17.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1601/2001 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse typer af tovværk og kabler af jern og stål (SWR) med oprindelse i Den Russiske Føderation, Tyrkiet, Thailand og Tjekkiet. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til disse foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Kommissionen havde i august 2001 godtaget et pristilsagn fra en russisk producent (JSC Severstal-Metiz). Denne tilsagnsaftale blev ophævet i oktober 2007 (3), fordi den blev anset for at være ubrugelig på grund af vanskeligheder med den korrekte klassificering af det store antal varetyper, som eksporteres af virksomheden.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 1279/2007 (4) opretholdt Rådet efter en delvis interimsundersøgelse og en udløbsundersøgelse de oprindelige foranstaltninger over for Den Russiske Føderation, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«, og udløbsundersøgelsen vil det følgende blive benævnt »den sidste undersøgelse«. Forordning (EF) nr. 1279/2007 afsluttede også foranstaltningerne vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Tyrkiet og Thailand.

(4)

Der er i øjeblikket (5) også indført foranstaltninger over for SWR fra Ukraine og Folkerepublikken Kina (»Kina«), der blev udvidet til at omfatte importen af SWR afsendt fra Marokko, Moldova og Republikken Korea (»Sydkorea«).

(5)

Den 27. oktober 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«) (6) af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af SWR med oprindelse i Den Russiske Føderation i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Undersøgelsen blev indledt efter en dokumenteret anmodning indgivet af forbindelsesudvalget for European Union Wire Rope Industries (i det følgende benævnt »EWRIS« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, som tegner sig for over 50 % af den samlede EU-produktion af visse typer af tovværk og kabler af jern og stål. Anmodningen blev indgivet med den begrundelse, at der sandsynligvis fortsat ville finde dumping sted og igen blive forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, hvis foranstaltningerne udløb.

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2011 til 30. september 2012 (nuværende undersøgelsesperiode (NUP)). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2009 til udløbet af NUP (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, EU-producenter, importører og brugere, som den havde kendskab til, og ansøgeren og myndighederne i eksportlandet. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen.

(9)

På grund af det potentielt store antal eksporterende producenter i Den Russiske Føderation, som var omfattet af undersøgelsen, fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det oprindelig påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver og i givet fald at udtage en stikprøve, blev eksporterende producenter fra Den Russiske Føderation anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af proceduren og indsende de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen.

(10)

Da kun to eksporterende producenter i Den Russiske Føderation indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig villige til yderligere at samarbejde med Kommissionen, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver af eksporterende producenter.

(11)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter og opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil inden for en frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Den foreløbige stikprøve bestod af fem EU-producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen.

(12)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev de foreslåede virksomheder udtaget til at indgå i den endelige stikprøve, og de berørte parter blev informeret herom. En af de endeligt udtagne virksomheder trak sig imidlertid efterfølgende ud af stikprøven. Kommissionen besluttede derfor kun at lade stikprøven bestå af de fire tilbageværende virksomheder, som stadig blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde (29,3 %) og salg (20,9 %) af samme vare i Unionen.

(13)

Skønt det påtænktes at anvende stikprøver af ikke forretningsmæssigt forbundne importører i indledningsmeddelelsen, var der hverken ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller brugere, der gav sig til kende. Derfor blev der ikke udtaget nogen stikprøve af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(14)

Der blev udsendt spørgeskemaer til de fire EU-producenter i stikprøven, de to eksporterende producenter i Den Russiske Føderation og den forretningsmæssigt forbundne importør.

(15)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter i stikprøven, fra den forretningsmæssigt forbundne importør og fra en eksporterende producent fra Den Russiske Føderation.

(16)

Skønt der kun var to eksporterende producenter fra Den Russiske Føderation, der oprindelig havde givet sig til kende, havde kun én indsendt en spørgeskemabesvarelse og blev anset for at være samarbejdsvillig i forbindelse med undersøgelsen. Den samarbejdsvillige eksporterende producent har et helejet datterselskab, der er baseret i Italien, og som også fremstiller SWR og importerer den pågældende vare fra Den Russiske Føderation. Den anden eksporterende producent indsendte en redegørelse på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen og blev opfordret til at udfylde et spørgeskema, men undlod at gøre det. Den anden eksporterende producent anses derfor ikke for at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade og fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(18)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den sidste undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. tovværk og kabler af jern og stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, med og uden kroge (af erhvervsgrenen ofte betegnet »SWR«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (»den pågældende vare«).

(19)

Denne udløbsundersøgelse bekræftede, at SWR, der fremstilles i Den Russiske Føderation og eksporteres til Unionen, og SWR, der produceres og sælges i Unionen af EU-producenterne, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål og derfor betragtes som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og i bekræftende fald, om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(21)

Som forklaret ovenfor i betragtning 10 var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter i Den Russiske Føderation. Den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for 99 % af eksporten af den pågældende vare fra Den Russiske Føderation til Unionen i NUP. På det grundlag blev det konkluderet, at samarbejdsgraden var høj.

(22)

Da to andre kendte producenter i Den Russiske Føderation ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, måtte konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor baseres på de bedste tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra Eurostat, officielle russiske statistikker og begrænsede oplysninger fra en anden producent.

(23)

Ifølge anmodningen om fornyet undersøgelse fandt eksporten fra Den Russiske Føderation til Unionen tilsyneladende sted til dumpingpriser med en gennemsnitlig margen på 130,8 %. Som nævnt i indledningsmeddelelsen (punkt 4.1) sammenlignede ansøgeren eksportpriserne fra Den Russiske Føderation til Unionen (ab fabrik) med hjemmemarkedspriserne i Den Russiske Føderation.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på det russiske hjemmemarked var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende samlede eksportsalg til Unionen. Hjemmemarkedssalget af samme vare fra den samarbejdsvillige eksporterende producent blev anset for at være repræsentativt.

(25)

Derefter fastlagde Kommissionen, hvilke typer af samme vare, som den eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, der var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, som solgtes til eksport til Unionen.

(26)

Det blev derefter undersøgt, om den samarbejdsvillige eksporterende producents hjemmemarkedssalg var repræsentativt for hver varetype, dvs. om hjemmemarkedssalget af hver varetype udgjorde mindst 5 % af salgsmængden af samme varetype til Unionen. For de varetyper, der blev solgt i repræsentative mængder, undersøgtes det så, om salget havde fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(27)

Undersøgelsen af, hvorvidt hjemmemarkedssalget for hver varetype, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, blev foretaget ved at fastsætte andelen af rentabelt salg til uafhængige kunder af den pågældende varetype. I alle de tilfælde, hvor salget på hjemmemarkedet af den bestemte varetype skete i tilstrækkelig mængde og i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit af alt hjemmemarkedssalg af den varetype i NUP.

(28)

For de resterende varetyper, hvis hjemmemarkedssalg ikke var repræsentativt eller ikke fandt sted i normal handel, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi blev beregnet som produktionsomkostningerne for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus en rimelig procentsats til dækning af salgs-, administrations- og generalomkostninger samt en rimelig fortjenstmargen baseret på faktiske oplysninger vedrørende produktion og salg af samme vare i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum.

(29)

For eksportsalg til EU-markedet fra den samarbejdsvillige russiske eksporterende producent direkte til uafhængige kunder blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(30)

For den eksporttransaktion, hvor eksporten til Unionen skete gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed, blev eksportprisen fastsat på grundlag af prisen for denne forretningsmæssigt forbundne forhandlers første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for at tage hensyn til alle de omkostninger, der påløb mellem importen og videresalget, og til fortjeneste med henblik på at fastsætte en realistisk eksportpris. Da der ikke forelå oplysninger fra uafhængige importører vedrørende niveauet for den fortjeneste, der opnåedes i NUP, blev der anvendt en gennemsnitlig fortjenstmargen på 5 %.

(31)

Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris blev foretaget på grundlag af prisen ab fabrik og i samme handelsled.

(32)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Således blev der indrømmet justeringer for forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, finansielle omkostninger og pakningsomkostninger, provisioner og rabatter, når dette var relevant og velbegrundet.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Denne sammenligning viste, at der fandt dumping sted, som udgjorde 4,7 % for den eksporterende producent.

(34)

I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i NUP, blev sandsynligheden for fortsat dumping i tilfælde af ophævelse af foranstaltningerne også undersøgt. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: mængden af og priserne på dumpingimporten fra Den Russiske Føderation, EU-markedets og andre tredjelandsmarkeders tiltrækningskraft, produktionskapacitet og overkapacitet til eksport i Den Russiske Føderation.

(35)

Ifølge Eurostat voksede importen fra Den Russiske Føderation i den betragtede periode fra 2 005 ton i 2009 til 2 343 ton i NUP svarende til omkring 1 % af EU-forbruget i NUP og i den betragtede periode. Som nævnt ovenfor i betragtning 33 fandt importen fra den samarbejdsvillige eksporterende producent sted til dumpingpriser (4,7 %) på trods af den gældende antidumpingtold.

(36)

Eksporten til Unionen udgjorde 3 % af den samarbejdsvillige producents samlede salg, hvorimod hovedparten af salget (85 %) fandt sted på det russiske hjemmemarked. Hjemmemarkedet voksede med 38 % i den betragtede periode (7) og kan vokse yderligere, hvis Den Russiske Føderations BNP fortsætter med at vokse, jf. prognoser fra offentligt tilgængelige kilder med speciale i økonomiske analyser. Endvidere afslørede oplysninger indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, at den samarbejdsvillige producent ikke producerer alle typer af den pågældende vare, og at dennes konkurrencepres på EU-producenterne derfor er begrænset. Dette er sandsynligvis også tilfældet for de to andre producenter, for hvem der ikke er tilgængelige oplysninger om investeringer i nye maskiner, som f.eks. kunne skabe mulighed for produktion af den pågældende vare med en større diameter. Desuden lader det begrænsede konkurrencepres fra de eksporterende producenter fra Den Russiske Føderation også til at blive bekræftet af tilstedeværelsen af EU-producenter på det russiske marked. Ifølge de officielle russiske toldstatistikker tegnede EU-producenternes eksport af samme vare til Den Russiske Føderation sig for 30 % af al import af samme vare til det russiske marked i NUP, hvilket gør EU-producenterne til den største eksportør på det russiske marked.

(37)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte ansøgeren, at den forventede vækst i BNP i Rusland (på omkring 3 %) er ret beskeden og ikke giver mulighed for yderligere udvikling af det russiske SWR-marked. Følgelig er det russiske marked muligvis ikke i stand til at absorbere yderligere mængder af samme vare. I den forbindelse bemærkes det, at væksten i det russiske BNP i den betragtede periode, dvs. fra 2009 til udgangen af UP, var lavere end den forventede vækst i 2014 og alligevel muliggjorde vækst på SWR-markedet i Rusland med 38 %. Derfor blev argumentet afvist.

(38)

Samme part pegede også på de nye varetyper, som den samarbejdsvillige eksporterende producent for nylig har udviklet (i samarbejde med sit datterselskab, der er hjemmehørende i Unionen), og påstod, at dette bekræfter de investeringer, som denne producent foretog i den betragtede periode. Dette er dog ikke i strid med konklusionen vedrørende den samarbejdsvillige producents manglende evne til at producere alle typer tovværk (især SWR i højprissegmentet). Derfor blev argumentet afvist.

(39)

EU-markedets tiltrækningskraft bør også ses i sammenhæng med de russiske eksporterende producenters overtagelse af en række EU-producenter. Faktisk ejer to russiske producenter på nuværende tidspunkt datterselskaber, der er hjemmehørende i Unionen. Kontrolbesøget hos den samarbejdsvillige eksportørs EU-baserede datterselskab viste, at dets salg hovedsagelig fandt sted på det europæiske marked, og at det dermed forbundne salg mellem den samarbejdsvillige producent og dette datterselskab var begrænset i NUP.

(40)

På grundlag af oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksportør skal det bemærkes, at den russiske eksportmængde af den pågældende vare til tredjelande var fire gange højere end eksportmængden til Unionen i NUP. Den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportpriser til tredjelande var i gennemsnit lavere end dennes hjemmemarkedssalgspris i Den Russiske Føderation, men i gennemsnit på et højere niveau end eksportpriserne til EU-markedet. Dette muliggør en konklusion om, at eksportsalget til tredjelandes markeder er mere attraktivt end salget til EU-markedet. I den sammenhæng bemærkes også de etablerede salgskanaler til markederne i Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG).

(41)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte ansøgeren, at de russiske producenters eksportpriser til tredjelandes markeder faktisk er lavere end eksportpriserne til Unionen. En sammenligning mellem gennemsnitlige eksportpriser til Ukraine og til en række europæiske lande angiveligt baseret på de russiske toldstatistikker blev benyttet. Der blev ikke fremlagt nogen oprindelige oplysninger som dokumentation for sammenligningen. I den forbindelse skal det bemærkes, at den sammenligning af prisforskellen mellem russiske priser ved eksport til Unionen og til tredjelandsmarkeder, der blev foretaget i undersøgelsen, byggede på verificerede spørgeskemaoplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent. En sådan prissammenligning fandt sted ab fabrik under hensyntagen til forskellene mellem varetyper og handelsled. Ansøgerens gennemsnitspriser afspejler ikke kompleksiteten i priskomponenterne og -intervallerne på SWR-markedet på grund af det betydelige antal forskellige varer og forskellige handelsled. Derfor blev argumentet afvist.

(42)

Den samme part hævdede, at niveauet for EU-erhvervsgrenens eksportmængde til Den Russiske Føderation er irrelevant i dette tilfælde, og pegede i stedet på den øgede import fra Folkerepublikken Kina til Den Russiske Føderation og behovet for at tage denne i betragtning i forbindelse med undersøgelsen, da den udgør en konkurrencetrussel mod tilstedeværelsen af russiske producenter på det russiske marked og på SNG-markederne. I den forbindelse er det relevant, at EU-producenterne er ledende eksportører på det russiske marked, da dette bl.a. bekræfter, at de russiske producenter ikke er i stand til at producere alle de typer af SWR, som der er efterspørgsel efter på det russiske marked. For så vidt angår den kinesiske eksport til Den Russiske Føderation, skal det bemærkes, at den voksede sideløbende med den hurtige vækst i efterspørgslen på det russiske marked. Der blev ikke fremlagt oplysninger f.eks. vedrørende niveauerne for de kinesiske eksportpriser til Rusland og SNG-landene eller den undersøgte importerede vares egenskaber for at muliggøre en yderligere analyse. Endelig skal det bemærkes, at ifølge de russiske toldstatistikker forblev de russiske producenter af den pågældende vare ledende på deres SWR-hjemmemarked i NUP, og den samlede import til dette marked tegnede sig kun for omkring 15 % af det russiske SWR-marked. Derfor blev argumentet afvist.

(43)

Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse var produktionskapaciteten for samtlige russiske eksporterende producenter på 115 000 ton. I løbet af undersøgelsen revurderede ansøgeren den russiske produktionskapacitet til at være på mellem 220 000 og 250 000 ton, hvilket imidlertid ikke blev dokumenteret. På grundlag af de efterprøvede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksportør, oplysninger fra en anden kendt producent og oplysningerne i anmodningen om den tredje producent blev samtlige russiske producenters produktionskapacitet i forbindelse med den pågældende vare fastsat til at være på omkring 158 000 ton. I den forbindelse skal det bemærkes, at den samarbejdsvillige producents produktionskapacitet undergik strukturelle tilpasninger i den betragtede periode, som førte til, at en produktionsworkshop blev lukket.

(44)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en part, at visse maskiner fra den lukkede produktionsworkshop blev overført til et andet af den samarbejdsvillige producents produktionssteder. Denne påstand blev imidlertid ikke dokumenteret. I den forbindelse bekræftes det, at de beviser, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, bekræfter, at den samarbejdsvillige producent undergik strukturelle tilpasninger i den betragtede periode, som bl.a. omfattede skrotning af nogle maskiner på alle tre produktionssteder og nedlæggelse af en produktionsworkshop. Samtidig kan det ikke udelukkes, at visse maskiner fra den lukkede produktionsworkshop blev overført til de øvrige. Under alle omstændigheder ændrer dette ikke beregningen af denne producents produktionskapacitet og produktionskapaciteten i Rusland som helhed, som parten ikke anfægtede. Derfor blev argumentet afvist.

(45)

Med hensyn til spørgsmålet om kapacitetsudnyttelse og overkapacitet blev det ud fra oplysningerne fra to producenter, da der ikke forelå præcise oplysninger om den tredje producents kapacitetsudnyttelse, antaget, at dennes kapacitetsudnyttelse lå på niveau med de to andre producenters, nemlig på 90 % i NUP. I betragtning af ovenstående blev det konkluderet, at den samlede overkapacitet i Den Russiske Føderation var i størrelsesordenen 17 000 ton. Dette svarede til omkring 8 % af EU-forbruget i NUP.

(46)

I betragtning af konklusionerne om, at eksporten fra Den Russiske Føderation stadig dumpes i NUP, er der en sandsynlighed for fortsat dumping på EU-markedet, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves.

(47)

Følgende punkter bør imidlertid fremhæves: For det første er der kun begrænset overkapacitet i Den Russiske Føderation, som kan absorberes af den hurtigt voksende efterspørgsel på hjemmemarkedet. For det andet har de russiske producenter ikke kapacitet til at levere alle typer af tovværk, og derfor er deres konkurrencepres på EU-markedet begrænset. For det tredje har to af de tre kendte eksporterende producenter helejede datterselskaber i Unionen, som producerer samme vare. Ud fra oplysninger modtaget fra den samarbejdsvillige eksporterende producents datterselskab fremgår det, at samme vare produceret af datterselskabet hovedsagelig sælges på EU-markedet, hvorimod den eksporterende producent producerer og sælger samme vare hovedsagelig til det russiske marked. Desuden har de russiske eksporterende producenter stærke handelsforbindelser til tredjelandes markeder, navnlig SNG-markederne, som er mere attraktive for russiske eksportører, fordi priserne til disse markeder i gennemsnit er højere end priserne til Unionen. På dette grundlag blev det konkluderet, at importen af den pågældende vare fra Den Russiske Føderation sandsynligvis ikke vokser betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(48)

I NUP blev SWR fremstillet af over 30 EU-producenter. Disse producenters produktion (fastsat på grundlag af oplysninger indsamlet hos de samarbejdsvillige producenter og for de øvrige EU-producenters vedkommende fastsat på grundlag oplysninger i klagen) anses derfor for at udgøre EU-produktionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(49)

Som forklaret i betragtning 12 blev der på grund af det store antal EU-producenter udtaget en stikprøve. Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:

(50)

EU-forbruget voksede med 8 % fra 195 426 ton til 211 380 ton mellem 2009 og NUP.

(51)

Ifølge oplysninger fra Eurostat er importmængden af den pågældende vare med oprindelse i Den Russiske Føderation vokset fra 2 005 ton til 2 343 ton mellem 2009 og NUP. Trods denne vækst er disse mængder lavere end importen fra Den Russiske Føderation i den sidste undersøgelse, hvor importen var på 2 908 ton for 2005 og 3 323 ton for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006 (sidste NUP). Endvidere udviser importen fra Rusland siden udgangen af undersøgelsesperioden en faldende tendens (– 20 %).

(52)

Den russiske imports markedsandel var på 1,03 % i 2009 og på 1,11 % i NUP.

(53)

Med hensyn til importpriserne voksede de støt med 12 % i den betragtede periode.

(54)

Der blev konstateret prisunderbud ved at anvende eksportpriserne fra den samarbejdsvillige russiske producent uden antidumpingtold, og det viste sig at ligge på mellem 54,7 % og 69,0 % afhængigt af varetyper med en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 63,4 %. I betragtning af de små importmængder fra Den Russiske Føderation og de talrige forskellige typer af SWR, der findes, kunne prisunderbuddet imidlertid kun fastsættes på grundlag af meget få identiske varetyper med små mængder (19,9 ton). Underbudsmargenen kan derfor kun betragtes som vejledende.

(55)

Importen fra andre lande end Den Russiske Føderation voksede med 10,6 % i den betragtede periode, hvilket er mere end stigningen i forbruget på EU-markedet (+ 8 %). Til trods for Unionens øgede markedsandel til andre lande end Den Russiske Føderation kan de respektive markedsandele betragtes som værende stabile.

(56)

De vigtigste eksportlande i NUP var Sydkorea med en markedsandel på 16 % efterfulgt af Kina (1,78 %), Thailand med en markedsandel på omkring 1,65 % og Den Russiske Føderation (se ovenfor, med en markedsandel på 1,11 %), mens EU-erhvervsgrenens markedsandel lå tæt på 60 %.

(57)

De samlede gennemsnitlige importpriser for samme vare fra andre lande forblev stabile og uændrede i den betragtede periode og underbød EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt 57 %.

(58)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(59)

I betragtning af, at der blev anvendt stikprøveudtagning, for så vidt angår EU-erhvervsgrenen, blev skadens omfang vurderet ud fra oplysninger indsamlet på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen (makroøkonomiske elementer som defineret i betragtning 49) og ud fra oplysninger indsamlet på niveauet for de stikprøveudtagne EU-producenter (mikroøkonomiske elementer som defineret i betragtning 49).

(60)

EU-erhvervsgrenens produktion voksede med 6 % mellem 2009 og NUP, dvs. fra 214 475 ton til 228 368 ton. I en situation med voksende forbrug (+ 8 %), som nævnt i betragtning 52, øgede EU-erhvervsgrenen sin produktionsmængde med 6 %.

(61)

Væksten i EU-forbruget (+ 8 %) udløste også en vækst i EU-erhvervsgrenens produktion med 6 %.

(62)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet voksede med 7 % mellem 2009 og NUP.

(63)

Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel relativt stabilt i den betragtede periode, dvs. på 60 % i 2009 og på 59 % i NUP.

(64)

Mellem 2009 og NUP, hvor EU-forbruget voksede med 8 %, voksede EU-erhvervsgrenens salgsmængde også med 7 %. EU-erhvervsgrenens markedsandel kan derfor betragtes som værende stabil, skønt den tabte en smule markedsandel, hvorimod importen fra Den Russiske Føderation kun voksede lidt.

(65)

EU-producenterne i stikprøven udviste en vækst på 5 % i den betragtede periode, mens ansøgerens beregning af den samlede EU-erhvervsgrens beskæftigelsesniveau er forskellig og viser en negativ tendens i form af et fald på 6 % mellem 2009 og NUP.

(66)

Med hensyn til indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargeners størrelse (4,7 %), kan denne indvirkning ikke anses for at være betydelig i betragtning af den lille samlede importmængde fra Den Russiske Føderation og den relativt lave dumpingmargen.

(67)

EU-erhvervsgrenens slutlagre faldt mellem 2009 og NUP.

(68)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser voksede med 8 % mellem 2009 og NUP. Denne prisudvikling hænger sammen med, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at vælte stigningen i produktionsomkostningerne (på 8 %) over på brugerne. Den hænger også sammen med EU-erhvervsgrenens gradvise omlægning i retning af SWR med en større diameter og større fokus på tovværk til særlig brug.

(69)

Mellem 2009 og NUP steg gennemsnitslønnen pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) med 20 % i den betragtede periode. Efter omstruktureringen af visse stikprøveudtagne virksomheder voksede antallet af ansatte funktionærer i forhold til arbejdere i den betragtede periode, hvilket afspejles i den øgede gennemsnitlige lønomkostning pr. ansat.

(70)

EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrkes produktivitet målt som resultat pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) ansat pr. år var flygtig i den betragtede periode, da den faldt i 2010, inden den voksede igen i 2011 og i NUP.

(71)

Investeringerne i SWR voksede med 271 % i den betragtede periode, var betydelige og beløb sig til næsten 16 mio. EUR i NUP. Producenterne i stikprøven havde ikke svært ved at rejse kapital i den betragtede periode. Endvidere kunne en stor del af investeringerne finansieres gennem egengenererede pengestrømme.

(72)

Det lykkedes producenterne i stikprøven at opnå fortjenester i hele den betragtede periode. Fortjenesten fra 2009 til NUP lå — trods faldet i forhold til 2009 — et godt stykke over målfortjenesten på 5 % i den oprindelige undersøgelse.

(73)

Investeringsafkastet udtrykt som den samlede fortjeneste ved SWR-aktivitet i procent af den bogførte nettoværdi af de aktiver, der direkte og indirekte er knyttet til fremstillingen af SWR, fulgte i det store hele ovennævnte rentabilitetstendens i hele den betragtede periode. Trods faldet er denne indikator fortsat meget høj.

(74)

Likviditetssituationen er fortsat generelt meget positiv, trods en vis forværring mellem 2009 og NUP: den følger i et vist omfang rentabilitetstendenserne i hele den betragtede periode.

(75)

De fleste indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenen tilpassede sit produktionsudstyr for bedre at tage højde for det nye økonomiske miljø og være i stand til at udnytte mulighederne på EU-markedet og ikke-EU-markeder i segmenter, hvor der kan opnås høje margener. Forbedringen i EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2001 viser, at foranstaltningerne er effektive, og at EU-erhvervsgrenen kom sig efter virkningerne af tidligere tiders dumpingpraksis.

(76)

I den betragtede periode lykkedes det EU-erhvervsgrenen mere eller mindre at bevare sin markedsandel, priserne voksede med 8 %, lagerbeholdningerne forblev på et fornuftigt niveau, mens produktionsmængden og forbruget voksede. EU-erhvervsgrenen var rentabel i hele den betragtede periode, selv om fortjenesten var på et lavere niveau i NUP end i 2009. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den betragtede periode.

(77)

Det blev også undersøgt, om der var sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Det vurderes, at det ikke er tilfældet, af de årsager, som er forklaret nedenfor.

(78)

Som nævnt i betragtning 54 blev det konstateret, at importpriserne fra den Russiske Føderation underbød EU-priserne. Men i betragtning af de lave mængder af tilsvarende varetyper kan den nuværende underbudsmargen kun betragtes som vejledende.

(79)

Som forklaret i betragtning 51 var importmængden af den pågældende vare med oprindelse i Den Russiske Føderation 2 005 ton i 2009 og 2 343 ton i NUP, og den tegner sig for en markedsandel på henholdsvis 1,03 % og 1,11 %.

(80)

Som forklaret i betragtning 43 og 45 skønnes den samlede russiske kapacitet at være på omkring 158 000 ton, hvorimod den i forbindelse med den sidste undersøgelse blev skønnet til at være på omkring niveauet for det samlede EU-forbrug, nemlig på 220 000 ton. Desuden synes overkapaciteten i øjeblikket at være begrænset.

(81)

I den sidste undersøgelse blev det russiske marked vurderet til ikke at være i stand til at absorbere forsyningsniveauet. Som forklaret i betragtning 36 oplevede hjemmemarkedsforbruget af SWR i Rusland en betydelig vækst på 38 % i den betragtede periode. Desuden forudsiger offentligt tilgængelige økonomiske prognoser en stærk vækst i BNP i Den Russiske Føderation i de kommende år. Overkapaciteten i Rusland, jf. betragtning 45, absorberes derfor sandsynligvis af det stærkt voksende russiske marked, fordi de russiske priser er omkring 11 % højere end priserne ved eksport til EU. Desuden er de russiske eksportpriser til andre markeder, især SNG-landene, i gennemsnit 5,6 % højere end priserne ved eksport til EU. Det er derfor ikke sandsynligt, at betydelige mængder enten af overkapacitet eller af deres nuværende salg på det gunstigere hjemmemarked og/eller på markeder i SNG-lande vil blive omdirigeret til EU-markedet.

(82)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen med oprindelse i den Russiske Føderation efter al sandsynlighed ikke ville føre til fornyet væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen som helhed.

(83)

På baggrund af ovenstående bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af SWR fra Den Russiske Føderation ophæves og denne procedure afsluttes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.

(84)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger ophæves, for så vidt angår importen med oprindelse i Den Russiske Føderation. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger fra en interesseret part, som også anmodede om og blev indrømmet en høring under overværelse af høringskonsulenten —