Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0700

Rådets afgørelse 2012/700/FUSP af 13. november 2012 inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi til støtte for gennemførelsen af Cartagenahandlingsplanen for 2010-2014, der er vedtaget af de stater, der er part i 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion

EUT L 314 af 14.11.2012, pp. 40–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/700/oj

14.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/40


RÅDETS AFGØRELSE 2012/700/FUSP

af 13. november 2012

inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi til støtte for gennemførelsen af Cartagenahandlingsplanen for 2010-2014, der er vedtaget af de stater, der er part i 1997-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 26, stk. 2, og artikel 31, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen bør sigte mod en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på bl.a. at bevare freden, forebygge konflikter og styrke international sikkerhed i overensstemmelse med formålene og grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt.

(2)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 den europæiske sikkerhedsstrategi, der identificerer globale udfordringer og trusler og opfordrer til en regelbaseret international orden, der er baseret på effektiv multilateralisme og velfungerende internationale institutioner.

(3)

Den europæiske sikkerhedsstrategi anerkender De Forenede Nationers pagt som grundlaget for forholdet mellem nationer og går ind for at styrke De Forenede Nationer (»FN«) og sætte organisationen i stand til at opfylde sine forpligtelser og handle effektivt.

(4)

I FN's Generalforsamlings resolution 51/45 af 10. december 1996 opfordres alle stater indtrængende til energisk at arbejde for en effektiv, juridisk bindende international aftale om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer.

(5)

Konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (»konventionen«) blev åbnet for undertegnelse den 3. december 1997 og trådte i kraft den 1. marts 1999. Den udgør det eneste omfattende internationale instrument, som beskæftiger sig med alle aspekter af personelminer, herunder brug, oplagring, produktion, handel og rydning heraf og bistand til ofre.

(6)

Den 23. juni 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/487/FUSP (1) til støtte for universaliseringen og gennemførelsen af konventionen. Pr. 1. oktober 2012 har 160 stater givet deres tilsagn om at være bundet af konventionen.

(7)

Den 3. december 2009 vedtog de stater, der er part i konventionen, Cartagenahandlingsplanen for 2010-2014 (»Cartagenahandlingsplanen«) om universalisering og gennemførelse af alle aspekter af konventionen. Derved anerkendte og tilskyndede de til fuld deltagelse i og bidrag til gennemførelsen af konventionen i Den Internationale Kampagne mod Landminer (»ICBL«), Den Internationale Røde Kors Komité (»ICRC«), de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber, Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (»IFRC«), FN, Det Internationale Center for Humanitær Minerydning i Genève (»GICHD«), internationale og regionale organisationer, mineoverlevere og deres organisationer og andre civilsamfundsorganisationer i henhold til aktion nr. 62 i Cartagenahandlingsplanen.

(8)

Den 3. december 2010 vedtog de stater, der er part i konventionen, »direktivet fra de stater, der er part i støtteenheden til gennemførelse« (»ISU«), hvori parterne fastsatte, at ISU bør yde rådgivning og teknisk støtte til parterne vedrørende gennemførelsen og universaliseringen af konventionen, lette kommunikation mellem parterne i konventionen, og fremme kommunikation og information vedrørende konventionen, både til stater, der ikke er part i konventionen, og til offentligheden. ISU fik mandat til i relevant omfang at samarbejde og koordinere med relevante internationale organisationer, der deltager i konventionens arbejde, bl.a. ICBL, ICRC, IFRC, FN og GICHD.

(9)

Den 2. december 2011 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling resolution 66/29 om gennemførelse af konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion. Generalforsamlingen mindede om, at det internationale samfund på den anden gennemgangskonference om konventionen havde gennemgået konventionens gennemførelse, og at stater, der er part i konventionen, havde vedtaget Cartagenahandlingsplanen og understreget betydningen af en fuld og effektiv gennemførelse og overholdelse af konventionen, bl.a. ved gennemførelsen af Cartagenahandlingsplanen. Stater der er part i konventionen opfordrede alle stater, der endnu ikke havde ratificeret eller tiltrådt konventionen, til at gøre dette og tilskyndede alle stater til at fastholde fokus på spørgsmålet på højeste politiske niveau og til at fremme overholdelsen af konventionen via bilaterale, subregionale, regionale og multilaterale kontakter, opsøgende aktiviteter, seminarer og andre midler.

(10)

I 2012 og 2013 vil de stater, der er part i konventionen, holde møder. Det internationale samfund vil derefter samles i 2014 til den tredje gennemgangskonference om konventionen for at vurdere fremskridtene med gennemførelsen af Cartagenahandlingsplanen. På dette tidspunkt forventes det, at gennemførelsen af handlingsplanen har ydet et væsentligt bidrag til fremskridtene med at bringe lidelserne og dødsfaldene som følge af personelminer til ophør —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Med henblik på at støtte gennemførelsen af Cartagenahandlingsplanen for 2010-2014 (»Cartagenahandlingsplanen«), der er vedtaget af de stater, der er part i 1997 konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion (»konventionen«), som led i den europæiske sikkerhedsstrategi og i overensstemmelse med de relevante afgørelser truffet af det internationale samfund forfølger Unionen følgende mål:

a)

Støtte til den indsats, som de stater, der er part i konventionen, gør for at gennemføre de aspekter af Cartagenahandlingsplanen, der vedrører bistand til ofre.

b)

Støtte til den indsats, som de stater, der er part i konventionen, gør for at gennemføre de aspekter af Cartagenahandlingsplanen, der vedrører minerydning.

c)

Fremme af universaliseringen af konventionen.

d)

Tydeliggørelse af Unionens og dens medlemsstaters fortsatte engagement i konventionen og deres tilsagn om at samarbejde med og yde bistand til de stater, der har brug for støtte til at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen, og styrke Unionens ledende rolle i forfølgelsen af konventionens målsætning om endegyldigt at bringe lidelserne og dødsfaldene som følge af personelminer til ophør.

2.   Alle målene, der henvises til i stk. 1, forfølges på en sådan måde, at de styrker konventionens historiske partnerskabs- og samarbejdskultur mellem stater, ikkestatslige og andre organisationer og lokale partnere, navnlig gennem et tæt samarbejde med de relevante aktører for at styrke specifikke former for sådan et samarbejde.

3.   For at nå de i stk. 1 omhandlede mål iværksætter Unionen følgende projekter:

a)

Bistand til ofre: teknisk støtte i op til otte tilfælde, gennemførelse af op til fem midtvejsbedømmelser og gennemførelse af op til fem opfølgningstiltag.

b)

Minerydning: gennemførelse af op til fem midtvejsbedømmelser og gennemførelse af op til fem opfølgningstiltag.

c)

Universalisering af konventionen: støtte til en taskforce på højt plan, gennemførelse af en undersøgelse vedrørende grænsesikkerhed uden personelminer og tilrettelæggelse af op til tre universaliseringsworkshops.

d)

Tydeliggørelse af Unionens engagement: afholdelse af opstart- og afslutningsarrangementer, sikring af adgang til konventionens websted, således at tilsagn om bistand til ofre fra parterne i konventionen bliver almindeligt kendt, tilrettelæggelse af et pressebesøg og udarbejdelse af kommunikationsmateriale og publikationer.

En detaljeret beskrivelse af projekterne er fastlagt i bilaget.

Artikel 2

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) er ansvarlig for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Den tekniske implementering af de i artikel 1, stk. 3, omhandlede projekter udføres af støtteenheden til gennemførelse (»ISU«), repræsenteret ved Det Internationale Center for Humanitær Minerydning (»GICHD«) i Genève. ISU udfører disse opgaver under kontrol af den højtstående repræsentant. Med henblik herpå aftaler den højtstående repræsentant de nødvendige arrangementer med GICHD.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 3, omhandlede projekter er på 1 030 000 EUR.

2.   De udgifter, der finansieres af det i stk. 1 angivne beløb, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3.   Kommissionen overvåger den korrekte forvaltning af de i stk. 1 omhandlede udgifter. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med GICHD, hvoraf det fremgår, at ISU sørger for, at Unionens bidrag bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå finansieringsaftalen, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.

Artikel 4

Den højtstående repræsentant aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter, som udarbejdes af ISU. Disse rapporter danner udgangspunkt for Rådets evaluering. Kommissionen forelægger oplysninger om de finansielle aspekter af gennemførelsen af denne afgørelse.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den udløber 24 måneder efter datoen for indgåelsen af den i artikel 3, stk. 3, nævnte finansieringsaftale eller seks måneder efter datoen for ikrafttræden, hvis der ikke er indgået nogen finansieringsaftale inden for denne periode.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2012.

På Rådets vegne

V. SHIARLY

Formand


(1)   EUT L 165 af 26.6.2008, s. 41.


BILAG

1.   Mål

Det overordnede mål med denne afgørelse er at fremme fred og sikkerhed ved at støtte gennemførelsen af Cartagenahandlingsplanen, for så vidt angår universalisering og gennemførelse af alle aspekter af konventionen.

2.   Beskrivelse af projekterne

For at opnå målene i artikel 1, stk. 1, i nærværende afgørelse, iværksætter Unionen følgende projekter:

2.1.   Bistand til ofre

2.1.1.   Målet med projekterne

De stater, der er part i konventionen, bistås med gennemførelsen af de aspekter af Cartagenahandlingsplanen, der vedrører bistand til ofre, på en sådan måde, at de bedre kan koordinere og gennemføre aktiviteter, som vil medføre en væsentlig positiv forskel i livet for kvinder, mænd, piger og drenge, der er ofre for landminer og andet eksplosivstofholdigt krigsaffald.

2.1.2.   Beskrivelse af projekterne

ISU vil yde national teknisk støtte i op til tre tilfælde, herunder gennem iværksættelse af og/eller støtte til interministerielle processer med henblik på gennemførelse af forpligtelser vedrørende bistand til ofre i nationale sammenhænge, til de stater, der er part i konventionen, og som enten a) kun har deltaget ganske lidt i bestræbelserne på at gennemføre de elementer af Cartagenahandlingsplanen, der vedrører bistand til ofre, og derfor kan drage nytte af et incitament til at begynde at gøre dette, eller b) som har udarbejdet eller er godt på vej til at udarbejde en national plan og derfor vil skulle vurdere nogen gennemførelseserfaring og dermed med større sandsynlighed er egnede som kandidater til en omfattende national midtvejsbedømmelse af bestræbelser på at gennemføre Cartagenahandlingsplanen.

Der vil blive foretaget omfattende nationale midtvejsbedømmelser i op til tre tilfælde. Disse bedømmelser vil omfatte ISU i samarbejde med nøgleaktører såsom ICBL, der bistår modtagerstater med at udarbejde et detaljeret baggrundspapir til en national workshop, tilrettelægge en national workshop og udarbejde et udkast til et detaljeret slutdokument, der vil udgøre »bedømmelsen«, hvori der vil blive angivet resterende udfordringer, fastsat mål og fremsat anbefalinger.

Der vil blive iværksat opfølgningstiltag i op til tre tilfælde som svar på anbefalinger i midtvejsbedømmelserne. Disse opfølgningstiltag vil omfatte den yderligere tekniske støtte, som ISU yder (f.eks. til revision af nationale planer, udarbejdelse af et eller flere forslag til projekter osv.).

En global konference på højt niveau om bistand til ofre for landminer og andet eksplosivstofholdigt krigsaffald vil blive tilrettelagt af ISU i samarbejde med nøgleaktører som f.eks. ICBL med henblik på at bygge videre på erfaringerne med at hjælpe ofre inden for rammerne af konventionen for at drage nytte af eventuelle synergi/nyttevirkninger med hensyn til gennemførelsen af internationale instrumenter (f.eks. konventionen om klyngeammunition (CCM), protokol V til konventionen om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (CCW) og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD)), der vedrører samme emne og berørte stater.

2.1.3.   Resultater af projekterne

De stater, der har modtaget teknisk støtte, og som kun i ringe grad har deltaget i bestræbelserne på at gennemføre aspekter om bistand til ofre i Cartagenahandlingsplanen vil udpege et knudepunkt, der yderligere vil fremskynde gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende bistand til ofre og deltager i efterfølgende aktiviteter i forbindelse med konventionen.

Hver stat, der har modtaget teknisk støtte i mindst et tilfælde, vil få en rapport med henstillinger om, hvilke logiske skridt, som den efterfølgende kan tage med hensyn til implementering af de aspekter af Cartagenahandlingsplanen, der vedrører bistand til ofre.

De stater, der har modtaget teknisk støtte i fem tilfælde, vil have udarbejdet konceptdokumentet og foreslået en deltagerliste med henblik på afholdelsen af nationale workshops som en del af en midtvejsbedømmelse.

De stater, der har fået midtvejsbedømmelser vil modtage et detaljeret slutdokument, der redegør for de resterende udfordringer med mål og henstillinger om yderligere tiltag.

De stater, der har fået opfølgningsstøtte, vil være bedre i stand til at give udtryk for deres hensigter om at opfylde forpligtelserne i Cartagenahandlingsplanen og deres behov for støtte (f.eks. revision af nationale planer, udarbejdelse af et eller flere forslag til projekter osv.).

Metoder vil blive identificeret til at drage nytte af eventuelle synergi-/nyttevirkninger med hensyn til gennemførelsen af internationale instrumenter (f.eks. CCM, protokol V til CCW og CRPD), der vedrører samme emne og pågældende stater.

Der vil blive skabt opmærksomhed omkring de globale bestræbelser på at afhjælpe behovene og garantere de overlevendes rettigheder via bred deltagelse i en konference på højt niveau.

2.1.4.   Støttemodtagere

Stater, der er part i konventionen, og som har rapporteret, at de har ansvaret for et betydeligt antal overlevende landmineofre.

Kvinder, mænd, piger og drenge, der er ofre for landminer og andet eksplosivstofholdigt krigsaffald, samt disses familier og nærmiljø.

2.2.   Minerydning

2.2.1.   Målet med projekterne

De stater, der er part i konventionen, støttes med gennemførelsen af de aspekter af Cartagenahandlingsplanen, der vedrører minerydning på en sådan måde, at de bedre kan gennemføre minerydningen hurtigst muligt, og således at borgerne, nærmiljøet og landene igen aktivt kan drage fordel af den jord, der engang blev betragtet som farlig, og som kan tilbageføres til normal menneskelig aktivitet.

2.2.2.   Beskrivelse af projekterne

Der vil blive foretaget omfattende nationale midtvejsbedømmelser i op til fem tilfælde. Disse bedømmelser vil omfatte ISU, i samarbejde med nøgleaktører såsom ICBL og med støtte fra GICHD, der bistår støttemodtagerne med at udarbejde et detaljeret baggrundspapir til en national workshop, tilrettelægge en national workshop og udarbejde et udkast til et detaljeret slutdokument, der vil udgøre »bedømmelsen«, hvori der vil blive angivet resterende udfordringer, fastsat mål og fremsat anbefalinger.

Der vil blive iværksat opfølgningstiltag i op til tre tilfælde som svar på anbefalinger i midtvejsbedømmelserne. Disse opfølgningstiltag vil omfatte den yderligere tekniske støtte, som ISU yder (f.eks. støtte til revision af nationale planer, udarbejdelse af et eller flere forslag til projekter osv.) eller tilrettelæggelse af støttemodtagerstaternes syd-syd-udvekslingsbesøg, så de gensidigt kan drage fordel af indhøstede erfaringer og forbedre fremtidig gennemførelse.

2.2.3.   Resultater af projekterne

De stater, der har fået midtvejsbedømmelser, vil modtage et detaljeret slutdokument, der redegør for de resterende udfordringer, med fastlæggelse af mål og henstillinger om yderligere tiltag.

De stater, der har fået opfølgningsstøtte, vil være bedre i stand til at give udtryk for deres hensigter om at opfylde forpligtelserne i Cartagenahandlingsplanen og deres behov for støtte (f.eks. revision af nationale planer, udarbejdelse af et eller flere forslag til projekter osv.), og støttemodtagerne vil have en bredere forståelse for de særlige aspekter af gennemførelsen af minerydning.

2.2.4.   Støttemodtagere

Andre stater i konventionen end medlemsstaterne, der er part i konventionen, og som er i færd med at gennemføre deres minerydningsforpligtelser i henhold til konventionen.

Kvinder, mænd, piger og drenge, hvis liv påvirkes af tilstedeværelsen eller den formodede tilstedeværelse af personelminer, samt disses familier og nærmiljø.

2.3.   Universalisering af konventionen

2.3.1.   Målet med projekterne

Hindringer for overholdelse af konventionen håndteres på en sådan måde, at de stater, der ikke er part i konventionen, bestræber sig på at anvende den universelt.

2.3.2.   Beskrivelse af projekterne

En taskforce på højt plan om universalisering af konventionen vil blive støttet af ISU, der bl.a. yder støtte til højtstående personer, der kan inddrage lederne i op til seks stater, der ikke er part i konventionen. Taskforcemedlemmer vil deltage i op til to andre arrangementer, for at henlede opmærksomheden på igangværende bestræbelser med henblik på at opnå konventionens universalisering og gennemførelse.

En undersøgelse om grænsesikkerhed uden personelminer vil blive foretaget af ISU, der også samarbejder med eksperter på dette område og bygger videre på det arbejde, som ICRC udførte i midten af 1990'erne. En undersøgelsesrapport vil blive gjort tilgængelig på forskellige måder, bl.a. gennem oversættelse, udarbejdelse af resuméer, produktion af materialer i tilgængelige formater osv.

ISU vil afholde i op til tre tilfælde universaliseringsworkshops i samarbejde med nøgleaktører som f.eks. ICBL og koordinatoren for konventionens uformelle universaliseringskontaktgruppe. Disse workshops vil finde sted på nationalt, subregionalt eller regionalt niveau for at fremme konventionen blandt stater og hjælpe stater, der ikke er part i konventionen, med at imødegå barrierer, der er reelle, eller som opfattes som en hindring for tiltrædelse, navnlig ved brug af undersøgelsesrapporten om grænsesikkerhed uden personelminer.

2.3.3.   Resultater af projekterne

Op til seks stater, der ikke er part i konventionen, vil på ministerniveau eller derover blive involveret i overholdelsen af konventionen.

Der vil blive indhentet ajourført viden om personelminepolitikker i stater, der ikke er part i konventionen. Denne information vil blive brugt i forberedelsen af vigtige dokumenter til den tredje gennemgangskonference, herunder gennem en omfattende rapport om fremskridt i arbejdet med at opfylde målet om universalisering af konventionen og om muligheden for yderligere fremskridt.

Tilskyndelse fra stater, der er part i konventionen, og ikkestatslige organisationer vil få ny styrke takket være opfølgningstiltag, der følger af besøg fra taskforcen på højt plan.

Der vil blive akkumuleret og samlet stadig mere viden i en publikation, som omhandler de barrierer, der oftest angives og opfattes som en hindring for tiltrædelse af konventionen, og som kan benyttes til at understøtte universaliseringsbestræbelserne.

Stater, der ikke er part i konventionen, men som nu er blevet involveret, vil gøre fremskridt hen imod tiltrædelse af konventionen og/eller en accept af dens normer.

2.3.4.   Støttemodtagere

Andre stater end medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret, godkendt, accepteret eller tiltrådt konventionen.

Stater, der er part i konventionen, og ikkestatslige og internationale organisationer, der arbejder med at fremme universaliseringen af konventionen.

2.4.   Tydeliggørelse af Unionens engagement

2.4.1.   Målet med projekterne

Unionen og dens medlemsstaters fortsatte engagement i konventionen og deres tilsagn om at samarbejde med og yde bistand til de stater, der har brug for støtte til at opfylde deres forpligtelser i henhold til konventionen, tydeliggøres, og Unionens ledende rolle i forfølgelsen af konventionens målsætning om endegyldigt at bringe lidelserne og dødsfaldene som følge af personelminer til ophør styrkes.

2.4.2.   Beskrivelse af projekterne

Der afholdes et opstartsarrangement for at fremme denne afgørelse, og der tilrettelægges et afslutningsarrangement for at offentliggøre aktiviteterne i denne afgørelse og resultaterne heraf som følge af afgørelsen og derved understrege Unionens bidrag.

Konventionens websted vil under hensyntagen til betydningen af udbredelsen af viden om tilsagn, som blev fremsat på Cartagenakonferencen af stater, der er part i konventionen, og metoder til gennemførelse af dem og nødvendigheden af, at der i denne indsats tages højde for modtagernes forskelligartethed (f.eks. modtagere, der taler forskellige sprog eller er handicappede) blive revideret for at sikre tilgængelighed af en høj standard, og ISU's eksisterende publikation, der dokumenterer tilsagn fra parterne i konventionen om bistand til ofre oversættes og offentliggøres på konventionens websted for at udvide disse tilsagns tilgængelighed på forskellige sprog.

Der tilrettelægges et pressebesøg til et mineinficeret land inden konventionens tredje gennemgangskonference i 2014.

Der erhverves kommunikationsmateriale (f.eks. plakater, reklamer, videooptagelser, oplysningsmateriale osv.) for at udnytte de kommunikationsmuligheder, der måtte opstå.

2.4.3.   Resultater af projekterne

Embedsmænd i Unionen og medlemsstaterne vil være bekendt med denne afgørelse og med, hvordan den kan påvirke deres arbejde.

Stater, der er part i konventionen, vil få større forståelse for bistand til ofre, navnlig fransktalende lande berørt af miner.

Oplysninger om konventionen vil blive gjort mere tilgængelige.

Eksponeringen af Unionens tilsagn til konventionen vil blive øget, og der vil blive skabt og fastholdt opmærksomhed om og påskønnelse af denne afgørelse, hvilket dokumenteres af presserapporter, der anerkender Unionens tilsagn og udtrykker påskønnelse herfor af stater, der er part i konventionen på deres møder.

Opmærksomhed omkring den igangværende indsats for at fremme konventionens universalisering vil blive skabt.

2.4.4.   Støttemodtagere

Stater, der er parter i konventionen, og ikkestatslige og internationale organisationer, deres repræsentanter og andre, der er interesseret eller involveret i arbejdet med at gennemføre konventionen.


Top