24.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/115

(1)

Europa er nødt til at udbygge sin kreativitets- og innovationsevne af sociale og økonomiske årsager for at være i stand til at reagere effektivt på udviklingen i vidensamfundet: Innovationsevne hænger nært sammen med kreativitet som en personlig egenskab, og for at få fuldt udbytte af den skal hele befolkningen inddrages. Dette kræver en tilgang på grundlag af livslang læring.

(2)

Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer bør i tilstrækkelig grad og på alle niveauer tage højde for udvikling af nøglekompetencer til støtte for kreativitet og innovation med henblik på at finde innovative og originale løsninger i det personlige, arbejdsmæssige og sociale liv.

(3)

Det Europæiske Råd konkluderede på mødet i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, at »en europæisk ramme bør fastlægge de nye grundlæggende færdigheder, der skal erhverves gennem livslang uddannelse«, som et vigtigt led i Europas svar på »globaliseringen og de udfordringer, som en videnbaseret økonomi frembyder«, og det understregede, at »menneskene er Europas største aktiv«.

(4)

I Kommissionens meddelelse af 21. november 2001 om »Realiseringen af et europæisk område for livslang læring« og derefter i Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring (4) fastlægges tilegnelsen af »de nye grundlæggende færdigheder« som et prioriteret indsatsområde, og det understreges, at »livslang læring skal omfatte førskolestadiet til efter pensionering«.

(5)

I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (5) peges der på en række nøglekompetencer især på »matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence«, »læringskompetence«, »digital kompetence«, »initiativ og iværksætterånd«, »kulturel bevidsthed og udtryksevne« og »sociale kompetencer og medborgerkompetencer«.

(6)

Det Europæiske Råd bemærkede på sit møde i Bruxelles den 8. og 9. marts 2007, at uddannelse og erhvervsuddannelse er en forudsætning for et tilfredsstillende samspil mellem vidensamfundets tre elementer (uddannelse — forskning — innovation) og spiller en central rolle med hensyn til at fremme vækst og beskæftigelse. Det opfordrede til, at der bør lægges særlig vægt på at øge små og mellemstore virksomheders potentiale, bl.a. i den kulturelle og den kreative sektor, på baggrund af deres rolle som drivkraft for vækst, jobskabelse og innovation.

(7)

At erklære et år for europæisk år for kreativitet og innovation er en effektiv måde at medvirke til at tage udfordringer for Europa op ved at øge borgernes bevidsthed, formidle oplysninger om god praksis og fremme forskning og politisk debat. Ved at skabe et miljø, hvor man fremmer disse mål samtidigt på europæisk plan, nationalt, regionalt og lokalt, kan der opnås større synergieffekt og kritisk masse end ved spredt indsats på forskellige niveauer.

(8)

Da fremme af kreativitet og innovationsevne gennem livslang læring falder ind under målsætningerne i de eksisterende fællesskabsprogrammer, kan et sådant europæisk år gennemføres ved anvendelse af disse programmer inden for de margener, som de indeholder for at opstille prioriteter for finansiering for et eller flere år. Programmer og politikker på andre områder, som f.eks. kultur, kommunikation, erhvervsliv, samhørighed, udvikling i landdistrikter, forskning og informationssamfundet, bidrager også til at fremme kreativitet og innovationsevne, og kan inden for deres respektive lovmæssige rammer støtte initiativet.

(9)

Målet for denne beslutning, nemlig at fremme medlemsstaternes indsats for at stimulere kreativitet, gennem livslang læring, som drivkraft for innovation og som en nøglefaktor for udvikling af personlige, arbejdsmæssige, iværksætterrelaterede og sociale kompetencer og velfærd hos de enkelte samfundsborgere, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

at sikre et miljø, der er positivt over for innovation og tilpasning i en hurtigt skiftende verden; alle former for innovation, herunder social og iværksætterrelateret innovation, tages i betragtning

b)

at fremhæve åbenhed over for kulturel mangfoldighed som et middel til at fremme interkulturel kommunikation og skabe tættere forbindelser mellem kunstarter såvel som til skoler og universiteter

c)

at stimulere æstetisk følsomhed, følelsesmæssig udvikling, kreativ tænkning og intuition i alle børn fra det tidligste udviklingsstadium, herunder førskolestadiet

d)

at gøre opmærksom på betydningen af kreativitet, innovation og iværksætterånd for personlig udvikling, såvel som for økonomisk vækst og beskæftigelse, og fremme iværksættertankegang, især blandt unge mennesker, via samarbejde med erhvervslivet

e)

at fremme tilegnelse af matematiske, naturvidenskabelige og teknologiske færdigheder på grundniveau og højere niveau, der kan bidrage til teknologisk innovation

f)

at fremme åbenhed over for forandring, kreativitet og problemløsning som kompetencer, der kan bidrage til innovation, og som kan overføres til en bred vifte af beskæftigelses- og samfundsmæssige sammenhænge

g)

at give øget adgang til en bred vifte af kreative former for selvudfoldelse både igennem hele det formelle uddannelsesforløb og gennem ikke-formelle og uformelle ungdomsaktiviteter

h)

at gøre borgerne, både inden for og uden for arbejdsmarkedet, opmærksomme på, at kreativitet, viden og fleksibilitet er afgørende i en tid med hurtige teknologiske forandringer og global integration for at opnå et blomstrende og meningsfyldt liv, såvel som at klæde folk på til at forbedre deres karrieremuligheder på alle områder, hvor kreativitet og innovationsevne spiller en vigtig rolle

i)

at fremme design som en kreativ aktivitet, som i væsentlig grad bidrager til innovation, og innovations- og designstyringsfærdigheder, herunder grundlæggende kendskab til beskyttelse af intellektuel ejendomsret

j)

at stimulere kreativitet og innovationsevne i private og offentlige organisationer gennem erhvervsuddannelse og tilskynde disse til at gøre bedre brug af både ansattes og kunders kreative evner.

a)

konferencer, arrangementer og initiativer med henblik på at fremme debat og gøre opmærksom på betydningen af kreativitet og innovationsevne

b)

oplysnings- og reklamekampagner for at formidle nøglebudskaber

c)

indkredsning af eksempler på god praksis og formidling af information om at fremme kreativitet og innovationsevne

d)

undersøgelser og rapporter på fællesskabsplan eller nationalt.