(1)

Når et institut begynder at indføre den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), kan instituttet og dets eventuelle moderselskab og datterselskaber anmode den kompetente myndighed om tilladelse til at benytte data, der dækker en periode på to og ikke fem år, til estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD) og egne tab givet misligholdelse (LGD) samt egne estimater af konverteringsfaktorer for visse typer af eksponeringer. De betingelser, hvorunder de kompetente myndigheder kan give tilladelser til datafritagelse, bør fastsættes.

(2)

De kompetente myndigheder bør kontrollere, at institutterne opfylder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, før de giver tilladelsen til datafritagelse. Denne forordning indfører dog ikke krav om, at de kompetente myndigheder skal foretage en specifik regelmæssig gennemgang af institutternes overholdelse af kravene vedrørende tilladelse til datafritagelse, og institutter, der ophører med at opfylde kravene i denne forordning, kan derfor anvende artikel 146 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(3)

Jo kortere dataserien er, desto sværere er det at vurdere risikoparametrene. Med henblik på at sikre, at tilladelsen til datafritagelse begrænses til en lille undergruppe af instituttets aktiver, bør der fastsættes en kvantitativ tærskel, både hvad angår eksponeringens værdi, og hvad angår det under IRB-metoden og de standardiserede metoder beregnede risikovægtede eksponeringsbeløb, for hvilket tilladelsen til datafritagelse kan gives. I samme øjemed bør porteføljer, hvor sammensætningen af eksponeringstyper er tydeligt kendetegnet ved, at der er konstateret få eller ingen misligholdelser, udtrykkeligt udelukkes fra anvendelsesområdet for tilladelsen til datafritagelse.

(4)

For at sikre en forsigtig beregning af kapitalgrundlagskravene bør andre forhold også tages i betragtning af de kompetente myndigheder ved vurderingen af anmodninger om tilladelser til datafritagelse. Specifikt bør institutter, der anmoder om tilladelse til at benytte kortere dataserier, anvende en passende forsigtighedsmargen. Institutterne bør desuden over for de kompetente myndigheder godtgøre, at der ikke er præcise, fuldstændige eller hensigtsmæssige længere dataserier til rådighed. Eftersom indvirkningen på kapitalgrundlagskravene kan være større som følge af ukorrekte oplysninger, bør institutterne også anvende supplerende datakvalitetsvalideringsprocedurer, der står i rimeligt forhold til den mindre stikprøve.

(5)

For eksponeringstyper, som ikke indgår i instituttets portefølje, når instituttet første gang indfører IRB-metoden, bør der ikke kunne gives tilladelse til datafritagelse. Omvendt bør der kun gives tilladelser til datafritagelse for eksponeringstyper, der indgik i instituttets portefølje på det tidspunkt, hvor instituttet første gang indførte IRB-metoden, uanset hvordan disse eksponeringer overføres til IRB-metoden straks eller senere i overensstemmelse med den sekventielle udrulningsplan.

(6)

Formålet med datafritagelsen er at give en fritagelse fra forpligtelsen til at anvende fem års historiske data til estimering af IRB-parametre for eksponeringstyper, der findes i instituttets portefølje, når instituttet første gang indfører IRB-metoden. Efter fem år fra denne første indførelse bør institutterne have indsamlet så mange data, at de ikke længere har behov for fritagelsen. Der bør derfor ikke gives tilladelser til datafritagelse efter fem år fra den dato, hvor et institut begyndte at indføre IRB-metoden.

(7)

Der er behov for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning ikke hæmmer anvendelsen af ratingsystemer, som institutterne allerede anvender, men at de i stedet bidrager til en gnidningsløs overgang til den nye ordning, styrker retssikkerheden for institutterne og forhindrer yderligere omkostninger for institutterne. I medfør af artikel 180, 181 og 182 i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrører tilladelsen brugen af to års data i stedet for fem års data; som følge heraf udløber den naturligvis, tre år efter at den er blevet givet. Derfor bør de reguleringsmæssige tekniske standarder ikke have virkninger for de tilladelser til datafritagelse, der allerede er blevet givet af de kompetente myndigheder på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, da det ville være uforholdsmæssigt og hæmme anvendelsen af IRB-metoden. Bestemmelserne i denne forordning hænger nøje sammen, da de alle omhandler de betingelser, hvorunder der kan gives datafritagelse. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at de personer, som er omfattet af disse regler, lettere kan få et samlet overblik over og nem adgang til dem, er det hensigtsmæssigt at samle alle de reguleringsmæssige tekniske standarder, som kræves i henhold til artikel 180, stk. 3, artikel 181, stk. 3, og artikel 182, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, i én enkelt forordning.

(8)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(9)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), om en udtalelse —

a)

længere dataserier er ikke tilgængelige eller uegnede som følge af unøjagtighed, ufuldstændighed eller uhensigtsmæssighed

b)

der anvendes en passende forsigtighedsmargen i overensstemmelse med artikel 179, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 for på passende vis at kompensere for de forventede estimeringsfejl, der skyldes brugen af kortere historiske dataserier

c)

den i artikel 174, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede metode til analyse af data styrkes for den kortere tidsserie.