EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R1149

Kommissionens forordning (EU) nr. 1149/2011 af 21. oktober 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver EØS-relevant tekst

OJ L 298, 16.11.2011, p. 1–124 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 07 Volume 017 P. 131 - 254

No longer in force, Date of end of validity: 05/01/2015; ophævet ved 32014R1321

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/1149/oj

16.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1149/2011

af 21. oktober 2011

om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at opretholde et højt, ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa er det nødvendigt at ændre de eksisterende krav og procedurer i relation til vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, navnlig for at ajourføre krav til træning, eksamination, viden og erfaring med henblik på udstedelse af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater og tilpasse disse krav til forskellige luftfartøjskategoriers kompleksitet.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 (2) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning bygger på udtalelserne (3) fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(4)

Det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelig tid til, at det personale, der kan komme i betragtning til det nye luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat B3, som indføres ved nærværende forordning, samt uddannelsesorganisationer, vedligeholdelsesorganisationer og medlemsstaternes kompetente myndigheder kan tilpasse sig de nye forskriftsmæssige rammer.

(5)

Da lette luftfartøjer er mindre komplekse, kan det være hensigtsmæssigt at definere et enkelt og forholdsmæssigt afpasset system til certificering af det personale, der beskæftiger sig med vedligeholdelsen af disse luftfartøjer. Agenturet bør gives mulighed for at arbejde videre med dette emne, og medlemsstaterne bør gives mulighed for fortsat at benytte de nationale certifikater.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 5 tilføjes følgende stykker:

»3.   Certificeringspersonale, der har fået udstedt et certifikat i overensstemmelse med bilag III (del-66) i en given kategori/underkategori, skal anses for at have de beføjelser, som er beskrevet i dette bilags punkt 66.A.20, litra a), svarende til denne kategori/underkategori. Kravene til grundlæggende viden svarende til disse nye beføjelser skal anses for at være opfyldt med henblik på at forlænge et sådant certifikat til en ny kategori/underkategori.

4.   Certificeringspersonale, der har fået udstedt et certifikat, som omfatter luftfartøjer, for hvilke der ikke stilles krav om en individuel typerettighed, må fortsat udøve dennes beføjelser frem til den første fornyelse, hvorefter certifikatet skal konverteres efter proceduren i 66.B.125 i bilag III (del-66) til de rettigheder, som er defineret i punkt 66.A.45 i dette bilag.

5.   Konverteringsrapporter og rapporter om godskrivning af prøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, anses for at være i overensstemmelse med denne forordning.

6.   Indtil denne forordning specificerer krav til certificeringspersonale:

i)

for andre luftfartøjer end flyvemaskiner og helikoptere

ii)

for komponenter

gælder de relevante medlemsstaters krav fortsat, undtagen for vedligeholdelsesorganisationer uden for Den Europæiske Unions område, for hvilke kravene skal godkendes af agenturet.«

2)

I artikel 6 tilføjes følgende stykker:

»3.   Grunduddannelseskurser, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, må påbegyndes indtil ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse. Grundlæggende teoriprøver, der udføres som led i disse kurser, må opfylde de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning.

4.   Grundlæggende teoriprøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, og som afholdes af den kompetente myndighed eller en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, der er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), uden at være en del af grunduddannelseskurset, må afholdes indtil ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse.

5.   Typeuddannelseskurser og typeprøver, som opfylder de krav, der gælder forud for anvendelsen af denne forordning, skal påbegyndes og afsluttes senest ét år efter den dato, hvorfra forordningen finder anvendelse.«

3)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

i)

I stk. 3 indsættes som litra h) og i):

»h)

for vedligeholdelse af ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder, som ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport

i)

indtil den 28. september 2012 kravet om, at den kompetente myndighed skal udstede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater i overensstemmelse med bilag III (del-66) som nye eller konverterede i henhold til punkt 66.A.70 i dette bilag

ii)

indtil den 28. september 2014 kravet om, at certificeringspersonale skal være kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) i de følgende bestemmelser:

M.A.606(g) og M.A.801(b)2 i bilag I (del-M)

145.A.30(g) og (h) i bilag II (del-145).

i)

for vedligeholdelse af ELA1-flyvemaskiner, der ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport, indtil den 28. september 2015

i)

kravet om, at den kompetente myndighed skal udstede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater i overensstemmelse med bilag III (del-66) som nye eller konverterede i henhold til punkt 66.A.70 i dette bilag

ii)

kravet om, at certificeringspersonale skal være kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) i de følgende bestemmelser:

M.A.606(g) og M.A.801(b)2 i bilag I (del-M)

145.A.30(g) og (h) i bilag II (del-145).«

ii)

Stk. 7, litra e), udgår.

iii)

Følgende indsættes som stk. 8 og 9:

»8.   Angående fristerne i punkt 66.A.25, 66.A.30 og tillæg III til bilag III (del-66) vedrørende grundlæggende teoriprøver, teoretisk typeuddannelse og eksamination, praktisk uddannelse og bedømmelse, typeprøver og uddannelse på arbejdspladsen, der er afsluttet forud for anvendelsen af denne forordning, skal datoen, hvorfra denne forordning finder anvendelse, regnes som starttidspunkt.

9.   Agenturet forelægger Kommissionen en udtalelse med forslag til et enkelt og forholdsmæssigt afpasset system til certificering af det certificeringspersonale, der beskæftiger sig med vedligeholdelsen af ELA1-flyvemaskiner og andre luftfartøjer end flyvemaskiner og helikoptere.«

4)

Som artikel 8 indsættes:

»Artikel 8

Agenturets foranstaltninger

1.   Agenturet skal udvikle acceptable måder til at udvise overensstemmelse (i det følgende benævnt »AMC«), som kompetente myndigheder, organisationer og personale kan bruge for at påvise overensstemmelse med bestemmelserne i bilagene til denne forordning.

2.   AMC, som agenturet udsteder, må hverken indføre nye krav eller lempe kravene i bilagene til denne forordning.

3.   Uden at dette berører artikel 54 og 55 i forordning (EF) nr. 216/2008, gælder det, at når de af agenturet udstedte acceptable måder til at udvise overensstemmelse anvendes, skal de tilhørende krav i bilagene til denne forordning anses for at være opfyldt uden yderligere dokumentation.«

5)

Bilag I (del-M), bilag II (del-145), bilag III (del-66) og bilag IV (del-147) ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning finder anvendelse den første dag i den niende måned efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, bortset fra artikel 1, nr. 3), i), der finder anvendelse dagen efter offentliggørelsen.

Certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med bilag I (del-M), bilag II (del-145), bilag III (del-66) eller bilag IV (del-147) forud for denne forordnings anvendelse, bevarer deres gyldighed, indtil de ændres, inddrages eller tilbagekaldes.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(2)  EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1.

(3)  EASA's udtalelse nr. 05/2008 om »Tidsbegrænsning for dokumentation for opfyldelse af kravene til viden og erfaring«, udtalelse nr. 04/2009 om »Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater for ikke-komplekse luftfartøjer« og udtalelse nr. 05/2009 om »Rettigheder for B1- og B2-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater« og »Type- og grupperettigheder« og »Typerettighedsuddannelse«.


BILAG

1.

I bilag I (del-M) til forordning (EF) nr. 2042/2003 udgår punkt M.B.103.

2.

I bilag II (del-145) til forordning (EF) nr. 2042/2003 foretages følgende ændringer:

1)

Indholdsfortegnelsen affattes således:

»INDHOLDSFORTEGNELSE

145.1   Generelt

SEKTION A —   TEKNISKE KRAV

145.A.10

Anvendelsesområde

145.A.15

Ansøgning

145.A.20

Betingelser for godkendelse

145.A.25

Krav til faciliteter

145.A.30

Krav til personale

145.A.35

Certificeringspersonale og hjælpepersonale

145.A.40

Udstyr, værktøj og materialer

145.A.42

Accept af komponenter

145.A.45

Vedligeholdelsesdata

145.A.47

Produktionsplanlægning

145.A.50

Certificering af vedligeholdelse

145.A.55

Vedligeholdelsesdokumentation

145.A.60

Hændelsesrapportering

145.A.65

Sikkerheds- og kvalitetsstrategier, vedligeholdelsesprocedurer og kvalitetssystem

145.A.70

Vedligeholdelsesorganisationens redegørelse

145.A.75

Organisationens rettigheder

145.A.80

Begrænsninger for organisationen

145.A.85

Ændringer af organisationen

145.A.90

Fortsat gyldighed

145.A.95

Undersøgelsesresultater

SEKTION B —   PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER

145.B.1

Anvendelsesområde

145.B.10

Den kompetente myndighed

145.B.15

Organisationer med faciliteter i flere medlemsstater

145.B.20

Første godkendelse

145.B.25

Udstedelse af godkendelse

145.B.30

Forlængelse af en godkendelse

145.B.35

Ændringer

145.B.40

Ændringer af vedligeholdelsesorganisationens redegørelse (MOE)

145.B.45

Tilbagekaldelse, inddragelse og begrænsning af godkendelsen

145.B.50

Undersøgelsesresultater

145.B.55

Opbevaring af dokumentation

145.B.60

Dispensationer

Tillæg I —

Autoriseret frigivelsesbevis — EASA-formular 1

Tillæg II —

Klasse- og rettighedssystemet i vedligeholdelsesorganisationsgodkendelser i henhold til bilag I (del-M), subpart F, og i bilag II (del-145)

Tillæg III —

Godkendelse af en vedligeholdelsesorganisation som omhandlet i bilag II (del–145)

Tillæg IV —

Betingelser for anvendelse af personale, som ikke er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) som omhandlet i del-145 A.30(j) 1 og 2«.

2)

I 145.A.30 foretages følgende ændringer:

i)

I punkt f) erstattes »kvalificeret i del-66-kategori B1« af »kvalificeret i kategori B1 eller B3 i overensstemmelse med bilag III (del-66)«.

ii)

Punkt g) affattes således:

»g)

Enhver organisation, der vedligeholder luftfartøjer, skal, medmindre andet er angivet i punkt j), i tilfælde af luftfartøjslinjevedligeholdelse have relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori B1, B2 eller B3, når det er relevant, i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35.

Endvidere kan disse organisationer også anvende behørigt opgavetrænet certificeringspersonale, der har de i 66.A.20(a)(1) og 66.A.20(a)(3)(ii) beskrevne rettigheder og er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35 til at udføre planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring. Tilstedeværelsen af dette certificeringspersonale må ikke erstatte behovet for certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori B1, B2 eller B3 alt efter omstændighederne.«

iii)

I punkt h), nr. 1), erstattes udtrykket »kvalificeret i kategori B1 og B2« af »kvalificeret i kategori B1 eller B2 alt efter omstændighederne«.

iv)

Punkt h), nr. 2), affattes således:

»2.

i tilfælde af grundlæggende vedligeholdelse af luftfartøjer ud over store luftfartøjer have enten

i)

relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i enten kategori B1, B2 eller B3 alt efter omstændighederne i overensstemmelse med bilag III (del-66) og 145.A.35 eller

ii)

relevant luftfartøjsklassificeret certificeringspersonale, der er kvalificeret i kategori C, og assisteres af hjælpepersonale som angivet i 145.A.35(a)(i).«

v)

I punkt j) erstattes udtrykket »Uanset punkt (g) og (h)« med »Uanset punkt (g) og (h) i forbindelse med forpligtelsen til at opfylde bilag III (del-66)«.

3)

I 145.A.35 foretages følgende ændringer:

i)

Overskriften erstattes af »145.A.35 Certificeringspersonale og hjælpepersonale«

ii)

Punkt a) affattes således:

»a)

Ud over de relevante krav i 145.A.30 (g) og (h) skal organisationen sikre, at certificeringspersonalet og hjælpepersonalet er i besiddelse af tilstrækkelig forståelse af de relevante luftfartøjer og/eller komponenter, der skal vedligeholdes, og af de tilknyttede organisationsprocedurer. For certificeringspersonalets vedkommende skal dette være fuldført før udstedelsen eller genudstedelsen af certificeringsautorisationen.

i)

Ved »hjælpepersonale« forstås: personale med et del-66 luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat i kategori B1, B2 og/eller B3 med de relevante luftfartøjsrettigheder, der arbejder med grundlæggende vedligeholdelse uden nødvendigvis at have certificeringsrettigheder.

ii)

Ved »relevante luftfartøjer og/eller komponenter« forstås: de luftfartøjer eller komponenter, der er anført i den pågældende certificeringsautorisation.

iii)

Ved »certificeringsautorisation« forstås: den autorisation, der er udstedt til certificeringspersonalet af organisationen, og som angiver det forhold, at de må underskrive certifikater om frigivelse til tjeneste inden for de begrænsninger, der er angivet i denne autorisation på vegne af den godkendte organisation.«

iii)

Punkt b) affattes således:

»b)

Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 145.A.30(j) og 66.A.20(a)3(ii), må organisationen kun udstede en certificeringsautorisation til certificeringspersonale, der vedrører de grundlæggende kategorier eller underkategorier og enhver typeklassificering, der fremgår af licensen til luftfartøjsvedligeholdelse som krævet ved bilag III (del-66), forudsat at licensen forbliver gyldig gennem hele godkendelsens gyldighedsperiode, og at certificeringspersonalet forbliver i overensstemmelse med bilag III (del-66).«

iv)

Punkt c) affattes således:

»c)

Organisationen skal sikre, at alt certificeringspersonale og hjælpepersonale opnår mindst seks måneders faktisk, relevant luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelseserfaring i enhver uafbrudt toårsperiode.

Ved »opnår faktisk, relevant luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelseserfaring« forstås i dette punkt: at personen har arbejdet i et luftfartøjs- eller komponentvedligeholdelsesmiljø og har udøvet enten certificeringsautorisationens rettigheder og/eller reelt har udført vedligeholdelse på som minimum nogle af de luftfartøjstypesystemer eller luftfartøjsgruppesystemer, der er angivet i den pågældende certificeringsautorisation.«

v)

I punkt d), e), j) og m) erstattes »kategori B1- og B2-hjælpepersonalet« af »hjælpepersonalet« og »kategori B1- og B2-hjælpepersonale« af »hjælpepersonale«.

vi)

Følgende punkter indsættes:

»n)

Indehaveren af et kategori A-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må kun udøve certificeringsrettigheder på en specifik luftfartøjstype efter tilfredsstillende fuldførelse af den for kategori A-luftfartøjer relevante opgavetræning, der skal varetages af en organisation, som er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145) eller bilag IV (del-147). Uddannelsen skal omfatte praktisk træning og teoretisk uddannelse, alt efter hvad der er relevant for hver autoriseret opgave. Den tilfredsstillende fuldførelse af træningen skal påvises ved en prøve eller ved arbejdspladsvurdering, der foretages af organisationen.

o)

Indehaveren af et kategori B2-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må kun udøve de certificeringsrettigheder, der er beskrevet i 66.A.20(a)(3)(ii) i bilag III (del-66) efter tilfredsstillende fuldførelse af i) den for kategori A-luftfartøjer relevante opgavetræning og ii) seks måneders dokumenteret praktisk erfaring, der skal dække alle punkter i den autorisation, der udstedes. Opgavetræningen skal omfatte praktisk træning og teoretisk uddannelse, alt efter hvad der er relevant for hver autoriseret opgave. Den tilfredsstillende fuldførelse af træningen skal påvises ved en prøve eller ved arbejdspladsvurdering. Opgavetræningen og prøven/vurderingen skal udføres af den vedligeholdelsesorganisation, der udsteder certificeringspersonaleautorisationen. Den praktiske erfaring skal også erhverves i en sådan vedligeholdelsesorganisation.«

4)

I 145.A.70(a)6, erstattes »B1- og B2-hjælpepersonale« af »hjælpepersonale«.

5)

145.B.17 udgår.

6)

Tillæg IV til del-145 affattes således:

»Tillæg IV

Betingelser for anvendelse af personale, som ikke er kvalificeret i overensstemmelse med bilag III (del-66) som omhandlet i del-145 A.30(j) 1 og 2

1.   Certificeringspersonale, som opfylder alle følgende betingelser, anses for at imødekomme hensigten med 145.A.30(j)(1) og (2):

a)

Personen skal være i besiddelse af en licens eller en certificeringspersonaleautorisation, der er udstedt i henhold til nationale bestemmelser i fuld overensstemmelse med ICAO's bilag 1.

b)

Personens arbejdsomfang må ikke overstige omfanget af det arbejde, der er defineret i det mest restriktive af henholdsvis det nationale certifikat eller certificeringspersonaleautorisationen.

c)

Vedkommende skal godtgøre at have modtaget uddannelse i menneskelige faktorer og luftfartslovgivning som omhandlet i modul 9 og 10 i tillæg I til bilag III (del-66).

d)

Personen skal kunne dokumentere 5 års vedligeholdelseserfaring med linjevedligeholdelsescertificeringspersonale og 8 år med basevedligeholdelsescertificeringspersonale. De personer, hvis autoriserede opgaver ikke er mere omfangsrige end dem, som del-66-kategori-A-certificeringspersonale udfører, skal dog kun dokumentere 3 års vedligeholdelseserfaring.

e)

Linjevedligeholdelsescertificeringspersonale og basevedligeholdelsescertificeringspersonale skal godtgøre at have modtaget typeuddannelse og bestået en prøve på kategori B1, B2 eller B3-niveau som omhandlet i tillæg III til bilag III (del-66) for hver luftfartøjstype inden for arbejdsomfanget som omhandlet i punkt b). Personer, hvis arbejdsomfang ikke går videre end omfanget for kategori-A-certificeringspersonale, må dog modtage opgavetræning i stedet for den komplette typeuddannelse.

f)

Basevedligeholdelsescertificeringspersonale skal godtgøre at have modtaget typeuddannelse og bestået en prøve på kategori C-niveau som omhandlet i tillæg III til bilag III (del-66) for hver luftfartøjstype inden for arbejdsomfanget som omhandlet i punkt b), bortset fra at uddannelsen og prøven for den første luftfartøjstype skal være på kategori B1, B2 eller B3-niveau i tillæg III.

2.   Beskyttede rettigheder

a)

Personale, der har rettigheder før ikrafttrædelsen af de relevante krav i bilag III (del-66), kan fortsat udøve disse uden at skulle opfylde punkt 1, punkt c) til f).

b)

Efter denne dato skal certificeringspersonale, som ønsker at udvide omfanget af deres autorisation til at omfatte yderligere rettigheder, opfylde punkt 1.

c)

Uanset underpunkt 2(b) ovenfor kræves der ikke overensstemmelse med punkt 1(c) og 1(d) i tilfælde af yderligere typeuddannelse.«

3.

Bilag III (del-66) til forordning (EF) nr. 2042/2003 affattes således:

»

BILAG III

(Del-66)

INDHOLDSFORTEGNELSE

66.1.   Kompetent myndighed

SEKTION A —   TEKNISKE KRAV

SUBPART A —   LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

66.A.1

Anvendelsesområde

66.A.3

Certifikatkategorier

66.A.5

Luftfartøjsgrupper

66.A.10

Ansøgning

66.A.15

Berettigelse

66.A.20

Rettigheder

66.A.25

Krav til grundlæggende viden

66.A.30

Grundlæggende krav til erfaring

66.A.40

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatets fortsatte gyldighed

66.A.45

Påtegning med luftfartøjsrettigheder

66.A.50

Begrænsninger

66.A.55

Kvalifikationsbevis

66.A.70

Konverteringsbestemmelser

SEKTION B —   PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER

SUBPART A —   GENERELT

66.B.1

Anvendelsesområde

66.B.10

Den kompetente myndighed

66.B.20

Opbevaring af dokumentation

66.B.25

Gensidig udveksling af oplysninger

66.B.30

Dispensationer

SUBPART B —   UDSTEDELSE AF ET LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

66.B.100

Procedure for den kompetente myndigheds udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

66.B.105

Procedure for udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat gennem den del-145-godkendte vedligeholdelsesorganisation

66.B.110

Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en yderligere grundlæggende kategori eller underkategori

66.B.115

Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en luftfartøjsrettighed, eller for fjernelse af begrænsninger

66.B.120

Procedure for fornyelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikats gyldighed

66.B.125

Procedure for konvertering af certifikater og herunder grupperettigheder

66.B.130

Procedure for direkte godkendelse af luftfartøjstypeuddannelse

SUBPART C —   PRØVER

66.B.200

Prøver afholdt af den kompetente myndighed

SUBPART D —   KONVERTERING AF CERTIFICERINGSPERSONALES KVALIFIKATIONER

66.B.300

Generelt

66.B.305

Konverteringsrapport for nationale kvalifikationer

66.B.310

Konverteringsrapport for godkendte vedligeholdelsesorganisationsautorisationer

SUBPART E —   GODSKRIVNING AF PRØVER

66.B.400

Generelt

66.B.405

Prøvegodskrivningsrapport

66.B.410

Prøvegodskrivningens gyldighed

SUBPART F —   LØBENDE KONTROL

66.B.500

Tilbagekaldelse, inddragelse eller begrænsning af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater

TILLÆG

Tillæg I —

Krav til grundlæggende viden

Tillæg II —

Standard for grundlæggende prøver

Tillæg III —

Luftfartøjstypeuddannelse og prøvestandard. Uddannelse på arbejdspladsen

Tillæg IV —

Krav til erfaring for forlængelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

Tillæg V —

EASA-formular 19 — Ansøgningsformular

Tillæg VI —

EASA-formular 26 — Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat som omhandlet i bilag II (del-66)

66.1   Den kompetente myndighed

a)

I dette bilag (del-66) forstås ved kompetent myndighed:

1.

den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, og til hvem en person først indgiver sin ansøgning om udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, eller

2.

den myndighed, der er udpeget af en anden medlemsstat, hvis dette er en anden, hvis dette er aftalt med den i punkt 1 nævnte myndighed. I dette tilfælde tilbagekaldes det i punkt 1 omhandlede certifikat, den i punkt 66.B.20 nævnte dokumentation skal overføres, og der skal udstedes et nyt certifikat på grundlag af denne dokumentation.

b)

Agenturet får til opgave at definere:

1.

listen over luftfartøjstyper og

2.

hvilke skrog/motorkombinationer er omfattet af hver luftfartøjstyperettighed.

SEKTION A

TEKNISKE KRAV

SUBPART A

LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

66.A.1   Anvendelsesområde

I denne sektion defineres luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, og kravene vedrørende dets anvendelse, udstedelse og gyldighedsforlængelse fastsættes.

66.A.3   Certifikatkategorier

a)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater omfatter følgende kategorier:

Kategori A

Kategori B1

Kategori B2

Kategori B3

Kategori C

b)

Kategori A og B1 er inddelt i underkategorier i forhold til kombinationer af flyvemaskiner, helikoptere og turbine- og stempelmotorer. Disse underkategorier er:

A1 og B1.1 Flyvemaskiner med turbinemotor

A2 og B1.2 Flyvemaskiner med stempelmotor

A3 og B1.3 Helikoptere med turbinemotor

A4 og B1.4 Helikoptere med stempelmotor

c)

Kategori B3 finder anvendelse på ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder.

66.A.5   Luftfartøjsgrupper

Med henblik på rettigheder på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater klassificeres luftfartøjer i følgende grupper:

1.

Gruppe 1: komplekse motordrevne luftfartøjer og flermotorede helikoptere, flyvemaskiner med en maksimal certificeret operationel højde, som overstiger FL290, flyvemaskiner udstyret med fly-by-wire-systemer og andre luftfartøjer, for hvilke en luftfartøjstyperettighed er påkrævet ifølge agenturets definitioner.

2.

Gruppe 2: luftfartøjer ud over dem i gruppe 1, som tilhører følgende undergrupper:

undergruppe 2a: enmotorede flyvemaskiner med turbopropmotor

undergruppe 2b: enmotorede helikoptere med turbinemotor

undergruppe 2c: enmotorede helikoptere med stempelmotor

3.

Gruppe 3: flyvemaskiner med stempelmotorer ud over dem i gruppe 1.

66.A.10   Ansøgning

a)

En ansøgning om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller ændring af et sådant certifikat skal indgives på en EASA-formular 19 (se tillæg V) på en måde, der er fastlagt af den kompetente myndighed.

b)

En ansøgning om ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal indgives til den kompetente myndighed for den medlemsstat, der har udstedt luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

c)

Ud over de dokumenter, der kræves i henhold til 66.A.10(a), 66.A.10(b) og 66.B.105, hvor det er relevant, skal ansøgeren om yderligere grundlæggende kategorier eller underkategorier på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat indgive sit nuværende originale luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til den kompetente myndighed sammen med EASA-formular 19.

d)

Såfremt ansøgeren til en ændring af de grundlæggende kategorier er kvalificeret til en sådan ændring i kraft af den i 66.B.100 nævnte procedure i en anden medlemsstat end den, som udstedte certifikatet, skal ansøgningen sendes til den kompetente myndighed, der er nævnt i 66.1.

e)

Såfremt ansøgeren til en ændring af de grundlæggende kategorier er kvalificeret til en sådan ændring i kraft af den i 66.B.105 nævnte procedure i en anden medlemsstat end den, som udstedte certifikatet, skal den vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt efter bilag II (del-145), sende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet sammen med EASA-formular 19 til den kompetente myndighed, der er nævnt i 66.1, for at få medlemsstatens stempel og underskrift på ændringen eller genudstedelsen af certifikatet alt efter omstændighederne.

f)

Hver ansøgning skal underbygges med dokumentation for opfyldelse af de på ansøgningstidspunktet gældende krav til teoretisk viden, praktisk uddannelse og erfaring.

66.A.15   Berettigelse

En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal være fyldt mindst 18 år.

66.A.20   Rettigheder

a)

Følgende rettigheder finder anvendelse:

1.

Et kategori A-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren tilladelse til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring inden for de opgavebegrænsninger, der specifikt er påtegnet den certificeringsautorisation, som er nævnt i 145.A.35 i bilag II (del-145). Certificeringsrettighederne skal være begrænset til det arbejde, som indehaveren af certifikatet personligt har udført i den vedligeholdelsesorganisation, der udstedte certificeringsautorisationen.

2.

Et kategori B1-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B1-hjælpepersonale for:

vedligeholdelse udført på luftfartøjsstruktur, motorinstallationer samt mekaniske og elektriske systemer

arbejde på ethvert flyelektronisk system, der blot kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed, og som ikke kræver fejlfinding.

Kategori B1 indeholder den relevante A-underkategori.

3.

Et kategori B2-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til:

i)

at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B2-hjælpepersonale for:

vedligeholdelse udført på flyelektroniske og elektriske systemer og

elektriske og flyelektroniske opgaver på motorinstallationer og mekaniske systemer, som blot kræver enkle prøver for at vise deres funktionsdygtighed, og

ii)

at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter planlagt mindre linjevedligeholdelse og enkel fejludbedring inden for de opgavebegrænsninger, der specifikt er påtegnet den certificeringsautorisation, som er nævnt i 145.A.35 i bilag II (del-145). Denne certificeringsrettighed er begrænset til arbejde, som certifikatindehaveren personligt har udført i den vedligeholdelsesorganisation, som udstedte certificeringsautorisationen, og til de rettigheder, der allerede er påtegnet B2-certifikatet.

Kategori B2-certifikatet omfatter ikke en A-underkategori.

4.

Et kategori B3-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste og fungere som B3-hjælpepersonale for:

vedligeholdelse udført på flyvemaskinestruktur, motorinstallationer samt mekaniske og elektriske systemer

arbejde på ethvert flyelektronisk system, der blot kræver enkle test for at påvise deres funktionsdygtighed, og som ikke kræver fejlfinding.

5.

Et kategori C-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat giver indehaveren ret til at udstede certifikater om frigivelse til tjeneste efter grundlæggende vedligeholdelse på luftfartøjer. Rettighederne gælder for luftfartøjet i sin helhed.

b)

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må ikke udøve sine rettigheder, medmindre:

1.

det er i overensstemmelse med de gældende krav i bilag I (del-M) og bilag II (del-145) og

2.

indehaveren i den forudgående toårsperiode enten har opnået seks måneders vedligeholdelseserfaring i overensstemmelse med de rettigheder, som luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet giver, eller har opfyldt betingelsen for udstedelse af de pågældende rettigheder og

3.

vedkommende har de relevante kompetencer til at certificere vedligeholdelse på det pågældende luftfartøj og

4.

vedkommende kan læse, skrive og kommunikere på et forståeligt niveau på det eller de sprog, hvorpå den tekniske dokumentation og de procedurer, der er nødvendige til støtte for udstedelsen af certifikatet om frigivelse til tjeneste, er skrevet.

66.A.25   Krav til grundlæggende viden

a)

En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant certifikat skal ved en prøve påvise at besidde tilstrækkelig viden om de relevante emnemoduler i overensstemmelse med tillæg I til bilag III (del-66). Prøven skal afholdes af enten en uddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i henhold til bilag IV (del-147), eller den kompetente myndighed.

b)

Uddannelseskurserne eller -prøverne skal bestås inden ti år inden ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat. Skulle dette ikke være tilfældet, kan prøvegodskrivning opnås i overensstemmelse med punkt c).

c)

Ansøgeren kan ansøge den kompetente myndighed om fuld eller delvis prøvegodskrivning for så vidt angår kravene til grundlæggende viden for:

1.

grundlæggende teoriprøver, der ikke opfylder det i punkt b) beskrevne krav, og

2.

andre tekniske kvalifikationer, som efter den kompetente myndigheds vurdering svarer til videnstandarden i bilag III (del-66).

Der godskrives i overensstemmelse med subpart E i sektion B i dette bilag (del-66).

d)

Godskrivninger udløber ti år efter, at den kompetente myndighed gav dem til ansøgeren. Efter udløbsdatoen kan ansøgeren ansøge om nye godskrivninger.

66.A.30   Grundlæggende krav til erfaring

a)

En ansøger til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal have:

1.

for kategori A, underkategori B1.2 og B1.4 samt kategori B3:

i)

tre års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, såfremt ansøgeren ikke har gennemført en relevant teknisk uddannelse, eller

ii)

to års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført en faguddannelse inden for et teknisk område, der af den kompetente myndighed betragtes som relevant, eller

iii)

et års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført et grundlæggende uddannelseskursus, der er godkendt i henhold til bilag IV (del-147)

2.

for kategori B2 og underkategori B1.1 og B1.3:

i)

fem års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer, såfremt ansøgeren ikke har gennemført en relevant teknisk uddannelse, eller

ii)

tre års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført en faguddannelse inden for et teknisk område, som af den kompetente myndighed betragtes som relevant, eller

iii)

to års praktisk vedligeholdelseserfaring inden for drift af luftfartøjer og have gennemført et grundlæggende uddannelseskursus, der er godkendt i henhold til bilag IV (del-147)

3.

for kategori C vedrørende store luftfartøjer:

i)

tre års erfaring med udøvelse af kategori B1.1-, B1.3- eller B2-rettigheder på store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35 eller en kombination af begge, eller

ii)

fem års erfaring med udøvelse af kategori B1.2- eller B1.4-rettigheder på store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35 eller en kombination af begge

4.

for kategori C vedrørende andre luftfartøjer end store luftfartøjer: tre års erfaring med udøvelse af kategori B1- eller B2-rettigheder på andre luftfartøjer end store luftfartøjer eller som hjælpepersonale i henhold til 145.A.35(a) eller en kombination af begge

5.

for kategori C opnået ved en akademisk eksamen: for en ansøger med en akademisk eksamen inden for en teknisk disciplin fra et universitet eller en anden højere uddannelsesinstitution, der anerkendes af den kompetente myndighed, tre års erhvervserfaring i et vedligeholdelsesmiljø for civile luftfartøjer inden for et repræsentativt udvalg af opgaver, der direkte vedrører vedligeholdelse af luftfartøjer, herunder seks måneders overværelse af grundlæggende vedligeholdelsesopgaver.

b)

En ansøger til en udvidelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal opfylde mindstekravet til erfaring i vedligeholdelse af civile luftfartøjer, der er relevant for den yderligere certifikatkategori eller -underkategori, der er ansøgt om, som defineret i tillæg IV til dette bilag (del-66).

c)

Erfaringen skal være praktisk og omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter for luftfartøjer.

d)

Mindst et år af den krævede erfaring skal være nylig vedligeholdelseserfaring på luftfartøjer i den kategori/underkategori, hvortil der søges om det første luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat. For efterfølgende kategori- og underkategoriudvidelser på et eksisterende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat må den krævede yderligere vedligeholdelseserfaring gerne være på mindre end et år, men skal være på mindst tre måneder. Den krævede erfaring skal afhænge af forskellen mellem den nuværende certifikatkategori og -underkategori, og den, der er ansøgt om. Den yderligere erfaring skal være typisk for den nye certifikatkategori/underkategori, der ansøges om.

e)

Uanset punkt a) skal luftfartøjsvedligeholdelseserfaring, der er opnået uden for et vedligeholdelsesmiljø for civile luftfartøjer, godkendes, når den pågældende vedligeholdelse svarer til det, som er krævet i dette bilag (del-66), som er fastsat af den kompetente myndighed. Der vil imidlertid blive krævet yderligere erfaring med civil luftfartøjsvedligeholdelse for at sikre en passende forståelse for vedligeholdelsesmiljøet for civile luftfartøjer.

f)

Erfaringen skal være opnået inden ti år inden ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller en tilføjelse af en kategori eller underkategori til et sådant certifikat.

66.A.40   Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatets fortsatte gyldighed

a)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet bliver ugyldigt fem år efter dets seneste udstedelse eller ændring, medmindre indehaveren indgiver sit luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til den kompetente myndighed, der udstedte det, med henblik på at verificere, at certifikatet indeholder de samme oplysninger som dem, der er registreret på den kompetente myndigheds genpart i henhold til 66.B.120.

b)

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal udfylde de relevante dele af EASA-formular 19 (se tillæg V) og indgive det med sit eget eksemplar af certifikatet til den kompetente myndighed, der udstedte det oprindelige luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, medmindre indehaveren arbejder i en vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145), og som i sin redegørelse har en procedure, hvorved denne organisation kan indgive den nødvendige dokumentation på vegne af indehaveren af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

c)

Certificeringsrettigheder, der er baseret på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, bliver ugyldige, så snart luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet bliver ugyldigt.

d)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet er kun gyldigt: i) hvis det er udstedt og/eller ændret af den kompetente myndighed, og ii) når indehaveren har underskrevet dokumentet.

66.A.45   Påtegning med luftfartøjsrettigheder

a)

Indehaveren af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal have sit certifikat påtegnet med de relevante luftfartøjsrettigheder for at være berettiget til at udøve certificeringsrettigheder på en specifik luftfartøjstype.

For kategori B1, B2 eller C er følgende luftfartøjsrettigheder relevante:

1.

Den relevante luftfartøjstyperettighed for gruppe 1-luftfartøjer.

2.

Den relevante luftfartøjstyperettighed, producentundergrupperettighed eller komplette undergrupperettighed for gruppe 2-luftfartøjer.

3.

Den relevante luftfartøjstyperettighed eller komplette undergrupperettighed for gruppe 3-luftfartøjer.

Den relevante rettighed for kategori B3 er »ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder«.

Ingen rettigheder er påkrævet for kategori A under forudsætning af, at kravene i 145.A.35 i bilag II (Part-145) er overholdt.

b)

Luftfartøjstyperettigheder påtegnes på betingelse af tilfredsstillende fuldførelse af en relevant luftfartøjstypeuddannelse for den relevante kategori B1, B2 eller C.

c)

Foruden kravet i punkt b) skal ansøgeren på tilfredsstillende vis fuldføre den tilsvarende oplæring på arbejdspladsen som beskrevet i tillæg III til bilag III (del-66) med henblik på påtegning af den første typerettighed i en given kategori/underkategori.

d)

Som en undtagelse fra punkt b) og c) gælder det for gruppe 2- og 3-luftfartøjer, at luftfartøjstyperettigheder også kan udstedes efter:

en tilfredsstillende fuldførelse af den relevante luftfartøjstypeprøve for kategori B1, B2 eller C, der er beskrevet i tillæg III til dette bilag (del-66), og

påvise praktisk erfaring med luftfartøjstypen for kategori B1 og B2. Den praktiske luftfartøjstypeerfaring skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for denne certifikatkategori.

I forbindelse med en kategori-C-rettighed for en person, der er kvalificeret ved at have opnået en akademisk eksamen som anført i 66.A.30(a)(5), skal den første relevante luftfartøjstypeprøve være på kategori B1- eller B2-niveau.

e)

For gruppe 2-luftfartøjer:

1.

Påtegningen af producentundergrupperettigheder for kategori B1- og C-certifikatindehavere forudsætter opfyldelse af kravene til luftfartøjstyperettigheder for mindst to luftfartøjstyper fra samme producent, som sammen er repræsentative for den relevante producentundergruppe.

2.

Påtegningen af komplette undergrupperettigheder for kategori B1- og C-certifikatindehavere forudsætter opfyldelse af kravene til luftfartøjstyperettigheder for mindst tre luftfartøjstyper fra forskellige producenter, som sammen er repræsentative for den relevante undergruppe.

3.

Påtegningen af producentundergruppe- og komplette undergrupperettigheder for kategori B2-certifikatindehavere forudsætter påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien og for den pågældende luftfartøjsundergruppe.

f)

For gruppe 3-luftfartøjer:

1.

forudsætter påtegning af en komplet gruppe 3-rettighed for kategori B1-, B2- og C-certifikatindehavere påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien og for gruppe 3

2.

for kategori B1 gælder det, at medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges den tildelte gruppe 3-rettighed følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

rykregulerede flyvemaskiner

flyvemaskiner med metalstruktur

flyvemaskiner med sammensat struktur

flyvemaskiner med træstruktur

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof.

g)

For B3-certifikatet:

1.

forudsætter påtegningen af rettigheden »ikke-trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder« påvisning af praktisk erfaring, som skal omfatte et repræsentativt udvalg af vedligeholdelsesaktiviteter, der er relevante for certifikatkategorien.

2.

Medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for at være i besiddelse af den nødvendige erfaring, pålægges den i punkt 1 nævnte rettighed følgende begrænsninger, som skal påtegnes certifikatet:

flyvemaskiner med træstruktur

flyvemaskiner med struktur af metalrør betrukket med stof

flyvemaskiner med metalstruktur

flyvemaskiner med sammensat struktur.

66.A.50   Begrænsninger

a)

Begrænsninger, som er opført på et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, er undtagelser fra certificeringsrettighederne og gælder for luftfartøjet i sin helhed.

b)

Begrænsninger, jf. 66.A.45, fjernes, når:

1.

den nødvendige erfaring er påvist, eller

2.

efter en tilfredsstillende praktisk bedømmelse udført af den kompetente myndighed.

c)

Begrænsninger, jf. 66.A.70, fjernes efter en tilfredsstillende fuldførelse af prøver i disse moduler/emner, der er defineret i den gældende konverteringsrapport som nævnt i 66.B.300.

66.A.55   Kvalifikationsbevis

Personale, der udøver certificeringsrettigheder, og hjælpepersonale skal fremvise deres certifikat som bevis for kvalifikationer inden for en frist på 24 timer, hvis en bemyndiget person anmoder herom.

66.A.70   Konverteringsbestemmelser

a)

Indehaveren af en certificeringspersonalekvalifikation, der er gyldig i en medlemsstat forud for ikrafttrædelsen af bilag III (del-66), skal have udstedt et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat af denne medlemsstats kompetente myndighed uden yderligere prøve med forbehold af de betingelser, der er anført i sektion B, subpart D.

b)

En person, der gennemgår en kvalificeringsproces for certificeringspersonale, der er gyldig i en medlemsstat forud for ikrafttrædelsen af bilag III (del-66), kan fortsætte kvalificeringen. Indehaveren af en kvalifikation som certificeringspersonale, der er opnået efter en sådan proces, skal have udstedt et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat af denne medlemsstats kompetente myndighed uden yderligere prøve med forbehold af de betingelser, der er anført i sektion B, subpart D.

c)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal i givet fald indeholde begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50 for at afspejle forskelle mellem i) omfanget af den certificeringspersonalekvalifikation, der er gyldig i medlemsstaten, før denne forordning træder i kraft, og ii) kravene til grundlæggende viden og standard for grundlæggende prøver, som fastsættes i tillæg I og II til dette bilag (del-66).

d)

Uanset bestemmelserne i punkt c) gælder det for luftfartøjer, der ikke udfører erhvervsmæssig lufttransport, bortset fra store luftfartøjer, at luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet skal indeholde begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50 for at sikre, at de certificeringspersonalerettigheder, der er gyldige i medlemsstaten, før denne forordning træder i kraft, og rettighederne i det konverterede del-66-luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat forbliver de samme.

SEKTION B

PROCEDURER FOR KOMPETENTE MYNDIGHEDER

SUBPART A

GENERELT

66.B.1   Anvendelsesområde

Denne sektion fastlægger procedurer og herunder de administrative krav, som skal følges af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen og håndhævelsen af sektion A i dette bilag (del-66).

66.B.10   Den kompetente myndighed

a)   Generelt

Medlemsstaten skal udpege en kompetent myndighed, der tildeles ansvaret for at udstede, forlænge, ændre, inddrage eller tilbagekalde luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater.

Denne kompetente myndighed skal oprette en passende organisationsstruktur, så der sikres overensstemmelse med dette bilag (del-66).

b)   Ressourcer

Den kompetente myndighed skal være behørigt bemandet til at sikre, at kravene i dette bilag (del-66) kan overholdes.

c)   Procedurer

Den kompetente myndighed skal udarbejde og indføre dokumenterede procedurer, som nøje beskriver, hvordan der opnås overensstemmelse med dette bilag (del-66). Disse procedurer skal gennemgås og ændres for at sikre fortsat overensstemmelse.

66.B.20   Opbevaring af dokumentation

a)

Den kompetente myndighed skal oprette et system til opbevaring af dokumentation, som på hensigtsmæssig måde gør det muligt at spore, hvor i processen de enkelte luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater befinder sig med hensyn til udstedelse, opretholdelse, ændring, inddragelse eller tilbagekaldelse.

b)

Denne dokumentation skal for hvert certifikat omfatte:

1.

ansøgningen om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller ændring af dette certifikat, herunder al støttedokumentation

2.

en kopi af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet, herunder eventuelle ændringer

3.

kopier af al relevant korrespondance

4.

nærmere oplysninger om eventuelle dispensationer og håndhævelsesforanstaltninger

5.

enhver rapport fra andre kompetente myndigheder, der vedrører indehaveren af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet

6.

dokumentation fra prøver, der er afholdt af den kompetente myndighed

7.

den gældende konverteringsrapport, der er anvendt til konverteringen

8.

den gældende godskrivningsrapport, der er anvendt til godskrivningen.

c)

Dokumentationen, der er nævnt i punkt b), nr. 1 til 5, skal opbevares i mindst 5 år efter certifikatets udløb.

d)

Dokumentationen, der er nævnt i punkt b), nr. 6, 7 og 8, skal opbevares i en ubegrænset periode.

66.B.25   Gensidig udveksling af oplysninger

a)

Med henblik på gennemførelsen af denne forordning skal de kompetente myndigheder deltage i gensidig udveksling af oplysninger i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EF) nr. 216/2008.

b)

I tilfælde af en potentiel sikkerhedstrussel, der omfatter adskillige medlemsstater, skal de berørte kompetente myndigheder bistå hinanden med at udføre de nødvendige tilsynsopgaver, uden at medlemsstaternes kompetence derved forringes.

66.B.30   Dispensationer

Alle dispensationer, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 216/2008, skal registreres og opbevares af den kompetente myndighed.

SUBPART B

UDSTEDELSE AF ET LUFTFARTØJSVEDLIGEHOLDELSESCERTIFIKAT

I denne subpart fastlægges de procedurer, den kompetente myndighed skal følge, når den udsteder, ændrer eller forlænger et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat.

66.B.100   Procedure for den kompetente myndigheds udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat

a)

Ved modtagelsen af EASA-formular 19 og al støttedokumentation skal den kompetente myndighed kontrollere, at EASA-formular 19 er fuldstændig, og sikre, at den angivne erfaring opfylder kravene i dette bilag (del-66).

b)

Den kompetente myndighed skal kontrollere en ansøgers prøvestatus og/eller bekræfte gyldigheden af enhver godskrivning for at sikre, at alle krævede moduler i tillæg I er opfyldt som krævet i dette bilag (del-66).

c)

Når den kompetente myndighed har bekræftet ansøgerens identitet og fødselsdato og finder det godtgjort, at ansøgeren opfylder de standarder for viden og erfaring, der kræves i dette bilag (del-66), skal den kompetente myndighed udstede det relevante luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat til ansøgeren. En genpart skal opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser.

d)

I tilfælde, hvor luftfartøjstyper eller -grupper påtegnes på tidspunktet for udstedelse af det første luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, skal den kompetente myndighed verificere overholdelsen af 66.B.115.

66.B.105   Procedure for udstedelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat via en vedligeholdelsesorganisation, som er godkendt efter bilag II (del-145)

a)

En vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i henhold til bilag II (del-145) og autoriseret til at udføre denne aktivitet af den kompetente myndighed, kan i) udfærdige luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet på vegne af den kompetente myndighed eller ii) fremsætte henstillinger til den kompetente myndighed med hensyn til ansøgningen fra en enkeltperson om et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, således at den kompetente myndighed kan udfærdige og udstede et sådant certifikat.

b)

De i punkt a) nævnte vedligeholdelsesorganisationer skal sikre overensstemmelse med 66.B.100, punkt a) og b).

c)

Luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet kan under alle omstændigheder kun udstedes til ansøgeren af den kompetente myndighed.

66.B.110   Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en yderligere grundlæggende kategori eller underkategori

a)

Efter afslutningen af de procedurer, som er angivet i 66.B.100 eller 66.B.105, skal den kompetente myndighed påtegne den yderligere grundlæggende kategori eller underkategori på luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet ved stempel og underskrift eller genudstede certifikatet.

b)

Den kompetente myndigheds rapportsystem skal ændres tilsvarende.

66.B.115   Procedure for ændring af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, så det indeholder en luftfartøjsrettighed, eller for fjernelse af begrænsninger

a)

Ved modtagelse af en tilfredsstillende EASA-formular 19 og enhver støttedokumentation, der påviser overensstemmelse med kravene til den gældende rettighed sammen med det ledsagende luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, skal den kompetente myndighed enten:

1.

påtegne ansøgernes luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat med luftfartøjsrettigheden eller

2.

genudstede det samme certifikat med luftfartøjsrettigheden eller

3.

fjerne de gældende begrænsninger i overensstemmelse med 66.A.50.

Den kompetente myndigheds rapportsystem skal ændres tilsvarende.

b)

I tilfælde, hvor den komplette typeuddannelse ikke udføres af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), skal den kompetente myndighed finde det godtgjort, at typeuddannelseskravene er opfyldt, før typerettigheden udstedes.

c)

I tilfælde af, at oplæring på arbejdspladsen ikke påkrævet, påtegnes luftfartøjstyperettigheden ud fra et beviset for anerkendelse, der udstedes af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147).

d)

I tilfælde af, at luftfartøjstypeuddannelse ikke dækkes af et enkelt kursus, skal den kompetente myndighed før typerettighedspåtegningen finde det godtgjort, at kursernes indhold og længde fuldt ud opfylder alle punkter i certifikatkategorien, og at grænsefladeområderne er blevet dækket.

e)

I tilfælde af tillægskurser skal den kompetente myndighed finde det godtgjort, at i) ansøgerens tidligere kvalifikationer, suppleret af ii) enten et kursus, der er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), eller et kursus, som er direkte godkendt af den kompetente myndighed, er acceptabelt med henblik på typerettighedspåtegning.

f)

Overholdelse af de praktiske elementer skal påvises i) ved fremlæggelse af detaljerede fortegnelser over praktisk uddannelse eller en logbog fra en vedligeholdelsesorganisation, der er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag II (del-145), eller ii) med et uddannelsesbevis for det praktiske uddannelseselement, der udstedes af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er behørigt godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147).

g)

Luftfartøjstypepåtegningen skal bruge de luftfartøjstyperettigheder, agenturet har angivet.

66.B.120   Procedure for fornyelse af et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikats gyldighed

a)

Den kompetente myndighed skal sammenligne indehaverens luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat med den kompetente myndigheds rapporter og kontrollere det for enhver forestående foranstaltning i form af tilbagekaldelse, inddragelse eller ændring i henhold til 66.B.500. Hvis dokumenterne er identiske, og der ingen foranstaltninger skal træffes i henhold til 66.B.500, skal indehaverens eksemplar fornyes for fem år, og arkivdokumentet påtegnes tilsvarende.

b)

Hvis den kompetente myndigheds rapport er forskellig fra certifikatindehaverens luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat:

1.

skal den kompetente myndighed undersøge årsagerne til disse forskelle. Den kompetente myndighed kan vælge ikke at forny luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet

2.

skal den kompetente myndighed underrette både certifikatindehaveren og enhver kendt vedligeholdelsesorganisation, der er godkendt i overensstemmelse med subpart F i bilag I (del-M) eller bilag II (del-145), der er berørt heraf, herom

3.

træffer den kompetente myndighed i givet fald foranstaltninger i henhold til 66.B.500 for at tilbagekalde, inddrage eller ændre det pågældende certifikat.

66.B.125   Procedure for konvertering af certifikater og herunder grupperettigheder

a)

Individuelle luftfartøjstyperettigheder, der allerede er påtegnet det i artikel 5, punkt 4, omhandlede luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, forbliver på certifikatet og må ikke konverteres til nye rettigheder, medmindre certifikatindehaveren til fulde opfylder påtegningskravene i 66.A.45 i dette bilag (del-66) for de relevante gruppe-/undergrupperettigheder.

b)

Konverteringen foretages i henhold til følgende konverteringstabel:

1.

for kategori B1 eller C:

helikopter med stempelmotor, komplet gruppe: konvertering til »komplet undergruppe 2c« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med stempelmotor i gruppe 1

helikopter med stempelmotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende »producentundergruppe 2c« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med stempelmotor fra den producent i gruppe 1

helikopter med turbinemotor, komplet gruppe: konvertering til »komplet undergruppe 2b« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med turbinemotor i gruppe 1

helikopter med turbinemotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende »producentundergruppe 2b« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede helikoptere med turbinemotor fra den producent i gruppe 1

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — metalstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med sammensat struktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — metalstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med sammensat struktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — træstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med sammensat struktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — træstruktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med sammensat struktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine med stempelmotor — sammensat struktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

flermotoret flyvemaskine med stempelmotorer — sammensat struktur, enten komplet gruppe eller producentgruppe: konvertering til »komplet gruppe 3«. For B1-certifikatet skal følgende begrænsninger være omfattet: flyvemaskiner med metalstruktur, flyvemaskiner med træstruktur og flyvemaskiner af metalrør og stof

enmotoret flyvemaskine med turbinemotor, komplet gruppe: konvertering til »komplet undergruppe 2a« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede turbopropflyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

enmotoret flyvemaskine med turbinemotor, producentgruppe: konvertering til den tilsvarende »producentundergruppe 2a« samt luftfartøjstyperettigheder for enmotorede turbopropflyvemaskiner fra den producent, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

flermotoret flyvemaskine med turbinemotorer, komplet gruppe: konvertering til luftfartøjstyperettighederne for de flermotorede turbopropflyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system

2.

for kategori B2:

flyvemaskine: konvertering til »komplet undergruppe 2a« og »komplet gruppe 3« samt luftfartøjstyperettigheder for de flyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

helikopter: konvertering til »komplet undergruppe 2b og 2c« samt luftfartøjstyperettigheder for de helikoptere, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

3.

for kategori C:

flyvemaskine: konvertering til »komplet undergruppe 2a« og »komplet gruppe 3« samt luftfartøjstyperettigheder for de flyvemaskiner, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1

helikopter: konvertering til »komplet undergruppe 2b og 2c« samt luftfartøjstyperettigheder for de helikoptere, som ikke krævede en luftfartøjstyperettighed i det tidligere system, og som er i gruppe 1.

c)

Hvis certifikatet var underlagt begrænsninger efter konverteringsprocessen, jf. 66.A.70, forbliver disse begrænsninger på certifikatet, medmindre de fjernes i overensstemmelse med de betingelser, der er defineret i konverteringsrapporten, jf. 66.B.300.

66.B.130   Procedure for direkte godkendelse af luftfartøjstypeuddannelse

Den kompetente myndighed må godkende luftfartøjstypeuddannelse, som ikke udføres af en vedligeholdelsesuddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), i medfør af punkt 1 i tillæg III til dette bilag (del-66). Den kompetente myndighed skal i så fald have en procedure for at sikre, at luftfartøjstypeuddannelsen er i overensstemmelse med tillæg III til dette bilag (del-66).

SUBPART C

PRØVER

I denne subpart fastlægges procedurer, der skal følges i forbindelse med prøver, som afholdes af den kompetente myndighed.

66.B.200   Prøver afholdt af den kompetente myndighed

a)

Alle prøvens spørgsmål skal opbevares sikkert forud for prøven for at sikre, at kandidaterne ikke er bekendt med, hvilke spørgsmål der vil udgøre grundlaget for prøven.

b)

Den kompetente myndighed skal udpege:

1.

personer, som kontrollerer de spørgsmål, der benyttes ved hver prøve

2.

eksaminatorer, der skal være til stede under alle prøver for at sikre prøvens integritet.

c)

Grundlæggende prøver skal følge den standard, der er anført i tillæg I og II til dette bilag (del-66).

d)

Typeuddannelsesprøver og typeprøver skal følge den standard, som er angivet i tillæg III til dette bilag (del-66).

e)

Der skal udarbejdes nye spørgsmål mindst hver sjette måned, og allerede brugte spørgsmål skal kasseres eller tages ud af brug. En fortegnelse over anvendte spørgsmål skal opbevares som reference.

f)

Alle prøvens papirer skal udleveres til kandidaten ved prøvens start og skal returneres til eksaminatoren når den tid, prøven er afsat til at vare, er gået. Prøvepapirerne må ikke fjernes fra prøverummet under prøven.

g)

Bortset fra de specifikke dokumenter, der er nødvendige til typeprøver, er det kun prøvepapirerne, der må være tilgængelige for kandidaten under prøven.

h)

Prøvekandidaterne skal sidde adskilt, så de ikke kan læse hinandens prøvepapirer. De må ikke tale med andre end eksaminatoren.

i)

Kandidater, der tages i at snyde, skal udelukkes fra at tage enhver yderligere prøve inden for 12 måneder at regne fra den dato, de blev taget i at snyde.

SUBPART D

KONVERTERING AF CERTIFICERINGSPERSONALES KVALIFIKATIONER

I denne subpart fastlægges procedurer med henblik på konvertering af certificeringspersonales kvalifikationer som omhandlet i 66.A.70 til luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater.

66.B.300   Generelt

a)

Den kompetente myndighed må alene konvertere kvalifikationer, der i) er opnået i den medlemsstat, hvor myndigheden har kompetence, medmindre andet fremgår af bilaterale aftaler, og ii) er gyldige, før de gældende krav i dette bilag (del-66) træder i kraft.

b)

Den kompetente myndighed må kun foretage konverteringen i overensstemmelse med en konverteringsrapport, som er opstillet i medfør af 66.B.305 eller 66.B.310 alt efter omstændighederne.

c)

Konverteringsrapporter skal enten: i) udarbejdes af den kompetente myndighed eller ii) godkendes af den kompetente myndighed for at sikre overensstemmelsen med dette bilag (del-66).

d)

Konverteringsrapporter og eventuelle ændringer heraf skal opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser i overensstemmelse med 66.B.20.

66.B.305   Konverteringsrapport for nationale kvalifikationer

a)

Konverteringsrapporter for nationalt certificeringspersonales kvalifikationer skal beskrive omfanget af de enkelte kvalifikationstyper, herunder i givet fald det tilhørende nationale certifikat samt de tilhørende rettigheder, og de skal indeholde en genpart af de relevante nationale bestemmelser, hvori de defineres.

b)

Det skal fremgå af konverteringsrapporten for hver type af kvalifikation, der er nævnt i punkt a):

1.

til hvilket luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat den vil blive konverteret, og

2.

hvilke begrænsninger der skal tilføjes i overensstemmelse med 66.A.70(c) eller (d), alt efter omstændighederne, og

3.

betingelserne for at fjerne begrænsningerne med angivelse af, for hvilke moduler/emner der er behov for en prøve for at fjerne begrænsningerne og opnå et komplet luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller tilføje en yderligere (under-)kategori. Dette skal omfatte de moduler, som defineres i tillæg III til dette bilag (del-66), og som ikke er omfattet af den nationale kvalifikation.

66.B.310   Konverteringsrapport for godkendte vedligeholdelsesorganisationsautorisationer

a)

For hver enkelt berørt godkendt vedligeholdelsesorganisation skal rapporten beskrive omfanget af hver autorisationstype, der udstedes af vedligeholdelsesorganisationen, og indeholde en genpart af den relevante godkendte vedligeholdelsesorganisations procedurer med henblik på kvalifikationen og autorisationen af certificeringspersonale, som konverteringsprocessen bygger på.

b)

Det skal fremgå af konverteringsrapporten for hver type af autorisation, der er nævnt i punkt a):

1.

til hvilket luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat den vil blive konverteret, og

2.

hvilke begrænsninger der skal tilføjes i overensstemmelse med 66.A.70(c) eller (d), alt efter omstændighederne, og

3.

betingelserne for at fjerne begrænsningerne med angivelse af, for hvilke moduler/emner der er behov for en prøve for at fjerne begrænsningerne og opnå et komplet luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat eller tilføje en yderligere (under-)kategori. Dette skal omfatte de moduler, som defineres i tillæg III til dette bilag (del-66), og som ikke er omfattet af den nationale kvalifikation.

SUBPART E

GODSKRIVNING AF PRØVER

I denne subpart fastlægges procedurer for godskrivning af prøver som omhandlet i 66.A.25(c).

66.B.400   Generelt

a)

Den kompetente myndighed må kun foretage godskrivning på baggrund af en godskrivningsrapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med 66.B.405.

b)

Godskrivningsrapporten skal enten: i) udarbejdes af den kompetente myndighed eller ii) godkendes af den kompetente myndighed for at sikre overensstemmelsen med dette bilag (del-66).

c)

Godskrivningsrapporter og eventuelle ændringer heraf skal dateres og opbevares i den kompetente myndigheds optegnelser i overensstemmelse med 66.B.20.

66.B.405   Prøvegodskrivningsrapport

a)

Godskrivningsrapporten skal indeholde en sammenligning mellem:

i)

moduler, undermoduler, emner og videnniveauer, der er indeholdt i tillæg I til dette bilag (del-66), alt efter omstændighederne og

ii)

pensum for de pågældende tekniske kvalifikationer, som er relevante for den særlige kategori, der ansøges om.

Denne sammenligning skal angive, om overensstemmelsen er godtgjort, og indeholde begrundelser for hver angivelse.

b)

Godskrivning af andre prøver end prøver vedrørende den grundlæggende viden, der afholdes i vedligeholdelsesuddannelsesorganisationer, som er godkendt i overensstemmelse med bilag IV (del-147), kan kun tildeles af den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken kvalifikationen er opnået, medmindre andet fremgår af bilaterale aftaler.

c)

Godskrivning kan ikke foretages, medmindre der for hvert modul og undermodul foreligger en overensstemmelseserklæring med angivelse af, hvor i den tekniske kvalifikation den tilsvarende standard kan findes.

d)

Den kompetente myndighed skal regelmæssigt kontrollere, om i) den nationale kvalifikationsstandard eller ii) tillæg I til dette bilag (del-66) er ændret, og vurdere, om der som følge deraf er behov for at ændre rapporten. Sådanne ændringer skal dokumenteres, dateres og registreres.

66.B.410   Prøvegodskrivningens gyldighed

a)

Den kompetente myndighed skal skriftligt underrette ansøgeren om eventuelle godskrivninger med henvisning til den anvendte godskrivningsrapport.

b)

Godskrivninger udløber ti år efter, at de er givet.

c)

Efter at godskrivningerne er udløbet, kan ansøgeren ansøge om nye godskrivninger. Den kompetente myndighed skal forlænge godskrivningernes gyldighed i en ekstra tiårsperiode uden yderligere efterprøvning, hvis de i tillæg I til dette bilag (del-66) definerede krav til grundlæggende viden ikke er ændret.

SUBPART F

LØBENDE KONTROL

I denne subpart beskrives procedurerne for den løbende kontrol med luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet og navnlig tilbagekaldelse, inddragelse eller begrænsning af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikatet.

66.B.500   Tilbagekaldelse, inddragelse eller begrænsning af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikater

Den kompetente myndighed skal inddrage, begrænse eller tilbagekalde et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, hvis den har påvist et sikkerhedsproblem, eller hvis den har tydelige beviser for, at personen har udført eller har været involveret i en eller flere af følgende aktiviteter:

1.

opnåelse af luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat og/eller certificeringsrettigheder ved hjælp af forfalskning af dokumentation

2.

undladelse af at gennemføre den krævede vedligeholdelse kombineret med undladelse af at rapportere dette til den organisation eller person, der krævede vedligeholdelsen

3.

undladelse af at gennemføre vedligeholdelse, der ifølge egen inspektion var krævet, kombineret med undladelse af at rapportere dette til den organisation eller person, som vedligeholdelsen skulle udføres for

4.

mangelfuld vedligeholdelse

5.

forfalskning af vedligeholdelsesrapporten

6.

udstedelse af et certifikat om frigivelse til tjeneste vel vidende, at den vedligeholdelse, der er specificeret på certifikatet, ikke er blevet udført, eller uden at verificere, at den pågældende vedligeholdelse er blevet udført

7.

udførelse af vedligeholdelse eller udstedelse af certifikater om frigivelse til tjeneste under påvirkning af alkohol eller narkotika

8.

udstedelse af et certifikat om frigivelse til tjeneste, selv om der ikke er overensstemmelse med bilag I (del-M), bilag II (del-145) eller bilag III (del-66).

Tillæg I

Krav til grundlæggende viden

1.   Videnniveauer — luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat, kategori A, B1, B2, B3 og C

Grundlæggende viden for kategori A, B1, B2 og B3 er angivet ved hjælp af videnniveauer (1, 2 eller 3) for hvert enkelt af de pågældende områder. Ansøgere til kategori C skal overholde videnniveauet for enten kategori B1 eller B2.

Indikatorerne for videnniveauerne er defineret på 3 niveauer som følger:

NIVEAU 1: Fortrolighed med emnets grundlæggende dele

Målsætninger:

a)

Ansøgeren bør være fortrolig med emnets grundlæggende dele.

b)

Ansøgeren bør kunne give en simpel beskrivelse af hele emnet ved anvendelse af almindelig sprogbrug og eksempler.

c)

Ansøgeren bør være i stand til at anvende typiske termer.

NIVEAU 2: Generel viden om emnets teoretiske og praktiske aspekter og evne til at anvende denne viden

Målsætninger:

a)

Ansøgeren bør kunne forstå emnets teoretiske grundlag.

b)

Ansøgeren bør kunne give en generel beskrivelse af hele emnet med typiske eksempler, hvor det er relevant.

c)

Ansøgeren bør kunne anvende matematiske formler sammen med fysiske love, der beskriver emnet.

d)

Ansøgeren bør kunne læse og forstå skitser, tegninger og oversigter, der beskriver emnet.

e)

Ansøgeren bør kunne anvende sin viden i praksis ved anvendelse af detaljerede procedurer.

NIVEAU 3: Detaljeret viden om emnets teoretiske og praktiske aspekter og evne til at kombinere og anvende de forskellige videnelementer på en logisk og kompleks måde

Målsætninger:

a)

Ansøgeren bør kende teorierne om emnet og samspillet med andre emner.

b)

Ansøgeren bør kunne give en detaljeret beskrivelse af emnet ved anvendelse af grundlæggende teori og specifikke eksempler.

c)

Ansøgeren bør kunne forstå og anvende de matematiske formler, der vedrører emnet.

d)

Ansøgeren bør kunne læse, forstå og udarbejde skitser, enkle tegninger og oversigter, der beskriver emnet.

e)

Ansøgeren bør kunne anvende sin viden i praksis efter fabrikantens instruktioner.

f)

Ansøgeren bør kunne fortolke resultater fra forskellige kilder og målinger og udføre afhjælpende foranstaltninger, hvor det er relevant.

2.   Moduler

Kvalifikationerne for grundlæggende emner for hver enkelt kategori eller underkategori til et luftfartøjsvedligeholdelsescertifikat skal være i overensstemmelse med følgende skema, hvor relevante emner er markeret med et »X«:

Emne-moduler

A- eller B1-flyvemaskine med:

A- eller B1-helikopter med:

B2

B3

Turbinemotor(er)

Stempelmotor(er)

Turbinemotor(er)

Stempelmotor(er)

Flyelektronik

Ikke trykregulerede flyvemaskiner med stempelmotorer med en MTOM på 2 000 kg og derunder

1

X

X

X

X

X

X

2

X

X

X

X

X

X

3

X

X

X

X

X

X

4

X

X

X

X

X

X

5

X

X

X

X

X

X

6

X

X

X

X

X

X

7A

X

X

X

X

X

 

7B

 

 

 

 

 

X

8

X

X

X

X

X

X

9A

X

X

X

X

X

 

9B

 

 

 

 

 

X

10

X

X

X

X

X

X

11A

X

 

 

 

 

 

11B

 

X

 

 

 

 

11C

 

 

 

 

 

X

12

 

 

X

X

 

 

13

 

 

 

 

X

 

14

 

 

 

 

X

 

15

X

 

X

 

 

 

16

 

X

 

X

 

X

17A

X

X

 

 

 

 

17B

 

 

 

 

 

X

MODUL 1:   MATEMATIK

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

1.1

Aritmetik

1

2

2

2

Aritmetiske termer og symboler, metoder til multiplikation, division, brøk- og decimalregning, regning med faktorer og multipla, vægt, mål og omregningsfaktorer, forholdstal og proportioner, gennemsnit og procentregning, areal og volumen, kvadrater, tredjepotenser, kvadrat- og kubikrødder

 

 

 

 

1.2   Algebra

a)

Evaluering af simple algebraiske udtryk, addition, subtraktion, multiplikation og division, anvendelse af parenteser, simple algebraiske brøker

1

2

2

2

b)

Lineære ligninger og løsninger af disse

Eksponent og potens, negative og brøkeksponenter

Binære og andre talsystemer, hvor det er relevant

Ligninger med flere ubekendte og andengradsligninger med en ubekendt

Logaritmer

1

1

1

1.3   Geometri

a)

Simple geometriske konstruktioner

1

1

1

b)

Grafisk fremstilling. Arten og anvendelsen af grafer. Grafer over ligninger/funktioner

2

2

2

2

c)

Simpel trigonometri, trigonometriske sammenhænge, anvendelse af tabeller samt rektangulære og polære koordinater

2

2

2

MODUL 2:   FYSIK

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

2.1

Stof

1

1

1

1

Stoffers beskaffenhed: de kemiske grundstoffer, atomers opbygning, molekyler

 

 

 

 

Kemiske forbindelser

 

 

 

 

Tilstande: faste, flydende og gasformige

 

 

 

 

Ændringer mellem tilstande

 

 

 

 

2.2   Mekanik

2.2.1

Statik

1

2

1

1

Kraft, momenter og kraftpar, afbildning af vektorer

 

 

 

 

Tyngdepunkt

 

 

 

 

Dele af teorierne om materialespænding, belastning og elasticitet: trækspænding, komprimering, forskydningskraft og vridning

 

 

 

 

Egenskaber for faste, flydende og gasformige stoffer

 

 

 

 

Tryk og opdrift i væsker (barometre)

 

 

 

 

2.2.2

Bevægelseslære (kinetik)

1

2

1

1

Lineær bevægelse: jævn bevægelse i en lige linje, bevægelse under konstant acceleration (bevægelse under tyngdekraft)

 

 

 

 

Roterende bevægelse: jævn cirkulær bevægelse (centrifugal-/centripetalkræfter)

 

 

 

 

Periodisk bevægelse: pendulerende bevægelse

 

 

 

 

Simpel vibrationsteori, harmoniske svingninger og medsvingninger

 

 

 

 

Hastighedsforhold, vægtstangsforhold og effektivitet

 

 

 

 

2.2.3   Dynamik

a)

Masse

Kraft, inerti, arbejde, energi (potentiel, kinetisk og samlet energi), varme, effektivitet

1

2

1

1

b)

Bevægelsesmasse, bevarelse af bevægelsesmasse

Impuls

Gyroskopiske principper

Friktion: egenskaber og effekt, friktionskoefficienten (rullemodstand)

1

2

2

1

2.2.4   Fluiddynamik

a)

Massefylde og densitet

2

2

2

2

b)

Viskositet, væskemodstand, virkning af strømlinethed

Virkning af væskers sammentrykkelighed

Statisk, dynamisk og samlet tryk: Bernoullis teorem, venturi

1

2

1

1

2.3   Termodynamik

a)

Temperatur: termometre og temperaturskalaer: Celsius, Fahrenheit og Kelvin. Varmedefinition

2

2

2

2

b)

Varmekapacitet, varmefylde

Varmeoverførsel: konvektion, stråling og ledning

Rumudvidelseskoefficient

Termodynamikkens første og anden lov

Gas: Gassens tilstandsligning, varmefylde ved konstant volumen og konstant tryk, kraft af gas, der udvider sig

Isotermisk, adiabatisk udvidelse og kompression, motortakter, konstant volumen og konstant tryk, køleanlæg og varmepumper

Latent smelte- og fordampningsvarme, termisk energi, forbrændingsvarme

2

2

1

2.4

Optik (lys)

2

2

Lysets beskaffenhed, lysets hastighed

 

 

 

 

Lov om refleksion og brydning: refleksioner i plane overflader, refleksioner i sfæriske spejle, brydning, linser

 

 

 

 

Fiberoptik (lysledere)

 

 

 

 

2.5

Bølgebevægelse og lyd

2

2

Bølgebevægelse: mekaniske bølger, sinusbølgebevægelser, interferensfænomener, standbølger

 

 

 

 

Lyd: lydens hastighed, frembringelse af lyd, intensitet, pitch og kvalitet, Doppler-effekt

 

 

 

 

MODUL 3:   GRUNDLÆGGENDE VIDEN OM ELEKTRICITET

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

3.1

Elektronteori

1

1

1

1

Struktur og fordeling af elektriske ladninger i: atomer, molekyler, ioner, forbindelser

 

 

 

 

Molekylestruktur for ledere, halvledere og isolatorer

 

 

 

 

3.2

Statisk elektricitet og ledere

1

2

2

1

Statisk elektricitet og fordeling af elektrostatiske ladninger

 

 

 

 

Elektrostatiske love om tiltrækning og frastødning

 

 

 

 

Ladningsenheder, Coulombs lov

 

 

 

 

Ledning af elektricitet i faste stoffer, væsker, gasser og i vakuum

 

 

 

 

3.3

Electricitetsterminologi

1

2

2

1

Følgende termer, deres enheder og faktorer, der kan påvirke dem: potentialforskel, elektromotorisk kraft, spænding, strøm, modstand, ledeevne, ladning, konventionel strøm, elektronstrøm

 

 

 

 

3.4

Elproduktion

1

1

1

1

Produktion af elektricitet efter følgende metoder: lys, varme, friktion, tryk, kemisk reaktion, magnetisme og bevægelse

 

 

 

 

3.5

Jævnstrømskilder til elektricitet

1

2

2

2

Konstruktion og grundlæggende kemisk reaktion af: primærelementer, sekundærelementer, blysyreelementer, nikkel/cadmiumelementer, andre alkalielementer

 

 

 

 

Serie- og parallelforbundne elementer

 

 

 

 

Indre modstand og virkning heraf på et batteri

 

 

 

 

Termoelementers konstruktion, materialer og funktion

 

 

 

 

Fotocellers funktion

 

 

 

 

3.6

Jævnstrømskredsløb (DC)

2

2

1

Ohms lov, Kirchoffs love om strøm og spændingsbevarelse

 

 

 

 

Beregninger ved hjælp af ovennævnte love for at finde modstand, spænding og strøm

 

 

 

 

Betydningen af en forsynings interne modstand

 

 

 

 

3.7   Modstand/modstandsenhed

a)

Modstand og faktorer, der kan påvirke den

Specifik modstand

Farvekoder for modstande samt deres værdier, tolerancer, foretrukne værdier og wattnormering

Serie- og parallelforbundne modstande

Beregning af samlet modstand ved serie- eller parallelforbindelse eller kombinationer af disse

Potentiometres og modstandes funktion og anvendelse

Wheatstonebroens funktion

2

2

1

b)

Ledningsevne ved positive og negative temperaturkoefficienter

Faste modstande, stabilitet, tolerancer og begrænsninger, konstruktionsmetoder

Variable modstande, termistorer, spændingsafhængige modstande

Konstruktion af potentiometere og modstande

Konstruktion af en Wheatstonebro

1

1

3.8

Kraft

2

2

1

Kraft, arbejde og energi (kinetisk og potentiel)

 

 

 

 

Effektspredning i en modstand

 

 

 

 

Effektformel

 

 

 

 

Beregninger af kraft, arbejde og energi

 

 

 

 

3.9

Elektrisk kapacitet/kondensator

2

2

1

Kondensatorens anvendelse og funktion

 

 

 

 

Faktorer, der kan påvirke pladers elektriske kapacitetsområde, afstanden mellem dem, antallet af plader, dielektrikum, dielektricitetskonstant, driftsspænding, nominel spænding

 

 

 

 

Kondensatortyper, konstruktion og funktion

 

 

 

 

Farvekoder for kondensatorer

 

 

 

 

Beregninger af elektrisk kapacitet og spænding i serielle og parallelle kredsløb

 

 

 

 

Eksponentiel ladning og afladning af en kondensator, tidskonstanter

 

 

 

 

Afprøvning af kondensatorer

 

 

 

 

3.10   Magnetisme

a)

Magnetismeteori

Magnetens egenskaber

En magnets opførsel i jordens magnetfelt

Magnetisering og afmagnetisering

Magnetisk afskærmning

Forskellige typer af magnetisk materiale

Elektromagnetens konstruktion og funktionsprincipper

Gribereglen til at bestemme: magnetfelt om den strømførende leder

2

2

1

b)

Magnetomotiv kraft, feltstyrke, magnetisk fluxtæthed, permeabilitet, hysteresekredsløb, remanens, koercivkraft reluktans, mætningspunkt og foucaultstrøm

Forholdsregler for pleje og opbevaring af magneter

2

2

1

3.11

Induktans/induktionsspole

2

2

1

Faradays lov

 

 

 

 

Spændingsinduktion i en leder, der bevæges i et magnetfelt

 

 

 

 

Induktionsprincipper

 

 

 

 

Virkningen af følgende på mængden af den inducerede spænding: magnetfeltets styrke, ændringshastighed, antal vindinger for lederen

 

 

 

 

Gensidig induktion

 

 

 

 

Effekten af ændringshastigheden for primærstrømmen og gensidig induktion på den inducerede spænding

 

 

 

 

Faktorer, der påvirker den gensidige induktans: Antal vindinger i spolen, spolens fysiske størrelse og porøsitet, placering af spoler i forhold til hinanden

 

 

 

 

Lenzs lov og regler for bestemmelse af polaritet

 

 

 

 

Modelektromotorisk kraft, selvinduktion

 

 

 

 

Mætningspunkt

 

 

 

 

Principielle anvendelser for induktorer

 

 

 

 

3.12

Jævnstrømsmotor- og generatorteori

2

2

1

Generel motor- og generatorteori

 

 

 

 

Konstruktion og formål med de enkelte dele i en jævnstrømsgenerator

 

 

 

 

Jævnstrømsgeneratorers funktion og faktorer, der påvirker output og strømretning

 

 

 

 

Jævnstrømsmotorers funktion samt faktorer, der påvirker deres udgangseffekt, drejningsmoment, hastighed og rotationsretning

 

 

 

 

Seriemotorer, shuntmotorer og kompoundmotorer

 

 

 

 

Startgeneratorens konstruktion

 

 

 

 

3.13

Vekselstrømsteori (AC) Sinusbølge:

1

2

2

1

Sinusbølge: fase, periode, frekvens, cyklus

 

 

 

 

Øjeblikkelig værdi, gennemsnitlig værdi, effektivværdi, spidsværdi, peak to peak-strømværdier og beregninger af disse værdier i forhold til spænding, strøm og effekt

 

 

 

 

Trekants- og firkantssignaler

 

 

 

 

Enkelt-/trefaseprincipper

 

 

 

 

3.14

Resistive (R), kapacitive (C) og induktive (L) kredsløb

2

2

1

Faseforhold mellem spænding og strøm i L-, C- og R-kredsløb, parallelle, serie og serieparallelle

 

 

 

 

Effektforbrug i L-, C- og R-kredsløb

 

 

 

 

Beregning af impedans, fasevinkel, effektfaktor og strøm

 

 

 

 

Beregning af sand, tilsyneladende og reaktiv effekt

 

 

 

 

3.15

Transformere

2

2

1

Transformerens konstruktionsprincipper og funktion

 

 

 

 

Transformertab og hvordan dette overvindes

 

 

 

 

Transformerens funktion ved belastning og i tomgang

 

 

 

 

Strømoverførsel, effektivitet, markering af polaritet

 

 

 

 

Beregning af spænding og strøm for linje og fase

 

 

 

 

Beregning af effekt i et 3-fasesystem

 

 

 

 

Primær- og sekundærstrøm, spænding, omsætningsforhold, effekt, effektivitet

 

 

 

 

Automatiske transformere

 

 

 

 

3.16

Filtre

1

1

Funktion, anvendelse og brug af følgende filtre: lavpas, højpas, båndpas, båndstop

 

 

 

 

3.17

Vekselstrømsgeneratorer

2

2

1

Drejning af kredsløb i et magnetfelt og den resulterende kurveform

 

 

 

 

Funktion og konstruktion af vekselstrømsgeneratorer af typen roterende anker eller drejefelt

 

 

 

 

Generatorer med en, to eller tre faser

 

 

 

 

Fordele ved og anvendelsesmuligheder for trefasede stjerne- og deltakoblinger

 

 

 

 

Generatorer med permanent magnet

 

 

 

 

3.18

Vekselstrømsmotorer (AC)

2

2

1

Konstruktion, funktionsprincipper og specifikationer for: Synkrone og asynkrone vekselstrømsmotorer, både enkelt- og flerfasede

 

 

 

 

Metoder til regulering af hastighed og rotationsretning

 

 

 

 

Metoder til fremstilling af et drejefelt: kondensator, induktor, skygge- eller spaltepol

 

 

 

 

MODUL 4:   GRUNDLÆGGENDE ELEKTRONIK

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

4.1   Halvledere

4.1.1   Dioder

a)

Diodesymboler:

Specifikationer og egenskaber for dioder

Serie- og parallelforbundne dioder

Vigtigste specifikationer og brug af siliciumstyrede ensrettere (tyristorer), lysdioder, fotoledende dioder, varistorer, ensretterdioder

Funktionstest af dioder

2

2

1

b)

Materialer, elektronkonfiguration, elektriske egenskaber

Materialer af P- og N-type: urenheders effekt på ledeevnen, majoritets- og minoritetsegenskaber

PN-overgang i en halvleder, udvikling af elektrisk spænding over en PN-overgang ved forhold uden forspænding, med forspænding i lederetningen og med forspænding mod lederetningen

Diodeparametre: spidsspærrespænding, maksimal gennemgangsstrøm, temperatur, frekvens, afledningsstrøm, effektafledning

Dioders anvendelse og funktion i følgende kredsløb: begrænsere, klamper, ensrettere af hele og halve bølger, broensrettere, spændingsfordoblere og tredoblere

Funktioner og egenskaber i detaljer for følgende enheder: siliciumstyret ensretter (tyristorer), lysdiode, Schottky-diode, fotoledende diode, varaktordiode, varistor, ensretterdiode, Zener-diode.

2

4.1.2   Transistorer

a)

Transistorsymboler

Komponentbeskrivelse og retning

Specifikationer og egenskaber for transistorer

1

2

1

b)

PNP- og NPN-transistorers konstruktion og funktion

Base-, kollektor- og emitterkonfigurationer

Test af transistorer

Grundlæggende forståelse af andre transistortyper og deres anvendelse

Anvendelse af transistorer: forstærkerklasser (A, B, C)

Simple kredsløb, herunder: forspænding, afkobling, tilbagekobling og stabilisering

Principper for flertrinskredsløb: kaskader, modtakt, oscillatorer, multivibratorer, flip-flop-kredsløb

2

4.1.3   Integrerede kredsløb

a)

Beskrivelse og funktion af logiske kredsløb og lineære kredsløb/funktionsforstærkere

1

1

b)

Beskrivelse og funktion af logiske og lineære kredsløb

Introduktion til anvendelse og funktion af en operationsforstærker, der er brugt som: integrator, differentiator, spændingsfølger, komparator

Funktion og metoder for tilslutning af forstærkertrin: resistivt kapacitivt, induktivt (transformer), induktivt resistivt (IR), direkte

Fordele og ulemper ved positiv og negativ tilbagekobling

2

4.2

Printplader

1

2

Beskrivelse og brug af printplader

 

 

 

 

4.3   Servomekanismer

a)

Forståelse af følgende termer: Åbne og lukkede kredsløbssystemer, tilbagekobling, opfølgning, analoge transducere

Funktionsprincipper og anvendelse af følgende synkrosystemkomponenter/funktioner: resolvere, differentiale-, styrings- og drejningstransformere, induktans- og elektriske kapacitetssendere

1

b)

Forståelse af følgende termer: Åbne og lukkede kredsløb, opfølgning, forstærkningsmekanisme, analog, transducer, nul, dæmpning, tilbagekobling, dødzone

Konstruktion, funktion og anvendelse af følgende synkrosystemkomponenter: resolvere, differentiale-, styrings-, drejnings-, E- og I-transformere, induktans og kapacitetstransmittere samt synkrogivere

Fejl i forstærkningsmekanisme, ompolarisering af faseforskydning, pendling

2

MODUL 5:   DIGITALE TEKNIKKER/ELEKTRONISKE INSTRUMENTSSYSTEMER

 

NIVEAU

A

B1-1

B1-3

B1-2

B1-4

B2

B3

5.1

Electroniske instrumentsystemer

1

2

2

3

1

Typisk systemarrangement og indretning af de elektroniske instrumentsystemer i cockpit

 

 

 

 

 

5.2

Talsystemer

1

2

Talsystemer: binære, oktale og hexadecimale

 

 

 

 

 

Demonstration af konvertering mellem det decimale talsystem og de binære, oktale og hexadecimale systemer og omvendt

 

 

 

 

 

5.3

Datakonvertering

1

2

Analoge data, digitale data

 

 

 

 

 

Funktion og anvendelse af konvertere fra analog til digital og fra digital til analog, input og output, forskellige begrænsninger

 

 

 

 

 

5.4

Databusser

2

2

Funktion af databusser i luftfartøjssystemer, herunder kendskab til ARINC og andre specifikationer

 

 

 

 

 

Luftfartøjsnetværk/-ethernet

 

 

 

 

 

5.5   Logiske kredsløb

a)

Identifikation af almindelige logikkomponentsymboler, tabeller og tilsvarende kredsløb

Applikationer anvendt i luftfartøjssystemer, skematiske diagrammer

2

2

1

b)

Fortolkning af logikskemaer

2

5.6   Grundlæggende computerstruktur

a)

Computerterminologi (herunder bit, byte, software, hardware, CPU, IC (integreret kredsløb) og forskellige hukommelsesenheder som f.eks. RAM, ROM, PROM)

Computerteknologi (hvor den er anvendt i luftfartøjssystemer)

1

2

b)

Computerrelateret terminologi

Funktion og indretning af samt interface mellem de vigtigste komponenter i mikrocomputere, herunder deres tilknyttede bussystemer

Information i enkelt- og fleradresseordreord

Termer vedrørende hukommelse

Funktion af typiske hukommelsesenheder

Funktioner, fordele og ulemper ved de forskellige datalagringssystemer

2

5.7

Mikroprocessorer

2

Funktioner, der kan udføres, og mikroprocessorens generelle funktioner

 

 

 

 

 

Grundlæggende funktioner for hver af følgende elementer i en mikroprocessor: styringsenhed og processor, klokke, register, regneenhed (ALU)

 

 

 

 

 

5.8

Integrerede kredsløb

2

Funktion og anvendelse af kodere og dekodere

 

 

 

 

 

Indkodertypers funktion

 

 

 

 

 

Brug af integration i mellem, stor og meget stor målestok

 

 

 

 

 

5.9

Multipleksning

2

Funktion, anvendelse og identifikation af multipleksere og demultipleksere i logikskemaer

 

 

 

 

 

5.10

Fiberoptik

1

1

2

Fordele og ulemper ved fiberoptisk datatransmission i forhold til spredning via elektriske ledninger

 

 

 

 

 

Fiberoptisk databus

 

 

 

 

 

Termer relateret til fiberoptik

 

 

 

 

 

Termineringer

 

 

 

 

 

Koblingsled, kontrolterminaler, fjernterminaler

 

 

 

 

 

Anvendelse af fiberoptik i luftfartøjssystemer

 

 

 

 

 

5.11

Elektroniske skærme

2

1

2

1

Funktionsprincipper for almindeligt anvendte skærmtyper i moderne luftfartøjer, herunder billedrør, LED- og LCD-skærme

 

 

 

 

 

5.12

Enheder, der er følsomme over for elektrostatisk påvirkning

1

2

2

2

1

Særlig håndtering af komponenter, der er følsomme over for elektrostatiske udladninger

 

 

 

 

 

Forståelse af risici og mulige skadevirkninger, antistatisk beskyttelse af komponenter og personel

 

 

 

 

 

5.13

Kontrol med softwarestyring

2

1

2

1

Forståelse af restriktioner, luftdygtighedskrav og mulige katastrofale følger af ikke-godkendte ændringer af softwareprogrammer

 

 

 

 

 

5.14

Elektromagnetiske omgivelser

2

2

2

1

Følgende fænomeners indflydelse på vedligeholdelsespraksis for elektroniske systemer:

EMC — Elektromagnetisk kompatibilitet (Electromagnetic Compatibility)

EMI — Elektromagnetisk interferens

HIRF — Kraftigt strålingsfelt (High Intensity Radiated Field)

Lyn/lynafledning

 

 

 

 

 

5.15

Typiske elektroniske/digitale luftfartøjssystemer

2

2

2

1

Oversigt over typiske elektroniske/digitale luftfartøjssystemer og tilknyttede BITE (Indbygget testudstyr) som f.eks.:

a)Udelukkende for B1 og B2:

ACARS — ARINC kommunikations-, adresserings- og indberetningssystem (ARINC Communication and Addressing and Reporting System)

EICAS — Motorindikator og system til personalealarmering (Engine Indication and Crew Alerting System)

FBW — Elektronisk flyvestyring (Fly by Wire)

FMS — Flyvestyringssystem (Flight Management System)

IRS — Inertireferencesystem (Inertial Reference System)

b)For B1, B2 og B3:

ECAM — Elektronisk centraliseret luftfartøjsovervågning (Electronic Centralised Aircraft Monitoring)

EFIS — Elektronisk flyveinstrumentsystem (Electronic Flight Instrument System)

GPS — Globalt positionsbestemmelsessystem (Global Positioning System)

TCAS — Antikollisionssystem for lufttrafik (Traffic Alert Collision Avoidance System)

Integrerede flyelektroniske modulsystemer

Kabinesystemer

Informationssystemer

 

 

 

 

 

MODUL 6:   MATERIALER OG HARDWARE

 

NIVEAU

A

B1

B2

B3

6.1   Luftfartøjsmaterialer — Jernholdige

a)

Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige stållegeringer, der anvendes i luftfartøjer

Varmebehandling og anvendelse af stållegeringer

1

2

1

2

b)

Afprøvning af jernholdige materialer for hårdhed, brudstyrke, træthedsstyrke og slagfasthed

1

1

1

6.2   Luftfartøjsmaterialer — Ikke-jernholdige

a)

Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige ikke-jernholdige materialer, der anvendes i luftfartøjer

Varmebehandling og anvendelse af ikke-jernholdige materialer

1

2

1

2

b)

Afprøvning af ikke-jernholdige materialer for hårdhed, brudstyrke, træthedsstyrke og slagfasthed

1

1

1

6.3   Luftfartøjsmaterialer — Komposit- og ikke-metalliske

6.3.1   Komposit- og ikke-metalliske, bortset fra træ og tekstiler

a)

Specifikationer, egenskaber og identifikation af almindelige komposit- og ikke-jernholdige materialer, bortset fra træ, der anvendes i luftfartøjer

Tætningsmateriale og klæbemidler

1

2

2

2

b)

Detektering af fejl/nedbrydning i komposit- og ikke-metalliske materialer

Reparation af komposit- og ikke-metalliske materialer

1

2

2

6.3.2

Trækonstruktioner

1

2

2

Konstruktionsmetoder for flyvemaskineskrogskonstruktioner i træ

 

 

 

 

Specifikationer, egenskaber og typer af træ og lim, der anvendes i flyvemaskiner

 

 

 

 

Beskyttelse og vedligeholdelse af trækonstruktioner

 

 

 

 

Fejltyper i træmateriale og trækonstruktioner

 

 

 

 

Detektering af fejl i trækonstruktioner

 

 

 

 

Reparation af trækonstruktioner

 

 

 

 

6.3.3

Tekstilbetræk

1

2

2

Specifikationer, egenskaber og typer af tekstiler, der anvendes i flyvemaskiner

 

 

 

 

Inspektionsmetode for tekstiler

 

 

 

 

Fejltyper i tekstiler

 

 

 

 

Reparation af tekstilbetræk

 

 

 

 

6.4   Korrosion

a)

Grundlæggende kemi

Dannelse ved galvanisk korrosionsproces, mikrobiologisk, belastning

1

1

1

1

b)

Korrosionstyper og hvordan disse identificeres

Årsager til korrosion

Materialetyper, der er modtagelige for korrosion

2

3

2

2

6.5   Fastgørelseselementer

6.5.1

Skruegevind

2

2

2

2

Nomenklatur for skruer

 

 

 

 

Gevindformer, dimensioner og tolerancer for standardgevindtyper, der anvendes i luftfartøjer

 

 

 

 

Måling af skruegevind

 

 

 

 

6.5.2

Bolte, søm og skruer

2

2

2

2

Bolttyper: specifikation, identifikation og mærkning af bolte til luftfartøjer, internationale standarder

 

 

 

 

Møtrikker: låsemøtrik, ankermøtrik, standardtyper

 

 

 

 

Maskinskruer: luftfartøjsspecifikationer

 

 

 

 

Søm: typer og anvendelser, isætning og fjernelse

 

 

 

 

Selvskærende skruer, dyvler

 

 

 

 

6.5.3

Låseanordninger

2

2

2

2

Sikringsblik, låseskiver, låseplader, splitter, låsemøtrikker, wirelås, fastgørelseselementer med hurtigudløsning, nøgler, sikringsbøjler, splitpinde

 

 

 

 

6.5.4

Luftfartøjsnitter

1

2

1

2

Nitte- og popnittetyper: specifikationer og identifikation, varmebehandling

 

 

 

 

6.6   Rør og forskruninger

a)

Identifikation af og typer af stive og fleksible rør og deres forskruninger, der anvendes i luftfartøjer

2

2

2

2

b)

Standardforskruninger for luftfartøjers rør til hydraulik, brændstof, olie, pneumatik og luftsystem

2

2

1

2

6.7

Fjedre

2

1

1

Fjedertyper, materialer, egenskaber og anvendelser

 

 

 

 

6.8

Lejer

1

2

2

1

Formålet med lejer, belastninger, materiale, konstruktion

 

 

 

 

Lejetyper og deres anvendelse

 

 

 

 

6.9

Gearkasser

1

2

2

1

Geartyper og deres anvendelse

 

 

 

 

Gearforholdstal, reduktions- og udvekslingsgearsystemer, drevet og drivende gearhjul, frigear, netmønstre

 

 

 

 

Bælter og remskiver, kæder og tandhjul

 

 

 

 

6.10

Styrekabler

1

2

1

2

Kabeltyper

 

 

 

 

Endestykker, spændemøtrikker og kompenserende enheder

 

 

 

 

Komponenter til remskive- og kabelsystemer

 

 

 

 

Bowdentræk

 

 

 

 

Fleksible styresystemer til luftfartøjer

 

 

 

 

6.11

Elektriske kabler og konnektorer

1

2

2

2

Kabeltyper, konstruktion og egenskaber

 

 

 

 

Højspændings- og koaxialkabler

 

 

 

 

Krympning

 

 

 

 

Konnektortyper, ben, stik, stikdåser, isolatorer, nominel strøm og spænding, kobling, identifikationskoder

 

 

 

 

MODUL 7A.   VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS

Bemærk: Dette modul finder ikke anvendelse på kategori B3. De relevante emneområder for kategori B3 er defineret i modul 7B.

 

NIVEAU

A

B1

B2

7.1

Sikkerhedsforanstaltninger — luftfartøj og værksted

3

3

3

Aspekter inden for sikker arbejdspraksis, herunder foranstaltninger, der skal træffes ved arbejde med elektricitet og gas, især oxygen, olie og kemikalier

 

 

 

Derudover instruktioner om de afhjælpende foranstaltninger, der skal udføres i tilfælde af brand eller andre uheld med en eller flere af disse risici, herunder kendskab til slukningsmidler

 

 

 

7.2

Værkstedspraksis

3

3

3

Vedligeholdelse og kontrol af værktøj, brug af værkstedets materialer

 

 

 

Dimensioner, spil og tolerancer, standarder for arbejdsudførelse

 

 

 

Kalibrering af værktøj og udstyr, kalibreringsstandarder

 

 

 

7.3

Værktøj

3

3

3

Typer af almindeligt håndværktøj

 

 

 

Typer af almindeligt elværktøj

 

 

 

Funktion og anvendelse af præcisionsmåleværktøj

 

 

 

Smøreudstyr og -metoder

 

 

 

Drift, funktion og anvendelse af almindeligt elektrisk testudstyr

 

 

 

7.4

Almindeligt flyveteknisk testudstyr

2

3

Drift, funktion og anvendelse af almindeligt flyveteknisk testudstyr

 

 

 

7.5

Tekniske tegninger, skemaer og standarder

1

2

2

Tegningstyper og skemaer, deres symboler, dimensioner, tolerancer og projektioner

 

 

 

Identifikation af information i titelfelt

 

 

 

Mikrofilm, mikrofiche og digitale præsentationer

 

 

 

Specifikation 100 fra de amerikanske luftfartsselskabers sammenslutning (ATA)

 

 

 

Luftfartsstandarder og andre gældende standarder, herunder ISO, AN, MS, NAS og MIL

 

 

 

Installationstegninger og skematiske oversigter

 

 

 

7.6

Pasmål og tolerancer

1

2

1

Borestørrelser for bolthuller, pasmålsklasser

 

 

 

Almindeligt system for pasmål og tolerancer

 

 

 

Skema for pasmål og tolerance for luftfartøjer og motorer

 

 

 

Begrænsninger for bøjninger, vridninger og slid

 

 

 

Standardmetoder for kontrol af aksler, lejer og andre dele

 

 

 

7.7

Elektriske kabler og konnektorer (EWIS)

1

3

3

Teknikker til sikring af kontinuitet, isolering og klæbning samt afprøvning

 

 

 

Brug af krympeværktøj: håndholdt og hydraulisk

 

 

 

Afprøvning af krympsamlinger

 

 

 

Fjernelse og isættelse af kontaktben

 

 

 

Koaxialkabler: forholdsregler ved afprøvning og installation

 

 

 

Identificering af ledningstyper, tilsynskriterier og beskadigelsestolerance

 

 

 

Teknikker til ledningsbeskyttelse: kabelrør og kabelholdere, kabelbøjler, brug af beskyttelsesstrømper, herunder krympeomslag, afskærmning

 

 

 

Standarder for inspektion, reparation, vedligeholdelse og rengøring af elektriske kabler og konnektorer

 

 

 

7.8

Nitning

1

2

Nittede samlinger, nitteafstand og nittedeling

 

 

 

Værktøj til nitning og forsænkning

 

 

 

Inspektion af nittede samlinger

 

 

 

7.9

Rør og slanger

1

2

Bukning og mufning/udvidelse af luftfartøjsrør

 

 

 

Inspektion og afprøvning af luftfartøjsrør og -slanger

 

 

 

Installation og fastspænding af rør

 

 

 

7.10

Fjedre

1

2

Inspektion og afprøvning af fjedre

 

 

 

7.11

Lejer

1

2

Afprøvning, rensning og inspektion af lejer

 

 

 

Krav til smøring af lejer

 

 

 

Fejl i lejer og grunde til disse

 

 

 

7.12

Gearkasser

1

2

Inspektion af gear, slør

 

 

 

Inspektion af bælter og remskiver, kæder og tandhjul

 

 

 

Inspektion af skruedonkrafter, løftestangsenheder, stødstangssystemer

 

 

 

7.13

Styrekabler

1

2

Sænksmedning af endebeslag

 

 

 

Inspektion og afprøvning af styrekabler

 

 

 

Bowdentræk Fleksible styresystemer til luftfartøjer

 

 

 

7.14   Materialehåndtering

7.14.1

Plademetal

2

Mærkning og beregning af tolerance for bukning

 

 

 

Arbejde med plademetal, herunder bukning og formning

 

 

 

Inspektion af arbejde i plademetal

 

 

 

7.14.2

Komposit- og ikke-metalliske

2

Praksis for klæbning

 

 

 

Miljøforhold;

 

 

 

Inspektionsmetoder

 

 

 

7.15   Svejsning, hårdlodning, blødlodning og klæbning

a)

Metoder til blødlodning, inspektion af blødloddede samlinger

2

2

b)

Metoder til svejsning og hårdlodning

Inspektion af svejsede og hårdloddede samlinger

Metoder til klæbning og inspektion af klæbesamlinger

2

7.16   Luftfartøjsvægt og -balance

a)

Beregning af tyngdepunkt/balancegrænser: anvendelse af relevant dokumentation

2

2

b)

Klargøring af et luftfartøj til vejning

Vejning af et luftfartøj

2

7.17

Håndtering og opbevaring af et luftfartøj

2

2

2

Luftfartøjstaxiing/trækning og hertil hørende sikkerhedsforskrifter

 

 

 

Løft af luftfartøjer, opklodsning, sikkerhed og hertil hørende sikkerhedsforskrifter

 

 

 

Opbevaringsmetoder for luftfartøjer

 

 

 

Procedurer for optankning/aftankning

 

 

 

Procedurer for afisning og forebyggelse af isdannelse

 

 

 

Elektriske, hydrauliske og pneumatiske jordbaserede forsyninger

 

 

 

Miljømæssige betingelsers påvirkning af håndtering og drift af luftfartøjer

 

 

 

7.18   Teknikker til demontering, reparation og samling

a)

Fejltyper og teknikker til visuel inspektion

Fjernelse, vurdering og genbeskyttelse af korrosion

2

3

3

b)

Almindelige reparationsmetoder, reparationshåndbog

Kontrolprogrammer mod aldring, træthed og korrosion

2

c)

Ikke-destruktive inspektionsteknikker, herunder penetrerende, radiografiske, hvirvelstrøms-, ultralyds- og boroskopmetoder

2

1

d)

Teknikker til demontering og remontering

2

2

2

e)

Teknikker til fejlfinding

2

2

7.19   Unormale hændelser

a)

Inspektioner efter lynnedslag eller HIRF-penetrering

2

2

2

b)

Inspektioner efter unormale hændelser som f.eks. hårde landinger eller flyvning under turbulente forhold

2

2

7.20

Vedligeholdelsesprocedurer

1

2

2

Vedligeholdelsesplanlægning

 

 

 

Modifikationsprocedurer

 

 

 

Opbevaringsprocedurer

 

 

 

Procedurer for certificering/frigivelse

 

 

 

Grænseflade med luftfartøjsoperation

 

 

 

Vedligeholdelsesinspektion/kvalitetskontrol/kvalitetssikring

 

 

 

Yderligere vedligeholdelsesprocedurer

 

 

 

Kontrol af komponenter med begrænset levetid

 

 

 

MODUL 7B.   VEDLIGEHOLDELSESPRAKSIS

Bemærk: Anvendelsesområdet for dette modul afspejler den teknologi for flyvemaskiner, som er relevant for B3-kategorien.

 

NIVEAU

B3

7.1

Sikkerhedsforanstaltninger — luftfartøj og værksted

3

Aspekter inden for sikker arbejdspraksis, herunder foranstaltninger, der skal træffes ved arbejde med elektricitet og gas, især oxygen, olie og kemikalier

 

Derudover instruktioner om de afhjælpende foranstaltninger, der skal udføres i tilfælde af brand eller andre uheld med en eller flere af disse risici, herunder kendskab til slukningsmidler

 

7.2

Værkstedspraksis

3

Vedligeholdelse og kontrol af værktøj, brug af værkstedets materialer

 

Dimensioner, spil og tolerancer, standarder for arbejdsudførelse

 

Kalibrering af værktøj og udstyr, kalibreringsstandarder

 

7.3

Værktøj

3

Typer af almindeligt håndværktøj

 

Typer af almindeligt elværktøj

 

Funktion og anvendelse af præcisionsmåleværktøj

 

Smøreudstyr og -metoder

 

Drift, funktion og anvendelse af almindeligt elektrisk testudstyr

 

7.4

Almindeligt flyveteknisk testudstyr

Drift, funktion og anvendelse af almindeligt flyveteknisk testudstyr

 

7.5

Tekniske tegninger, skemaer og standarder

2

Tegningstyper og skemaer, deres symboler, dimensioner, tolerancer og projektioner

 

Identifikation af information i titelfelt

 

Mikrofilm, mikrofiche og digitale præsentationer

 

Specifikation 100 fra de amerikanske luftfartsselskabers sammenslutning (ATA)

 

Luftfartsstandarder og andre gældende standarder, herunder ISO, AN, MS, NAS og MIL

 

Installationstegninger og skematiske oversigter

 

7.6

Pasmål og tolerancer

2

Borestørrelser for bolthuller, pasmålsklasser

 

Almindeligt system for pasmål og tolerancer

 

Skema for pasmål og tolerance for luftfartøjer og motorer

 

Begrænsninger for bøjninger, vridninger og slid

 

Standardmetoder for kontrol af aksler, lejer og andre dele

 

7.7

Elektriske kabler og konnektorer

2

Teknikker til sikring af kontinuitet, isolering og klæbning samt afprøvning

 

Brug af krympeværktøj: håndholdt og hydraulisk

 

Afprøvning af krympsamlinger

 

Fjernelse og isættelse af kontaktben

 

Koaxialkabler: forholdsregler ved afprøvning og installation

 

Teknikker til ledningsbeskyttelse: kabelrør og kabelholdere, kabelbøjler, brug af beskyttelsesstrømper, herunder krympeomslag, afskærmning

 

7.8

Nitning

2

Nittede samlinger, nitteafstand og nittedeling

 

Værktøj til nitning og forsænkning

 

Inspektion af nittede samlinger

 

7.9

Rør og slanger

2

Bukning og mufning/udvidelse af luftfartøjsrør

 

Inspektion og afprøvning af luftfartøjsrør og -slanger

 

Installation og fastspænding af rør

 

7.10

Fjedre

1

Inspektion og afprøvning af fjedre

 

7.11

Lejer

2

Afprøvning, rensning og inspektion af lejer

 

Krav til smøring af lejer

 

Fejl i lejer og grunde til disse

 

7.12

Gearkasser

2

Inspektion af gear, slør

 

Inspektion af bælter og remskiver, kæder og tandhjul

 

Inspektion af skruedonkrafter, løftestangsenheder, stødstangssystemer

 

7.13

Styrekabler

2

Sænksmedning af endebeslag

 

Inspektion og afprøvning af styrekabler

 

Bowdentræk Fleksible styresystemer til luftfartøjer

 

7.14   Materialehåndtering

7.14.1

Plademetal

2

Mærkning og beregning af tolerance for bukning

 

Arbejde med plademetal, herunder bukning og formning

 

Inspektion af arbejde i plademetal

 

7.14.2

Komposit- og ikke-metalliske

2

Praksis for klæbning

 

Miljøforhold;

 

Inspektionsmetoder

 

7.15   Svejsning, hårdlodning, blødlodning og klæbning

a)

Metoder til blødlodning, inspektion af blødloddede samlinger

2

b)

Metoder til svejsning og hårdlodning

Inspektion af svejsede og hårdloddede samlinger

Metoder til klæbning og inspektion af klæbesamlinger

2

7.16   Luftfartøjsvægt og -balance

a)

Beregning af tyngdepunkt/balancegrænser: anvendelse af relevant dokumentation

2

b)

Klargøring af et luftfartøj til vejning

Vejning af et luftfartøj

2

7.17

Håndtering og opbevaring af et luftfartøj

2

Luftfartøjstaxiing/trækning og hertil hørende sikkerhedsforskrifter

 

Løft af luftfartøjer, opklodsning, sikkerhed og hertil hørende sikkerhedsforskrifter

 

Opbevaringsmetoder for luftfartøjer

 

Procedurer for optankning/aftankning

 

Procedurer for afisning og forebyggelse af isdannelse

 

Elektriske, hydrauliske og pneumatiske jordbaserede forsyninger

 

Miljømæssige betingelsers påvirkning af håndtering og drift af luftfartøjer

 

7.18   Teknikker til demontering, reparation og samling

a)

Fejltyper og teknikker til visuel inspektion

Fjernelse, vurdering og genbeskyttelse af korrosion

3

b)

Almindelige reparationsmetoder, reparationshåndbog

Kontrolprogrammer mod aldring, træthed og korrosion

2

c)

Ikke-destruktive inspektionsteknikker, herunder penetrerende, radiografiske, hvirvelstrøms-, ultralyds- og boroskopmetoder

2

d)

Teknikker til demontering og remontering

2

e)

Teknikker til fejlfinding