(1)

De gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold på importen af ferrosilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Den Russiske Føderation (»Rusland«) (»de pågældende lande«) indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 360/2014 (2) efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»den tidligere undersøgelse«).

(2)

Foranstaltningerne blev indført i form af en værditold, som blev fastsat til 31,2 % på importen fra Kina, med undtagelse af Erdos Xijin Kuangye Co. (15,6 %) og Lanzhou Good Land Ferroalloy Factory Co. (29,0 %), og til 22,7 % på importen fra Rusland, med undtagelse af Bratsk Ferroalloy Plant (17,8 %).

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036.

(4)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 3. januar 2019 af Euroalliages (»ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, der tegnede sig for mere end 90 % af den samlede EU-produktion af ferrosilicium.

(5)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Efter høring af det ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, nedsatte udvalg har Kommissionen konstateret, at der forelå tilstrækkelige beviser for indledningen af en udløbsundersøgelse og indledte en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af ferrosilicium med oprindelse i Kina og Rusland. Den 2. april 2019 offentliggjorde den en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. april 2018 til den 31. marts 2019 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2015 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgerne, andre kendte EU-producenter, kendte producenter i Kina og Rusland, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.

(9)

De interesserede parter fik desuden mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(11)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fire EU-producenter på grundlag af de største produktions- og salgsmænger af den undersøgte vare og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger.

(12)

Den endelig stikprøve af EU-producenter tegnede sig for mere end 90 % af den samlede anslåede EU-produktionsmængde. Kommissionen konkluderede, at stikprøven var repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(13)

I betragtning af det potentielt store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er berørt af denne undersøgelse, overvejede Kommissionen i den indledende fase at begrænse antallet af ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der skulle indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 17.

(14)

Da der ikke indkom besvarelser af stikprøvespørgeskemaerne i forbindelse med indledningsmeddelelsen fra de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, besluttede Kommissionen ikke at anvende stikprøveudtagning for disse.

(15)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter af den undersøgte vare i Kina og Rusland om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger.

(16)

Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union og Ruslands faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte andre eventuelle producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(17)

En kinesisk virksomhed returnerede stikprøveskemaet og anførte, at denne havde fremstillet og solgt ferrosilicium til Unionen.

(18)

En russisk part returnerede stikprøveskemaerne, men anførte, at den ikke fremstillede ferrosilicium som defineret i indledningsmeddelelsen. To kendte russiske eksporterende producenter gav sig til kende, men returnerede ikke stikprøveskemaerne.

(19)

Kopier af spørgeskemaerne blev gjort tilgængelige på Generaldirektoratet for Handels websted, da sagen blev indledt.

(20)

Kommissionen fremsendte breve til de fire EU-producenter i stikprøven. Kommissionen fremsendte også spørgeskemaer til den kinesiske virksomhed, der er nævnt i betragtning 17, og til de to russiske eksporterende producenter, der er nævnt i betragtning 18, og anmodede dem om at udfylde det spørgeskema, der var beregnet til dem.

(21)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter og fra en bruger.

(22)

Efter at have modtaget spørgeskemaet meddelte den kinesiske virksomhed, der er omhandlet i betragtning 17, Kommissionen, at den rent faktisk var en forhandler og ikke en producent. Virksomheden blev derfor underrettet om, at den ikke skulle besvare spørgeskemaet. De to russiske eksporterende producenter, der er nævnt i betragtning 18, svarede, at de på grund af markedsforholdene havde besluttet sig til ikke at udarbejde og besvare spørgeskemaet. De anførte dog også, at de ønskede at samarbejde »om alle andre aspekter af undersøgelsen (…)«. Disse to eksporterende producenter fik status som interesseret part, men de blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige, da de aldrig besvarede stikprøveskemaet eller gjorde et forsøg på at besvare spørgeskemaet for eksporterende producenter. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede de berørte parter, at Kommissionen havde besluttet at betragte dem som ikke-samarbejdsvillige, og de gjorde gældende, at Kommissionen ikke kun burde have foretaget en behørig vurdering, men også burde have kontrolleret den begrænsede mængde af oplysninger, som de havde indgivet i et skriftligt indlæg. Den påstand blev afvist som forklaret i betragtning 189.

(23)

Der var derfor intet samarbejde fra producenter hverken i Kina eller i Rusland.

(24)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for undersøgelsen. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter:

(25)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der med hensyn til Kina forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen med hensyn til Kina på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(26)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle producenter i Kina til at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III til indledningsmeddelelsen, for så vidt angår det input, der blev anvendt til fremstilling af den undersøgte vare. Ingen eksporterende producenter eller producenter indgav de oplysninger, der blev anmodet om i bilag III.

(27)

For at indhente de nødvendige oplysninger i forbindelse med sin undersøgelse fremsendte Kommissionen også et spørgeskema til den kinesiske regering (»GOC«) vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). GOC besvarede ikke spørgeskemaet.

(28)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen også alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge supplerende dokumentation om hensigtsmæssigheden af anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget indlæg eller yderligere beviser i den forbindelse.

(29)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikke-fordrejede priser eller referenceværdier.

(30)

Den 24. juni 2019 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»det første notat om produktionsfaktorer«) og anmodede om de interesserede parters synspunkter vedrørende de relevante kilder, som Kommissionen kan anvende til fastsættelsen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), andet led. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, såsom de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden tre mulige repræsentative lande: Brasilien, Rusland og Tyrkiet.

(31)

Kommissionen gav alle interesserede parter lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog kun bemærkninger fra ansøgeren.

(32)

Kommissionen behandlede disse bemærkninger i et andet notat af 15. oktober 2019 (»det andet notat om produktionsfaktorer«). Kommissionen opstillede også listen over produktionsfaktorer og konkluderede, at Brasilien på det tidspunkt var det mest passende repræsentative land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(33)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den foregående udløbsundersøgelse, nemlig ferrosilicium, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7202 21 00, 7202 29 10 og 7202 29 90, med oprindelse i Kina og Rusland (»den undersøgte vare«).

(34)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den foregående udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at ferrosilicium fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Rusland, Kina og i det repræsentative land og ferrosilicium fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.

(35)

Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(36)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina eller Rusland.

(37)

Som nævnt i betragtning 23, samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse. De eksporterende producenter undlod således at indsende spørgeskemabesvarelser med oplysninger om eksempelvis eksportpriser og -omkostninger, hjemmemarkedspriser og -omkostninger, kapacitet, produktion, investeringer osv. På samme måde undlod GOC og de eksporterende producenter at tage stilling til dokumentationen i sagsakterne, herunder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (5) (»rapporten«) og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, der viser, at sådanne priser og omkostninger blev påvirket af betydelige statslige indgreb. Derfor benyttede Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(38)

Kommissionen underrettede de kinesiske myndigheder om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. Kommissionen modtog ingen bemærkninger.

(39)

På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, der er anført i det efterfølgende, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, i de interesserede parters indlæg kombineret med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (Eurostat og Global Trade Atlas (»GTA«)) og statistiske data fra uafhængige udbydere af oplysninger om prisfastsættelse, nyheder, data, analyser og konferencer for jern- og stålindustrien, som f.eks. Metal Expert (6) og AlloyConsult (7).

(40)

Som nævnt i betragtning 23, samarbejdede ingen af de russiske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen. De eksporterende producenter undlod at indgive spørgeskemabesvarelser. Kommissionen modtog bemærkninger fra den russiske regering (»GOR«) og de to eksporterende producenter.

(41)

I betragtning af det manglende samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenter meddelte Kommissionen GOR og de to eksporterende producenter, der er nævnt i betragtning 18, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1, og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. De russiske eksporterende producenter svarede, at de forstod de mulige konsekvenser, og der blev ikke modtaget bemærkninger fra GOR.

(42)

På dette grundlag og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, der er anført i det efterfølgende, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse, i de interesserede parters indlæg kombineret med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (Eurostat og Global Trade Atlas (»GTA«)), og statistiske data fra det specialiserede websted, som f.eks. Metal Expert, og fra uafhængige ekspertrapporter, som f.eks. AlloyConsult.

(43)

I den nuværende undersøgelsesperiode viser de statistiske data fra Eurostat, at der blev importeret 3 587 ton ferrosilicium til Unionen fra Kina, hvilket udgør ca. 0,5 % af det samlede EU-forbrug. Kommissionen konkluderede, at en sådan importmængde var tilstrækkelig repræsentativ til at undersøge, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(44)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »[d]en normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(45)

Men »(s)åfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier« og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« , jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at baseret på de tilgængelige oplysninger og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, hensigtsmæssig.

(46)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastslår, at »væsentlige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(47)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), bl.a. tages hensyn til den ikke-udtømmende liste over elementer i foregående bestemmelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), skal der ved vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger, tages hensyn til den potentielle indvirkning af et eller flere af disse elementer på priserne og omkostningerne i eksportlandet for den undersøgte vare. Da denne liste ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af, om der foreligger fordrejninger, kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situationen i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende elementer i det eksporterende lands økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i markedskræfterne og derfor tyder på, at priser og omkostninger ikke er et resultat af de frie markedskræfters spil.

(48)

»Hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor« , jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c).

(49)

Kommissionen har i henhold til denne bestemmelse offentliggjort rapporten. Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, kommentere eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne i den indledende fase. I den forbindelse og som følge af den manglende samarbejdsvilje i denne sag har Kommissionen taget udgangspunkt i rapporten, som viser, at der foreligger væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger, for så vidt angår vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) og specifikke sektorer (f.eks. stål, aluminium og kemikalier). Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase.

(50)

Anmodningen indeholder også supplerende beviser for væsentlige fordrejninger som nævnt i artikel 2, stk. 6a, litra b), der supplerede rapporten.

(51)

Ansøgeren fremlagde en undersøgelse af det kinesiske marked for ferrolegeringer (herunder ferrosilicium), som den havde bestilt. Denne undersøgelse viste, at den kinesiske industri for ferrolegeringer er underlagt en kraftig statsstyret vejledning og diskretionær indgriben, og den konkluderede, at kinesiske virksomheder i denne industri »opererer i et fordrejet markedsmiljø, hvor konkurrencemæssige kræfter ikke må præge hjemmemarkedet og tilpasse dette til verdensmarkederne.« Denne undersøgelse blev føjet til sagsakterne på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev indledt (8). Ingen interesserede parter, herunder GOC og de eksporterende producenter, fremsatte bemærkninger til denne undersøgelse.

(52)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder, navnlig kinesisk lovgivning, offentliggjorte officielle kinesiske politikdokumenter, rapporter offentliggjort af internationale organisationer og undersøgelser/artikler udarbejdet af anerkendte akademikere, der specifikt er nævnt i rapporten. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i landets økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder også sektoren for den undersøgte vare.

(53)

Som anført i betragtning 37 fremlagde GOC intet svar på det spørgeskema, den havde modtaget. Som anført i betragtning 23 var der intet samarbejde fra de eksporterende producenter, og de eksporterende producenter, der havde fået status af interesserede parter, fremlagde heller ikke dokumentation, der enten støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten, og den yderligere dokumentation, som ansøgeren har fremlagt, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(54)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette begreb er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab« . Den statsejede økonomi er den »førende kraft inden for den nationale økonomi« , og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst«  (9). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (10).

(55)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter den allerede eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system« , blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er, at det ledes af det kinesiske kommunistparti.«  (11) Dette illustrerer den kontrol, som CCP udøver over Kinas økonomiske system. Denne kontrol er en naturlig del af det kinesiske system og rækker ud over den sædvanlige situation i andre lande, hvor regeringer udøver en bred makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(56)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (12). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system samt reguleringsmæssige rammer.

(57)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Visse planer indeholder eksplicitte produktionsmål. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Ikke kun på grund af planernes bindende karakter, men også på grund af, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tilskynder de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også nr. iv) nedenfor) (13).

(58)

For det andet domineres Kinas finansielle system af de statsejede forretningsbanker, for så vidt angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske målsætninger i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også nr. vii) nedenfor)) (14). Dette gælder også for andre dele af Kinas finansielle system, såsom markederne for aktier, obligationer, privat egenkapital osv. Selv om disse dele af den finansielle sektor er mindre vigtige end banksektoren, er de institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (15).

(59)

For det tredje er der gennem lovgivningsmæssige rammer mange muligheder for statslig indgriben i økonomien. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper i området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (16). På investeringsområdet har GOC ligeledes en betydelig kontrol over og indflydelse på, hvor og i hvilket omfang, der skal foretages både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (17).

(60)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange forskellige statslige indgreb. En sådan betydelig statslig indgriben er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en effektfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (18).

(61)

På baggrund af statslig indgriben samt dominansen af statsligt ejerskab i den kinesiske økonomiske model, tegner statsejede virksomheder sig for en væsentlig del af den kinesiske økonomi. Regeringen og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også CCP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også nr. iii)) samt gennem udformningen af virksomhedsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (19). Til gengæld nyder statsejede virksomheder godt af en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevant input, herunder finansiering (20).

(62)

Der er fortsat en vis grad af statsligt ejerskab fra GOC's side i ferrosiliciumsektoren. Selv om industrien for ferrosilicium i Kina er meget fragmenteret med et stort antal mindre producenter, er de største producenter af ferrosilicium Erdos Metallurgy Group og Erdos Xijin Kuangye Co., Ltd, der tegner sig for mere end 10 % af den kinesiske kapacitet til at producere ferrosilicium (21) og producerer ca. det dobbelte af EU-forbruget, statsejede virksomheder.

(63)

De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i sektoren for silicium og ferrosilicium, uddybes yderligere i nr. iii).

(64)

For så vidt angår analysen af statens politiske tilsyn og vejledning i sektoren, er den bekrevet i nr. iii) og iv). Med det høje niveau for statslig kontrol og indgriben inden for ferrosiliciumsektoren, som beskrevet nedenfor, forhindres selv privatejede producenter i at operere på markedsvilkår.

(65)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at markedet for ferrosilicium i Kina blev anvendt i betydeligt omfang af virksomheder, der er underlagt ejerskab, kontrol eller politisk tilsyn eller politisk vejledning fra den kinesiske regerings side.

(66)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder (22), er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. I henhold til Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i alle virksomheder (med mindst tre CCP-medlemmer jf. CCP's forfatning (23)), og den enkelte virksomhed skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav med hensyn til at kontrollere forretningsmæssige beslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen (24). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af ca. 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsafgørelserne inden for deres respektive virksomheder (25). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, herunder industrien for ferrolegeringer. Det fastslås således, at disse regler også gælder for producenterne af ferrosilicium og for leverandørerne af deres input.

(67)

Navnlig inden for ferrosiliciumsektoren er der tætte forbindelser mellem beslutningstagningsprocessen i de virksomheder, der er aktive i sektoren, og staten, navnlig CCP. Partistrukturer overlapper på personplan med ledelsesorganer hos en række kinesiske producenter af ferrosilicium. En række eksempler bekræfter den statslige tilstedeværelse i virksomheder, navnlig med hensyn til CCP-organisationernes rolle (26):

(68)

Statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne (jf. også nr. vii) nedenfor) og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet (27).

(69)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at statens tilstedeværelse i virksomheder inden for ferrosiliciumsektoren samt i finanssektoren og andre inputsektorer kombineret med den ramme, der er beskrevet i nr. ii) ovenfor og i de følgende numre, giver GOC mulighed for at gribe ind over for priser og omkostninger.

(70)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Sådanne planer findes på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer, og de målsætninger, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på dertil svarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive tildelt på linje med markedskræfterne (28).

(71)

Kommissionen for national udvikling og reform (The National Development and Reform Commission — NDRC) offentliggjorde den treårige handlingsplan for forbedring af den grundlæggende kompetence inden for fremstillingsindustrien (2018-2020), som opfordrede til at fremskynde industrialiseringen af avancerede metalholdige og ikkemetalholdige nøglematerialer. Deri fastsættes det, at »... det er nødvendigt yderligere at gennemføre ånden fra det kinesiske kommunistpartis 19. nationale partikongres og centralregeringens beslutningstagning og implementering hvad angår opbygning af en produktionskapacitet, fremskyndelse af en mere intelligent og mere grøn fremstillingsindustri og servicesektor, i betydelig grad styrke fremstillingsindustriens grundlæggende konkurrenceevne og fremme den kinesiske fremstillingsindustri som en del af den globale værdikæde for varer af høj kvalitet.«

(72)

MIIT offentliggjorde en række krav til sektoren, da den ønskede at åbne, tilpasse sig eller udvikle bl.a. ferrosiliciumsektoren (29). Der nævnes specifikt krav til udstyr, som skal installeres, energiforbrug og udnyttelsesfaktoren for vandkredsløb. Ifølge MIIT hedder det også, at nye projekter (reform, udvidelse) i forbindelse med ferrolegeringer skal opfylde kravene i områdeplanerne på nationalt plan og på provinsplan (på distriktsplan og på kommunalt plan), i regionsplaner, industriudviklingsplaner, byudviklingsplaner, omfattende planer for udvikling af bymiljø, planer for arealanvendelse, planer for energibesparelse og for emissionsreduktion, planer for miljøbeskyttelse og planer for forebyggelse af forurening osv.

(73)

Kommissionen fandt imidlertid også, at der er en betydelig statslig indgriben med hensyn til de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af ferrosilicium. De fleste komponenter, der anvendes til at fremstille ferrosilicium, fremstilles af råmaterialer, som på det kinesiske marked er genstand for kraftig indgriben fra GOC's side (30), herunder kul, kvarts, koks og kalksten.

(74)

Kul, kvarts og kalksten er nævnt i den trettende femårsplan for mineralressourcer, som understreger minesektorens betydning og forsyningssikkerhed for industrien. Ifølge planen har Kina siden 2008 foretaget store investeringer i geologiske undersøgelser (800 mia. RMB), og investeringer i anlægsaktiver i minesektoren var på mere end 9 billioner RMB, og malmproduktionen svarede til mere end 70 mia. ton (31).

(75)

I januar 2017 indførte GOC en ny ordning for statslig indgriben i kulpriser. Meddelelsen om udstedelse af et memorandum om imødegåelse af abnorme udsving på kulmarkedet, som udstedes i fællesskab af NDRC, China Coal Industry Association, China Electricity Council og China Iron and Steel Industry Association, indeholder en mekanisme til begrænsning af udsving i kulpriser (32).

(76)

GOC har indført eksportrestriktioner for visse råmaterialer, der anvendes til at producere ferrosilicium, og som har en fordrejende virkning på markedet. Restriktionerne tager form af en ikke-automatisk eksporttilladelse for koks og eksportafgifter for kokskul, råjern og metalaffald og -skrot (33).

(77)

Elektricitet er en afgørende omkostningsfaktor i fremstillingen af ferrosilicium. Nogle af virksomhederne i ferrolegeringssektoren genererer indtægter fra salget af overskudsproduktion af elektricitet til forbrugere i industrien og husholdninger (34). Ikke desto mindre kan det på grund af de meget forskellige grader af selvforsyning inden for elektricitetsforsyning og uklarheden omkring rentabilitet i forbindelse med salg af ekstern energi ikke med sikkerhed fastslås, om der ydes subsidier til elektricitetsprisen for at reducere omkostningerne ved energiforbruget som produktionsinput eller for at udligne forskellen mellem de relativt lave salgspriser og de høje produktionsomkostninger. Det samme kan siges om subsidier til opvarmning. Virksomheder inden for metalindustrien, f.eks. producenter af stål- og ferrolegeringer, gør udstrakt brug af varmegenvinding, og begge sektorer har fået pålæg og subsidieres af GOC med henblik på at udvide den synergiskabende ressourceudnyttelseskapacitet på dette område.

(78)

Forskellige producenter af ferrosilicium er blevet anerkendt af tilsynsførende lokale statslige organisationer som »virksomheder med højteknologi og ny teknologi« og har således nydt godt af en reduceret virksomhedsskattesats på 15 %, f.eks.: drog Inner Mongolia Eerduosi Resources Co., Ltd via sin dattervirksomhed Qinghai Baitong High Purity Material Development Co. og Inner Mongolia Junzheng Energy & Chemical Group Co., Ltd. fordel af denne foranstaltning henholdsvis for årene 2013-2015 og 2012-2017 (35).

(79)

I 2015 udstedte finansministeriet (»MOF«) og den statslige skatteforvaltning kataloget for synergistisk ressourceudnyttelse af varer og tjenesteydelser i forbindelse med momsfordele (Catalogue of Synergistic Resource Utilization Products and Services for VAT Privilegier). Salgsindtægter fra varer i kataloget er underlagt pauser i forbindelse med virksomhedsskattesatsen. Forudsat at myndighederne på provinsniveau bekræfter, at en vare er i overensstemmelse med kataloget, skal den producerende virksomhed kun betale en virksomhedsskattesats på 70 % af den tilsvarende salgsindtægt. Flere store producenter af ferrosilicium har benyttet sig af denne ordning for skatteincitamenter. Alle dattervirksomheder under Inner Mongolia Eerduosi Resources Co., Ltd., var omfattet af denne ordning i 2016 og 2017 (36). Inner Mongolia Junzheng Energy & Chemical Group Co., Ltd. har siden den 1. januar 2009 haft fordel af denne politik, idet virksomheden fik refunderet 50 % af den moms, der blev betalt for salg af elektricitet (37).

(80)

Det konstateres derfor, at GOC har indført en række offentlige politikker, der har indflydelse på de frie markedskræfter, for så vidt angår produktion af ferrosilicium, herunder de råmaterialer, der anvendes i denne sektor. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere normalt.

(81)

I henhold til de foreliggende oplysninger synes det kinesiske konkurssystem at være mangelfuldt med hensyn til at opfylde sine egne hovedmålsætninger, f.eks. retten til retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorernes og debitorernes lovbestemte rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkursret formelt er opbygget ud fra de samme principper som tilsvarende lovgivning i andre lande, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk mangelfuld håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (38).

(82)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (39). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (40). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (41).

(83)

Derfor synes den kinesiske konkurs- og formueret ikke at fungere ordentligt, hvilket resulterer i fordrejninger, når insolvente virksomheder holdes i live, samt i forbindelse med indrømmelse og erhvervelse af jord i Kina. Disse love gælder også for ferrosiliciumsektoren, herunder de eksporterende producenter af den undersøgte vare.

(84)

Den amerikanske internationale handelskommission fastslog, at »på grund af den overvældende tilstedeværelse af statslig indgriben på markedet for brugsrettigheder til jord samt den udbredte og dokumenterede afvigelse fra de tilladte metoder for prisfastsættelse og tildeling af jord sker køb af brugsrettigheder til jord i Kina ikke i overensstemmelse med markedsprincipperne« (U.S. ITA 2008 s. 16).

(85)

Rapporten »Think!Desk Report«, der er vedlagt anmodningen om en udløbsundersøgelse, beskriver klart, at kinesiske love og bestemmelser behandler brugsrettigheder til jord som et politisk redskab i den forstand, at indrømmelse af jord på lempelige vilkår af Kinas centralregering er blevet identificeret som et legitimt incitament for virksomheder i forbindelse med fusioner og overtagelser (42). Gunstig behandling af brugsrettigheder til jord blev bekræftet i flere udtalelser om yderligere styrkelse af energibevarelse og emissionsreduktion og fremskyndelse af strukturtilpasningen af stålindustrien (GOSC 2010). Brugsrettigheder til jord kan udnyttes af lokale forvaltningspolitikker til at fremme fusioner og overtagelser i sektoren for ferrolegeringer. I 2013 krævedes det i vejledende udtalelser om fremskyndelse af fusioner og overtagelser for virksomheder i nøgleindustrier fra ministeriet for industri og informationsteknologi, at lokale fremmende foranstaltninger for fusioner og overtagelser skulle omfatte bestemmelser om jordforvaltning. Endelig har flere producenter af ferrolegeringer mellem 2012 og 2017 modtaget i alt 98,7 mio. RMB i subsidier i forbindelse med brugsrettigheder til jord.

(86)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og ejendomslove inden for ferrosiliciumsektoren, herunder med hensyn til den undersøgte vare.

(87)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (43). I henhold til national lovgivning er kun en enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive forhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er fortsat på et rudimentært niveau (44). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husholdninger som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (45). Disse undersøgelsesresultater fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(88)

Intet i denne undersøgelses sagsakter har vist, at ferrosiliciumsektoren ikke er omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system, som er beskrevet. Ferrosiliciumsektoren ser således ud til at blive påvirket af fordrejningerne af lønomkostninger både direkte (ved fremstilling af den undersøgte vare) og indirekte (når den har adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(89)

Rapporten »Think!Desk Report«, som ansøgeren fremlagde, viste, at kommunalforvaltningerne er dybt engageret i forbedringen af den menneskelige kapital og forebyggelse af tab af arbejdspladser. Virksomheder, der i flere år har indbetalt obligatoriske sociale forsikringspræmier for deres ansatte, og som opfylder en række andre kriterier, kan opnå finansiel støtte til deres forpligtelser i relation til sociale sikringsordninger. Det fremgår af rapporten, at de lokale myndigheder har foretaget regelmæssige betalinger som direkte støtte til eksisterende job, endog til dækning af leveomkostninger for vandrende arbejdstagere og studenterpraktikanter. Der har også været en række transaktioner til støtte for uddannelse af personale og til fremme af talentudvikling. Nogle lokale myndigheder har også ydet delvis kompensation for sociale sikringsbidrag, som virksomhederne betaler for deres ansatte. (46)

(90)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at lønomkostningerne var fordrejet i ferrosiliciumsektoren, herunder også med hensyn til den undersøgte vare.

(91)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(92)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position (47), som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i de store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (48), og i lighed med de ikke-finansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker (49). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (50).

(93)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige instrumenter, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, viser den relevante dokumentation, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter (51). Resultaterne af tidligere undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter førte også frem til samme konklusion (52).

(94)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (53).

(95)

Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(96)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem den seneste vækst i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(97)

For det tredje er prissignalerne stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015. Andelen af udlån til eller under referenceværdien udgør faktisk stadig 45 % af alle udlån, og anvendelsen af målrettede kreditter synes at være blevet øget, eftersom denne andel er steget markant siden 2015 på trods af en forværring af de økonomiske vilkår. De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(98)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer håndteres derfor ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombievirksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital), uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(99)

På trods af de seneste skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige systemiske problemer og fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(100)

Intet i denne undersøgelses sagsakter har vist, at producenter af ferrosilicium og/eller leverandører af råmaterialer og andet input ikke drager fordel af dette finansielle system. Tværtimod anførtes det i en rapport fra Think!Desk, som ansøgeren fremlagde, at Inner Mongolia Eerduosi Resources Co., Ltd havde draget fordel af ikke markedskonforme finansielle transaktioner fra China Export Import Bank (100 % statsejet) og China Development Bank (100 % statsejet).

(101)

De kinesiske producenter af ferrosilicium nød godt af rentesubsidier på lån, hvorved en del af kreditrisikoen blev allokeret til finansielle institutioner, og sidstnævnte blev pålagt at holde nøje øje med virksomhedernes (finansielle) resultater. Da statens deltagelse og formidlingsaktiviteter klart signalerer statsstøtte, styrkede den formodede nedbringelse af kreditrisikoen debitors forhandlingsposition med hensyn til at fastsætte vilkårene. I henhold til rapporten »Think!Desk Report« nød Ningxia Shengyan Group og Inner Mongolia Eerduosi Resources Co., Ltd. godt af denne foranstaltning (54).

(102)

Det fremgår af denne rapport, at eksportfremmepolitikken er en fast bestanddel af de generelle industripolitiske rammer. GOC tilskynder selektivt til eksport af visse højteknologiske varer og tjenesteydelser med en høj merværdi. I de senere år har eksporten af industrielle tjenesteydelser og industriel teknologi også fået betydelig støtte. F.eks. modtog Inner Mongolia Eerduosi Resources Co. Ltd midler til oprettelse af fælles platforme til handel med tredjelande.

(103)

Den finansielle bistand til eksportører skete også i form af subsidier til udenrigshandel. Disse overførsler havde til formål at tilskynde til, lette eller belønne eksportvirksomhed. I den henseende modtog Inner Mongolia Eerduosi Resources Co., Ltd., midler til oprettelse af fælles platforme til handel med tredjelande, til innovativ udvikling, omstilling og opgradering af handelen med tredjelande og udvikling af handelen med tredjelande (55).

(104)

Visse producenter af ferrosilicium har modtaget betydelige midler med henblik på at nedbringe transportomkostningerne (56). Det er især vigtigt, da industrianlæg overvejende er beliggende i indlandsområder langt fra de økonomiske knudepunkter i kystområderne. Finansiel støtte fra GOC hertil ydes i form af subsidier til transportomkostninger, der kompenserer virksomheder for dele af de påløbne omkostninger. Støtten tager også form af subsidier til opførelse af infrastruktur, hovedsagelig til installation af særlige jernbanelinjer, der muliggør den direkte tilslutning af fabriksanlæg til det nationale jernbanenet. Inner Mongolia Eerduosi Resources Co., Ltd. har fået midler til opførelse af særlige jernbanelinjer, der gør det muligt for virksomheden at spare tid og omkostninger, når den bringer sine varer til de internationale markeder (57).

(105)

Den kinesiske industripolitik, for så vidt angår teknologisk fornyelse, er styret af den nationale udviklingsplan for videnskab og teknologi på mellemlang og lang sigt (2006-2020) (Statsrådet 2005b). Inden for disse rammer har ferrosiliciumproducenten Ningxia Shengyan Group modtaget subsidier til udførelse af de FoU-opgaver, der er specificeret i den nationale plan for støtte til videnskab og teknologi (58).

(106)

For at fjerne den forældede produktionskapacitet fra markedet modtog visse producenter af ferrosilicium økonomisk støtte til afskaffelse af produktionskapacitet. Inner Mongolia Junzheng Energy & Chemical Group Co. og Ningxia Shengyan Group nød godt af denne foranstaltning (59).

(107)

GOC har forsøgt at påvirke den industrielle struktur i geografisk henseende. Dette indebærer, at sværindustrien skulle forlade byområder og bosætte sig i særlige industriparker. Det er i overensstemmelse med byernes miljøbeskyttelsesmål og reducerer forurening i tætbefolkede områder, men flytningen hjælper også virksomheder på en række forskellige måder, bl.a. ved at skabe gunstige investeringsincitamenter, skattelettelser, kontanttilskud og rentesubsidier på lån. Gruppen Inner Mongolia Eerduosi Resources Co., Ltd., som producerer ferrosilicium, modtog subsidier til udflytning af industrianlæg (60).

(108)

Producenten af ferrosilicium Ningxia Shengyan Group modtog subsidier i forbindelse med brugsrettigheder til jord (61).

(109)

Derfor medfører sidstnævnte støtte og det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, der er beskrevet ovenfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(110)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenterne af ferrosilicium havde adgang til finansiering fra institutioner, der opfylder offentlige politiske målsætninger eller på anden måde ikke handler uafhængigt af staten.

(111)

Kommissionen noterede sig, at de i rapporten beskrevne fordrejninger ikke er begrænset til nogen bestemt industrisektor. Tværtimod viser de foreliggende oplysninger, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i nr. i)-iv) (betragtning 54-80) samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i nr. v)-vii) ovenfor og i del B i rapporten.

(112)

For at kunne fremstille ferrosilicium er der behov for en bred vifte af input. Når producenterne af ferrosilicium køber/indgår aftale om dette input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Inputleverandører anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(113)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for ferrosilicium, der ikke kan anvendes, men også inputomkostningerne (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er påvirket, da deres prisdannelse er udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputtet til input osv. Hverken GOC eller andre interesserede parter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(114)

Analysen i nr. i)-viii) ovenfor som omfatter en undersøgelse af al foreliggende dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i almindelighed såvel som inden for ferrosiliciumsektoren (herunder den undersøgte vare), viste, at priser eller omkostninger, herunder omkostninger til råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke er et resultat af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC og de kinesiske producenter konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(115)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikke-fordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et passende repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som omhandlet i det følgende afsnit. Kommissionen mindede om, at der ikke blev fremført nogen påstande om, at visse hjemmemarkedsomkostninger ikke var fordrejede, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), tredje led.

(116)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier:

(117)

Som forklaret i betragtning 30-32 udstedte Kommissionen to notater til sagen om kilderne til fastsættelsen af den normale værdi (det første notat om produktionsfaktorer af 24. juni 2019 og det andet notat om produktionsfaktorer af 15. oktober 2019, som behandlede de bemærkninger, der blev modtaget vedrørende det første notat om produktionsfaktorer). I det andet notat om produktionsfaktorer oplyste Kommissionen de interesserede parter om sin konklusion om, at Brasilien var et passende repræsentativt land i denne sag.

(118)

I det første notat om produktionsfaktorer identificerede Kommissionen Argentina, Brasilien, Colombia, Malaysia, Mexico, Rusland, Sydafrika og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. de er alle klassificeret af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« ud fra bruttonationalindkomsten.

(119)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger vedrørende det økonomiske udviklingsniveau efter dette notat.

(120)

I det første notat om produktionsfaktorer anførte Kommissionen, at det var kendt, at der fandt produktion sted af den undersøgte vare i Argentina, Brasilien, Colombia, Malaysia, Mexico, Rusland, Sydafrika og Tyrkiet. Ansøgeren gjorde i sine bemærkninger til det pågældende notat opmærksom på, at der i Tyrkiet ikke var nogen produktion af ferrosilicium.

(121)

Kommissionen undersøgte påstanden og fandt, at den identificerede tyrkiske producent faktisk ikke fremstillede ferrosilicium i undersøgelsesperioden. Kommissionen betragtede derfor ikke Tyrkiet som et muligt repræsentativt land.

(122)

For de pågældende udpegede lande blev tilgængeligheden af offentlige data (og navnlig offentlige finansielle data fra producenterne af den undersøgte vare) yderligere kontrolleret af Kommissionen.

(123)

Kommissionen søgte producenter af ferrosilicium med offentligt tilgængelige finansielle data, der kunne anvendes til at fastsætte ikke-fordrejede og rimelige beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og fortjeneste. Som nævnt i det første og det andet notat om produktionsfaktorer støttede Kommissionen sig til Orbis-databasen (64) og internettet som datakilde. Kommissionen begrænsede desuden søgningen til virksomheder med offentligt tilgængelige resultatopgørelser for den seneste periode (2018) og til rentable virksomheder. Dette indskrænkede søgningen i det andet notat om produktionsfaktorer til fem virksomheder i Brasilien og fem i Rusland.

(124)

Kommissionen bemærkede endelig, at kun én virksomhed, der er beliggende i Brasilien, havde en segmentbeskrivelse i sine regnskaber, som gjorde det muligt at isolere indtægter og udgifter specifikt for ferrosilicium. Kommissionen fandt derfor, at Brasilien var et passende repræsentativt land.

(125)

Kommissionen meddelte derfor alle interesserede parter, der er nævnt i det andet notat om produktionsfaktorer, at den havde til hensigt at anvende Brasilien som et passende repræsentativt land, hvis den konkluderede, at alle betingelserne for at anvende den metode, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville være opfyldt. Under hensyntagen til alle ovenstående elementer og de manglende bemærkninger fra parterne vedrørende det andet notat besluttede Kommissionen, at det endelige valg af et passende repræsentativt land var Brasilien og udvalgte følgende virksomhed med offentligt tilgængelige finansielle data, som kunne anvendes til at fastslå et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til SA&G samt fortjeneste i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit: Cia de Ferro Ligas da Bahia S.A.

(126)

Da det blev fastslået, at Brasilien var et passende repræsentativt land på grundlag af disse elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet for social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(127)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Brasilien alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et passende repræsentativt land. Brasilien har navnlig en væsentlig produktion af den undersøgte vare og et komplet datasæt til rådighed vedrørende alle produktionsfaktorer, SA&G samt fortjeneste.

(128)

I det andet notat om produktionsfaktorer anførte Kommissionen, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) til at fastsætte de ikke-fordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer i det repræsentative land, og statistikkerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (»ILO«) og de nationale statistikker til at fastsætte de ikke-fordrejede arbejdskraftomkostninger i det repræsentative land. Kommissionen anførte også, at den med henblik på elektricitetsomkostningerne ville anvende de priser, som en af de største elektricitetsleverandører i Brasilien, virksomheden EDP Brasil, har opkrævet, og at de finansielle oplysninger fra den udvalgte brasilianske virksomhed, Cia de Ferro Ligas da Bahia S.A., ville blive anvendt til at beregne SA&G samt fortjeneste.

(129)

Kommissionen forklarede også, at oplysningerne fra GTA om import af en produktionsfaktor til fremstilling af ferrosilicium i Brasilien, nemlig træflis, ikke var repræsentative for den nuværende undersøgelsesperiode, og at de derfor ikke kunne anvendes. Da der ikke var adgang til internationale benchmark eller internationale offentliggørelser, og da træflis er af væsentlig betydning, har Kommissionen besluttet at anvende et alternativ: importprisen fra GTA af træflis i Tyrkiet, som er et land med en økonomisk udvikling svarende til Kinas, og som Kommissionen havde identificeret som et af de tre mulige repræsentative lande i det første notat om produktionsfaktorer (jf. betragtning 30). I Rusland, som er det andet land i det pågældende notat, var der ingen repræsentative importmængder af træflis, men i Tyrkiet importeres denne vare i repræsentative mængder. Denne referenceværdi blev anset for at være ikke-fordrejet, fordi den var baseret på et aritmetisk gennemsnit af de transaktionsværdier, der blev identificeret i GTA, og derfor blev anset for at afspejle de konkurrenceprægede markedsvilkår i dette område (65).

(130)

Desuden inkluderede Kommissionen et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Med henblik på at fastsætte dette beløb blev der gjort brug af de finansielle data fra den stikprøveudtagne EU-producent, som samarbejdede i forbindelse med dumpingundersøgelsen, og som fremlagde specifikke oplysninger til dette formål og gjorde det muligt at verificere disse, FerroAtlántica S.A.U., Spanien (»FASAU«). Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.2.1.1, litra e).

(131)

Ved hjælp af det første og det andet notat om produktionsfaktorer forsøgte Kommissionen at opstille en liste over de produktionsfaktorer og kilder, der skulle anvendes til alle de produktionsfaktorer, som f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, som producenterne i Kina anvendte ved fremstillingen af den undersøgte vare. Kommissionen modtog ingen bemærkninger vedrørende listen over produktionsfaktorer, som med notaterne blev stillet til rådighed for interesserede parter.

(132)

Kommissionen opstillede efter et kontrolbesøg hos FASAU en endelig liste over de faktorer, der lå til grund for fremstillingen af ferrosilicium.

(133)

I betragtning af alle de oplysninger, der er fremlagt af ansøgeren, og da der ikke er fremsat nogen bemærkninger til de to notater om kilderne til fastsættelse af den normale værdi for produktionsfaktorerne, er følgende produktionsfaktorer og koder, hvor det er relevant, blevet identificeret:

Tabel

(134)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på materialer, sådan som de blev leveret ved døren til den eksporterende producents fabrik, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen importpriserne i det repræsentative land for hvert materiale, som FASAU anvendte til fremstilling af ferrosilicium, da der ikke var nogen samarbejdsvillige producenter i Kina.

(135)

For at fastsætte den normale værdi i henhold til Kommissionens metode bør importtolden for produktionsfaktorerne og de materialer, der blev importeret til Brasilien (og for træflis til Tyrkiet), jf. betragtning 133, samt de indenlandske transportomkostninger lægges til disse importpriser. Disse justeringer ville føre til en højere normal værdi, da importafgifterne yderligere ville øge importpriserne på materialer, og dermed til en opjustering af dumpingniveauet. På baggrund af konklusionen i betragtning 155 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen, at under disse omstændigheder var justeringer for importtold og indenlandsk transport unødvendige.

(136)

Under kontrolbesøget hos FASAU kontrollerede Kommissionen de registrerede anvendte råmaterialer, det producerede stålskrot og de relevante forbrugskvoter ved fremstillingen af den undersøgte vare.

(137)

Med hensyn til indkøbspriserne på alle råmaterialer undtagen tre, for hvilke der manglede oplysninger på markedet i det repræsentative land, benyttede Kommissionen sig af importpriserne i det repræsentative land Brasilien. For træflis blev importpriserne i Tyrkiet anvendt (jf. betragtning 129). Importpriserne blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne på importen fra alle tredjelande undtagen Kina.

(138)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land (og for træflis fra Tyrkiet), eftersom den i betragtning 121 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priser og omkostninger på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Ligeledes blev data for importen i det repræsentative land (og for træflis fra Tyrkiet) fra ikke-WTO-medlemmer, der er anført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755 (69), også udelukket. Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi, og under alle omstændigheder var importoplysningerne uden betydning. Efter at have udelukket Kina forblev importen fra andre tredjelande repræsentativ og lå i intervallet fra 30 % til 93 % af de samlede mængder, der blev importeret til Brasilien (eller Tyrkiet hvad angår træflis). Desuden eksporteres det vigtigste råmateriale til fremstilling af ferrosilicium, nemlig kul, ikke til Brasilien fra Kina.

(139)

Kommissionen undersøgte, om der fandtes eksportrestriktioner i Brasilien, og i notatet af 15. oktober 2019 bekræftede den, at eksporten af kalksten og smedeskæl var genstand for en eksporttilladelse (70). Desuden fastslog Kommissionen, at importmængden til Brasilien af kalksten var ubetydelig, og at der ikke var nogen import af smedeskæl i den nuværende undersøgelsesperiode. Der kunne ikke identificeres noget repræsentativt alternativt benchmark. Kontrolbesøget hos FASAU viste, at disse råmaterialer har en forholdsvis ubetydelig indvirkning på de samlede omkostninger ved den undersøgte vare. På baggrund af konklusionen i betragtning 155 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, eller om der er sandsynlighed for fornyet dumping, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen derfor at se bort fra omkostningerne ved disse to produktionsfaktorer, for hvilke der ikke kunne identificeres noget repræsentativt benchmark.

(140)

Indtægterne fra biproduktet mikrosilica blev fratrukket omkostningerne ved at gange de udnyttelsesfaktorer, der var angivet i anmodningen, med de ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed i det repræsentative land Brasilien.

(141)

Med hensyn til indtægterne fra biproduktet slagge af ferrosilicium fastslog Kommissionen, at importmængden af dette produkt til Brasilien var tæt på nul, og at de brasilianske importpriser derfor ikke kunne anses for at være repræsentative. Da FASAU's faktiske indtægter fra slagge af ferrosilicium udgjorde en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer, har de ikke nogen væsentlig indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset hvilken kilde der ville blive anvendt i stedet for. Kommissionen besluttede derfor at tage hensyn til disse indtægter ved beregningen af de indirekte produktionsomkostninger (se afsnit 3.2.1.1, litra e)).

(142)

Med henblik på at fastsætte ikke-fordrejede priser på råmaterialer leveret ved døren hos til den eksporterende producents fabrik, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, måtte Kommissionen tilføje de internationale transport- og forsikringsomkostninger (71) og anvende det repræsentative lands importtold og lægge de indenlandske transportomkostninger til importprisen. I betragtning af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, der blev opnået uden disse omkostninger (se betragtning 155), besluttede Kommissionen at se bort fra disse omkostninger.

(143)

Med henblik på at fastsætte benchmarket for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen ILO's statistikker sammen med offentligt tilgængelige oplysninger om de gennemsnitlige ekstra arbejdskraftomkostninger, som brasilianske arbejdsgivere pådrog sig (72), såsom socialsikringsbidrag, herunder FGTS (arbejdsløshed, alvorlig sygdom, opførelse/køb af ejendom).

(144)

ILO's statistikker (73) indeholdt data om de gennemsnitlige ugentlige arbejdstimer pr. beskæftiget arbejdstager og månedslønnen for de ansatte i fremstillingsindustrien i undersøgelsesperioden. Ved hjælp af disse data beregnede Kommissionen en timeløn i fremstillingsindustrien, hvortil kom ekstra arbejdskraftrelaterede omkostninger (74) (social sikring og arbejdsløshedsbidrag betalt af arbejdsgiveren).

(145)

Den elpris, der blev opkrævet af en af de største elleverandører i Brasilien, virksomheden EDP Brasil, var umiddelbart tilgængelig (75). Oplysningerne var detaljerede nok til at identificere prisen på elektricitet og den pris for brug af distributionssystemet (modalidade tarifaria azul), der blev betalt af industrielle brugere.

(146)

Det skal bemærkes, at den regulerende myndighed Agência Nacional de Energia Elétrica (76) (»ANEEL«) i Brasilien forpligter elleverandørerne til at forhøje deres takster med en bestemt procentsats for at regulere elforbruget i landet. ANEEL anvender et system til markering (77) (grøn, gul, rød 1, rød 2) til at signalere, om elprisen skal forblive som foreslået af leverandøren (grøn) eller forhøjes med 0,010 BRL/kWt (gul), 0,030 BRL/kWt (rød 1) eller 0,050 BRL/kWt (rød 2). Markeringerne offentliggøres månedligt af ANEEL og var umiddelbart tilgængelige på EDP Brasil's websted (78) for undersøgelsesperioden. Ved fastsættelsen af de ikke-fordrejede elomkostninger tog Kommissionen ikke hensyn til de markeringer, der blev anvendt i undersøgelsesperioden, og justerede ikke prisen i overensstemmelse hermed. På baggrund af konklusionen i betragtning 155 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, eller om der er sandsynlighed for fornyet dumping, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen, at justeringer for elomkostninger var unødvendige.

(147)

Ud over de produktionsfaktorer, der er opsummeret under betragtning 133, blev de indirekte produktionsomkostninger identificeret. Beregningen af disse indirekte produktionsomkostninger, der blev anvendt, var baseret på forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de produktionsomkostninger, der var indrapporteret og kontrolleret via FASAU's produktionsomkostninger (som dækkede forbruget af materialer, der ikke blev anvendt i ovne, eksterne tjenester, intern transport og strukturelle omkostninger, såsom afskrivning og vedligeholdelse). Denne procentsats blev anvendt på de ikke-fordrejede produktionsomkostninger.

(148)

For så vidt angår SA&G og fortjeneste, anvendte Kommissionen, jf. betragtning 128, de finansielle data for Cia de Ferro Ligas da Bahia S.A. For at få det til at passe med den fornyede undersøgelsesperiode tog Kommissionen virksomhedens konsoliderede regnskaber for 2018, tilføjede det første kvartal af de konsoliderede regnskaber for 2019 og trak det første kvartal af de konsoliderede regnskaber for 2018 fra (79). Da Kommissionen fandt, at virksomheden ikke kun fremstillede ferrosilicium, tog den hensyn til den segmentering, som virksomheden havde foretaget for at beregne de tal, der var begrænset til segmentet for ferrosilicium.

(149)

Ved beregningen af SA&G så Kommissionen bort fra posten »andel af dattervirksomheders investeringsrelaterede overskud (tab)«, da sådanne omkostninger (eller indtægter) ikke var knyttet til den pågældende vare. Denne justering resulterede i en højere procentdel af SA&G og en tilsvarende lavere procentdel af fortjeneste. Samlet set havde det derfor ingen indflydelse på beregningen af den normale værdi.

(150)

Kommissionens fastsættelse af den beregnede normale værdi omfattede følgende skridt.

(151)

Først fastsatte Kommissionen de ikke-fordrejede produktionsomkostninger. Da de eksporterende producenter ikke samarbejdede, multiplicerede Kommissionen derefter de kontrollerede udnyttelsesfaktorer for FASAU, for så vidt angår materialer, arbejdskraft og energi med de ikke-fordrejede omkostninger pr. enhed, jf. afsnit 3.2.1.1, litra d).

(152)

Dernæst anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger og tilføjede de fastslåede SA&G samt fortjeneste, jf. afsnit 3.2.1.1, litra e), ovenfor. De således fastslåede indirekte produktionsomkostninger udgjorde 37,11 %. SA&G (80) udtrykt som en procentdel af egenprisen og anvendt på summen af produktionsomkostninger og indirekte produktionsomkostninger beløb sig til 15,12 %. Fortjenesten (81) udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på summen af produktionsomkostninger og indirekte produktionsomkostninger samt SA&G beløb sig til 51,1 %.

(153)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Da ingen kinesiske producenter samarbejdede, blev den normale værdi fastsat på landsplan.

(154)

På grund af det manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats cif-priser justeret til ab fabrik-niveau.

(155)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sammenlignede Kommissionen den beregnede normale værdi med eksportprisen som fastsat ovenfor. På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 157,8 %.

(156)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode.

(157)

I den nuværende undersøgelsesperiode viser de statistiske data fra Eurostat, at der blev importeret 2 735 ton ferrosilicium til Unionen fra Rusland, hvilket udgør ca. 0,4 % af det samlede EU-forbrug. GOR fremførte, at denne importmængde var ubetydelig. Kommissionen konkluderede imidlertid, at en sådan importmængde var tilstrækkelig repræsentativ til at undersøge, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(158)

På grund af manglende samarbejdsvilje fra de russiske producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger til fastsættelse af den normale værdi i Rusland. Til dette formål anvendtes ansøgerens oplysninger (82). Disse copyright-beskyttede oplysninger blev leveret af Metal Expert (83).

(159)

Den normale værdi blev således fastsat på grundlag af hjemmemarkedspriserne i anmodningen og ajourført (84) for undersøgelsesperioden. De ajourførte hjemmemarkedspriser blev offentliggjort i sagsakterne. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra nogen af de interesserede parter.

(160)

På grund af den manglende samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenters side blev eksportprisen fastsat på grundlag af Eurostats cif-priser justeret til et ab fabrik-niveau.

(161)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra e), den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. På grundlag af ansøgerens oplysninger blev der foretaget en nedjustering af eksportprisen for fragt på 100 EUR pr. ton.

(162)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 17,6 %.

(163)

Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode.

(164)

Som fastslået ovenfor i afsnit 3.2.1 blev det konstateret, at importen af ferrosilicium fra Kina fandt sted til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. For fuldstændighedens skyld undersøgte Kommissionen også, om der fortsat vil være dumping, eller vil være fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, de kinesiske producenters adgang til andre markeder, prisfastsættelsesadfærden hos de eksporterende producenter i Kina på deres hjemmemarked og på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(165)

I betragtning af den manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne fra ansøgeren i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(166)

Produktionskapaciteten i Kina oversteg betydeligt de nuværende produktionsmængder. Ifølge dataene i anmodningen (85), som blev ajourført i løbet af undersøgelsen (86), beløb produktionskapaciteten for ferrosilicium sig til 10 571 000 ton i 2019, mens produktionsmængden udgjorde 4 040 000 ton i det samme år. Derfor nåede kapacitetsudnyttelsen kun op på ca. 38,2 %. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil de kinesiske producenter således have en anslået uudnyttet kapacitet på 6 531 000 ton, hvorimod forbruget på EU-markedet var på 740 144 ton i den nuværende undersøgelsesperiode (se tabel 1). Den produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i Kina, der var angivet i anmodningen om en udløbsundersøgelse, blev ikke tilbagevist af nogen af parterne.

(167)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere ferrosilicium med henblik på eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(168)

Det kinesiske hjemmemarked er langt det vigtigste marked på verdensplan, da det tegnede sig for 58 % af det synlige forbrug i verden i 2017 (87). Forbruget på dette marked faldt imidlertid med 18 % eller 887 000 ton fra 2013 til den nuværende undersøgelsesperiode (88).

(169)

I den nuværende undersøgelsesperiode importerede Japan 167 000 ton ferrosilicium fra Kina, og det var den kinesiske industris første eksportmarked, som tegnede sig for 27,7 % af den samlede kinesiske eksport af ferrosilicium. Ifølge artikler i pressen sigter de japanske producenter af ferrolegeringer imidlertid mod at diversificere deres forsyninger og gøre en ende på deres afhængighed af Indien og Kina. Med henblik herpå har de oprettet flere joint ventures i Malaysia i 2017 (89). Det forventes derfor, at det i fremtiden vil blive vanskeligere for kinesisk eksport at få adgang til det japanske marked.

(170)

Kommissionen konkluderede derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger ophæves, er der stor risiko for, at de kinesiske producenter vil bestræbe sig på at kompensere for deres betydelige tab af salgsmængder på det vigtige hjemmemarked og, formodentlig også på det japanske marked, ved at omdirigere betydelige salgsmængder til EU-markedet.

(171)

Den kinesiske eksport af ferrosilicium i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde 608 000 ton, heraf 3 587 ton til Unionen (90). De kinesiske producenter eksporterede til 63 lande, og i gennemsnit var salgspriserne på ferrosilicium til disse lande lavere end salgspriserne til Unionen. Kun i 14 af disse lande var salgspriserne højere end salgspriserne til Unionen. De gennemsnitlige kinesiske salgspriser til Unionen var faktisk højere (+6,1 %) end den overordnede gennemsnitlige kinesiske salgspris ved eksport i den nuværende undersøgelsesperiode (91). Eksporten til Unionen er således meget mere attraktiv for kinesiske eksportører end eksporten til næsten alle andre lande.

(172)

EU-markedet er også attraktivt for de kinesiske producenter på grund af dets størrelse: hvad angår det globale forbrug af ferrosilicium er Unionen det næststørste marked efter Kina. Det er 1,7 gange større end det nordamerikanske marked og 1,5 gange større end det japanske marked (92). Dets størrelse er således en vigtig faktor, der er med til at gøre det attraktivt.

(173)

I betragtning af den fortsatte dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, eksportørernes prisfastsættelsesadfærd på tredjelandsmarkeder, omfanget af den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets størrelse og de gældende priser på dette marked og det betydeligt faldende forbrug på hjemmemarkedet og den forventede reducerede adgang til et andet vigtigt eksportmarked, er der stor sandsynlighed for fortsat eller endda fornyet dumping fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(174)

Som fastslået ovenfor i afsnit 3.2.2 blev det konstateret, at importen af ferrosilicium fra Rusland fandt sted til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen undersøgte også, om der fortsat vil være dumping, eller vil være fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere indikatorer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland, de russiske producenters adgang til andre markeder, prisfastsættelsesadfærden hos de eksporterende producenter i Rusland på deres hjemmemarked og på andre markeder og EU-markedets tiltrækningskraft.

(175)

I betragtning af den manglende samarbejdsvilje blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Rusland fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, herunder især de af ansøgeren leverede og ajourførte oplysninger (93) i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(176)

Produktionskapaciteten i Rusland var betydeligt større end de nuværende produktionsmængder. Ifølge anmodningen beløb produktionskapaciteten for ferrosilicium sig til 826 000 ton i 2019, mens produktionsmængden udgjorde 561 000 ton i det samme år. Derfor nåede kapacitetsudnyttelsen kun op på ca. 67,9 %. Hvis foranstaltningerne ophæves, har de russiske producenter en tilstrækkelig uudnyttet kapacitet, der anslås til 265 000 ton, til at overforsyne EU-markedet, hvor forbruget udgjorde 740 144 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, med ferrosilicium til dumpingpriser.

(177)

To ikke-samarbejdsvillige russiske eksportører og GOR gjorde gældende, at Kommissionen havde undervurderet udnyttelsesgraden i Rusland. GOR pegede på et indlæg fra de to russiske eksporterende producenter, ifølge hvilket den russiske produktionskapacitet var meget lavere, navnlig for de to eksporterende producenter selv, og de russiske produktionsmængder højere. Således ville kapacitetsudnyttelsen i Rusland nå op på mellem 90 % og 100 %. GOR pegede også på et indlæg, som den selv havde fremsat i den forbindelse.

(178)

For det første bemærkede Kommissionen, at i indlægget af 24. april 2019 fra GOR/ministeriet for økonomisk udvikling i Den Russiske Føderation anførtes det, at produktionskapaciteten for den undersøgte vare i Rusland, som blev fremlagt af ansøgeren og anvendt af Kommissionen, »også blev bekræftet af officielle russiske statistikker«.

(179)

For det andet blev den russiske produktionskapacitet ifølge undersøgelsen anslået til 826 000 ton i 2019, mens dette tal på grundlag af de officielle russiske statistikker skulle være endnu højere i 2018, dvs. 932 000 ton. Tallene fra de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter for 2017 stemmer hverken overens med de officielle russiske statistikker eller med skønnene fra ansøgeren for samme år. Faktisk var produktionskapaciteten i Rusland i 2017 ifølge GOR [20 % -30 %] højere end det tal, som de to ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter havde fremlagt. På grundlag af både ansøgerens skøn og de officielle russiske statistikker (samt erklæringen fra GOR) er det således klart, at den produktionskapacitet, der blev stillet til rådighed af den eksporterende producent, var sat for lavt.

(180)

For det tredje vedrørte oplysningerne fra de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter året 2017 og ikke undersøgelsesperioden. Selv hvis disse ikke-verificerede oplysninger blev accepteret, er erklæringen om, at kapacitetsudnyttelsen i Rusland ville være på næsten 100 %, stadig forkert. Hvis kapacitetsudnyttelsen blev beregnet ved at anvende de officielle russiske statistikker over produktionskapacitet (840 700 ton) og den faktiske produktion indgivet af den ikke-samarbejdsvillige eksporterende producent [600 000 ton – 700 000 ton] i 2017, ville kapacitetsudnyttelsen være på [71 % – 83 %], hvilket stadig er langt fra »næsten 100 %«.

(181)

Under alle omstændigheder var de data om produktionskapacitet og mængder, som ansøgeren havde fremlagt, nyere og dermed mere relevante for en fremadrettet analyse som en sandsynlighedsanalyse, da de vedrørte 2019.

(182)

På det grundlag afvises påstandene om, at Kommissionen skulle have overvurderet den uudnyttede kapacitet i Rusland. Denne afgørelse blev meddelt parterne, som fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger, inden den endelige afgørelse blev truffet.

(183)

Som svar herpå fremførte de to eksporterende producenter, at Kommissionen ikke havde behandlet alle udestående spørgsmål, som de og GOR havde rejst i hele den nuværende udløbsundersøgelse generelt, og navnlig Kommissionens konklusioner om russiske producenters uudnyttede kapacitet. De eksporterende producenter fremførte endvidere, at de, bortset fra spørgsmålet om dumping, havde samarbejdet fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen som interesserede parter. De hævdede endvidere, at Kommissionen i lyset af betydelige uoverensstemmelser i de data, der blev indsendt af forskellige interesserede parter vedrørende kapacitet, produktion og kapacitetsudnyttelse i Rusland, var forpligtet til at verificere dataene, også ved kontrolbesøg i deres lokaler. De eksporterende producenter anfægtede afvisningen af argumentet om, at kapacitetsudnyttelsesgraden var tæt på 100 % på grundlag af en alternativ beregning, som anvendte data fra virksomhederne og ansøgeren. De hævdede i denne forbindelse, at Kommissionen havde benyttet sig af et tag-selv-bord i forbindelse med anvendelsen af data for produktionskapacitet og produktionsmængder. Endelig henviste virksomhederne til WTO's retspraksis vedrørende de foreliggende faktiske oplysninger til støtte for deres påstand om, at de af Kommissionen anvendte oplysninger ikke var de mest hensigtsmæssige i denne sag, og at de oplysninger, de fremlagde, ville være de bedste tilgængelige.

(184)

Kommissionen var for det første uenig i, at der var indlæg eller argumenter, som ikke var blevet taget i betragtning og besvaret. Kommissionen sendte rent faktisk yderligere oplysninger til virksomhederne for at sikre, at deres bemærkninger om den uudnyttede kapacitet var blevet behandlet fuldt ud, og at de fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden undersøgelsesresultaterne blev endelige. Det forhold, at virksomhederne ikke var enige i Kommissionens konklusioner, kan ikke forveksles med manglende begrundelse. Ud over den uudnyttede kapacitet præciserede virksomhederne ikke, hvilke spørgsmål der ikke var blevet behandlet af Kommissionen i det endelige fremlæggelsesdokument. Det siger sig selv, at den supplerende fremlæggelse af oplysninger var begrænset til vurderingen af den uudnyttede kapacitet, og at svaret på bemærkningerne til den endelige fremlæggelse af oplysninger findes i denne forordning, jf. Kommissionens faste praksis.

(185)

For det andet blev de to eksporterende producenter betragtet som ikke-samarbejdsvillige parter i henhold til grundforordningens artikel 18. Som virksomhederne selv bemærkede, valgte de ikke at svare på spørgeskemaerne, i henhold til hvilke der skulle afgives vigtige oplysninger, ikke blot til vurdering af dumpingaspektet, men også til skadesvurderingen (såsom produktion, produktionskapacitet og udnyttelse). Selv om Kommissionen ikke er juridisk forpligtet til at foretage kontrolbesøg på stedet, er det dens praksis at kontrollere spørgeskemabesvarelserne og de supplerende data fra alle samarbejdsvillige parter, hvilket imidlertid ikke var tilfældet for disse to eksporterende producenter. Uanset at disse parter ikke samarbejdede, og at der derfor ikke blev foretaget et kontrolbesøg på stedet, bemærker Kommissionen endvidere, at i dette særlige tilfælde blev de data, de indsendte, behandlet i det væsentlige, selv om de ikke blev efterprøvet, jf. den supplerende specifikke fremlæggelse af oplysninger. Disse oplysninger blev derefter også afvist i det væsentlige, efter at de blev krydstjekket i forhold til oplysningerne fra GOR og ansøgeren. I modsætning til, hvad virksomhederne hævdede, var der ingen »betydelige uoverensstemmelser i de data, der blev indsendt af forskellige interesserede parter". Det var udelukkende deres oplysninger, der adskilte sig væsentligt fra alle de øvrige tilgængelige oplysninger i sagen, og i særdeleshed det forhold, at disse oplysninger vedrørte 2017, som lå forud for den nuværende undersøgelsesperiode, og også den senere periode i 2018, som GOR havde fremlagt oplysninger om. Samtidig var de oplysninger, som ansøgeren og GOR fremlagde, og som Kommissionen lagde til grund for sin vurdering, i overensstemmelse med hinanden, selv om de ikke var identiske. I indlægget af 24. april 2019 fra GOR/ministeriet for økonomisk udvikling i Den Russiske Føderation bekræftedes det, at ansøgerens data var korrekte. På dette grundlag konkluderede Kommissionen med hensyn til behandlingen i det væsentlige og uanset om sådanne oplysninger blev verificeret, at oplysningerne fra de eksporterende producenter var forældede og dermed irrelevante, ud over at de ikke var pålidelige og derfor ikke kunne anvendes til at beregne den uudnyttede kapacitet i Rusland.

(186)

For det tredje har Kommissionens beregning i modsætning til, hvad virksomhederne hævdede, anvendt virksomhedernes egne data og de officielle statistikker over kapacitet i Rusland, der er fremlagt af GOR, (og ikke ansøgerens oplysninger). Kommissionen kan heller ikke acceptere, at forskellige metoder kan give så forskellige resultater som dem, der kan ses for de tal, som virksomhederne har fremlagt for produktionskapacitet. Derfor afviser Kommissionen påstanden om, at den havde benyttet sig af et tag-selv-bord blandt de data, den havde til rådighed. Oplysningerne fra virksomhederne kunne ikke bekræftes ved krydstjek med officielle statistikker, og de blev derfor afvist.

(187)

For det fjerde var Kommissionen ikke enig i, at de mest hensigtsmæssige oplysninger i denne sag var oplysningerne fra virksomhederne. Et krydstjek i forhold til officielle data viste, at tallet for produktionskapacitet ikke var korrekt, og derfor blev disse oplysninger anset for upålidelige og blev ikke anvendt i Kommissionens konklusioner. Kommissionen besluttede at anvende ansøgerens oplysninger, der var i overensstemmelse med de officielle russiske statistikker. For så vidt angår grundforordningen og WTO-begrebet, der nævnes af virksomhederne, blev disse oplysninger anset for at være de »mest hensigtsmæssige« i denne sag. Ovenstående påstand blev derfor afvist.

(188)

Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at vurderingen af uudnyttet kapacitet kun var én af en række andre elementer og indikatorer, som Kommissionen er juridisk forpligtet til at basere sine konklusioner på i forbindelse med udløbsundersøgelser.

(189)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de russiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til fremstilling af ferrosilicium til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(190)

Som beskrevet i betragtning 168, tyder den seneste udvikling på det japanske marked på, at importen fra Malaysia gradvist vil overtage markedsandelen for anden import. Japan er også det største russiske eksportmarked for ferrosilicium. I den nuværende undersøgelsesperiode tegnede det japanske marked sig for 30 % af den samlede russiske eksport af ferrosilicium (eller 127 000 ton). Hvis de nuværende foranstaltninger ophæves, er det sandsynligt, at de russiske eksporterende producenter vil omdirigere i det mindste en del af denne eksport til Unionen til dumpingpriser.

(191)

I mangel af samarbejde og for at sammenligne de russiske eksportpriser til Unionen med de russiske eksportpriser på andre eksportmarkeder blev der gjort brug af Global Trade Atlas (»GTA«) og den russiske toldstatistik for udenrigshandel, hvoraf det fremgår, at begge kilder giver næsten samme resultat. På det grundlag var de gennemsnitlige russiske salgspriser til Unionen 1 149 EUR pr. ton (eller 8,1 %) højere end den overordnede gennemsnitlige russiske eksportpris i den nuværende undersøgelsesperiode. Kun i to ud af 36 lande solgte de russiske eksporterende producenter til priser, der i gennemsnit var højere end i Unionen. Dette salg udgjorde mindre end 1 % af den samlede eksportmængde. Kommissionen konstaterede derfor, at eksport til Unionen er langt mere attraktiv for russiske eksportører end eksport til næsten alle andre lande.

(192)

Efter fremlæggelsen af oplysninger var de to russiske eksporterende producenter, der er nævnt i betragtning 191, uenige i Kommissionens konklusioner vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft for den russiske ferrosiliciumindustri. De gav udtryk for tvivl med hensyn til de priser, der blev indberettet i den russiske toldstatistik for udenrigshandel, da de ville være upålidelige. Denne påstand blev imidlertid ikke yderligere underbygget, og der blev ikke foreslået nogen alternativ metode til sammenligning af russiske eksportpriser til forskellige markeder. Der mindes om, at de to berørte parter er to af de største russiske eksporterende producenter, og hvis de havde besluttet at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, hvilket ikke var tilfældet, ville Kommissionen have været i stand til nøje at vurdere de russiske eksportpriser på sammenlignelige varer på de forskellige verdensmarkeder ud fra deres eget eksportsalg. De to eksporterende producenter gjorde endvidere gældende, at mængden af russisk eksport til Unionen ville være på et ubetydeligt niveau, hvilket gjorde det umuligt at drage konklusioner ud fra priserne på denne import. Som anført i betragtning 157 udgjorde importen fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode ca. 0,4 % af det samlede EU-forbrug, og Kommissionen fandt, at dette importniveau var tilstrækkelig repræsentativt. Endelig hævdede disse parter, at Kina ville fastsætte prisen på ferrosilicium, og andre markedsdeltagere ville normalt følge disse priser, hvilket kun ville tillade små afvigelser. Hvorvidt dette er tilfældet, anså Kommissionen for irrelevant for vurderingen af EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser i forhold til andre markeder. Påstandene blev derfor afvist.

(193)

Som nævnt i betragtning 172 er EU-markedets størrelse ud over de gældende priser på EU-markedet en anden vigtig faktor, der er med til at gøre det attraktivt.

(194)

I betragtning af den fortsatte dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, eksportørernes prisfastsættelsesadfærd på tredjelandsmarkeder, den eksisterende uudnyttede kapacitet i Rusland, EU-markedets størrelse og de gældende priser på dette marked og den forventede reducerede adgang til et andet vigtigt eksportmarked, er der stor sandsynlighed for fortsat eller endda fornyet dumping fra Rusland, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(195)

Undersøgelsen viste, at kinesisk og russisk import fortsatte med at trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(196)

Kommissionen fandt også dokumentation for, at der er en betydelig uudnyttet kapacitet i begge de pågældende lande, at EU-markedet er attraktivt med hensyn til priser og størrelse, og at den øvrige eksport kan omdirigeres.

(197)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(198)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af fem producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(199)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 241 000 ton ud fra oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen. Fire EU-producenter blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 11, og de tegnede sig for mere end 90 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(200)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget som summen af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og den samlede import til Unionen på grundlag af oplysninger fra Comext-databasen (Eurostat).

(201)

I hele den betragtede periode forblev forbruget i Unionen stabilt, med undtagelse af 2016, hvor der fandt et markant fald sted. I fjerde kvartal af 2015 begyndte priserne af falde kraftigt og havde en negativ indvirkning på hele markedet i 2016. Stålsektoren er den vigtigste slutbrugersektor for ferrosilicium, og stålproduktionen i Den Europæiske Union faldt fra 165,9 mio. ton i 2015 til 162,1 mio. ton i 2016 (–2,3 %) (94). I anden halvdel af 2015 var der endvidere et stort fald i lagerbeholdningerne, som forårsagede et fald i priserne. De lavere priser reducerede derefter produktionen, og i de næste to år, 2016 og 2017, blev lagerbeholdningerne gradvist reduceret.

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

(202)

Kommissionen undersøgte, om importen af ferrosilicium med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(203)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen fra hvert af de pågældende lande, lå over den minimaltærskel, der er defineret i grundforordningens artikel 9, stk. 3, og importmængden fra hvert af de pågældende lande var tilstrækkelig repræsentativ, jf. betragtning 43 og 157.

(204)

En kumulativ vurdering blev anset for hensigtsmæssig på baggrund af de sammenlignelige konkurrencevilkår mellem importen fra disse to lande og den samme vare fremstillet i Unionen. Kommissionen fandt lignende konkurrencevilkår, da den undersøgte vare importeret fra Kina og Rusland og samme vare fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet var ens og blev anset for at blive distribueret via de samme handelskanaler.

(205)

På dette grundlag fandt Kommissionen, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt. Importen fra Kina og Rusland blev af den grund undersøgt kumulativt.

(206)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina og Rusland til Unionen på grundlag af data fra Comext-databasen (Eurostat) og markedsandelen for importen ved at sammenligne disse importmængder med EU-forbruget, jf. tabel 1.

(207)

Importmængden af den undersøgte vare fra de pågældende lande til EU-markedet er faldet med 17 % i den betragtede periode. Importmængden fra Kina mere end firdobledes imidlertid i 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode, mens importen fra Rusland blev mere end halveret i hele den betragtede periode, selv om der kan konstateres en stigning mellem 2016 og den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 2

Importmængde til Unionen (ton)

(208)

Markedsandelen for dumpingimporten fra de pågældende lande viste et fald og forblev på under 1 % i den betragtede periode. Således fortsatte importen fra Kina og Rusland i den betragtede periode med at komme ind i Unionen i begrænset omfang.

Tabel 3

EU-erhvervsgrenens markedsandel (%)

(209)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra Comext-databasen (Eurostat).

(210)

De gennemsnitlige importpriser for den undersøgte vare fra Kina viste en kraftig stigning i 2017, men faldt med 74 procentpoint i 2018. Samlet set udviste den kinesiske pris et fald i den betragtede periode på 6 %. Denne tendens var modsat for Rusland, som havde et lavere prisniveau i 2016 og 2017, men en stigning på 9 % i den betragtede periode.

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(211)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(212)

de vejede gennemsnitlige salgspriser for den undersøgte vare, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau og

(213)

importprisdataene fra Eurostat for den undersøgte vare fra både Kina og Rusland på cif-niveau, justeret til en hjemtagelsespris (landed price), inkl. et konventionelt toldbeløb og omkostninger efter import.

(214)

Resultatet af sammenligningen blev udtrykt som en procentdel af EU-erhvervsgrenens pris i den nuværende undersøgelsesperiode.

(215)

Sammenligningen viste, at importen fra Rusland havde en gennemsnitlig underbudsmargen på 1,0 % på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode.

(216)

Importen fra Kina underbød ikke priserne på EU-markedet, men var 0,4 % højere. Når man ser på de kinesiske eksportpriser til andre tredjelande (95), underbyder disse imidlertid EU-markedet med 1,7 %.

(217)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil EU-markedet blive attraktivt for både russiske og kinesiske eksporterende producenter, da prisniveauet i Unionen er højere end i de andre lande, de eksporterer til. Denne tiltrækningskraft vil tilskynde de russiske og kinesiske eksporterende producenter til at fortsætte deres dumpingpraksis på EU-markedet og anvende (i det mindste delvist) deres uudnyttede kapacitet til at forsyne EU-markedet. En sådan stigning i importen vil således få priserne i Unionen til at falde. Derudover vil denne import, som det fremgår af de russiske eksportpriser til Unionen og de kinesiske eksportpriser til andre tredjelande, sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens priser.

(218)

På grund af deres store omfang vil den russiske og kinesiske import i betydelig grad have en dæmpende virkning på EU-erhvervsgrenens priser. For at kunne konkurrere med en stigende mængde lavprisimport fra de pågældende lande vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis være nødt til at acceptere et tab af markedsandel og/eller blive tvunget til at nedjustere sine priser i et forsøg på at bevare sin markedsandel.

(219)

Kommissionen konkluderede derfor, at det vil være sandsynligt, at importen fra Rusland og Kina vil underbyde EU-erhvervsgrenens priser eller i kraft af det store omfang og dumpingpriserne vil forårsage et pristryk på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(220)

En eksportør hævdede, at importen fra de pågældende lande er blevet erstattet af import fra Norge, Malaysia, Egypten og Brasilien.

(221)

Importen af ferrosilicium fra andre tredjelande end Kina og Rusland var hovedsagelig fra Norge og udgjorde 39 % af importen fra andre lande end de lande, der var berørt af den nuværende undersøgelsesperiode. Malaysia, Egypten og Brasilien tegnede sig for henholdsvis 11 %, 5 % og 7 % af den samlede import i den nuværende undersøgelsesperiode. Eksportøren har imidlertid ikke fremlagt bevis for, at denne import skete til dumpingpriser på EU-markedet.

(222)

Da den samlede markedsandel for importen fra tredjelande forblev stabil i den betragtede periode, med et mindre midlertidigt fald i 2016 og 2017, var eksportørens påstand ikke holdbar for denne periode.

Tabel 5

Import og markedsandel fra andre tredjelande

(223)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(224)

Som nævnt i betragtning 10 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(225)

Med henblik på vurderingen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra de oplysninger, som EU-erhvervsgrenen havde indgivet, og de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(226)

Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(227)

Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(228)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(229)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(230)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt i 2016, men steg med 3 % i den betragtede periode.

Tabel 6

EU-erhvervsgrenens produktion

(231)

Produktionskapaciteten forblev stabil i den betragtede periode.

Tabel 7

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet

(232)

Kapacitetsudnyttelsen fulgte samme tendens som produktionen og steg med 2 % i den betragtede periode til 80 %.

Tabel 8

EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse

(233)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder forblev stabil i den betragtede periode og udviste et lille fald på 1 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 9

EU-erhvervsgrenens salgsmængde

(234)

EU-erhvervsgrenens markedsandel udviste en kraftig stigning i 2016, men forblev stabil i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til begyndelsen af den betragtede periode på 27,7 %.

Tabel 10

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(235)

Mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt EU-forbruget svagt med 2 %, og EU-erhvervsgrenens salg faldt med 1 %. Dens markedsandel forblev derfor stabil.

(236)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt først med 12 % mellem 2015 og 2018 og steg derefter med 6 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set faldt EU-erhvervsgrenens beskæftigelse med 6 % i den betragtede periode. Den pludselige stigning i beskæftigelsen i den nuværende undersøgelsesperiode forklares ved et industrianlæg, der tilhørte en af de europæiske producenter, som udelukkende beskæftigede sig med den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode, således at hele dennes arbejdsstyrke var afsat hertil.

Tabel 11

Beskæftigelse

(237)

EU-erhvervsgrenens produktivitet, målt som produktion (i ton) pr. fuldtidsækvivalent pr. år, steg med 9 % fra et niveau på 279 ton pr. fuldtidsækvivalent i den betragtede periode.

Tabel 12

EU-produktiviteten

(238)

Undersøgelsen har fastslået, at der fortsat finder dumping sted fra både Kina og Rusland, og at dumpingmargenens størrelse. jf. betragtning 155 og 162, ligger over minimalgrænsen.

(239)

Importen af den undersøgte vare fra de pågældende lande forblev dog begrænset med 0,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(240)

Enhedsprisen for EU-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 15 % til 1 338 EUR pr. ton i den betragtede periode. Produktionsomkostningerne steg med 20 % til 1 250 EUR pr. ton, hvilket forklarer stigningen i salgspriserne.

Tabel 13

Enhedspriser og -omkostninger på EU-markedet

(241)

Mellem 2015 og den nuværende undersøgelsesperiode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 41 % på grund af en stigning i de samlede arbejdskraftomkostninger og et fald i beskæftigelsen af fuldtidsækvivalenter i samme periode.

Tabel 14

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(242)

EU-erhvervsgrenens slutlagre er gået tilbage i den betragtede periode. De gik kraftigt tilbage med 59 % i 2016 og steg resten af den betragtede periode og forblev 31 % lavere i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til begyndelsen af den betragtede periode.

Tabel 15

Lagerbeholdninger

(243)

I den betragtede periode faldt rentabiliteten for EU-erhvervsgrenens salg, udtrykt i procent af nettosalget, fra en fortjeneste på 10,7 % i 2015 til 7,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(244)

Afkastet af investeringer udtrykt som fortjenesten i procent af nettoregnskabsværdien af investeringerne fulgte i det store hele tendensen i rentabiliteten. Det faldt fra 93,2 % i 2015 til 54,9 % i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. et fald på 41 % i den betragtede periode.

(245)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne fulgte udviklingen i rentabiliteten. Den lå på ca. 25 mio. EUR i 2015 og faldt til ca. 23 mio. EUR i den nuværende undersøgelsesperiode (dvs. et fald på 8 %).

Tabel 16

Rentabilitet og investeringsafkast

Tabel 17

Likviditet

(246)

EU-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af samme vare svingede i den betragtede periode, men udviste et fald fra ca. 11 mio. EUR i 2015 til ca. 8 mio. EUR i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. et fald på 25 %.

Tabel 18

Investeringer

(247)

Undersøgelsen viste, at importen af lavprisdumpingvarer fra de pågældende lande faldt yderligere efter den tidligere fornyede undersøgelse. Det gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at opnå et højt produktionsniveau og bevare en stabil produktion, salgsmængde og markedsandel, hvilket førte til en relativt stabil finansiel situation overordnet set.

(248)

De undersøgte makro- og mikroindikatorer viser, at antidumpingforanstaltningerne har opnået det tilsigtede resultat ved at afhjælpe den skade, som EU-producenterne har lidt.

(249)

Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning.

(250)

Kommissionen konkluderede i betragtning 247, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Kina og Rusland, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Ud fra de tendenser, der er beskrevet ovenfor, har antidumpingforanstaltningerne tilsyneladende opnået deres tilsigtede virkning ved at afhjælpe den skade, som EU-producenterne har lidt.

(251)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande, EU-markedets tiltrækningskraft og virkningen af importen fra de pågældende lande på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(252)

Som omhandlet i betragtning 166 og 176 har både de kinesiske og russiske eksportører betydelig uudnyttet kapacitet til hurtigt at øge deres eksport. Deres uudnyttede kapacitet anslås til henholdsvis omkring 6 531 000 ton og 265 000 ton, hvilket er ca. ni gange større end forbruget i Unionen.

(253)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod to russiske eksportører, at kumulering af den uudnyttede kapacitet hos de russiske og kinesiske eksportører giver et misvisende og skævvredet tal.

(254)

Disse påstande er faktuelt ukorrekte, da Kommissionen ikke kumulerede de russiske og kinesiske eksportørers uudnyttede kapacitet. Vurderingen skete særskilt for Kina, betragtning 166, og for Rusland, betragtning 176, som anført i betragtning 250. Kommissionen konstaterede i relation til Rusland, at hvis foranstaltningerne ophæves, har de russiske producenter en tilstrækkelig uudnyttet kapacitet, der anslås til 265 000 ton, til at overforsyne EU-markedet, hvor forbruget udgjorde 740 144 ton, med ferrosilicium til dumpingpriser.

(255)

Kommissionen fastholder sin konklusion om, at der er en betydelig uudnyttet kapacitet i Rusland, som kan anvendes til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og påstanden afvises derfor.

(256)

På grund af de mere fordelagtige priser på EU-markedet i forhold til visse tredjelandsmarkeder, jf. betragtning 171 og 191, er det sandsynligt, at væsentlige mængder, der på nuværende tidspunkt eksporteres til disse lande, vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(257)

I mangel af foranstaltninger vil kinesiske og russiske producenter på dette grundlag sandsynligvis øge deres tilstedeværelse på EU-markedet både med hensyn til mængde og markedsandel og til dumpingpriser, der sandsynligvis vil underbyde EU-erhvervsgrenens priser eller i det mindste øge pristrykket på EU-erhvervsgrenens salgspriser, jf. betragtning 213-216.

(258)

En eksportør hævdede, at den EU-markedsandel, som importen fra Kina og Rusland tidligere udgjorde, var blevet taget af andre tredjelande, og at det derfor var højst usandsynligt, at importen fra de pågældende lande ville stige kraftigt, hvis foranstaltningerne bortfaldt. Denne eksportør hævdede endvidere, at EU-markedet ikke er så attraktivt som andre tredjelandsmarkeder, hvor der er opbygget veletablerede forbindelser.

(259)

Undersøgelsen har imidlertid vist, at priserne på EU-markedet var højere end på andre eksportmarkeder i de pågældende lande. Dertil kommer, at selv om de kinesiske og russiske eksportører kun havde en lille markedsandel i Unionen, fortsatte de deres dumpingadfærd. Dette ville i kombination med den store uudnyttede kapacitet i Kina og Rusland gøre en øget tilstedeværelse på EU-markedet til dumpingpriser sandsynlig, og Kommissionen afviste derfor påstandene.

(260)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, forventes der en stigning i importen fra de pågældende lande på grund af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 254-257. Denne import underbyder EU-erhvervsgrenens priser eller lægger i det mindste et kraftigt nedadgående pres på EU-erhvervsgrenens ikke skadevoldende prisniveau, jf. betragtning 213-217.

(261)

En eksportør hævdede, at EU-forbruget vil stige på grund af den øgede efterspørgsel fra stålsektoren i aftagerleddet. Ansøgeren hævdede til gengæld det modsatte. Selv hvis EU-forbruget skulle vise en positiv fremtidig tendens, ville det under alle omstændigheder ikke afhjælpe de skadelige virkninger af dumpingimporten fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(262)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede to russiske eksporterende producenter, at Kommissionen burde være bundet af en højere standard med hensyn til den dokumentation, der kræves for at dokumentere sandsynligheden for fornyet skade for så vidt angår Rusland, da konklusionen vedrørende den fortsatte dumping var baseret på ubetydelig russisk import til Unionen. I den nuværende undersøgelsesperiode viste de statistiske data fra Eurostat, at der blev importeret 2 735 ton ferrosilicium til Unionen fra Rusland, hvilket udgør ca. 0,4 % af det samlede EU-forbrug (96).

(263)

Som omhandlet i betragtning 192 konkluderede Kommissionen imidlertid, at en sådan importmængde var tilstrækkeligt repræsentativ til at undersøge, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden analyserede Kommissionen også tendenserne i forbindelse med eksport til tredjelande og konkluderede, at eksporten til tredjelande sandsynligvis ville blive omdirigeret til Unionen som følge af EU-markedets priser og størrelse (betragtning 191-193). Kommissionen er således ikke enig i, at dens konklusioner om sandsynligheden for fornyet skade var baseret på utilstrækkelig bevisførelse. Denne påstand blev derfor afvist.

(264)

Den forventede tilstrømning af store mængder kinesisk og russisk import til dumpingpriser vil medføre, at EU-erhvervsgrenen vil være tvunget til at reducere sin produktion eller sænke sine priser. Med hensyn til importen fra Rusland vil EU-erhvervsgrenen skulle sænke sine priser for at kunne konkurrere på samme prisniveau. Den uudnyttede kapacitet i Kina er så stor, at selv en lille forskydning af salget til Unionen vil påvirke EU-erhvervsgrenen negativt, især da den kinesiske eksport til andre tredjelande har vist, at priserne kan falde til et niveau, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser. Fald i EU-erhvervsgrenens produktionsmængder eller salgspriser vil medføre en meget hurtig forringelse af dens rentabilitet og andre resultatindikatorer.

(265)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede to russiske eksporterende producenter, at EU-erhvervsgrenens stabile eller positive resultater i den betragtede periode betyder, at der er langt mindre sandsynlighed for fornyet skade. GOR anførte også, at EU-erhvervsgrenen for ferrosilicium i øjeblikket befinder sig i en gunstig og stabil position.

(266)

Kommissionens undersøgelse bekræftede faktisk, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Den betydelige uudnyttede kapacitet i Rusland bringer imidlertid EU-erhvervsgrenens situation i fare, da den vil blive tvunget til at reducere sin produktion eller sænke sine priser, hvis foranstaltningerne ophæves. EU-markedets tiltrækningskraft, som indebærer mere fordelagtige priser end andre eksportmarkeder, styrker den stærke mulighed for, at eksportmængder fra Rusland kan omdirigeres til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. De to russiske eksporterende producenter fremlagde ingen argumenter, der kunne svække Kommissionens konklusioner. Derfor er fraværet af aktuel væsentlig skade i EU-erhvervsgrenen ikke et tilstrækkeligt argument og kan ikke føre til den konklusion, at der ikke vil opstå fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves.

(267)

Endvidere hævdede GOR, at EU-markedet ikke var attraktivt for de russiske producenter, da de allerede ville være gået over til markeder i tredjelande efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Forøgelsen af russisk ferrosilicium til Unionen vil derfor være yderst usandsynlig, og russiske producenter vil ikke være i stand til at øge deres leverancer betydeligt til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(268)

Som omhandlet i betragtning 191-193 er priserne på EU-markedet højere og gør EU-markedet mere attraktivt for eksportører, også med hensyn til dets størrelse. I betragtning af potentialet både med hensyn til priser og mængder sammenlignet med andre tredjelande er der ingen grund til, at russiske eksportører, som påstået af GOR, ikke igen ville begynde at forsyne EU-markedet i bestræbelserne på at opnå et større salg og højere rentabilitet. Kommissionen fastholder derfor sin konklusion om, at russisk eksport sandsynligvis vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(269)

GOR udtrykte også bekymring over, at Kommissionen har vurderet virkningen af importen af ferrosilicium fra Rusland og Kina kumulativt, selv om importen af ferrosilicium fra disse to lande udviste modsatrettede tendenser.

(270)

Det er korrekt, at der var forskelle i importstrømmene til Unionen mellem de to lande i den betragtede periode, men GOR fremlagde ingen argumenter for at forklare, hvordan disse forskelle ville påvirke konstateringen af fornyet skade, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Som forklaret er fornyet skade en fremadrettet vurdering, og baseret på EU-markedets tiltrækningskraft og de mængder, der produceres af de to lande, viste undersøgelsen, at der er sandsynlighed for fornyet skade. Som anført i betragtning 252 vurderede Kommissionen både EU-markedets kapacitet og tiltrækningskraft for hvert enkelt land. Først da konkluderede den, at der var sandsynlighed for fornyet skade i relation til begge lande, efter at have konkluderet, at der var en betydelig uudnyttet kapacitet, og da EU-markedet var attraktivt for begge landes eksport. Påstanden blev derfor afvist.

(271)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(272)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(273)

Som omhandlet i betragtning 262 vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis opleve en alvorlig forværring af situationen, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. Af den grund ville det gavne EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne opretholdes, da EU-producenterne ville kunne opretholde deres salgsmængde, markedsandel, rentabilitet og overordnede økonomiske situation. Derimod ville en ophævelse af foranstaltningerne udgøre en alvorlig trussel mod EU-erhvervsgrenens levedygtighed, fordi det sandsynligvis vil medføre fornyet væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen, hvis importen fra Kina og Rusland blev rettet mod EU-markedet til dumpingpriser.

(274)

En eksportør anmodede Kommissionen om at forlænge foranstaltningerne over for Rusland i en periode på højst to år for at opnå en passende balance i afvejningen af interesserne for alle interessenter i EU-erhvervsgrenen. Eksportøren begrundede dog ikke yderligere, hvordan en periode på to år ville skabe en bedre balance mellem alle Unionens interesser.

(275)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog to russiske eksporterende producenter påstanden om, at det ville være berettiget med en kortere forlængelsesperiode.

(276)

Kommissionen fandt, at EU-erhvervsgrenens situation og fraværet af væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode ikke udgjorde usædvanlige omstændigheder. Kommissionen fandt, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fornyet skade. Der er således ingen elementer i denne sag, der kan berettige en kortere forlængelse på grundlag af Unionens interesse.

(277)

I den foregående udløbsundersøgelse blev det konkluderet, at brugerne ikke ville blive uforholdsmæssigt hårdt ramt, selv om foranstaltningerne ville blive forlænget.

(278)

En bruger samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse og gjorde indsigelse imod en fornyelse af antidumpingforanstaltningerne. Denne bruger anførte dog, at den kun anvendte den undersøgte vare som brændsel i produktionsprocessen. Da den undersøgte vare spillede en meget begrænset rolle i denne brugers omkostningsstruktur, fandt Kommissionen ingen beviser for, at konklusionen i den tidligere fornyede undersøgelse burde ændres i den nuværende fornyede undersøgelse.

(279)

Endvidere anfægtede GOR Kommissionens erklæring om, at stigningen i prisen på ferrosilicium på EU-markedet ikke ville påføre forbrugerne skade, og hævdede, at videreførelsen af antidumpingforanstaltningerne over for ferrosilicium ville føre til produktion af metallurgiske produkter til overpris eller til priser, der ikke er konkurrencedygtige, under hensyntagen til andre handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for stålindustrien. GOR fremlagde ingen beviser, der underbyggede denne påstand.

(280)

Da der allerede er indført antidumpingforanstaltninger, var Kommissionen ikke enig i, at priserne ville stige, hvis foranstaltningerne blev forlænget. Desuden har antidumpingtolden til formål at tilpasse prisen på dumpingimporten på et rimeligt niveau. En mulig prisstigning på dette marked ville således ikke føre til varer solgt til overpris eller til priser, der ikke er konkurrencedygtige, men til en fair konkurrence. Da der ikke forelå beviser for, at disse konklusioner var ukorrekte, afviste Kommissionen påstanden.

(281)

Kommissionen konkluderede følgelig, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ virkning på brugernes finansielle situation, og at en opretholdelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke dem urimeligt.

(282)

Alle kendte importører var blevet oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Fire importører gav sig til kende, men ingen importerede den undersøgte vare fra de pågældende lande i den nuværende undersøgelsesperiode.

(283)

En importør gjorde dog indsigelse mod videreførelsen af antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Kina. Denne importør hævdede, at prisen på det kinesiske ferrosilicium var blevet dyrere end samme vare i Unionen, at EU-erhvervsgrenens struktur har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse, og at ferrosilicium med lavt siliciumindhold ikke burde være omfattet af den nuværende undersøgelse, da det var blevet udelukket fra nyere antidumpingundersøgelser vedrørende ferrosilicium fra andre tredjelande end de pågældende lande.

(284)

Importprisen fra Kina på cif-niveau i den nuværende undersøgelsesperiode var på et gennemsnitligt niveau på 1 234 EUR pr. ton, mens EU-prisen var på 1 338 EUR pr. ton. Kommissionen konstaterede, at prisen fra Kina steg med 75,5 % i sidste halvår af 2017 og toppede i december 2017 på 2 005 USD pr. ton (97), idet visse kinesiske produktionsanlæg var nødt til at lukke af miljøhensyn. Myndighederne standsede produktionen af ferrosilicium af miljøhensyn i den vigtige Ningxia-region i slutningen af 2017. Efter produktionen blev genoptaget, faldt priserne hurtigt med 31 % fire måneder senere (1 387,5 USD pr. ton i april 2018) og med 40 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (1 195 USD pr. ton i marts 2019). Derfor afvistes virksomhedens påstand om, at prisen på kinesisk ferrosilicium var højere end for samme vare i Unionen, da den påståede stigning var pludselig, midlertidig og tidsbegrænset.

(285)

Hvad angår påstanden om, at EU-erhvervsgrenens struktur har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse, viste undersøgelsen, at Kommissionens konklusioner trods visse ændringer i EU-erhvervsgrenens struktur er baseret på aktuelle data og henviser til over 90 % af den samlede EU-produktion af ferrosilicium. Desuden gav importøren ingen væsentlig begrundelse for, hvordan og hvorfor EU-erhvervsgrenens struktur skulle have påvirket eksistensen af de gældende foranstaltninger. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(286)

Med hensyn til om ferrosilicium med lavt siliciumindhold skal inkluderes, er varedækningen i denne undersøgelse den samme som i den oprindelige undersøgelse. Kommissionen anførte, at EU-erhvervsgrenen stadig producerer denne varetype. Det forhold, at andre antidumpingundersøgelser ikke omfattede nøjagtig samme vare som i denne fornyede undersøgelse, ændrer ikke ved Kommissionens konklusioner i denne undersøgelse vedrørende fortsat dumping og sandsynlighed for fornyet skade i forbindelse med den undersøgte vare.

(287)

Det fremgik af den tidligere udløbsundersøgelse, at importører nemt kan foretage indkøb hos forskellige kilder, der i øjeblikket findes på markedet, særligt hos EU-erhvervsgrenen og store eksportører fra tredjelande, der sælger til ikke-dumpede priser. Kommissionen fandt i denne undersøgelse ikke noget, der modsiger denne konklusion. Det blev derfor konkluderet, at det ikke ville være uforholdsmæssigt at opretholde foranstaltningerne.

(288)

Kommissionen konkluderede, at der ikke var nogen tvingende årsager i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare. Det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde foranstaltningerne og vil ikke skade situationen for brugere og importører i Unionen.

(289)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat eller fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for ferrosilicium med oprindelse i Kina og Rusland opretholdes.

(290)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Der blev givet en supplerende fremlæggelse af de endelige oplysninger til de to russiske eksporterende producenter. Alle parter fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til denne fremlæggelse af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger.

(291)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (98) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(292)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 — Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har afgivet en positiv udtalelse —