(1)

Den 14. august 2019 trådte en ny forordning, nemlig forordning (EU) 2019/1241 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger, i kraft. I bilag I er der fastsat en liste over forbudte arter, i bilag V særlige bestemmelser vedrørende tekniske foranstaltninger gældende for regionen Nordsøen og i bilag VII særlige bestemmelser vedrørende tekniske foranstaltninger gældende for regionen de sydvestlige farvande.

(2)

Ved artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1241 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 og artikel 29 for at ændre denne forordning ved at fastsætte, at de relevante bestemmelser i artikel 13 eller bilag V-X, del A eller C, også finder anvendelse på rekreativt fiskeri.

(3)

Ved artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1241 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at ændre listen over forbudte arter i bilag I.

(4)

Ved artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1241 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 29 og artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (2) for at ændre, supplere, ophæve eller fravige de tekniske foranstaltninger, der er fastsat i bilagene til forordning (EU) 2019/1241, herunder ved gennemførelsen af landingsforpligtelsen.

(5)

Bilag I indeholder en liste over forbudte arter. I bilag V og bilag VII til forordning (EU) 2019/1241 er der fastsat specifikke tekniske foranstaltninger for henholdsvis Nordsøen og de sydvestlige farvande.

(6)

Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Sverige har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i Nordsøen. Efter høring af Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde disse medlemsstater den 4. maj 2020 en fælles henstilling for Kommissionen med henblik på en delegeret retsakt.

(7)

Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de sydvestlige farvande. Efter høring af Det Rådgivende Råd for de Sydvestlige Farvande og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde disse medlemsstater den 4. maj 2020 en fælles henstilling for Kommissionen med henblik på en delegeret retsakt.

(8)

Denne forordning har til formål at indarbejde eksisterende bestemmelser om tekniske foranstaltninger, som tidligere var vedtaget som led i udsmidsplanerne for Nordsøen og de sydvestlige farvande, og nyligt forslåede tekniske foranstaltninger i en enkelt retsakt.

(9)

På grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne har fremlagt, har Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) afgivet en positiv vurdering af den dokumentation, som de regionale grupper har fremlagt til underbyggelse af de tekniske foranstaltninger i begge fælles henstillinger (3).

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er evalueret i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, og artikel 10, 15, og 18 i forordning (EU) 2019/1241. Medlemsstaterne har fremlagt dokumentation for, at forslagene er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2019/1241.

(11)

Fiskeriekspertgruppen blev hørt om den fælles henstilling den 28. juli 2020. Europa-Parlamentet deltog i mødet som observatør.

(12)

I den fælles henstilling, som medlemsstaterne med en interesse i Nordsøen (den fælles henstilling vedrørende Nordsøen) har forelagt, foreslås det at optage ægbærende hummere på listen over arter i bilag I til forordning (EU) 2019/1241, for hvilke der gælder et forbud mod at fiske efter, bevare om bord, omlade, lande, oplagre, sælge, frembyde eller udbyde dem til salg. STECF har gennemgået den dokumentation, som medlemsstaterne har fremlagt, og konkluderet, at der er overbevisende dokumentation, der understøtter indførelsen af foranstaltningen. STECF har bemærket, at der er truffet lignende foranstaltninger for andre områder, og at de har medført langsigtede økonomiske fordele ved de øgede landinger af hummer som følge af genopretning af bestandene. Den foreslåede foranstaltning bør derfor omfattes af denne forordning.

(13)

I den fælles henstilling vedrørende Nordsøen foreslås en forøgelse af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for europæisk hummer i den svenske eksklusive økonomiske zone (EEZ) i ICES-afsnit 3a. STECF har påpeget, at foranstaltningen, på trods af at der ikke er nogen specifik dokumentation for denne anmodning, udgør en forøgelse af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse. Med en sådan foranstaltning vil bestanden udnyttes mindre intensivt, hvilket vil have indlysende fordele for bevarelsen af bestanden. Den foreslåede foranstaltning bør derfor omfattes af denne forordning.

(14)

Det foreslås også i den fælles henstilling vedrørende Nordsøen at harmonisere den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for havbars fanget ved rekreativt fiskeri i ICES-afsnit 3a og ICES-underområde 4 med den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for havbars fanget ved erhvervsfiskeri, jf. artikel 10, stk. 5, i Rådets forordning (EU) 2020/123 (4). STECF har bemærket i sin rapport 20-04, at anvendelsen af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for erhvervsfiskeri på rekreativt fiskeri er en positiv forvaltningsforanstaltning, eftersom rekreativt fiskeri bidrager til den samlede fiskeridødelighed. Den foreslåede foranstaltning bør derfor omfattes af denne forordning.

(15)

I den fælles henstilling vedrørende Nordsøen foreslås endvidere en række yderligere tekniske foranstaltninger, som Unionen og Norge blev enige om i 2011 (5) og 2012 (6). Nogle af disse særlige tekniske foranstaltninger var allerede medtaget for årene 2019-2021 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2238 (7) i bilag V til forordning (EU) 2019/1241, mens andre var medtaget i henhold til artikel 15, stk. 5, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013. Disse foranstaltninger har til formål at øge selektiviteten og reducere uønskede fangster i fiskerier eller for arter, der er omfattet af landingsforpligtelsen, og bør indarbejdes i bilag V til forordning (EU) 2019/1241. Disse foranstaltninger bør derfor omfattes af denne forordning.

(16)

I den fælles henstilling vedrørende Nordsøen foreslås også en fortsættelse af anvendelsen af SepNep, som er tilladt ved delegeret forordning (EU) 2019/2238. STECF har konkluderet, at de fremlagte oplysninger er detaljerede og troværdige, og at der er fremlagt dokumentation, der understøtter effektiviteten af SepNep. STECF har vurderet anordningen i de foregående år, og konklusionen gælder stadig (8). På grundlag af de foreliggende oplysninger har STECF også konkluderet, at SepNep er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, i forordning (EU) 2019/1241 som en tilsvarende selektionsanordning inden for rammerne af de tekniske bestemmelser for målrettet fiskeri efter jomfruhummer og ikke vil føre til en forringelse af selektivitetsstandarderne. Foranstaltningen bør derfor omfattes af denne forordning.

(17)

I den fælles henstilling vedrørende Nordsøen foreslås også en sæsonlukning af erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri efter europæisk hummer i den svenske eksklusive økonomiske zone (EEZ) i ICES-afsnit 3a. STECF har gennemgået den dokumentation, medlemsstaterne har fremlagt, og bemærket, at foranstaltningen vil medføre en reduktion i fiskeridødeligheden, som sammen med de øvrige foreslåede foranstaltninger sandsynligvis vil have en positiv virkning på hummerbestandene, selv om der ikke er fremlagt specifikke oplysninger, der gør det muligt at kvantificere den potentielle virkning. Den foreslåede foranstaltning bør derfor omfattes af denne forordning.

(18)

I den fælles henstilling vedrørende Nordsøen foreslås et forbud mod fiskeri efter hummer med andre redskaber end hummertejner i den svenske eksklusive økonomiske zone (EEZ) i ICES-afsnit 3a. STECF har konkluderet, at et forbud mod anvendelsen af gællegarn til fiskeri efter hummer og languster har haft positiv virkning i andre områder, og at foranstaltningen sandsynligvis vil have positiv virkning på hummerbestandene, selv om der ikke er fremlagt specifikke oplysninger, der gør det muligt at kvantificere den potentielle virkning. Foranstaltningen bør derfor omfattes af denne forordning.

(19)

I den fælles henstilling, som medlemsstaterne med en interesse i de sydvestlige farvande (den fælles henstilling vedrørende de sydvestlige farvande) har forelagt, foreslås en bibeholdelse af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for hestemakrel fanget i småt ikkeindustrielt fiskeri i Xávega-regionen i ICES-afsnit 8c og ICES-underområde 9, som i øjeblikket er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1394/2014 (9). STECF har henvist til sin tidligere vurdering af foranstaltningen, som var positiv, og hvori det konkluderedes (10), at forslaget, med de betingelser, der er fastsat i den fælles henstilling, sandsynligvis ikke ville ændre ved bestandens historiske udnyttelsesmønster. Da betingelserne i denne anmodning ikke er ændret, og STECF har konstateret, at udnyttelsesmønstret har været stabilt i mindst 20 år, bør foranstaltningen derfor omfattes af denne forordning.

(20)

I den fælles henstilling vedrørende de sydvestlige farvande foreslås en harmonisering af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for følgende arter fanget ved rekreativt fiskeri i de sydvestlige farvande med den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for erhvervsfiskeri: kuller, sej, lubbe, kulmule, glashvarre, tunge, rødspætte, hvilling, lange, byrkelange, makrel, sild, hestemakrel, ansjos og sardin. I den fælles henstilling foreslås en højere bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse for torsk, spidstandet blankesten og havbars for rekreativt fiskeri. STECF har gennemgået den fremlagte dokumentation og konkluderet (11), at anvendelsen af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for erhvervsfiskeri på rekreativt fiskeri er en positiv forvaltningsforanstaltning, eftersom rekreativt fiskeri bidrager til den samlede fiskeridødelighed. Foranstaltningen bør derfor omfattes af denne forordning.

(21)

For at optimere udnyttelsesmønstrene, øge redskabernes selektivitet og reducere uønskede fangster er det derfor hensigtsmæssigt, at de tekniske foranstaltninger, som medlemsstaterne har forelagt, vedtages.

(22)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Eftersom visse tekniske foranstaltninger, der er vedtaget som led i udsmidsplaner, udløber ved udgangen af 2020, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2021 —