(1)

I august 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2), om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina), Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Taiwan, Thailand og Vietnam og indledte en undersøgelse.

(2)

Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet af European Industrial Fasteners Institute (EIFI) på vegne af producenter i Fællesskabet, der tegner sig for en betydelig del (i dette tilfælde over 50 %) af den samlede produktion i Fællesskabet af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de klagende EF-producenter, deres sammenslutning, andre producenter i Fællesskabet, de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

I betragtning af det store antal kendte eksporterende producenter i Kina og Taiwan samt producenter og importører i Fællesskabet påtænktes det i indledningsmeddelelsen at benytte stikprøver til at afgøre spørgsmålet om dumping og skade, jf. grundforordningens artikel 17.

(5)

For at give de eksporterende producenter i Kina og Vietnam, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter, som den vidste var berørt af sagen, samt til myndighederne i de to lande.

(6)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste var berørt af sagen, og modtog besvarelser fra fem eksportører i stikprøven i Taiwan, fire producenter i stikprøven i Fællesskabet, to fællesskabsproducenter uden for stikprøven, to eksporterende producenter i Kina, to i Indonesien, to i Malaysia, to i Filippinerne, fire i Thailand og en i Vietnam samt fra fire importører i stikprøven, en bruger i Fællesskabet og en leverandør på tidligere produktionstrin i Fællesskabet.

(7)

En tysk importør- og distributørsammenslutning (Fachverband des Schrauben-Großhandels e.V.) fremsatte også skriftlige bemærkninger. Alle parter, der anmodede herom inden for den fastsatte frist og godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en foreløbig fastlæggelse af dumping, skade og Fællesskabets interesser, og den foretog undersøgelser hos følgende selskaber:

(9)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (undersøgelsesperioden). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2001 til 30. juni 2004 (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(10)

Varen er skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål (i det følgende benævnt »SSF« som forkortelse for »stainless steel fasteners«), som anvendes til mekanisk at samle to eller flere elementer. Skruer er varer med eksternt gevind på stiften og anvendes til samling eller fæstning af elementer. De anvendes enten uden nogen anden del og skrues ind i træ (træskruer) eller ind i metalplader (selvskærende skruer) eller kombineres med møtrikker eller underlagsskiver, så de udgør en bolt. Skruer har en række forskellige hovedtyper (flade, halvrunde, med indvendig sekskant osv.), stifttykkelser og huldiametre. Stiften kan have fuldstændigt eller delvist gevind. SSF benyttes i mange brugerindustrier og til en lang række endelige anvendelsesformål, hvor resistens over for både luftkorrosion og kemisk korrosion er nødvendig, og hvor hygiejnen også kan være vigtig, f.eks. i forbindelse med udstyr til forarbejdning og lagring af fødevarer, anlæg i den kemiske industri, medico-teknisk udstyr, udstyr til offentlig belysning, skibsbygning osv.

(11)

Skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, som benyttes til mekanisk at samle to eller flere elementer, angives normalt under KN-kode 7318 12 10 , 7318 14 10 , 7318 15 30 , 7318 15 51 , 7318 15 61 , 7318 15 70 og 7318 16 30 . Der findes mange typer af disse varer, som hver defineres ved særlige fysiske og tekniske karakteristika og den kvalitet rustfrit stål, som de er fremstillet af.

(12)

Under undersøgelsen fremførte importører og en tysk sammenslutning af importører og distributører, at møtrikker ikke burde være omfattet af undersøgelsen, da der angiveligt ikke var nogen produktion af denne vare i Fællesskabet.

(13)

Dette spørgsmål blev overvejet. I løbet af den foreløbige undersøgelse opstod der tvivl om, hvorvidt møtrikker virkelig kunne betragtes som en og samme vare som andre former for SSF. I denne forbindelse skal en række forhold undersøges nærmere, f.eks. om og i hvilket omfang bolte og møtrikker sælges sammen som et system, i hvilket omfang disse typer udvikles sammen osv. Det vil også være nødvendigt yderligere at undersøge i hvilket omfang, producenterne i Fællesskabet kan tilbyde disse systemer. På dette grundlag blev det foreløbig besluttet ikke at lade møtrikker, der normalt angives under KN-kode 7318 16 30 , indgå i definitionen af den pågældende vare.

(14)

I denne forbindelse er det relevant at bemærke, at stort set hele importen fra Filippinerne synes at bestå af møtrikker. Hvis det i undersøgelsens endelige fase besluttes, at møtrikker ikke er omfattet af varedækningen, skal proceduren derfor afsluttes for Filippinerne.

(15)

Importørerne og den tyske importør- og distributørsammenslutning fremførte yderligere, at varedækningen burde være begrænset til KN-kode 7318 15 61 og 7318 15 70 , dvs. skruer af rustfrit stål med hoved med indvendig sekskant og bolte af rustfrit stål med sekskanthoved, da ingen af de øvrige typer SSF fremstilles i tilstrækkelige mængder i Fællesskabet. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at disse andre typer blev fremstillet i Fællesskabet. Kravet kunne derfor ikke imødekommes.

(16)

Det konstateredes, at alle andre typer end møtrikker henhører under den brede definition af SSF og har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, samme grundlæggende anvendelsesformål og samme distributionskanaler.

(17)

Alle de forskellige typer SSF med undtagelse af møtrikker, som normalt angives under KN-kode 7318 12 10 , 7318 14 10 , 7318 15 30 , 7318 15 51 , 7318 15 61 og 7318 15 70 og som har oprindelse i Folkerepublikken Kina, Indonesien, Malaysia, Taiwan, Thailand og Vietnam, udgør derfor foreløbig en enkelt vare (den pågældende vare) i forbindelse med den aktuelle undersøgelse.

(18)

Kommissionen fandt det godtgjort, at alle SSF fremstillet og solgt på de respektive hjemmemarkeder i Kina, Indonesien, Malaysia, Taiwan, Thailand og Vietnam, SSF eksporteret til Fællesskabet fra disse lande samt SSF fremstillet og solgt af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet har samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(19)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina og Taiwan påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundforordningen.

(20)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage stikprøver og i givet fald gøre dette, blev eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og afgive grundlæggende oplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med fremstillingen af den pågældende vare samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne selskaber, der er involveret i fremstilling og/eller salg af den pågældende vare, og redegøre for disse selskabers aktiviteter. Myndighederne i Kina og Taiwan blev også konsulteret.

(21)

Kun to eksporterende producenter i Kina gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for den frist på tre uger, der er fastsat i artikel 17, stk. 2, i grundforordningen. Under disse omstændigheder besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver blandt de eksporterende producenter i Kina.

(22)

49 selskaber i Taiwan gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for den frist, der er fastsat i artikel 17, stk. 2, i grundforordningen. Imidlertid angav kun 37 eksporterende producenter, at de havde haft et eksportsalg til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. De eksporterende producenter, der eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden og gav udtryk for, at de gerne ville deltage i stikprøven, blev oprindeligt anset for samarbejdsvillige selskaber og blev taget i betragtning ved udvælgelsen af stikprøven. 11 af de 12 resterende selskaber var enten forhandlere eller eksporterende producenter, der ikke havde haft eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Disse selskaber kan derfor ikke tages i betragtning med henblik på beregningen af dumping. Det skal endelig bemærkes, at et af de resterende 12 selskaber var en eksporterende producent, hvis eneste vare var møtrikker, og dette selskab er derfor ikke berørt af de midlertidige foranstaltninger.

(23)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for omkring 78 % af den samlede eksport af den pågældende vare fra Taiwan til Fællesskabet.

(24)

Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist, blev anset for ikke at have udvist samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen.

(25)

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundforordningen baseredes udvælgelsen på den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På dette grundlag blev fem taiwanske eksporterende producenter udvalgt til stikprøven. De udvalgte selskaber tegnede sig for omkring 47 % af Taiwans eksport til Fællesskabet og omkring 57 % af hjemmemarkedssalget i Taiwan. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev myndighederne i Taiwan konsulteret og gjorde ikke indsigelse.

(26)

De 32 samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i den endelige stikprøve, blev gennem Taiwans myndigheder underrettet om, at en eventuel antidumpingtold på de af dem eksporterede varer ville blive beregnet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 6, i grundforordningen.

(27)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle fem selskaber i stikprøven, og der blev modtaget svar fra alle fem inden for de fastsatte frister.

(28)

To eksporterende producenter i Taiwan, der ikke indgik i stikprøven, stillede krav om fastsættelse af en individuel dumpingmargen og told med henblik på anvendelse af grundforordningens artikel 9, stk. 6, og artikel 17, stk. 3. I betragtning af det store antal berørte lande og parter samt tidspresset konkluderede Kommissionen, at der ikke kunne indrømmes eksporterende producenter i Taiwan individuel undersøgelse, fordi dette ville være urimeligt byrdefuldt og forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Det skal endvidere bemærkes, at en af de eksporterende producenter, der anmodede om en individuel undersøgelse, kun fremstillede møtrikker, der som ovenfor nævnt foreløbig ikke er omfattet af denne procedure.

(29)

I betragtning af det store antal producenter i Fællesskabet påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundforordningen. Med henblik herpå anmodede Kommissionen producenterne i Fællesskabet om at afgive oplysninger om produktion og salg af samme vare.

(30)

Otte producenter i Fællesskabet gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for den frist, der er fastsat i artikel 17, stk. 2, i grundforordningen. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udvalgte Kommissionen fire selskaber i to medlemsstater (tre i Italien og et i Tyskland) til stikprøven, idet disse selskaber tegnede sig for den største repræsentative produktionsmængde i Fællesskabet (omkring 50 %), som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev fællesskabsproducenternes sammenslutning konsulteret, og den gjorde ikke indsigelse. Desuden blev de resterende fire producenter i Belgien, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige anmodet om at fremlægge visse generelle oplysninger med henblik på analysen af spørgsmålet om skade. Alle fællesskabsproducenterne i stikprøven og to andre producenter i Fællesskabet samarbejdede og besvarede spørgeskemaerne inden for de fastsatte frister. Et af de to samarbejdsvillige selskaber uden for stikprøven fremstillede imidlertid udelukkende visse specielle møtrikker, der foreløbig ikke er omfattet af undersøgelsen, og dette selskab blev derfor ikke taget yderligere i betragtning med hensyn til de foreløbige undersøgelsesresultater.

(31)

I betragtning af det store antal importører i Fællesskabet påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundforordningen. Med henblik herpå anmodede Kommissionen importørerne om at afgive oplysninger om import og salg af den pågældende vare.

(32)

På grundlag af de modtagne oplysninger udvalgte Kommissionen fem importører i fire medlemsstater (to i Tyskland, en i Italien en i Sverige og en i Det Forenede Kongerige) til stikprøven. To kendte importørsammenslutninger blev konsulteret. Disse importører tegnede sig for den største repræsentative salgsmængde for kendte importører i Fællesskabet (omkring 37 %), som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Fire importører samarbejdede og besvarede spørgeskemaet. Den svenske importør samarbejdede ikke yderligere, og kun to importører afgav fuldstændige svar med alle de ønskede oplysninger.

(33)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Folkerepublikken Kina og Vietnam fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der findes at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig at de fremstiller og sælger samme vare på markedsøkonomiske vilkår. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(34)

To kinesiske og en vietnamesisk producent anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede rettidigt ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter.

(35)

En kinesisk producent befandt sig i en etableringsfase og havde hverken reviderede eller andre regnskaber. Kommissionen konkluderede, at manglen på sådanne regnskaber gjorde det umuligt at afgøre, om det andet og tredje kriterium var opfyldt. Det blev derfor konkluderet, at selskabet ikke opfyldte kravene for markedsøkonomisk behandling. Selskabet blev underrettet herom og gjorde ikke indsigelse.

(36)

For den anden kinesiske eksporterende producent indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved et besøg hos den pågældende virksomhed alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk status.

(37)

Det fremgik af kontrollen, at selskabet ikke havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, der var udarbejdet og revideret i henhold til IAS. Selv om regnskaberne var blevet revideret af uafhængige eksterne revisorer, forekom der fortsat talrige problemer og uoverensstemmelser. I løbet af undersøgelsen indgav selskabet indbyrdes afvigende versioner af regnskaberne, der alle indeholdt væsentlige fejl såsom ultimo- og primobalancer for på hinanden følgende regnskabsår, der ikke stemte overens (IAS 1), eller hævdede, at der var sket ændringer i regnskabspolitikken, der ikke var behørigt underbygget med oplysninger i regnskaberne (IAS 8). Det har ikke været muligt at forene vigtige tal (f.eks. omsætningen af salget) med andre af selskabets optegnelser. Desuden rapporterede selskabet om betydelige fortjenester, mens det rent faktisk tilsyneladende havde betydelige tab, og de fremlagte regnskaber indeholdt ikke behørigt konsoliderede omsætningstal for alle dets aktiviteter. Revisorrapporterne indeholdt slet ingen kommentarer til de problemer, der er nævnt ovenfor.

Det andet kriterium var således ikke opfyldt. Det konkluderedes derfor, at selskabet ikke opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(38)

Kommissionen indhentede alle de oplysninger om den vietnamesiske producent, som den anså for nødvendige.

(39)

Det blev konkluderet, at det første kriterium ikke var opfyldt. Det blev navnlig fastslået, at der var en vis mængdemæssig begrænsning på eksport- og hjemmemarkedssalget. Denne begrænsning bestod i erhvervsinvesteringslicensen, ansøgningen om udstedelse af denne licens og i selskabets vedtægter. Endelig træffes alle beslutninger om spørgsmål, der vedrører politikken for langtidsleje af jord, udtrykkeligt af staten i selskabets erhvervsinvesteringslicens. Selskabet nyder også godt af en fritagelse for betaling af leje af jord, indtil dets grundlæggende bygningsplaner er færdige, samt af en yderligere fritagelse for betaling af leje af jord i en årrække. Under disse omstændigheder konkluderedes det, at selskabet ikke havde påvist, at dets erhvervsmæssige beslutninger og omkostninger var bestemt som reaktion på markedsvilkårene og uden væsentlig statslig indgriben.

(40)

For så vidt angår det andet kriterium konkluderedes det, at det ikke var opfyldt, da regnskaberne for 2002 ikke var offentliggjort rettidigt og ikke var behørigt revideret, hvilket er i modstrid med IAS 1.

(41)

Det konkluderedes derfor, at selskabet ikke opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(42)

De pågældende eksporterende producenter i Kina og Vietnam og EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater.

(43)

To eksporterende producenter anfægtede konklusionen og fremførte, at de burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(44)

Den kinesiske eksporterende producent fremførte, at den fulgte regnskabspolitik var i overensstemmelse med de kinesiske regler og sædvaner for virksomhedsregnskaber.

(45)

I denne forbindelse bemærkes det, at Kommissionen i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), skal undersøge, om selskabernes regnskaber udarbejdes og revideres i henhold til IAS. Om kinesiske standarder overholdes eller ej er ikke afgørende i forbindelse med en vurdering vedrørende markedsøkonomisk behandling. Endvidere fremgik det af kontrollen, at der enten var tale om manglende overholdelse af grundlæggende principper for regnskabsføring eller om betydelige regnskabsmæssige ændringer, der skal behørigt dokumenteres og forklares.

(46)

Uanset ovenstående bemærkes det, at det kinesiske regnskabssystem for virksomheder i artikel 155 kræver, at selskaber skal fremsætte fuldstændige og detaljerede bemærkninger til deres regnskaber. Da der i selskabets regnskaber ikke findes meningsfulde bemærkninger eller forklaringer, var revisionen tilsyneladende hverken i overensstemmelse med IAS eller de kinesiske standarder.

(47)

Det konkluderedes derfor, at de kinesiske eksporterende producenters bemærkninger ikke var berettigede, og der kunne ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(48)

Den vietnamesiske eksporterende producent fremførte, at det forholdstal for eksport- og hjemmemarkedssalget, der er angivet i erhvervsinvesteringslicensen, ikke er bindende og kun afspejler de særlige skattebegunstigelser, som den vietnamesiske regering har indført for at tilskynde til investeringer. Derfor foreskriver ingen statslig myndighed angiveligt, hvor meget selskabet kan sælge på eksport- og hjemmemarkedet.

(49)

Det skal her bemærkes, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem bestemmelserne om udstedelse af en licens og bestemmelserne om skattemæssige og finansielle spørgsmål. Endvidere indeholdt erhvervsinvesteringslicensen ikke nogen angivelse af, at forholdstallet for eksportsalget udelukkende var fastsat af skattemæssige årsager.

(50)

For så vidt angår langtidsleje af jord fremførte selskabet, at den procedure for langtidsleje, der følges i Vietnam, ikke stred mod markedsøkonomiske principper, og at alle særlige bestemmelser i forbindelse med politikken for langtidsleje af jord kun var incitamenter, som den vietnamesiske regering benyttede til at tiltrække investeringer. Den eksporterende producent hævdede, at lejebeløbet udgjorde en form for »skat«, og at det havde købt jorden fra et andet selskab, der var den »oprindelige udlejer«.

(51)

Det bemærkes, at der ikke er et frit marked for land i Vietnam. Ifølge et regeringscirkulære, der blev fremlagt af selskabet, fastsættes jordprisen af staten. For så vidt angår argumentet om køb af jord fra den »oprindelige udlejer« er dette udtryk ret misvisende, da der ikke er privat ejendomsret til jord i Vietnam. Faktisk henviste selskabet til kompensation for retten til at benytte jord, der var betalt til den tidligere lejer, som var fastsat ensidigt af staten. Desuden blev der ikke fremlagt beviser til støtte for påstanden om, at jordlejen er en form for »skat«. Under alle omstændigheder skal selskabet som nævnt i betragtning 39 ikke betale leje i en årrække.

(52)

For så vidt angår det andet kriterium fremførte selskabet, at revisorerne havde påpeget, at det havde offentliggjort sine regnskaber for 2002 senere end foreskrevet af IAS, men det havde fået tilladelse fra Finansministeriet til at se bort fra denne uoverensstemmelse.

(53)

Det bemærkes, at denne påstand ikke bekræftes af revisionsrapporten. Tværtimod anførte revisorerne, at revisionen var afsluttet i overensstemmelse med IAS, og der blev ikke taget forbehold over for regnskaberne eller givet nogen forklaring i form af en note om, hvorfor selskabet havde fraveget en klart fastlagt IAS-praksis. Desuden beviser det forhold, at et brev fra Finansministeriet angiveligt kan ændre eller mildne en klart fastsat lov, at IAS ikke i praksis blev anvendt korrekt.

(54)

Det blev derfor konkluderet, at det første og andet kriterium ikke var opfyldt, og at der derfor ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(55)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), indføres der eventuelt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor selskaber kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(56)

For så vidt angår Kina havde begge de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, også anmodet om individuel behandling i det tilfælde, at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(57)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det, at de to selskaber opfyldte alle kravene til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(58)

Det konkluderedes således, at der bør indrømmes følgende eksporterende producenter i Kina individuel behandling:

(59)

For så vidt angår Vietnam anmodede den eksporterende producent, der ønskede markedsøkonomisk behandling, også om individuel behandling i det tilfælde, at selskabet ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(60)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det, at dette selskab ikke opfyldte alle kravene til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

Navnlig blev det som nævnt ovenfor i forbindelse med analysen af spørgsmålet om markedsøkonomisk behandling fastslået, at eksportsalgsmængderne ikke blev fastsat frit af selskabet, men var fastsat af staten i selskabets erhvervslicens. Det blev derfor konkluderet, at selskabet ikke opfyldte kravene til at blive indrømmet individuel behandling.

(61)

To andre vietnamesiske eksporterende producenter anmodede også om individuel behandling inden for de fastsatte frister. Et af disse selskaber besvarede imidlertid spørgeskemaet ufuldstændigt, og det andet besvarede det slet ikke.

Disse to selskaber afgav ikke de ønskede oplysninger eller nogen anden form for redegørelse. Kommissionen konkluderede derfor, at disse selskaber ikke havde påvist, at de opfyldte betingelserne for at blive indrømmet individuel behandling.

(62)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi for eksporterende producenter i lande med overgangsøkonomier, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(63)

I indledningsmeddelelsen påtænktes det at benytte Indien som et passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina og Vietnam. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til dette valg.

Forskellige interesserede parter fremsatte bemærkninger og foreslog Taiwan, Thailand, Republikken Korea eller Italien som referencelande. Kommissionen kontaktede kendte selskaber i Indien, der oprindelig blev betragtet som et passende referenceland. Der blev imidlertid ikke modtaget besvarelser af spørgeskemaer eller meningsfulde bemærkninger fra producenter i Indien. For så vidt angår Republikken Korea og Italien fremlagde de parter, som foreslog disse lande, ingen specifikke oplysninger. De er derfor ikke blevet overvejet yderligere som alternative referencelande.

For så vidt angår Thailand bemærkes det, at det i undersøgelsens løb blev oplyst af de samarbejdsvillige producenter, at der ikke var noget salg i almindelig handel i Thailand, og landet kunne derfor ikke komme i betragtning som referenceland.

Imidlertid fandtes Taiwan, der på verdensplan er en af de største producenter af den pågældende vare, at have et repræsentativt hjemmemarked, hvor et bredt varesortiment og et stort antal leverandører sikrede en tilstrækkelig grad af konkurrence. Det fremgik af undersøgelsen, at fire samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven i Taiwan havde et betydeligt hjemmemarkedssalg, der fandt sted i normal handel.

(64)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at Taiwan vil være et passende referenceland i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen.

(65)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen undersøgte Kommissionen først i hvert eksportland, om hver eksporterende producents hjemmemarkedssalg af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet.

(66)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af selskaber med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. Der blev benyttet følgende kriterier: KN-kode, det benyttede råmateriale, DIN-nummer (den kode, hvorunder varen er klassificeret i DIN-nomenklaturen), diameter i millimeter, længde i millimeter.

(67)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(68)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om de enkelte selskabers hjemmemarkedssalg i hvert enkelt eksportland kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. artikel 2, stk. 4, i grundforordningen.

(69)

Dette blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der var tabsgivende i undersøgelsesperioden:

(70)

For de typer, som de undersøgte selskaber solgte med henblik på eksport til Fællesskabet, og hvor kravene i afsnit 3.2.3 til 3.2.4. litra a) og b), var opfyldt, blev den normale værdi for de tilsvarende varetyper baseret på de priser, der var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i det undersøgte land i undersøgelsesperioden, jf. artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

(71)

For varetyper henhørende under afsnit 3.2.4, litra c), samt for varetyper, som den eksporterende producent ikke solgte i repræsentative mængder på hjemmemarkedet i de af undersøgelsen omfattede lande som nævnt i afsnit 3.2.3, måtte den normale værdi beregnes.

Med henblik på at beregne den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 6, i grundforordningen blev de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenters salgs-, general- og administrationsomkostninger (SG&A-omkostninger) og disse selskabers vejede gennemsnitlige fortjeneste på hjemmemarkedssalget af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til deres gennemsnitlige fremstillingsomkostninger i undersøgelsesperioden. Hvor det var nødvendigt, blev de oplyste fremstillingsomkostninger og SG&A-omkostninger justeret, før de blev benyttet til at beregne den normale værdi og til at fastslå, om salget havde fundet sted i normal handel.

I de undersøgte lande, hvor ingen eksporterende producenter havde et hjemmemarkedssalg af samme vare eller af samme generelle varekategori i normal handel i undersøgelsesperioden, blev den normale værdi beregnet ved at benytte den pågældende eksporterende producents produktionsomkostninger, om nødvendigt korrigeret. Til disse produktionsomkostninger fandtes det foreløbigt passende at lægge de vejede gennemsnitlige SG&A-omkostninger og den fortjeneste, som fire taiwanske samarbejdsvillige eksporterende producenter havde haft på deres hjemmemarkedssalg af samme vare i undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(72)

I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for Kina og Vietnam fastsat på grundlag af pålidelige oplysninger fra producenterne i referencelandet, dvs. på grundlag af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales på hjemmemarkedet i Taiwan for sammenlignelige varetyper, når dette salg er sket i normal handel, eller på grundlag af den beregnede normale værdi, når der ikke er konstateret noget hjemmemarkedssalg i normal handel for sammenlignelige varetyper.

Som resultat blev den normale værdi fastsat som den vejede gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspris eller den beregnede værdi efter type, der blev benyttet af de fire samarbejdsvillige producenter i stikprøven i Taiwan ved salg til uafhængige kunder.

(73)

Da der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi for Folkerepublikken Kina fastsat som angivet i betragtning 72.

(74)

Det blev fastslået, at den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent i Indonesien ikke havde noget hjemmemarkedssalg af samme vare. Den normale værdi måtte derfor beregnes i henhold til bestemmelserne i betragtning 71.

(75)

Det bemærkes, at en anden indonesisk eksporterende producent oprindelig havde besvaret spørgeskemaet fra Kommissionen, men senere indstillede sin virksomhed, så det ikke var muligt at kontrollere selskabets besvarelse af spørgeskemaet. Det konkluderedes derfor, at dette selskab ikke længere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Selskabet og de indiske myndigheder blev underrettet herom og gjorde ikke indsigelse.

(76)

For de to samarbejdsvillige malaysiske eksporterende producenter, der var beliggende i frihandelszoner, blev det fastslået, at det salg af samme vare, der var opgivet som hjemmemarkedssalg, hovedsagelig havde fundet sted til frihandelszoner eller toldoplag og altså var salg til eksport af andre uafhængige parter.

Det konkluderedes derfor, at disse eksporterende producenter ikke havde haft noget repræsentativt hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden, og den normale værdi måtte derfor beregnes i henhold til bestemmelserne i betragtning 71.

(77)

Den normale værdi blev fastsat for fire eksporterende producenter efter metoden i betragtning 65 til 71.

(78)

I løbet af undersøgelsen blev det fastslået, at to af disse fire samarbejdsvillige eksporterende producenter var forretningsmæssigt forbundet. Disse selskaber solgte samme vare på hjemmemarkedet både gennem et forretningsmæssigt forbundet salgsselskab og direkte til uafhængige kunder. Det bemærkes, at når varetyper sælges til et forretningsmæssigt forbundet selskab, kan dette salg ifølge tredje afsnit i artikel 2, stk. 1, i grundforordningen anses for ikke at have fundet sted i normal handel. Derfor og for at fastsætte den normale værdi blev de to selskaber i god tid før kontrolbesøget anmodet om at oplyse de priser, som det forretningsmæssigt forbundne salgsselskab benyttede over for første uafhængige kunde. Det blev fastslået ved besøget, at de to samarbejdsvillige producenter ikke kunne fremlægge sådanne oplysninger. Videresalgsselskabet købte den pågældende vare fra forskellige leverandører, herunder de to eksporterende producenter, og solgte den til de endelige brugere, detailhandlere og distributører. Ikke desto mindre kunne videresalgsselskabet ikke gennem sine regnskaber påvise, hvilke varer der var købt fra de to samarbejdsvillige producenter, og det kunne derfor ikke oplyse priserne for sådanne varer ved videresalg til uafhængige kunder.

På grundlag af ovenstående konkluderer Kommissionen foreløbigt, at salget af den pågældende vare på hjemmemarkedet gennem det forretningsmæssigt forbundne videresalgsselskab ikke bør tages i betragtning ved beregningen af den normale værdi, da det resterende hjemmemarkedssalg stadig kan anses for at være repræsentativt.

(79)

Det blev fastslået, at den femte samarbejdsvillige eksporterende producent i stikprøven i Taiwan ikke havde noget hjemmemarkedssalg af samme vare. Den normale værdi blev derfor beregnet som beskrevet i betragtning 71. I undersøgelsens løb konstateredes der imidlertid alvorlige uoverensstemmelser i de afgivne oplysninger. For det første havde selskabet ikke kategoriseret de forskellige typer af den pågældende vare efter de klare specifikationer, der var givet af Kommissionen, og der kunne derfor ikke foretages nogen sammenligning med andre producenters hjemmemarkedssalg i Taiwan for et betydeligt antal varetyper. For det andet var det under kontrolbesøget ikke muligt at forene produktionsomkostningerne for den pågældende vare som oplyst i besvarelsen af spørgeskemaet med omkostningerne for solgte varer i resultattabellen i besvarelsen af spørgeskemaet eller nogen del af selskabets regnskaber. Der kunne heller ikke knyttes nogen forbindelse mellem indkøbene af råmaterialer og de oplyste produktionsomkostninger pr. varetype. Selskabet afgav nye oplysninger om produktionsomkostningerne efter kontrolbesøget, som ikke kunne støttes af verificerede oplysninger.

Som følge af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 18 blev selskabet underrettet om, at visse oplysninger ikke kunne benyttes ved dumpingberegningerne, og at de foreløbige konklusioner delvist ville bygge på de foreliggende kendsgerninger. For at fastsætte den beregnede normale værdi benyttede Kommissionen derfor justerede produktionsomkostninger for de eksporterede varetyper, der klart kunne identificeres på grundlag af de disponible specifikationer. De vejede gennemsnitlige SG&A-omkostninger samt fortjenesten på hjemmemarkedssalget i Taiwan for de fire andre samarbejdsvillige eksporterende producenter blev lagt til disse produktionsomkostninger.

(80)

Det blev fastslået, at de fire samarbejdsvillige eksporterende producenter i Thailand ikke havde noget repræsentativt hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel. Den normale værdi måtte derfor beregnes i henhold til bestemmelserne i betragtning 71.

(81)

Da der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling til nogen vietnamesisk eksporterende producent, blev den normale værdi for Vietnam fastsat som angivet i betragtning 72.

(82)

Eksporten fra de to samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet individuel behandling, fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportpriserne var derfor baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(83)

Eksporten fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(84)

For en eksporterende producent, hvis eksportsalg til Fællesskabet fandt sted direkte til uafhængige kunder, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(85)

Den anden malaysiske eksporterende producent eksporterede den pågældende vare til uafhængige kunder og til en forretningsmæssigt forbundet part i Fællesskabet. For sidstnævnte eksporttransaktioner blev eksportprisen derfor baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. For eksporten til den forretningsmæssigt forbundne part fastsattes eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de priser, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber. Med henblik herpå blev der foretaget justeringer for alle omkostninger, herunder told og afgifter, der påløb mellem import og videresalg, samt for den fortjeneste, der normalt opnås af uafhængige samarbejdsvillige importører, så der kunne fastsættes en pålidelig eksportpris.

(86)

De eksporterende producenters eksportsalg til Fællesskabet fandt enten sted direkte til uafhængige kunder eller gennem handelsselskaber i Taiwan.

(87)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(88)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet fandt sted gennem handelsselskaber, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne på den pågældende vare, når den blev solgt af de pågældende producenter til handelsselskaberne med henblik på eksport, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(89)

En eksporterende producent, der også solgte den pågældende vare gennem handelsselskaber i Taiwan, var ikke i stand til at fremlægge dokumentation for bestemmelsesstederne for de varer, den solgte gennem forhandlere. Der blev derfor set bort fra dette salg, og eksportprisen blev kun baseret på den direkte eksport til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(90)

Eksporten fra de fire samarbejdsvillige eksporterende producenter fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor baseret på de priser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(91)

Som nævnt ovenfor i forbindelse med spørgsmålet om individuel behandling var der kun ét selskab i Vietnam, som samarbejdede, men dette selskab blev ikke indrømmet individuel behandling. Dette selskab var endvidere underleverandør til et selskab i Taiwan, med hvilket det var forretningsmæssigt forbundet, og som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Selskabet i Taiwan ejede råmaterialerne og varetog alle funktioner i forbindelse med eksportsalg. Det kunne imidlertid ikke dokumentere gennem sine regnskaber, at den eksportpris til uafhængige kunder, der var oplyst i den vietnamesiske underleverandørs besvarelse af spørgeskemaet, vedrørte varer fremstillet i Vietnam og eksporteret til Fællesskabet. Disse priser kan derfor ikke bruges som eksportpriser fra Vietnam til Fællesskabet. Selskabet blev underrettet herom. Da der ikke fandtes andre kilder, blev eksportpriserne foreløbigt baseret på Eurostats importstatistikker for alle eksporterende producenter.

(92)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(93)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. For alle eksporterende producenter i undersøgelsen blev der derfor indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til land- og søtransport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter, garantier og kautioner samt provision, når dette var relevant og berettiget.

(94)

Dumpingmargenerne blev fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for hver varetype og den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver varetype, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(95)

Dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som gav sig til kende i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen, men som ikke blev undersøgt individuelt, fastsattes på grundlag af det vejede gennemsnit af dumpingmargenerne for selskaberne i stikprøven, jf. artikel 9, stk. 6, i grundforordningen.

(96)

For de eksporterende producenter, som hverken besvarede Kommissionens spørgeskema eller gav sig til kende på anden måde, fastsattes dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i grundforordningen.

(97)

For at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter blev graden af manglende samarbejdsvilje først fastslået. Med henblik herpå blev den eksportmængde til Fællesskabet, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde opgivet, sammenlignet med Eurostats tilsvarende importstatistikker.

(98)

Hvor der var en høj grad af manglende samarbejdsvilje, dvs. mere end 20 %, fandtes det passende at fastsætte dumpingmargenen for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter på et niveau, der lå over den højeste dumpingmargen, som var fastsat for de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Der er grund til at antage, at den høje grad af manglende samarbejdsvilje skyldes, at de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter i det undersøgte land generelt har foretaget dumping på et højere niveau end nogen af de samarbejdsvillige producenter. I sådanne tilfælde blev dumpingmargenen derfor fastsat til et niveau, der svarer til den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de repræsentative varetyper, som blev mest solgt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der havde de højeste dumpingmargener.

(99)

Hvor samarbejdsniveauet var højt, fandtes det passende at fastsætte dumpingmargenen for ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter på samme niveau som den højeste dumpingmargen, der var konstateret for en samarbejdsvillig eksporterende producent i det pågældende land, da der ikke var grund til at antage, at nogen ikke-samarbejdsvillig eksporterende producent havde foretaget dumping på et lavere niveau.

(100)

Det har været Kommissionens faste praksis at betragte forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter eller eksporterende producenter, der tilhører samme koncern, som en enkelt enhed med henblik på at fastsætte en dumpingmargen og derfor kun fastsætte en enkelt dumpingmargen. Dette skyldes især, at en beregning af individuelle dumpingmargener kan tilskynde til omgåelse af antidumpingforanstaltningerne, idet forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter herved vil kunne kanalisere deres eksport til Fællesskabet gennem det selskab, der har den laveste individuelle dumpingmargen, hvorved foranstaltningerne ville blive virkningsløse.

I overensstemmelse med denne praksis betragtedes de to forretningsmæssigt forbundne eksportører i Taiwan, der tilhørte samme koncern, som en enkelt enhed og tildeltes en enkelt dumpingmargen. For disse eksporterende producenter blev det besluttet først at fastsætte en dumpingmargen for hvert selskab og derefter at beregne et vejet gennemsnit af disse dumpingmargener, som ville finde anvendelse for koncernen som helhed.

(101)

De eksporterende producenter i Kina udviste en betydelig mangel på samarbejdsvilje (omkring 85 %).

(102)

Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de foreløbige dumpingmargener følgende:

(103)

De eksporterende producenter i Indonesien udviste en betydelig mangel på samarbejdsvilje (omkring 60 %). Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de foreløbige dumpingmargener følgende:

(104)

De eksporterende producenter i Malaysia samarbejdede 100 %. Der fandtes ingen foreløbige dumpingmargener for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter (Tigges Stainless Steel Fasteners (M) Sdn. Bhd., Ipoh, Chemor, og Tong Heer Fasteners Co. Sdn., Bhd., Penang), og der bør derfor ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for importen fra Malaysia. Hvis denne konklusion bekræftes i undersøgelsens videre forløb, vil proceduren blive afsluttet for så vidt angår Malaysia.

(105)

Som nævnt i betragtning 14 konstateredes det, at stort set hele eksporten fra Filippinerne til Fællesskabet syntes at bestå af møtrikker. Da det er konkluderet, at møtrikker foreløbig ikke er omfattet af varedækningen, er der ikke fastsat nogen dumpingmargen, og der bør ikke indføres midlertidige foranstaltninger over for importen fra Filippinerne.

(106)

For en taiwansk eksporterende producent i stikprøven blev dumpingmargenen fastsat ved delvist at anvende foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 6, blev der derfor set bort fra dette selskabs dumpingmargen ved beregningen af den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven.

(107)

To af de eksporterende producenter i stikprøven var forretningsmæssigt forbundne, og der blev derfor beregnet en enkelt dumpingmargen for disse selskaber.

(108)

De eksporterende producenter i Taiwan udviste en betydelig mangel på samarbejdsvilje (omkring 22 %). Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de foreløbige dumpingmargener følgende:

(109)

De eksporterende producenter i Thailand samarbejdede 100 %. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, udgør de foreløbige dumpingmargener følgende:

(110)

Den foreløbige dumpingmargen for alle selskaber i Vietnam udgør 7,7 % af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(111)

I forbindelse med udtagningen af stikprøver blev det fastslået, at den samme vare blev fremstillet af syv producenter i Fællesskabet i undersøgelsesperioden (se betragtning 30). To af disse har imidlertid ikke samarbejdet yderligere i forbindelse med undersøgelsen. Der var endvidere yderligere et antal mindre producenter i Fællesskabet, som heller ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(112)

Jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, er produktionen i Fællesskabet blevet foreløbigt beregnet ved at sammenlægge produktionsmængden for de syv producenter, der var kendt fra udtagningen af stikprøver, og de øvrige små ikke-samarbejdsvillige producenter, der var anført i klagen.

(113)

De fem samarbejdsvillige producenter, som er omhandlet i betragtning 30, tegnede sig for 54 % af den samlede produktion i Fællesskabet af samme vare. Disse selskaber udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, i grundforordningen, og betegnes således i det følgende. Fire af disse selskaber, der tegnede sig for den største repræsentative produktionsmængde, er blevet udtaget til en stikprøve, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. De benævnes i det følgende »EF-producenterne i stikprøven«.

(114)

På grund af anvendelsen af stikprøver er skadesindikatorerne delvist blevet fastsat for EF-erhvervsgrenen som helhed og delvist kun for EF-producenterne i stikprøven. Skadesanalysen er for så vidt angår markedsandel, produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og værdi, vækst, lagre, beskæftigelse og produktivitet baseret på oplysninger for EF-erhvervsgrenen som helhed. I andre tilfælde er der benyttet oplysninger vedrørende EF-producenterne i stikprøven (transaktionspriser, investeringer og afkast af investeringer, lønninger, rentabilitet, likviditet og evnen til at tilvejebringe kapital).

(115)

De relevante Eurostat-statistikker for KN-kode 7318 12 10 , 7318 14 10 , 7318 15 30 , 7318 15 51 , 7318 15 61 og 7318 15 70 blev sammen med oplysningerne fra EF-erhvervsgrenens verificerede besvarelser af spørgeskemaerne benyttet ved vurderingen af den mængde- og prismæssige udvikling. Det skal erindres, at møtrikker i denne foreløbige fase ikke er omfattet af varedækningen. Oplysninger vedrørende denne vare (KN-kode 7318 16 30 ) er derfor ikke medtaget i denne analyse.

(116)

Oplysninger om erhvervsgrenen i Fællesskabet blev indhentet fra de samarbejdsvillige EF-producenters kontrollerede besvarelser af spørgeskemaerne.

(117)

Fra september 1997 til februar 2003 blev der anvendt antidumpingforanstaltninger over for importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål (SSF) fra Folkerepublikken Kina, Indien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand (3).

(118)

Kommissionen beregnede det åbenbare forbrug i Fællesskabet af den pågældende vare og samme vare som summen af:

Som vist i nedenstående tabel steg forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare og samme vare med 24 % i løbet af den betragtede periode.

(119)

Der er foretaget en kumulativ vurdering af dumpingimporten af SSF med oprindelse i Kina, Indonesien, Taiwan, Thailand og Vietnam (de pågældende lande), jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4. Det erindres, at importen fra Malaysia ikke fandtes at være dumpingimport, og importen fra Filippinerne omfattede kun møtrikker, der foreløbig ikke er omfattet af denne procedure. Denne import er derfor ikke medregnet i dumpingimporten. De dumpingmargener, der er fastsat i forbindelse med importen fra hvert af de pågældende lande, ligger over den ubetydelighedsgrænse, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3, dvs. 2 % af eksportprisen, og den importerede mængde fra hvert af de pågældende lande ligger over den tærskel for markedsandelen på 1 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 7. De gennemsnitlige priser for importen fra alle de pågældende lande faldt løbende i den betragtede periode. Endvidere var SSF importeret fra de pågældende lande identiske i enhver henseende, de er indbyrdes udskiftelige og sælges i Fællesskabet gennem sammenlignelige salgskanaler og på ensartede kommercielle vilkår, således at de konkurrerer indbyrdes og med SSF fremstillet i Fællesskabet. Det konkluderes derfor foreløbigt, at en kumulativ vurdering af virkningerne af importen er passende.

(120)

Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare betydeligt gennem hele den betragtede periode. Importen i undersøgelsesperioden var 96 % større end i 2001.

(121)

Den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare faldt løbende i den betragtede periode. Samlet set var prisniveauet i undersøgelsesperioden 32 % lavere end i 2001.

(122)

De pågældende landes markedsandel i Fællesskabet faldt med 7 % fra 2001 til 2002. Fra og med 2003 øgede de pågældende lande kraftigt og hurtigt deres aktiviteter på fællesskabsmarkedet, hvilket førte til en vækst i deres markedsandel på 58 % i løbet af den betragtede periode.

(123)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet blev der foretaget en analyse af oplysninger, der vedrørte undersøgelsesperioden. Med henblik herpå er EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik ved salg til første uafhængige kunde blevet sammenlignet med de eksporterende producenters cif-importpriser ved salg til første uafhængige kunde i Fællesskabet, i begge tilfælde efter fradrag af rabatter, nedslag, provisioner og skatter.

(124)

EF-erhvervsgrenens salgspriser og de eksporterende producenters cif-importpriser blev sammenlignet på samme handelstrin, nemlig forhandlere/distributører på fællesskabsmarkedet, på grundlag af vejede gennemsnitspriser. Sammenligningen blev foretaget separat for hver enkelt type SSF og rustfrit stål, som blev benyttet. I undersøgelsesperioden foregik de eksporterende producenters salg i Fællesskabet næsten udelukkende gennem forhandlere og distributører.

(125)

Sammenligningen viste, at der forekom betydelige prisunderbudsmargener, udtryk i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden (op til 59,2 %). Disse prisunderbudsmargener tyder på, at importen fra de pågældende lande udøvede et pristryk på fællesskabsmarkedet.

(126)

Underbudsmargenerne for de pågældende lande var som følger:

(127)

Efter en stigning i produktionen i 2002 på 31 %, der relativt set oversteg væksten i forbruget i Fællesskabet, faldt EF-erhvervsgrenens produktion efterfølgende og har siden 2003 stabilt ligget på et niveau, der er 15 % højere end i 2001. Det bemærkes, at denne stigning er lavere end den vækst i forbruget i Fællesskabet på 24 %, som fandt sted i den betragtede periode.

(128)

EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet, der også nåede et højdepunkt i 2002, er steget med 24 %, hvilket afspejler de investeringer, der er foretaget af fællesskabsproducenterne i stikprøven.

(129)

Efter en svag forbedring i 2002 faldt EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad samlet set med 7 % i løbet af den betragtede periode.

(130)

EF-erhvervsgrenens salg steg med 7 % i løbet af den betragtede periode. Det skal imidlertid bemærkes, at efter en stigning på 22 % i 2002 er EF-erhvervsgrenens salg udtrykt i mængde konstant faldet. Desuden er denne stigning væsentligt lavere end væksten i forbruget i Fællesskabet, som var på 24 %, og ligger langt under væksten i importen fra de pågældende lande i løbet af den betragtede periode, som var på 96 %.

(131)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg med 6 % i den betragtede periode. Efter et fald på 13 % mellem 2001 og 2002 er priserne konstant steget.

(132)

I den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med 14 %. Efter en stigning på 12 % mellem 2001 og 2002 har markedsandelen været konstant faldende. En sammenligning af situationen i undersøgelsesperioden med 2002 viser endda et fald på 26 %. Samtidig steg andelen for importen fra de pågældende lande stærkt.

(133)

Som det fremgår af udviklingstendenserne for produktionen og salgsmængden i absolutte tal, havde EF-erhvervsgrenen vækst i den betragtede periode, men der er stadig tale om nedgang siden 2002. Endvidere faldt markedsandelen i løbet af den betragtede periode, hvilket viser, at EF-erhvervsgrenen ikke opnåede vækst i relative tal, dvs. i forhold til dens konkurrenter.

(134)

I løbet af den betragtede periode forbedredes rentabiliteten for de fællesskabsproducenter, der indgik i stikprøven. Efter en mindre fortjeneste i 2001 faldt rentabiliteten, hvilket førte til en tabsgivende situation i 2002. Mellem 2002 og 2003 forbedredes rentabiliteten, men EF-erhvervsgrenen havde stadig tab. I tiden mellem 2003 og undersøgelsesperioden havde EF-erhvervsgrenen den bedste fortjeneste i den betragtede periode med en gennemsnitlig fortjenstmargen på 4,3 %. Dette kan ved første øjekast forekomme positivt, men kræver en yderligere evaluering i den rette sammenhæng.

(135)

Faktisk opnåede fællesskabsproducenterne i stikprøven ikke engang i undersøgelsesperioden den minimumsfortjenstmargen, der anses for tilstrækkelig og opnåelig uden dumping, dvs. 5 % (se betragtning 178), og den var langt fra det rentabilitetsniveau, som EF-erhvervsgrenen opnåede i 1995, nemlig 9,1 % (4), før dumpingimporten trængte ind på markedet.

(136)

Det er desuden relevant at tage i betragtning, at denne forbedrede rentabilitet i undersøgelsesperioden i) blev opnået på bekostning af en faldende markedsandel og ii) hovedsagelig skyldtes en stor spekulationsdrevet stigning i prisen på det vigtigste omkostningselement, nemlig rustfrit stål. Den forventede stigning i priserne på rustfrit stål gjorde det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå højere priser for samme vare, idet den i sin produktion midlertidigt benyttede lagre af forholdsvis billigt rustfrit stål, som var anskaffet før den spekulationsdrevne prisstigning. Denne omkostningsfordel ophørte imidlertid, da de eksisterende råvarelagre var opbrugt, og der måtte købes nyt stål til væsentligt højere priser. Endvidere varer en sådan spekulationsfase normalt ikke ved, og kunderne — navnlig store distributører med en stærk forhandlingsposition — begynder igen at udøve et kraftigt pristryk, når stålpriserne stagnerer eller falder. Den øgede rentabilitet skyldes derfor især meget gunstige markedsvilkår for EF-erhvervsgrenen, specielt i anden halvdel af undersøgelsesperioden, som ikke var af vedvarende karakter.

(137)

EF-erhvervsgrenens ultimolagre faldt kraftigt i løbet af den betragtede periode, nemlig med 52 %. Dette kan forklares ved i) en øget produktion efter bestilling (i hvilket tilfælde lagerbeholdningerne får mindre betydning) og ii) et fald i produktionen efter 2002.

(138)

Fra 2001 til 2003 øgede fællesskabsproducenterne i stikprøven konstant deres investeringer, navnlig på grund af udskiftning af maskiner og udstyr, som var forældet. I undersøgelsesperioden faldt investeringerne med 35 % i forhold til begyndelsen af den betragtede periode. Dette fald i undersøgelsesperioden kan imidlertid delvist forklares ved, at der var foretaget betydelige investeringer i tidligere år. Investeringer i produktionen af samme vare er nødvendige for at bevare og forbedre konkurrenceevnen og forbedre miljø- og sikkerhedsstandarderne.

(139)

Afkastet af investeringerne forbedredes i løbet af den betragtede periode. Dette bekræfter rigtigheden af de investeringsbeslutninger, der er truffet, og afspejler det forbedrede rentabilitetsniveau for fællesskabsproducenterne i stikprøven i undersøgelsesperioden. Som allerede anført i forbindelse med rentabilitetsanalysen kan den forbedrede rentabilitet dog i vidt omfang forklares ved særlige og midlertidige omstændigheder (den spekulationsdrevne prisudvikling for stål i undersøgelsesperioden). Desuden forklarer det forhold, at en del af fællesskabsproducenterne i stikprøven i stigende grad benytter leasede maskiner til deres produktion, at afkastet af investeringerne relativt set har været bedre end rentabiliteten.

(140)

Selv om fællesskabsproducenterne i stikprøven har haft en forbedret likviditet fra salget af samme vare efter 2002, faldt den i løbet af den betragtede periode med 36 %.

(141)

Fællesskabsproducenterne i stikprøven har ikke haft særlige vanskeligheder med at tilvejebringe kapital, hvilket fremgår af deres evne til at foretage investeringer i den betragtede periode.

(142)

EF-erhvervsgrenen øgede beskæftigelsen i 2002. Efterfølgende faldt beskæftigelsen imidlertid løbende og samlet set med 5 % over den betragtede periode. Denne negative udvikling falder sammen med nedgangen i produktionen siden 2002.

(143)

Produktiviteten pr. kg pr. ansat forbedredes med 22 % i løbet af den betragtede periode, hvilket viser vilje og evne til at bevare og forbedre konkurrenceevnen.

(144)

Lønningerne pr. ansat steg med 10 % i løbet af den betragtede periode. Denne stigning er en belønning for forbedret produktivitet og kompensation for inflationen af de ansattes lønninger. I absolutte tal er arbejdskraftomkostningerne desuden faldet siden 2002.

(145)

De konstaterede dumpingmargener kan ikke anses for at være ubetydelige, navnlig i betragtning af mængden af dumpingimport fra de pågældende lande.

(146)

Indtil begyndelsen af 2003 blev der anvendt antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Folkerepublikken Kina, Indien, Malaysia, Republikken Korea, Taiwan og Thailand. EF-erhvervsgrenen har imidlertid ikke fuldt ud overvundet den tidligere dumping, hvilket især fremgår af udviklingen i markedsandel, salgsmængde og beskæftigelse. Dette stod særlig klart efter udløbet af de tidligere antidumpingforanstaltninger.

(147)

I løbet af den betragtede periode øgede EF-erhvervsgrenen produktionen og salget, reducerede lagerbeholdningerne og foretog løbende investeringer. Den havde ikke vanskeligt ved at tilvejebringe kapital og forbedrede produktiviteten. Arbejdskraftomkostningerne faldt i absolutte tal. Endvidere var EF-erhvervsgrenen i stand til at hæve priserne i undersøgelsesperioden og kunne derved forbedre rentabiliteten og afkastet af investeringerne.

(148)

Denne positive udvikling skal imidlertid vurderes ud fra den baggrund, hvor den fandt sted. De højere priser og den forbedrede rentabilitet blev opnået på bekostning af betydelige tab af markedsandel for EF-erhvervsgrenen, nemlig 14 % i løbet af den betragtede periode og 26 % efter 2002. Som følge af tilstedeværelsen af billige varer importeret til dumpingpriser valgte kunderne alternative forsyningskilder, og EF-erhvervsgrenen kunne ikke følge med.

(149)

Endvidere (og i overensstemmelse med konklusionerne om markedsandel) fulgte væksten i EF-erhvervsgrenens produktion (15 %) og salg (7 %) i den betragtede periode ikke den væsentligt gunstigere udvikling i forbruget på fællesskabsmarkedet (24 %). Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen faldt med 5 %, hvilket er forklaringen på de faldende arbejdskraftomkostninger. Desuden kan rentabilitetssituationen for fællesskabsproducenterne i stikprøven ikke samlet set anses for at være tilfredsstillende. I størstedelen af den betragtede periode var den klart utilfredsstillende (tab eller utilstrækkelig fortjeneste). Selv om de pågældende fællesskabsproducenters rentabilitet blev forbedret i undersøgelsesperioden (en fortjenstmargen på 4,3 %), er dette stadig under den minimumsfortjeneste på 5 %, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente uden skadevoldende dumping, og kan i vidt omfang tilskrives de midlertidige virkninger af stigende stålpriser. EF-erhvervsgrenens negative situation fremgår yderligere af udviklingstendensen for likviditeten.

(150)

Som resultat opvejer de negative indikatorer for udviklingen samlet set de positive tendenser, og det konkluderes foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1.

(151)

I henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i de pågældende lande har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(152)

De pågældende lande har forbedret deres stilling på markedet kraftigt siden 2003. Det kan klart iagttages, at forøgelsen af deres markedsandel med 58 % falder sammen med en nedgang for EF-erhvervsgrenen. Endvidere voksede importen fra de pågældende lande (der steg med 96 %) meget stærkere end forbruget på fællesskabsmarkedet (24 %). Endelig har de gennemsnitlige priser for importen fra de pågældende lande siden 2003 været væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser som følge af illoyal handel i form af dumping efter udløbet af antidumpingforanstaltningerne, således at der er udøvet pristryk.

Det blev derfor foreløbigt bekræftet, at dumpingimporten fra de pågældende lande havde en betydelig negativ indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode, især med hensyn til markedsandel og salgsmængde.

(153)

Importen af den pågældende vare fra andre lande end de pågældende lande faldt samlet set. Denne imports markedsandel faldt faktisk med 20 % i den betragtede periode. De gennemsnitlige importpriser for disse andre lande var desuden væsentligt højere end priserne for de pågældende lande.

(154)

To eksportører fremførte, at importen fra Indien, Republikken Korea og Norge brød enhver årsagssammenhæng, der måtte være mellem den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(155)

På grundlag af de foreliggende oplysninger kan den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, imidlertid ikke forklares ved importen fra Republikken Korea (221 tons i undersøgelsesperioden til en gennemsnitspris på 2,72 EUR/kg) og Norge (438 tons i undersøgelsesperioden til en gennemsnitspris på 2,89 EUR/kg) i betragtning af denne imports begrænsede mængde og dens prisniveau. Det bemærkes endvidere, at importen fra Norge faldt med 36 % i løbet af den betragtede periode.

(156)

For så vidt angår Indien kan det dog iagttages, at importen fra og med 2003 steg betydeligt (1 147,6 tons i undersøgelsesperioden) og fandt sted til lave priser (i gennemsnit 1,91 EUR/kg). Det kan ikke udelukkes, at denne import fra Indien i undersøgelsesperioden kunne have haft en vis negativ virkning på EF-erhvervsgrenens situation, navnlig i form af pristryk. I betragtning af den relativt begrænsede mængde, der importeres fra Indien i forhold til importen fra de pågældende lande (27 400 tons til en gennemsnitspris på 2,41 EUR/kg), konkluderedes det, at virkningerne af den indiske import (hvis markedsandel i undersøgelsesperioden udgjorde 1,4 %) ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen. Importen fra Indien kan isoleret set ikke forklare, at EF-erhvervsgrenen har haft et betydeligt tab af markedsandel, og at dens salg er steget meget mindre end forbruget.

(157)

Endvidere er det trods to eksportørers påstand ikke udtryk for forskelsbehandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5, at importen fra Indien ikke er omfattet af den aktuelle undersøgelse. I denne forbindelse skal det erindres, at i den betragtede periode var importen fra Indien ubetydelig indtil undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Importen er først steget i undersøgelsesperioden, men selv her er den forholdsvis begrænset (en markedsandel på 1,4 %). Desuden skal det bemærkes, at Kommissionen ikke har beviser for, at denne import fra Indien fandt sted til dumpingpriser ved indledningen af denne procedure.

(158)

Da der nu ikke tages hensyn til importen fra Filippinerne og Malaysia i den aktuelle undersøgelse, blev det yderligere overvejet, om denne import kunne have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt. Da varedækningen ikke længere omfatter møtrikker, er importen fra Filippinerne af andre typer SSF klart ubetydelig (en markedsandel på 0,1 % i undersøgelsesperioden) og har et ret højt prisniveau (3,47 EUR/kg). På dette grundlag kunne det ikke gøres gældende, at der havde været relevante skadelige virkninger. Importen fra Malaysia var også af mindre omfang og havde i gennemsnit højere priser (1 456 tons i undersøgelsesperioden til 2,70 EUR/kg) end importen fra de pågældende lande. Desuden faldt den malaysiske imports markedsandel med 6 % i løbet af den betragtede periode. Selv om importen fra Malaysia kunne have haft en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, konkluderes det derfor foreløbigt, at den ikke kunne udligne de skadelige virkninger af dumpingimporten fra de pågældende lande.

(159)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at importen fra andre lande end de pågældende lande ikke har brudt årsagssammenhængen mellem den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

(160)

Forbruget på fællesskabsmarkedet af den vare, der er omfattet af undersøgelsen, steg med 24 % i løbet af den betragtede periode. Den skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, kan derfor ikke tilskrives faldende efterspørgsel på fællesskabsmarkedet.

(161)

Som det fremgår af dens markedsandel, er EF-erhvervsgrenen en vigtig konkurrent i forbindelse med samme vare, og den har løbende foretaget investeringer i et tidssvarende produktionsapparat. Produktiviteten pr. ansat blev endda forbedret med 22 % i løbet af den betragtede periode. I modsætning til, hvad der blev hævdet af fire eksportører, viser EF-erhvervsgrenens forbedrede produktivitet, der falder sammen med dens investeringer, at dens investeringspolitik ikke kan forklare den væsentlige skade, som den har lidt. Tværtimod bidrog investeringerne til at minimere skaden, jf. den forbedrede produktivitet. Der fandtes således ingen beviser for, at manglende konkurrenceevne kunne have brudt årsagssammenhængen mellem importen fra de pågældende lande og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(162)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at importen fra de fem pågældende lande under ét har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Der er ikke konstateret andre faktorer, der har brudt denne årsagssammenhæng.

(163)

Det blev undersøgt, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre midlertidige foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundforordningen overvejede man de sandsynlige virkninger af foranstaltninger for alle parter, der var berørt af undersøgelsen. For at afgøre, hvorvidt det er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger, blev der sendt spørgeskemaer til brugere og importører af den pågældende vare og til leverandører af råmaterialer, der benyttes til at fremstille samme vare.

(164)

Undersøgelsen har vist, at EF-erhvervsgrenen er levedygtig og i stand til at konkurrere under redelige markedsvilkår. Som det fremgår af ovenstående, har EF-erhvervsgrenen en betydelig ledig kapacitet til produktion af samme vare. Hvis denne ledige kapacitet bliver anvendt, vil det forbedre EF-erhvervsgrenens salg og markedsandel, øge beskæftigelsen og gennem stordriftsfordele kunne føre til, at rentabiliteten vedvarende bliver tilstrækkelig. Sådanne forbedringer forhindres imidlertid navnlig af det stadige pristryk, som dumpingimporten af den pågældende vare udøver på fællesskabsmarkedet. En indførelse af antidumpingforanstaltninger vil mildne virkningerne af dette urimelige pristryk.

(165)

Kommissionen finder, at hvis de negative virkninger af dumpingimporten ikke afhjælpes af foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen fortsat være udsat for prisunderbud og deraf følgende pristryk, hvilket vil have negative virkninger navnlig for dens markedsandel og salgsmængde. Dette vil i sidste ende endda kunne bringe EF-erhvervsgrenens levedygtighed i fare. Det konkluderes derfor, at en indførelse af foranstaltninger er i EF-erhvervsgrenens interesse.

(166)

Importørerne og distributørerne er stort set ene om at fungere som mellemmænd mellem producenterne (i og uden for Fællesskabet) og brugerne af SSF. Deres forhandlingsstyrke og evne til at oplagre store mængder af varen har en stærk indvirkning på dens priser.

(167)

Fire af importørerne og distributørerne i stikprøven besvarede spørgeskemaet. Der blev imidlertid kun afgivet fuldstændige besvarelser af to importører. Disse to importører tegnede sig for omkring 14 % af Fællesskabets import af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Desuden fremsatte en tysk importør- og distributørsammenslutning bemærkninger. Der blev desuden foretaget en høring af importører, distributører og denne sammenslutning.

(168)

Importørerne og distributørerne i Fællesskabet går ikke ind for, at der indføres foranstaltninger. De samarbejdsvillige importører og deres sammenslutning fremførte, at en indførelse af foranstaltninger vil øge priserne for brugerne, mens den pågældende vare og samme vare fremstillet af EF-erhvervsgrenen angiveligt ikke altid er sammenlignelige. Sådanne foranstaltninger vil endvidere være til skade for deres virksomhed og deres ansatte.

(169)

Det fremgår imidlertid af de modtagne oplysninger, at importørerne og distributørerne køber den af undersøgelsen omfattede vare fra en række leveringskilder i og uden for Fællesskabet, herunder EF-erhvervsgrenen. Da der ikke er grundlæggende kvalitets- eller varetypemæssige forskelle mellem den vare, der importeres fra de pågældende lande, og samme vare fra andre forsyningskilder, konkluderes det foreløbigt, at importørerne og distributørerne i Fællesskabet i betragtning af det store antal alternative leverandører ikke vil have vanskeligt ved at fremskaffe varen, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger. Endvidere underbyggede importørerne ikke deres påstand om, at en indførelse af foranstaltninger ville have en væsentlig indvirkning på beskæftigelsen, især da importaktiviteter ikke er arbejdskraftintensive. For så vidt angår den prisstigning, der vil følge af en indførelse af midlertidig antidumpingtold, bemærkes det, at de antidumpingforanstaltninger, der var i kraft fra 1997 til 2003, ikke bragte importørernes og distributørernes økonomiske situation i fare. Endvidere fremgår det af de besvarede spørgeskemaer, at importørerne i den betragtede periode havde en væsentlig bedre fortjeneste end EF-erhvervsgrenen. Under disse omstændigheder forventes det ikke, at eventuelle prisstigninger som følge af en indførelse af foranstaltninger automatisk vil blive overvæltet på brugerne.

(170)

Selv om importørerne og distributørerne ikke går ind for foranstaltninger, kan det på baggrund af de foreliggende oplysninger konkluderes, at de fordele, de kan opnå ved, at der ikke indføres foranstaltninger, opvejes af EF-erhvervsgrenens interesse i, at der gribes ind over for de pågældende landes illoyale og skadelige handelspraksis.

(171)

For at vurdere de sandsynlige virkninger af antidumpingforanstaltninger på EF-erhvervsgrenens råvareleverandører blev der sendt spørgeskemaer til alle sådanne kendte leverandører. Der blev i alt udsendt ni spørgeskemaer, og der blev modtaget en besvarelse. Denne råvareleverandør, som er en producent af rustfrit stål, går ind for, at der indføres foranstaltninger. Selv om EF-erhvervsgrenen ikke er en af denne råvareleverandørs vigtigste kunder, bidrager denne handel dog til leverandørens beskæftigelse og rentabilitet. Hvis EF-erhvervsgrenen reducerer eller endda indstiller produktionen af samme vare, vil råvareleverandørerne miste en del af deres ordrer.

(172)

Derfor, og da der ikke foreligger nogen oplysninger om det modsatte, konkluderes det, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil være i råvareleverandørernes interesse.

(173)

Ingen forbrugersammenslutninger gav sig til kende eller afgav oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 21, stk. 2. Derfor, og da SSF hovedsagelig benyttes til samling af mere avancerede varer, er analysen blevet begrænset til virkningerne af foranstaltningerne på brugerne. SSF anvendes bl.a. i automobilindustrien, inden for skibsbygning, i bygge- og anlægsbranchen, i den kemiske industri, i lægemiddel- og medicinalvareindustrien samt i fødevaresektoren. Der blev sendt spørgeskemaer til 12 kendte brugere af den pågældende vare i Fællesskabet. Kommissionen anmodede bl.a. om deres bemærkninger til, hvorvidt en indførelse af antidumpingforanstaltninger ville være i Fællesskabets interesse, og hvordan disse foranstaltninger ville påvirke dem. Der blev modtaget en besvarelse af spørgeskemaet fra en producent af rullende materiel. Dette selskab anførte, at den af undersøgelsen omfattede vare tegner sig for under 1 % af dets samlede omkostninger til færdigvarer.

(174)

Da brugerne kan fremskaffe den af undersøgelsen omfattede vare ikke blot fra de pågældende lande, men også fra andre forsyningskilder, og da varen kun påvirker omkostningerne til yderligt forarbejdede varer marginalt, var det ikke muligt at påvise negative følger af samme betydning for brugerne i Fællesskabet.

(175)

Efter at have undersøgt de forskellige involverede interesser konkluderer Kommissionen foreløbigt, at Fællesskabet samlet set ikke har interesser, der er vigtigere end EF-erhvervsgrenens interesse i, at der indføres midlertidige foranstaltninger med det sigte at afhjælpe de handelsforvridende virkninger af dumpingimporten.

(176)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser anses det for passende at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen. Med henblik på at fastsætte disse foranstaltningers størrelse blev der taget hensyn til de dumpingmargener, der blev fastsat for undersøgelsesperioden, og den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(177)

Den prisstigning, som var nødvendig for at afhjælpe skaden, blev fastsat for hvert enkelt selskab ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige importpris for den pågældende vare med den ikke-skadevoldende pris på samme vare, som solgtes af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet. Prisforskellen blev udtrykt i procent af cif-importværdien.

(178)

Den ikke-skadevoldende pris blev fundet ved at tage EF-erhvervsgrenens vejede produktionsomkostninger plus en fortjeneste på 5 %. Dette anses foreløbigt for at være den fortjenstmargen, som EF-erhvervsgrenen kunne opnå, hvis der ikke forekom dumpingimport. Det afspejler den fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kan opnå for lignende varegrupper, der ikke er genstand for illoyal konkurrence, f.eks. fastgørelsesanordninger, der ikke henhører under de KN-koder, der er omfattet af den aktuelle undersøgelse.

(179)

I betragtning af ovenstående finder Kommissionen, at der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør indføres en midlertidig antidumpingtold på importen fra de pågældende lande. Denne told bør indføres med niveauet for de konstaterede dumpingmargener eller for skadestærsklen, hvis sidstnævnte er lavere (grundforordningens artikel 7, stk. 2).

(180)

For så vidt angår toldens størrelse fandtes skadestærsklen at være lavere end dumpingmargenen for to samarbejdsvillige eksporterende producenter (en i Taiwan og en i Kina). I disse tilfælde bør toldens niveau begrænses af skadestærsklen. I alle andre tilfælde bør tolden fastsættes med niveauet for den konstaterede dumpingmargen. Den midlertidige antidumpingtold for de pågældende lande bør fastsættes til følgende:

(181)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(182)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (5) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg ændre forordningen i overensstemmelse dermed ved at ajourføre listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(183)

Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —