This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011R0344
Commission Implementing Regulation (EU) No 344/2011 of 8 April 2011 amending Regulation (EC) No 889/2008 laying down detailed rules for the implementation of Council Regulation (EC) No 834/2007 on organic production and labelling of organic products with regard to organic production, labelling and control
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 344/2011 af 8. april 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 344/2011 af 8. april 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol
EUT L 96 af 9.4.2011, pp. 15–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R1165
|
9.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/15 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 344/2011
af 8. april 2011
om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (1), særlig artikel 25, stk. 3, artikel 38, litra b), og artikel 40, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge artikel 24 i forordning (EF) nr. 834/2007 skal EU-logoet for økologisk produktion anbringes på færdigpakkede fødevarer som en af de obligatoriske angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, jf. artikel 23, stk. 1, mens det er valgfrit at anbringe det på produkter, der importeres fra tredjelande. Ifølge artikel 25, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 kan EU-logoet for økologisk produktion anføres i mærkning og udformning af samt reklame for andre produkter, der opfylder kravene i nævnte forordning. |
|
(2) |
Forbrugerne bør have sikkerhed for, at økologiske produkter er blevet produceret i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 834/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (2). Med henblik herpå er det en vigtig faktor, at hvert enkelt produkt, der er forsynet med EU-logoet for økologisk produktion, er sporbart i alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen. Derfor bør det præciseres, at det kun er erhvervsdrivende, hvis virksomhed er underlagt kontrolordningen for økologisk landbrug, der må anvende EU-logoet for økologisk produktion. |
|
(3) |
Registreringen af EU-logoet for økologisk produktion som varemærke i EU's varemærkeregister og internationale varemærkeregistre er uafhængig af reglerne i forordning (EF) nr. 834/2007 og (EF) nr. 889/2008, der gælder for anvendelsen af selve logoet. For at markere uafhængigheden af disse regler bør forbindelsen mellem dem og en eventuel registrering afbrydes. |
|
(4) |
Siden økologimærkningsordningen er blevet ændret, har der hersket stor usikkerhed med hensyn til, om det er muligt at fremstille vin og angive, at den er økologisk, da der endnu ikke er indført særlige EU-regler for fremstilling af økologisk vin. For at vin, der i produktionsåret 2010/11 og 2011/12 er fremstillet af økologiske druer, kan blive solgt uden de obligatoriske angivelser, som kræves i henhold til artikel 24 i forordning (EF) nr. 834/2007, bør den overgangsperiode, der i artikel 95, stk. 8 og 9 i forordning (EF) nr. 889/2008 er fastsat for så vidt angår mærkningsbestemmelserne for disse produkter, forlænges indtil den 31. juli 2012, forudsat at de pågældende produkter er i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (3) eller forordning (EF) nr. 834/2007. Forlængelsen af overgangsperioden bør gælde fra den 1. juli 2010. |
|
(5) |
Som følge af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) vurdering af anvendelsen af rosmarinekstrakt som fødevaretilsætningsstof (4) blev »ekstrakter af rosmarin« godkendt som antioxidant og tildelt et E-nummer i del D i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (5). Derfor bør det ved forarbejdning af økologiske fødevarer tillades at anvende rosmarinekstrakt som fødevaretilsætningsstof, hvis det anvendes som sådant, ved at produktet optages i bilag VIII til forordning (EF) nr. 889/2008. |
|
(6) |
Forordning (EF) nr. 889/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forskriftsudvalget for Økologisk Produktion — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 889/2008 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 57, stk. 2, affattes således: »EU-logoet for økologisk produktion anvendes kun til mærkning, hvis det pågældende produkt er produceret i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 834/2007, Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 (*1) og nærværende forordning af erhvervsdrivende, der opfylder kontrolordningens krav, jf. artikel 27, 28, 29, 32 og 33 i forordning (EF) nr. 834/2007. |
|
2) |
I artikel 95 indsættes som stk. 10a: »10a For vin udløber den overgangsperiode, der er nævnt i stk. 8, den 31. juli 2012. Lagre af vin, der er produceret, emballeret og mærket inden den 31. juli 2012 i overensstemmelse med enten forordning (EØF) nr. 2092/91 eller forordning (EF) nr. 834/2007, kan fortsat markedsføres, indtil lagrene er udtømt.« |
|
3) |
I afdeling A i bilag VIII indsættes følgende række efter fødevaretilsætningsstof E 341(i) (Monocalciumphosphat):
|
|
4) |
I bilag XI, del A, udgår punkt 9. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dog anvendes artikel 1, nr. 2, fra den 1. juli 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. april 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.
(2) EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1.
(3) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1.
(4) EFSA Journal (2008) 721, s. 1.