(1)

Den 25. januar 2022 vedtog Rådet henstilling (EU) 2022/107 (1). I henstilling (EU) 2022/107 følges en »personbaseret« tilgang vedrørende restriktioner for den frie bevægelighed i forbindelse med covid-19-pandemien, idet det fastsættes, at en person, der er i besiddelse af et gyldigt certifikat udstedt på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 (2) (»EU's digitale covidcertifikat«), i princippet ikke bør være underlagt yderligere restriktioner såsom test eller karantæne uanset deres afrejsested i Unionen. Personer, der ikke er i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, kan pålægges at lade sig teste forud for eller senest 24 timer efter ankomsten. Henstilling (EU) 2022/107 tilpassede også metoden med kortet i trafiklysets farver, som viser den epidemiologiske situation på regionalt plan i hele Unionen, som blev indført ved Rådets henstilling (EU) 2020/1475 (3), og som blev offentliggjort hver uge af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.

(2)

Da Kommissionen den 25. november 2021 vedtog et forslag (4) til, hvad der skulle blive henstilling (EU) 2022/107, var den epidemiologiske situation med hensyn til covid-19-pandemien betydeligt anderledes end i dag. På det tidspunkt var deltavarianten som variant, der gav anledning til bekymring, stadig den fremherskende i Unionen. Mere end ti måneder senere er den let overførbare omikronvariant — i form af forskellige undervarianter — blevet den dominerende variant i Unionen.

(3)

Omikron er mindre alvorlig end den tidligere observerede deltavariant, hvilket i det mindste delvis kan tilskrives den beskyttende virkning af vaccination og tidligere smitte (5). Som følge heraf og i kombination med denne højere grad af beskyttelse som følge af vaccination og tidligere smitte er presset på sundhedssystemerne på nuværende tidspunkt stadig på et håndterbart niveau, selv i perioder med momentan mange smittede som f.eks. den bølge af smittede med omikron BA.4- og BA.5-varianterne, der blev observeret i sommeren 2022.

(4)

Restriktioner for den frie bevægelighed, der indføres som reaktion på covid-19-pandemien, må ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte folkesundheden. Som anført i punkt 1 og 2 i henstilling (EU) 2022/107 bør sådanne restriktioner i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet ophæves, så snart den epidemiologiske situation tillader det. Fra august 2022 havde alle medlemsstaterne ophævet alle de foranstaltninger, der berørte den frie bevægelighed for personer i Unionen, herunder kravet om, at rejsende skal være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat.

(5)

Derfor bør tilgangen i henstilling (EU) 2022/107 tilpasses. Henstillingen bør navnlig tilpasses, således at medlemsstaterne i princippet ikke bør indføre pandemirelaterede restriktioner for den frie bevægelighed for personer, der er begrundet i folkesundheden. Smittebølgen i sommeren 2022 viser, at en stor udbredelse af virusset og den efterfølgende fremkomst af en ny variant, der giver anledning til bekymring, ikke nødvendigvis fører til et betydeligt pres på de nationale sundhedssystemer. Dette understreger betydningen af en forsigtig tilgang, når det overvejes at indføre restriktioner for den frie bevægelighed for personer på grundlag af antallet af tilfælde eller tilstedeværelsen af en ny variant.

(6)

Samtidig er den globale covid-19-pandemi ikke overstået. Nye smittebølger, der kan forværre den epidemiologiske situation, herunder som følge af fremkomsten af en ny variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, kan ikke udelukkes. Det er derfor vigtigt fortsat at koordinere beredskabsindsatsen i hele Unionen. Som led i disse bestræbelser forlængede Europa-Parlamentet og Rådet den 29. juni 2022 anvendelsesperioden for forordning (EU) 2021/953 om EU's digitale covidcertifikat til den 30. juni 2023.

(7)

Forlængelsen af rammen for EU's digitale covidcertifikat sikrer, at EU-borgere fortsat kan drage fordel af interoperable og gensidigt accepterede covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater i situationer, hvor medlemsstaterne kunne finde det nødvendigt midlertidigt at genindføre visse restriktioner for den frie bevægelighed af hensyn til folkesundheden. Samtidig er det vigtigt at understrege, at forordning (EU) 2021/953 på ingen måde forpligter medlemsstaterne til at kræve bevis for vaccinations-, test- eller restitutionsstatus i forbindelse med udøvelsen af den frie bevægelighed.

(8)

Hvis en medlemsstat som reaktion på en alvorlig forværring af den epidemiologiske situation finder det nødvendigt og forholdsmæssigt alligevel at indføre restriktioner for den frie bevægelighed for at beskytte folkesundheden, bør disse restriktioner begrænses til, at det kræves, at rejsende er i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat. Navnlig bør personer, der rejser inden for Unionen, og som er i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, i sådanne situationer ikke være forpligtet til at gå i karantæne eller selvisolering eller at lade sig teste yderligere. For at afgøre, om en situation bør betegnes som en alvorlig forværring af den epidemiologiske situation, bør medlemsstaterne navnlig tage hensyn til presset på deres sundhedssystemer som følge af covid-19, navnlig hvad angår antallet af indlæggelser og antallet af patienter på hospitaler og intensivafdelinger, alvoren af sars-CoV-2-varianter i omløb samt oplysningerne fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme om udviklingen i den epidemiologiske situation. I denne forbindelse offentliggør Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme relevante data om udviklingen i den epidemiologiske situation.

(9)

Medlemsstaterne bør også vurdere, om det er sandsynligt, at sådanne restriktioner vil have en positiv indvirkning på den epidemiologiske situation, herunder at mindske presset på de nationale sundhedssystemer i væsentlig grad, eftersom nationale faktorer normalt i højere grad påvirker den epidemiologiske situation end rejser på tværs af landegrænserne. I sådanne situationer kan nationale ikkefarmaceutiske foranstaltninger såsom mundbind, udluftning og fysisk afstand snarere end rejserestriktioner være effektive med henblik på at bremse spredningen af covid-19, hvis de gennemføres på et tidligt tidspunkt og i stort omfang og i praksis efterkommes i tilstrækkelig grad i samfundet (6).

(10)

Når det drejer sig om eventuelle krav om at være i besiddelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, bør de ændringer af forordning (EU) 2021/953, der er indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1034 (7), afspejles i henstilling (EU) 2022/107. For det første bør det nævnes, at et digitalt EU-covidcertifikat, der er udstedt til personer, som deltager i kliniske forsøg med covid-19-vacciner, kan accepteres af andre medlemsstater med henblik på at fravige restriktionerne for den frie bevægelighed. For at lette udøvelsen af den frie bevægelighed for EU-borgere, som har modtaget en covid-19-vaccine, der har gennemgået hele proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer, bør det også anbefales, at medlemsstaterne accepterer digitale EU-covidcertifikater, der er udstedt efter indgift af sådanne vacciner. Derudover kan der nu udstedes test- og restitutionscertifikater på grundlag af laboratoriebaserede antigentest.

(11)

Visse kategorier af rejsende bør i betragtning af deres særlige situation eller væsentlige funktion undtages fra et eventuelt krav om at være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat, når de udøver denne væsentlige funktion. I lyset af den nuværende sikkerhedssituation er det vigtigt, at denne liste udtrykkeligt omfatter diplomater, personale ved internationale organisationer, personer indbudt af internationale organisationer, militærpersoner, humanitære hjælpearbejdere og civilbeskyttelsespersonale. Listen bør også omfatte personer, der er omfattet af artikel 2 i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (8), og være i overensstemmelse med Rådets henstilling (EU) 2022/2548 (9). Samtidig bør dette ikke forhindre medlemsstaterne i at tilbyde disse kategorier af personer vaccination og testning.

(12)

For at kunne reagere hurtigt på nye sars-CoV-2-varianter bør »nødbremsen«, dvs. muligheden for at træffe andre foranstaltninger som supplement til EU's digitale covidcertifikat, opretholdes. Denne »nødbremseprocedure« kan anvendes som reaktion på fremkomsten af en ny sars-CoV-2-variant, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, med henblik på at bremse spredningen af den ved hjælp af rejserestriktioner, vinde tid til at mobilisere akut hospitalskapacitet og begynde vaccineudviklingen. Den kan også anvendes i situationer, hvor den epidemiologiske situation forværres hurtigt og alvorligt på en måde, der tyder på, at der er dukket nye varianter af sars-CoV-2 op, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med.

(13)

Hvis en medlemsstat indfører et krav om fremlæggelse af et gyldigt digitalt EU-covidcertifikat, eller hvis den træffer yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med nødbremseproceduren, bør den hurtigt underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom gennem netværket for de integrerede ordninger for politisk kriserespons (»IPCR«) og give oplysninger om årsagerne til og de forventede virkninger, ikrafttrædelsen og varigheden af sådanne rejserestriktioner. Det bør blandt andet omfatte oplysninger om, hvorfor indførelsen af sådanne rejserestriktioner er i overensstemmelse med nødvendighedsprincippet og proportionalitetsprincippet, f.eks. på grund af den pågældende medlemsstats særlige geografiske situation eller dens nationale sundhedssystems særlige sårbarhed. Dette bør også tjene til at sikre overensstemmelse med reglerne for rejser fra tredjelande. For at sikre en effektiv koordinering på EU-plan bør IPCR-netværket hurtigt mødes for at tage situationen op til fornyet overvejelse, hvis en medlemsstat udløser nødbremsen.

(14)

Med henblik på at indhente rettidige, relevante og repræsentative oplysninger om fremkomsten og udbredelsen af sars-CoV-2-varianter, der giver anledning til bekymring, eller der skal holdes ekstra øje med, bør medlemsstaterne vurdere udbredelsen af forskellige sars-CoV-2-varianter i samfundet ved at udvælge repræsentative prøver til sekventering, foretage genetisk karakterisering og indberette resultater af typebestemmelse af varianter i overensstemmelse med den sekventeringsvejledning, som Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme har offentliggjort (10).

(15)

Det er også fortsat vigtigt at sikre, at oplysninger om eventuelle nye foranstaltninger gøres offentligt tilgængelige så tidligt som muligt. Som Kommissionen bemærkede i sin meddelelse af 2. september 2022 (11), bør medlemsstaterne gøre deres bedste for at sikre, at potentielle rejsende er velinformerede om eventuelle rejserestriktioner, de kan blive udsat for, når de rejser ind i en anden medlemsstat. Webplatformen Re-Open EU er fortsat et centralt referencepunkt for alle, der rejser i Unionen.

(16)

Det er hensigtsmæssigt ikke at fortsætte med kortet i trafiklysets farver, som blev offentliggjort af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, efter vedtagelsen af henstilling (EU) 2020/1475 i oktober 2020. I lyset af den epidemiologiske udvikling blev den metode, der anvendes i forbindelse med kortet, tilpasset flere gange. Den seneste udgave af kortet med en incidensrate over 14 dage vægtet med vaccinetilslutningen var baseret på erfaringerne med deltavarianten. Det høje antal smittede på grund af omikronvarianten førte til, at store dele af kortet blev markeret med »mørkerødt«, selv om alle medlemsstater havde ophævet deres restriktioner for den frie bevægelighed. Da medlemsstaterne tilpassede deres testordninger, var flere regioner desuden »mørkegrå«, da de rapporterede testfrekvenser var faldet til under den tærskel, der er fastsat i henstilling (EU) 2022/107. Denne omlægning af teststrategierne til repræsentative prøver i befolkningen vil ikke ændre sig i den nærmeste fremtid. Som følge heraf giver kortet i trafiklysets farver nu et utilstrækkeligt billede af den epidemiologiske situation i Unionen. Efter drøftelser med medlemsstaterne og Kommissionen suspenderede Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i juli 2022 allerede midlertidigt offentliggørelsen af kortet.

(17)

Som følge heraf bør henvisningerne til specifikke yderligere foranstaltninger for personer, der rejser fra »mørkerøde« områder, fjernes fra henstilling (EU) 2022/107 sammen med kortet i trafiklysets farver.

(18)

Den obligatoriske indgivelse af kontaktopsporingsformularer (»PLF — Passenger Locator Forms«) i forbindelse med rejser inden for EU med henblik på kontaktopsporing udgør et yderligere krav i forbindelse med den frie bevægelighed. Et sådant krav er således kun begrundet, hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Medlemsstaterne bør navnlig ikke kræve, at rejsende, der benytter private transportmidler såsom bil eller cykel, eller som kommer til fods, skal indgive en PLF. Det skyldes, at deres eksponering nødvendigvis er mindre intensiv end i tilfælde af offentlig transport, og fordi de typisk kender identiteten på deres medrejsende.

(19)

Hvis medlemsstaterne ønsker at aktivere kontaktopsporing af passagerer, der passerer grænserne, er der samtidig fælles værktøjer såsom EU's digitale kontaktopsporingsformular og modulet for selektiv udveksling i systemet for tidlig varsling og reaktion til rådighed til udveksling af passageroplysninger for at forbedre deres kontaktopsporingskapacitet og samtidig begrænse den byrde, der pålægges passagerer og transportvirksomheder. For at undgå, at der skal indgives en PLF, kan medlemsstaterne, når det er muligt i henhold til national ret og i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, også overveje at anvende eksisterende passageroplysninger med henblik på kontaktopsporing.

(20)

Kommissionen bør med støtte fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme fortsætte sin regelmæssige revision af henstilling (EU) 2022/107 og sende sine resultater til Rådet til behandling sammen med et forslag til ændring af henstillingen, når det er nødvendigt,