(1)

Den Russiske Føderations uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine og den hidtil usete reduktion af naturgasforsyningerne fra Den Russiske Føderation til medlemsstaterne truer Unionens og dens medlemsstaters forsyningssikkerhed. Samtidig har anvendelsen af gasforsyningen som våben og Den Russiske Føderations manipulation af markederne gennem forsætlige afbrydelser af gasstrømmene ført til voldsomme stigninger i energipriserne i Unionen, hvilket ikke blot bringer Unionens økonomi i fare, men også i alvorlig grad undergraver forsyningssikkerheden.

(2)

Denne situation kræver, at Unionen reagerer stærkt og koordineret for at beskytte sine borgere og sin økonomi mod uforholdsmæssigt høje og manipulerede markedspriser og for at sikre, at der leveres gas på tværs af grænserne til alle forbrugere, der har behov for det, også i situationer med knaphed på gas. For at mindske afhængigheden af naturgasforsyninger fra Den Russiske Føderation og nedbringe de uforholdsmæssigt høje priser er en bedre koordinering af gasindkøb fra eksterne leverandører af afgørende betydning.

(3)

I henhold til artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan Rådet på forslag af Kommissionen og i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet. Den høje risiko for et fuldstændigt stop for gasforsyninger fra Den Russiske Føderation og den ekstreme stigning i energipriserne, der underminerer Unionens økonomi, udgør sådanne alvorlige vanskeligheder.

(4)

Kommissionen bebudede i sin meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »REPowerEU-planen« oprettelsen af en EU-indkøbsplatform for energi i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på fælles indkøb af gas, flydende naturgas (LNG) og brint. Denne plan blev godkendt af Det Europæiske Råd den 30. og 31. maj 2022. Som led i REPowerEU-planen fremlagde Kommissionen også strategien for EU's eksterne engagement på energiområdet, som forklarer, hvordan Unionen støtter en global, ren og retfærdig energiomstilling for at sikre bæredygtig, sikker og økonomisk overkommelig energi, herunder gennem diversificering af Unionens energiforsyning, navnlig ved at forhandle politiske tilsagn med eksisterende eller nye gasleverandører om at øge gasleverancerne og således erstatte russiske gasleverancer til Europa.

(5)

EU's indkøbsplatform for energikan spille en central rolle med hensyn til at søge gensidigt fordelagtige partnerskaber, der bidrager til forsyningssikkerheden og fører til lavere importpriser på gas indkøbt fra tredjelande, idet Unionens kollektive vægt udnyttes fuldt ud. Øget internationalt opsøgende arbejde over for leverandører af gas (både via rørledninger og LNG) samt fremtidens leverandører af grøn brint er afgørende til dette formål. Navnlig vil en langt stærkere koordinering med og mellem medlemsstaterne over for tredjelande via EU's indkøbsplatform for energi sikre, at Unionens kollektive vægt udnyttes mere effektivt.

(6)

Da der fortsat er alvorlige vanskeligheder med at garantere forsyningssikkerheden, bør fælles indkøb bidrage til at sikre virksomheder overalt i medlemsstaterne mere lige adgang til nye eller supplerende gaskilder samt til gavn for de endelige forbrugere at bidrage til at sikre lavere priser end dem, der ellers ville have været gældende for dem, der individuelt køber gassen gennem serviceleverandøren.

(7)

Fælles indkøb kan medføre en mere fordelagtig behandling af eller støtte til forsyning med vedvarende gasser såsom biomethan og brint, i det omfang de kan tilføres gassystemet på en sikker måde, og til forsyning med gas, som ellers ville blive lukket ud eller afbrændt. I mangel af et formelt retligt krav i nogen relevant jurisdiktion vil virksomheder, der indgår kontrakter i henhold til denne forordning, kunne anvende FN's »Oil and Gas Methane Partnership 2.0 reporting framework« til at måle, rapportere og verificere methanemissioner i forsyningskæden til Unionen.

(8)

Den nye mekanisme, der udvikles i henhold til denne forordning, bør bestå af to trin. Det første skridt er, at naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen, aggregerer deres gasefterspørgsel gennem en serviceleverandør, som Kommissionen har indgået kontrakt med. Dette vil gøre det muligt for gasleverandører at afgive tilbud på grundlag af store aggregerede mængder i stedet for at afgive mange mindre tilbud til købere, der tager kontakt til dem individuelt. Det andet skridt er, at naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen, hver for sig eller på koordineret vis sammen med andre kan indgå kontrakter om gasindkøb med naturgasleverandører eller -producenter, der har matchet den aggregerede efterspørgsel.

(9)

Da der fortsat er alvorlige vanskeligheder med at garantere forsyningssikkerheden, bør efterspørgselsaggregering og fælles indkøb bidrage til at sikre virksomheder overalt i medlemsstaterne mere lige adgang til nye eller supplerende gaskilder samt til gavn for de endelige forbrugere at bidrage til at sikre lavere priser, end hvad der ellers ville være tilfældet, for virksomheder, der køber gassen gennem serviceleverandøren. En første henvisning til muligheden for en meget begrænset form for fælles indkøb af gas til balanceringsformål er allerede medtaget i Kommissionens forslag til forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint. Nævnte forslag er imidlertid fra før Den Russiske Føderations angrebskrig mod Ukraine. Desuden indeholdt nævnte forslag ikke et detaljeret koncept, men vedrørte kun transmissionssystemoperatørernes meget specifikke behov for energibalancering. Da der er behov for en øjeblikkelig og langt mere omfattende løsning på problemet med manglende strukturer for koordinerede indkøb af gas, er det hensigtsmæssigt at foreslå en midlertidig hurtig løsning.

(10)

Efterspørgselsaggregering og fælles indkøb kan derfor styrke solidariteten i Unionen i forbindelse med indkøb og distribution af gas. I en ånd af solidaritet bør fælles indkøb navnlig støtte de virksomheder, der tidligere udelukkende eller hovedsagelig købte gas fra russiske leverandører, ved at hjælpe dem med at opnå forsyninger fra alternative naturgasleverandører på fordelagtige vilkår som følge af efterspørgselsaggregering og fælles indkøb.

(11)

Efterspørgselsaggregering og fælles indkøb bør bidrage til at fylde gaslagerfaciliteterne op i den nuværende nødsituation, i tilfælde af at størstedelen af de europæiske gaslagerfaciliteter er udtømt efter den kommende vinter. Desuden bør disse foranstaltninger bidrage til indkøb af gas på en mere koordineret måde i en ånd af solidaritet.

(12)

Det er derfor nødvendigt i største hast og midlertidigt at iværksætte efterspørgselsaggregering og fælles indkøb. Dette vil gøre det muligt hurtigt at etablere en serviceleverandør, der kan muliggøre aggregering af efterspørgslen. Den serviceleverandør, som Kommissionen indgår kontrakt med, vil kun have nogle grundlæggende funktioner, og den proces, som serviceleverandøren tilrettelægger, vil kun have obligatoriske elementer vedrørende deltagelse i aggregeringen af efterspørgslen, men vil endnu ikke omfatte en obligatorisk koordinering af kontraktbetingelserne eller en forpligtelse til at afgive bindende tilbud om køb af gas gennem serviceleverandøren.

(13)

Naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder bør ikke pålægges noget krav om at købe gas gennem serviceleverandøren ved at indgå gasforsyningskontrakter eller aftalememoranda med de gasleverandører eller -producenter, der har matchet den aggregerede efterspørgsel. Naturgasvirksomheder eller gasforbrugende virksomheder opfordres imidlertid kraftigt til at undersøge former for samarbejde, der er forenelige med konkurrenceretten, og til at gøre brug af serviceleverandøren med henblik på fuldt ud at høste udbyttet af fælles indkøb. Der kunne derfor udvikles en mekanisme mellem serviceleverandøren og de deltagende virksomheder, der fastsætter de vigtigste betingelser for, hvornår de deltagende virksomheder forpligter sig til at købe den gas, der matcher den aggregerede efterspørgsel.

(14)

Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne har et klart billede af de planlagte og indgåede gasforsyningskontrakter i hele Unionen for at kunne vurdere, om målene om forsyningssikkerhed og energisolidaritet opfyldes. Virksomhederne eller medlemsstaternes myndigheder bør derfor underrette Kommissionen og de medlemsstater, hvor disse virksomheder er etableret, om store planlagte gasindkøb på over 5 TWh pr. år. Dette bør navnlig gælde for grundlæggende oplysninger om nye eller fornyede kontrakter. Kommissionen bør derfor have mulighed for at udstede henstillinger til naturgasvirksomhederne i de relevante medlemsstater, navnlig hvis yderligere koordination kan få det fælles indkøb til at fungere bedre, eller hvis afgivelsen af et tilbud om indkøb af gas eller planlagte gasindkøb kan have en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden, det indre marked eller energisolidariteten. Udstedelsen af en henstilling bør ikke forhindre naturgasselskaber eller myndigheder i de relevante medlemsstater i at gå videre med forhandlingerne i mellemtiden.

(15)

Medlemsstaterne bør hjælpe Kommissionen med at vurdere, om de relevante gasindkøb øger forsyningssikkerheden i Unionen og er forenelige med princippet om energisolidaritet. Der bør derfor oprettes et ad hoc-styringsråd bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen, som skal hjælpe med koordineringen af denne vurdering.

(16)

Processen for aggregering af efterspørgslen med henblik på fælles indkøb bør udføres af en passende serviceleverandør. Kommissionen bør derfor via en udbudsprocedure i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (1) indgå kontrakt med en serviceleverandør, som kan udvikle et passende IT-værktøj og tilrettelægge processen for aggregering af efterspørgslen. Der kan eventuelt opkræves gebyrer fra deltagerne i det fælles indkøb til dækning af driftsomkostningerne.

(17)

Ved tildelingen af adgangsrettigheder til udbuddet blandt virksomheder, der aggregerer efterspørgslen, bør serviceleverandøren anvende metoder, der ikke forskelsbehandler mellem mindre og større deltagere i aggregeringen af efterspørgslen, og som bør være rimelige uanset de gasmængder, som de enkelte virksomheder anmoder om. F.eks. bør serviceleverandøren tildele adgangsrettigheder i forhold til de gasmængder, som de enkelte virksomheder har erklæret at købe for den givne leveringstid og -destination. Dette kan være relevant i tilfælde, hvor udbuddet ikke i tilstrækkelig grad dækker efterspørgslen på EU-markedet.

(18)

Efterspørgselsaggregering og indkøb af naturgas er komplekse processer, hvor der skal tages hensyn til forskellige elementer, som ikke er begrænset til priser, men også omfatter mængder, leveringspunkter og andre parametre. Den udvalgte serviceleverandør bør derfor have den nødvendige erfaring med at forvalte og aggregere indkøb af naturgas eller tilknyttede tjenester på EU-plan. Desuden er efterspørgselsaggregering og indkøb af naturgas et afgørende element for at sikre gasforsyningssikkerheden og værne om princippet om energisolidaritet i Unionen.

(19)

Beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger er af allerstørste betydning, når oplysninger stilles til rådighed for Kommissionen, medlemmerne af ad hoc-styringsrådet eller den serviceleverandør, der opretter eller forvalter IT-værktøjet til aggregering af efterspørgslen. Kommissionen bør derfor anvende effektive instrumenter til at beskytte disse oplysninger mod uautoriseret adgang og cybersikkerhedsrisici. Personoplysninger, der kan behandles som led i efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) og (EU) 2018/1725 (3).

(20)

Fælles indkøb kan antage forskellige former. Det kan finde sted gennem udbud eller auktioner, der organiseres af den serviceleverandør, som aggregerer efterspørgslen fra naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder, med henblik på potentielt at matche den med tilbud fra naturgasleverandører eller -producenter ved hjælp af et IT-værktøj.

(21)

Et af målene med efterspørgselsaggregering og fælles indkøb er at mindske risikoen for unødvendige prisstigninger som følge af, at flere virksomheder byder på den samme gastranche. Sikringen af, at de endelige forbrugere opnår de fulde fordele ved fælles indkøb, afhænger i sidste ende af de beslutninger, som virksomhederne selv træffer. Store virksomheder bør, selv om de kan sælge gassen til højere priser, forhindres i at gøre det. Virksomheder, der nyder godt af lavere priser for køb af gas via fælles indkøb, bør videregive disse fordele til forbrugerne. Videregivelsen af lavere priser vil være et vigtigt succeskriterium for fælles indkøb, da det er afgørende for forbrugerne.

(22)

Efterspørgselsaggregering og fælles indkøb bør være åben for naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen. Fælles indkøb kan især også være til gavn for industrielle forbrugere, som anvender gas intensivt i deres produktionsprocesser, f.eks. producenter af gødning, stål, keramik og glas, ved at sætte dem i stand til at samle deres efterspørgsel, indgå kontrakter om gas- og LNG-ladninger og strukturere forsyningen i overensstemmelse med deres særlige behov. Der bør være gennemsigtige regler for, hvordan man tilslutter sig processen med at tilrettelægge fælles indkøb, hvis åbenhed bør sikres.

(23)

Åbning af efterspørgselsaggregering og fælles indkøb for også Vestbalkan og de tre associerede østlige partnerskabslande er et erklæret politisk mål for Unionen. Virksomheder, der er etableret i energifællesskabets kontraherende parter, bør derfor have mulighed for at deltage i efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, der er fastsat ved denne forordning, forudsat at de nødvendige ordninger er på plads.

(24)

Det er nødvendigt at mindske Unionens afhængighed af gas, der leveres fra Den Russiske Føderation. Virksomheder, der kontrolleres af Den Russiske Føderation eller russiske fysiske eller juridiske personer eller virksomheder, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger på grundlag af artikel 215 i TEUF, eller som ejes eller kontrolleres af andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive foranstaltninger, bør derfor udelukkes fra at deltage i fælles indkøb og fra at tilrettelægge processen med fælles indkøb.

(25)

For at forhindre at målet om diversificering fra gas leveret fra Den Russiske Føderation trues eller sættes over styr som følge af, at virksomheder eller andre organer, der kontrolleres af russiske fysiske eller juridiske personer eller virksomheder, der er etableret i Den Russiske Føderation, deltager i efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, bør disse enheders deltagelse også udelukkes.

(26)

Desuden bør naturgas med oprindelse i Den Russiske Føderation ikke være omfattet af fælles indkøb. Med henblik herpå bør naturgas, der indføres til medlemsstaterne eller energifællesskabets kontraherende parter gennem specifikke indgangssteder, ikke være omfattet af fælles indkøb, da naturgas med oprindelse i Den Russiske Føderation sandsynligvis vil komme ind i medlemsstaterne eller energifællesskabets kontraherende parter gennem disse indgangssteder.

(27)

Virksomheder, der deltager i fælles indkøb af gas, kan have behov for finansielle garantier, der tager højde for en situation, hvor en eller flere af virksomhederne ikke er i stand til at betale for den endelige mængde, der indgås kontrakt om. Medlemsstaterne eller andre interessenter kan yde finansiel støtte, herunder garantier, til deltagere i fælles indkøb. Finansiel støtte bør ydes i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler, herunder de midlertidige rammebestemmelser for krisestøtte, der er vedtaget af Kommissionen den 23. marts 2022, som ændret den 28. oktober 2022, hvor det er relevant.

(28)

Opfyldning af gaslagerfaciliteterne er afgørende for at sikre forsyningssikkerheden i Unionen. På grund af faldet i naturgasforsyningerne fra Den Russiske Føderation kan medlemsstaterne få problemer med at fylde gaslagerfaciliteterne med henblik på at sikre gasforsyningssikkerheden for vinteren 2023/2024 som foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 (4). Udnyttelse af serviceleverandørens mulighed for aggregering af efterspørgslen kan hjælpe medlemsstaterne med at mindske disse udfordringer. Det kan inden for rammerne af konkurrenceretten navnlig støtte en koordineret forvaltning af fyldning og oplagring med henblik på den næste fyldningssæson og undgå de uforholdsmæssigt høje prisstigninger, der bl.a. skyldes ukoordineret fyldning af lagre.

(29)

For at sikre at fælles indkøb bidrager til opfyldning af gaslagerfaciliteterne i overensstemmelse med de mellemliggende mål, der er fastsat i forordning (EU) 2022/1032, bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder under deres jurisdiktion anvender den proces, som serviceleverandøren tilrettelægger, som en mulig metode til at leve op til fyldningsmålene.

(30)

I henhold til forordning (EU) 2022/1032 skal medlemsstaterne sikre, at deres gaslagerfaciliteter er 90 % fyldt senest den 1. november 2023. Dette mål er højere end målet for den 1. november 2022 (80 %). Fælles indkøb kan hjælpe medlemsstaterne til at opfylde dette nye mål. I den forbindelse bør medlemsstaterne kræve, at indenlandske virksomheder anvender serviceleverandøren til at aggregere efterspørgslen og således sikre tilstrækkeligt store gasmængder med henblik på at mindske risikoen for, at deres gaslagerfaciliteter ikke kan fyldes. Medlemsstaterne bør kræve, at deres virksomheder deltager i processen for aggregering af efterspørgslen med mængder svarende til mindst 15 % af deres mål for lagerfyldning for næste år svarende til ca. 13,5 mia. m3 for hele Unionen. Medlemsstater uden underjordiske gaslagerfaciliteter på deres område bør deltage i processen for aggregering af efterspørgslen med mængder svarende til 15 % af deres byrdefordelingsforpligtelse i henhold til artikel 6c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (5).

(31)

Ved efterspørgselsaggregering og fælles indkøb foreskrives ikke forvaltning af gaslagerfaciliteter, herunder strategiske gaslagerfaciliteter, og forordning (EU) 2017/1938 og (EU) 2022/1032 berøres ikke heraf.

(32)

For effektivt at udnytte mekanismen for fælles indkøb og indgå gasaftaler med leverandører, der tilbyder gas til serviceleverandøren, bør virksomhederne kunne koordinere købsbetingelserne, f.eks. mængder, gaspriser, leveringssteder og -tidspunkt, inden for rammerne af EU-retten. Virksomheder, der deltager i et gasindkøbskonsortium, bør dog sikre, at de oplysninger, der udveksles direkte eller indirekte, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå det tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 101 i TEUF. Desuden bør bestemmelserne om gennemsigtighed og forvaltning i denne forordning sikre, at indkøbskonsortiets kontrakter ikke bringer forsyningssikkerheden eller energisolidariteten i fare, navnlig hvis medlemsstaterne er direkte eller indirekte involveret i indkøbsprocessen.

(33)

Selv om der kan oprettes mere end ét gasindkøbskonsortium, vil den mest effektive løsning være at oprette et enkelt gasindkøbskonsortium, der omfatter så mange virksomheder som muligt, der kan aggregere efterspørgslen gennem serviceleverandøren, og som er udformet på en måde, der er forenelig med EU-konkurrenceretten. Desuden bør koncentrationen i ét enkelt gasindkøbskonsortium betyde en styrkelse af EU's forhandlingsposition på markedet, hvilket vil medføre fordelagtigere vilkår, som mindre virksomheder næppe ville kunne opnå alene eller i tilfælde af fragmenteret handling.

(34)

Etablering og iværksættelse af gasindkøbskonsortier i henhold til denne forordning bør ske i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler som gældende under de nuværende ekstraordinære markedsforhold. Kommissionen har tilkendegivet, at den er rede til at vejlede virksomhederne i udformningen af et sådant gasindkøbskonsortium og til at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (6) om, at artikel 101 og 102 i TEUF ikke finder anvendelse, såfremt der indarbejdes og overholdes relevante garantier. Kommissionen har også erklæret sig rede til at yde uformel vejledning til virksomheder, der deltager i andre konsortier, og som står over for usikkerhed med hensyn til vurderingen af om et eller flere elementer i deres fælles indkøbsordning er i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler.

(35)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går foranstaltningerne om efterspørgselsaggregering og fælles indkøb ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå deres mål, da disse foranstaltninger vil blive gennemført på frivillig basis — med kun én begrænset undtagelse for så vidt angår obligatorisk deltagelse i aggregering af efterspørgslen med henblik på opfyldning af gaslagerfaciliteter — og de private virksomheder vil udgøre parterne i de kontrakter om gasforsyning, der er indgået i forbindelse med det fælles indkøb.

(36)

For at optimere LNG-absorptionskapaciteten af Unionens LNG-faciliteter og brugen af gaslagerfaciliteter er der behov for forbedrede gennemsigtighedsordninger og et organiseret marked, der letter sekundær handel med gaslagringskapacitet og LNG-faciliteters kapacitet, svarende til de ordninger, der gælder for transport af gas via rørledninger. Dette er særlig vigtigt i en nødsituation og en omstilling fra russisk rørledningsgas til forsyning med LNG. Kommissionens forslag til et direktiv om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint og til en forordning om det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint indeholder bestemmelser herom. Fremrykningen af nævnte bestemmelser som led i kriseberedskabet er afgørende for at kunne udnytte LNG-faciliteterne og gaslagerfaciliteterne mere effektivt og med den nødvendige gennemsigtighed. For så vidt angår en fælleseuropæisk gennemsigtighedsplatform bør det være muligt for medlemsstaterne at anvende Unionens eksisterende gennemsigtighedsplatforme til LNG-faciliteter og gaslagerfaciliteter for at sikre en hurtig gennemførelse af denne forordning. Hvad angår en sekundær reservationsplatform, bør LNG--facilitets- og gaslagerfacilitetsoperatører kunne gøre brug af deres eksisterende platforme ved at forsyne dem med de nødvendige egenskaber.

(37)

I forbindelse med langsigtede reservationer af gastransportkapacitet benyttes »use it or lose it«-procedurer i henhold til de eksisterende regler for håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Nævnte procedurer er imidlertid langsomme, da de er mindst seks måneder om at virke, og indebærer nationale regulerende myndigheders tunge administrative procedurer. Nævnte regler bør derfor styrkes og forenkles for at give operatørerne af gastransmissionssystemer værktøjer, der sætter dem i stand til at reagere hurtigt på ændringer i gasstrømmene og håndtere eventuelle kapacitetsbegrænsninger. De nye regler kan navnlig fremskynde markedsføringen af uudnyttet langsigtet kapacitet, som ellers ville forblive uudnyttet, hvilket vil effektivisere brugen af rørledninger.

(38)

Transmissionssystemoperatørerne bør analysere de tilgængelige oplysninger om netbrugernes brug af transmissionsnettet og afgøre, om der er tilfælde af underudnyttelse af den aftalte uafbrydelige kapacitet. En sådan underudnyttelse bør defineres som den situation, hvor en netbruger i gennemsnit har anvendt eller tilbudt mindre end 80 % af den reserverede uafbrydelige kapacitet på markedet inden for de seneste 30 dage. I tilfælde af underudnyttelse bør transmissionssystemoperatøren inkludere den disponible kapacitet i den næste månedlige auktion og derefter auktionere den. Alternativt bør de nationale regulerende myndigheder kunne beslutte at anvende en »use it or lose it«-mekanisme for uafbrydelig kapacitet et døgn frem i stedet for. I sidstnævnte tilfælde bør mekanismen finde anvendelse på alle sammenkoblingspunkter, uanset om der er kapacitetsbegrænsning eller ej.

(39)

Virksomheder, der køber gas eller tilbyder at levere gas til forudbestemte steder via fælles indkøb, bør sikre transportkapaciteten fra gasleveringsstederne til bestemmelsesstedet. De gældende regler for det indre marked, herunder gasnetreglerne, bidrager til at sikre transportkapaciteten. De nationale regulerende myndigheder, transmissionssystemoperatørerne, LNG-facilitets- og gaslagerfacilitetsoperatørerne samt reservationsplatformene bør undersøge mulighederne for at forbedre brugen af infrastrukturen på en økonomisk overkommelig måde ved at undersøge muligheden for at udvikle nye transportkapacitetsprodukter, der forbinder sammenkoblingspunkter, LNG-faciliteter og gaslagerfaciliteter inden for EU, samtidig med at de gældende regler for det indre marked, navnlig Kommissionens forordning (EU) 2017/459 (7), overholdes.

(40)

Selv om de ekstraordinære krisesituationer fører til ændringer i strømningsmønstrene i de europæiske gasnet, hvilket resulterer i ekstraordinært høje overbelastningsafgifter på visse sammenkoblingspunkter i Unionen, kan der findes en vis fleksibilitet i dialog med de relevante regulerende myndigheder i de berørte medlemsstater i henhold til de eksisterende regler, hvis det er relevant, ved Kommissionens mellemkomst.

(41)

Den Russiske Føderations invasion af Ukraine har ført til stor usikkerhed og forstyrrelser på de europæiske naturgasmarkeder. Som følge heraf har nævnte markeder i de seneste måneder afspejlet denne forsyningsusikkerhed, og denne usikkerhed har omsat de deraf følgende markedsforventninger til ekstremt høje og volatile naturgaspriser. Dette har igen lagt yderligere pres på markedsdeltagerne og undermineret Unionens energimarkeders gnidningsløse funktion.

(42)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (8) fastsætter regler, der sikrer den korrekte funktion af markedspladser, hvor der også handles energirelaterede råvarederivater. I henhold til nævnte direktiv skal medlemsstaterne stille krav om, at regulerede markeder indfører mekanismer til at sikre retfærdige og ordentligt fungerende finansielle markeder. Sådanne mekanismer har imidlertid ikke til formål at begrænse intradagsprisudviklingen og har ikke kunnet forhindre episoder med usædvanlig stor volatilitet på gas- og elderivatmarkederne.

(43)

I betragtning af de vanskeligheder, som markedsdeltagerne på de markedspladser, hvor der handles energirelaterede råvarederivater, står over for, og da det haster med at sikre, at markederne for energiderivater fortsat opfylder deres rolle med hensyn til at opfylde realøkonomiske risikoafdækningsbehov, er det hensigtsmæssigt at kræve, at markedspladser, hvor der handles energirelaterede råvarederivater, indfører midlertidige mekanismer til styring af intradagsprisvolatilitet for mere effektivt at imødegå uforholdsmæssigt store prisudsving. For at sikre at sådanne mekanismer anvendes på de mest relevante kontrakter, bør de finde anvendelse på energirelaterede derivater, hvis løbetid er højst 12 måneder.

(44)

Markedspladser, hvor der handles energirelaterede råvarederivater, tillader ofte forskellige energiselskaber fra alle medlemsstater at deltage. Sådanne energiselskaber er stærkt afhængige af de derivater, der handles på sådanne markedspladser, for at sikre kritisk gas- og elektricitetsforsyning i hele Unionen. Uforholdsmæssigt store prisudsving på markedspladser, hvor der handles energirelaterede råvarederivater, påvirker derfor driften af energiselskaber i hele Unionen og påvirker i sidste ende også slutbrugerne negativt. Derfor bør koordineringen af gennemførelsen og anvendelsen af mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet foretages i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne for at sikre, at operatører, der er afgørende for energiforsyningssikkerheden i alle medlemsstater, nyder godt af beskyttelse mod store prisbevægelser, der ville være til skade for deres virksomheds fortsatte drift, hvilket også ville være til skade for slutbrugerne.

(45)

Mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet bør sikre, at uforholdsmæssigt store prisudsving inden for en handelsdag forhindres. Disse mekanismer bør være baseret på regelmæssige observationer af markedsprisen. I betragtning af de mange forskellige instrumenter på markederne for energiderivater og de særlige forhold, der gør sig gældende for de markedspladser, hvor sådanne instrumenter handles, bør mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet tilpasses de særlige forhold, der gør sig gældende for disse instrumenter og markeder. Derfor bør markedspladserne fastsætte prisgrænser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert enkelt relevant energirelateret råvarederivat, likviditetsprofilen for det marked, hvor derivatet handles, og derivatets volatilitetsprofil.

(46)

Når åbningsprisen fastsættes med henblik på at fastsætte den første referencepris på en handelsdag, bør markedspladsen henholde sig til den metode, den normalt anvender til at fastsætte den pris, som et specifikt energirelateret råvarederivat først handles til ved handelsdagens begyndelse. Ved fastsættelsen af åbningsprisen efter enhver afbrydelse af handelen, som kan forekomme i løbet af handelsdagen, bør markedspladsen anvende den metode, som den finder mest hensigtsmæssig for at sikre, at korrekt handel genoptages.

(47)

Markedspladserne bør kunne gennemføre mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet ved enten at integrere den i deres eksisterende automatiske afbrydere af handelen, der allerede er etableret i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU, eller som en supplerende mekanisme.

(48)

For at sikre gennemsigtighed i måden, hvorpå mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet, som de gennemfører, fungerer, bør markedspladserne uden unødigt ophold offentliggøre en beskrivelse af dens generelle karakteristika, når de foretager en ændring. For at sikre fair og korrekt handel bør markedspladserne dog ikke være forpligtet til at offentliggøre alle mekanismens tekniske parametre.

(49)

Hvis oplysningerne indsamlet af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om gennemførelsen af mekanismen til styring af volatiliteten på markedspladser, hvor der handles energirelaterede råvarederivater i Unionen, viser, at der er behov for mere konsekvens i gennemførelsen af mekanismen for at sikre en mere effektiv styring af overdreven prisvolatilitet i hele Unionen, bør Kommissionen kunne fastsætte ensartede betingelser for gennemførelsen af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet, f.eks. hyppigheden, hvormed prisgrænserne revideres, eller de foranstaltninger, der skal træffes, hvis handelen bevæger sig uden for disse prisgrænser. Kommissionen bør tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hvert enkelt energirelateret råvarederivat, likviditetsprofilen for det marked, hvor derivatet handles, og derivatets volatilitetsprofil.

(50)

For at give markedspladserne tilstrækkelig tid til effektivt at gennemføre mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet som angivet i denne forordning bør markedspladserne gives frist til den 31. januar 2023 til at oprette denne mekanisme. For at sikre at markedspladserne er i stand til hurtigt at håndtere uforholdsmæssigt store prisudsving, selv inden mekanismen oprettes, bør de have en foreløbig mekanisme, der kan nå stort set det samme mål som mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet.

(51)

De forpligtelser og restriktioner, der pålægges markedspladser og handlere som følge af mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet, går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at give energiselskaberne mulighed for fortsat at deltage på gas- og elmarkederne og opfylde deres behov for risikoafdækning og dermed bidrage til energiforsyningssikkerheden for de endelige forbrugere.

(52)

For at sikre en effektiv anvendelse af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet bør de kompetente myndigheder føre tilsyn med markedspladsernes gennemførelse heraf og regelmæssigt aflægge rapport herom til ESMA. For at sikre en konsekvent gennemførelse af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet bør de kompetente myndigheder også sikre, at forskelle i markedspladsernes gennemførelse af disse mekanismer er behørigt begrundede.

(53)

For at afhjælpe potentielle forskelle i medlemsstaternes anvendelse af mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet og på grundlag af de rapporter, der indgives af de kompetente myndigheder, bør ESMA koordinere medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats og dokumentere eventuelle konstaterede forskelle i måden, hvorpå mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet gennemføres af markedspladser på tværs af jurisdiktioner i Unionen.

(54)

I betragtning af den hidtil usete reduktion af naturgasforsyningen fra Den Russiske Føderation og den vedvarende risiko for yderligere pludselige forsyningsafbrydelser har Unionen et presserende behov for at diversificere sine gasforsyninger. Det europæiske LNG-marked er imidlertid stadig under udvikling, og det er vanskeligt at vurdere nøjagtigheden af priserne på dette marked. For at opnå en nøjagtig, objektiv og pålidelig vurdering af prisen for LNG-leverancer til Unionen bør Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 (9), indsamle alle de LNG-markedsdata, der er nødvendige for at udarbejde en daglig LNG-prisvurdering.

(55)

Prisvurderingen bør baseres på alle transaktioner vedrørende LNG-leverancer til Unionen. ACER bør have beføjelse til at indsamle disse markedsdata fra alle markedsdeltagere, der er involverede i LNG-leverancer til Unionen. Alle disse markedsdeltagere bør være forpligtet til at indberette alle deres LNG-markedsdata til ACER så tæt på realtid som teknologisk muligt enten efter en transaktion eller ved afgivelse af et købs- eller salgstilbud med henblik på at indgå i en transaktion. ACER's prisvurdering bør omfatte det mest fuldstændige datasæt, herunder transaktionspriser og fra den 31. marts 2023 købs- og salgspriser for LNG-leverancer til Unionen. Den daglige offentliggørelse af denne objektive prisvurdering og af det spænd, der er fastsat i forhold til referenceprisen på markedet i form af et LNG-benchmark, baner vej for markedsdeltagernes frivillige accept af denne som referenceprisen i deres kontrakter og transaktioner. Når LNG-prisvurderingen og LNG-benchmarket er veletableret, kan de også blive en reference for derivatkontrakter til risikoafdækning af prisen på LNG eller forskellen mellem LNG-prisen og andre gaspriser. I betragtning af den hastende karakter af indførelse af LNG-prisvurderingen bør den første offentliggørelse af denne vurdering finde sted senest den 13. januar 2023.

(56)

De nuværende beføjelser, der er tillagt ACER ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (10) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 (11) (under ét benævnt »REMIT«), er ikke tilstrækkelige til at tilvejebringe et fuldstændigt og fyldestgørende datasæt for alle LNG-leverancer til Unionen. Et sådant omfattende og fyldestgørende datasæt til daglig prisvurdering er imidlertid nødvendigt, for at Unionen i en ånd af solidaritet kan forvalte sine indkøbspolitikker for international LNG-import, navnlig i den aktuelle krisesituation. Relevante data og oplysninger om LNG-kontrakter er også nødvendige for at sikre overvågning af prisudviklingen og for at udføre kvalitetskontrol og -sikring af dataene. Dette ad hoc-instrument bør gøre det muligt for ACER at indsamle alle de markedsdata, der er nødvendige for at foretage en fyldestgørende og repræsentativ vurdering af prisen på LNG-leverancer til Unionen.

(57)

Selv om den daglige fastsættelse af en LNG-prisvurdering og et LNG-benchmark gøres permanent på et senere tidspunkt som del af en mere omfattende revision af REMIT, kræver den aktuelle krisesituation en hurtig indsats på et midlertidigt grundlag for at håndtere de alvorlige vanskeligheder med hensyn til levering og nøjagtig prisfastsættelse af LNG-leverancer til Unionen, indtil en sådan revision af REMIT kan vedtages i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure.

(58)

For straks at øge prisgennemsigtigheden og planlægningssikkerheden på LNG-importmarkedet bør det præciseres, at det relevante datasæt bør omfatte både oplysninger om priserne og mængderne for de gennemførte LNG-transaktioner, priser og mængder for bud og tilbud vedrørende LNG-leverancer til Unionen samt formlen i den langsigtede kontrakt, som prisen udledes af, hvis det er relevant.

(59)

LNG-markedsdeltagere, der er omfattet af en indberetningspligt, bør defineres som dem, der deltager i enten køb eller salg af LNG-ladninger bestemt til levering til Unionen. Nævnte LNG-markedsdeltagere bør være underlagt de forpligtelser og forbud, der gælder for markedsdeltagere i overensstemmelse med REMIT.

(60)

ACER bør i samarbejde med Kommissionen have et bredt mandat til at præcisere kravene til kvalitet og indhold af de markedsdata, det indsamler til udarbejdelse af den daglige prisvurdering for LNG-leverancer til Unionen. Det bør også have vide skønsbeføjelser i valget af sin foretrukne transmissionsprotokol. For at sikre den højest mulige kvalitet af de markedsdata, der skal indberettes, bør ACER have beføjelse til at specificere alle parametre for de indberettede markedsdata. Sådanne parametre bør omfatte, men er ikke begrænset til, referenceenheder til indberetning af prisdata, referenceenheder til indberetning af mængdedata, løbetid for købs- og salgskurser ved transaktionen eller forud for transaktionen samt de transmissionsprotokoller, der skal anvendes til at videregive de krævede data til ACER.

(61)

ACER bør også fastlægge den metode, det anvender til dagligt at levere en LNG-prisvurdering og et LNG-benchmark, samt den proces, det anvender til regelmæssig revision af denne metode.

(62)

Den prisvurdering, der offentliggøres i henhold til denne forordning, skal gøre de gældende priser for LNG-import til Europa mere gennemsigtige for medlemsstaterne og andre markedsdeltagere. Denne større prisgennemsigtighed skal gøre det muligt for medlemsstaterne og private enheder med hjemsted i Unionen at handle på en mere informeret og koordineret måde, når de køber LNG på globale markeder og navnlig, når de benytter serviceleverandøren. Mere koordinering i forbindelse med køb af LNG skal gøre det muligt for medlemsstaterne at undgå at overbyde hinanden eller afgive bud, som ikke er i overensstemmelse med den gældende markedspris. Derfor er de prisvurderinger og de benchmarks, der offentliggøres i henhold til denne forordning, afgørende for at skabe større solidaritet mellem medlemsstaterne i forbindelse med indkøb af knappe LNG-forsyninger.

(63)

Markedsoperatørernes forpligtelse til at give ACER oplysninger om LNG-transaktioner er nødvendig og forholdsmæssig for at nå målet om at sætte ACER i stand til at fastsætte et LNG-benchmark, navnlig da den er i overensstemmelse med markedsoperatørernes eksisterende forpligtelser i henhold til REMIT, og da ACER vil holde forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortrolige.

(64)

Ud over afbryderen og LNG-benchmarken er andre interventioner tilgængelige, herunder en midlertidig dynamisk priskorridor, som Det Europæiske Råd anmodede om i konklusionerne af 20. og 21. oktober 2022 under hensyntagen til følgende sikkerhedsforanstaltninger: Den bør finde anvendelse på naturgastransaktioner i det virtuelle handelspunkt Title Transfer Facility (TTF), der drives af Gasunie Transport Services B.V.; andre EU-gashandelsknudepunkter kan knyttes til den korrigerede TTF-spotpris via en midlertidig dynamisk priskorridor; og den bør ikke berøre »over-the-counter«-gashandel, bør ikke bringe Unionens gasforsyningssikkerhed i fare, bør afhænge af de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af gasbesparelsesmålet, bør ikke føre til en samlet stigning i gasforbruget, bør udformes på en sådan måde, at det ikke forhindrer markedsbaserede gasstrømme inden for EU, bør ikke påvirke energiderivatmarkedernes stabilitet og velordnede funktion og bør tage hensyn til gaspriserne på de forskellige organiserede markedspladser i Unionen.

(65)

Medlemsstaterne har i en nødsituation mulighed for at prioritere gasforsyningen til visse kritiske gasfyrede kraftværker i betragtning af deres betydning for at sikre elforsyningssikkerheden og undgå ubalancer på nettet, jf. forordning (EU) 2017/1938. Kritiske gasfyrede kraftværker og den dermed forbundne gasmængde kan have en væsentlig indvirkning på, hvor stor en gasmængde der er til rådighed for solidaritet i en nødsituation. I den forbindelse bør medlemsstaterne uanset artikel 13, stk. 1, 3 og 8, i forordning (EU) 2017/1938 midlertidigt kunne anmode om solidaritetsforanstaltninger i nødsituationer, også når de ikke er i stand til at skaffe de kritiske gasmængder, der er nødvendige for at sikre den fortsatte elproduktion fra de kritiske gasfyrede kraftværker. Af samme grund bør solidaritetsydende medlemsstater også have ret til at sikre, at forsyninger til deres solidaritetsbeskyttede kunder eller andre væsentlige tjenester, f.eks. fjernvarme, og driften af deres kritiske gasfyrede kraftværker ikke bringes i fare, når de yder solidaritet til en anden medlemsstat.

(66)

For hver medlemsstat bør der fastsættes en maksimumsgrænse for de kritiske gasmængder, der er nødvendige for at opretholde elforsyningssikkerheden, således at unødvendige eller urimelige solidaritetsanmodninger eller unødige begrænsninger for solidaritet til en medlemsstat i nød undgås. Den metode, der anvendes i vinterprognosen fra det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E), danner grundlag for indkredsningen af den kritiske gasmængde til elforsyningssikkerheden og for fastsættelsen af sådanne grænser. De kritiske gasmængder for elforsyningssikkerheden, som ENTSO-E har beregnet, afspejler de gasmængder, der er absolut nødvendige for at sikre tilstrækkelig elektricitet på paneuropæisk plan under anvendelse af alle markedsressourcer, idet gassen altid anses for at være sidst i rangfølgen. ENTSO-E-metoden er baseret på et stort udsnit af de værst tænkelige klimascenarier og scenarier med tvungne afbrydelser. Det forhold, at ENTSO-E-metoden ikke tager hensyn til al kraftvarmeproduktion, forhindrer ikke medlemsstaterne i at betragte beskyttede kunders fjernvarmeinstallationer som beskyttede i henhold til definitionen i forordning (EU) 2017/1938. For medlemsstater, hvis elproduktion er fuldstændig afhængig af LNG-leverancer uden betydelig lagerkapacitet, bør de kritiske gasmængder for elforsyningssikkerheden tilpasses i overensstemmelse hermed. Den kritiske gasmængde for elforsyningssikkerheden kan være lavere end det historiske gasniveau, der forbruges til elproduktion, da tilstrækkelig elektricitet kan leveres på andre måder, herunder ved at levere forsyninger mellem medlemsstaterne.

(67)

Dette udelukker dog ikke, at de faktiske minimumsgasmængder, der kræves af en solidaritetsanmodende medlemsstat eller en solidaritetsydende medlemsstat, kan være højere end de værdier, som ENTSO-E har modelleret, for at undgå en elkrise. I sådanne tilfælde bør den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, eller den solidaritetsydende medlemsstat kunne overskride de maksimumsværdier, der er fastsat i denne forordning, hvis den kan begrunde nødvendigheden heraf for at undgå en elkrise, f.eks. i tilfælde, der kræver brug af frekvensgenoprettelsesreserver og alternative brændstoffer, eller i ekstraordinære scenarier, der ikke blev taget i betragtning i ENTSO-E's vinterprognose, navnlig i betragtning af de hydrologiske niveauer eller uventede udviklinger. Den kritiske gasmængde for elforsyningssikkerheden omfatter pr. definition al den gas, der er nødvendig for at sikre en stabil elforsyning, og omfatter derfor den elektricitet, der er nødvendig for at producere og transportere gas, samt vigtige sektorer med kritisk infrastruktur og anlæg, der er afgørende for, at militæret, de nationale sikkerhedstjenester og de humanitære bistandstjenester kan fungere.

(68)

De restriktioner, der pålægges markedsoperatørerne ved udvidelse af solidaritetsbeskyttelsen til kritiske gasmængder, er nødvendige for at sikre gasforsyningssikkerheden i en situation med reduceret gasforsyning og øget efterspørgsel i løbet af vinterhalvåret. Disse restriktioner bygger på eksisterende foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2017/1938 og Rådets forordning (EU) 2022/1369 (12), og har til formål at gøre disse foranstaltninger mere effektive under de nuværende omstændigheder.

(69)

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes frihed til at tage hensyn til de potentielle langvarige skader på industrianlæg, når de prioriterer den efterspørgsel, der bør reduceres eller indskrænkes for at kunne yde solidaritet til en anden medlemsstat.

(70)

Visse kunder, herunder privatkunder og kunder, der leverer væsentlige sociale tjenester, er særligt sårbare over for de negative virkninger af en gasforsyningsafbrydelse. Derfor indførtes der med forordning (EU) 2017/1938 en solidaritetsmekanisme mellem medlemsstaterne som et instrument til at afbøde virkningerne af en alvorlig nødsituation inden for Unionen og garantere gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder. I visse tilfælde kan beskyttede kunders gasforbrug imidlertid betragtes som ikkevæsentligt. En reduktion af denne type forbrug, som klart går ud over, hvad der er nødvendigt, vil ikke underminere målene med forordning (EU) 2017/1938, navnlig da den manglende gas, der forbruges til ikkevæsentlige formål, kan medføre alvorlig skade i andre private eller kommercielle sektorer. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at opnå gasbesparelser, også ved at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige forbrug under særlige omstændigheder, hvis en sådan reduktion er fysisk mulig, uden at det berører væsentlige anvendelser. Eventuelle reduktionsforanstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, bør dog strengt begrænses til ikkevæsentligt forbrug og på ingen måde reducere de beskyttede kunders basisforbrug eller begrænse deres mulighed for at opvarme deres hjem tilstrækkeligt.

(71)

Medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder bør stilles frit med hensyn til at fastsætte reduktionsforanstaltninger og definere de aktiviteter, der svarer til ikkevæsentligt forbrug, såsom udendørs opvarmning, opvarmning af private svømmebassiner og andre supplerende boligfaciliteter. Muligheden for at begrænse ikkevæsentligt forbrug bør sætte medlemsstaterne i stand til at styrke beskyttelsesforanstaltningerne og sikre, at gas bliver leveret til andre væsentlige sektorer, tjenester og industrier, således at de kan fortsætte deres drift under en krise.

(72)

Enhver foranstaltning til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige forbrug bør være nødvendig og forholdsmæssig, navnlig under en erklæret krise i henhold til artikel 11, stk. 1, og artikel 12 i forordning (EU) 2017/1938 eller i en EU-alarmsituation i henhold til forordning (EU) 2022/1369. Uanset anvendelsen af foranstaltninger til reduktion af ikkevæsentligt forbrug bør beskyttede kunder fortsat beskyttes mod afbrydelser. Medlemsstaterne bør også sikre, at sådanne foranstaltninger ikke begrænser beskyttelsen af de sårbare kunder, hvis nuværende forbrug bør betragtes som væsentligt, med forbehold af afbrydelse af forsyninger af tekniske grunde.

(73)

Medlemsstaterne kan frit beslutte, hvorvidt og hvordan der sondres mellem beskyttede kunders væsentlige forbrug og ikkevæsentlige forbrug. En medlemsstat, som anmoder om solidaritetsforanstaltninger, og som beslutter ikke at foretage denne sondring, bør ikke være forpligtet til at påvise, at det ikkevæsentlige forbrug kan reduceres inden anmodningen om solidaritet. En solidaritetsydende medlemsstat bør ikke være forpligtet til at sondre mellem væsentlige og ikkevæsentlige kunder for at bestemme den mængde gas, der er til rådighed til solidaritetsforanstaltninger.

(74)

I en nødsituation bør medlemsstaterne og Unionen sikre, at gassen fortsat strømmer på det indre marked. Det betyder, at foranstaltninger, der træffes på nationalt plan, ikke bør give anledning til problemer med forsyningssikkerheden i andre medlemsstater, og at adgangen til grænseoverskridende infrastruktur til enhver tid bør være sikker og teknisk mulig. Den nuværende lovgivningsmæssige ramme omfatter ikke bestemmelser, der kan anvendes til effektivt at løse konflikter mellem to medlemsstater om foranstaltninger, der har en negativ indvirkning på grænseoverskridende strømme. Da Unionens gas- og elnet er sammenkoblet, kan dette ikke blot føre til alvorlige forsyningssikkerhedsproblemer, men også svække Unionens enhed over for tredjelande. Uanset artikel 12, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1938, bør Kommissionen derfor gives beføjelser til at evaluere de trufne nationale foranstaltninger og til om nødvendigt at mægle inden for en rimelig frist. Med henblik herpå bør Kommissionen kunne begære sådanne nationale foranstaltninger ændret, hvis den konstaterer trusler mod andre medlemsstaters eller Unionens gasforsyningssikkerhed. I betragtning af den nuværende energikrises ekstraordinære karakter bør Kommissionens afgørelse efterkommes uden forsinkelser, der potentielt kan hæmme Unionens gasforsyning. I nærværende forordnings anvendelsesperiode bør samrådsprocedurerne derfor suspenderes af hensyn til det indre markeds funktion.

(75)

Princippet om energimæssig solidaritet er et almindeligt princip i EU-retten (13), som finder anvendelse på alle medlemsstater og ikke kun på nabomedlemsstater. Desuden er en effektiv anvendelse af den eksisterende infrastruktur, herunder grænseoverskridende transmissionskapacitet og LNG-faciliteter, vigtig for at opretholde gasforsyningssikkerheden i en ånd af solidaritet. I tider med gasforsyningsafbrydelser på EU-, regionalt eller nationalt plan og et betydeligt skift bort fra rørledningsgas til LNG bør medlemsstaterne i en alvorlig krisesituation ikke blot kunne drage fordel af forsyningsmulighederne fra naborørledninger, men også af forsyningsmuligheder fra lande, der råder over en LNG-facilitet. Nogle medlemsstater bør være i stand til at yde solidaritet til andre medlemsstater, selv om de ikke er direkte forbundet via en gasrørledning eller gennem et tredjeland eller andre medlemsstater, forudsat at den solidaritetsanmodende medlemsstat har udtømt alle markedsbaserede foranstaltninger i sin nødplan, herunder LNG-køb på det globale marked. Det er derfor hensigtsmæssigt at udvide forpligtelsen til at yde solidaritet, så den også omfatter ikkeforbundne medlemsstater med LNG-faciliteter under hensyntagen til forskellene mellem rørledningsgas og LNG-markeder og -infrastruktur, herunder LNG-fartøjer og -tankskibe, ved at pålægge operatørerne forpligtelser, og under hensyntagen til manglende håndhævelsesbeføjelser med hensyn til LNG-aktiver såsom LNG-tankskibe og herunder muligheder for at bytte mellem naturgas og LNG, hvis ikke der findes en facilitet til flydendegørelse af gas på den medlemsstats område, der yder solidaritet.

(76)

En medlemsstat med LNG-faciliteter bør ikke, når den yder solidaritet til en anden medlemsstat, holdes ansvarlig for flaskehalse eller andre potentielle problemer, der kan opstå uden for dens eget område, eller som følger af manglende håndhævelsesbeføjelser over for LNG-fartøjer og -tankskibe, der ejes af en tredjelandsoperatør, hvis sådanne flaskehalse eller andre problemer kan påvirke den faktiske gasstrøm og i sidste ende forhindre, at den nødvendige gasmængde når frem til den solidaritetsanmodende medlemsstat. Hvis den solidaritetsydende medlemsstat ikke har håndhævelsesbeføjelser, bør den ikke holdes ansvarlig for den manglende ombytning af en LNG-ladning med naturgas.

(77)

Til gennemførelse af princippet om energisolidaritet blev der ved forordning (EU) 2017/1938 indført en solidaritetsmekanisme, der har til formål at styrke samarbejdet og tilliden mellem medlemsstaterne i tilfælde af en alvorlig krise. For at lette gennemførelsen af solidaritetsmekanismen skal medlemsstaterne aftale en række tekniske, retlige og finansielle elementer i deres bilaterale ordninger, jf. artikel 13, stk. 10, i forordning (EU) 2017/1938.

(78)

På trods af en retlig forpligtelse til at indgå bilaterale solidaritetsordninger senest den 1. december 2018 er kun nogle få sådanne ordninger blevet afsluttet, hvilket bringer gennemførelsen af den retlige forpligtelse til at yde solidaritet i en nødsituation i fare. Kommissionens forslag til forordning om det indre marked for gas fra vedvarende kilder, naturgas og brint indeholdt en første model for en solidaritetsaftale. Da denne model imidlertid blev udviklet inden Den Russiske Føderations invasion af Ukraine, er det i lyset af den nuværende situation med ekstrem gasknaphed og eksplosive priser og det presserende behov for at have midlertidige standardregler på plads allerede for den kommende vinter hensigtsmæssigt at skabe en midlertidig ramme af standardregler for levering af de krævede solidaritetsforanstaltninger uanset artikel 13, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2017/1938, som er effektive og hurtigt gennemførlige, ikke afhænger af lange bilaterale forhandlinger, og som er tilpasset den nuværende situation med uforholdsmæssigt høje priser og meget volatile gaspriser. Der bør navnlig indføres klarere standardregler for kompensationen for omkostningerne ved den leverede gas og — i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne — for begrænsningen af potentielle ekstraomkostninger, som den solidaritetsydende medlemsstat måtte opkræve. Reglerne om solidaritetsforanstaltninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2017/1938 bør fortsat finde anvendelse, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat.

(79)

Solidaritet bør i princippet ydes til gengæld for en rimelig kompensation, der betales direkte af den solidaritetsanmodende medlemsstat eller dens delegerede enheder. Kompensationen bør dække gasprisen, eventuelle faktiske eller potentielle lageromkostninger, den grænseoverskridende transport og de dermed forbundne omkostninger. Kompensationen bør være rimelig, både for den solidaritetsanmodende medlemsstat, og for de solidaritetsydende medlemsstater.

(80)

Den nuværende krise medfører prisniveauer og regelmæssige prisstigninger, som ligger langt ud over den mulighed for en forsyningskrise, der kunne forudses på tidspunktet for vedtagelsen af forordning (EU) 2017/1938. Den intradagsprisvolatilitet, der i øjeblikket kendetegner gasmarkedet som følge af den nuværende gaskrise, bør derfor tages i betragtning ved fastsættelsen af den kompensation, der udbetales til de solidaritetsydende medlemsstater. På grundlag af solidaritet og for at undgå prissætning under ekstreme markedsforhold ville det være problematisk at anvende den svingende intradagsmarkedspris til beregning af standardprisen for solidaritetsforanstaltningen. Gasprisen bør afspejle den gennemsnitlige day-ahead-markedspris på dagen forud for anmodningen om solidaritet i den solidaritetsydende medlemsstat. Henset hertil er kompensationen stadig baseret på markedsprisen som fastsat i Kommissionens henstilling (EU) 2018/177 (14). Den gennemsnitlige day-ahead-markedspris er mindre følsom over for volatiliteten og de meget høje spotpriser i krisesituationer og begrænser som sådan eventuelle uhensigtsmæssige incitamenter.

(81)

Som fremhævet i henstilling (EU) 2018/177 kan omkostningerne ved erstatning for indskrænkninger i industrien dog kun dækkes af kompensation, hvis de ikke afspejles i den gaspris, som den solidaritetsanmodende medlemsstat skal betale, og den solidaritetsanmodende medlemsstat bør ikke udbetale kompensation to gange for de samme omkostninger. Under hensyntagen til de ekstraordinære omstændigheder, hvor gaspriserne har nået et hidtil uset niveau, bør en medlemsstat, der modtager solidaritet, ikke automatisk være forpligtet til fuldt ud at dække andre omkostninger, såsom skader eller retlige omkostninger, der opstår i den solidaritetsydende medlemsstat, medmindre en anden løsning er aftalt i en solidaritetsaftale. Erfaringerne har vist, at den modtagende medlemsstats forpligtelse til at bære den fulde finansielle risiko for samtlige direkte eller indirekte kompensationsomkostninger, der kan følge af at yde solidaritetsforanstaltninger, er en væsentlig hindring for at indgå solidaritetsaftaler. Det ubegrænsede ansvar i standardreglerne for solidaritetsaftaler bør derfor lempes for at gøre det muligt at indgå de udestående aftaler så hurtigt som muligt, da disse aftaler er et centralt element i forordning (EU) 2017/1938 og afspejler Unionens princip om energisolidaritet. Så længe kompensationen for indirekte omkostninger ikke overstiger 100 % af gasprisen, er berettiget og ikke dækkes af gasprisen, bør disse omkostninger dækkes af den modtagende medlemsstat.

Hvis de ønskede omkostninger imidlertid overstiger 100 % af gasprisen, bør Kommissionen efter høring af de relevante kompetente myndigheder fastsætte en rimelig omkostningskompensation og derfor have mulighed for at kontrollere, om begrænsningen af omkostningskompensationen er hensigtsmæssig. Kommissionen bør derfor kunne tillade en anden kompensation end den, der er fastsat i forordning (EU) 2017/1938, i individuelle tilfælde under hensyntagen til sagens særlige omstændigheder, herunder foranstaltninger for at spare på gassen og reducere gasefterspørgslen, og princippet om energisolidaritet. I vurderingen bør Kommissionen tage behørigt hensyn til at undgå uforholdsmæssigt store indirekte omkostninger som følge af indskrænkning eller afkobling af gaskunder.

(82)

Bestemmelserne i denne forordning vedrørende betaling af kompensation for solidaritetsforanstaltninger mellem medlemsstaterne berører ikke principperne om skadeserstatning i henhold til national forfatningsret.

(83)

Indgåelsen af solidaritetsordninger med nabomedlemsstater som krævet i henhold til artikel 13, stk. 10, i forordning (EU) 2017/1938 er det mest hensigtsmæssige instrument til at gennemføre forpligtelsen til at yde solidaritetsforanstaltninger i henhold til nævnte forordnings artikel 13, stk. 1 og 2. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at fravige de standardkompensationsregler, der er fastsat i nærværende forordning, hvis de aftaler andre regler i en solidaritetsaftale. Medlemsstaterne bør navnlig have mulighed for bilateralt at nå til enighed om yderligere kompensation, der dækker andre omkostninger, såsom alle udgifterne i forbindelse med en forpligtelse til at betale erstatning i den solidaritetsydende medlemsstat, herunder skader på grund af indskrænkninger i industrien. I bilaterale solidaritetsaftaler kan sådanne omkostninger medtages i kompensationen, hvis det nationale retsgrundlag fastsætter en forpligtelse til at betale erstatning til industrien for indskrænkninger, herunder kompensation for økonomisk skade, oven i gasprisen.

(84)

Standardsolidaritetsmekanismen bør kun udløses af en solidaritetsanmodende medlemsstat som sidste udvej, hvis markedet ikke kan tilbyde den nødvendige gasmængde, herunder LNG og den gasmængde, som tilbydes frivilligt af ikkebeskyttede kunder, til at opfylde efterspørgslen fra solidaritetsbeskyttede kunder. I henhold til forordning (EU) 2017/1938 skal medlemsstaterne have udtømt alle foranstaltninger i deres nødplaner, herunder tvungen indskrænkning af forsyningen til visse kundegrupper ned til de solidaritetsbeskyttede kunders niveau.

(85)

Den hastende karakter og konsekvenserne af en mulig aktivering af solidaritetsmekanismen bør indebære et tæt samarbejde mellem de involverede medlemsstater, Kommissionen og de kompetente kriseledere som udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra g), i forordning (EU) 2017/1938. Anmodningen bør derfor meddeles til alle parter i god tid og indeholde et minimum af oplysninger, der gør det muligt for de solidaritetsydende medlemsstater at svare uden ophold. En solidaritetsydende medlemsstats svar bør omfatte oplysninger om den gasmængde, der kan leveres til den solidaritetsanmodende medlemsstat, herunder også de mængder, der kan frigøres under anvendelse af ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Medlemsstaterne kan aftale yderligere tekniske og koordineringsmæssige ordninger for at lette den rettidige reaktion på solidaritetsanmodninger. Når de yder solidaritet, bør medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder sikre nettets driftssikkerhed og pålidelighed.

(86)

Den solidaritetsanmodende medlemsstat bør kunne modtage solidaritet fra flere medlemsstater. Standardsolidaritetsmekanismen bør kun udløses, hvis den solidaritetsydende medlemsstat ikke har indgået nogen bilateral ordning med den solidaritetsanmodende medlemsstat. Hvis en bilateral aftale er indgået mellem den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat, bør en sådan ordning have forrang og finde anvendelse mellem dem.

(87)

Kommissionen bør kunne overvåge anvendelsen af standardsolidaritetsmekanismen og bør, hvis det skønnes nødvendigt, være i stand til at lette matchningen af anmodninger om solidaritet. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en interaktiv platform, der via en skabelon muliggør løbende indgivelse i realtid af solidaritetsanmodninger og deres matchning med de respektive tilgængelige mængder.

(88)

Medlemsstaterne og de kontraherende parter i energifællesskabet kan også indgå frivillige ordninger for anvendelse af solidaritetsforanstaltninger.

(89)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (15).

(90)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —