Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D1996

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1996 af 4. december 2020 om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer C(2020) 8763) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst)

    C/2020/8763

    EUT L 410 af 7.12.2020, p. 100–103 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2020

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/1996/oj

    7.12.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 410/100


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1996

    af 4. december 2020

    om ændring af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Det Forenede Kongerige

    (meddelt under nummer C(2020) 8763)

    (Kun den engelske udgave er autentisk)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4, sammenholdt med artikel 131 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«),

    under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, sammenholdt med artikel 131 i udtrædelsesaftalen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 (3) blev vedtaget efter udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) af subtype H5N8 på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, i Det Forenede Kongerige, og efter at Det Forenede Kongeriges kompetente myndighed havde oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i henhold til Rådets direktiv 2005/94/EF (4).

    (2)

    I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, som Det Forenede Kongerige har oprettet i overensstemmelse med direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatte de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

    (3)

    Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 har Det Forenede Kongerige underrettet Kommissionen om nye udbrud af HPAI af subtype H5N8 på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, i Leicestershire og North Yorkshire, og landet har gennemført de nødvendige foranstaltninger i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring disse nye udbrud.

    (4)

    Kommissionen har gennemgået de pågældende foranstaltninger sammen med Det Forenede Kongerige og finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som Det Forenede Kongeriges kompetente myndighed har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra de bedrifter, hvor de nye bekræftede udbrud af HPAI af subtype H5N8 er konstateret.

    (5)

    For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt, i samarbejde med Det Forenede Kongerige, hurtigt at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, som Det Forenede Kongerige har oprettet i henhold til direktiv 2005/94/EF, på EU-plan. Derfor bør de beskyttelses- og overvågningszoner, der er opført for Det Forenede Kongerige i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742, ændres.

    (6)

    Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 bør således ændres med henblik på at ajourføre regionaliseringen på EU-plan ved at tage hensyn til de nye beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet af Det Forenede Kongerige i henhold til direktiv 2005/94/EF, og varigheden af de restriktioner, der gælder heri.

    (7)

    Gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 bør derfor ændres.

    (8)

    Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredning af HPAI af subtype H5N8 tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages af bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742, får virkning snarest muligt.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2020.

    På Kommissionens vegne

    Stella KYRIAKIDES

    Medlem af Kommissionen


    (1)   EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

    (2)   EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

    (3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1742 af 20. november 2020 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Det Forenede Kongerige (EUT L 392 af 23.11.2020, s. 60).

    (4)  Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).


    BILAG

    »BILAG

    DEL A

    Beskyttelseszone, jf. artikel 1:

    Det Forenede Kongerige

    Område:

    Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)

    Those parts of Cheshire County (ADNS code 00140) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N53.25 and W2.81

    27.11.2020

    Those parts of Herefordshire County (ADNS code 00051) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N52.17 and W2.81

    8.12.2020

    Those parts of Leicestershire County (ADNS code 00152) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N52.78 and W0.86

    16.12.2020

    Those parts of North Yorkshire County (ADNS code 00176) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N54.30 and W1.47

    23.12.2020

    DEL B

    Overvågningszone, jf. artikel 1:

    Det Forenede Kongerige

    Område:

    Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)

    Those parts of Cheshire County (ADNS code 00140) extending beyond the area described in the protection zone and within the circle of a radius of ten kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N53.25 and W2.81

    6.12.2020

    Those parts of Cheshire County (ADNS code 00140) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N53.25 and W2.81

    28.11.2020-6.12.2020

    Those parts of Herefordshire County (ADNS code 00051) extending beyond the area described in the protection zone and within the circle of a radius of ten kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N52.17 and W2.81

    17.12.2020

    Those parts of Herefordshire County (ADNS code 00051) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N52.17 and W2.81

    9.12.2020-17.12.2020

    Those parts of Leicestershire County (ADNS code 00152) extending beyond the area described in the protection zone and within the circle of a radius of ten kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N52.78 and W0.86

    25.12.2020

    Those parts of Leicestershire County (ADNS code 00152) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N52.78 and W0.86

    17.12.2020-25.12.2020

    Those parts of North Yorkshire County (ADNS code 00176) extending beyond the area described in the protection zone and within the circle of a radius of ten kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N54.30 and W1.47

    31.12.2020

    Those parts of North Yorkshire County (ADNS code 00176) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N54.30and W1.47

    24.12.2020-31.12.2020

    «

    Top