(1)

I sin meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder – ny handlingsplan« (»handlingsplan for kapitalmarkedsunionen«) meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at fremsætte et lovgivningsforslag om oprettelse af en kontinuerlig elektronisk datastrøm, som skulle give et samlet overblik over priserne på og mængden af egenkapital og egenkapitallignende finansielle instrumenter, der handles i hele Unionen på tværs af handelspladser (»konsolideret løbende handelsinformation«). I sine konklusioner af 2. december 2020 om Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen opfordrede Rådet Kommissionen til at stimulere øget investeringsaktivitet i Unionen ved at forbedre datatilgængeligheden og -gennemsigtigheden ved yderligere at vurdere, hvordan hindringerne for etablering af konsolideret løbende handelsinformation i Unionen kan fjernes.

(2)

I sin meddelelse af 19. januar 2021 med titlen »EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed« bekræftede Kommissionen sin hensigt om at forbedre, forenkle og yderligere harmonisere rammerne for gennemsigtighed på værdipapirmarkederne som led i revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (3). Som led i bestræbelserne på at styrke euroens internationale rolle meddelte Kommissionen endvidere, at en sådan reform ville omfatte udformning og gennemførelse af konsolideret løbende handelsinformation, navnlig ved udstedelsen af erhvervsobligationer, for at øge den sekundære handel med gældsinstrumenter denomineret i euro.

(3)

Sideløbende med revisionen af direktiv 2014/65/EU ændres forordning (EU) nr. 600/2014 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/791 (4), som fjerner de vigtigste hindringer for fremkomsten af konsolideret løbende handelsinformation. Ved den nævnte forordning indføres der obligatorisk levering af data til udbyderen af konsolideret løbende handelsinformation, og datakvaliteten forbedres, bl.a. ved harmonisering af synkroniseringen af forretningsurene. Derudover indføres der forbedringer af handelsforpligtelserne og forbud mod at modtage betaling for udførelse af ordrer fra visse kunder på et bestemt handelssted eller videresendelse af disse kunders ordrer til tredjemand med henblik på udførelse heraf på et bestemt handelssted (»betaling for ordreflow«). Eftersom direktiv 2014/65/EU også indeholder bestemmelser om den konsoliderede løbende handelsinformation og gennemsigtighed, bør ændringerne af forordning (EU) nr. 600/2014 afspejles i direktiv 2014/65/EU.

(4)

I henhold til artikel 1, stk. 7, i direktiv 2014/65/EU skal systemer og faciliteter, hvor flere tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter kan interagere (»multilaterale systemer«), anvendes i overensstemmelse med kravene vedrørende regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) eller organiserede handelsfaciliteter (OHF'er). Markedspraksis, som dokumenteret af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5), i dens endelige rapport af 23. marts 2021 om, hvordan organiserede handelsfaciliteter fungerer, har imidlertid vist, at princippet om multilateral handelsaktivitet, der kræver tilladelse, ikke er blevet overholdt i Unionen, hvilket har ført til ulige vilkår mellem multilaterale systemer, der har fået tilladelse som et reguleret marked, en MHF eller en OHF, og multilaterale systemer, der ikke har fået en sådan tilladelse. Dertil kommer, at denne situation har skabt retsusikkerhed for visse markedsdeltagere med hensyn til de reguleringsmæssige forventninger til sådanne multilaterale systemer. For at give markedsdeltagerne klarhed, sikre lige konkurrencevilkår, forbedre det indre markeds funktion og sikre ensartet anvendelse af kravet om, at hybride systemer kun må udføre multilaterale handelsaktiviteter, hvis de har fået tilladelse som et reguleret marked, en MHF eller en OHF, bør indholdet af artikel 1, stk. 7, i direktiv 2014/65/EU flyttes fra direktiv 2014/65/EU til forordning (EU) nr. 600/2014. I betragtning af at multilaterale systemer fjernes fra anvendelsesområdet for artikel 1, stk. 7, i direktiv 2014/65/EU og medtages i anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 600/2014, er det også hensigtsmæssigt at flytte definitionen af »multilateralt system« til nævnte forordning.

(5)

Artikel 2, stk. 1, litra d), nr. ii), i direktiv 2014/65/EU undtager personer, der handler for egen regning, fra kravet om tilladelse som investeringsselskab eller kreditinstitut, medmindre de pågældende personer er medlemmer af eller deltagere på et reguleret marked eller en MHF eller har direkte elektronisk adgang til en markedsplads. Ikkefinansielle enheder, der er medlemmer af eller deltagere på et reguleret marked eller en MHF med henblik på at udføre transaktioner med hensyn til likviditetsstyring eller med henblik på at reducere de risici, der er direkte knyttet til den forretningsmæssige aktivitet eller likviditetsfinansieringsaktiviteten, bør ikke være underlagt krav om tilladelse som investeringsselskab, da et sådant krav ville være uforholdsmæssigt. Med hensyn til direkte elektronisk adgang til en markedsplads kræves det i henhold til artikel 17, stk. 5, og artikel 48, stk. 7, i direktiv 2014/65/EU, at udbydere af direkte elektronisk adgang har tilladelse som investeringsselskaber eller kreditinstitutter. Investeringsselskaber eller kreditinstitutter, der giver direkte elektronisk adgang, er ansvarlige for at sikre, at deres kunder opfylder kravene i artikel 17, stk. 5, og artikel 48, stk. 7, i direktiv 2014/65/EU. Denne gatekeeperfunktion er effektiv og gør det unødvendigt for kunder hos udbyderen af direkte elektronisk adgang, herunder personer, der handler for egen regning, at blive omfattet af direktiv 2014/65/EU. Desuden vil en fjernelse af dette krav bidrage til lige vilkår mellem, på den ene side, personer, der er etableret i Unionen, og, på den anden side, personer, der er etableret i et tredjeland, og som får adgang til EU-markedspladser via direkte elektronisk adgang, for hvilke direktiv 2014/65/EU ikke kræver tilladelse.

(6)

I henhold til artikel 18, stk. 7, i direktiv 2014/65/EU skal MHF'er og OHF'er have mindst tre materielt aktive medlemmer eller brugere. Det krav bør gælde for alle multilaterale systemer. Kravet bør derfor udvides til at omfatte regulerede markeder.

(7)

I henhold til direktiv 2014/65/EU skal et investeringsselskab kun betragtes som en systematisk internalisator, når det anses for at udføre sine aktiviteter på et organiseret, hyppigt, systematisk og væsentligt grundlag, eller når det vælger at være omfattet af ordningen for systematisk internalisering. Et hyppigt, systematisk og væsentligt grundlag bestemmes ud fra kvantitative kriterier. Dette har ført til en uforholdsmæssig stor byrde for investeringsselskaberne, der skal foretage vurderingen, og for ESMA, som skal offentliggøre data med henblik på vurderingen. Vurderingen på grundlag af de nævnte kriterier bør derfor erstattes af en kvalitativ vurdering. I betragtning af at forordning (EU) nr. 600/2014 ændres for at udelukke systematiske internalisatorer fra anvendelsesområdet for kravene om førhandelsgennemsigtighed for andre instrumenter end aktieinstrumenter, bør den kvalitative vurdering af systematiske internalisatorer kun gælde for aktieinstrumenter. Det bør dog være muligt for et investeringsselskab at vælge at blive en systematisk internalisator for andre instrumenter end aktieinstrumenter.

(8)

Artikel 27, stk. 3 og 6, i direktiv 2014/65/EU indeholder krav om, at handelssteder skal offentliggøre rapporter med en liste over oplysninger om pligten til at udføre ordrer på de for kunden gunstigste betingelser (»best execution«). Dokumentation og feedback fra interessenter har vist, at disse rapporter sjældent læses og ikke gør det muligt for investorer eller andre brugere af disse rapporter at foretage meningsfulde sammenligninger på grundlag af oplysningerne i rapporterne. Som følge heraf suspenderedes ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/338 (6) indberetningskravet i henhold til artikel 27, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU i to år, således at dette krav kunne tages op til fornyet overvejelse. Ved forordning (EU) 2024/791 er forordning (EU) nr. 600/2014 blevet ændret for at fjerne hindringerne for fremkomsten af konsolideret løbende handelsinformation. De data, som den konsoliderede løbende handelsinformation forventes at sprede, er bedste europæiske bud og udbudspris, efterhandelsoplysninger om transaktioner i aktier og exchange-traded funds (ETF'er) og efterhandelsoplysninger om transaktioner i obligationer og derivater, der handles »over the counter« (OTC-derivater). Disse oplysninger kan bruges til at bevise best execution. Indberetningskravet i artikel 27, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU vil derfor ikke længere være relevant og bør fjernes.

(9)

Artikel 27 i direktiv 2014/65/EU indeholder også mere generelle bestemmelser om best execution. De nationale kompetente myndigheders forskellige fortolkninger af nævnte artikel har imidlertid ført til forskellige tilgange til anvendelsen af best execution-krav og til tilsyn med markedspraksis. Den pågældende forskel er særlig tydelig i de forskellige måder, hvorpå praksisser i forbindelse med modtagelse af betaling for ordreflow reguleres i Unionen. Forordning (EU) 2024/791 om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 forbyder investeringsselskaber at modtage en sådan betaling i hele Unionen. Tilbagemeldinger fra regeludstedere og interessenter har imidlertid vist, at best execution-krav til professionelle kunder også kunne behøve en yderligere præcisering. ESMA bør derfor udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for de kriterier, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen og vurderingen af, om ordreudførelsespolitikken i henhold til artikel 27, stk. 5 og 7, i direktiv 2014/65/EU fungerer efter hensigten, under hensyntagen til forskellen mellem detailkunder og professionelle kunder.

(10)

Om konsolideret løbende handelsinformation fungerer korrekt, afhænger af kvaliteten af de data, som udbyderen af konsolideret løbende handelsinformation modtager. Ved forordning (EU) nr. 600/2014 er der fastsat datakvalitetskrav, som dataleverandører bør overholde. For at sikre, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF eller en OHF, og regulerede markeder effektivt opfylder disse krav, bør medlemsstaterne kræve, at sådanne investeringsselskaber, markedsoperatører og regulerede markeder har indført de nødvendige ordninger til at gøre dette.

(11)

Modtagelse af data af høj kvalitet er af afgørende betydning for, at konsolideret løbende handelsinformation og det indre marked kan fungere, og kræver, at alle dataleverandører og udbyderen af konsolideret løbende handelsinformation tidsstempler deres data på en synkroniseret måde, og dermed at de synkroniserer deres forretningsure. Ved forordning (EU) 2024/791 er forordning (EU) nr. 600/2014 derfor blevet ændret for at udvide dette krav, som i henhold til direktiv 2014/65/EU kun finder anvendelse på markedspladser og deres medlemmer, deltagere eller brugere, til også at omfatte systematiske internalisatorer, udpegede offentliggørelsesenheder, godkendte offentliggørelsesordninger og udbydere af konsolideret løbende handelsinformation. Eftersom dette krav nu er fastsat i forordning (EU) nr. 600/2014, kan det udgå af direktiv 2014/65/EU.

(12)

Inden for rammerne af reguleringen af Unionens markeder for finansielle instrumenter overvåges mange væsentlige krav i forordning (EU) nr. 600/2014, og der pålægges sanktioner og foranstaltninger på nationalt plan i overensstemmelse med artikel 69 og 70 i direktiv 2014/65/EU. Ved forordning (EU) 2024/791 ændres forordning (EU) nr. 600/2014, så den omfatter nye regler om volumenbegrænsningsmekanismen, om obligatoriske bidrag bestående af data til udbyderen af den konsoliderede løbende handelsinformation, om de datakvalitetsstandarder, som bidragsydere er omfattet af, og om forbud mod at modtage betaling for ordreflow. Da de nationale myndigheder er ansvarlige for tilsynet med de relevante enheder, bør disse nye materielle krav føjes til listen i direktiv 2014/65/EU over bestemmelser, for hvilke medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner på nationalt plan.

(13)

Direktiv 2014/65/EU indeholder regler, der kræver, at markedspladser iværksætter mekanismer med henblik på at begrænse en uforholdsmæssigt stor volatilitet på markederne, navnlig handelsstop og prisintervaller. De ekstreme omstændigheder på markederne for energiderivater og for råvarederivater under energikrisen i 2022 har imidlertid medført yderligere kontrol af disse mekanismer og vist, at der mangler gennemsigtighed med hensyn til de relevante EU-markedspladsers aktivering af disse mekanismer, som fremhævet i ESMA's svar af 22. september 2022 på Kommissionens anmodning om rådgivning med henblik på at imødegå den uforholdsmæssigt store volatilitet på markederne for energiderivater. Markedsdeltagerne ville drage fordel af yderligere oplysninger og større gennemsigtighed om de omstændigheder, der fører til standsning eller begrænsning af handelen, og om de principper, som regulerede markeder skal tage i betragtning for fastlæggelse af de vigtigste tekniske parametre for standsning eller begrænsning af handelen. ESMA bør ved hjælp af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder fastlægge de principper, som de regulerede markeder skal tage i betragtning for fastlæggelse af de vigtigste tekniske parametre for standsning eller begrænsning af handelen. Da det er vigtigt at sikre korrekt handel, bør de regulerede markeder bevare vide skønsbeføjelser med hensyn til, hvilke mekanismer der skal anvendes, og hvilke parametre der skal fastsættes for de pågældende mekanismer. Desuden bør de nationale kompetente myndigheder nøje overvåge markedspladsers brug af disse mekanismer og om nødvendigt gøre brug af deres tilsynsbeføjelser.

(14)

Efter energikrisen i 2022 og de højere og hyppigere margin calls og den ekstreme volatilitet som følge heraf er det berettiget at foretage en omfattende vurdering af hensigtsmæssigheden af den overordnede ramme for markeder for råvarederivater, for markeder for emissionskvoter og for markeder for derivater af emissionskvoter. En sådan vurdering bør have et strategisk fokus og tage hensyn til likviditeten og den korrekte funktion af markederne for råvarederivater, emissionskvoter og derivater af emissionskvoter i Unionen for at sikre, at den ramme, der regulerer disse markeder, er egnet til formålet, med henblik på at lette energiomstillingen og sikre fødevaresikkerheden og markedernes evne til at modstå eksterne chok. Kommissionen bør i forbindelse med sin analyse også tage hensyn til, at markederne for råvarederivater spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at markedsdeltagerne kan håndtere de risici, der følger af deres forretningsaktiviteter, på passende vis, og at det er meget vigtigt at fastsætte de rette parametre for at sikre, at Unionen har konkurrencedygtige markeder for likvide råvarederivater, der sikrer Unionens strategiske autonomi og gennemførelsen af den europæiske grønne pagt. Med disse mål for øje bør Kommissionen først vurdere, om ordningerne for positionslofter og positionsforvaltningskontrol har bidraget til at forebygge markedsmisbrug og støtte korrekte prisfastsættelses- og afviklingsbetingelser. Denne vurdering bør også fastslå, i hvilket omfang spirende markeder for energiderivater har kunnet udvikle sig i Unionen.

For det andet bør Kommissionen vurdere kriterierne for fastlæggelse af, hvornår en aktivitet skal anses for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet på koncernniveau, under hensyntagen til den samlede likviditet på og den korrekte funktion af markederne for råvarederivater, emissionskvoter og derivater af emissionskvoter. Energiselskaber påtager sig i stigende grad rollen som prisstillere på markederne for energiderivater. Kommissionen bør derfor tage hensyn til den samlede virkning af undtagelsen vedrørende accessoriske aktiviteter ved ikke kun at se på tilladelsen, men også på virkningen af de tilsynsmæssige krav som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (7) og clearing-, margin- og sikkerhedsstillelsesforpligtelserne som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (8). For det tredje bør Kommissionen vurdere, i hvilket omfang transaktionsdata på markeder for råvarederivater eller for derivater af emissionskvoter kan indsamles i en enkelt indsamlingsenhed og harmoniseres på tværs af forordning (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår antallet af datafelter, format, indsendelsesteknologier, tekniske anerkendelsesprocesser og datamodtagere. Den enkelte indsamlingsenhed kan være udbyderen af konsolideret løbende handelsinformation for derivater. Kommissionen bør vurdere, hvilke transaktionsdata der vil være relevante for offentligheden, og hvordan disse transaktionsdata bedst formidles.

(15)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der udarbejdes af ESMA med hensyn til: de kriterier, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen og vurderingen af, om ordreudførelsespolitikken fungerer efter hensigten; de principper, som regulerede markeder skal tage i betragtning, når de etablerer deres mekanismer til at standse eller begrænse handelen; og de oplysninger, som regulerede markeder skal fremlægge, om de omstændigheder, der fører til, at handelen standses eller begrænses, herunder de parametre for standsning af handelen, som regulerede markeder skal indberette til de kompetente myndigheder. Kommissionen bør vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(16)

Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre gennemsigtigheden på markeder for finansielle instrumenter og at styrke Unionens kapitalmarkeders internationale konkurrenceevne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(17)

Direktiv 2014/65/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 7, udgår.

2)

Artikel 2, stk. 1, litra d), nr. ii), affattes således:

3)

I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 27 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 31, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber og markedsoperatører, der driver en MHF eller en OHF, har indført ordninger, der sikrer, at de opfylder de datakvalitetsstandarder, der er fastsat i artikel 22b i forordning (EU) nr. 600/2014.«

6)

I artikel 47, stk. 1, tilføjes følgende litraer:

7)

I artikel 48 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 49, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»For så vidt angår aktier med et internationalt identifikationsnummer for værdipapirer (ISIN) udstedt uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller aktier, der har et EØS-ISIN-nummer, og som handles på en markedsplads i et tredjeland i den lokale valuta eller i en valuta, som ikke er en EØS-valuta, som omhandlet i artikel 23, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 600/2014, for hvilke det handelssted, der er det mest relevante marked med hensyn til likviditet, befinder sig i et tredjeland, kan regulerede markeder fastsætte samme ticksize, som gælder for det pågældende handelssted.«

9)

Artikel 50 udgår.

10)

I artikel 57 foretages følgende ændringer:

11)

I artikel 58 foretages følgende ændringer:

12)

Artikel 70, stk. 3, ændres således:

13)

I artikel 90 tilføjes følgende stykke:

(*1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1833 af 14. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår præcisering af kriterierne for fastlæggelse af, hvornår en aktivitet skal anses for at være accessorisk i forhold til hovederhvervet på koncernniveau (EUT L 372 af 20.10.2021, s. 1).« "