(1)

Under energipriskrisen i 2021-2022 resulterede betydelig ustabilitet i elsektoren i leverandørkonkurser med betydelige konsekvenser for forbrugerne. Når leverandørerne ikke i tilstrækkelig grad afdækker deres elporteføljer, kan udsving i engrospriserne udsætte dem for finansielle vanskeligheder, hvilket potentielt kan føre til konkurs og overførsel af risici og omkostninger til forbrugere og andre markedsdeltagere. For at beskytte forbrugerne mod sådanne konsekvenser er det vigtigt, at leverandører, der tilbyder fastpriskontrakter, har passende afdækningsstrategier, der står i et rimeligt forhold til deres produktionsadgang, kapitalisering, eksponering for volatilitet i engrosleddet, størrelse og markedsposition.

(2)

Begrebet »afdækning« henviser til en indkøbsstrategi eller finansiel strategi, der har til formål at mindske risikoen for negative prisudsving på energimarkederne. Gennem effektiv afdækning kan leverandørerne stabilisere indkøbsomkostningerne, beskytte sig mod volatilitet på engrosmarkedet og tilbyde forbrugerne stabile og forudsigelige detailpriser. Det er vigtigt, at leverandører med betydelige fastpriskontraktporteføljer afdækker sig mod prisændringer i hele kontraktens løbetid, samtidig med at der tages højde for variationer i forbrugsmønstret.

(3)

Afdækning kan føre til øgede omkostninger, men den sikkerhed, den giver, er betydeligt mere værdifuld, da svigt inden for sektoren kan øge omkostningerne for forbrugerne ved at bringe forbrugernes forskudsbetalinger i fare og potentielt føre til dyrere alternativer. Leverandørerne bør derfor påvise, at deres strategier er i overensstemmelse med deres forretningsmodeller og ikke udgør unødige risici for forbrugerne, navnlig gennem utilstrækkelig afdækningspraksis. Konkurrencen på markedet forventes at tilskynde til omkostningsoptimering og presse omkostningerne ned for forbrugerne. Det er derfor afgørende at opretholde en robust konkurrence mellem detailleverandører for at afbøde potentielle stigninger i leverandøromkostningerne.

(4)

Selv om det grundlæggende ansvar for at udarbejde og påvise egnetheden af afdækningsstrategien ligger hos leverandøren, har de nationale tilsynsmyndigheder kompetence og forpligtelse til at håndhæve dette ansvar over for leverandørerne i henhold til artikel 18a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1711 (2).

(5)

Stresstest er en effektiv foranstaltning til at forbedre energileverandørernes modstandsdygtighed og likviditetsstyring, og i denne forbindelse anvendes en simulering, der evaluerer virkningen af forudbestemte risikofaktorer. Gennemførelse af stresstest kan bidrage til at måle en leverandørs finansielle modstandsdygtighed. Det er op til de nationale regulerende myndigheder at afgøre, om sådanne stresstest skal medtages og struktureres.

(6)

De finansielle risici, som energileverandørerne står over for, kan være tæt forbundet med den komplekse dynamik mellem de fysiske og finansielle markeder, navnlig derivatmarkederne. Et styrket samarbejde mellem energiregulerende myndigheder, tilsynsmyndigheder og myndigheder for finansielle markeder kan bidrage til at identificere tværsektorielle sårbarheder, navnlig i forbindelse med marginkrav, krav til sikkerhedsstillelse og likviditetskrav i forbindelse med handel med energiderivater.

(7)

Det er fortsat vanskeligt for energifællesskaber at engagere sig i afdækningsprodukter på centraliserede markeder. Denne situation forstærker deres eksponering for markedsudsving og forværres af drøftelser på nationalt plan om at pålægge leverandører afdækningskrav, hvilket potentielt kan forværre markedsrisiciene for leverandører i Fællesskabet uden at anerkende deres særlige omstændigheder.

(8)

Selv om medlemsstaterne har visse skønsbeføjelser med hensyn til gennemførelsen af artikel 18a i direktiv (EU) 2019/944, bør denne henstilling give vejledning om håndhævelsen af leverandørrisikostyring for at beskytte forbrugerne mod leverandørrisici og energiprischok –