BILAG I

Anvendelse af FN/ECE-regulativer

FN/ECE-regulativ nr.	Emne	Ændringsserie	EUT-henvisning	Anvendelse
14	Forankringer til sikkerhedsseler, Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer	Supplement 1 til ændringsserie 07	EUT L 109 af 28.4.2011, s. 1.	T og C
16	Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger og barnefastholdelsesanordninger	Supplement 1 til ændringsserie 06	EUT L 233 af 9.9.2011, s. 1.	T og C
43	Sikkerhedsglas	Supplement 12 til ændringsserie 00	EUT L 230 af 31.8.2010, s. 119.	T og C
60	Førerbetjente betjeningsorganer, herunder identificering af betjeningsorganer, kontrolanordninger og indikatorer (knallerter og motorcykler)		EUT L 95 af 31.3.2004, s. 10.	T og C
79	Styreapparat	Supplement 3 til ændringsserie 01 og korrigendum af 20. januar 2006	EUT L 137 af 27.5.2008, s. 25.	T og C

Forklarende bemærkning:

At en komponent er medtaget på denne liste, gør det ikke obligatorisk at montere denne komponent. For visse komponenter er der dog fastlagt obligatoriske monteringskrav i andre bilag til denne forordning.

BILAG II

Anerkendelse af prøvningsrapporter udstedt på grundlag af OECD-regulativer med henblik på EU-typegodkendelse

Prøvningsrapport på grundlag af OECD-regulativ nr.	Emne	Udgave	Anvendelse	Alternativ til EU-prøvningsrapport på grundlag af
3	Officiel prøvning af førerværn på landbrugs- og skovbrugstraktorer (dynamisk prøvning)	Udgave 2015-juli 2014-	T1, T4.2 og T4.3	Bilag VI og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)
4	Officiel prøvning af førerværn på landbrugs- og skovbrugstraktorer (statisk prøvning)	Udgave 2015-juli 2014-	T1/C1, T4.2/C4.2 og T4.3/C4.3	Bilag VIII og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)
5	Officiel måling af støjen på førerplads(er) på landbrugs- og skovbrugstraktorer	Udgave 2015-juli 2014-	T og C	Bilag XIII
6	Officiel prøvning af frontmonterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer	Udgave 2015-juli 2014-	T2, T3 og T4.3	Bilag IX og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)
7	Officiel prøvning af bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer	Udgave 2015-juli 2014-	T2/C2, T3/C3 og T4.3/C4.3	Bilag X og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)
8	Officiel prøvning af førerværn på landbrugs- og skovbrugsbæltetraktorer	Udgave 2015-juli 2014-	C1, C2, C4.2 og C4.3	Bilag VII og bilag XVIII (hvis sikkerhedsselernes forankringer er blevet prøvet)
10	Officiel prøvning af førerværn til beskyttelse mod nedfaldende genstande på landbrugs- og skovbrugstraktorer	Udgave 2015-juli 2014-	T og C	Bilag XI Del C

BILAG III

Typegodkendelsesprocedurer, herunder krav til virtuel prøvning

1.   Typegodkendelsesprocessen

Når den godkendende myndighed modtager en ansøgning om typegodkendelse af et køretøj, skal den:

1.1.

kontrollere, at alle de EU-typegodkendelsesattester og prøvningsrapporter, der er udstedt i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i medfør af forordningen og som finder anvendelse på typegodkendelse af køretøjer, omfatter den pågældende køretøjstype og svarer til de fastsatte krav

1.2.

ved gennemgang af dokumentationsmaterialet sikre sig, at de køretøjsspecifikationer og -data, der findes i oplysningsskemaet vedrørende køretøjet, også indgår i informationspakken og i EU-typegodkendelsesattesterne udstedt i overensstemmelse forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen

1.3.

på en udvalgt stikprøve af køretøjer af den type, der skal godkendes, foretage eller lade foretage inspektion af køretøjsdele og -systemer og dermed kontrollere, at køretøjet (køretøjerne) er konstrueret i overensstemmelse med oplysningerne i den godkendte informationspakke i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerende retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen.

1.4.	om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder

1.5.	foretage eller lade foretage den nødvendige kontrol af, at der forefindes de anordninger, som er foreskrevet for de pågældende områder i bilag I til forordning (EU) nr. 167/2013.

2.   Kombination af tekniske specifikationer

Der skal til inspektionen indleveres tilstrækkeligt mange køretøjer til, at der kan ske passende kontrol af de forskellige kombinationer, der skal typegodkendes, efter følgende kriterier:

2.1.	fremdriftsenhed

2.2.	transmission

2.3.	drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse)

2.4.	styrende aksler (antal og placering)

2.5.	bremsesystem og bremsede aksler (antal)

2.6.	styrtsikkert førerværn

2.7.	beskyttelse mod farlige stoffer.

3.   Særlige bestemmelser

Hvis der ikke foreligger attester eller prøvningsrapporter inden for de emner, der er omfattet af forordning (EU) nr. 167/2013 eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen, skal den godkendende myndighed:

3.1.	sørge for den prøvning og kontrol, som kræves i forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen

3.2.	kontrollere, at køretøjet svarer til oplysningerne i informationsmappen og opfylder de tekniske krav i forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen

3.3.	om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af komponenter og separate tekniske enheder.

4.   Procedurer, som skal anvendes ved etapevis EU-typegodkendelse

4.1.   Generelt

4.1.1.

For at proceduren for etapevis EU-typegodkendelse kan fungere tilfredsstillende, er en samlet indsats af alle berørte fabrikanter nødvendig. Med dette for øje skal de typegodkendende myndigheder, inden de meddeler typegodkendelse i første eller en følgende etape, påse, at de pågældende fabrikanter har truffet passende foranstaltninger til at udlevere og udveksle dokumenter og information, således at den færdigopbyggede køretøjstype opfylder de tekniske krav i forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen. Sådan information omfatter oplysninger om relevante godkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt om køretøjsdele, der indgår i det delvis opbyggede køretøj, men endnu ikke er godkendt.

4.1.2.

I henhold til punkt 4 udstedes der EU-typegodkendelse af køretøjstypen baseret på dens aktuelle opbygningsstadie, og typegodkendelsen skal omfatte alle godkendelser, der er meddelt i tidligere etaper.

4.1.3.

Den enkelte fabrikant i en etapevis EU-typegodkendelse er ansvarlig for godkendelse af de systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som fabrikanten fremstiller eller tilføjer til det foregående opbygningsstadie, og for denne produktions overensstemmelse. Fabrikanten er ikke ansvarlig for det, der er godkendt i en tidligere etape, undtagen i de tilfælde, hvor fabrikanten foretager så omfattende ændringer på de pågældende dele, at den tidligere udstedte godkendelse bliver ugyldig.

4.2.   Procedurer

Den godkendende myndighed skal:

4.2.1.

kontrollere, at alle de EU-typegodkendelsesattester og prøvningsrapporter, der er udstedt i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i medfør af forordningen og som finder anvendelse på typegodkendelse af køretøjer, omfatter den pågældende køretøjstype på dets opbygningsstadie og svarer til de fastsatte krav

4.2.2.

sørge for, at alle data, der er relevante for køretøjets aktuelle opbygningsstadie, findes i informationsmappen

4.2.3.

ved gennemgang af dokumentationsmaterialet sikre sig, at de køretøjsspecifikationer og -data, der findes i informationsmappen til køretøjet, også indgår i informationspakken og i EU-typegodkendelsesattesterne i overensstemmelse forordning (EU) nr. 167/2013 eller de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen og i tilfælde af et færdigopbygget køretøj, hvor et punkt i informationsmappen ikke findes i nogen af informationspakkerne, kontrollere, at den pågældende del eller egenskab svarer til oplysningerne i informationsmappen

4.2.4.

på en udvalgt stikprøve af køretøjer af den type, der skal godkendes, foretage eller lade foretage inspektion af køretøjsdele og -systemer og dermed kontrollere, at køretøjet (køretøjerne) er konstrueret i overensstemmelse med oplysningerne i den godkendte informationspakke i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerende retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af forordningen.

4.2.5.

om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder.

4.3.   Der skal til inspektionen under punkt 4.2.4 udtages tilstrækkeligt mange køretøjer til, at der under hensyntagen til køretøjets opbygningsstadie og kriterierne i punkt 2 kan ske behørig kontrol af de forskellige kombinationer, der skal EU-typegodkendes.

5.   Betingelser, som nødvendiggør virtuel prøvning, og krav, der kan gøres til genstand for virtuel prøvning

5.1.   Mål og anvendelsesområde

I punkt 5 fastlægges passende bestemmelser vedrørende virtuelle prøvningsmetoder i henhold til artikel 27, stk. 6, i forordning (EU) nr. 167/2013. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på artikel 27, stk. 3, andet afsnit, i nævnte forordning.

5.2.   Liste over krav, der kan gøres til genstand for virtuel prøvning

Tabel 1

Liste over krav, der kan gøres til genstand for virtuel prøvning

Henvisning til delegeret retsakt	Bilag nr.	Krav	Begrænsninger/bemærkninger
RVCR	IX	Kontinuerlig eller afbrudt rulning i tilfælde af en sideværts væltende smalsporet traktor med en beskyttende ramme monteret foran førersædet	Afsnit B4

6.   Betingelser, som nødvendiggør virtuel prøvning

6.1.   Model for virtuel prøvning

Følgende skema skal anvendes som grundstruktur for beskrivelse og gennemførelse af virtuel prøvning:

6.1.1.

formål

6.1.2.

strukturmodel

6.1.3.

grænsebetingelser

6.1.4.

belastninger

6.1.5.

beregning

6.1.6.

vurdering

6.1.7.

dokumentation

6.2.   Grundlæggende elementer i computersimulering og -beregning

6.2.1.   Matematisk model

Fabrikanten skal levere den matematiske model. Denne skal afspejle kompleksiteten af den køretøjskonstruktion, det system eller de komponenter, der skal prøves i forhold til kravene. De samme bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på prøvning af komponenter eller tekniske enheder uafhængigt af køretøjet.

6.2.2.   Validering af den matematiske model

Den matematiske model skal valideres i sammenligning med de faktiske prøvningsbetingelser. Der skal gennemføres en fysisk prøvning for at sammenligne resultaterne fra anvendelsen af den matematiske model med resultaterne fra en fysisk prøvning. Det skal påvises, at prøvningsresultaterne er sammenlignelige. Fabrikanten eller den tekniske tjeneste skal udarbejde en valideringsrapport og fremsende denne til den godkendende myndighed. Enhver ændring i den matematiske model eller den anvendte software, der vil kunne ugyldiggøre valideringsrapporten, skal meddeles til den godkendende myndighed, som kan kræve, at der gennemføres en ny validering. Rutediagram for valideringsprocessen findes i figur 1 i punkt 7.

6.2.3.   Dokumentation

Fabrikanten skal stille de data og hjælperedskaber til rådighed, der er anvendt til simuleringen og beregningen, og disse skal dokumenteres på passende vis.

6.2.4.   Værktøjer og hjælp

På anmodning af den tekniske tjeneste skal fabrikanten levere eller give adgang til de nødvendige værktøjer, herunder relevant software.

6.2.5.   Fabrikanten skal desuden yde behørig støtte til den tekniske tjeneste.

6.2.6.   At give adgang for og yde støtte til en teknisk tjeneste fritager ikke den tekniske tjeneste for nogen af dens forpligtelser med hensyn til dens personales kompetence, betaling af licensrettigheder og overholdelse af tavshedspligten.

7.   Valideringsproces for virtuel prøvning

Figur 1

Rutediagram for valideringsproces for virtuel prøvning

BILAG IV

Ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse

1.   Definitioner

I dette bilag forstås ved:

1.1.	»kvalitetsstyringssystem«: en række elementer, som er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden gensidigt, og som anvendes af organisationer til at styre og kontrollere, hvordan kvalitetspolitikker gennemføres og kvalitetsmål opnås

1.2.	»audit«: indsamling af bevismateriale, som anvendes til at evaluere, hvordan kontrolkriterierne anvendes; den bør være objektiv, upartisk og uafhængig, og auditprocessen bør være både systematisk og dokumenteret

1.3.	»afhjælpende foranstaltninger«: problemløsningsproces i med efterfølgende skridt, som tages for at fjerne årsagerne til den manglende overensstemmelse eller uønskede situation, og som er udformet med henblik på at forhindre gentagelse heraf

2.   Formål

2.1.

Proceduren vedrørende produktionens overensstemmelse har til formål at sikre, at hvert køretøj, hvert system, hver komponent, hver separat enhed og alt udstyr, der fremstilles, er i overensstemmelse med specifikations-, præstations- og mærkningskravene til den godkendte type.

2.2.

Procedurerne omfatter, som uadskillelige elementer, vurdering af kvalitetsstyringssystemer, som benævnes »den indledende vurdering«, jf. punkt 3, samt verificering og produktrelateret kontrol, som benævnes »sikring af produkternes overensstemmelse«, jf. punkt4.

3.   Indledende vurdering

3.1.

Inden der meddeles typegodkendelse, skal den godkendende myndighed kontrollere, at fabrikanten har etableret tilfredsstillende ordninger og procedurer for effektiv kontrol, således at de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der fremstilles, er i overensstemmelse med den godkendte type.

3.2.

De retningslinjer for kvalitetsstyring- og/eller miljøledelsessystemer, som er fastsat i standarden EN ISO 19011:2011, finder anvendelse på den indledende vurdering.

3.3.

Opfyldelse af kravene i punkt 3.1 skal godtgøres over for den godkendende myndighed, der meddeler typegodkendelse. Den godkendende myndighed skal kunne godtage den indledende vurdering og sikringen af produkternes overensstemmelse, jf. punkt 4, idet der tages hensyn til en af de i punkt 3.3.1-3.3.3 beskrevne ordninger eller en kombination af disse ordninger eller dele deraf.

3.3.1.

Den indledende vurdering og/eller kontrol af sikringen af produkternes overensstemmelse udføres af den typegodkendende myndighed, der meddeler typegodkendelse, eller af et udpeget organ, der handler på den typegodkendende myndigheds vegne.

3.3.1.1.

Ved fastlæggelse af omfanget af den indledende vurdering kan den godkendende myndighed tage hensyn til tilgængelige oplysninger vedrørende: 3.3.1.1.1. fabrikantens certificering, jf. punkt 3.3.3, som ikke er kvalificeret eller anerkendt i henhold til nævnte punkt 3.3.1.1.2. hvis der er tale om typegodkendelse af komponenter eller separate teknisk enheder, oplysninger om vurdering af kvalitetssikringssystemer, som køretøjsfabrikant(er) har udført hos fabrikanten af komponenten/den separate tekniske enhed i henhold til en eller flere af denne industrisektors specifikationer, som opfylder kravene i den harmoniserede standard EN ISO 9001:2008.

3.3.2.

Den indledende vurdering og/eller kontrol af ordninger til sikringen af produkternes overensstemmelse kan også udføres af en anden medlemsstats godkendende myndighed eller det organ, som den godkendende myndighed har udpeget dertil.

3.3.2.1.

I sådanne tilfælde skal den anden medlemsstats godkendelsesmyndighed afgive en overensstemmelseserklæring med angivelse af, hvilke områder og produktionsfaciliteter af relevans for de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som skal typegodkendes, den har fundet tilfredsstillende.

3.3.2.2.

Når den godkendende myndighed i en medlemsstat modtager en anmodning fra den myndighed i en anden medlemsstat, som meddeler typegodkendelse, om en overensstemmelseserklæring, skal den straks fremsende en sådan erklæring eller meddele, at den ikke kan levere en sådan erklæring.

3.3.2.3.

Overensstemmelseserklæringen skal mindst indeholde følgende: 3.3.2.3.1. koncern eller virksomhed (f.eks. XYZ automobilfabrik) 3.3.2.3.2. nærmere angivelse af organisationen (f.eks. europæisk afdeling) 3.3.2.3.3. fabrik/produktionsanlæg (f.eks. motorfabrik 1 (Det Forenede Kongerige) — køretøjsfabrik 2 (Tyskland)) 3.3.2.3.4. køretøjs-/komponentsortiment (f.eks. alle modeller i klasse T1) 3.3.2.3.5. områder, som er vurderet (f.eks. motorsamling, presning og samling af karrosseri, samling af køretøj) 3.3.2.3.6. gennemgåede dokumenter (f.eks. virksomhedens og produktionsanlæggets kvalitetshåndbog og arbejdsprocedurer) 3.3.2.3.7. tidspunkt for vurderingen (f.eks. kontrol udført fra 18.-30.5.2013) 3.3.2.3.8. kontrolbesøg planlagt til (f.eks. oktober 2014).

3.3.3.

Den godkendende myndighed skal også acceptere fabrikantens passende certificering efter den harmoniserede standard EN ISO 9001:2008 eller en tilsvarende harmoniseret standard som opfyldende kravene i forbindelse med den indledende vurdering i punkt 3.3. Fabrikanten skal oplyse alle enkeltheder om certificeringen og forpligte sig til at underrette den godkendende myndighed om eventuelle ændringer i certificeringens gyldighed eller omfang.

3.4.

Når der er tale om typegodkendelse af køretøjer, er det ikke nødvendigt at gentage de indledende vurderinger, der er foretaget som led i typegodkendelsen af køretøjets systemer, komponenter og separate tekniske enheder; der foretages kun en vurdering af de lokaliteter og aktiviteter, som relaterer til samlingen af hele køretøjet, og som førnævnte vurderinger ikke har omfattet.

4.   Foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse

4.1.

Hvert køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, som er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i medfør af forordningen, et FN/ECE-regulativ som bilag til FN/ECE-overenskomsten af 1958 som revideret, eller på baggrund af en komplet prøvningsrapport baseret på standardiserede OECD-regulativer som anført i bilag II til nærværende forordning, skal være således fremstillet, at de opfylder kravene i dette bilag, forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i medfør af nævnte forordning, samt relevante FN/ECE-regulativ(er) og OECD-regulativ(er).

4.2.

Inden der meddeles typegodkendelse i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning, et FN/ECE-regulativ, der er knyttet som bilag til den reviderede overenskomst af 1958, eller et OECD-regulativ, skal den godkendende myndighed i medlemsstaten kontrollere, at der findes passende foranstaltninger og dokumenterede kontrolplaner, som fastlægges i samråd med fabrikanten for hver enkelt godkendelse, og som består i, at der med bestemte tidsintervaller gennemføres sådanne prøvninger og tilhørende kontroller, at overensstemmelse med den godkendte type til stadighed kontrolleres; prøvningerne kan omfatte prøvninger, som er specificeret i forordning (EU) nr. 167/2013, i FN/ECE-regulativet og i OECD-regulativet.

4.3.

Indehaveren af typegodkendelsen skal bl.a.: 4.3.1. sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol med, at produkterne (køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder) er i overensstemmelse med den godkendte type, og at procedurerne anvendes 4.3.2. have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne kontrollere overensstemmelsen med hver godkendt type 4.3.3. sørge for, at prøveresultater og kontroldata arkiveres, og at tilhørende dokumenter er tilgængelige i et tidsrum på op til 10 år, der fastsættes i samråd med den godkendende myndighed 4.3.4. analysere resultaterne af alle prøvningstyper og dermed kontrollere og sikre, at produktets egenskaber er stabile inden for en industriproduktions normale variation 4.3.5. sikre, at der for hver produkttype mindst gennemføres den kontrol og de prøvninger, som er foreskrevet i forordning (EU) nr. 167/2013 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning, samt i det relevante FN/ECE- eller OECD-regulativ 4.3.6. sikre, at alle stikprøveserier eller prøveemner, som tyder på manglende overensstemmelse med den pågældende type, medfører yderligere prøveudtagning og yderligere prøvninger; der skal træffes alle de nødvendige foranstaltninger for at genoprette produktionsprocessen for at sikre overensstemmelse med den godkendte type 4.3.7. hvis der er tale om typegodkendelse af et køretøj, skal de kontroller, der er omhandlet i punkt 4.3.5, mindst bestå i at kontrollere de korrekte byggespecifikationer i relation til godkendelsen og de oplysninger, der er påkrævet for overensstemmelseserklæringer.

4.4.

Hvis der er tale om trinvise, blandede eller etapevise typegodkendelser, kan den myndighed, som typegodkender hele køretøjet, anmode om specifikke oplysninger vedrørende opfyldelse af kravene til produktionens overensstemmelse som fastsat i dette bilag fra alle de myndigheder, som har typegodkendt ethvert relevant system, komponent eller separat teknisk enhed.

4.5.

Hvis den myndighed, der typegodkender hele køretøjet, ikke anser de indberettede oplysninger som omhandlet i punkt 4.4 for fyldestgørende og har meddelt dette skriftligt til den pågældende fabrikant og til den myndighed, der typegodkender systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, skal den myndighed, der typegodkender hele køretøjet, anmode om supplerende audit eller kontrol af produktionens overensstemmelse på fabrikantens (fabrikanternes) anlæg af de pågældende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, og resultaterne af denne audit eller kontrol skal straks meddeles den pågældende godkendelsesmyndighed.

4.6.

Hvis punkt 4.4 og 4.5 finder anvendelse, og den myndighed, der typegodkender hele køretøjet, ikke anser den supplerende audit eller kontrol for tilfredsstillende, skal fabrikanten ved afhjælpende foranstaltninger og så hurtigt som muligt sikre, at produktionens overensstemmelse genoprettes i et omfang, som kan godtages af den myndighed, der typegodkender hele køretøjet, og den myndighed, der typegodkender systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed.

5.   Løbende kontrol

5.1.

Den myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, kan når som helst og ved periodiske auditer inspicere de metoder, der anvendes til kontrol af produktionens overensstemmelse på de enkelte produktionsanlæg. Fabrikanten skal i denne forbindelse give adgang til produktions-, inspektions- og prøveanlæg samt lagerfaciliteter og distributionsanlæg og skal fremlægge alle de nødvendige oplysninger for så vidt angår dokumentation og rapporter vedrørende kvalitetsstyringssystemet.

5.1.1.

Normalt vil sådanne periodiske auditer bestå i overvågning af, at de procedurer, der er fastlagt i dette bilags punkt 3 og 4 (indledende vurdering og sikring af produkternes overensstemmelse), faktisk følges til stadighed.

5.1.1.1.

Tilsynsaktiviteter, der udføres af de tekniske tjenester (akkrediterede eller anerkendte som anført i punkt 3.3.3) skal anses for at tilfredsstille kravet i punkt 5.1.1 for så vidt angår de procedurer, der er fastlagt ved den indledende vurdering.

5.1.1.2.

Hyppigheden af den godkendende myndigheds efterprøvning (fraset tilsyn som omhandlet i punkt 5.1.1.1) fastsættes således, at de relevante kontroller af produktionens overensstemmelse, jf. punkt 3 og 4, efterprøves gennem et tidsrum, der er tilpasset den tillid, indehaveren af typegodkendelsen nyder hos den godkendende myndighed.

5.2.

Ved hver inspektion skal rapporter om prøvninger, kontrol samt produktionsjournaler, især rapporter om de prøvninger eller den dokumenterede kontrol, som er påkrævet i henhold til punkt 4.2, være tilgængelige for inspektøren.

5.3.

Inspektøren kan udvælge stikprøveemner, som prøves i fabrikantens laboratorium eller i den tekniske tjenestes anlæg; i givet fald udføres der udelukkende fysiske prøvninger. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes ud fra resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

5.4.

Hvis omfanget af kontrollen ikke synes at være tilfredsstillende, eller hvis det synes nødvendigt at kontrollere validiteten af de prøvninger, der er udført i henhold til punkt 5.2, skal inspektøren udvælge stikprøveemner, som sendes til den tekniske tjeneste med henblik på fysisk prøvning efter kravene i punkt 4 og i forordning (EU) nr. 167/2013, de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør af nævnte forordning, det relevante FN/ECE-regulativ eller OECD-regulativ.

5.5.

Findes der utilfredsstillende resultater ved en inspektion eller ved et efterprøvningstilsyn, skal den godkendende myndighed påse, at der træffes foranstaltninger til hurtigst muligt at genoprette produktionens overensstemmelse.

5.6.

Hvis det i forordning (EU) nr. 167/2013 kræves, at der er overensstemmelse med FN/ECE-regulativer eller der gives mulighed for at anvende komplette prøvningsrapporter udstedt på grundlag af de standardiserede OECD-regulativer som alternativ til de krav, der er fastsat i de delegerede retsakter, som er vedtaget i medfør forordningen, kan fabrikanten vælge at anvende bestemmelserne i dette bilag som alternativ til kravene til produktionens overensstemmelse i de respektive FN/ECE-regulativer eller OECD-regulativer. Hvis punkt 4.5 eller 4.6 finder anvendelse, skal alle de særskilte krav til produktionens overensstemmelse i FN/ECE-regulativerne eller OECD-regulativerne imidlertid opfyldes i et omfang, der godtages af den godkendende myndighed, indtil denne myndighed fastslår, at produktionens overensstemmelse er blevet genoprettet.

BILAG V

Krav vedrørende adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag nr.	Bilagets titel	Side
1	Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer	26
2	Oplysninger, der gør det muligt at udvikle generiske diagnoseværktøjer.	28

1.   Definitioner

I dette bilag forstås ved »adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer« adgang til alle OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet, der er nødvendige i forbindelse med eftersyn, fejlfinding, service eller reparation af køretøjet.

2.   Overensstemmelse med kravene om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer i forbindelse med typegodkendelse

2.1.

Fabrikanten skal sikre overensstemmelse med de tekniske krav i dette bilag for så vidt angår adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.2.

Godkendelsesmyndighederne udsteder først typegodkendelse, når fabrikanten har indgivet en attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.3.

Attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i kapitel XV i forordning (EU) nr. 167/2013.

2.4.

Attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer udarbejdes i overensstemmelse med den model, der er omhandlet i artikel 53, stk. 8, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 167/2013.

3.   Adgangsgebyrer

Ud over den tidsbaserede adgang, der er omhandlet i artikel 55 i forordning (EU) nr. 167/2013, kan fabrikanten tilbyde transaktionsbaseret adgang, hvorved der opkræves et gebyr for hver transaktion, som således ikke er baseret på det tidsrum, hvor der gives adgang til informationerne. Hvis fabrikanter tilbyder både tidsbaserede og transaktionsbaserede adgangssystemer, skal uafhængige reparatører vælge deres foretrukne adgangssystem, enten tids- eller transaktionsbaseret.

4.   Servicekomponenter, diagnoseværktøj og prøveudstyr

4.1.

I forbindelse med artikel 53, stk. 6, i forordning (EU) nr. 167/2013 skal fabrikanten stille følgende informationer til rådighed for interesserede parter på grundlag af individuelle ordninger, på hvilke princippet i artikel 55 i forordning (EU) nr. 167/2013 finder anvendelse, og oplyse kontaktoplysninger på sit websted: 4.1.1. relevante oplysninger, der gør det muligt at udvikle udskiftningskomponenter, der er afgørende for, at egendiagnosesystemet fungerer korrekt 4.1.2. oplysninger, der muliggør udvikling af de generiske diagnoseværktøjer, der er anført i tillæg 2.

4.2.

Med henblik på punkt 4.1.1 må udviklingen af udskiftningskomponenter ikke begrænses af nogen af følgende forhold: 4.2.1. manglende relevante oplysninger 4.2.2. de tekniske krav vedrørende strategierne for fejlindikation, hvis OBD-systemets grænseværdier overskrides, eller hvis OBD-systemet ikke kan opfylde de grundlæggende OBD-overvågningskrav, der er fastsat i denne forordning 4.2.3. særlige ændringer vedrørende håndteringen af OBD-informationer, afhængigt af om køretøjet anvender flydende eller gasformigt brændstof 4.2.4. typegodkendelse af gasdrevne køretøjer, som indeholder et begrænset antal mindre mangler.

4.3.

Ved anvendelsen af punkt 4.1.2, når fabrikanter anvender diagnoseværktøj og prøveudstyr i overensstemmelse med ISO 22900-2:2009 vedrørende Modular Vehicle Communication Interface (MVCI) og ISO 22901-2:2011 vedrørende Open Diagnostic Data Exchange (ODX) i deres franchiserede netværk, skal uafhængige aktører have adgang til ODX-filerne via fabrikantens websted.

5.   Etapevis typegodkendelse

5.1.

I tilfælde af etapevis typegodkendelse som defineret i artikel 20 i forordning (EU) nr. 167/2013 er slutfabrikanten ansvarlig for at give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer for egen/egne fremstillingsetape(r) og forbindelsen til den/de foregående etape(r).

5.2.

Desuden skal slutfabrikanten på sit websted give uafhængige aktører følgende oplysninger: 5.2.1. webadresse på fabrikant(er), der er ansvarlige for den/de forudgående etape(r) 5.2.2. navn og adresse på alle fabrikanter, der er ansvarlige for den/de forudgående etape(r) 5.2.3. typegodkendelsesnummer for den/de forudgående etape(r) 5.2.4. motornummer.

5.3.

Fabrikanter, som har ansvaret for en eller flere etaper i typegodkendelsen, skal via deres websted give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om, hvilke etaper i typegodkendelsen de har ansvaret for og forbindelsen til den/de forudgående etape(r).

5.4.

Den fabrikant, der har ansvaret for en eller flere etaper i typegodkendelsen, forelægger følgende oplysninger for den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape: 5.4.1. typeattesten vedrørende den/de etape(r), vedkommende har ansvaret for 5.4.2. attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, herunder tillæggene hertil 5.4.3. typegodkendelsesnummeret svarende til den/de etape(r), vedkommende har ansvaret for 5.4.4. de dokumenter, der er nævnt i punkt 5.4.1, 5.4.2 og 5.4.3, og som er leveret af den/de fabrikant(er), der er involveret i de foregående etaper.

5.5.

Hver fabrikant bemyndiger den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape, til at videregive dokumenterne til de fabrikanter, der er ansvarlige for eventuelle efterfølgende etaper og den endelige etape.

5.6.

Desuden skal den fabrikant, der har ansvaret for en eller flere bestemte etaper i typegodkendelsen, på et aftalemæssigt grundlag: 5.6.1. give den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape, adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer og grænsefladeoplysninger, svarende til den/de pågældende etaper, vedkommende har ansvaret for 5.6.2. på anmodning fra den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape i typegodkendelsen, give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer og grænsefladeoplysninger, svarende til den/de pågældende etaper, han har ansvaret for.

5.7.

En fabrikant, herunder slutfabrikanten, kan kun opkræve et gebyr i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 167/2013 for den/de enkelte etape(r), som vedkommende har ansvaret for.

5.8.

Fabrikanten, herunder en slutfabrikant, må ikke opkræve gebyrer for levering af oplysninger vedr. webstedets adresse eller kontaktoplysninger for nogen anden fabrikant.

6.   Fabrikanter af små mængder af køretøjer

6.1.

Fabrikanterne skal give adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer på en lettilgængelig og hurtig måde og på en måde, som ikke er diskriminerende i forhold til den adgang, som de autoriserede forhandlere og reparatører har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 13, i forordning (EU) nr. 167/2013, hvis deres årlige produktionsmængde på verdensplan af en type køretøj, der er omfattet af nævnte forordning, er mindre end: a) for klasse T: 200 køretøjer b) for klasse C: 80 køretøjer c) for klasse R: 400 køretøjer d) for klasse S: 200 køretøjer. For en type system, komponent eller separat teknisk enhed, der er omfattet af nævnte forordning, er det relevante antal i denne forbindelse 250 enheder.

6.2.

De køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er omfattet af punkt 1, skal anføres på fabrikantens websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

6.3.

Den godkendende myndighed underretter Kommissionen om hver enkelt typegodkendelse, der udstedes for fabrikanter af små mængder.

7.   Overholdelse af forpligtelser vedrørende adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

7.1.

En godkendende myndighed kan til enhver tid på eget initiativ, på grundlag af en klage eller på grundlag af en vurdering foretaget af en teknisk tjeneste kontrollere, om en bestemt fabrikant opfylder sine forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013, denne forordning og kravene i attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

7.2.

Hvis en godkendelsesmyndighed konstaterer, at fabrikanten ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, skal den myndighed, der har udstedt den relevante typegodkendelse, træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

7.3.

Disse foranstaltninger kan omfatte inddragelse eller suspension af typegodkendelsen, bøder eller andre foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 167/2013.

7.4.

Hvis en uafhængig aktør eller en brancheorganisation, som repræsenterer uafhængige aktører, indgiver en klage til den godkendende myndighed, skal denne myndighed kontrollere, at fabrikanten overholder sine forpligtelser med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

7.5.

Den godkendende myndighed kan ved gennemførelsen af denne kontrol anmode den tekniske tjeneste eller enhver anden uafhængig ekspert om at undersøge, om disse forpligtelser er opfyldt.

7.6.

Hvis køretøjets OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer ikke er tilgængelige, når ansøgningen om typegodkendelse indgives, skal fabrikanten fremlægge disse informationer inden for seks måneder efter typegodkendelsen.

7.7.

Hvis køretøjet bringes i omsætning mere end seks måneder efter typegodkendelsen, indgives oplysningerne på den dato, det bringes i omsætning.

7.8.

Den godkendende myndighed kan på grundlag af en udfyldt attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer antage, at fabrikanten har etableret tilfredsstillende ordninger og procedurer med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, forudsat at der ikke er indgivet nogen klager, og at fabrikanten fremlægger denne attest inden for den periode, der er omhandlet i punkt 7.7.

7.9.

Hvis attesten ikke indgives inden for denne periode, skal den godkendende myndighed træffe passende foranstaltninger til sikring af overensstemmelse.

8.   Oplysningskrav i forbindelse med uafhængige aktørers adgang til ikke-sikrede områder

8.1.

For adgang til andre OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer end dem, der vedrører køretøjets sikre områder, skal de oplysninger, som uafhængige aktører skal angive for at anvende fabrikantens websted, kun omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at bekræfte, hvorledes betalingen for oplysningerne skal finde sted.

9.   Oplysningskrav i forbindelse med uafhængige aktørers adgang til sikre områder

9.1.

For adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der vedrører køretøjets sikre områder, skal de uafhængige aktører godkendes og autoriseres til dette formål på grundlag af dokumentation, der viser, at vedkommende udøver en lovlig erhvervsaktivitet og ikke har været straffet for nogen relevant kriminel aktivitet.

9.2.

Adgangen til køretøjets sikkerhedselementer, der anvendes af autoriserede forhandlere og værksteder, skal stilles til rådighed for uafhængige aktører under beskyttelse af sikkerhedsteknologi vedrørende dataudveksling, så fortrolighed, integritet og beskyttelse mod gengivelse sikres.

9.3.

Forummet om adgang til køretøjsinformationer, jf. artikel 56 i forordning (EU) nr. 167/2013, fastlægger parametrene for opfyldelse af disse krav.

9.4.

For informationer vedrørende adgang til køretøjets sikre områder skal den uafhængige aktør fremlægge en attest i overensstemmelse med ISO 20828:2006 for at identificere sig selv og det foretagende, vedkommende tilhører. Fabrikanter skal svare med deres egen attest i overensstemmelse med ISO 20828:2006 med henblik på at bekræfte over den uafhængige aktør, at denne har adgang til et lovligt websted tilhørende den ønskede fabrikant. Begge parter skal føre et register over transaktioner med angivelse af de køretøjer og de ændringer, der er foretaget heraf i henhold til denne bestemmelse.

BILAG VI

Krav til styrtsikre førerværn (dynamisk prøvning)

A.   ALMINDELIG BESTEMMELSE

1.

De EU-krav, der gælder for styrtsikre førerværn (dynamisk prøvning), er fastsat i punkt B.

B.   KRAV TIL STYRTSIKRE FØRERVÆRN (DYNAMISK PRØVNING) (1)

1.   Definitioner

1.1.   [Ikke relevant]

1.2.   Styrtsikkert førerværn (ROPS)

Ved styrtsikkert førerværn (styrtsikkert førerhus eller styrtbøjle), herefter benævnt »førerværn«, forstås den opbygning på traktoren, hvis væsentlige formål er at afværge eller formindske faren for føreren, hvis traktoren vælter under normalt brug.

Det styrtsikre førerværn er karakteriseret ved, at det skaber et frirum, der er stort nok til at beskytte føreren, når denne sidder enten inden for det af førerværnet afgrænsede rum eller inden for et rum, der afgrænses af en række rette linjer fra førerværnets yderkanter til enhver del af traktoren, som kan komme i berøring med et fladt underlag, og som er i stand til at bære traktoren i denne position, hvis traktoren triller rundt.

1.3.   Sporvidde

1.3.1.   Indledende definition: hjulets midterplan

Hjulets midterplan befinder sig lige langt fra de to planer for fælgenes omkreds på deres ydersider.

1.3.2.   Definition af sporvidde

Det lodrette plan gennem hjulaksen skærer dets midterplan langs en ret linje, der på et punkt støder mod underlaget. Hvis A og B er de to punkter, der på denne måde er bestemt for hjulene på samme traktoraksel, er sporvidden afstanden mellem punkt A og B. Sporvidden kan således bestemmes for både for- og baghjul. Hvis der er tale om tvillingehjul, er sporvidden afstanden mellem to planer, der udgør hjulparrenes midterplan.

For bæltetraktorer er sporvidden afstanden mellem bælternes midterplan.

1.3.3.   Tillægsdefinition: traktorens midterplan

Man anvender yderpunkterne for punkt A og B på traktorens bagaksel, hvilket giver den størst mulige værdi for sporvidden. Det lodrette plan vinkelret på linjen AB i dennes midterpunkt er traktorens midterplan.

1.4.   Akselafstand

Afstanden mellem de lodrette planer, der går gennem de to AB-linjer som defineret ovenfor, det ene ved forhjulene og det andet ved baghjulene.

1.5.   Bestemmelse af sædets indekspunkt; sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.1.   Sædet indekspunkt (SIP) (2)

Sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353:1995

1.5.2.   Sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.2.1.

Hvis ryglænets og sædeskålens hældning kan indstilles, skal de indstilles således, at sædets indekspunkt befinder sig i dets bageste og højeste position.

1.5.2.2.

Hvis sædet er udstyret med sædeophæng, skal dette blokeres midtvejs, med mindre dette er i modstrid med sædefabrikantens udtrykkelige anvisninger.

1.5.2.3.

Hvis sædets stilling kun kan reguleres i længderetningen og højden, skal længdeaksen gennem sædets indekspunkt være parallel med traktorens lodrette plan i længderetningen gennem rattets centrum, med en tilladt sideforskydning på 100 mm.

1.6.   Frirum

1.6.1.   Referenceplan

Frirummet er illustreret i figur 3.8-3.10 og tabel 3.3. Det er defineret i forhold til referenceplanet og sædets indekspunkt (SIP). Referenceplanet er et vertikalt plan, som almindeligvis ligger i traktorens længderetning, og som går gennem sædets indekspunkt og rattets centrum. Normalt falder referenceplanet sammen med traktorens midterplan i længderetningen. Referenceplanet forudsættes at bevæge sig vandret med sædet og rattet under belastning, men at forblive vinkelret på traktoren eller på førerværnets gulvplan. Frirummet defineres på grundlag af punkt 1.6.2 og 1.6.3.

1.6.2.   Bestemmelse af frirummet for traktorer med et ikke-vendbart sæde

Frirummet i traktorer med et ikke-vendbart sæde defineres i punkt 1.6.2.1 til 1.6.2.10 nedenfor og er afgrænset af følgende planer, idet traktoren befinder sig på et plant underlag, og sædet, hvis det kan indstilles, er indstillet til bageste, øverste position (2), og rattet, hvis det kan indstilles, er indstillet til midterpositionen for kørsel i siddende stilling:

1.6.2.1.

et vandret plan A1 B1 B2 A2, (810 + av) mm over sædets indekspunkt (SIP) med linjen B1B2 placeret (ah – 10) mm bag SIP

1.6.2.2.

et skråt plan G1 G2 I2 I1, som er vinkelret på referenceplanet og både omfatter et punkt 150 mm bag linjen B1B2 og ryglænets bageste punkt

1.6.2.3.

en cylindrisk flade A1 A2 I2 I1, som er vinkelret på referenceplanet og har en radius på 120 mm og tangerer de planer, der er defineret i punkt 1.6.2.1 og 1.6.2.2 ovenfor

1.6.2.4.

en cylindrisk flade B1 C1 C2 B2, der er vinkelret på referenceplanet, har en radius på 900 mm, strækker sig 400 mm fremad og tangerer det i punkt 1.6.2.1 definerede plan langs linjen B1B2

1.6.2.5.

et skråt plan C1 D1 D2 C2, som er vinkelret på referenceplanet, støder til fladen defineret i punkt 1.6.2.4 ovenfor og passerer 40 mm fra rattets forreste yderkant. Hvis rattet er indstillet i en høj position, strækker dette plan sig fremad fra linjen B1B2 og tangerer fladen defineret i punkt 1.6.2.4 ovenfor

1.6.2.6.

et lodret plan D1 E1 E2 D2, som er vinkelret på referenceplanet 40 mm foran rattets forreste yderkant

1.6.2.7.

et vandret plan E1 F1 F2 E2, der går gennem et punkt (90 - av) under sædets indekspunkt (SIP)

1.6.2.8.

en flade G1 F1 F2 G2, om nødvendigt med bueform fra den nederste afgrænsning af det plan, der er defineret i punkt 1.6.2.2 ovenfor, til det vandrette plan, der er defineret i punkt 1.6.2.7 ovenfor, som er vinkelret på referenceplanet og i berøring med sædets ryglæn i hele dets længde

1.6.2.9.

lodrette planer J1 E1 F1 G1 H1 og J2 E2 F2 G2 H2. Disse lodrette planer skal i forhold til planet E1 F1 F2 E2 strække sig 300 mm opad; afstandene E1 E0 og E2 E0 skal være 250 mm

1.6.2.10.

parallelle planer A1 B1 C1 D1 J1 H1 I1 og A2 B2 C2 D2 J2 H2 I2, der er skrå, således at planets øvre kant på den side, hvor kraften påføres, er mindst 100 mm fra det lodrette referenceplan.

1.6.3.   Bestemmelse af frirummet i traktorer med vendbar førerplads

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat), er frirummet indhyllingen af de to frirum, der er defineret ved rattets og sædets to forskellige positioner.

1.6.4.   Ekstrasæder

1.6.4.1.

Hvis der er tale om traktorer, hvori der kan monteres ekstrasæder, skal den indhylling, der omfatter sædets indekspunkter for alle de mulige konfigurationer, anvendes ved prøvningerne. Førerværnet må ikke komme ind i det større frirum, hvori der tages hensyn til disse forskellige sædeindekspunkter.

1.6.4.2.

Hvis en ny sædekonfiguration tilbydes efter udførelse af prøvningen, skal det bestemmes, om frirummet rundt om det nye SIP falder inden for den tidligere fastlagte indhylling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der udføres en ny prøvning.

1.6.4.3.

Et sæde til en person foruden føreren, hvorfra traktoren ikke kan styres, regnes ikke for et ekstrasæde. SIP skal ikke bestemmes, eftersom frirummet defineres i forhold til førersædet.

1.7.   Masse uden ballast

Traktorens masse uden ballastudstyr og, hvis der er tale om traktorer med luftdæk, uden flydende ballast i dækkene. Traktoren skal være i køreklar stand med fyldte tanke, kredsløb og køler, førerværn med beklædning og eventuelt bælteudstyr eller supplerende komponenter til forhjulstræk, som er nødvendige for normal brug. Føreren af køretøjet er ikke omfattet.

1.8.   Måletolerancer

Afstand	± 0,5 mm
Kraft	± 0,1 % (af følerens fulde skala)
Masse	± 0,2 % (af følerens fulde skala)
Dæktryk	± 5,0 %
Vinkel	± 0,1°

1.9.   Symboler

ah	(mm)	Halvdelen af den vandrette indstilling af sædet.
av	(mm)	Halvdelen af den lodrette indstilling af sædet.
E	(J)	Den påførte energi under prøvningen
F	(N)	Statisk belastningskraft
H	(mm)	Løftehøjde for pendulklodsens tyngdepunkt
I	(kg.m2)	Inertimoment målt ved bagaksel, fraregnet hjul, der anvendes til beregning af energien ved slagprøvning bagfra
L	(mm)	Akselafstand, der anvendes til beregning af energien i forbindelse med slagprøvning bagfra
M	(kg)	Masse anvendt til beregning af energi og trykkræfterne.

2.   Anvendelsesområde

2.1.   Dette bilag finder anvendelse på traktorer med mindst to aksler til hjul med luftdæk med eller uden bælte med en masse uden ballast på mere end 600 kg, men almindeligvis mindre end 6 000 kg.

2.2.   Den mindste sporvidde for baghjulene bør almindeligvis være på over 1 150 mm. Det anerkendes, at der kan være traktorkonstruktioner, f.eks. plæneklippere, smalle vinmarkstraktorer, lavprofiltraktorer til bygninger eller plantager med begrænset øvre frirum, traktorer med højt frirum og særlige skovbrugsmaskiner såsom udkørsels- eller udslæbningstraktorer, som ikke er omfattet af dette bilag.

3.   Regler og anvisninger

3.1.   Generelle forskrifter

3.1.1.   Førerværnet kan være fremstillet enten af traktorfabrikanten eller af en uafhængig virksomhed. I begge tilfælde er prøvningen kun gyldig for den traktormodel, som den blev udført på. Førerværnet skal prøves igen for hver traktormodel, som det skal monteres på. Prøvestationer kan dog attestere, at styrkeprøvningerne også er gældende for traktormodeller afledt af den oprindelige model ved ændring af motor, transmission og styring samt forhjulsophæng (jf. nedenfor pkt. 3.6: Udvidelse til andre traktormodeller). På den anden side kan mere end ét førerværn prøves for enhver traktormodel.

3.1.2.   Det førerværn, der indgives til dynamisk prøvning, skal være fastgjort på normal måde til den traktormodel, som det prøves med. Den traktor, der indgives, skal være komplet og i køreklar stand.

3.1.3.   For »tandemtraktorer« anvendes massen af standardudgaven af den del, som førerværnet skal monteres på.

3.1.4.   Et førerværn kan være konstrueret til udelukkende at beskytte føreren i tilfælde af, at traktoren vælter. På førerværnet kan det være muligt at montere en mere eller mindre midlertidig beskyttelse mod vejrlig for føreren. Føreren vil normalt fjerne dette, når det er varmt. Der findes imidlertid førerværn, hvor beklædningen er permanent, og hvor ventilation i varmt vejr sikres ved vinduer eller lemme. Da beklædningen kan øge konstruktionens styrke, og da den, hvis den er aftagelig, meget vel kan være aftaget, når der indtræffer et uheld, fjernes skal alle dele, der således kan aftages af føreren, fjernes før prøvningen. Døre, taglemme og vinduer, der kan åbnes, skal enten aftages eller fastgøres i åben stilling under prøvningen, således at de ikke øger førerværnets styrke. Det skal bemærkes, om de i denne stilling vil kunne udgøre en fare for føreren i tilfælde af væltning.

Herefter vil der i disse regler kun blive refereret til prøvning af førerværnet. Det skal forstås, at dette omfatter beklædning, der ikke er af midlertidig art.

En beskrivelse af enhver form for midlertidig beklædning, der leveres i forbindelse med førerværnet, skal indgå i specifikationerne. Glas eller lignende skøre materialer skal fjernes inden prøvningen. Traktorkomponenter og komponenter i førerværnet, der kan blive beskadiget unødigt under prøvningen, og som ikke har indflydelse på førerværnets styrke eller dimensioner, kan fjernes inden prøvningen, hvis fabrikanten ønsker dette. Under prøvningen må der ikke foretages reparationer eller justeringer.

3.1.5.   Enhver komponent på traktoren, som bidrager til at styrke førerværnet, som f.eks. skærme, der af fabrikanten er blevet forstærket, bør beskrives og dens mål noteres i prøvningsrapporten.

3.2.   Udstyr og prøvningsbetingelser

3.2.1.   Førerværnet skal rammes af en klods, der fungerer som et pendul, og underkastes en trykprøvning fortil og bagtil.

3.2.2.   Pendulklodsens masse (figur 3.1) skal være 2 000 kg. Dens anslagsflade skal have dimensionerne 680 × 680 mm ± 20. Den skal være således udført, at dens tyngdepunkt ikke forskydes (f.eks. med jernrør fæstnet i beton). Den ophænges fra et drejepunkt ca. 6 m over gulvet på en sådan måde, at det er praktisk og sikkert at justere pendulets højde.

3.2.3.   For traktorer med mindre end 50 % af deres masse på forhjulene, skal første slag rettes mod førerværnets bagende. Dette efterfølges af en trykprøvning ligeledes mod bagenden. Andet slag skal rettes mod fronten og det tredje mod siden. Endelig foretages endnu en trykprøvning mod fronten.

For traktorer med mere end 50 % af deres masse på forhjulene, skal første slag rettes mod fronten og det andet mod siden. Dette efterfølges af de to trykprøvninger, den første mod bagenden og den anden mod fronten.

3.2.4.   For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal det første slag være i længderetningen ved den tungere ende (med mere end 50 % af traktorens masse). Dette efterfølges af en trykprøvning for den samme ende. Andet slag skal rettes mod den anden ende og det tredje mod siden. Endelig foretages endnu en trykprøvning mod den letteste ende.

3.2.5.   Der væges en indstilling af sporvidden for baghjulene, som sikrer, at førerværnet på ingen måde støttes af dækkene under prøvningen. Der kan ses bort fra denne bestemmelse, hvis en sådan støtte forekommer med hjulene i bredeste alternative sporviddeindstilling.

3.2.6.   Den side af traktoren, som slaget skal rettes fra, skal være den, som efter prøvestationens skøn resulterer i den største deformation. Det bageste slag skal ramme hjørnet i modsatte side end sideslaget, og slaget mod fronten skal ramme hjørnet tættest på sideslaget. Det bageste slag afgives i to tredjedele af afstanden fra traktorens midterplan i forhold til det lodrette plan, som går gennem førerværnets yderste øvre punkt. Hvis der på førerværnets bagende imidlertid findes en runding, som begynder i en afstand på mindre end to tredjedele fra centrum, skal slaget rettes mod det punkt, hvor rundingens tangent er vinkelret på traktorens længdesymmetriplan.

3.2.7.   Hvis forankringer, afstivninger eller blokke bevæger sig eller brister under prøvningen, gentages prøvningen.

3.3.   Slagprøvning

3.3.1.   Slagprøvning bagtil (figur 3.2.a og 3.2.b)

3.3.1.1.   Der kræves ikke slagprøvning bagtil på traktorer, som har 50 % eller mere af deres masse (som defineret ovenfor) på forhjulene.

3.3.1.2.   Traktoren anbringes således i forhold til pendulet, at dette vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er i en vinkel på 20° med lodret, medmindre førerværnet ved deformation i anslagspunktet får en større vinkel med lodret. I så fald justeres anslagsfladen ved hjælp af ekstra understøtning, således at den i det øjeblik, hvor der er størst deformation i anslagspunktet, er parallel i forhold til førerværnets side, idet ophængskæderne forbliver i en vinkel på 20° med lodret. Anslagspunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved en baglæns væltning, og er normalt den øverste kant. Pendulet højde vil blive justeret således, at det ikke har tendens til at dreje omkring anslagspunktet.

3.3.1.3.   Traktoren forankres. Forankringernes fastgørelsespunkter skal ligge 2 m bagved bagakslen og 1,5 m foran forakslen. Der være to forankringer på hver aksel, en på hver side af traktorens midterplan. Forankringerne skal være et stålkabel på 12,5-15 mm i diameter med en trækstyrke på 1 100-1 260 MPa. Traktorens dæk skal oppumpes og forankringerne tilspændes for at give de dæktryk og den deformation, som er angivet i tabel 3.1 nedenfor.

Efter at forankringerne er tilspændt, fastgøres en træbjælke 150 × 150 mm foran baghjulene og anbringes tæt imod dem.

3.3.1.4.   Pendulet løftes bagud, således at højden H mellem dets tyngdepunkt og anslagspunkt er givet ved en af følgende formler efter fabrikantens valg:

eller

3.3.1.5.   Herefter udløses pendulet, så den slår imod førerværnet. Hurtigudløsningsmekanismen skal være placeret således, at den på udløsningstidspunktet ikke forskubber vægten i forhold til de kæder, som den er ophængt i.

Tabel 3.1

Dæktryk

	Dæktryk kPa (3)	Deformation mm
Firehjulstrukne traktorer med for- og baghjul i samme størrelse
For	100	25
Bag	100	25
Firehjulstrukne traktorer med mindre forhjul end baghjul
For	150	20
Bag	100	25
Tohjulstrukne traktorer
For	200	15
Bag	100	25

3.3.2.   Slagprøvning fortil (figur 3.3.a og 3.3.b)

3.3.2.1.   Dette foretages på samme måde som slagprøvning bagtil. Forankringerne skal være de samme, men træbjælken skal ligge bag baghjulene. Faldhøjden af pendulets tyngdepunkt er givet ved følgende formel:

3.3.2.2.   Anslagspunktet er den del af førerværnet, som ville ramme jorden først, hvis traktoren vælter sidelæns under kørsel fremad, og er normalt det øverste, forreste hjørne.

3.3.3.   Slagprøvning fra siden (figur 3.4)

3.3.3.1.   Traktoren anbringes således i forhold til pendulet, at dette vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er lodret, medmindre førerværnet ved deformation i anslagspunktet er andet end lodret. I så fald justeres anslagsfladen, således at den er omtrent parallel med førerværnet ved anslagspunktet i det øjeblik, hvor deformationen er maksimal. Denne justering foretages ved en ekstra understøtning, idet ophængskæderne forbliver lodrette i anslagsøjeblikket. Anslagspunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved en sidelæns væltning, og er normalt den øverste kant.

3.3.3.2.   Medmindre det er sikkert, at en anden del af denne kant vil ramme jorden først, skal anslagspunktet ligge i det plan, som er vinkelret på traktorens midterplan, og som passerer 60 mm foran sædets indekspunkt, når sædet er i midterstilling i længderetningen. Pendulet højde vil blive justeret således, at det ikke har tendens til at dreje omkring anslagspunktet.

3.3.3.3.   For traktorer med vendbar førerplads skal anslagspunktet ligge i det plan, som er vinkelret på traktorens midterplan, og midtvejs mellem de to sædeindekspunkter.

3.3.3.4.   På den side, der skal rammes, skal traktorens baghjul forankres til underlaget. Spændingen i forankringerne bestemmes med henblik på slagprøvning bagtil. Efter forankring fastgøres en bjælke på 150 x 150 mm mod baghjulets side modsat anslaget og anbringes hårdt mod dækket. Der placeres en støttebjælke op ad hjulet, som fastgøres til underlaget, således at den fastholdes stramt mod hjulet under slagprøven. Bjælkens længde vælges således, at den, når den er anbragt mod hjulet, danner en vinkel på 25°-40° med vandret. Dens længde skal være 20-25 gange dens tykkelse og dens bredde 2-3 gange dens tykkelse.

3.3.3.5.   Pendulet løftes bagud som i de foregående prøvninger, således at højden H mellem dets tyngdepunkt og anslagsøjeblikket bestemmes ved hjælp af følgende formel:

3.3.3.6.   Ved sideslagprøven noteres forskellen mellem den maksimale kortvarige deformation og den blivende deformation målt i en højde af (810 + av) mm over sædets indekspunkt. Dette kan gøres med en anordning, hvorpå der monteres en bevægelig friktionsring på en vandret stand. Den ene ende af stangen skal være fastgjort til den øverste konstruktionsdel på førerværnet, og den anden skal gå gennem et hul i en lodret stang fastgjort til traktorens chassis. Friktionsringen anbringes mod den lodrette stang, der fastgøres til traktorens chassis før anslaget, og dens afstand fra stangen efter anslaget giver forskellen mellem den maksimale kortvarige deformation og den blivende deformation.

3.4.   Trykprøvninger

Om nødvendigt skal traktorens forende holde nede, mens prøvningen udføres på bagenden. Der placeres klodser under akslerne, således at trykkraften ikke optages af dækkene. Den anvendte bjælke skal have en bred på ca. 250 mm og skal være forbundet til belastningsanordningen med kardanled (figur 3.5).

3.4.1.   Trykprøvning bagtil (figur 3.6.a og 3.6.b)

3.4.1.1.   Trykbjælken anbringes på tværs af de bageste øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i traktorens lodrette referenceplan. Der påføres en trykkraft (F), hvor:

F = 20 M

Denne kraft opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.4.1.2.   Når bagenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft (figur 3.7a og 3.7.b), skal kraften vedvare, indtil taget deformeres, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens bagende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den vælter.

Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Der påføres trykkraften F.

3.4.2.   Trykprøvning fortil (figur 3.6.a og 3.6.b)

3.4.2.1.   Trykbjælken anbringes på tværs af de forreste, øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i traktorens lodrette referenceplan. Der påføres en trykkraft (F), hvor:

F = 20 M

Denne kraft opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.4.2.2.   Når forenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft (figur 3.7a og 3.7.b), skal kraften vedvare, indtil taget deformeres, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens forende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den vælter.

Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres en trykkraft F.

3.5.   Betingelser for godkendelse

3.5.1.   Førerværnet og traktoren undersøges visuelt for revner og brud efter hver del af prøven. For at førerværnet skal kunne bestå prøven, skal følgende betingelser være opfyldt:

3.5.1.1.

Der må ikke være revner i konstruktionsdele og monteringsdele eller dele på traktoren, der bidrager til førerværnets styrke (jf. dog punkt 3.5.1.3 nedenfor).

3.5.1.2.

Der må ikke være revner i svejsninger, der bidrager til førerværnets styrke eller dets monteringsdele. Hæfte- eller punktsvejsning, der anvendes til fastgøring af beklædningspaneler, undtages almindeligvis for denne betingelse.

3.5.1.3.

Energioptagende brud i plademetalkonstruktioner accepteres, forudsat at prøvestationen skønner, at de ikke i væsentlig grad har mindsket førerværnets modstandsdygtighed mod deformation. Der ses bort fra brud i plademetaldele forårsaget af pendulklodsens kanter.

3.5.1.4.

Den påkrævede kraft skal fastholdes i begge trykprøvninger.

3.5.1.5.

Forskellen mellem den maksimale kortvarige deformation og den blivende deformation ved sideslagprøven må ikke overstige 250 mm (figur 3.11).

3.5.1.6.

Under prøvningen må ingen del komme ind i frirummet eller rammet sædet. Frirummet må heller ikke være uden for førerværnets beskyttelse. Dette betragtes som værende tilfældet, hvis nogen del af det ville være kommet i kontakt med et plant underlag, hvis traktoren var væltet imod den retning, hvorfra prøvningsbelastningen påføres. Ved vurdering heraf forudsættes dimensionerne på dækkene samt sporvidde at være den mindste standardmontering, som angivet af fabrikanten.

3.5.1.7.

For knækstyrede traktorer formodes de to deles midterplan at være på linje.

3.5.2.   Efter den sidste trykprøvning noteres den blivende deformation af førerværnet. Med dette for øje noteres stillingen af førerværnets hoveddele i forhold til sædets indekspunkt før prøvningens begyndelse. Derefter noteres bevægelser af de konstruktionsdele, der rammes i prøvningerne, samt højdeændringer af tagets forreste og bageste konstruktionsdele.

3.6.   Udvidelse til andre traktormodeller

3.6.1.   [Ikke relevant]

3.6.2.   Teknisk udvidelse

Hvis der foretages tekniske ændringer af traktoren, førerværnet eller dettes fastgørelsesmåde på traktoren, kan den prøvestation, som har udført den oprindelige prøvning, i følgende tilfælde udstede en »teknisk udvidelsesrapport«::

3.6.2.1.   Udvidelse af konstruktionsprøvninger til andre traktormodeller

Det er ikke nødvendigt at udføre slagprøvning og trykprøvning på alle traktormodeller, hvis førerværnet og traktoren opfylder de betingelser, der er omhandlet nedenfor i punkt 3.6.2.1.1-3.6.2.1.5.

3.6.2.1.1.

Førerværnet skal være identisk med det prøvede førerværn

3.6.2.1.2.

Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %. Grænsen på 5 % gælder også for udvidelser i tilfælde, hvor bælter udskiftes med hjul på den samme traktor.

3.6.2.1.3.

Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske.

3.6.2.1.4.

Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske.

3.6.2.1.5.

Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at frirummet under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion (dette kontrolleres ved at anvende samme reference for frirum som i den oprindelige prøvningsrapport, henholdsvis sædets referencepunkt (SRP) og sædets indekspunkt (SIP)).

3.6.2.2.   Udvidelse af resultaterne af konstruktionsprøvninger til andre modeller af førerværn

Denne fremgangsmåde skal følges, når bestemmelserne i punkt 3.6.2.1 ikke er opfyldt, men må ikke anvendes, når metoden til fastgørelse af førerværnet til traktoren ikke følger samme princip (f.eks. en ophængsanordning i stedet for gummiunderstøtninger):

3.6.2.2.1.

Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye frirum forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen).

3.6.2.2.2.

Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel eller ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten. Der er fastsat følgende grænser for denne type udvidelser: 3.6.2.2.2.1. Der kan højst godkendes 5 udvidelser uden valideringsprøvning. 3.6.2.2.2.2. Resultaterne af valideringsprøvningen godkendes med henblik på udvidelse, hvis alle acceptkriterierne i dette bilag er opfyldt, og hvis den deformation, der måles efter hver slagprøvning, ikke afviger mere end ± 7 % fra den deformation, der blev målt efter hver slagprøvning i den oprindelige prøvningsrapport. 3.6.2.2.2.3. Der kan indgå mere end én ændring af et førerværn i en enkelt udvidelsesrapport, hvis disse udgør forskellige valgmuligheder for det samme førerværn, men der kan kun accepteres én valideringsprøvning i en enkel udvidelsesrapport. De valgmuligheder, der ikke prøves, skal beskrives i et særligt afsnit af udvidelsesrapporten.

3.6.2.2.3.

Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.6.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.7.   [Ikke relevant]

3.8.   Førerværns egenskaber i koldt vejr

3.8.1.   Hvis førerværnet hævdes at have egenskaber, der beskytter mod koldskørhed i koldt vejr, skal fabrikanten give nærmere oplysninger, der skal indgå i rapporten.

3.8.2.   Følgende krav og metoder skal sikre styrke og modstand mod koldskørhed ved lave temperaturer. Det foreslås, at følgende mindstekrav til materialer skal være opfyldt ved bedømmelse af førerværnets egnethed ved lave arbejdstemperaturer i de lande, hvor denne yderligere beskyttelse ved drift er nødvendig.

Tabel 3.2

Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv)

Prøveemnestørrelse	Energi ved	Energi ved
	– 30 °C	– 20 °C
mm	J	J (5)
10 × 10 (4)	11	27,5
10 × 9	10	25
10 × 8	9,5	24
10 × 7,5 (4)	9,5	24
10 × 7	9	22,5
10 × 6,7	8,5	21
10 × 6	8	20
10 × 5 (4)	7,5	19
10 × 4	7	17,5
10 × 3,5	6	15
10 × 3	6	15
10 × 2,5 (4)	5,5	14

3.8.2.1.   Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.8.2.2.   Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele, skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.8.2.3 nedenfor.

3.8.2.3.   Stålmateriale til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med kontrolleret sejhed, som opfylder de mindstekrav til slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) som vist i tabel 3.2. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav. Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende slagfasthed ved lave temperaturer.

3.8.2.4.   Ved prøvning af slagenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 3.2, som materialet tillader.

3.8.2.5.   Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 3.2.

3.8.2.6.   Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd1:2003.

3.8.2.7.   Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i den side med de største mål og må ikke omfatte svejsninger.

3.9.   [Ikke relevant]

Figur 3.1

Pendulklodsen og dens ophængskæder eller -ståltove

(Mål i mm)

Figur 3.2

Metode ved slagprøvning bagfra

Figur 3.2.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 3.2.b

Bageste styrtbøjle

Figur 3.3

Metode ved slagprøvning forfra

Figur 3.3.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 3.3.b

Bageste styrtbøjle

Figur 3.4

Metode ved slagprøvning siden

Figur 3.5

Eksempel på opstilling til trykprøvning

Figur 3.6

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra og bagfra

Figur 3.6.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 3.6.b

Bageste styrtbøjle

Figur 3.7

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra, når den forreste del ikke kan modstå den fulde trykkraft

Figur 3.7.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 3.7.b

Bageste styrtbøjle

Tabel 3.3

Frirummets mål

Mål	mm	Bemærkninger
A1 A0	100	min.
B1 B0	100	min.
F1 F0	250	min.
F2 F0	250	min.
G1 G0	250	min.
G2 G0	250	min.
H1 H0	250	min.
H2 H0	250	min.
J1 J0	250	min.
J2 J0	250	min.
E1 E0	250	min.
E2 E0	250	min.
D0 E0	300	min.
J0 E0	300	min.
A1 A2	500	min.
B1 B2	500	min.
C1 C2	500	min.
D1 D2	500	min.
I1 I2	500	min.
F0 G0	—
G0 G0	—	afhængigt af
C0 D0	—	traktoren
E0 F0	—

Figur 3.8

Frirum

Anmærkning:

Målene fremgår af tabel 3.3 ovenfor.

Figur 3.9

Frirum

Figur 3.9.a set fra siden tværsnit i referenceplanet	Figur 3.9.b set bagfra eller forfra

1	–	Sædets indekspunkt
2	–	Kraft
3	–	Lodret referenceplan

Figur 3.10

Frirum for traktorer med vendbart sæde og rat

Figur 3.10.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 3.10.b

Bageste styrtbøjle

Figur 3.11

Eksempel på apparatur til måling af elastisk deformation

Forklarende bemærkninger til bilag VI

---

(1)  Medmindre andet er anført, er kravene og nummereringen i punkt B identiske med teksten og nummereringen i OECD-regulativet om officiel prøvning af førerværn til landbrugs- og skovbrugstraktorer (dynamisk prøvning), OECD Code 3, 2015-udgaven af juli 2014.

(2)  Brugerne mindes om, at sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353, og at det er et fast punkt i forhold til traktoren, der ikke forskydes, når sædet indstilles væk fra midterpositionen. Ved bestemmelse af frirummet skal sædet været placeres i den bageste og øverste stilling.

(3)  Der må ikke anvendes vandballast

(4)  Angiver foretrukne størrelse. Prøveemnestørrelsen må ikke være mindre end den største foretrukne størrelse, som materialet tillader.

(5)  Energikravet ved – 20 °C er 2,5 gange den værdi, der fastsat for – 30 °C. Andre faktorer har indflydelse på slagenergistyrken, dvs. valseretning, flydespænding, kornorientering og svejsning. Der skal tages hensyn til disse faktorer ved udvælgelse og brug af stål.

BILAG VII

Krav til styrtsikre førerværn (bæltetraktorer)

A.   ALMINDELIG BESTEMMELSE

1.

De EU-krav, der gælder for styrtsikre førerværn (bæltetraktorer), er fastsat i punkt B.

B.   KRAV TIL STYRTSIKRE FØRERVÆRN (BÆLTETRAKTORER)(1)

1.   Definitioner

1.1   [Ikke relevant]

1.2.   StyrtsikStyrtsikket førerværn (ROPS)

Ved styrtsikkert førerværn (styrtsikkert førerhus eller styrtbøjle), herefter benævnt »førerværn«, forstås den opbygning på traktoren, hvis væsentlige formål er at afværge eller formindske faren for føreren, hvis traktoren vælter under normalt brug.

Det styrtsikre førerværn er karakteriseret ved, at det skaber et frirum, der er stort nok til at beskytte føreren, når denne sidder enten inden for det af førerværnet afgrænsede rum eller inden for et rum, der afgrænses af en række rette linjer fra førerværnets yderkanter til enhver del af traktoren, som kan komme i berøring med et fladt underlag, og som er i stand til at bære traktoren i denne position, hvis traktoren triller rundt.

1.3.   Sporvidde

1.3.1.   Indledende definition: bæltets midterplan

Bæltets midterplan befinder sig midt imellem de to planer, som går gennem bæltets yderkanter.

1.3.2.   Definition af sporvidde

Sporvidden er afstanden mellem bælternes midterplan.

1.3.3.   Tillægsdefinition: traktorens midterplan

Det lodrette plan vinkelret på akslen i dennes midterpunkt er traktorens midterplan.

1.4.   Førerværn

System af konstruktionsdele, der er monteret på en traktor med det primære formål at mindske sandsynligheden for, at føreren bliver mast, hvis traktoren vælter. Konstruktionsdele omfatter enhver del af understel, alle beslag, monteringsdele, holdere, bolte, ophæng eller fleksible støddæmpere, der anvendes til at fæstne systemet til traktorens stel, dog med undtagelse af monteringsanordninger, som er integreret med traktorens stel.

1.5.   Traktorens stel

Selve hovedchassiset eller vigtigste bærende konstruktionsdel(e) på traktoren, som udgør en større del af traktoren, og som førerværnet er direkte monteret på.

1.6.   Montage for førerværn og traktorens stel

System bestående af førerværnet fastgjort til traktorens stel.

1.7.   Pladefundament

En overvejende stiv del af prøveopstillingen, som traktorens stel fastgøres på med henblik på prøvningen.

1.8.   Sædets indekspunkt (SIP)

1.8.1.   Sædets indekspunkt (SIP) er beliggende i midterplanet i apparatets længderetning, når det er installeret i førersædet. SIP ligger fast i forhold til traktoren og bevæger sig ikke, uanset hvordan sædet placeres i dettes justeringsområder eller påvirkes af svingninger.

1.8.2.   Ved bestemmelse af SIP skal sædet justeres med alle forreste, bageste, sideværts og vinkelmæssige sædejusteringer i midterste position. Ophængssystemerne indstilles, så sædet er i midtpunktet for dets svingningsområde, når det belastede apparat til bestemmelse af SIP er på plads.

1.8.3.   SIP skal fastsættes ved hjælp af det i figur 8.1 viste apparat. Apparatet placeres på sædet. Der placeres en masse på 20 kg 40 mm foran SIP-mærket på den vandrette del af apparatet. Apparatet påføres derefter en vandret kraft på ca. 100 N ved SIP (jf. Fo i figur 8.1). Endelig placeres en masse på 39 kg 40 mm foran SIP-mærket på den vandrette del af apparatet.

1.9.   Deformationsvolumen (DLV)

Denne mængde vedrører føreren og bruges til at fastsætte tilladte grænser for deformation i forbindelse med laboratorievurderinger af førerværnet (figur 8.2). Det er en retvinklet tilnærmelse af målene på en stor, siddende fører.

1.10.   Lodret referenceplan

Et vertikalt plan, som almindeligvis ligger i traktorens længderetning, og som går gennem sædets indekspunkt og rattets eller betjeningsgrebenes centrum. Normalt falder det lodrette referenceplan sammen med traktorens midterplan i længderetningen.

1.11.   Simuleret lateralt jordplan

Overflade, hvorpå en traktor efter væltning antages at standse sin bevægelse og ligge på siden. Det simulerede jordplan bestemmes som følger (jf. 3.5.1.2):

(a)	øverste konstruktionsdel, hvor kraften påføres

(b)	yderste punkt i konstruktionsdelen set bagfra som defineret i a ovenfor

(c)	lodret linje gennem det punkt, der er defineret i b ovenfor

(d)	lodret plan parallelt med køretøjets midterlinje i længderetningen gennem den linje, der er defineret i litra c ovenfor

(e)	rotationsplan som beskrevet i d ovenfor, 15o fra DLV om en akse vinkelret på den lodrette linje i c ovenfor, som desuden passerer gennem det punkt, der er beskrevet i b ovenfor; dette udgør det simulerede jordplan.

Det simulerede jordplan fastsættes på et ubelastet førerværn og bevæger sig med den konstruktionsdel, hvorpå belastningen påføres.

1.12.   Simuleret vertikalt jordplan

For maskiner, som ender med at ligge på hovedet, defineres planet af førerværnets øverste tværgående konstruktionsdel og den forreste (bageste) del af traktoren, som kan komme i kontakt med et fladt underlag samtidigt med førerværnet, og som er i stand til at bære traktorens vægt, når denne ligger på hovedet. Det simulerede lodrette jordplan bevæger sig sammen med det deformerede førerværn.

Anmærkning:

Det simulerede lodrette jordplan gælder kun for førerværn med to stolper.

1.13.   Masse uden ballast

Traktorens masse uden ballastudstyr. Traktoren skal være i køreklar stand med fyldte tanke, kredsløb og køler, førerværn med beklædning og eventuelt bælteudstyr eller supplerende komponenter til forhjulstræk, som er nødvendige for normal brug. Føreren af køretøjet er ikke omfattet.

1.14.   Måletolerancer

Tid:	± 0,1 s
Afstand:	± 0,5 mm
Kraft:	± 0,1 % (af følerens fulde skala)
Vinkel	± 0,1°
Masse:	± 0,2 % (af følerens fulde skala)

1.15.   Symboler

D	(mm)	Førerværnets deformation
F	(N)	Kraft
M	(kg)	Traktorens maks. masse som anbefalet af fabrikanten. Denne skal være lig med eller større end massen uden ballast som defineret i punkt 1.13
U	(J)	Energi, der optages af førerværnet i forhold til traktorens masse.

2.   Anvendelsesområde

Dette bilag finder anvendelse på traktorer, der fremdrives og styres ved hjælp af bælter, og som har mindst to aksler med bælter samt følgende egenskaber:

2.1.	en masse for traktoren uden ballast på mindst 600 kg

2.2.	frihøjde på højst 600 mm målt på det laveste punkt under for- og bagakslerne

3.   Regler og anvisninger

3.1.   Generelle forskrifter

3.1.1.   Førerværnet kan være fremstillet enten af traktorfabrikanten eller af en uafhængig virksomhed. I begge tilfælde er prøvningen kun gyldig for den traktormodel, som den blev udført på. Førerværnet skal prøves igen for hver traktormodel, som det skal monteres på. Prøvestationer kan dog attestere, at styrkeprøvningerne også er gældende for traktormodeller afledt af den oprindelige model ved ændring af motor, transmission og styring samt forhjulsophæng (jf. nedenfor punkt 3.6: Udvidelse til andre traktormodeller). På den anden side kan mere end ét førerværn prøves for enhver traktormodel.

3.1.2.   Det førerværn, der indgives til prøvning, skal være fastgjort på normal måde til den traktor eller det traktorchassis, som det anvendes på. Traktorchassiset skal være komplet, herunder med fastgørelsesbeslag og andre dele af traktoren, som kan blive påvirket af belastninger, der påføres førerværnet.

3.1.3.   Et førerværn kan være konstrueret til udelukkende at beskytte føreren i tilfælde af, at traktoren vælter. På førerværnet kan det være muligt at montere en mere eller mindre midlertidig beskyttelse mod vejrlig for føreren. Føreren vil normalt fjerne dette i varmt vejr. Der findes imidlertid førerværn, hvor beklædningen er permanent, og hvor ventilation i varmt vejr sikres ved vinduer eller lemme. Da beklædningen kan øge konstruktionens styrke, og da den, hvis den er aftagelig, meget vel kan være aftaget, når der indtræffer et uheld, fjernes skal alle dele, der således kan aftages af føreren, fjernes før prøvningen. Døre, taglemme og vinduer, der kan åbnes, skal enten aftages eller fastgøres i åben stilling under prøvningen, således at de ikke øger førerværnets styrke. Det skal bemærkes, om de i denne stilling vil kunne udgøre en fare for føreren i tilfælde af væltning.

Herefter vil der i disse regler kun blive refereret til prøvning af førerværnet. Det skal forstås, at dette omfatter beklædning, der ikke er af midlertidig art.

En beskrivelse af enhver form for midlertidig beklædning, der leveres i forbindelse med førerværnet, skal indgå i specifikationerne. Glas eller lignende skøre materialer skal fjernes inden prøvningen. Traktorkomponenter og komponenter i førerværnet, der kan blive beskadiget unødigt under prøvningen, og som ikke har indflydelse på førerværnets styrke eller dimensioner, kan fjernes inden prøvningen, hvis fabrikanten ønsker dette. Under prøvningen må der ikke foretages reparationer eller justeringer.

3.1.4.   Enhver komponent på traktoren, som bidrager til at styrke førerværnet, som f.eks. skærme, der af fabrikanten er blevet forstærket, bør beskrives og dens mål noteres i prøvningsrapporten.

3.2.   Apparatur

3.2.1.   Deformationsvolumen

DLV og dets placering skal være i overensstemmelse med ISO 3164:1995 (jf. figur 8.3). DLV skal være solidt fastgjort til samme del af maskinen, som førerens sæde er monteret på, og skal forblive der under hele den formelle prøvningsperiode.

For bæltetraktorer med en masse på under 5 000 kg uden ballast og udstyret med et frontmonteret førerværn med to stolper er DLV som angivet i figur 8.4 og 8.5.

3.2.2.   Frirum og sikringsplan

Frirummet som defineret i bilag VIII (definitionskapitlet, punkt 1.6) skal forblive dækket af sikringsplanet, S, som vist i figur 8.2 og 8.4. Sikringsplanet defineres som et skråplan, som er vinkelret på traktorens lodrette længdeplan og ved forenden danner en tangent med førerværnet og ved bagenden med det af følgende hårde punkter på traktoren, der forhindrer førnævnte S-plan i at komme ind i frirummet:

—	traktorens førerhus eller stiv del på traktorens bagende

—

bælterne

—	et yderligere hårdt punkt, som er solidt monteret på traktorens bagende.

3.2.3.   Prøvning af hårde punkter bagtil

Hvis traktoren er udstyret med en stiv sektion, en skærm eller ethvert andet hårdt punkt, der er anbragt bag ved førersædet, betragtes dette element som et støttepunkt i tilfælde af stejling eller væltning. Dette hårde punkt bag ved førersædet skal, uden at gå i stykker eller komme ind i frirummet, være i stand til at modstå en nedadrettet styrke Fi , hvor:

påført vinkelret på rammens overside i traktorens midterplan. Den indledende kraftpåføringsvinkel skal være 40° beregnet fra en linje parallel med underlaget som vist i figur 8.4. Denne stive sektions mindstebredde skal være 500 mm (jf. figur 8.5).

Strukturen skal endvidere være tilstrækkelig stiv og solidt fastgjort til den bageste del af traktoren.

3.2.4.   Forankringer

Der skal anvendes mekanismer til at fastgøre montagen førerværn/traktorstel til pladefundamentet som beskrevet ovenfor og til at påføre de vandrette og lodrette belastninger (jf. figur 8.6-8.9).

3.2.5.   Måleinstrumenter

Prøvningsapparaturet skal være udstyret med instrumenter til måling af den kraft, der påføres førerværnet, og den heraf følgende deformation.

Procentsatserne nedenfor er nominelle vurderinger af instrumenternes nøjagtighed og betyder ikke, at der skal foretages korrektionsprøvning.

Måling	Nøjagtighed
Førerværnets deformation	± 5 % af den målte maksimale deformation
Kraft, der påføres førerværnet	± 5 % af den målte maksimale kraft

3.2.6.   Prøvebelastningsopstilling

Prøvebelastningsopstillingen er vist i figur 8.7 og 8.10-8.13 (sideværts belastning), figur 8.8 og 8.9 (lodret belastning) og figur 8.14 (belastning i længderetningen).

3.3.   Prøvningsbetingelser

3.3.1.   Førerværnet skal opfylde produktspecifikationerne og skal monteres på et chassis af den relevante traktormodel og fastgøres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

3.3.2.   Montagen førerværn/traktorstel fastgøres til pladefundamentet, således at de dele, som forbinder montagen og pladefundamentet, udsættes for minimal deformation, når førerværnet påføres en sideværts belastning. Ud over den støtte, der skyldes den indledende fastgørelse, må montagen førerværn-traktorstel under prøvningen ikke støttes af pladefundamentet.

3.3.3.   Førerværnet skal være forsynet med den nødvendige instrumentering til at sikre de påkrævede data for kraft og deformation.

3.3.4.   Alle prøvninger skal udføres på det samme førerværn. Der må ikke foretages reparation eller opretning af nogen konstruktionsdel på traktor/førerværn under eller mellem den sideværts og lodrette belastning.

3.3.5.   I forbindelse med sideværts belastning skal forbindelsen til pladefundamentet være gennem husets eller bæltets hovedsteldele (jf. figur 8.6-8.8).

3.3.6.   I forbindelse med lodret belastning er der ingen begrænsninger med hensyn til fastholdelse eller understøttelse af montagen førerværn/traktorstel.

3.3.7.   Efter gennemførelse af alle prøverne måles og noteres blivende deformation i førerværnet.

3.4.   Prøvningsprocedure

3.4.1.   Generelt

Prøvningsprocedurerne skal bestå af de handlinger, der er beskrevet i punkt 3.4.2, 3.4.3 og 3.4.4 i den nævnte rækkefølge.

3.4.2.   Sideværts belastning

3.4.2.1.   Egenskaberne for forholdet kraft-deformation bestemmes ved at påføre førerværnets øverste, større længdegående konstruktionsdele en sideværts belastning.

I tilfælde af førerværn med mere end to stolper påføres den sideværts belastning ved hjælp af en anordning til belastningsfordeling med en længde på højst 80 % af den øverste konstruktionsdels lige længde L mellem førerværnets forreste og bageste stolper (se figur 8.13-8.16). Den indledende belastning skal være inden for den zone, der udgøres af den lodrette projektion af to planer parallelt med DLV'ens forreste og bageste planer, og placeret 80 mm uden for dem.

3.4.2.2.   I tilfælde af førerværn med afskærmning over hovedet, der har et system med to stolper, bestemmes den indledende belastning af den samlede afstand i længderetningen mellem førerværnets øvre konstruktionsdele L og den lodrette projektion af DLV'ens forreste og bageste planer. Kraftpårøringspunktet (belastningspunktet) må ikke være inden for afstanden L/3 fra stolperne.

Hvis punktet L/3 befinder sig mellem den lodrette projektion af DLV og stolperne, flyttes belastningspunktet væk fra stolpen, indtil det går ind i DLV'ens lodrette projektion (jf. figur 8.13-8.16). En eventuel belastningsfordelingsplade må ikke hindre eller begrænse førerværnets rotation omkring en lodret akse under belastningen og må ikke betyde, at belastningen fordeles over en afstand på over 80 % af L.

Kraften påføres de større, øvre og langsgående konstruktionsdele, medmindre der er anvendt en stolpekonstruktion uden udhængende afskærmning over hovedet. Ved denne type værn påføres kraften i samme linje som den øverste tværgående konstruktionsdel.

3.4.2.3.   Kraftens indledende retning skal være vandret og vinkelret på et lodret plan, der går gennem traktorens midterlinje i længderetningen.

3.4.2.4.   Under fortsat belastning kan deformationen af montagen førerværn/traktorstel fremkalde en ændret belastningsretning, hvilket er tilladeligt.

3.4.2.5.   Hvis førersædet er placeret uden for traktorens midterlinje i længderetningen, skal belastningen påføres mod den yderste side tættest på sædet.

3.4.2.6.   Hvis sæderne er placeret på midterlinjen, og førerværnet er monteret således, at forholdet mellem kraft og deformation afviger, afhængigt af om belastningen foretages fra venstre eller højre side, skal belastningen påføres fra den side, som stiller de største krav til montagen førerværn/traktorstel.

3.4.2.7.   Deformationen (belastningen) skal være af en sådan art, at den kan anses for statisk, dvs. mindre end eller lig med 5 mm/s.

3.4.2.8.   Ved deformationsspring på højst 25 mm ved påføringspunktet for den resulterende belastning noteres kraften og deformationen (jf. figur 8.17).

3.4.2.9.   Belastningen fortsættes, indtil førerværnet har gennemgået de foreskrevne krav til både kraft og energi. Arealet under kurven for kraft-deformation (figur 8.17) er lig med energien.

3.4.2.10.   Ved energiberegningen anvendes førerværnets deformation langs kraftens virkningslinje. Deformationen måles i belastningens midtpunkt.

3.4.2.11.   Eventuel deformation af dele, der anvendes til at understøtte anslagsanordningerne, medtages ikke i de deformationsmålinger, der anvendes til beregning af energioptagelse.

3.4.3.   Lodret belastning

3.4.3.1.   Efter fjernelse af sidebelastningen, påføres toppen af førerværnet en lodret belastning.

3.4.3.2.   Belastningen påføres ved hjælp af en stiv bjælke, med en bredde på 250 mm.

3.4.3.3.   Til førerværn med mere end to stolper, påføres den lodrette belastning både fortil og bagtil.

3.4.3.3.1.   Lodret belastning bagtil (figur 8.10, 8.11a og 8.11.b)

3.4.3.3.1.1.

Trykbjælken anbringes på tværs af de bageste, øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i det lodrette referenceplan. Trykkraften påføres og opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.4.3.3.1.2.

Når bagenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde trykkraft, skal kraften opretholdes, indtil taget er deformt, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens bagende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den er væltet. Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres trykkraften.

3.4.3.3.2.   Lodret belastning fortil (figur 8.10-8.12)

3.4.3.3.2.1.

Trykbjælken anbringes på tværs af de forreste øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i det lodrette referenceplan. Trykkraften F påføres og opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.4.3.3.2.2.

Hvis forenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft (figur 8.12a og 8.12.b), skal kraften vedvare, indtil taget deformeres, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens forende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den vælter. Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres trykkraften.

3.4.3.4.   I tilfælde af førerværn med et system med to stolper bestemmes den lodrette belastning af den samlede afstand i længderetningen mellem førerværnets øvre konstruktionsdele L og den lodrette projektion af DLV'ens forreste og bageste planer. Kraftpårøringspunktet (belastningspunktet) skal have en afstand minimum svarende til afstanden L/3 fra stolperne (se figur 8.9).

Hvis punktet L/3 befinder sig mellem den lodrette projektion af DLV og stolperne, flyttes belastningspunktet væk fra stolpen, indtil den går ind i DLV'ens lodrette projektion.

I tilfælde af førerværn med systemer med to stolper, men uden afskærmning over hovedet, påføres den lodrette belastning i linje med den tværgående konstruktionsdel, der forbinder de øverste konstruktionsdele.

3.4.4.   Belastning i længderetningen

3.4.4.1.   Efter fjernelse af den lodrette belastning påføres førerværnet en belastning i længderetningen.

3.4.4.2.   Belastningen i længderetningen påføres det deformerede område i det oprindeligt bestemte punkt, eftersom den sideværts (og lodrette) belastning af førerværnet antages at resultere i blivende deformation af dette. Dette punkt bestemmes af placeringen af belastningsfordeleren og -holderen, før der foretages prøvning af førerværnet.

Belastningsfordeleren kan dække hele bredden, hvis der ikke er nogen tværgående konstruktionsdel bagtil (fortil). I alle andre tilfælde må anordningen fordele belastningen over en længde på mere end 80 % af førerværnets bredde, W (jf. figur 8.18).

3.4.4.3.   Belastningen i længderetningen skal påføres førerværnets øverste konstruktionsdele langs førerværnets midterlinje i længderetningen.

3.4.4.4.   Belastningsretningen vælges således, at der stilles de højeste krav til montagen førerværn/traktor. Den indledende belastningsretning skal være vandret og parallel med traktorens oprindelige midterlinje i længderetningen. Følgende yderligere faktorer bør tages i betragtning ved bestemmelse af retningen for påføring af den langsgående belastning:

a)	førerværnets placering i forhold til DLV og hvordan førerværnets deformation i længderetningen påvirker evnen til at beskytte føreren mod masning

b)	egenskaber ved traktoren (f.eks. andre konstruktionsdele på traktoren, som kan modstå deformation af førerværnet i længderetningen), som kan begrænse den langsgående belastningskomponents retning mod førerværnet

c)	erfaringer, der indikerer, at traktoren muligvis vil tippe eller, at en traktor af en bestemt klassificering har tendens til at bevæge sig i en bestemt retning, når den roterer omkring en langsgående akse under en faktisk væltning.

3.4.4.5.   Deformationen skal være således, at belastningen kan betragtes som statisk (se 3.4.2.7). Denne belastning opretholdes, indtil førerværnet har gennemgået de foreskrevne krav til kraftpåføring.

3.5.   Betingelser for godkendelse

3.5.1.   Generelt

3.5.1.1.   Ved alle prøvninger gælder, at ingen del af førerværnet må komme ind i deformationsvolumen. Deformationen af førerværnet må heller ikke tillade, at det simulerede jordplan (som defineret i punkt 1.11 og 1.12) går ind i DLV.

3.5.1.2.   Under de enkelte prøver må deformationen af førerværnet ikke medføre, at DLV'ens sidebelastningsplaner rager ud over eller skærer det simulerede jordplan (jf. figur 8.19 og 8.20).

Førerværnet må ikke blive revet af traktorstellet som følge af svigt i traktorens stel.

3.5.2.   Krav til sideværts kraft-energi, lodret kraft og langsgående kraft

3.5.2.1.   Disse krav skal opfyldes inden for den i punkt 3.5.1.1 tilladte deformationsgrad.

3.5.2.2.   Den sideværts kraft og mindstekravet til energioptagelsen skal som minimum have den værdi, der er angivet i tabel 8.1, hvor:

—	F er den mindste kraft, som er opnået under sideværts belastning

—	M (kg) er traktorens maksimale anbefalede masse som oplyst af fabrikanten

—	U er den mindste energi, som er optaget under sideværts belastning.

Såfremt den foreskrevne kraft nås, før kravet til energi er opfyldt, kan kraften mindskes, men skal igen nå det påkrævede niveau, når minimumsenergien opnås eller overskrides.

3.5.2.3.   Efter fjernelse af den sideværts belastning, skal montagen førerværn/traktor påføres en lodret kraft på:

i en periode på 5 min. eller indtil enhver deformering er ophørt, alt efter hvad der først indtræder.

3.5.2.4.   Belastningskraften i længderetningen skal som minimum nå den værdi, der er angivet i tabel 8.1, hvor F og M er defineret i punkt 3.5.2.2.

3.6.   Udvidelse til andre traktormodeller

3.6.1.   [Ikke relevant]

3.6.2.   Teknisk udvidelse

Hvis der foretages tekniske ændringer af traktoren, førerværnet eller dettes fastgørelsesmåde på traktoren, kan den prøvestation, som har udført den oprindelige prøvning, i følgende tilfælde udstede en »teknisk udvidelsesrapport«:

3.6.2.1.   Udvidelse af konstruktionsprøvninger til andre traktormodeller.

Det er ikke nødvendigt at udføre slagprøvning og trykprøvning på alle traktormodeller, hvis førerværnet og traktoren opfylder de betingelser, der er omhandlet nedenfor i punkt 3.6.2.1.1-3.6.2.1.5.

3.6.2.1.1.

Førerværnet skal være identisk med det prøvede førerværn

3.6.2.1.2.

Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %.

3.6.2.1.3.

Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske.

3.6.2.1.4.

Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske.

3.6.2.1.5.

Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at DLV under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion.

3.6.2.2.   Udvidelse af resultaterne af konstruktionsprøvninger til andre modeller af førerværn

Denne fremgangsmåde skal følges, når bestemmelserne i punkt 3.6.2.1 ikke er opfyldt, men må ikke anvendes, når metoden til fastgørelse af førerværnet til traktoren ikke følger samme princip (f.eks. en ophængsanordning i stedet for gummiunderstøtninger):

3.6.2.2.1.

Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye DLV'er forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen).

3.6.2.2.2.

Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel eller ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten. Der er fastsat følgende grænser for denne type udvidelser: 3.6.2.2.2.1. Højst 5 udvidelser kan godkendes uden en valideringsprøvning. 3.6.2.2.2.2. Resultaterne af valideringsprøvningen vil blive accepteret med henblik på udvidelse, hvis alle godkendelseskriterierne i dette bilag er opfyldt, og hvis den målte kraft, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den kraft, der blev målt (2), da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning, og den deformation, der måles, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den deformation, der blev målt, da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning. 3.6.2.2.2.3. Der kan indgå mere end én ændring af et førerværn i en enkelt udvidelsesrapport, hvis disse udgør forskellige valgmuligheder for det samme førerværn, men der kan kun accepteres en valideringsprøvning i en enkel udvidelsesrapport. De valgmuligheder, der ikke prøves, skal beskrives i et særligt afsnit af udvidelsesrapporten.

3.6.2.2.3.

Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.6.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.7.   [Ikke relevant]

3.8.   Førerværns egenskaber i koldt vejr

3.8.1.   Hvis førerværnet hævdes at have egenskaber, der beskytter mod koldskørhed i koldt vejr, skal fabrikanten give nærmere oplysninger, der skal indgå i rapporten.

3.8.2.   Følgende krav og metoder skal sikre styrke og modstand mod koldskørhed ved lave temperaturer. Det foreslås, at følgende mindstekrav til materialer skal være opfyldt ved bedømmelse af førerværnets egnethed ved lave arbejdstemperaturer i de lande, hvor denne yderligere beskyttelse ved drift er nødvendig.

3.8.2.1.   Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.8.2.2.   Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele, skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.8.2.3 nedenfor.

3.8.2.3.   Stålmateriale til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med kontrolleret sejhed, som opfylder de mindstekrav til slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) som vist i tabel 8.2. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav.

Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende slagfasthed ved lave temperaturer.

3.8.2.4.   Ved prøvning af slagenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 8.2, som materialet tillader.

3.8.2.5.   Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 8.2.

3.8.2.6.   Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

3.8.2.7.   Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i den side med de største mål og må ikke omfatte svejsninger.

Tabel 8.1

Ligninger for kraft og energi

Maskinens masse, M	Sideværts belastningskraft, F	Sideværts belastningsenergi, U	Lodret belastningskraft, F	Langsgående belastningskraft, F
kg	N	J	N	N
800 < M ≤ 4 630	6M	13 000 (M/10 000)1,25	20M	4,8M
4 630 < M ≤ 59 500	70 000 (M/10 000)1,2	13 000 (M/10 000)1,25	20M	56 000 (M/10 000)1,2
M > 59 500	10M	2,03M	20M	8M

Tabel 8.2

Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv)

Prøveemnestørrelse	Energi ved	Energi ved
	– 30 °C	– 20 °C
mm	J	J (2))
10 × 10 (1))	11	27,5
10 × 9	10	25
10 × 8	9,5	24
10 × 7,5 (1)	9,5	24
10 × 7	9	22,5
10 × 6,7	8,5	21
10 × 6	8	20
10 × 5 (1)	7,5	19
10 × 4	7	17,5
10 × 3,5	6	15
10 × 3	6	15
10 × 2,5 (1)	5,5	14

Figur 8.1

Apparatur til bestemmelse af sædets referencepunkt (SIP)

Figur 8.2

Det simulerede lodrette jordplans indtrængen i DLV

Figur 8.3

Deformationsvolumen (DLV)

Figur 8.4

Frontmonteret førerværn med to stolper, set fra siden

Deformationsvolumen (DLV)

Figur 8.5

Frontmonteret førerværn med to stolper, set bagfra

Deformationsvolumen (DLV)

Figur 8.6

Typisk opstilling til fastgørelse af førerværnet til traktorens stel

Figur 8.7

Typisk opstilling til sideværts belastning af førerværn

Figur 8.8

Typisk opstilling til fastgørelse af traktorstellet og påføring af lodret belastning

Figur 8.9

Typisk opstilling til påføring af lodret belastning på førerværn

Figur 8.10

Eksempel på opstilling til trykprøvning

Figur 8.11

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra og bagfra, styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

Figur 8.11.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 8.11.b

Bageste styrtbøjle

Figur 8.12

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra når den forreste del ikke kan modstå den fulde trykkraft

Figur 8.12.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 8.12.b

Bageste styrtbøjle

Figur 8.13 og 8.14

Førerværn med system med fire stolper Anordninger til belastningsfordeling, sideværts belastning

Figur 8.15

Førerværn med system med mere end fire stolper

Anordning til belastningsfordeling, sideværts belastning

Figur 8.16

Førerværn med system med to stolper

Anordning til belastningsfordeling, sideværts belastning

Figur 8.17

Kraft-deformationskurve til belastningsprøvning

Figur 8.18

Belastningspunkt i længderetningen

Figur 8.19

Påføring af deformationsvolumen (DLV) - bestemmelse af simuleret lateralt jordplan

Anmærkning:

Se punkt 1.11 for betydningen af a-e.

Figur 8.20

Tilladt rotation af øvre DLV om sædets anbringelsesakse (LA)

Forklarende bemærkninger til bilag VII

(1)	Medmindre andet er anført, er kravene og nummereringen i punkt B identiske med teksten og nummereringen i OECD-regulativet om officiel prøvning af førerværn til landbrugs- og bæltetraktorer, OECD Code 8, 2015-udgaven af juli 2014.

(2)	Blivende + elastisk deformation målt i det punkt, hvor det krævede energiniveau opnås.

---

(1)  Angiver foretrukne størrelse. Prøveemnestørrelsen må ikke være mindre end den største foretrukne størrelse, som materialet tillader.

(2)  Energikravet ved – 20 °C er 2,5 gange den værdi, der fastsat for – 30 °C. Andre faktorer har indflydelse på slagenergistyrken, dvs. valseretning, flydespænding, kornorientering og svejsning. Der skal tages hensyn til disse faktorer ved udvælgelse og brug af stål.

BILAG VIII

Krav til styrtsikre førerværn (statisk prøvning)

A.   ALMINDELIG BESTEMMELSE

1.

De EU-krav, der gælder for styrtsikre førerværn (statisk prøvning), er fastsat i punkt B.

B.   KRAV TIL STYRTSIKRE FØRERVÆRN (STATISK PRØVNING)1)

1.   Definitioner

1.1.   [Ikke relevant]

1.2.   Styrtsikkert førerværn (ROPS)

Ved styrtsikkert førerværn (styrtsikkert førerhus eller styrtbøjle), herefter benævnt »førerværn«, forstås den opbygning på traktoren, hvis væsentlige formål er at afværge eller formindske faren for føreren, hvis traktoren vælter under normalt brug.

Det styrtsikre førerværn er karakteriseret ved, at det skaber et frirum, der er stort nok til at beskytte føreren, når denne sidder enten inden for det af førerværnet afgrænsede rum eller inden for et rum, der afgrænses af en række rette linjer fra førerværnets yderkanter til enhver del af traktoren, som kan komme i berøring med et fladt underlag, og som er i stand til at bære traktoren i denne position, hvis traktoren triller rundt.

1.3.   Sporvidde

1.3.1.   Indledende definition: hjulets eller bæltets midterplan

Hjulets eller bæltets midterplan befinder sig lige langt fra de to planer for fælgenes eller bælternes omkreds på deres ydersider.

1.3.2.   Definition af sporvidde

Det lodrette plan gennem hjulaksen skærer dets midterplan langs en ret linje, der på et punkt støder mod underlaget. Hvis A og B er de to punkter, der på denne måde er bestemt for hjulene på samme traktoraksel, er sporvidden afstanden mellem punkt A og B. Sporvidden kan således bestemmes for både for- og baghjul. Hvis der er tale om tvillingehjul, er sporvidden afstanden mellem to planer, der udgør hjulparrenes midterplan.

For bæltetraktorer er sporvidden afstanden mellem bælternes midterplan.

1.3.3.   Tillægsdefinition: traktorens midterplan

Man anvender yderpunkterne for punkt A og B på traktorens bagaksel, hvilket giver den størst mulige værdi for sporvidden. Det lodrette plan vinkelret på linjen AB i dennes midterpunkt er traktorens midterplan.

1.4.   Akselafstand

Afstanden mellem de lodrette planer, der går gennem de to AB-linjer som defineret ovenfor, det ene ved forhjulene og det andet ved baghjulene.

1.5.   Bestemmelse af sædets indekspunkt; Sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.1.   Sædet indekspunkt (SIP)2)

Sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353:1995

1.5.2.   Sædets placering og indstilling ved prøvning

1.5.2.1.

Hvis sædet kan indstilles, anbringes det i bageste og højeste position.

1.5.2.2.

Hvis ryglænets hældning kan indstilles, anbringes det i midterste position.

1.5.2.3.

Hvis sædet er udstyret med sædeophæng, blokeres dette midtvejs, medmindre dette er i modstrid med sædefabrikantens udtrykkelige anvisninger.

1.5.2.4.

Hvis sædets stilling kun kan reguleres i længderetningen og højden, skal længdeaksen gennem sædets indekspunkt være parallel med traktorens lodrette plan i længderetningen gennem rattets centrum, med en tilladt sideforskydning på 100 mm.

1.6.   Frirum

1.6.1.   Referenceplan for sæde og rat

Frirummet er illustreret i figur 4.11-4.13 og tabel 4.2. Det er defineret i forhold til referenceplanet og sædets indekspunkt (SIP). Referenceplanet defineres ved belastningsseriens påbegyndelse; det er et vertikalt plan, som almindeligvis ligger i traktorens længderetning, og som går gennem sædets indekspunkt og rattets centrum. Normalt falder referenceplanet sammen med traktorens midterplan i længderetningen. Referenceplanet forudsættes at bevæge sig vandret med sædet og rattet under belastning, men at forblive vinkelret på traktoren eller på førerværnets gulvplan. Frirummet defineres på grundlag af punkt 1.6.2. og 1.6.3 nedenfor.

1.6.2.   Bestemmelse af frirummet for traktorer med et ikke-vendbart sæde

Frirummet i traktorer med ikke-vendbart sæde defineres i punkt 1.6.2.1-1.6.2.10 nedenfor og er afgrænset af følgende planer, idet traktoren befinder sig på et plant underlag, og sædet er indstillet som angivet i punkt 1.5.2.1 til 1.5.2.42), og rattet, hvis det kan indstilles, er indstillet til midterpositionen for kørsel i siddende stilling:

1.6.2.1.

et vandret plan A1 B1 B2 A2, (810 + a v) mm over sædets indekspunkt (SIP) med linjen B1B2 placeret (a h – 10) mm bag SIP

1.6.2.2.

et skråt plan G1 G2 I2 I1, som er vinkelret på referenceplanet og både omfatter et punkt 150 mm bag linjen B1B2 og ryglænets bageste punkt

1.6.2.3.

en cylindrisk flade A1 A2 I2 I1, som er vinkelret på referenceplanet og har en radius på 120 mm og tangerer de planer, der er defineret i punkt 1.6.2.1 og 1.6.2.2 ovenfor

1.6.2.4.

en cylindrisk flade B1 C1 C2 B2, der er vinkelret på referenceplanet, har en radius på 900 mm, strækker sig 400 mm fremad og tangerer det i punkt 1.6.2.1 definerede plan langs linjen B1B2

1.6.2.5.

et skråt plan C1 D1 D2 C2, som er vinkelret på referenceplanet, støder til fladen defineret i punkt 1.6.2.4 ovenfor og passerer 40 mm fra rattets forreste yderkant. Hvis rattet er indstillet i en høj position, strækker dette plan sig fremad fra linjen B1B2 og tangerer fladen defineret i punkt 1.6.2.4 ovenfor

1.6.2.6.

et lodret plan D1 E1 E2 D2, som er vinkelret på referenceplanet 40 mm foran rattets forreste yderkant

1.6.2.7.

et vandret plan E1 F1 F2 E2, der passerer gennem et punkt (90 – a v) under sædets indekspunkt

1.6.2.8.

en flade G1 F1 F2 G2, om nødvendigt med bueform fra den nederste afgrænsning af det plan, der er defineret i punkt 1.6.2.2 ovenfor, til det vandrette plan, der er defineret i punkt 1.6.2.7 ovenfor, som er vinkelret på referenceplanet og i berøring med sædets ryglæn i hele dets længde

1.6.2.9.

lodrette planer J1 E1 F1 G1 H1 og J2 E2 F2 G2 H2. Disse lodrette planer skal i forhold til planet E1 F1 F2 E2 strække sig 300 mm opad; afstandene E1 E0 og E2 E0 skal være 250 mm

1.6.2.10.

parallelle planer A1 B1 C1 D1 J1 H1 I1 og A2 B2 C2 D2 J2 H2 I2, der er skrå, således at planets øvre kant på den side, hvor kraften påføres, er mindst 100 mm fra det lodrette referenceplan.

1.6.3.   Bestemmelse af frirummet i traktorer med vendbar førerplads

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat), er frirummet indhyllingen af de to frirum, der er defineret ved rattets og sædets to forskellige positioner.

1.6.4.   Ekstrasæder

1.6.4.1.

Hvis der er tale om traktorer, hvori der kan monteres ekstrasæder, skal den indhylling, der omfatter sædets indekspunkter for alle de mulige konfigurationer, anvendes ved prøvningerne. Førerværnet må ikke komme ind i det større frirum, hvori der tages hensyn til disse forskellige sædeindekspunkter.

1.6.4.2.

Hvis en ny sædekonfiguration tilbydes efter udførelse af prøvningen, skal det bestemmes, om frirummet rundt om det nye SIP falder inden for den tidligere fastlagte indhylling. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der udføres en ny prøvning.

1.6.4.3.

Et sæde til en person foruden føreren, hvorfra traktoren ikke kan styres, regnes ikke for et ekstrasæde. SIP skal ikke bestemmes, eftersom frirummet defineres i forhold til førersædet.

1.7.   Masse

1.7.1.   Masse uden ballast

Traktorens masse uden ballastudstyr og, hvis der er tale om traktorer med luftdæk, uden flydende ballast i dækkene. Traktoren skal være i køreklar stand med fyldte tanke, kredsløb og køler, førerværn med beklædning og eventuelt bælteudstyr eller supplerende komponenter til forhjulstræk, som er nødvendige for normal brug. Føreren af køretøjet er ikke omfattet.

1.7.2.   Største tilladte totalmasse

Den for traktoren maksimale masse, som af fabrikanter er angivet som teknisk tilladt og angivet på køretøjets identifikationsplade og/eller i instruktionsbogen.

1.7.3.   Referencemasse

Den masse, fabrikanten har valgt til beregning af den energitilførsel og den trykkraft, der skal anvendes i prøvningerne. Må ikke være mindre end massen uden ballast og skal være tilstrækkeligt til at sikre, at masseforholdet ikke overstiger 1,75 (se punkt 1.7.4).

1.7.4.   Masseforhold

Forholdetmå ikke være større end 1,75.

1.8.   Måletolerancer

Tid	± 0,1 s
Afstand	± 0,5 mm
Kraft	± 0,1 % (af følerens fulde skala)
Vinkel	± 0,1°
Masse	± 0,2 % (af følerens fulde skala)

1.9.   Symboler

ah	(mm)	Halvdelen af den vandrette indstilling af sædet.
av	(mm)	Halvdelen af den lodrette indstilling af sædet.
D	(mm)	Førerværnets deformation (mm) på det sted og i den retning, belastningen påføres.
D'	(mm)	Førerværnets deformation ved den krævede beregnede energitilførsel.
EIS	(J)	Den påførte energi, der skal optages under sideværts belastning.
EIL1	(J)	Den påførte energi, der skal optages under belastning i længderetningen.
EIL2	(J)	Den påførte energi, der skal optages i tilfælde af endnu en belastning i længderetningen.
F	(N)	Statisk belastningskraft.
Fmax	(N)	Maksimal statisk belastningskraft, når belastningen påføres, undtagen overbelastning.
F'	(N)	Kraft svarende til den krævede beregnede energitilførsel.
M	(kg)	Referencemasse anvendt til beregning af energitilførsel og trykkræfter.

2.   Anvendelsesområde

2.1.

Dette bilag finder anvendelse på traktorer med mindst to aksler til hjul med luftdæk eller med bælter i stedet for hjul og med en masse uden ballast på mere end 600 kg. Masseforholdet (største tilladte masse/referencemasse) må ikke være højere end 1,75.

2.2.

Den mindste sporvidde for baghjulene bør almindeligvis være på over 1 150 mm. Det anerkendes, at der kan være traktorkonstruktioner, f.eks. plæneklippere, smalle vinmarkstraktorer, lavprofiltraktorer til bygninger eller plantager med begrænset øvre frirum, traktorer med højt frirum og særlige skovbrugsmaskiner såsom udkørsels- eller udslæbningstraktorer, som ikke er omfattet af dette bilag.

3.   Regler og anvisninger

3.1.   Generelle forskrifter

3.1.1.

Førerværnet kan være fremstillet enten af traktorfabrikanten eller af en uafhængig virksomhed. I begge tilfælde er prøvningen kun gyldig for den traktormodel, som den blev udført på. Førerværnet skal prøves igen for hver traktormodel, som det skal monteres på. Prøvestationer kan dog attestere, at styrkeprøvningerne også er gældende for traktormodeller afledt af den oprindelige model ved ændring af motor, transmission og styring samt forhjulsophæng. På den anden side kan mere end ét førerværn prøves for enhver traktormodel.

3.1.2.

Det førerværn, der indgives til statisk prøvning, skal være fastgjort på normal måde til den traktor eller det traktorchassis, som det anvendes på. Traktorchassiset skal være komplet, herunder med fastgørelsesbeslag og andre dele af traktoren, som kan blive påvirket af belastninger, der påføres førerværnet.

3.1.3.

For »tandemtraktorer« anvendes massen af standardudgaven af den del, som førerværnet skal monteres på.

3.1.4.

Et førerværn kan være konstrueret til udelukkende at beskytte føreren i tilfælde af, at traktoren vælter. På førerværnet kan det være muligt at montere en mere eller mindre midlertidig beskyttelse mod vejrlig for føreren. Føreren vil normalt fjerne dette, når det er varmt. Der findes imidlertid førerværn, hvor beklædningen er permanent, og hvor ventilation i varmt vejr sikres ved vinduer eller lemme. Da beklædningen kan øge konstruktionens styrke, og da den, hvis den er aftagelig, meget vel kan være aftaget, når der indtræffer et uheld, fjernes skal alle dele, der således kan aftages af føreren, fjernes før prøvningen. Døre, taglemme og vinduer, der kan åbnes, skal enten aftages eller fastgøres i åben stilling under prøvningen, således at de ikke øger førerværnets styrke. Det skal bemærkes, om de i denne stilling vil kunne udgøre en fare for føreren i tilfælde af væltning. Herefter vil der i disse regler kun blive refereret til prøvning af førerværnet. Det skal forstås, at dette omfatter beklædning, der ikke er af midlertidig art. En beskrivelse af enhver form for midlertidig beklædning, der leveres i forbindelse med førerværnet, skal indgå i specifikationerne. Glas eller lignende skøre materialer skal fjernes inden prøvningen. Traktorkomponenter og komponenter i førerværnet, der kan blive beskadiget unødigt under prøvningen, og som ikke har indflydelse på førerværnets styrke eller dimensioner, kan fjernes inden prøvningen, hvis fabrikanten ønsker dette. Under prøvningen må der ikke foretages reparationer eller justeringer.

3.1.5.

Enhver komponent på traktoren, som bidrager til at styrke førerværnet, som f.eks. skærme, der af fabrikanten er blevet forstærket, bør beskrives og dens mål noteres i prøvningsrapporten.

3.2.   Apparatur

For at kontrollere, at frirummet ikke er overskredet under prøvningen, anvendes de midler, som er beskrevet i punkt 1.6, figur 4.11-4.13 og tabel 4.2.

3.2.1.   Vandrette belastningsprøvninger (figur 4.1-4.5)

Følgende anvendes til vandret belastningsprøvning:

3.2.1.1.

materiale, udstyr og fastgørelsesmidler, som sikrer, at traktorens chassis er solidt fastgjort til jorden og støttes uafhængigt af dækkene

3.2.1.2.

anordning til at påføre førerværnet en vandret kraft; der skal træffes sådanne forholdsregler, at belastningen kan fordeles jævnt, vinkelret på belastningsretningen 3.2.1.2.1. der anvendes en bjælke med en længde på mindst 250 mm og højst 700 mm med præcise multipla på 50 mm mellem disse længder bjælkens lodrette dimension på 150 mm 3.2.1.2.2. bjælkekanterne, der berører førerværnet, skal være afrundede med en radius på maksimalt 50 mm 3.2.1.2.3. der skal indlægges kardanled eller tilsvarende for at sikre, at belastningsanordningen ikke tvinger montagen ind i en drejning eller bevægelse i anden retning end belastningsretningen 3.2.1.2.4. hvis den lige linje, som defineres af den relevante bjælke i forhold til førerværnet, ikke er vinkelret med belastningsregningen, skal mellemrummet udfyldes, således at belastningen fordeles over den fulde længde

3.2.1.3.

udstyr til måling af kraft og deformation i belastningsretningen i forhold til traktorens chassis. For at sikre nøjagtighed, skal der foretages løbende målinger. Måleinstrumenterne skal være således placeret, at kraften og deformationen registreres på belastningspunktet og på en linje langs med dette.

3.2.2.   Trykprøvninger (figur 4.6-4.8)

Følgende anvendes til trykprøvning:

3.2.2.1.

materiale, udstyr og fastgørelsesmidler, som sikrer, at traktorens chassis er solidt fastgjort til jorden og støttes uafhængigt af dækkene

3.2.2.2.

anordning til at påføre førerværnet en nedadrettet kraft, som omfatter en stiv bjælke med en bredde på 250 mm

3.2.2.3.

udstyr til at måle den totale påførte lodrette kraft.

3.3.   Prøvningsbetingelser

3.3.1.   Førerværnet skal opfylde produktspecifikationerne og skal monteres på et chassis af den relevante traktormodel og fastgøres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

3.3.2.   Montagen skal fastgøres til pladefundamentet, således at de dele, som forbinder montagen og pladefundamentet ikke deformeres væsentligt i forhold til førerværnet under belastningen. Ud over den støtte, der skyldes den indledende fastgørelse, må montagen ikke støttes under belastningen.

3.3.3.   I tilfælde af justerbar sporviddeindstilling for hjul eller bælter, vælges indstillingen således, at der ikke sker nogen påvirkning af førerværnet under prøvningen.

3.3.4.   Førerværnet skal være forsynet med den nødvendige instrumentering til at sikre de påkrævede data for kraft og deformation.

3.3.5.   Alle prøvninger skal udføres på det samme førerværn. Der må ikke foretages reparation eller opretning af nogen konstruktionsdel mellem prøvningens forskellige dele.

3.3.6.   Efter gennemførelse af alle prøverne måles og noteres blivende deformation i førerværnet.

3.4.   Prøvningernes rækkefølge

Prøvningernes foretages i følgende rækkefølge:

3.4.1.   Belastning i længderetningen

For hjultraktorer med mindst 50 % af traktorens masse på bagakslen og for bæltetraktorer skal belastningen i længderetningen påføres bagfra. For andre traktorer skal belastningen i længderetningen påføres forfra.

3.4.2.   Første trykprøvning

Den første trykprøvning påføres samme ende af førerværnet, hvor belastningen i længderetningen fandt sted.

3.4.3.   Sideværts belastning

I tilfælde af forskudt sæde eller et førerværn med asymmetrisk styrke skal belastningen påføres på den side, der med størst sandsynlighed medfører indtrængning i frirummet

3.4.4.   Anden trykprøvning

Den anden trykprøvning påføres den ende af førerværnet modsat den, hvor den første belastning i længderetningen fandt sted. I tilfælde af konstruktioner med to stolper skal den anden trykprøvning ske på samme punkt som den første.

3.4.5.   Anden belastning i længderetningen

3.4.5.1.

Der påføres en anden belastning i længderetningen på traktorer med sammenfoldelige (f.eks. to stolper) eller vipbare (f.eks. andet end to stolper) førerværn, hvis der er tale om: midlertidig sammenfoldning med henblik på særlige driftsforhold og/eller førerværn konstrueret til at vippes med henblik på service, medmindre vippemekanismen er uafhængig af førerværnets konstruktionsmæssige integritet.

3.4.5.2.

for sammenfoldelige førerværn gælder at, hvis den første belastning i længderetningen blev påført i indklapningsretningen er den anden belastning i længderetningen ikke påkrævet.

3.5.   Vandret belastningsprøvning bagfra, forfra og fra siden

3.5.1.   Generelle bestemmelser

3.5.1.1.

Belastningen på førerværnet skal fordeles jævnt ved hjælp af en stiv bjælke vinkelret med belastningsretningen (se 3.2.1.2). Den stive bjælke kan være udstyret med en anordning, som sikrer den mod sideværts forskydning. Belastningen skal påføres på en sådan måde, at den kan betragtes som statisk. Når belastningen påføres, registreres kraft og deformation løbende for at sikre nøjagtigheden. Under prøvningen må belastningen ikke formindskes, før prøvningen er slut; Retningen for den påførte kraft skal holdes inden for følgende grænser: — ved prøvningens begyndelse (nulbelastning): ± 2°; — under prøvningen (under belastning): 10° over og 20° under vandret. Belastningspåføringen anses for at være statisk, hvis deformationen under belastning ikke er større end 5 mm/s.

3.5.1.2.

Hvis der ikke findes nogen tværgående konstruktionsdel ved det punkt, hvor belastningen påføres, anvendes som erstatning en prøvebjælke, som ikke giver øget styrke.

3.5.2.   Belastning i længderetning (figur 4.1 og 4.2)

Belastningen skal påføres vandret og parallelt med traktorens midterplan. Hvis belastningen påføres bagfra (afsnit 3.4.1), påføres belastningen i længderetningen og den sideværts belastning på forskellige sider af traktorens midterplan. Hvis belastningen i længderetningen påføres forfra, skal det være på samme side som den sideværts belastning.

Belastningen påføres den førerværnets øverste tværgående konstruktionsdel (dvs. den del, som mest sandsynligt vil ramme jorden først, hvis traktoren vælter).

Det sted, hvor belastningen skal påføres, skal være 1/6 af bredden af førerværnets top målt indvendig fra det udvendige hjørne. Førerværnets bredde er afstanden mellem to linjer parallel med traktorens midterplan, som berører førerværnets yderste punkter i det vandrette plan, der berører de øverste tværgående konstruktionsdeles øverste punkt.

Hvis det styrtsikre førerværn er udformet af afrundede kontruktionsdele, og der ikke findes egentlige hjørner, følges proceduren for bestemmelse af W herunder. Den prøveansvarlige finder frem til den afrundede konstruktionsdel, som mest sandsynligt vil ramme jorden først i tilfælde af en asymmetrisk baglæns eller forlæns væltning (f.eks. en væltning mod forenden eller bagenden, hvor én side af det styrtsikre førerværn antages at ville bære den initiale belastning). Endepunkterne for W skal være midterpunkterne for den ydre radius, der dannes mellem andre lige eller afrundede konstruktionsdele, som udgør den øverste del af førerværnet. Hvis der kan vælges flere afrundede konstruktionsdele, skal den prøveansvarlige fastsætte jordlinjer for hver relevant konstruktionsdel for at bestemme, hvilken overflade der efter al sandsynlighed vil ramme jorden først. Se eksempler herpå i figur 4.3 a) og b).

Anmærkning:

Hvis der er tale om afrundede konstruktionsdele, er kun bredden ved delens ende, hvor belastningen i længderetningen skal påføres, relevant.

Belastningsfordelerens længde (jf. 3.2.1.2) må ikke være mindre end en tredjedel af førerværnets bredde og ikke mere end 49 mm over dette minimum.

Belastningen i længderetningen stoppes, når:

3.5.2.1.

den af førerværnet optagne energi er lig med eller større end den foreskrevne energitilførsel, EIL1 hvor:

3.5.2.2.

førerværnet trænger ind i frirummet eller efterlader frirummet ubeskyttet (godkendelsesbetingelse i 3.8 nedenfor).

3.5.3.   Sideværts belastning (figur 4.4 og 4.5)

Den sideværts belastning skal påføres vandret i en vinkel på 90° med traktorens lodrette midterplan. Den skal påføres den øverste konstruktionsdel af førerværnet i et punkt (160 - ah ) mm foran sædets indekspunkt.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) påføres belastningen førerværnets øverste konstruktionsdel i et punkt midt imellem de to sædeindekspunkter.

Hvis det er sikkert, at en bestemt del af førerværnet vil ramme jorden først, når traktoren vælter sidelæns, påføres belastningen på dette punkt, forudsat at dette muliggør en jævn fordeling af belastningen som specificeret i 3.5.1.1. I tilfælde af et førerværn med to stolper påføres den sideværts belastning ved den øverste konstruktionsdel på siden, uanset placeringen af sædets indekspunkt.

Specifikationerne for belastningsfordelingsbjælken er angivet i afsnit 3.2.1.2.1.

Den sideværts belastning stoppes, når:

3.5.3.1.

Den af førerværnet optagne energi er lig med eller større end den foreskrevne energitilførsel, E IS hvor:

3.5.3.2.

Førerværnet trænger ind i frirummet eller efterlader frirummet ubeskyttet (godkendelsesbetingelse i 3.8 nedenfor).

3.6.   Trykprøvninger

3.6.1.   Trykprøvning bagtil (figur 4.6, 4.7a-4.7e)

3.6.1.1.

Trykbjælken anbringes på tværs af de bageste øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i traktorens lodrette referenceplan. Der påføres en trykkraft (F), hvor: Denne kraft opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.6.1.2.

Når bagenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde trykkraft, skal kraften opretholdes, indtil taget er deformt, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens bagende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den er væltet. Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres en trykkraft F = 20 M.

3.6.2.   Trykprøvning fortil (figur 4.6-4.8)

3.6.2.1.

Trykbjælken anbringes på tværs af de forreste, øverste konstruktionsdele af førerværnet, således at den frembragte trykkraft forekommer i traktorens lodrette referenceplan. Der påføres en trykkraft F, hvor: Denne kraft opretholdes i 5 sekunder efter, at det ikke længere visuelt kan konstateres, at førerværnet bevæger sig.

3.6.2.2.

Hvis forenden af taget på førerværnet ikke kan modstå den fulde kraft (figur 4.8a og 4.8b), skal kraften vedvare, indtil taget deformeres, så det falder sammen med det plan, som forbinder den øverste del af førerværnet med den del af traktorens forende, som er i stand til at bære traktorens vægt, når den vælter. Derefter fjernes kraften, og trykbjælken anbringes igen over den del af førerværnet, der ville understøtte traktoren, når denne er rullet helt rundt. Derefter påføres en trykkraft F = 20 M.

3.7.   Anden belastningsprøvning i længderetningen

Belastningen påføres i det hjørne, der er længst væk fra påføringspunktet for den første belastning i længderetningen, og i modsatte retning i forhold til denne (figur 4.1 og 4.2).

Belastningen i længderetningen stoppes, når:

3.7.1.

Den af førerværnet optagne energi er lig med eller større end den foreskrevne energitilførsel, EIL2 , hvor:

3.7.2.

Førerværnet trænger ind i frirummet eller efterlader frirummet ubeskyttet (godkendelsesbetingelse i 3.8 nedenfor).

3.8.   Betingelser for godkendelse

For at førerværnet kan godkendes, skal det opfylde betingelser under og efter afslutningen af prøvningen:

3.8.1.

Under prøvningen må ingen del komme ind i frirummet. Ingen del må ramme sædet under prøvningen. Frirummet må heller ikke være uden for førerværnets beskyttelse. Dette betragtes som værende tilfældet, hvis nogen del af det ville være kommet i kontakt med et plant underlag, hvis traktoren var væltet imod den retning, hvorfra prøvningsbelastningen påføres. Ved vurdering heraf forudsættes dimensionerne på dækkene samt sporvidde at være den mindste standardmontering, som angivet af fabrikanten.

3.8.2.

For knækstyrede traktorer formodes de to deles midterplan at være på linje.

3.8.3.

Efter den sidste trykprøvning noteres den blivende deformation af førerværnet. Med dette for øje noteres placeringen af førerværnets vigtigste konstruktionsdele i forhold til sædets indekspunkt før prøvningens begyndelse. Derefter noteres forskydninger af konstruktionsdelene, som er forårsaget af belastningsprøverne, samt højdeændringer af de forreste og bageste konstruktionsdele i førerværnets tag.

3.8.4.

Når den krævede energioptagelse opnås under hver foreskrevet prøvning med vandret belastning, skal kraften være over 0,8 F max .

3.8.5.

Der skal foretages overbelastningsprøvning, såfremt den påførte kraft aftager med mere end 3 % i løbet af de sidste 5 % af den deformation, der opnås, når den påkrævede energi optages af førerværnet (jf. figur 4.14-4.16). Beskrivelse af overbelastningsprøven: 3.8.5.1. en overbelastningsprøvning skal bestå af kontinuerlig vandret belastning i stigningsspring på 5 % af den oprindelige påkrævede energi indtil maksimalt 20 % yderligere energi 3.8.5.2. overbelastningsprøvningen betragtes som bestået, hvis kraften efter optagelse af 5, 10 eller 15 % yderligere energi falder med mindre end 3 % for hvert 5 % stigningsspring, samtidig med at den forbliver højere end 0,8 Fmax , eller hvis kraften efter optagelse af 20 % yderligere energi er højere end 0,8 Fmax 3.8.5.3. yderligere brud eller revner eller indtrængen i eller manglende beskyttelse af frirummet på grund af en elastisk deformation er tilladt under overbelastningsprøvningen. Efter fjernelse af belastningen må førerværnet ikke trænge ind i frirummet, som skal være fuldstændigt beskyttet.

3.8.6.

Den påkrævede kraft skal fastholdes i begge trykprøvninger.

3.8.7.

Der må ikke være nogen fremspringende del eller komponent, der sandsynligvis vil kunne forårsage alvorlig skade i tilfælde af væltning, eller som på grund af den indtrådte deformation kan fastklemme føreren f.eks. om benet eller foden.

3.8.8.

Der må ikke være andre dele, som frembyder alvorlig fare for føreren.

3.9.   Udvidelse til andre traktormodeller

3.9.1.   [Ikke relevant]

3.9.2.   Teknisk udvidelse

Hvis der foretages tekniske ændringer af traktoren, førerværnet eller dettes fastgørelsesmåde på traktoren, kan den prøvestation, som har udført den oprindelige prøvning, i følgende tilfælde udstede en »teknisk udvidelsesrapport«:

3.9.2.1.

Udvidelse af konstruktionsprøvninger til andre traktormodeller Det er ikke nødvendigt at udføre belastnings- og trykprøvning på alle traktormodeller, hvis førerværnet og traktoren opfylder de betingelser, der er omhandlet nedenfor i punkt 3.9.2.1.1-3.9.2.1.5. 3.9.2.1.1. Førerværnet skal være identisk med det prøvede førerværn 3.9.2.1.2. Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %. Grænsen på 5 % gælder også for udvidelser i tilfælde, hvor bælter udskiftes med hjul på den samme traktor. 3.9.2.1.3. Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske. 3.9.2.1.4. Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske. 3.9.2.1.5. Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at frirummet under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion (dette kontrolleres ved at anvende samme reference for frirum som i den oprindelige prøvningsrapport, henholdsvis sædets referencepunkt (SRP) og sædets indekspunkt (SIP)).

3.9.2.2.

Udvidelse af resultaterne af konstruktionsprøvninger til andre modeller af førerværn. Denne fremgangsmåde skal følges, når bestemmelserne i punkt 3.9.2.1 ikke er opfyldt, men må ikke anvendes, når metoden til fastgørelse af førerværnet til traktoren ikke følger samme princip (f.eks. en ophængsanordning i stedet for gummiunderstøtninger) 3.9.2.2.1. Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye frirum forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen). 3.9.2.2.2. Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel eller ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten. Der er fastsat følgende grænser for denne type udvidelser: 3.9.2.2.2.1. Der kan højst godkendes 5 udvidelser uden valideringsprøvning. 3.9.2.2.2.2. Resultaterne af valideringsprøvningen vil blive accepteret med henblik på udvidelse, hvis alle godkendelseskriterierne i dette bilag er opfyldt, og hvis den målte kraft, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den kraft, der blev målt3), da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning, og den deformation, der måles, når det krævede energiniveau er opnået i de forskellige prøvninger med vandret belastning, ikke afviger med mere end ± 7 % fra den deformation, der blev målt, da den krævede energi var opnået i den oprindelige prøvning. 3.9.2.2.2.3. Der kan indgå mere end én ændring af et førerværn i en enkelt udvidelsesrapport, hvis disse udgør forskellige valgmuligheder for det samme førerværn, men der kan kun accepteres én valideringsprøvning i en enkel udvidelsesrapport. De valgmuligheder, der ikke prøves, skal beskrives i et særligt afsnit af udvidelsesrapporten. 3.9.2.2.3. Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.9.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.10.   [Ikke relevant]

3.11.   Førerværns egenskaber i koldt vejr

3.11.1.

Hvis førerværnet hævdes at have egenskaber, der beskytter mod koldskørhed i koldt vejr, skal fabrikanten give nærmere oplysninger, der skal indgå i rapporten.

3.11.2.

Følgende krav og metoder skal sikre styrke og modstand mod koldskørhed ved lave temperaturer. Det foreslås, at følgende mindstekrav til materialer skal være opfyldt ved bedømmelse af førerværnets egnethed ved lave arbejdstemperaturer i de lande, hvor denne yderligere beskyttelse ved drift er nødvendig.

3.11.2.1.

Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.11.2.2.

Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele, skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.11.2.3 nedenfor.

3.11.2.3.

Stålmaterialet til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med en kontrolleret sejhed, som opfylder minimumsbelastningskravene til Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) som vist i tabel 4.1. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003. Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav. Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende belastningsfasthed ved lave temperaturer.

3.11.2.4.

Ved prøvning af belastningsenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 4.1, som materialet tillader.

3.11.2.5.

Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 4.1.

3.11.2.6.

Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

3.11.2.7.

Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i den side med de største mål og må ikke omfatte svejsninger. Tabel 4.1 Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) Prøveemnestørrelse Energi ved Energi ved   – 30 °C – 20 °C mm J J (2) 10 × 10 (1) 11 27,5 10 × 9 10 25 10 × 8 9,5 24 10 × 7,5 (1) 9,5 24 10 × 7 9 22,5 10 × 6,7 8,5 21 10 × 6 8 20 10 × 5 (1) 7,5 19 10 × 4 7 17,5 10 × 3,5 6 15

3.12.   [Ikke relevant]

Figur 4.1

Belastningspåføring fortil og bagtil Styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

(Mål i mm)

Figur 4.1.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 4.1.b

Bageste styrtbøjle

Figur 4.2

Belastningspåføring i længderetningen

Figur 4.3

Eksempler på »W« for styrtsikre førerværn med afrundede konstruktionsdele

Figur 4.3.a

Styrtsikkert førerhus med fire stolper

Tegnforklaring

1— Sædets indekspunkt

2— SIP, midterplan i længderetningen

3— Punktet for den anden belastningspåføring i længderetningen, fortil eller bagtil

4— Punktet for belastningspåføring i længderetningen, bagtil eller fortil

Figur 4.3.b

Styrtsikkert førerhus med to stolper

Tegnforklaring

1— Sædets indekspunkt (SIP)

2— SIP, midterplan i længderetningen

3— Punktet for den anden belastningspåføring i længderetningen, fortil eller bagtil

4— Punktet for belastningspåføring i længderetningen, bagtil eller fortil

Figur 4.4

Påføring af sideværts belastning (set fra siden) styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

Figur 4.4.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 4.4.b

Bageste styrtbøjle

Figur 4.5

Påføring af sideværts belastning (set bagfra)

a)	b)

Figur 4.6

Eksempel på opstilling til trykprøvning

Figur 4.7

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra og bagfra, styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

Figur 4.7.a

Tryk bagtil

Figur 4.7.b

Tryk fortil

Figur 4.7.c

Trykprøvning for bageste styrtbøjle

Figur 4.7.d

Styrtsikkert førerhus

Figur 4.7.e

Bageste styrtbøjle

Figur 4.8

Bjælkens placering ved trykprøvning forfra, når den forreste del ikke kan modstå den fulde trykkraft

Figur 4.8.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 4.8.b

Bageste styrtbøjle

Figur 4.9

Trykkraften påføres med en bjælke, hvis midterpunkt går gennem traktorens lodrette referenceplan (som også er referenceplan for sædet og rattet)

Tilfælde 1	:	Når det styrtsikre førerværn, sæde og rat er stift fastgjort til traktorens karrosseri.
Tilfælde 2	:	Når det styrtsikre førerværn er stift fastgjort til traktorens karrosseri, og sædet og rattet er placeret på en bund (ophængt eller ej), men de IKKE er forbundet til det styrtsikre førerværn.

I disse tilfælde indbefatter det lodrette referenceplan for sædet og rattet normalt også traktorens tyngdepunkt under gennemførelsen af hele belastningsserien.

Figur 4.10

Trykkraften påføres med en bjælke, hvis midterpunkt kun går gennem traktorens lodrette referenceplan.

Der kan defineres et tilfælde 3 og 4, hvor det styrtsikre førerværn er fastgjort til en platform, som er stift fastgjort (tilfælde 3) eller ophængt (tilfælde 4) i forhold til traktorens chassis. Disse valg af samlinger eller sammenkoblinger forårsager forskellige bevægelser i førerhuset og frirummet samt det lodrette referenceplan.

Tabel 4.2

Frirummets mål

Mål	mm	Bemærkninger
A1 A0	100	min.
B1 B0	100	min.
F1 F0	250	min.
F2 F0	250	min.
G1 G0	250	min.
G2 G0	250	min.
H1 H0	250	min.
H2 H0	250	min.
J1 J0	250	min.
J2 J0	250	min.
E1 E0	250	min.
E2 E0	250	min.
D0 E0	300	min.
J0 E0	300	min.
A1 A2	500	min.
B1 B2	500	min.
C1 C2	500	min.
D1 D2	500	min.
I1 I2	500	min.
F0 G0	—	afhængigt af traktoren
G0 G0	—
C0 D0	—
E0 F0	—

Figur 4.11

Frirum

Tegnforklaring

1

—

Sædets indekspunkt

Anmærkning:

Målene fremgår af tabel 4.2 ovenfor.

Figur 4.12

Frirum

Figur 4.12.a

Set fra siden tværsnit i referenceplanet

Figur 4.12.b

Set bagfra eller forfra

Tegnforklaring

1— Sædets indekspunkt

2— Kraft

3— Lodret referenceplan

Figur 4.13

Frirum for traktorer med vendbart sæde og rat, styrtsikkert førerhus og bageste styrtbøjle

Figur 4.13.a

Styrtsikkert førerhus

Figur 4.13.b

Bageste styrtbøjle

Figur 4.14

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning ikke nødvendig

Anmærkninger:

1.	Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'

2.	Overlastningsprøvning ikke nødvendig, fordi Fa ≤ 1,03 F′

Figur 4.15

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning påkrævet

Anmærkninger:

1.	Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'

2.	Overlastningsprøvning nødvendig, fordi Fa > 1,03 F′

3.	Overbelastningsprøvning tilfredsstillende, fordi Fb > 0,97F' og Fb > 0,8F max.

Figur 4.16

Kraft/deformationskurve

Overbelastningsprøvning fortsættes

Anmærkninger:

1.	Fa bestemmes i forhold til 0,95 D'

2.	Overlastningsprøvning nødvendig, fordi Fa > 1,03 F′

3.	Fb < 0,97 F' og derfor er yderligere overbelastning nødvendig

4.	Fb < 0,97 Fb og derfor er yderligere overbelastning nødvendig

5.	Fb < 0,97 Fc og derfor er yderligere overbelastning nødvendig

6.	Resultatet af overbelastningsprøvningen er tilfredsstillende, hvis Fe > 0,8 F max

7.	Manglende opfyldelse på hvert trin, når belastningen falder til under 0,8 F max.

Forklarende bemærkninger til bilag VIII

(1)	Medmindre andet er anført, er kravene og nummereringen i punkt B identiske med teksten og nummereringen i OECD-regulativet om officiel prøvning af førerværn til landbrugs- og skovbrugstraktorer (statisk prøvning), OECD Code 4, 2015-udgaven af juli 2014.

(2)	Brugerne mindes om, at sædets indekspunkt bestemmes i henhold til ISO 5353: 1995, og at det er et fast punkt i forhold til traktoren, der ikke forskydes, når sædet indstilles væk fra midterpositionen. Ved bestemmelse af frirummet skal sædet været placeres i den bageste og øverste stilling.

(3)	Blivende + elastisk deformation målt i det punkt, hvor det krævede energiniveau opnås.

---

(1)  Energikravet ved – 20 °C er 2,5 gange den værdi, der er fastsat for – 30 °C. Andre faktorer har indflydelse på slagenergistyrken, dvs. valseretning, flydespænding, kornorientering og svejsning. Der skal tages hensyn til disse faktorer ved udvælgelse og brug af stål.

(2)  Angiver foretrukne størrelse. Prøveemnestørrelsen må ikke være mindre end den største foretrukne størrelse, som materialet tillader.