23.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 55/33

(1)

Det Europæiske Råd har erkendt, at udvikling af et bredt favnende og inkluderende informationssamfund baseret på en udstrakt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) inden for de offentlige tjenester, i SMV'erne og i hjemmene kan yde et væsentligt bidrag til vækst og beskæftigelse (2). I forbindelse med i2010-initiativet har Kommissionen fremhævet IKT som en vigtig drivkraft for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse (3).

(2)

Det er afgørende for udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi, at der i Fællesskabet etableres et åbent og konkurrencebaseret enhedsmarked for udstyr til informationssamfund og medietjenester. Fællesskabets rammebestemmelser for elektroniske kommunikationstjenester og udstyr kan forbedre konkurrenceevnen og skabe konkurrence i IKT-sektoren, bl.a. ved at sikre hurtig indførelse af ny teknologi.

(3)

Ultrabredbåndsteknologi, der kan karakteriseres ved meget svag effektudstråling over et meget bredt frekvensbånd, kan tænkes at åbne for et væld af anvendelser inden for kommunikation, måling, stedbestemmelse, medicin, overvågning og billeddannelse på en række af Fællesskabets politikområder, deriblandt informationssamfundet og det indre marked. I denne forbindelse er det vigtigt, at de gældende retsregler fremmer, at økonomisk levedygtige markeder for anvendelser af ultrabredbåndsteknologi bygges op i takt med, at de kommercielle muligheder opstår..

(4)

Hurtig indførelse og udbredelse i Fællesskabet af applikationer, der benytter ultrabredbåndsteknologi, vil blive hjulpet på vej, hvis reglerne for brug af radiofrekvenser samordnes over hele Fællesskabet, således at der skabes et reelt enhedsmarked for sådanne applikationer med deraf følgende stordriftsfordele og fordele for forbrugerne.

(5)

Selv om ultrabredbåndssignaler typisk er uhyre svage, er muligheden for skadelig interferens med eksisterende radiokommunikationstjenester til stede, og den må håndteres. Derfor må retsreglerne for brug af radiofrekvenser til ultrabredbåndsteknologi respektere retten til beskyttelse mod skadelig interferens (herunder adgang til radiofrekvenser for radioastronomi, jordobservation fra satellit og -rumforskning) og afveje de eksisterende tjenesters interesser mod det overordnede politiske mål om at skabe gunstige betingelser for indførelse af nyskabende teknologi til gavn for samfundet.

(6)

Brugen af radiofrekvenser er omfattet af EF-rettens krav til beskyttelse af folkesundheden, særlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (4) og Rådets henstilling af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (5). Beskyttelse mod sundhedsfarer ved radioudstyr sikres ved, at udstyret opfylder de væsentlige krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (direktivet om radio- og teleterminaludstyr) (6)

(7)

Kommissionen har med hjemmel i frekvenspolitikbeslutningens artikel 4, stk. 2, givet CEPT (Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer) tre mandater (7) til at udføre alt arbejde, som er nødvendigt for at fastlægge, hvilke tekniske og driftsmæssige kriterier der bedst sikrer harmoniseret indførelse af ultrabredbåndsbaserede applikationer i EU.

(8)

Nærværende beslutning bygger på de tekniske undersøgelser, som CEPT har gennemført i henhold til EF-mandat. Kompatibilitetsundersøgelserne bygger bl.a. på den antagelse, at ultrabredbåndsudstyr overvejende vil blive brugt indendørs og ophøre med at sende i løbet af 10 sekunder, hvis det ikke får bekræftet fra den korresponderende modtager, at dets signal er modtaget. Desuden vil videosignaler overvejende blive sendt under brug af meget effektiv kodning.

(9)

Som udendørs brug af ultrabredbåndsudstyr, der er omfattet af denne beslutning, bør ikke medregnes brug på et fast udendørs sted eller forbundet til en fast udendørs antenne eller brug i køretøjer. Eventuel interferens som følge af sådanne anvendelser kræver yderligere undersøgelser.

(10)

Udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi, der er omfattet af denne beslutning, er omfattet af direktivet om radio- og teleterminaludstyr. Ultrabredbåndsudstyrs brug af radiofrekvenser til kommunikation i fly vedrørende lufttrafikstyring og safety-of-life-anvendelser om bord på skibe er dog ikke omfattet af direktivet om radio- og teleterminaludstyr, og enhver brug af sådant udstyr i safety-of-life-sammenhænge bør fastlægges ved passende sektorspecifikke regler.

(11)

Kommissionen har i henhold til direktivet om radio- og teleterminaludstyr givet de europæiske standardiseringsorganisationer mandat (M/329) til at udarbejde et sæt harmoniserede standarder, som gælder for ultrabredbåndsapplikationer, der skal anerkendes i henhold til direktivet, og fører til formodning om, at kravene deri er opfyldt.

(12)

ETSI er ifølge Kommissionens mandat M/329 ved at udarbejde flere europæiske standarder såsom harmoniseret standard EN 302 065 om ultrabredbåndsteknologi, hvori der tages hensyn til potentielle kumulerende virkninger, hvis sådanne virkninger kan tænkes at føre til skadelig interferens, og til CEPT's kompatibilitetsundersøgelser. Harmoniserede standarder bør ajourføres og løbende tilpasses, således at der ydes beskyttelse til nytilkomne tjenester, der endnu ikke er tildelt frekvensbånd til.

(13)

Desuden kan en medlemsstat, hvis den finder, at ultrabredbåndsudstyr, der er omfattet af direktivet om radio- og teleterminaludstyr og harmoniserede standarder, der er vedtaget med hjemmel heri, ikke opfylder kravene i nævnte direktiv, indføre beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med henholdsvis artikel 9 og 5 i direktivet.

(14)

Brug af radiofrekvenser i ultrabredbåndsudstyr, der er omfattet af denne beslutning, skal tillades på ikke-interferensskabende og ikke-beskyttet grundlag og bør derfor omfattes af artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester (8).

(15)

For at sikre, at vilkårene i denne beslutning altid er relevante, og som følge af de hastige ændringer på radiofrekvensområdet bør de nationale myndigheder, når det er muligt, overvåge, hvorledes ultrabredbåndsudstyr benytter radiofrekvenserne, således at denne beslutning følges aktivt op. Ved en sådan revurdering bør der tages højde for den teknologiske udvikling og ændringer i markedssituationen, og det bør kontrolleres, at de oprindelige antagelser om driften af ultrabredbåndsudstyr i det frekvensområde, der er specificeret i denne beslutning, stadig er relevante.

(16)

For at yde den fornødne beskyttelse til eksisterende tjenester bør der i denne beslutning fastsættes bestemmelser, som anses for nødvendige for at yde den fornødne beskyttelse af tjenester, der allerede er i drift.

(17)

CEPT og ETSI er ifølge deres EF-mandater ved at undersøge og specificere egnede afhjælpningsteknikker (f.eks. Detect-And-Avoid og Low-Duty-Cycle), og de bør indarbejdes i harmoniserede standarder i henhold til direktivet om radio- og teleterminaludstyr, når de er stabile og det er bevist, at de yder ækvivalent beskyttelse mod de emissionsniveauer, der er anført i nærværende beslutning.

(18)

Bestemmelserne for udstyr i frekvensområdet 4,2-4,8 GHz, der benytter ultrabredbåndsteknologi uden egnede afhjælpningsteknikker, bør være tidsbegrænsede og erstattes af mere restriktive bestemmelser fra den 31. december 2010, da det forventes, at udstyr af denne type på længere sigt kun kommer til at operere på frekvenser over 6 GHz.

(19)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

1.

»udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi«: udstyr, der som integrerende del eller tilbehør rummer teknologi til kortrækkende radiokommunikation, hvorved der genereres og udsendes højfrekvent energi i et frekvensinterval, der er bredere end 50 MHz, og som eventuelt overlapper flere frekvensbånd, der er allokeret til radiokommunikationstjenester

2.

»ikke-interferensskabende og ikke-beskyttet grundlag«: at der ikke må skabes skadelig interferens for nogen radiokommunikationstjeneste, og at der ikke kan kræves nogen beskyttelse af udstyret mod skadelig interferens fra radiokommunikationstjenester

3.

»inden døre«: bygninger og steder, hvor afskærmningen typisk vil give den dæmpning, der er nødvendig for at beskytte radiokommunikationstjenester mod skadelig interferens

4.

»motorkøretøj«: ethvert køretøj, som er omfattet af definitionen i Rådets direktiv 70/156/EØF (9);

5.

»jernbanekøretøj« ethvert køretøj, som er omfattet af definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 91/2003 (10);

6.

»e.i.r.p.«: ækvivalent isotropisk udstrålet effekt

7.

»gennemsnitlig e.i.r.p.-tæthed«: den gennemsnitlige effekt målt med en båndbreddeopløsning på 1 MHz og en midlingstid på højst 1 millisekund med en RMS-detektor

8.

»spidsværdi for e.i.r.p.-tæthed«: transmissionsspidsværdien målt i en båndbredde på 50 MHz på den frekvens, hvor den højeste gennemsnitlige udstrålede effekt forekommer. Hvis der måles i en båndbredde på x MHz, skal resultatet skaleres med faktoren 20log(50/x)dB

9.

»maksimal e.i.r.p.-tæthed«: den højeste signalstyrke, der måles overhovedet i alle retninger og ved alle frekvenser inden for det pågældende frekvensområde.