.7.2. Man må ligeledes håbe, at bestemmelserne vedrørende gelatine og afsmeltet animalsk fedt bliver kodificeret, ajourført og at sundhedsbeskyttelsen styrkes.

1.8. For importerende og eksporterende tredjelande gælder tilsvarende bestemmelser, hvilket sikrer den nødvendige sammenhæng og elementær retfærdighed.

1.9. I sin udtalelse fra juli 1996 om krisen omkring bovin spongiform encephalopati (BSE) og dens mangfoldige konsekvenser i Den Europæiske Union(4) gik ØSU allerede ind for et forbud mod produktion og markedsføring af alt ben- og kødmelsbaseret foder til drøvtyggere, og en undersøgelse af, om forbuddet også skulle udvides til at omfatte ikke-drøvtyggere. Samtidig opfordrede ØSU til indførelse af pålidelige systemer til fabrikation af foderstoffer til selskabsdyr eller dyr, der holdes i fangenskab, og til dyr, der er beregnet til menneskeføde, og endelig til et forbud mod at omsætte eller markedsføre oksekødsbaserede produkter, som WHO har klassificeret som høj-risiko-produkter.

1.10. Med vedtagelsen af den foreslåede forordning vil EU formelt råde over instrumenter til hurtigt at kunne gribe ind.

1.11. Forordningen består af 8 kapitler og 10 bilag og gælder fra 1. juli 2000. Den træder dog først i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen (ifølge mundtlig oplysning fra Kommissionens repræsentant, i betragtning af divergerende versioner på de forskellige sprog). Det ville være ønskeligt, om de forskellige fællesskabsinstanser kunne blive enige om en kortere frist.

1.11.1. Lovgivningsproceduren blev imidlertid sat i gang så sent, at det vil blive vanskeligt at afkorte fristen, fordi det er nødvendigt inden da at få forvaltningsstrukturerne på EU-plan og nationalt plan på plads og afprøve de arbejdsmetoder, en korrekt gennemførelse af forordningen kræver.

1.11.2. Alt dette forudsætter en stærk politisk vilje hos alle berørte organer og et dynamisk samarbejde mellem alle forvaltningsniveauer. Faktum er imidlertid, at både tilrettelæggelsen af kontrol og evaluering og pålæggelsen af sanktioner for anvendelse af ureglementerede fremgangsmåder fortsat lader meget tilbage at ønske nogle steder i EU.

1.12. ØSU, der for nylig gik ind for et "generelt forbud mod anvendelse af kød fra pattedyr og benmel i dyrefoder"(5), slår til lyd for en revision af forordningsforslaget på grundlag af følgende bemærkninger.

2. Detaljeret analyse af forslaget til forordning

2.1. Artikel 3 og bilag I indeholder forskellige definitioner og præciseringer, der er nyttige for fortolkningen. Nogle definitioner bør udbygges eller revideres i de forskellige sproglige versioner. Andre begreber bør præciseres for enten at sammenkæde dem eller gøre det klart, at de gensidigt udelukker hinanden som eksempelvis begrebet geografisk område og geografisk interventionsområde.

2.2. Artikel 4 giver Kommissionen de juridiske beføjelser til at vedtage beskyttelsesforanstaltninger, når risikoen for overførsel af en TSE udgør en fare for menneskers eller dyrs sundhed, og myndighederne i en medlemsstat har undervurderet eller ignoreret denne risiko. Kommissionen kan gribe ind på eget initiativ eller efter anmodning herom fra en anden medlemsstat.

2.2.1. Der er her tale om et instrument, som er vigtigt for beskyttelse af sundheden og et velfungerende indre marked. Der sættes spørgsmålstegn ved, hvor effektiv bestemmelsen vil være, for slet ikke at tale om det problem, som et tilsyneladende utilstrækkeligt samarbejde mellem Kommissionens generaldirektorater indbyrdes og mellem Kommissionen og medlemsstaterne rejser. Gode retsforskrifter tjener ikke noget formål, hvis de ikke anvendes korrekt og rettidigt. Uden at ignorere veterinærkomitéens ansvar udtrykker ØSU bekymring for, at mekanismerne for ansvarsfordeling ikke fungerer godt nok.

2.3. Kapitel II omhandler bestemmelse af BSE-status, hvilket er kernen i den nye ordning.

2.3.1. Medlemsstaterne eller de berørte tredjelande skal indgive ansøgning om klassificering af hele området eller af de forskellige områder, de består af, på grundlag af de oplysninger, der er fastsat i forordningen (bilag II - kapitel A). Hvis de ikke gør det, foretager Kommissionen selv en klassificering ud fra de disponible oplysninger og efter høring af den kompetente komité. Hvad angår de oplysninger, landene skal forelægge Kommissionen, må der stilles følgende spørgsmål:

2.3.1.1. Begrebet "geografisk område" (bilag II, kapitel A, stk. 2, litra b) defineres ikke i det pågældende bilag og bør præciseres (jf. stk. 7, litra d). Der eksisterer allerede inden for ANIMO-systemet (Animal Moves Management System) beskyttelses- og iagttagelsesdistrikter (ADNS). For mange overlappende begreber og regler tilskynder til svindel og skaber unødvendige vanskeligheder for landmændene.

2.3.1.2. I stk. 6, litra g), er der tale om "stammer af BSE- og scrapieagenser". Man har kendskab til forskellige stammer af scrapieagenser, men hvad angår BSE bør Kommissionen - af hensyn til en korrekt udformning af bestemmelsen - oplyse om det videnskabelige grundlag for dette krav.

2.3.2. Den foreslåede ordning forekommer at kunne gennemføres på passende vis, idet Veterinærkomitéen inddrages heri, og der arbejdes efter princippet om at lade alle parter komme til orde og dermed tage hensyn til de forskellige synspunkter. Kommissionen vil under lovgivningsprocessen opstille kriterier for vurdering af risikoen for overførsel af BSE til mennesker.

2.4. I overensstemmelse med bilag II (kapitel B) indplaceres medlemsstater, regioner i medlemsstater eller tredjelande i fire kategorier for BSE-status. Kategori 1 betegner en sikker situation, dvs. en risikofri zone eller region.

2.5. Da IOE snart indfører en statusordning, hvis udarbejdelse EU-medlemsstaterne ansvarsbevidst har medvirket til, anbefaler ØSU, at EU ved bestemmelse af BSE-status i henhold til kapitel II, artikel 5, i forbindelse med bilag II, kapitel B, overtager OIE's klassificering af lande og områder.

2.5.1. ØSU støtter Kommissionens og Det Internationale Kontor for Epizootiers oplæg til en differentiering af specificeret risikomateriale efter geografisk risiko. Det tager højde for forskellene i BSE-risiko medlemslandene og de geografiske områder imellem.

2.5.1.1. I overensstemmelse med kapitlet om BSE i de internationale dyresundhedsbestemmelser bør der opereres med følgende kategorier af lande og regioner:

- BSE-frie lande og områder

- foreløbigt BSE-frie lande og områder

- lande og områder med ringe forekomst af BSE

- lande og områder med betydelig forekomst af BSE.

2.5.2. EF-traktaten foreskriver (artikel 95, stk. 3), at "Kommissionens forslag (...) inden for sundhed, (...), miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau".

2.5.3. Kommissionens forslag er baseret på oplysninger om antallet af BSE-tilfælde over en syvårig periode. Alt tyder på, at disse oplysninger ikke vil blive tilgængelige. Desuden er en syvårig periode som nævnt kun en gennemsnitlig periode, som i nogle undersøgelser anses for at være for kort i betragtning af de foreliggende oplysninger. Dette er en kendsgerning, som lovgiverne må tage med i deres overvejelser.

2.5.4. Endnu vigtigere end drøvtyggeres sundhed, som denne forordning vil beskytte ved at forbyde anvendelse af kød og ben (mel) i foder, er efter ØSU's mening menneskers sundhed. Hvis der er enighed herom, bør al handel med produkter, som udgør en potentiel risiko for overførsel af BSE til mennesker, være forbudt i hele EU eller i alle de områder, der er nævnt i bilaget. I den forbindelse bør man følge henstillingerne fra WHO, som altid har optrådt mere korrekt og uafhængigt i sin risikovurdering.

2.5.5. Indtil EU på hele sit område (som i dette tilfælde også omfatter EØS og Schweiz) har fået styr på de forfærdelige følger af fejl, der blev begået på grund af stræben efter en nem gevinst, og som allerede har kostet adskillige mennesker livet(6), påført landmændene og kvægavlerne store skader samt belastet EU's og medlemsstaternes budgetter i et endnu ikke kendt omfang, må markedsføring af alle potentielt farlige produkter til konsum være forbudt, hvilket ØSU i øvrigt allerede anbefalede i 1996.

2.5.6. Trods den hidtidige indsats bliver de europæiske standarder for slagterivirksomhed kun fulgt i ringe grad, og man er udmærket klar over, at det i praksis er vanskeligt at gennemføre en effektiv kontrol på EU-plan, således at det i første række er medlemsstaterne, som må gribe ind. Spørgsmålet om, hvordan transporten af levende dyr, kødprodukter og produkter på basis af kød finder sted, giver anledning til bekymring, fordi ingen er i stand til at garantere, at de eksisterende kontrolsystemer er effektive, idet der ikke kan foretages kontrol ved grænserne, og idet det er forbudt at foretage systematisk kontrol af produkter fra andre medlemsstater.

2.6. Forslaget lægger op til (artikel 6) udarbejdelse af et omfattende uddannelsesprogram for alle de berørte parter, således at det førnævnte problem mht. manglende personale delvis kan løses. Det vil dog ikke være tilstrækkeligt, hvis medlemsstaterne, med effektiv støtte fra EU, ikke tager hensyn til de strukturelle aspekter, som helt sikkert vil blive taget op ved vurderingen af den årsrapport, medlemsstaterne skal udarbejde (bilag III, kapitel B). Vigtigt er det, at alle oplysningskampagner i såvel EU som i tredjelande følger den samme linje.

2.7. Specificeret risikomateriale som beskrevet i bilag IV skal fjernes og bortskaffes. Det må ikke afsættes til anvendelse i levnedsmidler, foder eller kunstgødning, hvis dyrene ikke er blevet underkastet en prøve. Hertil må dog bemærkes følgende, uden at mindske pkt. 2.5's udsagnskraft:

2.7.1. ØSU finder, at bortskaffelse af distal ileum (kategori 2, litra b), kategori 3, litra b), og kategori 4, litra c)) er urealistisk og ret risikabelt, uanset hvor god uddannelsen af de ansatte i kødforarbejdningsindustrien er. Det forekommer mere sikkert at bortskaffe hele tyndtarmen.

2.7.2. Det yderst vigtige spørgsmål om prøvens pålidelighed står endnu åbent. Det vides endnu ikke, hvornår prøverne vil være disponible, og slet ikke, hvornår de vil kunne gennemføres i Europa og i tredjelande, selv om de nyligt offentliggjorte oplysninger(7) er meget opmuntrende.

2.7.3. Kun histopatologiske, immuncytokemiske og nogle immunenzymatiske post-mortem-prøver har vist sig at være pålidelige.

2.7.4. Kommissionen bør i højere grad støtte sig til det arbejde, der udføres af de europæiske TSE-forskningsnet, så den kan fremlægge bedre funderede lovgivningsforslag. Herigennem vil man nemlig kunne få fjernet en række ulogiske punkter eller "kunstgreb", som kun kan begrundes i sektorpolitiske hensyn eller særlige kommercielle interesser.

2.8. Forordningen er vag med hensyn til de stikprøver, der skal foretages af mistænkte dyr (bilag III, kapitel A), de videnskabelige referencer for undersøgelserne, deres udførlige beskrivelse og pålidelighed, kontroltypen og fortolkningen af resultaterne.

2.9. I medlemsstater eller regioner i medlemsstater, som ikke er indplaceret i kategori 1, er bestemte slagtemetoder ikke tilladt (artikel 8, stk. 3). Forordningen bør nøje fastlægge, hvilke slagtemetoder der er acceptable for at undgå uønskede fremgangsmåder (såsom at bringe hjernedele i handelen).

2.10. Hvad foder angår (artikel 9) er fodring af drøvtyggere med protein fra pattedyr effektivt forbudt.

I medlemsstater eller regioner i medlemsstater, der er indplaceret i kategori 4, er følgende forbudt i henhold til artikel 9:

- fodring af alle opdrættede dyr med protein fra pattedyr

- fodring af alle pattedyr - undtagen hunde, jf. bilag V - med protein fra drøvtyggere.

2.10.1. ØSU udlægger Kommissionens udtryk "opdrættede dyr" som kvæg.

2.10.2. Det bør begrundes, hvorfor hunde skal undtages, da man ikke har sikkerhed for, at foranstaltningen vil virke efter hensigten, hvis denne undtagelse vedtages, bl.a. fordi det foder, der findes på markedet, kan blive brugt til andre formål.

2.10.3. Det bør også begrundes, hvorfor pelsdyr, som er kødædende, ikke undtages fra ordningen.

2.10.4. Forslaget melder intet om, at det er umuligt på pålidelig vis at spore proteiner fra drøvtyggere i foder, da de nemt kan forveksles med proteiner fra andre pattedyr, og der drages heller ikke de nødvendige konsekvenser. Der skal i den forbindelse henvises til ØSU's desideratum i udtalelsen af 28. januar 1999(8).

2.11. Artikel 12 indfører begrænsninger mht. flytning af alle dyr, som mistænkes for at være angrebet af en TSE, og de pågældende dyr skal eventuelt aflives (stk. 2).

- I denne bestemmelse bør der endvidere henvises til bilag III, og dette bilag bør tilpasses, så det stemmer bedre overens med de forebyggende foranstaltninger, der nævnes i artikel 12. Den nuværende formulering af bilaget indholder selvmodsigelser mht. prøvetagning af delpopulationen.

2.12. Artikel 13, stk. 4, fastsætter, at ejerne skal kompenseres med markedsværdien af de aflivede dyr og destruerede produkter (f.eks. sæd).

- Det er ikke mere end rimeligt, at kompensationen ydes med det samme, og at der betales en strafrente, hvis den lader vente på sig.

2.12.1. Forordningen bør, i det mindste i én af betragtningerne, udtrykkeligt anføre, at EU og den pågældende medlemsstat deles om at betale denne kompensation og eventuelle strafrente.

2.13. Importeres dyrene fra lande eller regioner i lande i kategori 2, 3 og 4 (hvis disse kategorier vælges), skal de være identificeret efter et permanent identifikationssystem, således at de kan spores tilbage til moderen og oprindelsesbesætningen. Man må huske på (pkt. 2.6), at de relevante EU-bestemmelser endnu ikke anvendes overalt, og sondringen mellem kategori 3 og 4 udelukkende må tilskrives de allerede nævnte kommercielle interesser. Denne sondring kan medvirke til, at mistænkelige tilfælde ikke meldes, med de allerede nævnte følger for den offentlige sundhed.

3. Detaljeret analyse af direktivforslaget

3.1. Der er tale om en ændring af direktiv 91/68/EØF som følge af den nye forordning.

3.2. ØSU støtter Kommissionens forslag og understreger, at den foreslåede ændring bør være omsat i national lovgivning på det tidspunkt, hvor ovennævnte forordning træder i kraft.

4. Konklusion

4.1. ØSU godkender Kommissionens forslag med forbehold af følgende bemærkninger:

4.1.1. Kapitel II og III i forslaget til forordning og de dertil hørende bilag bør revideres i lyset af den klare og entydige bestemmelse i artikel 95, stk. 3, i EF-traktaten, som Kommissionen - i overensstemmelse med artikel 211 - må efterleve. Endvidere må der tages hensyn til Europa-Parlamentets beslutning om spørgsmålet, hvortil der for nylig henvistes i den resolution, der blev udarbejdet i anledning af behandlingen af Kommissionens halvårlige rapport(9).

4.1.2. Teksten til forordningsforslaget bør som helhed forbedres for at rydde de mange tvivlsspørgsmål, der rejses i ovennævnte punkter i denne udtalelse, af vejen.

4.1.3. Fristen for omsætning af direktivet i national lovgivning bør afstemmes med forordningens ikrafttræden.

Bruxelles, den 7. juli 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) The Lancet vol. 353 - 13.2.1999.

(2) Jf. anden halvårlige opfølgningsrapport om BSE - KOM(1998) 598 endelig udg., s. 33.

(3) "Symposium on Prion and lentiviral diseases", Reykjavik - Island, august 1998.

(4) EFT C 295 af 7.10.1996, s. 55.

(5) EFT C 101 af 12.4.1999. s. 89.

(6) The Lancet, vol. 353, 20.3.1999, s. 979.

(7) Talsmandstjenestens meddelelse af 25.6.1999 - PM99/42.

(8) EFT C 101 af 12.4.1999. s. 89.

(9) Beslutning A4-0083/99 vedtaget af Europa-Parlamentets udvalg om "Landbrug og Miljø" i marts 1999.

BILAG

til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse

Forkastet ændringsforslag

Følgende ændringsforslag blev forkastet under forhandlingerne:

Punkt. 2.10.3

Udgår.

Afstemningsresultat

For: 29, imod: 45, hverken for eller imod: 26.