Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D1749

    Rådets afgørelse (EU) 2016/1749 af 17. juni 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, med undtagelse af de af dens bestemmelser, som henhører under tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    EUT L 268 af 1.10.2016, p. 1–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/1749/oj

    1.10.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 268/1


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2016/1749

    af 17. juni 2016

    om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, med undtagelse af de af dens bestemmelser, som henhører under tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33, 113, 114 og 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Indgåelsen af Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning (FCTC) blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 2004/513/EF (1).

    (2)

    I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/744/EU (2) og 2013/745/EU (3) blev protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO's FCTC (»protokollen«) undertegnet den 20. december 2013 med forbehold af senere indgåelse.

    (3)

    Protokollen udgør et betydeligt bidrag til de internationale bestræbelser på at eliminere alle former for ulovlig handel med tobaksvarer og dermed bekæmpe omgåelsen af told- og skattemæssige forpligtelser og mindske forsyningen af tobaksvarer, jf. artikel 15 i WHO's FCTC. Protokollen bidrager også til et velfungerende indre marked for tobaksvarer, samtidig med at den sikrer et højt niveau for folkesundhedsbeskyttelse.

    (4)

    Unionen har enekompetence i forbindelse med en række bestemmelser i protokollen, der henhører under Unionens fælles handelspolitik, eller på områder, hvor Unionen har fastlagt fælles regler (4). Protokollen kan berøre sådanne fælles regler eller ændre deres rækkevidde. Protokollen bør derfor godkendes på Unionens vegne for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, men kun i det omfang protokollen kan berøre disse fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

    (5)

    Med indgåelsen af protokollen udøver Unionen ikke delt kompetence, så medlemsstaterne bevarer derfor deres kompetence inden for de af protokollen omfattede områder, som ikke berører fælles regler eller ændrer rækkevidden af sådanne fælles regler.

    (6)

    Artikel 14, 16, 26, 29 og 30 i protokollen vedrører retligt samarbejde i straffesager og definitionen af strafbare handlinger og henhører derfor under tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Rådets afgørelse (EU) 2016/1750 (5), der vedtages sideløbende med nærværende afgørelse, vedrører disse bestemmelser.

    (7)

    Protokollen bør godkendes for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning med undtagelse af de bestemmelser, som henhører under tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 14, 16, 26, 29 og 30, godkendes herved på Unionens vegne.

    Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, som er beføjet til på Unionens vegne at deponere:

    a)

    det instrument, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, i protokollen

    b)

    kompetenceerklæringen i bilaget til denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i protokollen.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 17. juni 2016.

    På Rådets vegne

    J.R.V.A. DIJSSELBLOEM

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse 2004/513/EF af 2. juni 2004 om indgåelse af WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning (EUT L 213 af 15.6.2004, s. 8).

    (2)  Rådets afgørelse 2013/744/EU af 9. december 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt angår dens bestemmelser om forpligtelser vedrørende retligt samarbejde i straffesager, definitionen af strafbare handlinger, og politisamarbejde (EUT L 333 af 12.12.2013, s. 73).

    (3)  Rådets afgørelse 2013/745/EU af 9. december 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, med undtagelse af dens bestemmelser om forpligtelser vedrørende retligt samarbejde i straffesager, definitionen af strafbare handlinger, og politisamarbejde (EUT L 333 af 12.12.2013, s. 75).

    (4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1).

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

    Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).

    Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).

    (5)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1750 af 17. juni 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning, for så vidt angår dens bestemmelser om forpligtelser vedrørende retligt samarbejde i straffesager og definitionen af strafbare handlinger (se side 6 i denne EUT).


    BILAG

    KOMPETENCERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION FOR SÅ VIDT ANGÅR DE SPØRGSMÅL, DER ER OMFATTET AF PROTOKOLLEN OM ELIMINERING AF ULOVLIG HANDEL MED TOBAKSVARER

    (I HENHOLD TIL ARTIKEL 44 I PROTOKOLLEN)

    Den Europæiske Union (EU) afgiver i henhold til artikel 44 i protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning (»protokollen«), følgende kompetenceerklæring, som angiver de kategorier og politiske områder, hvor EU har fået tildelt kompetence fra sine medlemsstater på områder, som er omfattet af protokollen.

    1.   Generelle principper

    Unionens kompetencekategorier og -områder er fastsat i TEUF's artikel 2-6. Når EU i traktaterne tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun EU, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra EU eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter. Når EU i traktaterne på et bestemt område tildeles en kompetence, som den deler med medlemsstaterne, kan EU og medlemsstaterne lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne udøver deres kompetence, i det omfang EU ikke har udøvet sin. Medlemsstaterne udøver på ny deres kompetence, i det omfang EU har besluttet at ophøre med at udøve sin.

    For så vidt angår indgåelse af internationale aftaler har EU kompetence til at handle på de politiske områder, der er anført i TEUF's artikel 3, stk. 1. For så vidt angår de politiske områder, der er anført i TEUF's artikel 4, stk. 2, deler EU og medlemsstaterne kompetencen, men kun EU har kompetence til at handle, når den planlagte foranstaltning er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde, jf. TEUF's artikel 3, stk. 2, for så vidt dette ikke er tilfældet (dvs. at betingelserne i TEUF's artikel 3, stk. 2, ikke er opfyldt), kan medlemsstaterne udøve deres kompetence til at handle på de pågældende politiske områder.

    Kompetencer, som ikke er tildelt EU i traktaterne, tilhører EU's medlemsstater.

    EU giver på behørig vis underretning om væsentlige ændringer i EU's kompetence, jf. protokollens artikel 44, uden at dette udgør en forudsætning for udøvelse af EU's kompetence for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af protokollen.

    2.   EU's enekompetence

    2.1.   EU har enekompetence til at handle for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af protokollen, og som henhører under EU's fælles handelspolitik (artikel 207 i TEUF).

    2.2.   Hertil kommer, at EU har enekompetence til at handle for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af protokollen, og som henhører under anvendelsesområdet for toldsamarbejde (artikel 33 i TEUF), tilnærmelse af lovgivningerne på det indre marked (artikel 113 og 114 i TEUF), retligt samarbejde i straffesager (artikel 82 i TEUF) og definition af strafbare handlinger (artikel 83 i TEUF), men kun i det omfang bestemmelserne i en EU-retsakt fastsætter fælles regler, der kan blive berørt eller få ændret rækkevidde ved bestemmelser i protokollen.

    Listen over EU-retsakter nedenfor viser, i hvilket omfang Unionen har udøvet sin kompetence på internt plan på disse områder i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Omfanget af Unionens enekompetence i henhold til disse retsakter skal vurderes ved henvisning til de nøjagtige bestemmelser i hver foranstaltning, navnlig omfanget for disse bestemmelsers fastsættelse af fælles regler, der risikerer at blive berørt eller få ændret rækkevidde af bestemmelserne i protokollen eller en retsakt vedtaget som led i dens gennemførelse.

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1)

    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1)

    Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12)

    Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24)

    Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (EFT L 182 af 5.7.2001, s. 1)

    Rådets retsakt af 26. juli 1995 om udarbejdelse af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48).

    3.   Medlemsstaternes kompetence

    For så vidt angår andre spørgsmål, der er omfattet af protokollen, og som ikke er nævnt i afsnit 2.1 og 2.2, i forbindelse med hvilke EU ikke har enekompetence til at handle, har medlemsstaterne forsat kompetence til at handle.


    Top