19.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/33

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 21. december 2011 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) ("indledningsmeddelelsen") om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("det pågældende land" eller "Kina").

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 7. november 2011 af Eurofer ("klageren"), der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 70 %, af den samlede produktion i Unionen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der var tale om dumping af den nævnte vare, og at dette forvoldte væsentlig skade, hvilket blev betragtet som en tilstrækkelig begrundelse for indledning af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klagerne, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. Kommissionen underrettede også producenter i Canada og Den Sydafrikanske Republik ("Sydafrika"), da det i indledningsmeddelelsen blev påtænkt at anvende disse lande som referencelande. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

På grund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter, EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen at fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011.

(5)

Hvad angår EU-producenterne, meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af seks virksomheder, om hvem Kommissionen vidste, at de producerede samme vare, som blev udvalgt ud fra deres salgs- og produktionsmængde, størrelse og geografiske placering i Unionen. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for 46 % af EU-produktionen og 38 % af EU-salget. Interesserede parter blev i indledningsmeddelelsen også opfordret til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve. En af EU-producenterne meddelte, at virksomheden ikke ønskede at indgå i stikprøven og blev derfor erstattet i stikprøven af den næststørste producent.

(6)

I alt 26 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter i Kina indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af oplysningerne fra de eksporterende producenter udtog Kommissionen indledningsvis en stikprøve bestående af de tre eksporterende producenter med den største eksportmængde til Unionen. En af de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, havde ikke fremlagt nøjagtige eksportdata og blev derfor udelukket fra stikprøven. To andre eksporterende producenter, der derefter blev udtaget til stikprøven, ophørte med at samarbejde. Kommissionen besluttede sig endelig for at begrænse stikprøven til de to eksporterende producenter, der oprindeligt var blevet udtaget til at udgøre en del af stikprøven og havde de største eksportmængder til Unionen. Deres eksportmængder tegnede sig for mere end 30 % af den samlede eksport fra alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina.

(7)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt, til de kinesiske myndigheder og til alle andre kinesiske eksporterende producenter, der havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Tre kinesiske eksporterende producenter, hvoraf én indgik i stikprøven, anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling. En af disse eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, trak efterfølgende sin anmodning tilbage. Den anden eksporterende producent i stikprøven anmodede udelukkende om individuel behandling.

(8)

Fire ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grund af det begrænsede antal samarbejdsvillige importører blev det derfor konkluderet, at stikprøveudtagning ikke længere var nødvendig.

(9)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de to eksporterende producenter i Kina, som indgik i stikprøven, 14 andre eksporterende producenter i Kina, der anmodede om spørgeskemaer, fire producenter i Canada, tre producenter i Sydafrika, fem producenter i Republikken Korea ("Sydkorea"), fem producenter i Den Føderative Republik Brasilien ("Brasilien") – disse lande var kandidater til at blive valgt som referencelande – de seks EU-producenter i stikprøven, de fire samarbejdsvillige EU-importører og til de kendte brugere.

(10)

Der blev modtaget besvarelser fra ni eksporterende producenter og forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, en producent i Canada og en producent i et andet muligt referenceland, nemlig Sydkorea. Desuden besvarede de seks EU-producenter i stikprøven, to ikke forretningsmæssigt forbundne importører og ti brugere spørgeskemaet.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(12)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Undersøgelsen af udviklingstendenser, som var relevante for vurderingen af skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2008 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

(13)

Den pågældende vare er visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, dvs. fladvalsede produkter af ulegeret og legeret stål (ikke rustfrit stål), der er malet, lakeret eller overtrukket med plast på mindst én side, eksklusive såkaldte "sandwichpaneler" af den art, der anvendes til bygninger og består af to ydre metalplader med en stabiliserende kerne af isoleringsmateriale mellem dem, og undtagen varer med afsluttende overfladebehandling med zinkstøv (en zinkholdig maling med et indhold af zink på 70 vægtprocent eller derover) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7210 70 80, ex 7212 40 80, ex 7225 99 00 og ex 7226 99 70 ("den pågældende vare").

(14)

Stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, anvendes primært i byggesektoren, også til videre forarbejdning af forskellige produkter, der anvendes i byggeriet (sandwichpaneler, tagbeklædning, vægbeklædning mv.). Andre anvendelsesområder omfatter husholdningsapparater (hvidevarer og brunvarer) eller udstyr til byggesektoren (døre, radiatorer, belysning osv.).

(15)

Undersøgelsen viste, at stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, som fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, som importeres til Unionen fra Kina, samt stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, der fremstilles og sælges i referencelandet Canada, har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(16)

En række interesserede parter påstod, at varerne fra Kina ikke kunne sammenlignes med de varer, der sælges af EU-erhvervsgrenen, fordi førstnævnte sælges på et anderledes marked og i et andet prissegment og til andre anvendelsesformål som f.eks. udendørs byggeri, hvorimod den overvejende del af EU-erhvervsgrenens varer er varer af høj kvalitet, der udelukkende anvendes i nichen for husholdningsapparater.

(17)

Undersøgelsen viste, at selv om EU-producenterne ganske rigtigt solgte en del af deres produktion til markedssegmenter som husholdningsapparater, blev de samme varer også solgt til industrien for byggematerialer, som angiveligt er det vigtigste markedssegment for den kinesiske eksport. Desuden blev det konstateret, at prisniveauet for disse sektorer i vidt omfang var sammenligneligt for samme varetype, der solgtes til forskellige brugere.

(18)

Det skal bemærkes, at da den pågældende vare i vidt omfang er standardiseret, har den i vidt omfang de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber som den samme vare uanset de endelige anvendelsesformål. Påstanden afvises derfor foreløbig.

(19)

Der blev modtaget adskillige anmodninger om udelukkelse af visse varetyper fra brugere, kinesiske eksportører og EU-producenter. De varetyper, der iflg. anmodningerne skulle udelukkes, var f.eks. stål belagt med krom eller tin, stålplader malet med uorganisk zinksilikatmaling eller med andre materialer end organiske materialer.

(20)

Der er dog endnu ikke truffet konklusioner herom, da nogle af disse anmodninger ikke er tilstrækkeligt dokumenterede til at træffe en velbegrundet afgørelse. Det blev derfor besluttet at foretage en yderligere undersøgelse af disse påstande.

(21)

I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import med oprindelse i Kina beregnes i overensstemmelse med stk. 1-6 i nævnte artikel for producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(22)

Tre eksporterende producenter fra Kina anmodede, jf. betragtning 8, om markedsøkonomisk behandling og udfyldte rettidigt den pågældende ansøgningsformular; en af de eksporterende producenter trak efterfølgende sin anmodning tilbage.

(23)

Hvad angår de resterende to samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, som havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, blev det som følge af en dom afsagt af Domstolen den 2. februar 2012 (3) besluttet at undersøge anmodningerne fra både den eksporterende producent, der indgik i stikprøven (Zhangjiagang Panhua Steel Strip Co. Ltd og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder), og den eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven (Union Steel China og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed). Kommissionen indhentede alle oplysninger, som den fandt nødvendige, og efterprøvede oplysningerne i ansøgningen om markedsøkonomisk behandling hos de pågældende virksomheder.

(24)

Det blev konkluderet, at ingen af de to samarbejdsvillige grupper af eksporterende producenter i Kina opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling, idet omkostningerne til det vigtigste råmateriale, varmvalsede coils af stål, er væsentligt fordrejede som følge af statslig indgriben på stålmarkedet i Kina og ikke afspejler markedsværdierne, som foreskrevet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), første led.

(25)

Den kinesiske stats indgriben i stålsektoren er dokumenteret ved, at hovedparten af de største stålproducenter i Kina er statsejede, og den installerede kapacitet og produktion påvirkes af forskellige femårsindustriplaner, navnlig den nuværende 12. femårsplan (2011-2015) for jern- og stålsektoren.

(26)

Staten udøver desuden væsentlig kontrol over råvaremarkedet. Koks (som sammen med jernmalm er de vigtigste råvarer til produktion af stål) er underlagt mængderestriktioner for eksport og en eksportafgift på 40 %. Det kan således konkluderes, at det kinesiske stålmarked er fordrejet på grund af væsentlig statslig indgriben.

(27)

Denne fordrejning afspejles i den pris, som de undersøgte virksomheder skulle betale for varmvalsede coils af stål i UP. Det konstateredes, at disse priser var betydeligt lavere end de internationale priser. Det kan derfor konkluderes, at produktionen af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, har fordel af unormale priser på varmvalsede coils af stål som følge af statslig indgriben, hvilket fordrejer priserne på stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, i Kina. Denne fordrejning udgør en væsentlig omkostningsfordel for de kinesiske eksporterende producenter, da omkostningerne til den vigtigste råvare, varmvalsede coils af stål, udgør ca. 80 % af produktionsomkostningerne. Det konkluderes derfor, at kriterium 1 ikke er opfyldt.

(28)

Udover den generelle situation, som er beskrevet ovenfor, opfyldte en eksporterende producent heller ikke kriterium 2 som følge af væsentlige mangler i regnskaberne hos tre af producentens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i samme gruppe.

(29)

Kommissionen underrettede officielt de pågældende virksomheder i Kina, de kinesiske myndigheder og klageren om resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. De fik endvidere lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(30)

Der blev modtaget skriftlige bemærkninger fra klageren, en kinesisk eksporterende producent og de kinesiske myndigheder. Klageren var enig i resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. Den kinesiske eksporterende producent satte hovedsagelig spørgsmålstegn ved, om de priser, som de undersøgte virksomheder skulle betale for varmvalsede coils af stål, var væsentligt lavere end de internationale priser, men fremlagde ingen oplysninger til støtte for påstanden. Oplysninger fra Eurostat, som bekræftes af andre tilgængelige statistikker (4), viser imidlertid klart, at disse priser var betydeligt lavere end internationale priser, når man sammenligner med priser i Europa, Nordamerika, Sydamerika og Japan, og påstanden afvises derfor.

(31)

De kinesiske myndigheder påstod, at tilstedeværelsen af en eventuel fordrejning i hele sektoren af prisen for råvaren, varmvalsede coils af stål, ikke automatisk udelukkede overholdelse af kriterium 1, som foreskriver en afgørelse på virksomhedsniveau. Som det fremgår af betragtning 27, afspejles fordrejningen i prisen på den vigtigste råvare i den pris, som de undersøgte virksomheder betaler. For det første blev denne kendsgerning ikke anfægtet af parterne, og for det andet blev undersøgelsen i forbindelse med markedsøkonomisk behandling foretaget på virksomhedsniveau, og konklusionerne er ikke begrænset til generelle horisontale anliggender. Påstanden blev derfor afvist.

(32)

De kinesiske myndigheder påstod derudover, at femårsplanerne er ikke bindende retningslinjer uden retskraft i Kina. Uanset disse planers egentlige retlige status, kan det, jf. betragtning 25, ikke benægtes, at de kinesiske myndigheders indgriben gennem disse planer har en væsentlig indvirkning på den installerede stålkapacitet og stålproduktion. Påstanden blev derfor afvist.

(33)

Det blev også påstået, at Kommissionens behandling af anmodningerne om markedsøkonomisk behandling ikke var i overensstemmelse med domstolens dom af 2. februar 2012 (5) ("Brosmann-dommen") og af 19. juli 2012 (6) ("Zhejiang Xinan Chemical-dommen"). Hvad angår denne påstand, skal det bemærkes, at proceduren blev gennemført i overensstemmelse med Brosmann-dommen, således som de kinesiske myndigheder også selv anerkendte det i deres bemærkninger. Zhejiang-dommen behandlede desuden statens indgriben i virksomhedernes beslutninger. Den vigtigste begrundelse for ikke at indrømme markedsøkonomisk behandling i denne sag var dog, at prisen for den vigtigste råvare ikke afspejler markedsværdierne. Påstanden blev derfor foreløbig afvist.

(34)

Det blev desuden påstået, at da den sideløbende antisubsidieundersøgelse vedrørende den pågældende vare også behandlede spørgsmålet om fordrejninger af råvarer, bør Kommissionen tage hensyn til oplysninger indhentet om dette spørgsmål i nævnte sideløbende undersøgelse. Det skal i forbindelse med denne påstand bemærkes, at det i den nuværende antidumpingprocedure i forbindelse med undersøgelsen angående markedsøkonomisk behandling blev undersøgt, om omkostningerne til den vigtigste råvare afspejler markedsværdierne. Konklusionen om, at produktionen af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, i Kina har fordel af unormal prisfastsætning på varmvalsede coils af stål, jf. betragtning 27, er derfor ganske begrundet i den henseende og foregriber på ingen måde de eventuelle konklusioner i antisubsidieundersøgelsen eller omvendt. De konklusioner, der måtte træffes i antisubsidieundersøgelserne, har ingen sammenhæng med undersøgelsen forud for markedsøkonomisk behandling. Påstanden blev derfor foreløbig afvist.

(35)

De kinesiske myndigheder påstod endvidere, at Kommissionen ikke fremlagde konklusionerne om markedsøkonomisk behandling for dem. Dette er dog ikke korrekt, da Kommissionens tjenestegrene ved en verbalnote den 12. juli 2012 forelagde dokumentet med fremlæggelsen af resultaterne vedrørende markedsøkonomisk behandling for den kinesiske mission.

(36)

Endelig blev det også påstået, at Kommissionen anvender data fra producenten i referencelandet, som ikke er blevet verificeret, med henblik på at indføre en midlertidig told. Dette er dog ikke korrekt, idet Kommissionen anvendte data, som den analyserede og fandt pålidelige, hvilket klart fremgår af betragtning 48. Kommissionen måtte anmode producenten i referencelandet Canada om samarbejde, idet producenten i referencelandet Korea ophørte med at samarbejde lige inden det planlagte og aftalte kontrolbesøg, jf. betragtning 45. Kontrolbesøget hos producenten vil derfor finde sted efter den midlertidige fase af undersøgelsen. Det blev også påstået, at producenten i referencelandet Korea ophørte med at samarbejde på grund af beslutningen om markedsøkonomisk behandling. Dette er dog ikke tilfældet, da virksomheden ophørte med at samarbejde den 3. juli og konklusionerne om markedsøkonomisk behandling først blev offentliggjort den 12. juli 2012.

(37)

Ingen af de fremsatte påstande kunne ændre konklusionerne i forbindelse med beslutningen om markedsøkonomisk behandling.

(38)

På baggrund af ovenstående kunne ingen af de to grupper samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, der havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, dokumentere, at de opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(39)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde hvor virksomhederne kan bevise, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(40)

Den eksporterende producent, som indgik i stikprøven og anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, hvis virksomheden ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Den anden eksporterende producent, som indgik i stikprøven, anmodede kun om individuel behandling. På grundlag af de tilgængelige oplysninger blev det foreløbigt fastslået, at disse to eksporterende producenter i Kina opfyldte alle kriterierne for individuel behandling.

(41)

Seks samarbejdsvillige eksporterende producenter indgav anmodninger om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3, hvoraf kun én anmodede om markedsøkonomisk behandling. Det blev foreløbig besluttet at gennemføre en individuel undersøgelse for den eksporterende producent, som havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, nemlig Union Steel China, da det ikke var urimelig byrdefuldt, idet denne eksporterende producent allerede var blevet undersøgt i forbindelse med dennes anmodning om markedsøkonomisk behandling.

(42)

Denne eksporterende producent anmodede om markedsøkonomisk behandling og også om individuel behandling, hvis virksomheden ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Efter gennemgangen af denne anmodning blev det foreløbig besluttet at indrømme Union Steel China individuel behandling, da virksomheden opfyldte kriterierne for individuel behandling.

(43)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(44)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende enten Canada eller Sydafrika som egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(45)

Kommissionen undersøgte, om det var hensigtsmæssigt at anvende andre lande som referenceland, og der blev sendt spørgeskemaer til producenter af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, i Canada og Sydafrika og desuden i Brasilien og Sydkorea. Kun to producenter af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, én i Canada og én i Sydkorea, besvarede spørgeskemaet. Begge lande var tilsyneladende åbne markeder uden importtold og med betydelig import fra adskillige tredjelande. Der var desuden mindst fire andre hjemlige producenter af den pågældende vare i Sydkorea, hvilket giver et godt konkurrenceniveau på hjemmemarkedet. På et sent tidspunkt i undersøgelsen, nemlig den 3. juli 2012 og lige inden Kommissionens kontrolbesøg, ophørte den sydkoreanske producent uden yderligere forklaring med at samarbejde.

(46)

På denne baggrund blev Canada valgt som referenceland. Der er mindst fire andre hjemlige producenter af den pågældende vare i Canada, hvilket giver et godt konkurrenceniveau på hjemmemarkedet. Undersøgelsen påviste ingen grund til at konkludere, at Canada ikke er et egnet land med henblik på fastsættelsen af den normale værdi.

(47)

En række interesserede parter påstod, at omkostningsstrukturen hos en canadisk producent ikke kan sammenlignes med omkostningsstrukturen hos en eksporterende producent i Kina. Der blev dog ikke konstateret væsentlige forskellige i omkostningsstrukturen, hvorfor påstanden blev afvist.

(48)

Oplysningerne i den samarbejdsvillige canadiske producents besvarelse blev analyseret og fundet pålidelige med hensyn til beregning af den normale værdi.

(49)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at Canada er et hensigtsmæssigt og egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(50)

Da den virksomhed, der blev udtaget til at indgå i stikprøven, og den virksomhed, hvis anmodning om en individuel undersøgelse blev godtaget, ikke kunne godtgøre, at de opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling, og da den anden virksomhed, som blev udtaget til at indgå i stikprøven, ikke anmodede om markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi for alle kinesiske eksporterende producenter fastsat på grundlag af oplysningerne fra producenten i referencelandet.

(51)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om salget af samme vare til uafhængige kunder i Canada var repræsentativt. Det blev konkluderet, at den samarbejdsvillige canadiske producents salg af samme vare blev solgt i repræsentative mængder på det canadiske hjemmemarked i forhold til den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og af den eksporterende producent, hvis anmodning om en individuel undersøgelse blev godtaget.

(52)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det fortjenstgivende salg til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Den canadiske producents produktionsomkostninger for UP blev derfor fastlagt.

(53)

For de varetyper, hvor over 80 % af salgsmængden på hjemmemarkedet af den pågældende varetype lå over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på denne type var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi efter varetype beregnet som et vejet gennemsnit af de faktiske hjemmemarkedspriser for alt salg af den pågældende type, uanset om salget var fortjenstgivende eller ej.

(54)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(55)

Hvad angår de varetyper, der ikke var fortjenstgivende, blev den normale værdi beregnet ved hjælp af den canadiske producents produktionsomkostninger plus SA&G og fortjenstmargenen for de varetyper, der er fortjenstgivende.

(56)

For alle de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som blev indrømmet individuel behandling, og hvis eksportsalg til Unionen gik direkte til uafhængige kunder, blev eksportpriserne således fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(57)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer vedrørende transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres med efterprøvede oplysninger.

(58)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenerne for samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi for referencelandet og det vejede gennemsnit af hver enkelt virksomheds eksportpris for den pågældende vare udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(59)

Der blev beregnet et vejet gennemsnit af dumpingmargenerne for de eksporterende producenter i stikprøven for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven. På det grundlag blev den midlertidige dumpingmargen for de eksporterende producenter uden for stikprøven, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til 61,1 %.

(60)

For at beregne den landsdækkende dumpingmargen for ikke samarbejdsvillige eller ukendte eksporterende producenter i Kina blev graden af samarbejdsvilje først beregnet på grundlag af en sammenligning af den eksportmængde til Unionen, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde oplyst, og Eurostats tilsvarende statistikker.

(61)

Da samarbejdsgraden i Kina var på ca. 70 %, blev den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina beregnet på grundlag af den højeste dumpingmargen, der var fastlagt for de eksporterende producenters repræsentative varetyper. På dette grundlag blev det landsdækkende dumpingniveau foreløbigt fastsat til 77,9 % af cif-prisen, Unionens grænse, ufoldet.

(62)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(63)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indhentet fra EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, og de kontrollerede spørgeskemabesvarelser indsendt af EU-producenterne i stikprøven blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion for den betragtede periode.

(64)

I undersøgelsesperioden blev der fremstillet stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, af 22 producenter i Unionen. På det grundlag, som er omtalt i foregående betragtning, blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 3 645 298 ton i UP. De EU-producenter, der tegnede sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og betegnes herefter "EU-erhvervsgrenen".

(65)

I forbindelse med undersøgelsen blev det konkluderet, at en væsentlig del af produktionen hos EU-producenterne i stikprøven var beregnet til bunden anvendelse, dvs. ofte ganske enkelt overført (uden faktura) og/eller leveret til overførselspriser inden for samme virksomhed eller gruppe af virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i efterfølgende produktionsled.

(66)

For at afgøre, om EU-erhvervsgrenen led skade, og fastlægge forbruget og de forskellige økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, blev det undersøgt, hvorvidt og i hvilket omfang der i analysen skulle tages hensyn til den efterfølgende anvendelse af EU-erhvervsgrenens produktion af samme vare.

(67)

For at få et så fuldstændigt billede af EU-erhvervsgrenens situation som muligt blev der indhentet og analyseret oplysninger om alle aktiviteter i forbindelse med stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, og det blev fastslået, om produktionen var bestemt til bunden anvendelse eller det frie marked.

(68)

For følgende økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen fandtes det, at en anvendelig analyse og evaluering måtte koncentreres om situationen på det frie marked: salgsmængder og –priser på EU-markedet, markedsandel, vækst, eksportmængde og –priser, og derfor blev skadesindikatorerne korrigeret for EU-erhvervsgrenens kendte bundne anvendelse og salg, og den bundne anvendelse og salget blev analyseret separat.

(69)

For så vidt angår andre økonomiske indikatorer fremgik det imidlertid af undersøgelsen, at disse kun med rimelighed kunne undersøges med henvisning til den samlede aktivitet. Produktionen (til såvel det bundne som det frie marked), kapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, investeringerne, lagrene, beskæftigelsen, produktiviteten, lønningerne samt evnen til at tilvejebringe kapital afhænger af den samlede aktivitet, uanset om produktionen er bundet eller sælges på det frie marked.

(70)

EU-erhvervsgrenen sælger samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og sælger/overfører den til forretningsmæssigt forbundne virksomheder med henblik på yderligere forarbejdning i efterfølgende produktionsled, f.eks. stålservicecentre.

(71)

Ved beregningen af det åbenbare EU-forbrug af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, tilføjede Kommissionen den samlede mængde af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, der blev importeret til Unionen i henhold til Eurostats statistikker, og salgsmængden og den bundne anvendelse af samme vare i Unionen produceret af EU-erhvervsgrenen, jf. oplysningerne i klagen, som blev verificeret under kontrolbesøg hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(72)

Hvad angår Eurostats importtal, skal det bemærkes, at beskrivelsen af de relevante KN-koder (se betragtning 13) ikke er begrænset til beskrivelsen af den undersøgte vare, og Eurostats importtal under disse koder kan således omfatte andre varer. Da der imidlertid ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt disse mængder var påvirket af anden import, eller beviser for, at disse mængder var af væsentlig størrelse, blev det midlertidigt besluttet at anvende samtlige data vedrørende importen under de relevante KN-koder, som anført i Eurostats statistikker.

(73)

På dette grundlag udviklede det samlede EU-forbrug sig således:

(74)

Det samlede forbrug på EU-markedet svandt med 9 % i den betragtede periode. Mellem 2008 og 2009 var der et fald på ca. 24 %, som svarede til de globale negative virkninger af den økonomiske krise i især byggeindustrien. Herefter begyndte forbruget igen at stige med i alt 20 % fra 2009 til UP, men det lå stadig under det oprindelige niveau fra 2008.

(75)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger i den betragtede periode:

(76)

Uanset udviklingen i forbruget, steg importmængden fra Kina også markant, dvs. med 49 % i den betragtede periode. Som følge af de negative virkninger af den økonomiske krise faldt mængden af import fra Kina også markant i 2009. Importen fra Kina begyndte at stige med så markant hastighed, at stigningen var 2009 til UP var så imponerende som 367 %.

(77)

Ligeledes steg den kinesiske imports markedsandel med 63 % i løbet af den betragtede periode. Selv om den faldt med over halvdelen fra 2008 til 2009, viste den en imponerende stigende tendens fra 2009 til UP og steg med 290 %.

(78)

Den gennemsnitlige importpris fra Kina faldt med 9 % i den betragtede periode. Mellem 2008 og 2009 faldt den markant med 17 %, hvorefter den steg med fem procentpoint mellem 2009 og 2010 og med yderligere tre procentpoint i UP.

(79)

Prisen for import fra Kina lå konstant under EU-erhvervsgrenens salgspriser i hele den betragtede periode. I 2009 i krisens værste tid kunne selv et prisunderbud på 17 %, jf. tabellen ovenfor, ikke hjælpe den kinesiske import til at bevare markedsandelen i en situation med et pludseligt fald i forbruget og en væsentlig nedgang i markedet, men vedvarende underbud i de efterfølgende år forklarer den markante imponerende stigning i markedsandelen for importen fra Kina mellem 2009 og UP.

(80)

For at fastslå prisunderbuddet i UP blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for import fra de samarbejdsvillige kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet som fastsat på cif-basis med passende justeringer for omkostninger efter importen.

(81)

Prissammenligningen blev foretaget for den enkelte transaktion i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen viste vejede gennemsnitlige underbudsmargener for de kinesiske eksporterende producenter på op til 25,9 % udtrykt som en procentdel af omsætningen i UP for EU-producenterne i stikprøven.

(82)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(83)

Der blev, jf. betragtning 5, anvendt stikprøveudtagning i undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(84)

De data, der blev indsendt af og kontrolleret hos de seks EU-producenter i stikprøven, blev anvendt til at opstille mikroøkonomiske indikatorer, som f.eks. enhedspris, enhedsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og lagerbeholdninger.

(85)

Oplysningerne fra klageren vedrørende samtlige producenter af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, i Unionen blev krydstjekket med andre tilgængelige kilder og de efterprøvede data fra EU-producenterne i stikprøven og anvendt til at opstille makroøkonomiske indikatorer som f.eks. EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og produktivitet.

(86)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indhentet fra EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, og de kontrollerede spørgeskemabesvarelser indsendt af EU-producenterne i stikprøven blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion for den betragtede periode.

(87)

Ovenstående tabel viser, at produktionen faldt med 14 % i den betragtede periode. I tråd med et fald i efterspørgslen faldt produktionen markant i 2009, hvorefter den delvist genrejste sig i 2010, inden den faldt en anelse igen i UP til trods for en stigning i forbruget.

(88)

Produktionskapaciteten faldt med 4 % i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen fulgte produktionens tendens og faldt med 10 % i den betragtede periode.

(89)

I 2009 faldt EU-erhvervsgrenens salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder markant med 19 %. I 2010 steg salgsmængden med ni procentpoint, men faldt derefter med tre procentpoint i UP.

(90)

EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 4 % i den betragtede periode. Efter en stigning i markedsandelen i 2009 faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel i 2010 og UP med det resultat, at den var 6 % mindre i UP end i 2009; dette skete på baggrund af en stigning på over 20 % i forbruget i samme periode. EU-erhvervsgrenen var således ikke i stand til at udnytte det stigende forbrug til at øge salgsmængden og genvinde en del af de markedsandele, den tidligere havde tabt.

(91)

Mens EU-forbruget faldt med 9 % i den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt med 13 %, faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 2,3 procentpoint fra 59 % i 2008 til 56,7 % i UP.

(92)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen fulgte en gradvis faldende tendens. Det samlede antal medarbejdere målt i fuldtidsækvivalenter (FTÆ) i erhvervsgrenen faldt derfor med 20 % i den betragtede periode og nåede sit laveste i UP. Produktiviteten steg dog med 8 % i den betragtede periode, hvilket viser, at erhvervsgrenen også søgte at rationalisere produktionsomkostningerne.

(93)

De gennemsnitlige salgspriser hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 3 % i den betragtede periode. I tråd med et stigende forbrug og stigende salgsmængder steg priserne i perioden fra 2009 til UP med 23 %, men nåede dog ikke niveauet fra 2008.

(94)

Samtidig steg de gennemsnitlige omkostninger til produktion og salg af samme vare med 6 % i den betragtede periode som følge af stigende enhedsproduktionsomkostninger, idet SA&G-omkostningerne pr. enhed faldt med 34 %.

(95)

Efter et fald i enhedsprisen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på 21 % i 2009 og deraf følgende tab begyndte enhedsprisen at stige igen. I 2010 og UP oplevede EU-erhvervsgrenen igen en stigning i omkostningerne og kunne kun i begrænset omfang øge priserne for at dække dem, kun akkurat nok til at holde rentabiliteten på samme niveau for 2010 og UP. Dette resulterede dog i et yderligere tab af markedsandele, idet de kinesiske importpriser konstant lå under EU-erhvervsgrenens priser.

(96)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I 2009, hvor der var økonomisk krise, faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet dramatisk og resulterede i et tab på 13,9 %. Fra 2010 begyndte rentabiliteten igen at stige, men de stigende produktionsomkostninger forhindrede EU-producenterne i at opnå det niveau, der blev betragtet som sundt og bæredygtigt for erhvervsgrenen (6,7 % - jf. betragtning 156). Rentabiliteten faldt i hele den betragtede periode med 61 %.

(97)

Tendensen for likviditeten fulgte i vidt omfang den negative tendens i rentabiliteten. Tendensen nåede sit laveste niveau i 2010. Investeringsafkastet faldt ligeledes med 56 % fra 13,8 % i 2008 til 6 % i UP.

(98)

Udviklingen i rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet i den betragtede periode begrænsede EU-erhvervsgrenens evne til at investere i sine aktiviteter og underminerede dens udvikling. EU-erhvervsgrenen formåede at foretage omfattende investeringer i begyndelsen af den betragtede periode, men derefter faldt investeringerne markant i 2009 og faldt i alt med 73 % i den betragtede periode.

(99)

EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater blev som omtalt ovenfor forringet, men det fremgik ikke, at dens evne til at rejse kapital blev påvirket i alvorlig grad i den betragtede periode.

(100)

For de seks EU-producenter i stikprøven udgjorde lagerbeholdningerne ca. 8 % af produktionsmængden i UP. Slutlagrene steg med 12 % i den betragtede periode. Det skal dog bemærkes, at lagerbeholdningerne ikke er en afgørende indikator for erhvervsgrenen, idet produktionen hovedsagelig finder sted efter ordre, og den største stigning i lagerbeholdningerne fandt sted fra 2009 til UP og faldt sammen med stigningen i dumpingimport fra Kina.

(101)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven steg med kun 2 % i den betragtede periode, hvilket er lavere end inflationen. Undersøgelsen viste, at producenterne i stikprøven foretog omfattende besparelser navnlig i de generelle og administrative omkostninger og fokuserede på effektiviteten.

(102)

Der er, jf. betragtning 65, et omfattende marked for stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, i Unionen, som består af EU-erhvervsgrenens anvendelse af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, i efterfølgende produktionsled. Med henblik på at analysere dette marked blev der taget højde for mængden af bunden anvendelse og salg til forretningsmæssigt forbundne parter (det bundne salg) fra EU-producenterne i stikprøven og de øvrige EU-producenter.

(103)

Det blev konstateret, at den bundne anvendelse og det bundne salg var beregnet til yderligere forarbejdning hos virksomhederne selv eller deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder inden for de grupper af EU-producenter i stikprøven, der hovedsagelig beskæftiger sig med byggematerialer, altså slutbrugere af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale.

(104)

Ud fra ovenstående blev det slået fast, at EU-producenternes bundne anvendelse og bundne salg udgjorde 27 % af den samlede produktionsmængde i UP. I den betragtede periode faldt den bundne anvendelse og de tilknyttede salgsmængder til forretningsmæssigt forbundne parter med 19 %, og markedsandelen faldt med 11 %.

(105)

Værdien af den bundne anvendelse og det bundne salg blev analyseret på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra producenterne i stikprøven, som blev efterprøvet under kontrolbesøgene. Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen væsentlig forskel mellem den bundne anvendelse og det bundne salg, når man ser på varens endelige anvendelsesformål. Der blev angivet bunden anvendelse i virksomheder, hvor produktionen i de efterfølgende led fandt sted i samme juridiske enhed, hvorimod det bundne salg foregik med faktura til andre juridiske enheder. Prisfastsættelsen for både bunden anvendelse og bundet salg til forretningsmæssigt forbundne parter var meget ens, dvs., at der blev opkrævet en rimelig pris ("kostpris plus avance-metoden" eller "cost plus") ved salg til både forretningsmæssigt forbundne virksomheder og interne produktionsenheder i efterfølgende led hos virksomhederne i stikprøven.

(106)

Den gennemsnitlige værdi pr. ton steg således med 1 % i den betragtede periode og var 2 % lavere end salgsprisen ved salg fra EU-producenterne i stikprøven til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i UP.

(107)

I betragtning af, at hovedparten af det bundne salg og den bundne anvendelse var beregnet på produktion af byggematerialer i efterfølgende led hos EU-producenterne, var dette salg og denne anvendelse også indirekte udsat for konkurrence fra andre markedsaktører, herunder dumpingimporten fra Kina. Den interne efterspørgsel efter produktion i efterfølgende led afhænger tilsyneladende af muligheden for at sælge disse produkter på det frie marked, som ikke er påvirket af dumpingimport. Det kan således konkluderes, at de faldende mængder og markedsandele i den betragtede periode skyldtes konkurrencen fra den kinesiske dumpingimport.

(108)

Da der er tale om den første antidumpingprocedure vedrørende den pågældende vare, foreligger der ingen oplysninger med henblik på at evaluere de mulige virkninger af tidligere dumping eller subsidiering.

(109)

De fastslåede margener, jf. ovenfor i afsnittet om dumping, ligger alle væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra Kina kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EU-markedet desuden ikke anses for at være ubetydelige.

(110)

Undersøgelsen viste, at samtlige skadesindikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes eller slet ikke udviklede sig i tråd med forbruget i den betragtede periode.

(111)

I løbet af den betragtede periode steg mængden af importerede varer fra Kina støt og i markant omfang i en situation med faldende forbrug. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde med 13 %, og markedsandelen faldt fra 59 % i 2008 til 56,7 % i UP. Selv om forbruget igen steg med 20 % fra 2009 til UP efter det år, hvor den økonomiske krise påvirkede efterspørgslen, var EU-erhvervsgrenens markedsandel faldende. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at genvinde de tabte markedsandele i lyset af den markante stigning i dumpingimporten fra Kina til EU-markedet. Lavprisdumpingimporten steg i den betragtede periode og underbød konstant EU-erhvervsgrenens priser.

(112)

Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet og rentabilitet, alvorligt påvirket. Det betyder, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og foretage investeringer også blev undermineret.

(113)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(114)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgtes det, om dumpingimporten med oprindelse i Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(115)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget faldt med 9 % i den betragtede periode, mens mængden af dumpingimport fra Kina steg markant, dvs. med ca. 49 %, og markedsandelen for denne import steg også med 63 % fra 8,3 % i 2008 til 13,6 % i UP. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne parter med 13 %, og markedsandelen for dette salg faldt med 4 % fra 59 % i 2008 til 56,7 % i UP.

(116)

Mens importen fra Kina også blev påvirket af den økonomiske krise og faldt med 68 % fra 2008 til 2009, steg den dog igen fra 2009 til UP i et meget hurtigt tempo med over 367 % ved udgangen af UP, selv om EU-forbruget kun steg med 20 % i denne periode. Ved at sætte enhedsprisen ned med 9 % i forhold til 2008 og ved at underbyde EU-erhvervsgrenen med 25,9 % i UP steg markedsandelen for den kinesiske import fra 2008 til UP med 63 % og nåede op på 13,6 %.

(117)

Samtidig faldt EU-producenternes salgsmængder til ikke forretningsmæssigt forbundne parter i alt med 13 % fra 2008 til UP. På det tidspunkt, hvor der var genrejsning på markedet fra 2009 til UP, var EU-erhvervsgrenen kun i stand til at øge sine salgsmængder til ikke forretningsmæssigt forbundne parter med 8 %, men tabte samtidig markedsandele med 9 % og havde derfor kun i begrænset omfang fordel af det øgede forbrug. Det var nemlig den kinesiske import, der havde størst fordel af det stigende forbrug og lagde stor afstand til de øvrige markedsaktører.

(118)

De gennemsnitlige importpriser fra Kina faldt med 9 % i den betragtede periode. Selv om priserne var stigende efter det markante fald i 2009, lå de dog konstant under EU-erhvervsgrenens priser fra 2009 til UP. Enhedsprisen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med kun 3 % og udviste en vis modstandskraft over for pristrykket fra den kinesiske import. Disse priser blev tydeligvis båret oppe på bekostning af mindre salgsmængder og faldende rentabilitet på dette salg, idet det faldt med 61 % fra 6,7 % i 2008 til 2,6 % i UP, idet produktionsomkostningerne var stigende.

(119)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at stigningen i dumpingimport fra Kina til priser, der konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, havde en afgørende indvirkning på den væsentlige skade, som blev forvoldt EU-erhvervsgrenen, hvilket har afholdt EU-erhvervsgrenen fra fuldt ud at få fordel af stigningen i EU-forbruget.

(120)

Mens importen fra Kina udgjorde 56 % af al import i Unionen i UP, var andre vigtige kilder til import Republikken Indien ("Indien") (11 %) og Sydkorea (19 %). Importen fra Indien faldt i modsætning til importen fra Kina med sammenlagt 12 % i den betragtede periode og mistede 3 % i markedsandele, til trods for at gennemsnitsprisen faldt markant med 12 %. Importen fra Sydkorea steg med kun 4 %, mens gennemsnitsprisen forblev på samme niveau som i 2008. Markedsandelen for importen fra Indien var på 2,7 % i UP, mens importen fra Sydkorea havde en markedsandel på 4,6 %.

(121)

Import fra andre lande udgjorde 14 % af den samlede import og faldt med 33 %, og den gennemsnitlige pris forblev på samme niveau som i 2008.

(122)

Selv om gennemsnitsprisen for al anden import lå under EU-erhvervsgrenens prisniveau, er virkningen af denne import sandsynligvis kun marginal. Der er for det første ingen beviser for, at importen fra andre kilder blev forhandlet på illoyal vis. For det andet forblev det generelle prisniveau fra andre vigtige kilder til import ret stabilt i den betragtede periode, hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen med held kan konkurrere i markedssegmenter med denne import. For de tredje er importen fra andre lande faldet i den betragtede periode og er stadig på et lavt niveau, både generelt og for de vigtigste eksportlande individuelt. Desuden bekræfter den faldende markedsandel for anden import, at denne import ikke kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade.

(123)

EU-hvervsgrenens samlede eksport af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, til tredjelande iflg. Eurostat faldt med 10 % i den betragtede periode. Gennemsnitsprisen har dog været relativt høj og steg med 2 % i den betragtede periode. Eksporten udgjorde 17 % af den samlede EU-produktion og bidrog som sådan til, at EU-erhvervsgrenen kunne realisere stordriftsfordele og nedbringe de samlede produktionsomkostninger. Det kan således konkluderes, at EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke kunne udgøre en potentiel årsag til den væsentlige skade.

(124)

Dette generelle billede gentager sig i eksporten til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i tredjelande fra EU-producenterne i stikprøven. Denne eksport faldt med 14 % i den betragtede periode, men også her har eksportprisen pr. enhed dog konstant været højere (gennemsnitligt 2-12 % afhængigt af året) end prisen i Unionen. Da denne eksportmængde kun udgjorde 3 % af den samlede produktion, kan den ikke havde bidraget til den skade, der forvoldtes på EU-markedet.

(125)

Det blev i forbindelse med undersøgelsen påstået, at klagerne (gennem deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder) selv importerede den pågældende vare fra Kina, og at denne import udgjorde 20-40 % af den samlede import fra Kina. Der blev imidlertid ikke forelagt dokumentation til støtte for påstanden. Efter en gennemgang af disse påstande blev det konstateret, at EU-producenterne kun importerede ca. 10 000 ton i UP, hvilket i vidt omfang lå på niveau med oplysningerne i klagen. Det konstateredes, at EU-producenternes forretningsmæssigt forbundne virksomheder importerede en lignende mængde, som ikke blev offentliggjort i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19. Denne import udgjorde i alt kun ca. 2-3 % af den samlede import fra Kina. Det kan således ikke konkluderes, at EU-erhvervsgrenens import fra Kina foregik i mængder og i et mønster, der 1) kunne rejse tvivl om deres egen status som EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, litra a), eller 2) påføre dem skade. Påstanden afvises derfor foreløbig.

(126)

En række interesserede parter har påstået, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes dens engagement i produktion af byggematerialer (f.eks. sandwichpaneler, trapezformede plades mv.) i de efterfølgende led enten direkte eller gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder i grupperne. Det blev navnlig påstået, at EU-erhvervsgrenen stillede stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, til rådighed for sine egne aktiviteter i de efterfølgende led til en lavere pris end til de ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder og dermed "subsidierede" virksomhederne i gruppen og satte dem i stand til at underbyde deres konkurrenter i downstream-segmentet.

(127)

Den gennemsnitlige værdi af den bundne anvendelse og det bundne salg pr. ton var, jf. betragtning 102-107, kun 2 % lavere end salgsprisen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i UP. Desuden viste undersøgelsen, at den bundne anvendelse og det bundne salg indirekte også blev påvirket af urimelig konkurrence fra dumpingimporten. Hvis der havde været en fordel for EU-producenternes downstreamaktivitet, som det blev påstået, skulle dette være fremgået af udviklingen i denne skadesindikator. Påstanden blev derfor foreløbig afvist.

(128)

Den økonomiske krise og dens virkning på byggesektoren forklarer i hvert fald til dels faldet i efterspørgslen og pristrykket i den betragtede periode. I 2009 faldt forbruget med 24 %, jf. ovenfor. Fra 2010 var der genrejsning på markedet, og ved udgangen af UP var forbruget steget med 20 %.

(129)

I analysen af skade og årsagssammenhæng blev der dog foretaget en sondring mellem markedsafmatning i 2009 og den efterfølgende genrejsning fra 2009 til UP. Det fremgik klart af analysen af skade og årsagssammenhæng, at importen fra Kina fuldt ud fik fordel af genrejsningen i forbruget og desuden konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, hvorved den vendte muligheden for at give alle aktører lige muligheder for at genrejse sig efter faldet til en vedvarende kamp for overlevelse.

(130)

En række interesserede parter har påstået, at årsagen til den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, som overvejende er vertikalt integrerede stålproducenter, ikke har været importen fra Kina, men derimod skyldtes strukturelle problemer i EU's stålindustri såsom overkapacitet. Det blev desuden påstået, at konsolideringen af stålindustrien, som fandt sted inden den betragtede periode, havde ført til overkapacitet, og at en eventuel skade var en konsekvens af for mange produktionsanlæg.

(131)

Produktionen af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, er ganske rigtigt en kapitalintensiv aktivitet, og industrien har forholdsvis høje faste omkostninger. Det kan dog ikke udelukkes, at konsolideringen i stålindustrien, som fandt sted inden den betragtede periode, har ført til overkapacitet. Resultaterne viser, at industrien efter en mindre stigning i installeret kapacitet i 2009 reducerede sin kapacitet i 2010 og igen i UP. Kapacitetsniveauet i UP var lavere end det faktiske forbrug i 2008, altså året inden virkningerne af den økonomiske krise for alvor kunne mærkes. Forbruget i Unionen er endnu ikke vendt tilbage til niveauet fra 2008.

(132)

Undersøgelsen viser desuden, at de negative virkninger af overkapaciteten kun i meget begrænset omfang kan tilskrives EU-producenterne af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale. Undersøgelsen viste for det første, at EU-erhvervsgrenen tydeligvis har taget skridt til at understøtte effektiviteten – SA&G-omkostningerne blev reduceret betydeligt med 34 %, og produktiviteten steg med 8 % for hele erhvervsgrenen og med 6 % for stikprøvevirksomhederne. For det andet har vedvarende investeringer i produktionslinjer og fleksibilitet i anvendelsen heraf til produktion af andre varer bidraget til at opnå stordriftsfordele og i sidste instans nedbringe de faste udgifter. Med et fald i stikprøvevirksomhedernes kapacitetsudnyttelse på 18 % i den betragtede periode, steg de gennemsnitlige produktionsomkostninger kun med 9 %, inkl. råvareudgifterne. Det kan således ikke konkluderes, at overkapaciteten ville bryde årsagssammenhængen. Denne påstand afvises derfor foreløbigt.

(133)

Det blev påvist, at der var en markant stigning i mængden af og markedsandelen for dumpingimporten fra Kina i den betragtede periode, især fra 2009 til UP. Det blev også konkluderet, at denne import konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet og navnlig i UP.

(134)

Denne stigning i mængden af og markedsandelen af lavprisdumpingimport fra Kina faldt sammen med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Denne situation forværredes i UP, hvor EU-erhvervsgrenen til trods for et stigende forbrug ikke var i stand til at genvinde de tabte markedsandele og den tabte rentabilitet, og hvor andre finansielle indikatorer som f.eks. likviditeten og investeringsafkastet stagnerede på 2010-niveau, og beskæftigelsen nåede sit laveste niveau.

(135)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(136)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingeksporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(137)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for den foreløbige konklusion om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette særlige tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser i forbindelse med den pågældende vare, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(138)

EU-erhvervsgrenen består af 22 kendte producenter, der tegner sig for hele EU- produktionen af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, i henhold til Eurofer. Producenterne er beliggende i forskellige EU-medlemsstater og beskæftiger direkte mere end 5 400 personer i forbindelse med den pågældende vare.

(139)

Ingen af disse producenter modsatte sig indledningen af denne undersøgelse. Hele EU-erhvervsgrenen oplevede en forværring af situationen, jf. de makroøkonomiske indikatorer ovenfor, og blev negativt påvirket af dumpingimporten.

(140)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at alle skadesindikatorer udviste en negativ tendens i den betragtede periode. Navnlig skadesindikatorerne vedrørende de samarbejdsvillige EU-producenters finansielle resultater, såsom rentabilitet og investeringsafkast, blev påvirket i alvorlig grad. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation meget sandsynlig.

(141)

Det forventes, at indførelsen af midlertidig antidumpingtold vil genoprette redelige handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan også forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med positive virkninger for rentabiliteten og den overordnede økonomiske situation.

(142)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil der kunne forventes yderligere tabte markedsandele, og EU-erhvervsgrenens rentabilitet vil sandsynligvis forværres. Dette ville ikke være bæredygtigt på mellemlang til lang sigt. Det er også sandsynligt, at enkelte producenter vil blive nødt til at lukke deres produktionsanlæg, idet de har haft store tab i den betragtede periode. I betragtning af det påførte tab og de store investeringer i produktionen i begyndelsen af den betragtede periode kan det forventes, at de fleste EU-producenter ikke vil være i stand til at få dækket deres investeringer, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(143)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold.

(144)

Fem importører gav sig til kende, jf. betragtning 10, men kun to besvarede spørgeskemaet. Ud af de ca. 100 brugere, der var opført i klagen, gav 19 sig til kende og udtrykte interesse for undersøgelsen. Derefter udfyldte ti virksomheder spørgeskemaet.

(145)

De mest aktive brugere og importører har indsendt skriftlige bemærkninger, og der blev afholdt flere høringer i forbindelse med undersøgelsen. Deres vigtigste påstande vedrørende indførelsen af foranstaltninger er analyseret herunder.

(146)

Det blev påstået, at der ikke er tilstrækkelig konkurrence på EU-markedet for stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, og at importen fra Kina er nødvendig for at give større forhandlingsstyrke til de virksomheder, der importerer og bruger stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale. Det blev desuden antydet, at EU-erhvervsgrenen indgår i oligopolistiske sammenhænge for at kontrollere markedet. Den midlertidige fase af undersøgelsen kunne ikke bekræfte disse påstande. Desuden blev det konkluderet, at EU-producenterne konkurrerer på de samme markeder og ofte sælger til de samme kunder, eller til hinandens byggevirksomheder. Da der ikke blev fremlagt beviser bortset fra anekdotiske klager vedrørende vanskelige prisforhandlinger, og da der ud over de fem grupper af klagende EU-producenter findes endnu 11 producenter af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, i Unionen, hvoraf enkelte er meget store, og da der importeres varer fra andre lande, synes denne påstand ikke at være begrundet og afvises foreløbig.

(147)

Det blev også påstået, at indførelsen af foranstaltninger over for importen fra Kina ville skabe forsyningsmangel på EU-markedet for stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale. I betragtning af, at der findes mange forsyningskilder, og i betragtning af EU-erhvervsgrenens ledige produktionskapacitet, synes det ikke sandsynligt, at der vil skabes forsyningsmangel. Påstanden afvises derfor foreløbig.

(148)

De ti samarbejdsvillige brugere tegnede sig for 7 % af den samlede import fra Kina i UP. Undersøgelsen viste, at samtlige brugere importerer fra flere lande. Importen fra Kina udgjorde i gennemsnit 15 % af deres samlede import af stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale; desuden konkluderes det, at de største mængder blev indkøbt fra EU-producenter (73 %), og 12 % blev importeret fra andre tredjelande. Da den pågældende vare i høj grad er standardiseret, er betydningen af kundebinding relativ, og både brugere og importører kan forholdsvis nemt skifte leverandør, for så vidt angår produktkvaliteten.

(149)

Undersøgelsen viste, at alle samarbejdsvillige brugere med undtagelse af én var rentable i den sektor, der bruger den pågældende vare, og deres rentabilitet varierede mellem 1 % og 13 % afhængigt af virksomheden. Desuden var disse virksomhedernes rentabilitet ikke afgørende afhængig af importen af den pågældende vare fra Kina.

(150)

De foreslåede foranstaltningers forventede virkninger blev vurderet ud fra brugernes spørgeskemabesvarelser. Selv hvis man antager det mest usandsynlige scenarie for de samarbejdsvillige brugere, nemlig at de ikke vil kunne vælte prisstigningen over og vil være bundet til at importere fra Kina i de hidtidige mængder, vil virkningen af tolden på deres produktionsomkostninger være en stigning på mellem 1 og 5 %, og for rentabiliteten kunne det betyde et fald på 1 til 2,8 procentpoint for hovedparten af importen og ca. 4 procentpoint for import med resttold. Det mere sandsynlige scenarie medfører en mindre væsentlig virkning end dette, da importen fra Kina udgør en forholdsvis lille del af brugernes aktiviteter, og det kan derfor forventes, at omkostningsstigningen som følge af antidumpingforanstaltningerne forholdsvis let kan væltes over. Da der ud over de mange EU-producenter findes mange alternative kilder til import, som ikke er pålagt foranstaltninger, i f.eks. Indien og Sydkorea, kan det forventes, at priserne på markedet efter indførelsen af foranstaltninger også vil tage højde for disse faktorer.

(151)

De to samarbejdsvillige importører tegnede sig for ca. 6 % af den samlede import fra Kina i UP; det nøjagtige beløb offentliggøres ikke i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19. Lige som brugerne har importørerne også forskellige leverandører uden for Kina. Det blev desuden konkluderet, at importørernes rentabilitet sandsynligvis vil blive mere påvirket af foranstaltningerne end brugernes, hvis de bibeholder det samme importmønster som i UP. I praksis forsøger importører og forhandlere dog at være endnu mere fleksible end brugerne, og de vil sandsynligvis være de første til at finde nye leverandører.

(152)

Det skal også tages i betragtning i denne forbindelse, at brugernes og importørernes andel af fortjeneste fra den kinesiske import faktisk skyldes de kinesiske eksportørers urimelige prisforskelle og ikke en naturlig konkurrencefordel. Ved at skabe rimelige handelsvilkår på EU-markedet og korrigere de handelsforvridende virkninger af dumpingimporter vil markedet for stålprodukter, som er overtrukket med organisk materiale, igen kunne blive et sundt marked med markedsøkonomiske vilkår og prisudvikling, idet andre aktører (brugere, producenter, slutbrugere), som ikke umiddelbart er i stand til at drage fordel af dumpingimporten, ikke stilles dårligere.

(153)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(154)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(155)

For at fastlægge omfanget af disse foranstaltninger blev der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og den told, som er nødvendig for at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(156)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det er opfattelsen, at den fortjeneste, der kan opnås uden dumpingimport, bør være baseret på år 2008, hvor den kinesiske import var mindre påfaldende på EU-markedet. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 6,7 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping.

(157)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den blev fastsat ved, at ovennævnte fortjeneste på 6,7 % blev lagt til produktionsomkostningerne.

(158)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina justeret for told og omkostninger efter importen og den ikke-skadevoldende pris på varer, der solgtes af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi for de sammenlignede typer.

(159)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(160)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre virksomheder") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundne med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre virksomheder".

(161)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (7) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(162)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(163)

Ud fra ovenstående fastsættes dumping- og skadesmargenerne og den midlertidige told som følger:

(164)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —