EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0187

2013/187/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 18. april 2013 om ændring af beslutning 2005/1/EF om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Tjekkiet for så vidt angår formlerne for de godkendte metoder og præsentationen af sådanne svinekroppe (meddelt under nummer C(2013) 2037)

EUT L 111 af 23.4.2013, p. 103–106 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2013/187/oj

23.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 111/103


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 18. april 2013

om ændring af beslutning 2005/1/EF om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Tjekkiet for så vidt angår formlerne for de godkendte metoder og præsentationen af sådanne svinekroppe

(meddelt under nummer C(2013) 2037)

(Kun den tjekkiske udgave er autentisk)

(2013/187/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra m), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Brugen af seks metoder til klassificering af svinekroppe i Tjekkiet blev godkendt ved Kommissionens beslutning 2005/1/EF (2).

(2)

Som følge af ændringer i svinebestanden i Tjekkiet kan der forventes et større indhold af magert kød i den nuværende bestand af slagtesvin. Formlerne for godkendte metoder bør derfor ajourføres.

(3)

Tjekkiet har anmodet Kommissionen om at godkende, at de formler, der anvendes til klassificering af svinekroppe i Tjekkiet, erstattes og har i forbindelse hermed fremlagt en detaljeret beskrivelse af dissektionsforsøgene og angivet de principper, som disse formler baseres på, resultaterne af dissektionsforsøgene og de ligninger, der er anvendt til at vurdere procentindholdet af magert kød, i den protokol, som er udfærdiget i artikel 23, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for kvæg-, svine- og fårekroppe og for indberetning af priser (3).

(4)

En gennemgang af anmodningen har vist, at betingelserne for godkendelse af ovennævnte nye formler er opfyldt. Disse formler bør derfor godkendes i Tjekkiet.

(5)

Tjekkiet har anmodet Kommissionen om at godkende en præsentation af svinekroppe, der adskiller sig fra den standardpræsentation, som er fastlagt i punkt B.III, første afsnit, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(6)

I henhold til punkt B.III, andet afsnit, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 kan Kommissionen godkende, at medlemsstaterne anvender en præsentation af svinekroppe, der adskiller sig fra den standardpræsentation, som er fastsat i nævnte punkts første afsnit, hvis den normale handelspraksis på deres område adskiller sig fra standardpræsentationen. Tjekkiet fremførte i sin anmodning, at det på tjekkisk område er handelspraksis, at slagtekroppe kan præsenteres uden ører og med flomme. Disse præsentationer, der adskiller sig fra standardpræsentationen, bør derfor godkendes i Tjekkiet.

(7)

For at kunne fastlægge prisnoteringer for svinekroppe på et sammenligneligt grundlag bør der tages hensyn til denne forskellige præsentation ved at justere den i sådanne tilfælde registrerede vægt i forhold til vægten af standardpræsentationen.

(8)

Beslutning 2005/1/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Ændringer af apparater og klassificeringsmetoder bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen.

(10)

Under hensyn til de tekniske omstændigheder i forbindelse med indførelsen af nye formler og nye ligninger bør formlerne for de godkendte metoder til klassificering af svinekroppe, der godkendes ved denne afgørelse, anvendes fra den 1. juli 2013.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2005/1/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 3, affattes således:

»Hvad angår apparatet »Ultra FOM 300« og »Ultra-sound IS-D-05« skal det efter afslutningen af målingen være muligt på slagtekroppen at kontrollere, at apparatet har målt værdierne P2 på det sted, der er fastsat i bilaget, del 4, punkt 3, og del 5, punkt 3. Målestedet skal derfor afmærkes, samtidig med at målingen foretages.«

2)

Artikel 1a affattes således:

»Artikel 1a

Uanset den standardpræsentation, der er fastsat i afsnit B.III, stk. 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007, kan svinekroppe i Tjekkiet præsenteres:

a)

uden ører, der skal fjernes, før svinekroppen vejes og klassificeres. I tilfælde af en sådan præsentation skal den registrerede vægt af den varme slagtekrop justeres efter følgende formel:

Formula og

b)

uden at flommen er fjernet, før de vejes og klassificeres. I tilfælde af en sådan præsentation skal den registrerede vægt af den varme slagtekrop justeres efter følgende formel:

Formula og

c)

med flommen og uden ører, der skal fjernes, før svinekroppen vejes og klassificeres. I tilfælde af en sådan præsentation skal den registrerede vægt af den varme slagtekrop justeres efter følgende formel:

Formula

3)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Ændringer af godkendte apparater og klassificeringsmetoder bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen.«

4)

Bilaget ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra den 1. juli 2013.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Tjekkiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2013.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 1 af 4.1.2005, s. 8.

(3)  EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3.


BILAG

Bilaget til beslutning 2005/1/EF ændres således:

1)

I del 1 (Zwei-Punkte-Messverfahren (ZP) affattes punkt 2 således:

»2.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

ŷ

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

S

det synlige spæklags tykkelse målt med en skydelære (inklusive svær) i kroppens flækningslinje i mm på det tyndeste sted over lændemusklen (M. glutaeus medius)

M

den synlige lændemuskels tykkelse målt med en skydelære i kroppens flækningslinje i mm, som korteste afstand mellem den forreste (craniale) del af M. glutaeus medius og den øverste (dorsale) del af rygmarvskanalen.

Formlen gælder for kroppe på mellem 60 og 120 kg.«

2)

I del 2 (Fat-O-Meater (FOM)) affattes punkt 3 således:

»3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

ŷ

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

S

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 6,5 cm fra svinekroppens midterlinje mellem andet- og tredjebageste ribben

M

musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som S.

Formlen gælder for kroppe på mellem 60 og 120 kg.«

3)

I del 3 (Hennessy Grading Probe (HGP 4)) affattes punkt 3 således:

»3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

ŷ

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

S

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 7 centimeter fra svinekroppens midterlinje mellem tredje- og fjerdebageste ribben

M

musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som S.

Formlen gælder for kroppe på mellem 60 og 120 kg.«

4)

I del 4 (Ultra-FOM 300) affattes punkt 3 således:

»3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

ŷ

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

S

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 7 cm fra svinekroppens midterlinje mellem andet- og tredjebageste ribben (såkaldt »P2-måling«)

M

musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som S.

Formlen gælder for kroppe på mellem 60 og 120 kg.«

5)

I del 5 (Ultra-sound IS-D-05) affattes punkt 3 således:

»3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

ŷ

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

S

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 7 cm fra svinekroppens midterlinje mellem andet- og tredjebageste ribben (såkaldt »P2-måling«)

M

musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som S.

Formlen gælder for kroppe på mellem 60 og 120 kg.«

6)

I del 6 (Needle IS-D-15) affattes punkt 3 således:

»3.

Svinekroppens indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Formula

hvor:

ŷ

det beregnede indhold af magert kød i svinekroppen i procent

S

spæklagets tykkelse (inklusive svær) i mm, målt 7,5 cm fra svinekroppens midterlinje mellem andet- og tredjebageste ribben

M

musklens tykkelse i mm, målt på samme tid og samme sted som S.

Formlen gælder for kroppe på mellem 60 og 120 kg.«


Top