(1)

Biologiske bekæmpelsesmidler er naturlige fjender, antagonister, konkurrenter eller andre organismer, der enten direkte eller indirekte anvendes til at bekæmpe planteskadegørere, herunder karantæneskadegørere, ved at bekæmpe deres vektorer, ukrudt og invasive ikkehjemmehørende planter.

(2)

I denne afgørelse er kun hvirvelløse biologiske bekæmpelsesmidler såsom insekter, herunder sterile haninsekter, mider og nematodearter omfattet.

(3)

Der er stor forskel på medlemsstaternes tilgange og de former for regulering, de anvender i forbindelse med frigivelse, evaluering og flytning af biologiske bekæmpelsesmidler. Biologiske bekæmpelsesmidler kender dog ingen grænser og kan sprede sig ud over de områder, hvor de bevidst er blevet frigivet med henblik på at bekæmpe planteskadegørere, ukrudt og invasive ikkehjemmehørende planter.

(4)

Biologiske bekæmpelsesmidler, der ofte anvendes i drivhusproduktion, har en stigende betydning inden for bæredygtigt landbrug og skovbrug, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) og økologisk landbrug. Bæredygtige driftssystemer yder et afgørende bidrag til Unionens omstilling til bæredygtige fødevaresystemer som beskrevet i Kommissionens meddelelse »En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem« og Kommissionens meddelelse om en »europæisk grøn pagt« og understøttet af den fremtidige fælles landbrugspolitik. Anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler i denne forbindelse bidrager til at mindske afhængigheden af kemiske plantebeskyttelsesmidler.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (1) har til formål at beskytte Unionen mod indslæbning af nye skadegørere og samtidig bekæmpe eksisterende skadegørere mere effektivt. Den i nævnte forordning fastsatte plantesundhedspolitik fokuserer navnlig på screening af nye planteskadegørere på verdensplan, forebyggelse af sådanne planteskadegøreres indtrængen på Unionens område og, hvis de indslæbes, tidlig påvisning og udryddelse.

(6)

Indtrængen, etablering og spredning af planteskadegørere kan bringe bæredygtigheden af landbrug, skove, naturmiljøer, biodiversitet og økosystemer i fare. Global handel, menneskers bevægelighed, klimaændringer og ekstreme vejrfænomener øger forekomsten af skadegørere og plantesundhedsmæssige risici. Nye eksotiske arter af skadegørere udgør også en trussel mod eksisterende EU-landbrugs- og -skovbrugsproduktionssystemer samt naturligt hjemmehørende planter og dyr. Indførelse af en naturlig fjende fra den region, som skadegøreren stammer fra, kan bidrage til en passende bekæmpelsesstrategi, men kan indebære risici for de naturligt hjemmehørende planter og dyr. Inden der indføres biologiske bekæmpelsesmidler, er det således nødvendigt at foretage en videnskabelig vurdering af de mulige konsekvenser for plantesundheden og biodiversiteten, herunder eventuel uønsket påvirkning af ikkemålarter, økosystemer og biodiversitet generelt, ved hjælp af standardmetoder.

(7)

Det anerkendes, at anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler har været stigende på grund af den større efterspørgsel fra landbrugere, forvaltere af grønne områder og gartnere, som forsøger at mindske deres afhængighed af kemiske plantebeskyttelsesmidler.

(8)

Internationale organisationer, navnlig De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation gennem den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC) og Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO), har udviklet internationale standarder for plantesundhed og retningslinjer for sikker anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler og spiller en vigtig rolle i udviklingen af standarder for risikoanalyse og forskning.

(9)

Producenter af biologiske bekæmpelsesmidler, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), leverer innovative og konkrete løsninger til plantebeskyttelse. Kvalitetskontrol af biologiske bekæmpelsesmidler er en væsentlig forudsætning for at garantere deres sikkerhed og præstation.

(10)

En mere ensartet tilgang for medlemsstaterne kan lette udviklingen af og markedsadgangen til sikre biologiske bekæmpelsesmidler. Dette vil bidrage til at skabe muligheder for landbrugs- og skovbrugsproduktionssystemer og for bekæmpelse af planteskadegørere, samtidig med at sundheds- og miljøbeskyttelsen sikres.

(11)

Rådet finder, at en undersøgelse af Unionens situation og muligheder med hensyn til indførelse, evaluering, produktion, omsætning og anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler på Unionens område er nødvendig for at forbedre deres tilgængelighed og adgangen hertil for brugerne og samtidig garantere sikkerheden for mennesker, dyr, planter, miljøet samt fødevaresikkerheden i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (2), særlig punkt 10 om anvendelse af artikel 225 og 241 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(12)

Sådanne muligheder kan omfatte en vurdering af potentialet for harmonisering af kriterier, procedurer og beslutningstagning i Unionen, for Unionens programmer for forskning, innovation og formidling af viden og for styrket samarbejde med relevante internationale organisationer med henblik på at fremskynde markedsadgangen og øge adgangen til biologiske bekæmpelsesmidler og for at støtte investeringer, innovation og sikker anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler i forbindelse med bekæmpelse af planteskadegørere som et første skridt hen imod en harmoniseret definition af et bredere begreb om biologisk bekæmpelse —