EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R1261

Kommissionens forordning (EU) nr. 1261/2010 af 22. december 2010 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien

EUT L 343 af 29.12.2010, p. 57–75 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 30/12/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1261/oj

29.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/57


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1261/2010

af 22. december 2010

om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 12,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

1.1.   Indledning

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 1. april 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antisubsidieprocedure (»AS-proceduren«) vedrørende import til Unionen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien (»Indien« eller »det pågældende land«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af visse stænger af rustfrit stål og indledte en separat undersøgelse (»AD-proceduren«).

(3)

AS-proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 15. februar 2010 af European Federation of Iron and Steel Industries (Eurofer) (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af visse stænger af rustfrit stål. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt subsidiering sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(4)

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, underrettede Kommissionen Indiens regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien forvolder EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Indiens regering blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af klagen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. Konsultationerne førte i dette tilfælde ikke til nogen gensidigt acceptabel løsning.

1.2.   Parter, som er berørt af proceduren

(5)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EU-producenter, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter, importører, brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt Indiens myndigheder om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

1.2.1.   Stikprøver af eksporterende producenter i Indien

(7)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Indien påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte subsidieringens omfang, jf. grundforordningens artikel 27.

(8)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i givet fald gøre dette, blev eksporterende producenter i Indien anmodet om at give sig til kende senest 15 dage fra datoen for indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktionen af den pågældende vare samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter i perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010.

(9)

De relevante indiske myndigheder blev også hørt i forbindelse udtagelsen af en repræsentativ stikprøve.

(10)

I alt 22 eksporterende producenter, herunder grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Indien, gav sig til kende og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. 20 af disse samarbejdsvillige virksomheder eller grupper angav eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. Stikprøven blev således udtaget på grundlag af de oplysninger, der blev indgivet af disse 20 eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter.

(11)

Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist eller ikke afgav de ønskede oplysninger rettidigt, blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. Sammenligningen mellem Eurostats importdata og mængden af eksport til Unionen af den pågældende vare, som blev opgivet for undersøgelsesperioden af de 20 samarbejdsvillige virksomheder eller grupper med eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, tyder på, at samarbejdsgraden blandt de eksporterende producenter i Indien var meget høj.

1.2.2.   Udtagelse af stikprøven af samarbejdsvillige virksomheder i Indien

(12)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, udtog Kommissionen en stikprøve ud fra den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af to individuelle virksomheder og en virksomhedsgruppe bestående af fire forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der tilsammen tegnede sig for mere end 63 % af den samlede eksportmængde til Unionen af den pågældende vare.

1.2.3.   Individuel undersøgelse af de virksomheder, der ikke indgik i stikprøven

(13)

En eksporterende producent, som ikke indgik i stikprøven, da den ikke opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 27, stk. 1, anmodede om fastsættelsen af en individuel subsidiemargen, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 3, og indsendte en besvarelse af spørgeskemaet.

(14)

Som nævnt i betragtning 12 blev stikprøven begrænset til et antal virksomheder, som med rimelighed kunne undersøges inden for den afsatte tid. De virksomheder, der blev undersøgt i forbindelse med undersøgelsen af subsidiering, er anført i betragtning 22. I betragtning af det antal kontrolbesøg, der skulle gennemføres hos disse virksomheder, blev det konkluderet, at en individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og hindre, at undersøgelsen kunne afsluttes rettidigt.

(15)

Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at de to anmodninger om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

1.2.4.   Stikprøve af EU-producenter

(16)

På baggrund af det store antal EU-producenter, blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 27.

(17)

Ingen andre producenter end de otte klagere gav sig til kende og fremlagde de oplysninger, der blev anmodet om indledningsmeddelelsen, nemlig grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Ud af disse otte blev der udtaget en stikprøve på fire virksomheder på grundlag af repræsentativiteten af deres salgsmængder, de forskellige varetyper og deres beliggenhed i Unionen. Klageren og de pågældende producenter blev hørt om udtagelsen af stikprøven.

(18)

De fire EU-producenter i stikprøven tegnede sig for 62 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i undersøgelsesperioden.

1.2.5.   Stikprøve af importører

(19)

I betragtning af det store antal importører i klagen påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27. Fire importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. I betragtning af det lave antal importører, der gav sig selv til kende, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver.

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev således sendt spørgeskemaer til den indiske regering, de eksporterende producenter fra Indien, der indgik i stikprøven, EU-producenterne i stikprøven, til de fire importører i Unionen, der gav sig til kende i forbindelse med stikprøveundersøgelsen, og til alle brugere, som man vidste, var berørt af undersøgelsen.

(21)

Der blev modtaget besvarelser fra Indiens regering, de eksporterende producenter i stikprøven, den eksporterende producent, som anmodede om en individuel undersøgelse, EU-producenterne i stikprøven og fra en importør. Der blev ikke modtaget spørgeskemabesvarelser fra brugere eller andre interesserede parter i undersøgelsen. Desuden fremlagde en væsentlig del af EU-producenterne de nødvendige generelle oplysninger til skadesanalysen.

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, der blev indsendt af de interesserede parter, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af subsidiering, deraf følgende skade og Unionens interesser. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos Indiens regering i Delhi, Maharashtras regering i Mumbai, den indiske regerings regionale kontor i Mumbai og følgende virksomheder:

 

Producenter i Unionen

Aceros Inoxidables Olarra SA, Spanien, og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder

Rodaciai SPA, Italien, og dennes forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder

Roldan SA, Spanien, og dennes forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder

Ugitech France SA, Frankrig, og dennes forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder

 

Eksporterende producenter i Indien

Viraj Profiles Vpl. Ltd., Thane, Maharashtra

Chandan Steel Ltd., Mumbai, Maharashtra

Venus-gruppen:

Venus Wire Industries Pvt. Ltd, Mumbai, Maharashtra

Precision Metals, Mumbai, Maharashtra

Hindustan Inox Ltd., Mumbai, Maharashtra

Sieves Manufacturer India Pvt. Ltd., Mumbai, Maharashtra

1.3.   Undersøgelsesperiode

(23)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. april 2009 til 31. marts 2010 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2007 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(24)

Den pågældende vare er stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere med oprindelse i Indien (»den pågældende vare«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89.

2.2.   Samme vare

(25)

Undersøgelsen viste, at de varer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Indien, og som er omfattet af denne undersøgelse, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres fra dette land til EU-markedet. Ligeledes har varer produceret af EU-erhvervsgrenen og solgt på EU-markedet samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres til Unionen fra det pågældende land. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 2, litra c).

3.   SUBSIDIERING

3.1.   Indledning

(26)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

a)

Duty Entitlement Passbook Scheme (toldgodtgørelsesordning)

b)

Advance Authorization Scheme (forhåndslicensordning — »AAS«)

c)

Export Promotion Capital Goods Scheme (ordning for eksportfremmende investeringsgoder)

d)

Export Oriented Units Scheme (»ordning for eksportorienterede virksomheder«)

e)

Export Credit Scheme (eksportkreditordning)

(27)

De under punkt a) til d) nævnte ordninger er baseret på loven om udenrigshandel (»Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992«) (nr. 22 af 1992), der trådte i kraft den 7. august 1992 (»Foreign Trade Act«). Ved loven om udenrigshandel bemyndiges den indiske regering til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser opføres i »Foreign Trade Policy«-dokumenter, der udstedes af handelsministeriet hvert femte år og ajourføres regelmæssigt. To »Foreign Trade Policy«-dokumenter er relevante for UP i denne undersøgelse, nemlig FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014. Desuden fastsætter Indiens regering også procedurer for FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 i »Handbook of Procedures, volume I« (»Procedurehåndbogen«) (henholdsvis »Procedurehåndbogen I 2004-2009« og »Procedurehåndbogen I 2009-2014«). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(28)

Den under punkt e) nævnte eksportkreditordning er baseret på Section 21 og 35A i bankloven af 1949 (»Banking Regulation Act 1949«), der tillader Reserve Bank of India (»RBI«) at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

3.2.   Duty Entitlement Passbook Scheme (DEPBS) (toldgodtgørelsesordning)

a)   Retsgrundlag

(29)

DEPBS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 4.3 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 samt i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014.

b)   Støtteberettigelse

(30)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning.

c)   Praktisk gennemførelse af DEPBS

(31)

En eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af Standard Input/Output-normer (SION-normer) under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse formodede importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(32)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan blive eksporteret, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument under forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt niveauet af den fordel, denne vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til indrømmelsen af en DEPBS-kredit.

(33)

Det konstateredes, at DEPBS-kreditter efter opfyldelsen af eksportforpligtelsen kan bogføres som indtægter i regnskaberne på et periodiseringsgrundlag, hvilket er i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder. Sådanne kreditter kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, undtagen investeringsgoder og varer, som er underlagt importrestriktioner. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde. DEPB-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen.

(34)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter indsendes elektronisk og kan omfatte en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister for DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de ansøgningsfrister, der er nævnt i kapitel 4.47 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og 2009-2014. Endvidere — som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og 2009-2014 — kan ansøgninger, der blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(35)

Det blev konstateret, at to virksomheder i stikprøven, nemlig Chandan Steel og virksomhederne i Venus-gruppen, gjorde brug af denne ordning i UP.

d)   Konklusioner vedrørende DEPBS

(36)

DEPBS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra den indiske stat, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter og dermed reducere de toldindtægter, som den indiske stat ellers ville have haft. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres.

(37)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(38)

Ordningen kan desuden ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), idet den ikke overholder de regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III til grundforordningen (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er navnlig ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de råmaterialer, der faktisk er benyttet. Desuden forefindes der ingen ordning eller procedure, der skal fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om for stor betaling af importafgifter, jf. bilag I, punkt i), og bilag II og III til grundforordningen. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet og udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i UP. I denne forbindelse konstateredes det, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion i henhold til denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at den indiske regering giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen på den DEPBS-kredit, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har den indiske regering ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. I betragtning af ovenstående anses det for passende at betragte fordelen ved DEPBS-ordningen som summen af de kreditter, der er opnået for alle eksporttransaktioner, der har fundet sted i henhold til denne ordning i UP.

(40)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbet som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(41)

Den subsidiesats, der blev fastsat for de pågældende virksomheder i forbindelse med denne ordning i UP, er på mellem 1,5 % og 3,4 %.

3.3.   Advance Authorisation Scheme (»AAS«) (forhåndstilladelsesordningen)

a)   Retsgrundlag

(42)

Ordningen er beskrevet detaljeret i punkt 4.1.1-4.1.14 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 og i kapitel 4.1 – 4.30 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og i Procedurehåndbogen I 2009-2014.

b)   Støtteberettigelse

(43)

AAS består af seks underordninger, der er nærmere beskrevet i betragtning 44. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-underordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. punkt 8.2 i FT-policy 2004-2009, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettigede til AAS-underordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for »ARO« (Advance Release Order — attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs.

c)   Praktisk gennemførelse

(44)

Der kan udstedes AAS for:

i)   Fysisk eksport: Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit at importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk territorium. Tilladelsen til import og forpligtelsen til eksport (herunder eksportvarens type) er specificeret i licensen.

ii)   Årligt behov: En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og dermed forbundne varer). Licensindehaveren kan — op til en bestemt værditærskel, der fastsættes efter tidligere eksportresultater — toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal benyttes til fremstilling af enhver vare, der henhører under den relevante varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfri materialer er anvendt.

iii)   Mellemleverancer: Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet, kan importere toldfri råmaterialer og i den forbindelse opnå en AAS-ordning for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.

iv)   Transaktioner ligestillet med eksport: Denne underordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for produktionen af varer, der skal sælges i »transaktioner ligestillet med eksport« til de kundekategorier, der er anført i stk. 8.2.b) til f), g), i) og j) i FT-policy 2004-2009. Ifølge den indiske regering forstås der ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til virksomheder i særlige økonomiske områder.

v)   Attester til forudgående frigivelse (»Advance Release Order« eller »ARO«): En AAS-licensindehaver, der ønsker at købe råmaterialerne af indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af ARO. I sådanne tilfælde godkendes AAS-licenserne som ARO og påtegnes til den indenlandske leverandør ved levering af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af ARO giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i FT-policy 2004-2009 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige punktafgifter). Ved ARO-mekanismen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb tilbagebetales til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion. Skatter og afgifter kan refunderes for både lokale og importerede råmaterialer.

vi)   Løbende indenlandsk remburs: Denne underordning dækker også indenlandske leverancer til en AAS-licensindehaver. Denne kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken gyldiggør tilladelsen til direkte import for den værdi og de varemængder, der købes i landet i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. stk. 8.3 i FT-policy 2004-2009 (dvs. forhåndstilladelse for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige forbrugsafgifter).

(45)

To virksomheder modtog indrømmelser under AAS-ordningen i forbindelse med den pågældende vare i UP. Disse virksomheder gjorde brug af en underordning, nemlig AAS for fysisk eksport. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende uudnyttede underordninger er udligningsberettigede.

(46)

Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er AAS-licensindehaveren retligt forpligtet til at føre en korrekt og behørig fortegnelse over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014 samt bilag 23), dvs. en fortegnelse over det faktiske forbrug. Dette register skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest om, at den foreskrevne fortegnelse og relevante bogføringer er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende.

(47)

For så vidt angår den underordning, som de pågældende virksomheder anvendte i UP, dvs. fysisk eksport, fastsætter den indiske regering den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til AAS-ordningen, fastsættes af den indiske regering på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (»SION«), som findes for de fleste varer, herunder den pågældende vare.

(48)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal anvendes til at fremstille den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver 6 måneder).

(49)

I undersøgelsen blev det også fastslået, at kravene til kontrol, som de indiske myndigheder har anført, enten ikke blev opfyldt eller endnu ikke var blevet afprøvet i praksis.

(50)

En af de undersøgte virksomheder ajourførte ikke et system, så det kunne kontrolleres, hvilke råmaterialer der blev brugt til fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder, jf. FT-policy 2004 til 2009 (Tillæg 23) og bilag II, punkt II, stk. 4, til grundforordningen. Der fandtes ingen fortegnelse over det faktiske forbrug. Ændringer i administrationen af FT-policy 2004-2009, som blev gennemført i efteråret 2005 (obligatorisk indsendelse af forbrugsfortegnelse til de indiske myndigheder i forbindelse med indfrielsesproceduren), havde endnu ikke fundet anvendelse på denne virksomhed. Derfor kunne den faktiske gennemførelse af denne bestemmelse ikke kontrolleres på dette tidspunkt.

(51)

Hvad angår den anden virksomhed, ajourførte den heller ikke en bestemt fortegnelse over produktion og forbrug. Forbrugsfortegnelse for UP forelå dog ikke, og det var derfor ikke muligt at kontrollere bl.a. forbrugsfortegnelsen med henblik på at afgøre, hvilke råmaterialer der var blevet anvendt i produktionen af eksportvaren og i hvilke mængder, jf. FT-policy (Tillæg 23). Hvad angår kravene til kontrol, jf. betragtning 46, førte virksomheden ingen fortegnelser over, hvorledes denne kontrol fandt sted. Der forelå ingen revisionsplan eller dokumentation for den udførte revision (f.eks. en revisionsrapport), ingen optegnelser over den anvendte metode og de specifikke krav i forbindelse med en så kritisk gennemgang, der kræver detaljeret teknisk viden om produktionsprocesser. Kort sagt blev det konkluderet, at den undersøgte eksportør ikke var i stand til at påvise, at de relevante FT-betingelser var blevet opfyldt.

d)   Konklusion vedrørende AAS

(52)

Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs., at den udgør et finansielt bidrag fra den indiske stat, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører.

(53)

Desuden er forhåndslicenserne for fysisk eksport helt klart retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til disse ordninger.

(54)

Den underordning, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de regler, der er fastsat i bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Den indiske regering anvendte ikke en verifikationsordning eller -procedure til effektivt at bekræfte, hvorvidt der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (bilag II, del II, punkt 4, til grundforordningen samt for substitutionsgodtgørelsesordninger bilag III, del II, punkt 2, i grundforordningen). Det konkluderes desuden, at SION-normerne for den pågældende vare i sig selv ikke kan anses for tilstrækkeligt præcise og for at udgøre et system til verifikation af det faktiske forbrug, fordi disse standardnormer er udformet således, at den indiske regering ikke med tilstrækkelig præcision kan kontrollere, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt i produktionen til eksport. Den indiske regering foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3, til grundforordningen).

(55)

Denne underordning er derfor udligningsberettiget.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(56)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales ved import af råmaterialer. I denne henseende skal det bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at kun eftergivelse af overskydende afgifter kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i bilag II og III til grundforordningen er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i denne sag. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af bilag II, del II, og bilag III, del II, til grundforordningen påhviler det ikke undersøgelsesmyndigheden at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den undersøgende myndighed ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at imødegå det hensigtsmæssige i en angivelig kontrolordning.

(57)

Subsidiebeløbet for de virksomheder, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var importeret i henhold til underordningen i UP (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over eksportomsætningen fra den pågældende vare i undersøgelsesperioden som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(58)

Den subsidiesats, der blev fastsat for de pågældende virksomheder i forbindelse med denne ordning i UP, er på hhv. 0,8 % og 1,5 %.

3.4.   Export Promotion Capital Goods Scheme (»EPCGS«) (eksportfremmeordning for investeringsgoder)

(59)

Undersøgelsen viste, at to virksomheder eller grupper af virksomheder i stikprøven anvendte denne ordning i UP. Det blev dog konstateret, at de modtagne incitamenter var ubetydelige. Det blev derfor konkluderet, at det ikke var nødvendigt at undersøge, om ordningen er udligningsberettiget i forbindelse med denne undersøgelse.

3.5.   Export Oriented Units Scheme (»EOUS«) (ordning for eksportorienterede virksomheder)

(60)

Det blev konstateret, at en af virksomhederne i stikprøven havde status som eksportorienteret virksomhed og modtog subsidier i UP.

a)   Retsgrundlag

(61)

EOUS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 6 i FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014samt i kapitel 6 i Procedurehåndbogen I 2004-2009 og Procedurehåndbogen I 2009-2014.

b)   Støtteberettigelse

(62)

Med undtagelse af rene handelsvirksomheder kan enhver virksomhed, der i princippet forpligter sig til at eksportere hele sin produktion af varer eller tjenesteydelser, etableres under EOUS. Industrivirksomheder skal imidlertid opfylde et krav om minimumsinvesteringer i anlægsaktiver for at være berettigede til EOUS.

c)   Praktisk gennemførelse

(63)

Eksportorienterede virksomheder kan findes og etableres overalt i Indien.

(64)

Ansøgninger om EOUS-status skal indeholde nærmere oplysninger for en periode på fem år om bl.a. planlagte produktionsmængder, forventet værdi af eksporten, importbehov og behov for indenlandske varer. Hvis myndighederne godtager virksomhedens ansøgning, vil den blive underrettet om de vilkår og betingelser, der er knyttet til godtagelsen. Aftalen om at blive godkendt som EOUS-virksomhed er gyldig i fem år. Aftalen kan fornyes i yderligere perioder.

(65)

En EOUS-virksomhed har ifølge FT-policy 2004-2009 og FT-policy 2009-2014 en central forpligtelse til at opnå en nettoindtjening i udenlandsk valuta, hvilket vil sige, at den samlede værdi af eksporten i en referenceperiode på fem år skal være højere end den samlede værdi af de importerede varer.

(66)

Eksportorienterede virksomheder er berettiget til følgende fordele:

i)

Fritagelse for importtold på alle varetyper (herunder investeringsgoder, råmaterialer og forbrugsgoder), som er nødvendige til fremstilling og forarbejdning eller i forbindelse hermed.

ii)

Fritagelse for punktafgift på varer indkøbt hos indenlandske leverandører.

iii)

Godtgørelse af central omsætningsafgift på varer indkøbt lokalt.

iv)

Mulighed for at sælge en del af produktionen på hjemmemarkedet (op til 50 % af de eksporterede varers fob-værdi) på betingelse af, at man opnår en positiv nettoindtjening i udenlandsk valuta efter indbetaling af gældende told, dvs. punktafgifter på den færdige vare.

v)

Delvis tilbagebetaling af den afgift, der er betalt på brændstof købt hos hjemlige olieselskaber.

vi)

Fritagelse i ti år efter virksomhedens etablering for den skat på indtægter, der normalt skal betales af fortjeneste af eksportsalg i overensstemmelse med Section 10A eller Section 10B i indkomstskatteloven.

(67)

Virksomheder under disse ordninger betragtes som virksomheder i toldzoner under toldmyndighedernes tilsyn.

(68)

De er retligt forpligtede til at føre en nøjagtig fortegnelse over alle importerede varer og med forbrug og anvendelse af alle importerede materialer og den eksport, der foretages i henhold til det relevante afsnit i Procedurehåndbogen I 2009-2014. Disse dokumenter skal regelmæssigt fremlægges for de kompetente indiske myndigheder i form af kvartalsvise og årlige statusrapporter.

(69)

På intet tidspunkt stilles der dog krav om, at EOUS-virksomheder skal redegøre for den indbyrdes forbindelse mellem enhver importtransaktion og deres eksport, salg til andre virksomheder, salg på hjemmemarkedet eller lagre som anført i afsnit 6.11.2 i Procedurehåndbogen I 2009-2014.

(70)

Hjemmemarkedssalget forsendes og registreres ved selvcertificering. Ekspeditionen af EOUS-virksomheders eksportforsendelser overvåges af en embedsmand fra told- og punktafgiftsmyndighederne.

(71)

I det aktuelle tilfælde blev EOUS-ordningen benyttet af en af de samarbejdsvillige eksportører i stikprøven. Den samarbejdsvillige eksportør benyttede ordningen til toldfrit at importere råmaterialer, forbrugsgoder og investeringsgoder, til punktafgiftsfrit at købe varer på hjemmemarkedet og opnå godtgørelse af omsætningsafgifter samt til at sælge en del af sin produktion på hjemmemarkedet. Virksomhederne opnåede således alle de fordele, der er beskrevet i betragtning 66 under nr. i)-vi). Hvad angår fritagelsen fra indkomstskat i henhold til afsnit 10B i indkomstskatteloven, viste undersøgelsen, at virksomheden fra 1. april 2010 ikke længere var berettiget til denne fritagelse. Bestemmelserne om indkomstskattefritagelser for eksportorienterede virksomheder blev derfor ikke taget yderligere i betragtning som led i denne undersøgelse.

d)   Konklusioner om EOUS-ordningen

(72)

Fritagelsen af eksportorienterede virksomheder for tre typer importafgifter (basistold, »education cess on customs duty« og »higher secondary education cess« hhv. uddannelsesbidrag og uddannelsesbidrag på gymnasieniveau) og godtgørelsen af omsætningsafgift er finansielle bidrag fra den indiske regering, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Der gives afkald på offentlige indtægter, der ellers ville være indgået, således at EOUS-virksomheden opnår en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, da den forbedrer likviditet ved ikke at skulle betale afgifter, der normalt ville påløbe, og ved at opnå godtgørelse af omsætningsafgift.

(73)

Fritagelsen fra forbrugsafgiften og den tilsvarende importafgift (»EED« tillægstold) fører imidlertid ikke til, at der gives afkald på indtægter, der ellers ville være påløbet. Forbrugsafgifter og tillægstold kan, hvis de betales, benyttes som kredit for fremtidige afgiftsforpligtelser (den såkaldte »CENVAT-mekanisme«), som kan sammenlignes med moms-ordningen og giver indiske virksomheder mulighed for at udligne afgifter på anskaffelser med omsætningsafgifter. Disse afgifter er derfor ikke endelige. Ved anvendelse af »CENVAT«-kreditter er der kun en endelig afgift på værditilvæksten og ikke på råmaterialerne.

(74)

Det er således kun fritagelsen fra basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess« og godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift, der udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3. De er retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a). Det er en ufravigelig betingelse for at opnå fordelene, at en EOUS-virksomhed har eksport som mål, jf. kapitel. 6.1 i FT-policy 2009-2014.

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(75)

Den udligningsberettigede fordel er derfor eftergivelsen af de samlede importafgifter, basistold, uddannelsesbidrag og uddannelsesbidrag på gymnasieniveau, der normalt skal betales ved import, samt godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift i UP.

i)   Fritagelse for importafgifter (basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess«), godtgørelsen af den centrale omsætningsafgift på råmaterialer og forbrugsgoder

(76)

Subsidiebeløbet for den eksportør, der er en eksportorienteret virksomhed, blev beregnet på grundlag af den importtold (basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess«), som der var givet afkald på i UP for de materialer, som den eksportorienterede virksomhed importerede som helhed, og den godtgjorte omsætningsafgift i UP. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket dette beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet som tæller. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den relevante eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den pågældende virksomhed havde en samlet subsidiemargen på 4,3 % under EOUS-ordningen.

ii)   Fritagelse for importafgifter (basistold, »education cess on customs duty«, »higher secondary education cess«) på investeringsgoder

(77)

Investeringsgoder indgår ikke fysisk i de færdige varer. Fordelen for den undersøgte virksomhed er derfor beregnet på grundlag af størrelsen af den ikke betalte told på importen af investeringsgoder fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningstid for sådanne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 3. Det således beregnede beløb, der kan tildeles UP, er blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode for at afspejle værdien af fordelen over tid og derved bestemme den fulde fordel af denne ordning for modtageren. Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over den relevante eksportomsætning i UP som nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder. Den pågældende virksomhed havde således en ubetydelig subsidiemargen.

3.6.   Export Credit Scheme (ECS) (eksportkreditordning)

a)   Retsgrundlag:

(78)

Ordningen er detaljeret beskrevet i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 01/04.02.02/2007-08 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) og i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 09/04.02.02/2008-09 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) fra Reserve Bank of India (»RBI«), der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

b)   Støtteberettigelse

(79)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.

c)   Praktisk gennemførelse

(80)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (»pakkekredit«), som omfatter kreditter, der ydes en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(81)

Som følge af sådanne Master Circulars fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og kontantkreditter på samme vilkår.

(82)

Det blev konstateret, at en af virksomhederne brugte denne ordning i UP.

d)   Konklusion vedrørende ECS

(83)

De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i de i betragtning 78 nævnte Master Circulars fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til kreditomkostninger, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI's metode til at fastsætte individuelle maksimale udlånsrentesatser for hver enkelt forretningsbank.

(84)

Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — f.eks. godtgørelse fra Indiens regering til forretningsbankerne — for at der er tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, st. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 2, litra b). Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af den indiske regering. RBI giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de maksimumsrentesatser for eksportkreditter, der er fastsat i Master Circulars fra RBI, samt RBI's bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Dette forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes i forbindelse med finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

e)   Beregning af subsidiebeløbet

(85)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i UP, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der blev anvendt af den pågældende virksomhed. Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt i forhold til den samlede eksportomsætning i undersøgelsesperioden som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de producerede, eksporterede eller transporterede mængder.

(86)

Den subsidiesats, der blev fastsat for virksomheden i forbindelse med denne ordning i UP, er på 0,4 %.

3.7.   Udligningsberettigede subsidiebeløb

(87)

Ud fra konklusionerne, jf. nedenstående tabel, ligger det udligningsberettigede subsidiebeløb udtrykt som værditold på mellem 3,3 % og 4,3 %.

ORDNING→

DEPBS (4)

AAS (4)

EOUS (4)

ECS (4)

I alt

VIRKSOMHED

Chandan Steel Ltd.

1,5 %

1,5 %

 

0,4 %

3,4 %

Venus gruppen

2,6 % – 3,4 %

0 – 0,8 %

 

 

3,3 % (5)

Viraj Profiles Vpl. Ltd.

 

 

4,3 %

 

4,3 %

(88)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, udgør subsidiemargenen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, 4,0 %, hvilket beregnedes på grundlag af den vejede gennemsnitlige subsidiemargen for de samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven.

(89)

For alle de andre indiske eksportørers vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. Sammenligningen mellem Eurostats importdata og mængden af eksport til Unionen af den pågældende vare, som blev opgivet for undersøgelsesperioden af de 20 samarbejdsvillige virksomheder eller grupper med eksport af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, tyder på, at samarbejdsgraden blandt de eksporterende producenter i Indien var meget høj, jf. betragtning 10. I betragtning af dette høje samarbejdsniveau blev subsidiemargenen for alle selskaber, der ikke samarbejdede, fastsat til satsen for den virksomhed, der havde den højeste individuelle margen, dvs. 4,3 %.

4.   EU-ERHVERVSGRENEN

4.1.   EU-produktion

(90)

Følgende EU-producenters produktion blev taget i betragtning ved fastlæggelse af EU-produktionens omfang:

otte producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet

fire producenter, der støttede klagen

tolv andre EU-producenter, der var opført i klagen og hverken optrådte som klagere eller støttede procedurer eller gjorde indsigelser over for den nuværende undersøgelse.

(91)

EU-erhvervsgrenen består således af disse 24 virksomheder i forbindelse med skadesanalysen som helhed.

4.2.   Stikprøve af EU-producenter

(92)

Der blev, jf. betragtning 17, udtaget en stikprøve på fire virksomheder ud af de virksomheder, der gav sig til kende over for Kommissionen og indsendte de grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare i undersøgelsesperioden, som de blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(93)

Disse fire EU-producenter i stikprøven tegnede sig for 62 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i UP.

5.   SKADE

5.1.   Indledende bemærkninger

(94)

Skaden blev vurderet på grundlag af tendenser vedrørende produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel og vækst, som blev indsamlet for hele EU-erhvervsgrenen, og tendenser vedrørende priser, beskæftigelse, produktivitet, rentabilitet, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer, lagre, investeringsafkast og lønninger, som blev indsamlet for de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

5.2.   EU-forbrug

(95)

EU-forbruget blev fastlagt på grundlag af salgsmængden hos EU-producenterne i stikprøven, salgsdata om de andre EU-producenter, som fremgik af klagen, Eurostats importdata for EU-markedet for perioden 2007-2009 og besvarelserne af stikprøvespørgsmålene for UP.

 

2007

2008

2009

UP

EU-forbruget (tons)

315 143

285 548

186 198

202 019

Indeks (2007 = 100)

100

91

59

64

(96)

I løbet af den betragtede periode faldt forbruget med 36 %. Mellem 2007 og 2009 faldt forbruget med 41 %, men steg en anelse med 5 procentpoint mellem 2009 og UP.

(97)

Den økonomiske afmatning har bidraget til faldet i forbruget fra 2008, en periode hvor brugerne af den pågældende vare såsom bilindustrien, virksomheder, der producerer husholdningsapparater, den kemiske industri og byggeindustrien, oplevede et alvorligt fald i efterspørgslen på deres varer. I anden halvdel af UP begyndte markedssituationen at bedres en anelse, hvilket førte til en lille stigning i efterspørgslen efter den pågældende vare i forhold til første halvdel af UP.

5.3.   Importen til Unionen fra det pågældende land

5.3.1.   Importens omfang og markedsandel

 

2007

2008

2009

UP

Import fra Indien i tons

32 754

31 962

18 759

23 792

Indeks (2007 = 100)

100

98

57

73

Markedsandel for importen

10,39 %

11,19 %

10,07 %

11,78 %

Indeks (2007 = 100)

100

108

97

113

(98)

På grundlag af Eurostats oplysninger for perioden 2007-2009 og besvarelserne af stikprøvespørgeskemaet for UP fulgte importen af den pågældende vare fra Indien den nedadgående tendens i EU-forbruget og faldt med 27 % i den betragtede periode. Det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, hvor importen faldt med 41 procentpoint. Importen steg derefter med 16 procentpoint mellem 2009 og UP.

(99)

Da dette fald er lavere end faldet i EU-forbruget, steg de indiske producenters markedsandel en anelse fra 10,39 % i 2007 til 11,78 % i UP.

5.3.2.   Importpriser og prisunderbud

 

2007

2008

2009

UP

Gennemsnitlig pris på import fra Indien (EUR/ton)

3 504

2 908

2 138

1 971

Indeks (2007 = 100)

100

83

61

56

(100)

Den gennemsnitlige pris på import af den pågældende vare fra Indien faldt med 44 %, og det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, hvor priserne faldt med 22 procentpoint. Selv om dette fald fulgte den nedadgående tendens for råmaterialepriserne, skal det bemærkes, at den gennemsnitlige importpris pr. enhed fra Indien i hele den betragtede periode var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser, hvilket medførte et kraftigt pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(101)

En sammenligning for UP mellem EU-erhvervsgrenens priser ab fabrik til uafhængige kunder på EU-markedet, uden rabatter og skatter, og de indiske eksporterende producenters cif-priser, Unionens grænse, justeret for omkostninger til losning og toldbehandling, viste et underbud på mellem 16,7 % og 18,2 %.

5.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(102)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den indiske subsidierede imports indvirkning på EU-erhvervsgrenen også en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer, der havde indflydelse på erhvervsgrenens situation fra 2007 til undersøgelsesperioden.

5.4.1.   Oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen som helhed

a)   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2007

2008

2009

UP

Produktionsmængde i tons

296 576

262 882

159 397

170 557

Indeks (2007 = 100)

100

89

54

58

Produktionskapacitet (ton)

478 174

491 016

486 755

476 764

Indeks (2007 = 100)

100

103

102

100

Kapacitetsudnyttelse

62 %

54 %

33 %

36 %

Indeks (2007 = 100)

100

86

53

58

(103)

Mellem 2007 og UP faldt EU-erhvervsgrenens samlede produktion med 42 %, mens produktionskapaciteten forblev stabil, hvilket forårsagede et fald i kapacitetsudnyttelsesgraden på 26 procentpoint. Faldet i produktionen var større end faldet i EU-forbruget, som var på 36 % i den betragtede periode.

b)   Salgsmængde og markedsandel

 

2007

2008

2009

UP

EU-salg (tons)

255 300

230 344

154 602

164 191

Indeks (2007 = 100)

100

90

61

64

Markedsandel (% af EU-forbruget)

81 %

81 %

83 %

81 %

Indeks (2007 = 100)

100

100

102

100

(104)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde af den samme vare ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet faldt med 36 % i den betragtede periode, og det største fald fandt sted mellem 2008 og 2009, hvor salget faldt med 29 procentpoint. Salget steg efterfølgende svagt med 3 procentpoint mellem 2009 og UP.

(105)

EU-erhvervsgrenens markedsandel var stabil på omkring 81 % i den betragtede periode.

c)   Vækst

(106)

Da både EU-forbruget og EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 36 % i den betragtede periode, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel stabil på 81 %.

d)   Den faktiske subsidiemargens omfang

(107)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på den subsidierede import fra Indien kan den faktiske subsidiemargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig.

5.4.2.   Oplysninger vedrørende EU-producenterne i stikprøven

a)   Lagerbeholdning

(108)

EU-erhvervsgrenen producerer hovedsagelig efter ordre, og lagerbeholdningerne kan derfor ikke betragtes som en relevant skadesindikator. Tendensen i lagerbeholdningerne er kun angivet til orientering. Nedenstående tal viser kun lagerbeholdningernes størrelse i de virksomheder, der indgik i stikprøven, ved udgangen af hver periode.

 

2007

2008

2009

UP

Ultimolagre (i ton)

25 315

27 736

24 032

19 730

Indeks (2007 = 100)

100

110

95

78

(109)

Lagerbeholdningerne faldt med 22 % i den betragtede periode, men angivet i procent af produktionen steg lagerbeholdningerne med mellem 16 % og 19,5 %.

b)   Gennemsnitlige enhedssalgspriser på EU-markedet og produktionsomkostninger

 

2007

2008

2009

UP

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser (EUR)

4 478

3 615

2 507

2 521

Indeks (2007 = 100)

100

81

56

56

Produktionsomkostninger pr. enhed

4 003

3 408

2 900

2 773

Indeks (2007 = 100)

100

85

72

69

(110)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 44 % mellem 2007 og UP, og det største fald fandt sted mellem 2008 og 2009, hvor priserne faldt med 25 procentpoint. Dette fald skyldtes dog til dels et fald i produktionsomkostningerne pr. enhed af den pågældende vare, som faldt med 31 % i den betragtede periode. Faldet i enhedsomkostningerne skyldtes hovedsagelig faldet i råmaterialepriserne. Faldet blev dog afbødet en anelse som følge af stigningen i andelen af faste omkostninger pr. produceret enhed, hvilket skyldtes den lavere kapacitetsudnyttelse.

c)   Beskæftigelse, produktivitet og arbejdskraftomkostninger

 

2007

2008

2009

UP

Antal medarbejdere

1 044

1 007

947

885

Indeks

100

97

91

85

Produktivitet (tons/ansat)

149

141

97

115

Indeks

100

94

65

77

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

47 686

48 062

47 131

49 972

Indeks

100

101

99

105

(111)

Antallet af medarbejdere faldt med 15 % i den betragtede periode som følge af indskrænkninger i EU-erhvervsgrenens aktiviteter.

(112)

For så vidt angår de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. medarbejder, steg de kun lidt med 5 % i den betragtede periode. Dette betragtes som en naturlig stigning, som ligger under inflationsraten for den betragtede periode. Det skal endvidere bemærkes, at arbejdskraftomkostningerne ikke udgør en væsentlig del af de samlede produktionsomkostninger til stænger af rustfrit stål.

d)   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at tilvejebringe kapital

 

2007

2008

2009

UP

Rentabilitet ved EU-salget (% af nettosalget)

9,5 %

3,5 %

–12,8 %

–7,9 %

Indeks

100

37

– 135

–83

Likviditet (EUR)

44 464 193

13 280 433

–12 678 708

–3 063 190

Indeks

100

30

–29

–7

Investeringer (1 000 EUR)

18 085 847

15 714 829

4 341 909

4 198 607

Indeks (2007 = 100)

100

87

24

23

Investeringsafkast

101 %

25 %

–50 %

–33 %

Indeks (2007 = 100)

100

25

–49

–32

(113)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten faldt betydeligt i den betragtede periode og vendtes fra en fortjeneste på over 9 % i 2007 til et tab på næsten 8 % i UP. Det største fald registreredes mellem 2008 og 2009, nemlig mere end 16 procentpoint.

(114)

Nettolikviditeten fra den samme vare faldt med 107 % mellem 2007 og UP.

(115)

De årlige investeringer i produktionen af den samme vare faldt med 77 % i den betragtede periode.

(116)

Investeringsafkastet, udtrykt som fortjeneste i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte samme negative tendens som rentabiliteten og faldt med 134 procentpoint.

(117)

Der var ingen antydninger af, at erhvervsgrenens evne til at tilvejebringe kapital formindskedes i den betragtede periode.

5.5.   Konklusion om skade

(118)

Næsten alle skadesindikatorer for EU-erhvervsgrenen udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode.

(119)

EU-forbruget faldt med 36 %, EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 36 % og kapacitetsudnyttelsen faldt med 42 %. Enhedssalgspriserne hos EU-producenterne i stikprøven faldt med 44 % til et niveau under produktionsomkostningerne. Enhedssalgspriserne fulgte faldet i priserne på de importerede varer fra Indien for at opretholde en vis salgs- og produktionsmængde og dermed dække de faste omkostninger.

(120)

Rentabiliteten faldt fra en fortjeneste på 9,5 % i 2007 til et tab på næsten 8 % i UP. Investeringerne, likviditeten og investeringsafkastet fulgte samme negative tendens og faldt med hhv. 77 %, 107 % og 246 procentpoint i den betragtede periode.

(121)

Kun en indikator, nemlig EU-erhvervsgrenens markedsandel, var stabil på 81 %.

(122)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

6.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

6.1.   Indledning

(123)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 5 og 6, undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import fra Indien havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

6.2.   Virkningerne af den subsidierede import

(124)

Faldet på 44 % i importpriserne i den betragtede periode og de store underbudsmargener i UP på mellem 16,7 % og 18,2 % faldt sammen med forværringen i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(125)

I lyset af subsidieringens omfang hos de samarbejdsvillige eksportører, det lave prisniveau for den subsidierede import, som i betydelig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser, spillede deres tilstedeværelse på EU-markedet en væsentlig rolle i forbindelse med forværringen af den negative tendens i salgspriserne på EU-markedet. Den væsentlige skade, som blev påført EU-erhvervsgrenen, ses tydeligst i de lave salgspriser og de betydelige finansielle tab i erhvervsgrenen.

(126)

De gennemsnitlige priser på importen fra Indien faldt betydeligt, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke priserne for at bibeholde en vis omsætning men dog til tabsgivende priser for i det mindste at dække de faste omkostninger. Som følge heraf forværredes EU-erhvervsgrenens økonomiske situation markant fra 2008.

(127)

På baggrund af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at den subsidierede import fra Indien, som i høj grad underbød EU-erhvervsgrenens priser i UP, har spillet en afgørende rolle for den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket afspejles i den dårlige finansielle situation og forringelsen af næsten samtlige skadesindikatorer.

6.3.   Andre faktorers indvirkning

(128)

De øvrige faktorer, der blev undersøgt i forbindelse med årsagssammenhængen, er den økonomiske krise, udviklingen i EU-forbruget, produktionsomkostningerne, importen fra andre tredjelande og eksportresultaterne hos EU-producenterne i stikprøven.

6.3.1.   Den økonomiske krise, udviklingen i EU-forbruget og produktionsomkostningerne

(129)

Den økonomiske afmatning bidrog til indskrænkningen i forbruget og til pristrykket. Den lave efterspørgsel efter visse stænger af rustfrit stål medførte et fald i EU-erhvervsgrenens produktion og bidrog delvis til trykket på salgspriserne.

(130)

Under normale økonomiske vilkår og uden et kraftigt pristryk fra den subsidierede import ville EU-erhvervsgrenen sandsynligvis have haft vanskeligt ved at klare faldet i forbruget og den deraf følgende stigning i de faste produktionsomkostninger, der skyldtes den lave kapacitetsudnyttelse i perioden mellem 2007 og UP. Den subsidierede import forværrede dog virkningerne af den økonomiske afmatning og gjorde det umuligt at sælge til eller over omkostningsprisen mellem 2009 og UP.

(131)

Ud fra ovenstående er faldet i EU-efterspørgslen tilsyneladende knyttet til den økonomiske krise i sektoren og har bidraget til den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen. Det konkluderes dog, at den ikke bryder den årsagssammenhæng, der er etableret mellem den subsidierede lavprisimport fra Indien og EU-erhvervsgrenens situation.

6.3.2.   Import fra andre tredjelande

 

2007

2008

2009

UP

Importen fra andre tredjelande i tons

27 089

23 242

12 837

14 036

Indeks

100

86

47

52

Markedsandel for andre tredjelande

8,60 %

8,14 %

6,89 %

6,95 %

Indeks

100

95

80

81

Gennemsnitlig importpris

4 820

4 487

3 756

3 501

Indeks

100

93

78

73

(132)

På grundlag af Eurostats data faldt mængden af import til Unionen af visse stænger af rustfrit stål til fra visse tredjelande, der ikke er berørt af undersøgelsen, med 48 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel for andre tredjelande faldt med 19 %.

(133)

Gennemsnitspriserne for disse importerede varer lå langt over de indiske eksporterende producenters priser og endda EU-erhvervsgrenens priser. Det konkluderes derfor foreløbigt, at importen fra de andre tredjelande ikke havde bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

6.3.3.   Eksportresultater hos EU-producenterne i stikprøven

 

2007

2008

2009

UP

Eksportsalg i tons

10 850

9 158

5 440

6 299

Indeks

100

84

50

58

Salgspris pr. enhed i euro

4 452

3 728

2 495

2 388

Indeks

100

84

56

54

(134)

I den betragtede periode faldt eksportmængden hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 42 % og enhedssalgspriserne med 46 %. Selv om eksporten kun udgjorde 6 % af det samlede salg i UP, kan det ikke udelukkes, at resultaterne har haft en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Det konkluderes dog på grundlag af de begrænsede eksportmængder, at virkningen ikke er nok til at bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den konstaterede skade.

6.4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(135)

Undersøgelsen viste, at de andre kendte faktorer, såsom importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksport og faldet i forbruget ikke var en afgørende årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(136)

På baggrund af det tidsmæssige sammenfald mellem den øgede subsidierede import fra Indien og det konstaterede underbud på den ene side og EU-erhvervsgrenens tydeligt forværrede situation på den anden side kan det konkluderes, at den subsidierede import er årsag til den væsentlige skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

7.   UNIONENS INTERESSER

7.1.   Generelle overvejelser

(137)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 31 er det blevet undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det i dette tilfælde ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger til trods for den foreløbige konklusion om, at der er tale om skadevoldende subsidiering. Det er blevet overvejet, hvilke virkninger eventuelle foranstaltninger vil have for alle parter i proceduren, og hvilke følger det vil få, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger.

7.2.   EU-erhvervsgrenens interesser

(138)

EU-erhvervsgrenen har lidt under skadevoldende subsidieret import af den pågældende vare fra Indien. Som bekendt viste de økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen en negativ tendens i den betragtede periode. I betragtning af skadens art (dvs. betydelige tab) er det tilsyneladende umuligt at undgå en yderligere forværring af situationen for EU-erhvervsgrenen uden foranstaltninger.

(139)

Indførelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere fordrejninger og genskabe redelige konkurrencevilkår på markedet.

(140)

Hvis foranstaltningerne ikke indføres, vil priserne fortsat ligge under produktionsomkostningerne og EU-producenternes fortjeneste vil forværres yderligere. Dette ville ikke være bæredygtigt på mellemlang til lang sigt. I betragtning af det påførte tab og de store investeringer, der er foretaget i produktionen, kan det forventes, at de fleste EU-producenter ikke vil være i stand til at få dækket deres investeringer, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(141)

Da EU-erhvervsgrenen består af mellemstore og store virksomheder fordelt i hele Unionen, vil indførelsen af udligningsforanstaltninger desuden bidrage til at opretholde beskæftigelsen i disse områder.

(142)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres udligningsforanstaltninger.

7.3.   Importørernes interesser

(143)

Kommissionen anmodede alle kendte importører om at give sig til kende og indsende grundlæggende oplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare. Fire importører besvarede stikprøveundersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer til alle fire importører, og kun en importør indsendte en spørgeskemabesvarelse. Der er planlagt et kontrolbesøg hos virksomheden i Tyskland på et senere tidspunkt i undersøgelsen.

(144)

Indføres der udligningstold, kan det ikke udelukkes, at importen fra det pågældende land vil falde, hvilket kan påvirke importørernes økonomiske situation. En stigning i importpriserne for det pågældende produkt bør dog kun have den virkning for importørerne, at konkurrencen på EU-markedet genoprettes og bør ikke forhindre importørerne i at sælge produktet. Den pågældende vares lave andel af slutbrugernes samlede omkostninger bør desuden gøre det lettere for importørerne at lægge en eventuel prisstigning over på deres kunder. På dette grundlag konkluderes det foreløbigt, at en indførelse af udligningstold sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative følger for importører i Unionen.

7.4.   Brugernes interesser

(145)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, der er nævnt som brugere i klagen. Ingen af de 22 virksomheder indsendte besvarelser.

(146)

Den pågældende vare anvendes som kendt til en lang række anvendelsesformål såsom bilindustrien, husholdningsapparater, medicinsk og laboratorieinstrumenter mv. Brugerne i denne undersøgelse er dog mellemleverandører, der producerer og leverer dele til førnævnte anvendelsesformål. Det forventes på dette grundlag, at brugerne vil kunne overføre hele eller dele af prisstigningen, som skyldes indførelsen af udligningstold, til de slutbrugere, samtidig med at det bør huskes, at indførelsen af sådanne foranstaltninger vil få ubetydelige virkninger for sidstnævnte.

(147)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at indførelsen af en udligningstold vil få en ubetydelig virkning for brugernes omkostninger.

7.5.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(148)

På baggrund af ovenstående er den foreløbige konklusion, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at indføre udligningstold på importen af visse stænger af rustfrit stål med oprindelse i Indien.

8.   FORSLAG TIL MIDLERTIDIGE UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

8.1.   Skadestærskel

(149)

I betragtning af konklusionerne om subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige udligningsforanstaltninger for at hindre, at den subsidierede import forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(150)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede subsidiemargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør, uden dog at overstige den konstaterede subsidiemargen.

(151)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende subsidiering, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import. Det konkluderes, at den fortjeneste, der kunne opnås uden subsidieret import, skal baseres på den gennemsnitlige fortjenstmargen før skat hos EU-producenterne i stikprøven i 2007. Der er tale om det sidste år inden UP, hvor EU-erhvervsgrenen var i stand til at opnå en normal fortjenstmargen. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 9,5 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende subsidiering.

(152)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved, at ovennævnte fortjenstmargen på 9,5 % blev lagt til produktionsomkostningerne.

(153)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige indiske eksportørers vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud, jf. betragtning 101, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

8.2.   Midlertidige foranstaltninger

(154)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1, indføres en midlertidig udligningstold på importen med oprindelse i Indien svarende til enten subsidie- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(155)

Udligningstolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og subsidiemargenerne. Udligningstolden bør derfor være følgende:

Virksomhed

Subsidiemargen

Skadesmargen

Midlertidig udligningstold

Chandan Steel Ltd.

3,4 %

28,6 %

3,4 %

Venus gruppen

3,3 %

45,9 %

3,3 %

Viraj Profiles Vpl. Ltd.

4,3 %

51,5 %

4,3 %

Samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven

4,0 %

44,4 %

4,0 %

Alle andre virksomheder

4,3 %

51,5 %

4,3 %

(156)

De individuelle udligningstoldsatser i denne forordning er fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Indien og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(157)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel udligningstoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (6) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

9.   FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(158)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af udligningstold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres hermed en midlertidig udligningstold på importen af stænger af rustfrit stål, kun koldtbehandlede, bortset fra stænger med cirkulært tværsnit med en diameter på 80 mm eller mere med oprindelse i Indien, som for øjeblikket tariferes under KN-kode 7222 20 21, 7222 20 29, 7222 20 31, 7222 20 39, 7222 20 81 og 7222 20 89.

2.   Den midlertidige udligningstold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder:

Virksomhed

Told (%)

Taric-tillægskode

Chandan Steel Ltd., Mumbai, Maharashtra

3,4

AXXX

Venus Wire Industries Pvt. Ltd, Mumbai, Maharashtra

3,3

AXXX

Precision Metals, Mumbai, Maharashtra

3,3

AXXX

Hindustan Inox Ltd., Mumbai, Maharashtra

3,3

AXXX

Sieves Manufacturer India Pvt. Ltd., Mumbai. Maharashtra

3,3

AXXX

Viraj Profiles Vpl. Ltd., Thane, Maharashtra

4,3

AXXX

Virksomheder opført i bilaget

4,0

AXXX

Alle andre virksomheder

4,3

AXXX

3.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 30 i forordning (EF) nr. 597/2009.

2.   De interesserede parter kan i henhold til artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 597/2009 fremsætte bemærkninger til anvendelsen af denne forordning inden for en frist på en måned efter datoen for dens ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på fire måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(2)  EUT C 87 af 1.4.2010, s. 17.

(3)  EUT C 87 A af 1.4.2010, s. 1.

(4)  Subsidier markeret med en asterisk er eksportsubsidier.

(5)  Vejet gennemsnit for gruppen.

(6)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat H, 1049 Bruxelles, Belgien.


BILAG

Indiske samarbejdsvillige eksporterende producenter uden for stikprøven

Taric-tillægskode AXXX

Virksomhedens navn

By

Ambica Steel Ltd.

New-Delhi

Bhansali Bright Bars Pvt. Ltd.

Navi-Mumbai

Chase Bright Steel Ltd.

Navi-Mumbai

D.H. Exports Pvt. Ltd.

Mumbai

Facor Steels Ltd.

Nagpur

Global smelters Ltd.

Kanpur

Indian Steel Works Ltd.

Navi-Mumbai

Jyoti Steel Industries Ltd.

Mumbai

Laxcon Steels Ltd.

Ahmedabad

Meltroll Engineering Pvt. Ltd.

Mumbai

Mukand Ltd.

Thane

Nevatia Steel & Alloys Pvt. Ltd.

Mumbai

Panchmahal Steel Ltd.

Kalol

Raajratna Metal Industries Ltd.

Ahmedabad

Rimjhim Ispat Ltd.

Kanpur

Sindia Steels Ltd.

Mumbai

SKM Steels Ltd.

Mumbai

Parekh Bright Bars Pvt. Ltd.

Thane

Shah Alloys Ltd.

Gandhinagar


Top