EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0296

2011/296/EU: Rådets afgørelse af 24. februar 2011 om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Principe

EUT L 136 af 24.5.2011, p. 4–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/296/oj

24.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 136/4


RÅDETS AFGØRELSE

af 24. februar 2011

om undertegnelse på Unionens vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Principe

(2011/296/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 897/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »aftalen«). En protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og de finansielle bidrag, der er omhandlet i aftalen (2) (i det følgende benævnt »den tidligere protokol«), var knyttet til aftalen. Den tidligere protokol udløb den 31. maj 2010.

(2)

Unionen og Den Demokratiske Republik São Tomé og Principe har som følge heraf forhandlet om en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen (i det følgende benævnt »protokollen«), hvormed EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Den Demokratiske Republik São Tomé og Principes højhedsområde eller jurisdiktion.

(3)

Som resultat af disse forhandlinger blev protokollen paraferet den 15. juli 2010.

(4)

Protokollen anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen, jf. protokollens artikel 13.

(5)

For at sikre en hurtig genoptagelse af EU-fartøjernes fiskeri er det vigtigt, at den nye protokol anvendes snarest muligt, idet den tidligere protokol er udløbet.

(6)

Protokollen bør undertegnes, og protokollen bør anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Principe (i det følgende benævnt »protokollen«), godkendes herved på Unionens vegne, med forbehold af indgåelse af protokollen.

Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Protokollen anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen, jf. protokollens artikel 13, indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse (3).

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2011.

På Rådets vegne

PINTÉR S.

Formand


(1)  EUT L 205 af 7.8.2007, s. 35.

(2)  EUT L 205 af 7.8.2007, s. 40.

(3)  Datoen for protokollens undertegnelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


PROTOKOL

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Principe

Artikel 1

Anvendelsesperiode og fiskerimuligheder

1.   Fiskerimulighederne for Den Europæiske Unions fartøjer i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 5 fastsættes således for en periode på tre (3) år:

Stærkt vandrende arter (arter opført i bilag 1 til FN’s havretskonvention af 1982)

notfartøjer til tunfiskeri: 28 fartøjer

langlinefartøjer med flydeline: 12 fartøjer.

2.   Stk. 1 anvendes, jf. dog protokollens artikel 5, 6, 8 og 9.

Artikel 2

Finansiel modydelse — betalingsbetingelser

1.   Den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftales artikel 7, fastsættes for perioden nævnt i artikel 1 til 2 047 500 EUR.

2.   Den finansielle modydelse omfatter:

a)

et årligt beløb for adgangen til São Tomé og Principes eksklusive økonomiske zone på 455 000 EUR svarende til en referencemængde på 7 000 tons pr. år, og

b)

et specifikt beløb på 227 500 EUR pr. år til støtte for gennemførelsen af Den Demokratiske Republik São Tomé og Principes fiskeripolitik.

3.   Stk. 1 anvendes, jf. dog protokollens artikel 3, 4, 5, 8 og 9 og fiskeripartnerskabsaftalens artikel 12 og 13.

4.   Den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 1, betales af Den Europæiske Union i årlige rater på 682 500 EUR i denne protokols anvendelsesperiode svarende til summen af de årlige beløb, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b).

5.   Hvis Den Europæiske Unions fartøjers samlede fangster i São Tomé og Principes farvande overstiger 7 000 tons pr. år, forhøjes den årlige finansielle modydelse med 65 EUR pr. ton yderligere fangst. Det samlede årlige beløb, som Den Europæiske Union skal betale, kan dog ikke overstige det dobbelte af beløbet i stk. 2, litra a). Hvis Den Europæiske Unions fartøjers fangster overstiger den mængde, der svarer til det dobbelte af det samlede årlige beløb, betales det skyldige beløb for den overskydende mængde det følgende år.

6.   Betaling skal finde sted senest tres (60) dage efter protokollens ikrafttræden, jf. artikel 14, for det første år og senest på årsdagen for protokollens indgåelse i de efterfølgende år.

7.   São Tomé og Principes myndigheder har enekompetence med hensyn til anvendelsen af den finansielle modydelse, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

8.   Den samlede finansielle modydelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, indbetales på en særskilt konto, som statskassen opretter i São Tomé og Principes centralbank.

Artikel 3

Fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i São Tomé og Principes farvande

1.   Parterne aftaler i Den Blandede Komité, der er oprettet i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9, senest tre (3) måneder efter denne protokols ikrafttræden et flerårigt sektorprogram og gennemførelsesbestemmelser hertil, herunder bl.a.:

a)

de årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan den i artikel 2, stk. 2, litra b), omhandlede modydelse skal anvendes

b)

de årlige og flerårige mål, der skal nås for på sigt at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri under hensyntagen til prioriteringen i São Tomé og Principes nationale fiskeripolitik eller andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på etableringen af et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri

c)

de nødvendige kriterier og procedurer for en årlig evaluering af resultaterne.

2.   Enhver foreslået ændring af det flerårige sektorprogram skal godkendes af parterne i Den Blandede Komité.

3.   Hvert år kan São Tomé og Principes myndigheder træffe afgørelse om i givet fald at afsætte et beløb ud over den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), til gennemførelsen af det flerårige program. En sådan øremærkning skal meddeles Den Europæiske Union senest to (2) måneder forud for den foreliggende protokols årsdag.

4.   De to parter foretager hvert år en evaluering af resultaterne af gennemførelsen af det flerårige sektorprogram. Hvis denne evaluering skulle påvise en utilfredsstillende gennemførelse af de mål, som finansieres direkte af den del af den finansielle modydelse, der er omhandlet i denne protokols artikel 2, stk. 2, litra b), forbeholder Europa-Kommissionen sig ret til at nedsætte den del af den finansielle modydelse for at tilpasse det beløb, som er afsat til gennemførelsen af programmet, til resultaterne.

Artikel 4

Videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri

1.   De to parter forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i São Tomé og Principes farvande efter principperne om ikke-diskrimination af de forskellige flåder, der fisker i disse farvande.

2.   I den periode, som protokollen dækker, forpligter Den Europæiske Union og São Tomé og Principe sig til at samarbejde om at overvåge fiskeressourcernes tilstand i São Tomé og Principes fiskerizone.

3.   Begge parter efterkommer henstillinger og afgørelser vedtaget af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) angående ansvarlig forvaltning af fiskeri.

4.   I overensstemmelse med fiskeripartnerskabsaftalens artikel 4, på basis af henstillinger og afgørelser vedtaget af ICCAT og i lyset af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning holder parterne samråd i Den Blandede Komité, der er oprettet i henhold til fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9, for at vedtage foranstaltninger med henblik på en bæredygtig forvaltning af de fiskearter, som er omfattet af denne protokol, og som har indvirkning på Den Europæiske Unions fartøjers fiskeri.

Artikel 5

Tilpasning af fiskerimuligheder efter fælles overenskomst

De i artikel 1 omhandlede fiskerimuligheder kan efter fælles overenskomst tilpasses, hvis henstillinger og afgørelser vedtaget af ICCAT bekræfter, at denne tilpasning vil garantere en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, for så vidt angår de arter, som er omfattet af denne protokol. I så fald forhøjes den i artikel 2, stk. 2, litra a), omhandlede finansielle modydelse forholdsmæssigt og pro rata temporis. Unionens samlede årlige finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af beløbet i artikel 2, stk. 2, litra a).

Artikel 6

Nye fiskerimuligheder

Hvis Den Europæiske Unions fartøjer er interesseret i andet fiskeri end det, der er omhandlet i artikel 1, holder parterne samråd, inden São Tomé og Principes myndigheder eventuelt giver tilladelse til sådant fiskeri. Parterne aftaler i givet fald betingelserne for de nye fiskerimuligheder og ændrer om nødvendigt protokollen og dens bilag.

Artikel 7

Rammebetingelser for fiskeriet — eksklusivitetsklausul

Uden at dette berører aftalens artikel 6, må fiskerfartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag, kun fiske i São Tomé og Principes fiskerizoner, hvis de er i besiddelse af en fiskeritilladelse, der er udstedt i henhold til denne protokol og efter de nærmere bestemmelser i bilaget til denne protokol.

Artikel 8

Suspension og revision af den finansielle modydelse

1.   Den finansielle modydelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a) og b), kan revideres eller suspenderes, hvis et eller flere af de nedenstående forhold påvises:

a)

unormale omstændigheder, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 2, stk. h), gør det umuligt at fiske i São Tomé og Principes eksklusive økonomiske zone

b)

der sker væsentlige ændringer i de politiske retningslinjer, som har ført til indgåelsen af denne protokol; i så fald, kan en af parterne anmode om en gennemgang af disse bestemmelser med henblik på eventuelle ændringer

c)

Den Europæiske Union konstaterer, at afgørende og grundlæggende dele af menneskerettighederne, jf. i Cotonou-aftalens artikel 9, overtrædes São Tomé og Principes myndigheder.

2.   Den Europæiske Union forbeholder sig ret til delvis eller helt at suspendere betalingen af den særlige finansielle modydelse i protokollens artikel 2, stk. 2, litra b):

a)

hvis en evaluering foretaget af Den Blandede Komité viser, at de opnåede resultater ikke stemmer overens med programmeringen

b)

hvis denne finansielle modydelse ikke udnyttes til formålet.

3.   Betalingen af den finansielle modydelse genoptages efter samråd og overenskomst mellem de to parter, så snart den situation, der gik forud for de i stk. 1 nævnte begivenheder, er bragt i orden, og/eller når resultaterne af den i stk. 2 nævnte finansielle gennemførelse gør dette berettiget.

Artikel 9

Suspension af protokollens gennemførelse

1.   Gennemførelsen af denne protokol kan suspenderes på initiativ af en af de to parter, hvis et eller flere af følgende forhold påvises:

a)

unormale omstændigheder, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 2, stk. h), gør det umuligt at fiske i São Tomé og Principes eksklusive økonomiske zone

b)

der sker væsentlige ændringer i de politiske retningslinjer, som har ført til indgåelsen af denne protokol; i så fald, kan en af parterne anmode om en gennemgang af disse bestemmelser med henblik på eventuelle ændringer

c)

en af de to parter konstaterer, at afgørende og grundlæggende dele af menneskerettighederne, jf. i Cotonou-aftalens artikel 9, overtrædes

d)

Den Europæiske Unions betaling af den finansielle modydelse, jf. artikel 2, stk. 2, litra a), udebliver af andre årsager end dem, der fastsættes i denne protokols artikel 8

e)

São Tomé og Principes observatører ikke er med om bord på de fartøjer, som er omfattet af denne protokol, jf. bestemmelserne i bilaget, kapitel V

f)

der opstår tvister mellem de to parter om fortolkningen af denne protokol

g)

en af parterne ikke overholder denne bestemmelserne i denne protokol med bilag og tillæg.

2.   En part kan suspendere protokollens gennemførelse, hvis samrådene mellem de to parter ikke har gjort det muligt at finde en mindelig løsning.

3.   For at protokollens anvendelse kan suspenderes, skal den part, der ønsker en sådan suspension, meddele dette skriftligt mindst tre måneder før, suspensionen får virkning.

4.   I tilfælde af suspension fortsætter parterne med at holde samråd for at finde en mindelig løsning på tvisten. Når en sådan løsning er fundet, anvendes protokollen på ny, og den finansielle modydelse nedsættes forholdsmæssigt og pro rata temporis, efter hvor længe protokollens anvendelse har været suspenderet.

Artikel 10

Gældende national lovgivning

1.   Den Europæiske Unions fiskerfartøjers fisker i São Tomé og Principes farvande efter gældende lovgivning i São Tomé og Principe, medmindre andet er bestemt i fiskeripartnerskabsaftalen eller i protokollen og dens bilag og tillæggene til bilaget.

2.   São Tomé og Principes myndigheder underretter Europa-Kommissionen om enhver lovændring eller ny lovgivning, som berører fiskerisektoren.

3.   Europa-Kommissionen underretter São Tomé og Principes myndigheder om enhver lovændring eller ny lovgivning, som berører Den Europæiske Unions fjernfiskerflåde.

Artikel 11

Varighed

Denne protokol og det tilhørende bilag finder anvendelse i en periode på tre (3) år fra den midlertidige anvendelse i henhold til artikel 13 og 14, medmindre den opsiges i overensstemmelse med artikel 12.

Artikel 12

Opsigelse

1.   Ved opsigelse af denne protokol skal den part, der ønsker at opsige protokollen, mindst seks (6) måneder inden den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, skriftligt meddele den anden sin hensigt om at opsige protokollen.

2.   Efter meddelelsen som omhandlet i foregående stykke indleder parterne samråd.

Artikel 13

Midlertidig anvendelse

Denne protokol anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne protokol og bilaget træder i kraft på den dato, hvor parterne gensidigt meddeler hinanden, at de i den forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

BILAG

BETINGELSERNE FOR EU-FARTØJERS FISKERI I SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPES FISKERIZONE

KAPITEL I

BESTEMMELSER FOR ANSØGNING OM OG UDSTEDELSE AF FISKERITILLADELSER

AFSNIT 1

Udstedelse af fiskeritilladelser

1.   Kun EF-fartøjer, der opfylder visse betingelser, kan få udstedt tilladelse til fiskeri (fiskerilicens) i São Tomé og Príncipes fiskerizone.

2.   For at et fartøj kan fiske i São Tomé og Príncipe, må rederen, fartøjsføreren og selve fartøjet ikke have forbud mod at fiske der. Fiskerfartøjerne må ikke have noget mellemværende med São Tomé og Príncipes myndigheder forstået på den måde, at fiskerfartøjerne skal have opfyldt alle tidligere indgåede forpligtelser i forbindelse med deres fiskeri i São Tomé og Príncipe i henhold til de fiskeriaftaler, der er indgået med Den Europæiske Union. De skal derudover opfylde bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1006/2008 (1) vedrørende tilladelser til fiskeri.

3.   Ethvert af Den Europæiske Unions fartøjer, for hvilket der ansøges om fiskeritilladelse, skal have en repræsentant med bopæl i São Tomé og Príncipe. Denne repræsentants navn og adresse anføres i ansøgningen om fiskeritilladelse.

4.   Den Europæiske Unions kompetente myndigheder indgiver (elektronisk) senest femten (15) arbejdsdage før datoen for den ønskede gyldighedsperiodes begyndelse en ansøgning for hvert fartøj, der ønsker at fiske i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen, til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri. Medmindre Den Blandede Komité aftaler andet er Den Europæiske Unions delegation i Gabon Den Europæiske Unions kompetente myndighed med hensyn til anvendelsen af dette bilag.

5.   Ansøgninger indgives til Ministeriet med Ansvar for Fiskeri på en formular som vist i tillæg 1. São Tomé og Príncipes myndigheder træffer alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at data modtaget i forbindelse med ansøgninger om fiskeritilladelse behandles fortroligt. Oplysningerne må udelukkende anvendes i forbindelse med gennemførelsen af fiskeripartnerskabsaftalen.

6.   Sammen med hver ansøgning om fiskeritilladelse indsendes følgende dokumenter:

bevis for betaling af standardforskuddet for tilladelsens gyldighedsperiode

enhver anden form for dokument eller attest, der i henhold til protokollen kræves efter de specifikke bestemmelser for de forskellige fartøjskategorier.

7.   Afgiften indbetales på en konto anvist af São Tomé og Príncipes myndigheder, jf. protokollens artikel 2, stk. 8.

8.   Afgiften inkluderer alle nationale og lokale skatter og afgifter bortset fra havneafgifter og udgifter til serviceydelser.

9.   Fiskeritilladelserne for alle fartøjer udstedes af São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri til rederne eller deres repræsentanter via Den Europæiske Unions delegation i Gabon senest 15 arbejdsdage efter, at ministeriet har modtaget al dokumentation omhandlet i punkt 6.

10.   Hvis Den Europæiske Unions delegation er lukket på det tidspunkt, hvor fiskeritilladelsen underskrives, sendes den direkte til fartøjets repræsentant med kopi til delegationen.

11.   En tilladelse udstedes for et bestemt fartøj og kan ikke overdrages.

12.   I tilfælde af påvist force majeure kan et fartøjs fiskeritilladelse på anmodning af Unionen dog erstattes med en ny fiskeritilladelse til et andet fartøj af samme kategori, jf. protokollens artikel 1, uden at der skal betales afgift på ny. I så fald lægges de to fartøjers samlede fangster til grund ved beregningen af, om der eventuelt skal betales mere i afgift.

13.   For så vidt angår det fartøj, der skal erstattes, indgiver rederen eller dennes repræsentant den annullerede fiskeritilladelse til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri via Den Europæiske Unions delegation.

14.   Den nye fiskeritilladelse gælder fra den dato, hvor rederen indgiver den annullerede fiskeritilladelse til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri. Den Europæiske Unions delegation i Gabon underrettes om overdragelsen af fiskeritilladelsen.

15.   Fiskeritilladelsen skal altid medføres om bord.

AFSNIT 2

Betingelser for fiskeritilladelser — afgifter og forskud

1.   Fiskeritilladelserne gælder ét år.

2.   Afgiften pr. ton fangst i São Tomé og Príncipes fiskerizone er fastsat til 35 EUR for notfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline.

3.   Fiskeritilladelserne udstedes efter indbetaling til de ansvarlige nationale myndigheder af følgende faste afgifter:

6 125 EUR pr. notfartøj til tunfiskeri, svarende til en afgift for 175 tons pr. år

2 275 EUR pr. langlinefartøj med flydeline svarende til afgiften for en årlig fangst på 65 tons pr. år.

4.   Europa-Kommissionen udarbejder senest tres (60) dage efter protokollens årsdag i år »n + 1« en opgørelse over, hvor meget der skal betales i afgift for år »n«, på grundlag af redernes fangstopgørelser som bekræftet af de videnskabelige institutter i medlemsstaterne, som det påhviler at kontrollere fangstdataene, såsom IRD (Institut de Recherche pour le Développement), IEO (Instituto Español de Oceanografia) og IPIMAR (Instituto Português de Investigaçao Maritima), via Den Europæiske Unions delegation i Gabon.

5.   Opgørelsen meddeles São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri og rederne samtidigt.

6.   Rederne indbetaler eventuelt skyldige ekstrabeløb (for fangster ud over 175 tons for notfartøjer til tunfiskeri og 65 tons for langlinefartøjer), baseret på en afgift på 35 EUR pr. ton, til São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder senest tre (3) måneder efter protokollens årsdag i år n + 1 på den konto, der er omhandlet i afsnit 1, punkt 7, i dette kapitel.

7.   Hvis den endelige opgørelse resulterer i et beløb, der er lavere end forskuddet omhandlet i dette afsnits punkt 3, får rederen dog ikke det overskydende beløb tilbagebetalt.

KAPITEL II

FISKERIZONER

1.   Den Europæiske Unions fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, vil kunne udøve deres fiskeriaktiviteter i farvandene uden for 12 sømil fra basislinjerne for notfartøjerne til tunfiskeri og stangfiskerfartøjerne.

2.   Koordinaterne for São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone er angivet i tillæg 3.

3.   Al fiskeri uden undtagelse er forbudt i den zone, der udnyttes i fællesskab af São Tomé og Príncipe og Nigeria, og som er afgrænset ved koordinaterne i tillæg 3.

KAPITEL III

OVERVÅGNING

AFSNIT 1

Fangstopgørelseordning

1.   Føreren af alle fartøjer, der har lov til at fiske i henhold til nærværende protokol i São Tomé og Príncipes farvande, har pligt til at rapportere deres fangster til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri, så det er muligt at kontrollere fangstmængderne, som valideres af de kompetente videnskabelige institutter efter proceduren i kapitel I, afsnit 2, punkt 5, i dette bilag. Der gælder følgende nærmere bestemmelser for rapportering af fangster:

1.1.

De EU-fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, udfylder hver dag en logbog (tillæg 2) for hver fangstrejse i São Tomé og Príncipes farvande. Logbogen udfyldes også, selv om der ikke tages fangster.

1.2.

Føreren af fartøjerne sender genparter af logbogen til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri og til de videnskabelige institutter, som er nævnt i kapitel I, afsnit 2, punkt 4.

2.   For de perioder, hvor fartøjet ikke befinder sig i São Tomé og Príncipes farvande, skal fartøjsføreren i logbogen anføre »Uden for São Tomé og Príncipes EEZ«.

3.   Formularerne skal udfyldes læseligt og underskrives af fartøjsføreren eller dennes repræsentant.

4.   Hvis bestemmelserne i dette kapitel ikke overholdes, suspenderer São Tomé og Príncipes regering fiskeritilladelsen for et overtrædende fartøj, indtil formaliteterne er bragt i orden, og idømmer det pågældende fartøjs reder sanktioner efter gældende lovgivning i São Tomé og Príncipe. Europa-Kommissionen og flagmedlemsstaten underrettes straks herom.

5.   I fangstopgørelserne anføres fartøjets fangster på hver fangstrejse. Fangstopgørelserne meddeles São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri elektronisk med kopi til Europa-Kommissionen efter hver fangstrejses afslutning og under alle omstændigheder, inden fartøjet forlader São Tomé og Príncipes farvande. De to modtagere af fangstopgørelsen sender straks et modtagelsesbevis elektronisk til fartøjet med kopi til hinanden.

6.   De originale fangstopgørelser, dvs. papirudgaven af de opgørelser, der vedrører fiskeritilladelsens årlige gyldighedsperiode, jf. kapitel I, afsnit 2, punkt 1, i dette bilag, indsendes til São Tomé og Príncipes ministerium med ansvar for fiskeri senest 45 dage efter afslutningen af den sidste fangstrejse i den pågældende periode. Samtidig sendes der papirudgavekopier til Europa-Kommissionen.

7.   De to parter påtager sig at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at indføre et funktionsdygtigt fangstopgørelsessystem, som udelukkende er baseret på elektronisk fremsendelse af alle ovennævnte oplysninger; de to parter vil således hurtigt skulle erstatte papirudgaven af erklæringen med en elektronisk udgave.

8.   I tilfælde af tekniske problemer med det elektroniske fangstopgørelsessystem, når det er indført, foretages fangstopgørelsen i overensstemmelse med stk. 5 og 6.

AFSNIT 2

Indberetning af fangster: indsejling og udsejling af São Tomé og Príncipes farvande

1.   Med henblik på dette bilags anvendelse defineres varigheden af et af Den Europæiske Unions fartøjers fangstrejse, som foretages i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, således:

perioden mellem indsejling i og udsejling af São Tomé og Príncipes fiskerizone eller

perioden mellem indsejling i São Tomé og Príncipes fiskerizone og omladning i São Tomé og Príncipes farvande.

perioden mellem indsejling i São Tomé og Príncipes farvande og landing i São Tomé og Príncipe.

2.   Den Europæiske Unions fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, skal senest tre (3) timer i forvejen meddele São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder, at de agter at sejle ind i eller ud af São Tomé og Príncipes farvande.

3.   Ved meddelelse om indsejling i eller udsejling af São Tomé og Principes eksklusive økonomiske zone oplyser fartøjerne endvidere deres position, og hvor store fangster de har om bord, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i afsnit 2. Disse meddelelser sendes med e-mail eller med fax til de adresser og i det format, som er angivet i tillæg 4. Dog kan São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder fritage langlinefartøjer med flydeline, der ikke har installeret det ovennævnte tekniske kommunikationsudstyr, for denne forpligtelse og tillade at sende disse oplysninger over radioen. Sådanne meddelelser gives fortrinsvis pr. e-mail (dpescas1@cstome.net), pr. fax (+239 222 828), men ellers pr. radio (radiokaldesignal: om formiddagen i tidsrummet 8-10: 12,00 Hz, om eftermiddagen i tidsrummet 14-17: 8,634 Hz).

4.   Et fartøj, der afsløres i at fiske uden at have meddelt São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder dette på forhånd, betragtes som et fartøj uden fiskeritilladelse og vil blive underlagt bestemmelserne i den nationale lovgivning.

5.   I forbindelse med udstedelsen af fiskeritilladelsen gives der ligeledes meddelelse om emailadresse, telefon- og telefaxnumre samt radiokaldesignal og frekvens.

AFSNIT 3

Omladning

1.   De EU-fartøjer, som fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande, og som omlader fangster i São Tomé og Príncipes farvande, skal udføre omladningen på en af São Tomé og Príncipes havnes red.

1.1.

Sådanne fartøjers redere skal senest 24 timer i forvejen meddele São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder følgende oplysninger:

de omladende fiskerfartøjers navne

transportfartøjets navn

omladningsmængde pr. art; med angivelse af fangstområdet

omladningsdato

modtageren af den omladede fangst.

2.   Omladning er alene tilladt i følgende områder: Fernão Dias, Neves og Ana Chaves.

3.   Omladning betragtes som udsejling af São Tomé og Príncipes farvande. Fartøjerne har derfor pligt til at sende fangstopgørelser til São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder og meddele, om de agter at fortsætte fiskeriet eller at sejle ud af São Tomé og Príncipes farvande.

4.   Enhver anden form for omladning af fangster end den ovenfor nævnte er forbudt i São Tomé og Príncipes farvande. Ved overtrædelse af denne bestemmelse, kan overtræderen idømmes sanktioner efter gældende lovgivning i São Tomé og Príncipe.

AFSNIT 4

Satellitovervågning

De EU-fartøjer, som fisker i henhold til denne protokol, overvåges bl.a. med et satellitovervågningssystem, uden forskelsbehandling, efter følgende bestemmelser:

1.

Med satellitovervågning for øje meddeler São Tomé og Príncipes myndigheder de geografiske positioner, der afgrænser São Tomé og Príncipes fiskerizone, til redernes repræsentanter eller agenter og flagstaternes kontrolcentre.

2.

Ud fra skemaet i tillæg 4 udveksler parterne oplysninger om http-adresser og om de specifikationer, der benyttes i de elektroniske meddelelser mellem deres kontrolcentre, på betingelserne i punkt 4 og 6. Disse oplysninger omfatter så vidt muligt navn, telefon-, telex- og faxnummer samt elektroniske adresser, der kan benyttes ved almindelig kommunikation mellem kontrolcentrene.

3.

Fartøjernes position bestemmes med en fejlmargin på under 500 m og med et konfidensinterval på 99 %.

4.

Når et EU-fartøj, som fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipes farvande og satellitovervåges efter EU-lovgivningen, sejler ind i São Tomé og Príncipes fiskerizone, sender flagstatens kontrolcenter straks en positionsmelding til São Tomé og Príncipes fiskeriovervågningscenter og derefter med et interval på højst to (2) timer. Disse meddelelser benævnes positionsmeldinger.

5.

De i punkt 4 omhandlede meddelelser overføres elektronisk i http-format uden nogen yderligere protokol. Meddelelserne sendes i realtid i formatet vist i skemaet i tillæg 4.

5.1.

Det er ikke tilladt at slukke for satellitovervågningsudstyr på fartøjer, som befinder sig i São Tomé og Príncipes farvande.

6.

Hvis der opstår en teknisk fejl i fiskerfartøjets udstyr til permanent satellitovervågning, eller det ikke er funktionsdygtigt, sørger fartøjsføreren for i tide at sende oplysningerne i punkt 4 til flagstatens kontrolcenter. I en sådan situation skal der sendes en positionsmelding hver 24. time, så længe fartøjet befinder sig i São Tomé og Príncipes farvande.

6.1.

I positionsmeldingen angives positionen hver time som registreret af det pågældende fartøjs fører i de 24 timer.

6.2.

Flagstatens kontrolcenter eller fiskerfartøjet sender straks disse meddelelser til São Tomé og Príncipes fiskeriovervågningscenter.

6.3.

Ved behov eller i tvivlstilfælde kan São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder anmode flagstatens kontrolcenter om yderligere oplysninger for et specifikt fartøj.

7.

Det defekte udstyr repareres eller udskiftes, så snart fartøjet har afsluttet sin fangstrejse, og under alle omstændigheder inden en måned. Efter udløbet af denne frist må fartøjet ikke foretage en ny fangstrejse, før udstyret er repareret eller udskiftet.

8.

Satellitovervågningssystemets materiel og programmel må ikke kunne forfalskes, dvs. det må ikke være muligt at indføje eller udtrække urigtige positioner eller manipulere systemet. Systemet skal være fuldautomatisk og funktionsdygtigt hele tiden uafhængigt af de ydre forhold. Det er forbudt at ødelægge eller beskadige satellitovervågningsudstyret, at gøre det ufunktionsdygtigt eller på anden måde at foretage indgreb i det.

8.1.

Fartøjets fører sikrer sig navnlig, at:

data ikke ændres under nogen omstændigheder

satellitovervågningsudstyrets antenne eller antenner på ingen måde obstrueres

satellitovervågningsudstyrets strømforsyning på ingen måde afbrydes

satellitovervågningsudstyret ikke fjernes fra fartøjet eller fra det sted, hvor det oprindeligt blev installeret

enhver udskiftning af satellitovervågningsudstyret meddeles straks til São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder.

8.2.

Ved enhver misligholdelse af ovennævnte forpligtelser kan fartøjsføreren og rederen stilles til ansvar efter São Tomé og Príncipes love og administrative bestemmelser, forudsat at fartøjet opererer i São Tomé og Príncipes farvande.

9.

Kontrolcentrene i flagstaterne overvåger deres fartøjers bevægelser i São Tomé og Príncipes farvande. Hvis fartøjerne ikke overvåges som fastsat, skal São Tomé og Príncipes fartøjsovervågningscenter straks underrettes herom, hvorpå proceduren i punkt 6 anvendes.

10.

Flagstaternes kontrolcentre og São Tomé og Príncipes fiskeriovervågningscenter samarbejder om at sikre, at disse bestemmelser gennemføres. Hvis São Tomé og Príncipes fiskeriovervågningscenter konstaterer, at en flagstat ikke meddeler oplysningerne, jf. punkt 4, underrettes den anden part straks herom. Efter en sådan underretning skal sidstnævnte part inden 24 timer oplyse São Tomé og Príncipes overvågningscenter om årsagerne til, at den ikke har sendt de pågældende data, og angive en rimelig frist for, hvornår den kan overholde disse bestemmelser. Sikres efterlevelsen ikke inden for den fastsatte frist, løser de to parter tvisten skriftligt eller således som fastlagt i punkt 14.

11.

De overvågningsdata, der meddeles den anden part efter disse bestemmelser, er udelukkende beregnet på São Tomé og Príncipes myndigheders kontrol og overvågning af Den Europæiske Unions flåde, der fisker i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen. Sådanne data må under ingen omstændigheder meddeles tredjemand.

12.

Parterne har aftalt, at de på anmodning udveksler oplysninger om det udstyr, der benyttes til satellitovervågning, for at kontrollere, om hele udstyret er fuldt foreneligt med den anden parts krav efter disse bestemmelser.

13.

Parterne har aftalt at tage disse bestemmelser op til fornyet overvejelse på et passende tidspunkt, bl.a. hvis der opstår funktionsfejl og uregelmæssigheder hos fartøjer. São Tomé og Príncipes kompetente myndighed underretter flagstaten om disse sager senest 15 dage før et sådant møde.

14.

Enhver tvist om fortolkningen eller anvendelsen af disse bestemmelser søges løst ved samråd mellem parterne i Den Blandede Komité, jf. fiskeripartnerskabsaftalens artikel 9.

KAPITEL IV

PÅMØNSTRING AF SØFOLK

1.   For tunfiskefartøjer og langlinefartøjer med flydeline påmønstrer rederne statsborgere fra AVS-landene på de vilkår og inden for de grænser, der er fastsat nedenfor:

for flåden af notfartøjer til tunfiskeri skal mindst 20 % af de søfolk, der påmønstres i tunfangstsæsonen i tredjelandets fiskerizone, være sømænd fra São Tomé og Príncipe eller eventuelt AVS-sømænd.

for flåden af langlinefartøjer med flydeline skal mindst 20 % af de søfolk, der påmønstres i tunfangstsæsonen i tredjelandets fiskerizone, være sømænd fra São Tomé og Príncipe eller eventuelt AVS-sømænd.

2.   Rederne bestræber sig for at påmønstre yderligere søfolk fra São Tomé og Príncipe.

3.   Rederne vælger frit på en liste over egnede og kvalificerede søfolk, som stilles til rådighed af São Tomé og Príncipes medunderskrivende agenter, hvilke søfolk de ønsker at påmønstre.

4.   Rederen eller dennes repræsentant meddeler São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder navnene på de søfolk, der er påmønstret det pågældende fartøj, og bekræfter, at de er opført på mønstringsrullen.

5.   ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejdet gælder automatisk for søfolk påmønstret EU-fartøjer. Det drejer sig navnlig om foreningsfrihed, faktisk anerkendelse af arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger og ikke-forskelsbehandling, hvad angår beskæftigelse og erhverv.

6.   Ansættelseskontrakter for søfolk fra São Tomé og Príncipe og AVS-landene, som arbejdsministeriet under fiskeriministeriet og de underskrivende parter får en kopi af, indgås mellem redernes repræsentant(er) på den ene side og søfolkene og/eller deres fagforeninger eller disses repræsentanter på den anden side. Disse kontrakter skal sikre, at søfolkene er medlem af den socialsikringsordning, de hører ind under, og som omfatter livsforsikring, sygeforsikring og ulykkesforsikring i overensstemmelse med gældende lovgivning.

7.   Søfolkenes hyre betales af rederne. Den aftales med rederne eller disses repræsentanter på den ene side og fagforeningerne eller disses repræsentanter på den anden side. Søfolkenes lønvilkår må ikke være dårligere end dem, der gælder for besætningsmedlemmer i deres respektive lande, og under ingen omstændigheder dårligere end ILO-normerne.

8.   Enhver sømand, der er påmønstret et fartøj fra Den Europæiske Union, skal melde sig hos føreren af det udpegede fartøj dagen før den foreslåede påmønstringsdato. Møder sømanden ikke frem på den dato og det tidspunkt, der er fastsat for påmønstring, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at påmønstre den pågældende sømand.

9.   Hvis de pågældende fartøjers redere af andre grunde end den, der er nævnt i foregående punkt, ikke påmønstrer søfolk fra São Tomé og Príncipe eller AVS-lande, skal de for hver dag, fangstrejsen i São Tomé og Príncipes farvande varer, betale et standardbeløb på 20 euro pr. dag pr. fartøj. Betaling af dette beløb foretages inden for den frist, som er fastsat i kapitel I, afsnit 2, punkt 4, i dette bilag.

10.   Beløbet anvendes til uddannelse af AVS-havfiskere og indbetales på en konto anvist af São Tomé og Príncipes myndigheder.

KAPITEL V

OBSERVATØRER

1.   Den Europæiske Unions fartøjer, der fisker i henhold til denne protokol i São Tomé og Príncipe, skal tage observatører udpeget af São Tomé og Príncipes fiskeriministerium om bord på følgende vilkår:

1.1.

EU-fartøjerne skal på anmodning af São Tomé og Príncipes kompetente myndighed tage en observatør om bord, der udpeges af denne myndighed, og som har til opgave at kontrollere fangsterne i São Tomé og Príncipes farvande.

1.2.

São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder opstiller en liste over de fartøjer, der skal tage en observatør om bord, og en liste over de observatører, der er udpeget hertil. Disse lister skal holdes ajourførte. De meddeles Europa-Kommissionen, så snart de er opstillet, og derpå hver tredje måned, hvis de er blevet ajourført.

1.3.

São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder meddeler de berørte redere eller deres repræsentanter navnet på den observatør, der er udpeget til at skulle om bord på fartøjet, samtidig med udstedelsen af fiskeritilladelsen eller senest 15 dage inden den fastsatte dato for observatørens ombordtagning.

2.   Observatøren skal være om bord, så længe fangstrejsen varer. På udtrykkelig anmodning af São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder kan opholdet om bord dog spredes over flere fangstrejser alt efter den gennemsnitlige varighed af et givet fartøjs planlagte fangstrejser. En sådan anmodning skal fremsættes af den kompetente myndighed, samtidig med at den meddeler navnet på den observatør, der er udpeget til at skulle om bord på det pågældende fartøj.

3.   Betingelserne for observatørens ombordtagning aftales mellem rederen eller dennes repræsentant og den kompetente myndighed.

4.   Observatøren tages om bord og går fra borde i den havn, som rederen har valgt, ved indledningen af den første fangstrejse i São Tomé og Príncipes fiskerizoner efter meddelelse af listen over udpegede fartøjer.

5.   De berørte redere meddeler inden to uger og senest ti dage i forvejen, på hvilken dato og i hvilken havn i underregionen observatøren tages om bord eller går fra borde.

6.   Tages observatøren om bord i et land uden for São Tomé og Príncipe, afholder rederen hans rejseudgifter. Hvis et fartøj med en observatør fra São Tomé og Príncipe om bord forlader São Tomé og Príncipes fiskerizoner, træffes alle fornødne foranstaltninger til at sikre, at observatøren kommer hjem så hurtigt som muligt for reders regning.

7.   Hvis observatøren ikke er på det aftalte ombordtagningssted senest 12 timer efter det aftalte tidspunkt, fritages rederen automatisk for forpligtelsen til at tage den pågældende observatør om bord.

8.   Observatøren behandles om bord som officer. Så længe fartøjet befinder sig i São Tomé og Príncipes farvande har observatøren til opgave:

8.1.

at observere fartøjernes fiskeri

8.2.

at kontrollere de fiskende fartøjers position

8.3.

at registrere, hvilke fiskeredskaber der anvendes

8.4.

at kontrollere logbogsdataene for fangsterne i São Tomé og Príncipes farvande

8.5.

at kontrollere bifangstprocenterne og anslå størrelsen af udsmidet af salgbare fiskearter

8.6.

på passende måde at meddele fangstdata, herunder mængden af fangster og bifangster om bord, til sin kompetente myndighed.

9.   Fartøjsføreren træffer på sit ansvarsområde alle nødvendige forholdsregler til at sikre observatørens fysiske sikkerhed og psykiske velbefindende under arbejdet.

10.   Observatøren skal have adgang til alle faciliteter, der er nødvendige, for at han kan udføre sine opgaver. Fartøjsføreren skal give observatøren adgang til de kommunikationsmidler, som er nødvendige for, at han kan udføre sit arbejde, til de dokumenter, der direkte vedrører fartøjets fiskeri, herunder logbog og navigationsbog, samt til de dele af fartøjet, som han må have adgang til for lettere at kunne udføre sit arbejde.

11.   Under sit ophold om bord skal observatøren:

11.1.

træffe alle passende forholdsregler til at sikre, at ombordtagningen og tilstedeværelsen om bord hverken afbryder eller hæmmer fiskeriet

11.2.

behandle det ombordværende materiel og udstyr med respekt, ligesom han respekterer, at alle dokumenter vedrørende fartøjet er fortrolige.

12.   Når observationsperioden er slut udarbejder observatøren, inden han forlader fartøjet, en aktivitetsrapport, der sendes til São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder med kopi til Europa-Kommissionen. Han underskriver den i nærværelse af fartøjsføreren, som kan tilføje eller anmode om at få tilføjet eventuelle relevante bemærkninger, der hver skal efterfølges af hans underskrift. Fartøjsføreren får en kopi af rapporten, når observatøren går fra borde.

13.   Rederen afholder udgifterne til kost og logi til observatørerne, idet observatørernes kost og logi skal være af samme standard som officerernes, alt efter mulighederne om bord.

14.   Observatørens løn og sociale bidrag betales af São Tomé og Príncipe.

KAPITEL VI

KONTROL

De europæiske fiskerfartøjer skal overholde de henstillinger og afgørelser, som ICCAT har vedtaget om fiskeredskaber, fiskeredskabers tekniske specifikationer og alle andre tekniske foranstaltninger vedrørende fiskeri.

1.   Fartøjsliste

1.1.

Den Europæiske Union fører et ajourført udkast til liste over de fartøjer, som har ansøgt om at få udstedt fiskeritilladelse (fiskerilicens) efter bestemmelserne i denne protokol. Denne liste meddeles São Tomé og Príncipes fiskerikontrolmyndigheder, så snart den er opstillet, og derefter hver gang den ajourføres.

2.   Kontrolprocedurer

2.1.

Førerne af fartøjer, der fisker i São Tomé og Príncipes farvande, skal tillade, at tjenestemænd fra São Tomé og Príncipe, der har til opgave at foretage fiskeriinspektion og -kontrol, aflægger besøg om bord, og skal hjælpe dem med at komme om bord og bistå dem i deres arbejde.

2.2.

Tjenestemændene må ikke opholde sig længere om bord, end det er nødvendigt for, at de kan udføre deres arbejde.

2.3.

Efter afsluttet inspektion og kontrol får fartøjsføreren og Den Europæiske Unions delegation i Gabon en kopi af kontrolrapporten.

2.4.

For at lette de sikrede inspektionsprocedurer, og uden at dette berører São Tomé og Príncipes lovgivning, udføres kontrollen på en sådan måde, at inspektionsfartøjer og inspektører identificeres som værende bemyndiget af São Tomé og Príncipe.

2.5.

Førerne af EU-fartøjer, der foretager omladningsoperationer i São Tomé og Príncipes farvande som omhandlet i kapitel III, afsnit 3, punkt 2, skal tillade, at São Tomé og Príncipes inspektører kontrollerer en sådan omladning og lette dem kontrollen.

KAPITEL VII

OVERTRÆDELSER

1.1.

São Tomé og Príncipes myndigheder skal inden 24 timer underrette flagstaten og Europa-Kommissionen om enhver kontrol, hvorunder der er konstateret overtrædelser begået af et EF-fartøj.

1.2.

Flagstaten og Europa-Kommissionen modtager samtidig en kort rapport om omstændighederne ved og årsagerne til denne konstatering.

2.   Kontrolrapport

2.1.

Efter at São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder har optaget rapport, underskriver fartøjsføreren rapporten.

2.2.

En sådan underskrift indskrænker ikke de rettigheder og det forsvar, fartøjsføreren kan gøre gældende i forbindelse med den påståede overtrædelse.

2.3.

Føreren skal sejle sit fartøj til den havn, som São Tomé og Príncipes myndigheder anviser. Ved en mindre overtrædelse kan São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder give det opbragte fartøj tilladelse til at fortsætte fiskeriet.

3.   Samråd ved overtrædelse

3.1.

Inden der træffes eventuelle foranstaltninger over for fartøjets fører, besætning, last eller udstyr, bortset fra foranstaltninger til sikring af beviser for den formodede overtrædelse, holdes der senest én arbejdsdag efter modtagelsen af ovennævnte oplysninger samråd mellem Europa-Kommissionen og São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder med eventuel deltagelse af en repræsentant for den pågældende medlemsstat.

3.2.

Under dette samråd udveksler parterne alle relevante dokumenter eller oplysninger, som kan bidrage til at klarlægge de faktiske omstændigheder. Rederen eller dennes repræsentant underrettes om resultatet af dette samråd og om eventuelle foranstaltninger, som opbringningen kan medføre.

4.   Behandling af opbringningssager

4.1.

Inden en sag om formodet overtrædelse indbringes for domstolene, søges den løst ved en mæglingsprocedure; dette gælder dog ikke strafferetssager. Denne procedure afsluttes senest tre arbejdsdage efter opbringningen.

4.2.

Ved en mæglingsprocedure bestemmes bødestørrelsen efter São Tomé og Príncipes lovgivning.

4.3.

Hvis sagen ikke har kunnet løses ved en mæglingsprocedure og indbringes for en domstol, skal rederen hos en bank anvist af São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder stille en sikkerhed, hvis størrelse fastsættes under hensyntagen til omkostningerne ved opbringningen og størrelsen af de bøder og den erstatning, som de skyldige i overtrædelsen kan idømmes.

4.4.

Bankgarantien kan først frigives, når retssagen er afgjort. Den frigives straks, hvis sagen ender uden domfældelse. Hvis der i tilfælde af domfældelse idømmes en bøde, der er mindre end den stillede sikkerhed, frigiver São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder saldoen.

4.5.

Fartøjet frigives, og besætningen kan forlade havnen:

efter at de forpligtelser, som følger af mæglingsproceduren, er opfyldt, eller

efter at den bankgaranti, der er omhandlet i punkt 4.3, er stillet, og São Tomé og Príncipes kompetente myndigheder har godkendt den, i afventning af retssagens afslutning.


(1)  EUT L 286 af 29.10.2008, s. 33.

Tillæg

1.

Skema til ansøgning om fiskeritilladelser

2.

Logbog

3.

Koordinater for fiskeriforbudszone

4.

Fremsendelse af FOS-meddelelser til São Tomé og Príncipe.

5.

Koordinater, der afgrænser São Tomé og Príncipes eksklusive økonomiske zone

6.

Kontaktoplysninger for São Tomé og Príncipes fiskeriovervågningscenter

7.

Kontaktoplysninger for fiskeriovervågningscentrene for de EU-medlemsstater, der har interesser i protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen.

Tillæg 1

SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPES MINISTERIUM MED ANSVAR FOR FISKERI

ANSØGNING OM FISKERITILLADELSE FOR UDENLANDSKE FISKERFARTØJER TIL ERHVERVSFISKERI

1.

Repræsentants navn: …

2.

Rederens adresse: …

3.

Repræsentantens eller stedfortræderens navn: …

4.

Repræsentantens eller den lokale agents adresse: …

5.

Fartøjsførers navn: …

6.

Fartøjets navn: …

7.

Registreringsnummer: …

8.

Faxnummer: …

9.

E-mail: …

10.

Radiokaldesignal: …

11.

Byggedato og -sted: …

12.

Flagstat: …

13.

Registreringshavn: …

14.

Hjemhavn: …

15.

Fartøjets længde overalt: …

16.

Bredde: …

17.

Bruttotonnage: …

18.

Lastrumskapacitet: …

19.

Køle- eller frysekapacitet: …

20.

Maskintype og maskineffekt: …

21.

Fiskeredskaber: …

22.

Besætning (antal): …

23.

Kommunikationssystem: …

24.

Kaldesignal: …

25.

Havnekendingsnummer: …

26.

Fiskeritype: …

27.

Landingssted: …

28.

Fiskerizoner: …

29.

Målarter: …

30.

Gyldighedsperiode: …

31.

Særlige betingelser: …

Udtalelse fra Generaldirektoratet for Fiskeri og Akvakultur: …

Bemærkninger fra Ministeriet med Ansvar for Fiskeri: …

Tillæg 2

Image

Tillæg 3

Breddegrad

Længdegrad

Grader

Minutter

Sekunder

Grader

Minutter

Sekunder

03

02

22

N

07

07

31

E

02

50

00

N

07

25

52

E

02

42

38

N

07

36

25

E

02

20

59

N

06

52

45

E

01

40

12

N

05

57

54

E

01

09

17

N

04

51

38

E

01

13

15

N

04

41

27

E

01

21

29

N

04

24

14

E

01

31

39

N

04

06

55

E

01

42

50

N

03

50

23

E

01

55

18

N

03

34

33

E

01

58

53

N

03

53

40

E

02

02

59

N

04

15

11

E

02

05

10

N

04

24

56

E

02

10

44

N

04

47

58

E

02

15

53

N

05

06

03

E

02

19

30

N

05

17

11

E

02

22

49

N

05

26

57

E

02

26

21

N

05

36

20

E

02

30

08

N

05

45

22

E

02

33

37

N

05

52

58

E

02

36

38

N

05

59

00

E

02

45

18

N

06

15

57

E

02

50

18

N

06

26

41

E

02

51

29

N

06

29

27

E

02

52

23

N

06

31

46

E

02

54

46

N

06

38

07

E

03

00

24

N

06

56

58

E

03

01

19

N

07

01

07

E

03

01

27

N

07

01

46

E

03

01

44

N

07

03

07

E

03

02

22

N

07

07

31

E

Tillæg 4

TRANSMISSION AF FOS-MEDDELELSER TIL SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE

Tabel II   FOS-oplysningernes format

Dataelement

Kode

 

Bemærkninger

Record start

SR

 

Systemdata — angiver, at record’en starter

Modtager

AD

 

Meddelelsesdata — modtager. Landets alfa-3-ISO-kode

Afsender

FR

 

Meddelelsesdata — afsender. Landets alfa-3-ISO-kode

Flagstat

FS

 

 

Meddelelsestype

TM

 

Meddelelsesdata — meddelelsestype »POS«

Radiokaldesignal

RC

 

Fartøjsdata — fartøjets internationale radiokaldesignal

Den kontraherende parts interne referencenummer

IR

 

Fartøjsdata — den kontraherende parts individuelle nummer (flagstatens alfa3-ISO-kode efterfulgt af et nummer)

Havnekendingsbogstaver og -nummer:

XR

 

Fartøjsdata — nummeret på siden af fartøjet

Breddegrad

LA

 

Fartøjspositionsdata — fartøjets position i grader og minutter N/S GG,mmm (WGS -84)

Længdegrad

LO

 

Fartøjspositionsdata — fartøjets position i grader og minutter Ø/V GGG,mmm (WGS-84)

Kurs

CO

 

Fartøjets kurs på en 360° -skala

Hastighed

SP

 

Fartøjets hastighed i knob og tiendedele knob

Dato

DA

 

Fartøjspositionsdata — dato for registrering af positionen UTC (ÅÅÅÅMMDD)

Klokkeslæt

TI

 

Fartøjspositionsdata — klokkeslæt for registrering af positionen UTC (TTMM)

Record slut

ER

 

Systemdata — angiver, at record'en er slut

Tegnsæt: ISO 8859.1

Transmission af data struktureres således:

en dobbelt skråstreg (»//«) og en feltkode angiver transmissionens start

der anvendes en enkelt skråstreg (»/«) som separator mellem feltkode og data.

Fakultative data anføres mellem »Record start« og »Record slut«.

Format for fremsendelse af data vedrørende fangster og meddelelser fra fiskerfartøjer

Rapport vedr. »Fangster ved indsejling i den eksklusive økonomiske zone«

Rapport vedr. »Fangster i forbindelse med en omladning«

Rapport vedr. »Fangster ved udsejling af den eksklusive økonomiske zone«.

Tillæg 5

AFGRÆNSNING AF SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPES EEZ

KOORDINATER FOR EEZ

http://www.un.org/Depts/los/LEGISLATIONANDTREATIES/losic/losic9ef.pdf

Tillæg 6

KONTAKTOPLYSNINGER FOR SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPES FOC

Navn på FOC:

SSN-tlf.:

SSN-fax

SSN-e-mail:

Tlf. DSPG:

Fax DSPG:

Adresse X25 =

Meddelelse om indsejling/udsejling:

Tillæg 7

KONTAKTOPLYSNINGER FOR FISKERIOVERVÅGNINGSCENTRENE I DE EU-MEDLEMSSTATER, DER HAR INTERESSER I PROTOKOLLEN TIL FISKERIPARTNERSKABSAFTALEN MELLEM EU OG SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE


Top