Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0419

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/419 af 18. marts 2016 om manglende overensstemmelse af enhedsrater for afgiftszoner for 2016 med artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 (meddelt under nummer C(2016) 1588) (EØS-relevant tekst)

    C/2016/1588

    EUT L 75 af 22.3.2016, p. 60–62 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 07/05/2018; ophævet ved 32018D0704

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2016/419/oj

    22.3.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 75/60


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/419

    af 18. marts 2016

    om manglende overensstemmelse af enhedsrater for afgiftszoner for 2016 med artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013

    (meddelt under nummer C(2016) 1588)

    (Kun den nederlandske, den franske og den tyske udgave er autentiske)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (1), særlig artikel 15, stk. 4,

    under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (2), særlig artikel 17, stk. 1, litra e), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 fastsættes en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester. Den fælles afgiftsordning spiller en integreret rolle i opfyldelsen af præstationsordningens målsætninger, jf. artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 (4).

    (2)

    I Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/132/EU (5) fastsættes EU-dækkende præstationsmål og herunder et omkostningseffektivitetsmål for overflyvningsluftfartstjenester udtrykt i fastlagte enhedsomkostninger for leveringen af disse tjenester i den anden referenceperiode, der dækker perioden 2015 til og med 2019.

    (3)

    I henhold til artikel 17, stk. 1, litra b) og c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 skal Kommissionen vurdere enhedsraterne for afgiftszoner for 2015, som medlemsstaterne forelagde Kommissionen senest den 1. juni 2014 i overensstemmelse med kravene i samme forordnings artikel 9, stk. 1 og 2. Denne vurdering vedrører disse enhedsraters overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

    (4)

    Kommissionen foretog sin vurdering af enhedsraterne med støtte fra Eurocontrols præstationsvurderingsorgan og centrale kontor for opkrævning af overflyvningsafgifter, ud fra de data og supplerende oplysninger, som medlemsstaterne forelagde frem til 1. juni 2015, samt de nationale tilsynsmyndigheders rapporter om vurdering af omkostninger, der er fritaget for omkostningsdeling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra f), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013. I Kommissionens vurdering er der også taget hensyn til redegørelser og korrektioner forud for det høringsmøde om enhedsraterne for 2016 for overflyvningstjenester, som blev holdt den 25. og 26. juni 2015 i medfør af artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013, samt medlemsstaternes korrektioner af enhedsraterne efter senere kontakter med Kommissionen.

    (5)

    På grundlag af denne vurdering og under henvisning til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/670 (6) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/420 (7) konstaterede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra e), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013, at enhedsraterne for afgiftszoner for 2016 i Belgien, Luxembourg, Frankrig, Tyskland og Nederlandene ikke er i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

    (6)

    I artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 fastsættes det, at de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne skal udarbejde præstationsplaner indeholdende mål, som er i overensstemmelse med de EU-dækkende præstationsmål. I henhold til artikel 11, stk. 2 og bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 beregnes enhedsraterne på grundlag af de fastlagte overflyvningsomkostninger og den forventede trafik udtrykt i tjenesteenheder, der er fastlagt i præstationsplanen for en medlemsstat, dvs. de fastlagte overflyvningsenhedsomkostninger. Indtil præstationsmålene for Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene anses for at være i overensstemmelse med de EU-dækkende mål kan de enhedsrater, der beregnes på grundlag heraf, ikke betragtes som værende i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

    (7)

    I henhold til artikel 17, stk. 1, litra e), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 bør de berørte medlemsstater underrettes om Kommissionens konstatering.

    (8)

    I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra e), skal medlemsstaterne inden for en måned forelægge reviderede enhedsrater for Kommissionen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Enhedsraterne for afgiftszoner for 2016, der er anført i bilaget, er ikke i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Den Franske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2016.

    På Kommissionens vegne

    Violeta BULC

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

    (2)  EUT L 128 af 9.5.2013, s. 31.

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 1).

    (5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/132/EU af 11. marts 2014 om fastsættelse af EU-dækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnet og varslingstærskelværdier for den anden referenceperiode 2015-19 (EUT L 71 af 12.3.2014, s. 20).

    (6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/670 27. april 2015 om overensstemmelsen af enhedsrater for afgiftszoner for 2015 med artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 (EUT L 110 af 29.4.2015, s. 25).

    (7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/420 af 18. marts 2016 om manglende overensstemmelse af enhedsrater for afgiftszoner for 2015 med artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 (se side 63 i denne EUT).


    BILAG

    Forelagte overflyvningsenhedsrater for afgiftszoner for 2016, som Kommissionen har konstateret, ikke er i overensstemmelse

     

    Afgiftszone

    Forelagt overflyvningsenhedsrate for 2016 i national valuta (*) (ISO-kode)

    1

    Belgien-Luxembourg

    65,41

    2

    Frankrig

    67,54

    3

    Tyskland

    82,59

    4

    Nederlandene

    67,00


    (*)  Disse enhedsrater omfatter ikke den administrative enhedsrate, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013, og gælder for de stater, der er parter i Eurocontrols multilaterale aftale om overflyvningsafgifter.


    Top