32004R0658

Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2004

af 7. april 2004

om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner mv.)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3285/94 af 22. december 1994 om den fælles importordning og om ophævelse af forordning (EF) nr. 518/94(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2474/2000(2), særlig artikel 7 og 16,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 519/94 af 7. marts 1994 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande og ophævelse af forordning (EØF) nr. 1765/82, (EØF) nr. 1766/82 og (EØF) nr. 3420/83(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 427/2003(4), særlig artikel 6 og 15,

efter konsultationer i det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 4 i henholdsvis forordning (EF) nr. 3285/94 og (EF) nr. 519/94, og

ud fra følgende betragtninger:

1. PROCEDURE

(1) Den 20. juni 2003 underrettede den spanske regering Kommissionen om, at udviklingen i importen af tilberedte eller konserverede citrusfrugter (nemlig mandariner mv.) syntes at påkræve beskyttelsesforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 3285/94 og (EF) nr. 519/94, og afgav oplysninger, der indeholdt de foreliggende beviser som fastsat på grundlag af artikel 10 i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 8 i forordning (EF) nr. 519/94; og den anmodede Kommissionen om at træffe beskyttelsesforanstaltninger i henhold til disse instrumenter.

(2) Spanien hævdede, at der på det seneste havde været en betydelig og hurtig stigning i importen af den pågældende vare både i absolutte tal og i forhold til produktionen og forbruget i Fællesskabet. Spanien hævdede endvidere, at stigningen i den mængde, der importeredes til Fællesskabet, havde haft negative virkninger for prisniveauet i Fællesskabet og for EF-producenternes markedsandel og salgsmængde, hvilket havde forvoldt dem alvorlig skade. Spanien indstillede indtrængende, at der hurtigst muligt blev vedtaget fællesskabsbeskyttelsesforanstaltninger.

(3) Kommissionen underrettede alle medlemsstaterne om situationen og konsulterede dem vedrørende vilkårene og betingelserne for importen, udviklingen i importen og den alvorlige skade eller faren herfor samt om de forskellige aspekter af den økonomiske og handelsmæssige situation med hensyn til de pågældende fællesskabsvarer.

(4) Den 11. juli 2003 indledte Kommissionen en undersøgelse af, om der forelå alvorlig skade eller fare herfor for fællesskabsproducenterne af tilsvarende varer eller af varer, der direkte konkurrerede med den importerede vare.

(5) Efter en indledende undersøgelse indførte Kommissionen midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (nemlig mandariner mv.) ved forordning (EF) nr. 1964/2003(5) af 7. november 2003.

(6) Kommissionen fortsatte med en fuld undersøgelse af den pågældende vare og underrettede officielt de eksporterende producenter, importørerne og deres repræsentative sammenslutninger, repræsentanterne for eksportlandene og producenterne i Fællesskabet herom.

(7) Flere eksporterende producenter, EF-producenter og importører forelagde skriftlige redegørelser. Alle interesserede parter, som anmodede om at blive hørt inden for den fastsatte frist, og som godtgjorde, at de sandsynligvis ville blive berørt af resultatet af proceduren, og at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev indrømmet en høring. Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning ved de endelige undersøgelsesresultater. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på en endelig afgørelse.

2. UNDERSØGELSENS RESULTATER

2.1. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG DEN TILSVARENDE ELLER DIREKTE KONKURRERENDE VARE

2.1.1. Den pågældende vare

(8) Den vare, hvor udviklingen i importen ifølge de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, synes at give anledning til indførelse af beskyttelsesforanstaltninger, er visse forarbejdede eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, tilsat sukker ("den pågældende vare").

(9) Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode 2008 30 55 og 2008 30 75. Disse KN-koder svarer til den pågældende vare i pakninger af nettovægt over 1 kg, henholdsvis 1 kg og derunder.

(10) Det fremgik af undersøgelsen, at den pågældende vare fremstilles ved at skrælle og opskære visse typer små citrusfrugter (hovedsagelig satsumas) i segmenter, der derefter pakkes i sukkersirup (14 % til 16 %). Skrælningen og segmenteringen kan enten ske manuelt eller maskinelt.

(11) Den pågældende vare fremstilles i pakninger af forskellig vægt for at dække efterspørgslen fra såvel forbrugermarkedet som catering- og fødevareindustrien. Langt størstedelen af forbrugermarkedet dækkes af pakninger på 312 g nettovægt (175 g drænet vægt), selv om en større pakning på 850 g (480 g) er ved at vinde markedsandel. Større pakninger, særlig på 2,65 kg (1500 g) og 3,1 kg (1700 g), benyttes af catering- og fødevareindustrien, idet pakningen med 2,65 kg er den mest populære.

(12) Satsumas, klementiner og andre små citrusfrugter er almindeligvis kendt under det kollektive navn "mandariner". De fleste af disse forskellige frugter kan anvendes friske eller til presning af saft eller konservering. De minder om hinanden, og faktisk henhører friske mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og lignende krydsninger af citrusfrugter alle under samme sekscifrede KN-kode ( 0805 20 ).

(13) Visse eksporterende producenter fremførte, at ikke blot mandariner, men alle konserverede frugter, burde betragtes som en enkelt importeret vare af den pågældende art.

(14) Kommissionen afviste dette argument og bekræftede, at der er en forskel mellem konserverede mandariner og andre typer konserveret frugt. Den friske frugt, hvoraf andre typer konserveret frugt fremstilles, har andre sekscifrede koder i den kombinerede nomenklatur. Det er korrekt, at konserverede mandariner og anden konserveret frugt henhører under HS-kode 2008, men det samme er tilfældet for andre og forskelligartede varer. En tarifering under HS-kode 2008 anses derfor ikke i sig selv for en vigtig faktor. Forskellige typer konserveret frugt (både af en og flere sorter) har visse egenskaber (lang holdbarhed, konserveret i sukkersirup eller frugtsaft) til fælles, men varernes smag, konsistens, størrelse, form og farve er anderledes, og de kan ikke umiddelbart erstatte konserverede mandariner. Selv om de alle er fødevarer, har de også forskellige endelige anvendelsesformål. Desuden er produktionsprocessen for hver enkelt vare forskellig (afhængig af, om frugten skal tørres, skrælles, hakkes, snittes eller segmenteres).

(15) Det blev endvidere fremført, at forarbejdet og konserveret frugt og frisk frugt er en enkelt pågældende importvare. Dette argument blev også afvist. Forarbejdet og konserveret frugt henhører under en anden tarifering end frisk frugt på fircifret niveau. Frisk frugt er ikke forarbejdet og har begrænset holdbarhed. Almindeligvis bliver denne vare vasket, skrællet, udstenet, skåret i skiver, hakket eller på anden måde forarbejdet af den endelige bruger. Den anses generelt for at have anderledes egenskaber (smag, konsistens osv.) end forarbejdet og konserveret frugt og for at have andre endelige anvendelsesformål.

(16) Selv om den pågældende vare kan fremstilles af en række forskellige typer små citrusfrugter, og selv om den findes i forskellige kvaliteter og i pakninger af forskellig størrelse, tyder Kommissionens undersøgelse på, at disse varer alle har identiske eller tilsvarende fysiske egenskaber og anvendelsesformål. Det er derfor Kommissionens konklusion, at den pågældende vare er én enkelt vare, som henhører under de ovennævnte relevante KN-koder.

2.1.2. Tilsvarende eller direkte konkurrerende varer

(17) Kommissionen har undersøgt, om den vare, der fremstilles af producenterne i Fællesskabet (i det følgende benævnt "tilsvarende vare"), er samme vare som den pågældende importerede vare.

(18) Den pågældende vare fremstilles i forskellige kvaliteter, sædvanligvis med omkring 10 % eller derunder brudte frugtsegmenter (såkaldt "høj" kvalitet). Alle andre kaldes "standard". Nogle samarbejdsvillige eksportører og importører hævdede, at mandariner på dåse med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("FRK") var af bedre kvalitet end den i EU fremstillede vare, fordi de var skrællet manuelt, og de påstod, at varer importeret fra FRK normalt havde færre brudte segmenter. Selv om langt størsteparten af importen har oprindelse i FRK, er der imidlertid modstridende beviser med hensyn til den pågældende vares og den tilsvarende vares kvalitet eller opfattede kvalitet, og dette kvalitetsargument kunne ikke underbygges:

- En importør handlede både med førsteklasses- og discountkvaliteter af den pågældende vare. En kontrol viste, at denne importør i 2002 købte lidt større mængder førsteklassesvarer fra Spanien end fra FRK og importerede alle discountkvaliteter fra FRK.

- For at sikre kvaliteten af deres varer og de højeste hygiejnestandarder har fællesskabsproducenterne investeret kraftigt i omfattende moderniseringsprogrammer, og deres produktionsprocesser er stærkt automatiserede. Producenterne i Fællesskabet påpegede, at som følge af betænkeligheder med hensyn til grundigheden af hygiejnekontrollen med importerede varer under konserveringsprocessen foretrækker forbrugerne i visse lande dåsemandariner fremstillet af fællesskabsproducenterne.

(19) Under disse omstændigheder er Kommissionens konklusion i dette spørgsmål, at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem den pågældende vares og den af EF-producenterne fremstillede vares faktiske eller opfattede kvalitet, selv om der er visse mindre forskelle både med hensyn til den faktiske og den opfattede kvalitet.

(20) Ved denne konklusion tog Kommissionen især hensyn til følgende resultater af undersøgelsen:

a) den importerede vare og fællesskabsvaren har samme internationale tarifering for toldmæssige formål (den sekscifrede HS-kode). Endvidere har de samme eller tilsvarende fysiske egenskaber, såsom smag, størrelse, form og konsistens. Der var visse kvalitetsmæssige forskelle, som kunderne dog almindeligvis ikke lagde mærke til. Endvidere gør den manglende oprindelsesbetegnelse på etiketten på visse importerede varer, der sælges på fællesskabsmarkedet, det vanskeligt for kunderne at skelne mellem EU-varer og importerede varer

b) den importerede vare og fællesskabsvaren blev solgt gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler, køberne havde adgang til oplysninger om priserne, og den pågældende vare og EF-producenternes vare konkurrerede hovedsagelig på prisen

c) den importerede vare og fællesskabsvaren har samme eller tilsvarende endelige brugere, og de var derfor alternative eller substituerbare varer, der let var indbyrdes udskiftelige

d) den importerede vare og fællesskabsvaren blev begge af kunderne anset for at være alternativer med hensyn til at dække en bestemt efterspørgsel eller et bestemt behov, og de forskelle, som visse eksportører og importører havde angivet, var i denne forbindelse blot mindre variationer.

(21) I betragtning af ovenstående har Kommissionen konkluderet, at trods de påståede forskelle i varernes egenskaber og kvaliteter, der blev påpeget i de nævnte bemærkninger, er den importerede vare og fællesskabsvaren "tilsvarende" varer.

2.2. DEFINITION AF PRODUCENTERNE I FÆLLESSKABET

(22) Den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare var på omkring 40000 tons i konserveringssæsonen 2002/03. Hele produktionen af den pågældende vare i Fællesskabet fandt sted i Spanien.

(23) De otte producenter (konserveringsselskaber) i Fællesskabet, der samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, er alle medlemmer af sammenslutninger, der indgår i den spanske nationale føderation af sammenslutninger for forarbejdningsindustrien for frugt og grøntsager (FNACV). I 2002/03 udgjorde den samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare 39600 tons, hvoraf de ovennævnte producenter tegnede sig for 34150 tons, svarende til mere end 85 % af den samlede fællesskabsproduktion. De tegner sig derfor for hovedparten af den samlede produktion i Fællesskabet, jf. artikel 5, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 3285/94 og artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 519/94. De betragtes derfor som producenterne i Fællesskabet i forbindelse med denne procedure.

3. ØGET IMPORT

3.1. INDLEDNING

(24) Kommissionen har undersøgt, om den pågældende vare importeres til Fællesskabet i så væsentligt øgede mængder (i absolutte tal eller i forhold til den samlede produktion i Fællesskabet) og/eller på vilkår eller betingelser, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlig skade for producenterne i Fællesskabet. I denne forbindelse har Kommissionen fokuseret på importen af den pågældende vare i den seneste periode, for hvilken der foreligger oplysninger. Nedenstående tabel viser udviklingen i importen for årene 1998/99 til 2002/03.

>TABELPOSITION>

3.2. DEN IMPORTEREDE MÆNGDE

(25) Mellem 1998/99 og 1999/2000 steg importen med omkring 7 %. I det følgende år forøgedes stigningstakten til omkring 16 %, idet importen steg til 20335 tons i 2000/01. Importen steg derefter meget stærkt mellem 2000/01 og 2001/02. Importen steg på ét år med 120 % til 44804 tons, over to en halv gang mere end importen i 1998/99. Importen forblev stort set uændret på dette niveau i konserveringssæsonen 2002/03.

Denne udvikling bekræftes af de seneste foreliggende tal. Nye oplysninger viser, at importen til EU i 2003 (den seneste periode, for hvilken der foreligger oplysninger) udgjorde omkring 54000 tons og nåede et højdepunkt i fjerde kvartal med en import på over 17000 tons, selv om der blev indført midlertidige beskyttelsesforanstaltninger den 9. november 2003.

(26) Importen steg fra et niveau svarende til 20 % af den samlede produktion i Fællesskabet i 1998/99 til 34 % i 2000/01, 74 % i 2001/02 og 113 % i 2002/03. Denne udvikling bekræftes af de seneste tal.

3.3. IMPORTENS MARKEDSANDEL

>TABELPOSITION>

(27) Mellem 1998/99 og 2000/01 steg importens markedsandel fra 20 % til 31 %, før den næsten fordobledes - til 56 % - i 2001/02. Importens markedsandel steg yderligere til 62 % af forbruget i 2002/03. Det er Kommissionens konklusion, at de nylige stigninger kan anses for at være pludselige, kraftige og betydelige i forhold til udviklingen i tidligere konserveringssæsoner.

4. IMPORTPRISER

>TABELPOSITION>

Kilde:

Eurostat.

(28) Gennemsnitsprisen (cif, EU's grænse) på den importerede vare steg med 6 % mellem 1998/99 og 1999/2000 og derefter med yderligere 18 % mellem 1999/2000 og 2000/01, før den faldt med 13 % i 2001/02 til 691 EUR/ton. Gennnemsnitspriserne vedblev med at falde i 2002/03 og nåede 605 EUR/ton. Kommissionen bemærker, at selv om priserne steg i 2000/01, fandt den største stigning i importen sted i 2001/02 i en situation med faldende priser, samt at priserne vedblev med at falde i 2002/03 (med 12 %).

(29) Dette prisfald bekræftes også af de seneste foreliggende tal. Ajourførte oplysninger fra importørerne om udviklingen i importen, videresalgspriserne og mængder i perioden fra april til december 2003 viser, at priserne faldt med yderligere 13,5 % i nævnte periode. Da eksporten af konserverede mandariner sædvanligvis faktureres i dollars, har dollarens fald i forhold til euroen bidraget til det yderligere prisfald. I perioden april 2003 til december 2003 var kursen i gennemsnit på 1 EUR = 1,15 USD, mens den i perioden 2002/03 var 1 EUR = 1,08 USD, svarende til et fald i dollarens værdi på 6,6 %. Da det samlede prisfald udgjorde 13,5 %, kan dette fald tilsyneladende ikke fuldt ud skyldes valutakursudsving, men må også tilskrives reelle prisfald i månederne før og kort tid efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(30) Ved vurderingen af den sandsynlige fremtidige prisudvikling bemærker Kommissionen også, at den førende detailforhandler af satsumas i Tyskland sænkede prisen på en standarddåse på 314 ml fra 0,35 EUR til 0,29 EUR den 5. januar 2004 (dvs. efter indførelsen af foreløbige foranstaltninger).

5. UFORUDSET UDVIKLING

(31) I de seneste fem år har der fundet en række begivenheder sted, der har ført til en kraftig stigning i importen af den pågældende vare, navnlig fra FRK. Disse begivenheder kunne ikke være forudset på tidspunktet for afslutningen af Uruguay-runden. Det skal bemærkes, at analysen fokuserer på FRK, da mere end 98 % af importen af den pågældende vare til EU er af kinesisk oprindelse.

(32) Indtil midten af 1990'erne var FRK's produktionskapacitet for den pågældende vare stor nok til at dække den hjemlige efterspørgsel og eksporten til landets vigtigste og mest rentable eksportmarkeder, nemlig Japan og USA (vestkysten). Den kinesiske eksport til Fællesskabet var begrænset og forholdsvis stabil.

(33) Nedenstående tabel viser skøn over forbruget på verdensplan og over FRK's produktionskapacitet, produktion, eksport og hjemmemarkedsforbruget i sæsonerne fra 1998/99 til 2002/03; tallene er angivet i indeksform, hvor det anslåede forbrug på verdensplan i 1998/99 svarer til 100.

>TABELPOSITION>

Kilde:

Eurostat og andre offentligt tilgængelige oplysninger samt oplysninger afgivet i forbindelse med undersøgelsen. Tallene er angivet i indeksform, fordi den part, der afgav oplysningerne vedrørende FRK, anmodede om, at de blev betragtet som fortrolige.

(34) I 1998/99 udgjorde det kinesiske hjemmemarkedsforbrug indekstal 5, mens produktionskapaciteten var på 70 med en faktisk produktion på 57, dvs. langt over hvad der var nødvendigt for at dække det hjemlige behov. I 2002/03 var det indekserede kinesiske hjemmemarkedsforbrug steget til 20, men den kinesiske produktionskapacitet var steget til 148 med en faktisk produktion på 124 (88 % af det anslåede forbrug på verdensplan). Selv om det kinesiske forbrug har været hurtigt stigende, er det stadig lavt i faktiske tal. Forbruget på verdensplan har været stigende, men gradvist (med omkring 7 % om året). Under disse omstændigheder kunne det ikke forudses, at den kinesiske produktionskapacitet ville stige med 16 % om året og overstige forbruget på verdensplan i 2002/03, således at der ikke er plads til andre producenter. Da hjemmemarkedsforbruget i FRK kun er steget til indekstal 20, øgede stigningen i den kinesiske produktionskapacitet og produktion klart presset på FRK for at eksportere meget store mængder (og eksporten steg rent faktisk fra indekstal 48 til 104 i løbet af den betragtede periode). Disse tal kan sættes i sammenhæng ved at betænke, at eksporten fra FRK i 2002/03 var mere end tre gange større end det samlede anslåede forbrug i Det Europæiske Fællesskab i samme år.

(35) Handelstvisten mellem EU og USA om hormoner i kød synes også at have været en faktor i stigningen i den kinesiske eksport til EU. Den pågældende vare figurerede på listen over de varer, som USA foreslog at gøre til genstand for gengældelsesforanstaltninger i forbindelse med denne tvist. De kinesiske producenter synes at have opfattet dette som en mulighed for betydeligt at forøge deres eksport til USA som erstatning for EU-varen, hvilket ansporede til en væsentlig udvidelse af den kinesiske konserveringskapacitet. Muligheden blev imidlertid aldrig realiseret, og FRK stod med en betydelig overskudskapacitet, for hvilken der måtte findes alternative afsætningsmarkeder. Det mest attraktive marked var tilsyneladende EU, og FRK øgede eksporten til EU-markedet voldsomt.

(36) Den kinesiske monetære politik, hvor yuanen ligger fast i forhold til den amerikanske dollar med ca. 8,28 yuan/USD trods formodede forskelle mellem de to valutaers relative værdi, har også ansporet til eksport. Dette har gjort det meget mere sandsynligt, at den pågældende vare vil blive eksporteret i stedet for solgt på det kinesiske hjemmemarked. Efter dollarens uventede fald over for euroen siden oktober 2000, har yuanen endvidere mistet 26 % af sin værdi i forhold til euroen, hvilket gør det europæiske marked endnu mere attraktivt for kinesiske eksportører.

(37) Konklusionen af Kommissionens analyse er, at den uforudsete udvikling, der forårsagede stigningen i importen til Fællesskabet, består af en række samtidigt forekommende faktorer: en stigning af hidtil ukendt omfang af den kinesiske produktionskapacitet, der har ført til et stærkt pres for at eksportere; muligheden for, at amerikanske gengældelsesforanstaltninger i hormontvisten ville udelukke EU-varen fra det amerikanske marked, hvilket tilskyndede til en stigning i FRK's kapacitet og efterfølgende i landets produktion; en ændring i forbrugernes præferencer fra og med 2001; og den kinesiske regerings valutakurspolitik, sammenholdt med den amerikanske dollars uventede fald efter oktober 2000. Denne kombination af faktorer, der klart var uforudsigelig ved afslutningen af Uruguay-runden, skabte vilkårene for en stigning i importen til Fællesskabet af hidtil ukendt omfang.

6. ALVORLIG SKADE

6.1. INDLEDNING

(38) Med henblik på en endelig afgørelse af, hvorvidt der er forvoldt EF-producenterne af den tilsvarende vare alvorlig skade, dvs. en væsentlig samlet forværring af deres situation, har Kommissionen afsluttet sin vurdering af alle relevante objektive og kvantificerbare faktorer med indflydelse på fællesskabsproducenternes situation. For den pågældende vare har Kommissionen særlig vurderet udviklingen i produktionskapaciteten, produktionen, kapacitetsudnyttelsen, beskæftigelsen, produktiviteten, likviditeten, afkastet af den anvendte kapital, den bundne anvendelse, lagerbeholdningerne, forbruget, salget, markedsandelen, prisen samt underbud og rentabilitet for sæsonerne 1998/99 til 2002/03.

(39) Desuden gives en analyse af forbruget i Fællesskabet, om end ikke i en skadesindikator.

6.1.1. Forbrug

>TABELPOSITION>

(40) Forbruget af den pågældende vare i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af fællesskabsproducenternes og andre EU-producenters samlede salg og den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet som oplyst af Eurostat.

(41) Mellem 1998/99 og 2000/01 faldt forbruget i Fællesskabet med 18 % fra 80065 tons til 65676 tons. Mellem 2000/01 og 2001/02 voksede det med 23 % og nåede det højeste niveau i den undersøgte periode (80960 tons). I den seneste sæson (2002/03) var der et fald i forbruget på 10 % i forhold til 2001/02, og forbruget lå tættere på gennemsnittet for den betragtede periode (74720 tons pr. år).

6.1.2. Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

>TABELPOSITION>

(42) Kommissionen har analyseret fællesskabsproducenternes produktionskapacitet på grundlag af produktionskapaciteten for hele sæsonen (1. oktober til 30. september det følgende år). Det skal bemærkes, at den tilsvarende vare fremstilles fra november til februar ved anvendelse af produktionsfaciliteter, hvoraf nogle kan benyttes til at forarbejde andre frugter og grøntsager i den resterende del af året. Fra november til februar er der imidlertid ikke andre frugter eller grøntsager, der kan forarbejdes i de pågældende regioner (Valencia og Murcia i Spanien).

(43) Undersøgelsen bekræftede, at den samlede anslåede teoretiske produktionskapacitet var stabil i den betragtede periode, idet der kun noteredes en mindre stigning på 2 % mellem 1998/99 og 1999/2000.

(44) Kapacitetsudnyttelsen faldt mellem 1998/99 og 1999/2000 fra 65 % til 59 %. Dette fald kan delvis forklares ved kapacitetsforøgelsen på 2 % i det pågældende år, men størstedelen synes at skyldes et produktionsfald på 7,5 % fra 81869 tons til 75767 tons. Kapacitetsudnyttelsen faldt med yderligere 12 procentpoint i 2000/01 (til 47 %). Den var stabil i det følgende år, men faldt derefter til 31 % (et fald på 16 procentpoint) i 2002/03. Faldet i kapacitetsudnyttelsen fra 1999/2000 og fremefter afspejler nedgangen i produktionen i samme periode.

6.1.3. Samlet produktion i Fællesskabet

>TABELPOSITION>

(45) Den samlede produktion i Fællesskabet faldt fra 81869 tons til 60329 tons mellem 1998/99 og 2001/02. Derefter faldt produktionen med yderligere 35 % i sæsonen 2002/03 til det laveste niveau i den undersøgte periode.

(46) Udviklingen i produktionen bekræftes af de nyeste foreliggende oplysninger (2003/04), der tyder på et yderligere fald i produktionen til 26165 tons (delvise tal). Fællesskabsproducenterne kan ikke foretage investeringer og engagere sig i produktion, medmindre de har forhåndsbestillinger fra deres vigtigste kunder. De kan imidlertid ikke opnå sådanne ordrer, da de ikke kan konkurrere på prisen.

6.1.4. Beskæftigelse

>TABELPOSITION>

(47) Beskæftigelsen i forbindelse med den pågældende vare faldt i 1999/2000. Den steg derefter svagt i 2000/01 før den faldt yderligere i 2001/02 og 2002/03. Ud over faldet i beskæftigelsen hos EF-producenterne faldt beskæftigelsen også i forbindelse med konservering af mandariner i Fællesskabet i femårsperioden, idet nogle producenter, der foretog konservering af den pågældende vare i Fællesskabet, indstillede denne aktivitet før indledningen af beskyttelsesundersøgelsen. Det skal bemærkes, at langt hovedparten af arbejdsstyrken er sæsonarbejdere. Denne tabel skal derfor ses i sammenhæng med den efterfølgende tabel over antallet af præsterede arbejdstimer.

6.1.5. Præsterede arbejdstimer og produktivitet

>TABELPOSITION>

(48) Et mere præcist billede af indvirkningen på beskæftigelsen for fællesskabsproducenterne fremgår af antallet af præsterede arbejdstimer, der omfatter beskæftigelse af sæsonarbejdere. Antallet af præsterede arbejdstimer giver også et mere præcist grundlag for at måle produktiviteten end antallet af ansatte.

(49) Generelt kan der iagttages et støt fald i antallet af præsterede arbejdstimer med et fald i den seneste periode fra 861000 til 625000, dvs. med 27 %. Produktiviteten faldt svagt mellem 1998/99 og 2001/02, nemlig fra 15,9 til 16,8 arbejdstimer pr. produceret ton, og den faldt yderligere til 17,7 timer i den seneste sæson (2002/03). Det skal bemærkes, at variationerne i produktiviteten hovedsagelig skyldes udbyttet af den friske vare.

6.1.6. Likviditet og afkast af anvendt kapital

>TABELPOSITION>

(50) Likviditeten og afkastet af den anvendte kapital kunne kun undersøges for de samarbejdsvillige selskaber, der fremstillede den pågældende vare, og ikke for selve den pågældende vare, og er angivet for kalenderår. Disse indikatorer er derfor mindre betydningsfulde end de øvrige indikatorer. Det kan ikke desto mindre ses, at likviditeten og afkastet af den anvendte kapital er faldet betydeligt i den seneste periode.

6.1.7. Salgsmængde

>TABELPOSITION>

(51) EF-producenternes salg i Fællesskabet af samme vare faldt fra 63718 tons til 45341 tons mellem 1998/99 og 2000/01, hvilket afspejlede faldet i forbruget og stigningen i importen i denne periode. Til trods for øget forbrug det følgende år vedblev salget imidlertid med at falde mellem 2000/01 og 2001/02 (med 20 %) til 36156 tons, mens importen mere end fordobledes til 44804 tons. Dette afspejler importens stigende dominans på markedet. I den seneste periode fortsatte salget med at falde til 28030 tons i 2002/03 - det historiske lavpunkt - hvilket svarer til et fald på 56 % på fire år.

6.1.8. Markedsandel

>TABELPOSITION>

(52) Fællesskabsproducenternes markedsandel faldt fra 79 % til 69 % mellem 1998/99 og 2000/01, til 44 % i 2001/02 og til 38 % i 2002/03. Det betydelige fald i de to seneste sæsoner synes at vise importens øgede indtrængning på markedet i denne periode, som fandt sted, selv om producenterne i Fællesskabet sænkede deres priser med 17 % mellem 2000/01 og 2001/02 og med yderligere 6 % i 2002/03.

(53) Kombinationen af faldet i priserne og tabet af markedsandel til importen fandt sted samtidig med et betydeligt fald i fællesskabsproducenternes rentabilitet (omhandlet nedenfor).

6.1.9. Den tilsvarende vares pris og underbud

>TABELPOSITION>

(54) Gennemsnitsprisen på den tilsvarende vare faldt mellem 1998/99 og 1999/2000, men steg i 2000/01 med 17 % til 925 EUR/ton. Gennemsnitsprisen faldt igen til 827 EUR/ton i 2001/02 og til 781 EUR/ton i 2002/03.

(55) For at fastlægge underbuddets størrelse blev der undersøgt prisoplysninger for sammenlignelige tidsperioder, på samme handelstrin og for salg til tilsvarende kunder. Det fremgik af en sammenligning af fællesskabsproducenternes og de eksporterende producenters gennemsnitlige priser ab fabrik ved salg til importørerne i Fællesskabet (cif, Fællesskabets grænse, fortoldet), at der forekom et underbud af hjemmemarkedspriserne i de fem undersøgte perioder på mellem 2 % og 12 %.

6.1.10. Rentabilitet

>TABELPOSITION>

(56) Rentabiliteten af EF-producenternes salg i Fællesskabet svingede betydeligt i den undersøgte femårsperiode. Den laveste rentabilitet konstateredes i 2001/02 og i 2002/03, mens den højeste forekom i 2000/01. I 2002/03, hvor importen nåede sit højeste niveau i den betragtede periode, faldt den importerede vares gennemsnitspris til 605 EUR/ton, og gennemsnitsprisen på fællesskabsvaren faldt til 781 EUR/ton. Dette prisfald og faldet i salgsmængden fandt sted samtidig med, at fællesskabsproducenternes rentabilitet faldt fra 6,8 % til - 1,7 % i 2001/02, og denne udvikling førte frem til en situation med endnu større tab (- 4,3 %) i 2002/03.

(57) Målprisunderbuddet er udtryk for det omfang, hvori prisen på den importerede vare er lavere end den pris, som fællesskabsproducenterne kunne forvente at opnå i en situation, hvor der ikke forekom skade. Størrelsen af målprisunderbuddet blev beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris pr. ton af fællesskabsvaren. Denne pris blev beregnet ved at tage de respektive produktionsomkostninger for fællesskabsvaren (tilpasset for at tage hensyn til transportomkostningerne for at sikre en passende sammenligning med importen til det vigtigste geografiske forbrugsområde), hvortil der blev lagt en fortjenstmargen på 6,8 %. Denne fortjenstmargen ansås for rimelig, da den afspejler fællesskabsproducenternes fortjeneste i en normal handelssituation, der ikke er påvirket af en pludselig kraftig stigning i importen. Denne ikke-skadevoldende pris blev sammenlignet med den vejede gennemsnitspris pr. ton af den pågældende importerede vare i perioden fra april til december 2003 på det samme handelstrin, cif Fællesskabets grænse, fortoldet, med tillæg af omkostninger efter importen og importørernes fortjeneste. Forskellen mellem disse to priser blev udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, på den importerede vare og resulterede i et målprisunderbud på 57,9 %.

6.1.11. Lagre

>TABELPOSITION>

(58) Lagerbeholdningerne faldt mellem 1998/99 og 2000/01, men steg derefter betydeligt i 2001/02, før de igen faldt i 2002/03 til niveauet fra 2000/01, idet fællesskabsproducenterne nedbragte deres store lagerbeholdninger ved at begrænse produktionen. Væksten i lagerbeholdningerne mellem 2000/01 og 2001/02 faldt sammen med en nedgang i EF-producenternes salg i Fællesskabet på 20 % og fandtes hovedsagelig at kunne tilskrives dette fald i salget.

6.1.12. Konklusion

(59) Tallene viser, at mens produktionskapaciteten steg svagt i begyndelsen af den betragtede periode, er der en negativ udvikling for kapacitetsudnyttelsen, produktionen, beskæftigelsen, produktiviteten, likviditeten og afkastet af den anvendte kapital. På baggrund af et forbrug, der var faldende i to år og derefter igen steg til nær det tidligere niveau, før det igen faldt i 2002/03, viser tallene samlet set en negativ udvikling for salg, markedsandel, priser og rentabilitet i både 2001/02 og 2002/03. Lagerbeholdningerne steg i 2001/02, men faldt til deres tidligere niveau i 2002/03.

(60) Særlig bemærker Kommissionen, at mens importen i 2001/02 mere end fordobledes (44804 tons), lå EF-producenternes salg i Fællesskabet på et lavt niveau (36156 tons), og deres rentabilitet faldt til - 1,7 %. Dette fandt sted på baggrund af et stigende forbrug i det pågældende år. Mens det på en sådan baggrund kunne være forventet, at importen ville følge udviklingen i forbruget, og at priserne ville være stabile, blev importen mere end fordoblet, og prisen på både den importerede vare og den af fællesskabsproducenterne fremstillede vare faldt.

(61) Selv om forbruget faldt med 10 %, var der i 2002/03 desuden ikke noget fald i importen, og faldet i forbruget ramte især fællesskabsproducenterne, hvis salg faldt med 22 %, mens deres priser faldt med 6 %. Sammen med overskudslagerbeholdningerne fra året i forvejen nødvendiggjorde dette en betydelig reduktion af EF-producenternes produktion.

(62) Denne kombination af faktorer synes at være afspejlet i de økonomiske indikatorer af relevans for fællesskabsproducenterne. EF-producenternes markedsandel er faldet og nåede sit laveste niveau i 2002/03. De har også konstateret et faldende salg i absolutte tal i både 2001/02 og 2002/03. De var derfor tvunget til at reducere produktionen i begge disse år. Som følge heraf faldt deres kapacitetsudnyttelse i både 2001/02 og 2002/03. Produktiviteten og beskæftigelsen faldt også i både 2001/02 og i 2002/03. Den samlede virkning af faldet i salget og priserne i Fællesskabet synes at være en reduktion af EF-producenternes salgsindtægter med 29 % fra 41,9 mio. EUR i 2000/01 til 29,9 mio. EUR i 2001/02 og 21,9 mio. EUR i 2002/03. Samtidig faldt fællesskabsproducenternes rentabilitet fra 6,8 % til - 1,7 % i 2001/02 og til - 4,3 % i 2002/03.

(63) Under hensyntagen til alle disse faktorer er det Kommissionens konklusion, at producenterne i Fællesskabet har lidt alvorlig skade.

7. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(64) For at undersøge, om der er en årsagssammenhæng mellem den øgede import og den alvorlige skade, og for at sikre, at skade forvoldt af andre faktorer ikke tilskrives den forøgede import, har Kommissionen foretaget sig følgende:

- der er foretaget en sondring mellem de skadelige virkninger af faktorer, der anses for at forvolde skade

- disse skadelige virkninger er blevet tilskrevet de faktorer, der forvolder dem, og

- efter at have fordelt skaden på alle de eksisterende årsagsfaktorer har Kommissionen fastslået, hvorvidt den øgede import er en "reel og betydelig" årsag til alvorlig skade.

7.1. ANALYSE AF ÅRSAGSFAKTORER

7.1.1. Den øgede imports følgevirkninger

(65) Markedet for konserverede mandariner er gennemsigtigt med hensyn til leveringskilder og kunder. Da konserverede mandariner i det væsentlige er en råvare, konkurrerer den pågældende vare og den tilsvarende vare hovedsagelig på prisen.

(66) I perioden 2000/01 til 2002/03 steg de importerede varers markedsandel fra 31 % til 56 % og derefter til 62 %, mens fællesskabsproducenternes markedsandel faldt fra 69 % til 44 % og derefter til 38 %. I samme periode er importen steget fra 34 % til først 74 % og derefter 113 % af EF-erhvervsgrenens produktion, hvilket viser, at importen også er steget i forhold til produktionen på EF-producenternes bekostning.

(67) For så vidt angår priser faldt den af Eurostat noterede gennemsnitlige enhedspris for den importerede vare på fællesskabsmarkedet mellem 2000/01 og 2002/03 fra 792 EUR til først 691 EUR og derefter 605 EUR pr. ton. I samme periode faldt fællesskabsvarens gennemsnitlige enhedspris fra 925 EUR til først 827 EUR og derefter 781 EUR pr. ton. Alene virkningen af faldet i den gennemsnitlige enhedspris på den tilsvarende vare på EF-producenternes indtægter fra salget i Fællesskabet ville have været en nedgang på 11 % (4,4 mio. EUR) i 2001/02 og et yderligere fald på 6 % (1,7 mio. EUR) i 2002/03. Hvis der tages hensyn til det samtidige fald i salgsmængden, var det faktiske fald i salgsindtægter i Fællesskabet på 12 mio. EUR i 2001/02 og på 8 mio. EUR i 2002/03. Dette fald i salgsindtægterne førte (sammen med øgede omkostninger) til et betydeligt fald i rentabiliteten, og EF-producenterne havde et tab på 1,7 % i 2001/02 og på 4,3 % i 2002/03.

(68) Af ovennævnte årsager er det Kommissionens konklusion, at der er en forbindelse med stigningen i importen til lave priser og den alvorlige skade, som EF-producenterne har lidt, og at stigningen i importen navnlig har haft skadelige virkninger med hensyn til trykkede priser og faldende salg for EF-producenterne på fællesskabsmarkedet.

7.1.2. Virkninger af ændringer i forbruget

(69) Kommissionen har foretaget en fuldstændig undersøgelse af de skadelige virkninger af faldet i forbruget mellem 1998/99 og 2000/01. Dette fald skal ses i sammenhæng med den samlede udvikling i den undersøgte femårsperiode. Forbruget faldt fra 80065 tons i 1998/99 til 74056 tons i 1999/2000 og 65676 tons i 2000/01, men steg derefter med 15284 tons til 80960 tons i 2001/02, før det igen faldt til 72843 tons i 2002/03.

(70) Kommissionen bemærker, at mens forbruget i 2000/01 faldt til det laveste niveau i den betragtede periode, opnåede fællesskabsproducenterne samme år deres højeste rentabilitet (6,8 %). På den anden side steg forbruget i 2001/02 til 80960 tons (det højeste niveau i perioden), men EF-producenternes rentabilitet faldt samtidig til - 1,7 %. Der er derfor ingen klar sammenhæng mellem selve forbruget og fællesskabsproducenternes rentabilitet og generelle økonomiske situation.

(71) Ved undersøgelsen af virkningerne af forbruget på fællesskabsproducenternes rentabilitet skal der tages hensyn til alle markedsdeltageres reaktion på ændringerne i forbruget. I denne forbindelse konstateredes det, at mens EF-producenterne var tvunget til at reducere deres salg i Fællesskabet med omkring 9185 tons i 2001/02 i forhold til 2000/01, bevægede importen sig stærkt i den anden retning (+ 24469 tons). Tilsvarende faldt EF-producenternes salg med over 8000 tons i 2002/03, hvor importen fortsatte i samme omfang som året i forvejen.

(72) For så vidt angår priseffekterne burde variationer i forbruget af langtidsholdbar konserves normalt ikke have væsentlige virkninger på priserne, hvis produktionen tilpasses markedets behov. I denne forbindelse synes producenterne i Fællesskabet at have reageret ved at begrænse både produktionen og salget mere end nødvendigt for at harmonere med faldet i forbruget. Dette afspejles i en tilsvarende reduktion af lagerbeholdningerne.

(73) Hvis presset på priserne mindskes, vil de skadelige virkninger af lave priser ligeledes også blive mindre. Den vigtigste faktor er fortjenesten, hvor ethvert fald ville have været mindre, hvis priserne og salgsmængden ikke var faldet betydeligt. Det er derfor rimeligt at konkludere, at hvis der ikke havde været en stærk stigning i importen til lave priser, ville nedgangen i forbruget ikke have ført til et betydeligt fald i fortjenesten.

(74) Hvis alle markedsaktørerne havde justeret deres produktion, ville fællesskabsproducenterne stadig have solgt mindre i 1999/2000, 2000/01 og 2002/03. Men forbruget i 2001/02 var på det højeste niveau siden 1998/99 og på omtrent samme niveau som i det pågældende år. EF-producenternes salg faldt imidlertid i 2001/02 med 29438 tons i forhold til 1998/99, dvs. med 43 %. Samtidig steg importen i 2001/02 med 28457 tons i forhold til 1998/99. Importen steg derfor betydeligt mellem 1998/99 og 2001/02, selv om forbruget kun var en smule højere.

>TABELPOSITION>

(75) Det fremgår af ovenstående tabel, at selv hvis forbruget havde været konstant i hele den betragtede periode, ville EF-erhvervsgrenens markedsandel ikke have udviklet sig væsentligt anderledes. Dette viser, at udviklingen i forbruget kun havde en begrænset indvirkning på EF-erhvervsgrenens markedsandel.

(76) Af ovennævnte årsager konkluderes det, at selv om der er en forbindelse mellem faldet i forbruget og de konstaterede skadelige virkninger, er denne forbindelse ikke væsentlig.

7.1.3. Virkninger af ændringer i eksportresultaterne

>TABELPOSITION>

(77) Kommissionen undersøgte også virkningerne af faldet i eksporten. Mellem 1998/99 og 2000/01 faldt EF-producenternes eksport af konserverede mandariner fra 21316 tons til 14544 tons, idet fællesskabsproducenterne tabte markedsandel til konkurrerende lavprisvarer fra FRK (navnlig som følge af hormontvisten, der er omhandlet i betragtning 35). Mellem 2000/01 og 2001/02 steg eksporten til 18099 tons, mens den i 2002/03-sæsonen er steget til 17780 tons. I femårsperioden faldt eksporten med omkring 3500 tons, selv om den vigtigste nedgang fandt sted mellem 1999/2000 og 2000/01 (det år, hvor fællesskabsproducenterne var mest rentable). I 2001/02 steg eksporten faktisk, hvilket var positivt for EF-producenterne. I den seneste periode, mellem 2001/02 og 2002/03, er eksporten faldet med 319 tons eller 1,7 %, hvilket kun svarede til 0,8 % af produktionen i Fællesskabet det pågældende år.

(78) Det skal også bemærkes, at der kun blev taget hensyn til fællesskabssalget ved beregningen af rentabiliteten i punkt 6.1.10. Det registrerede fald i EF-producenternes rentabilitet i de seneste perioder er derfor stort set uafhængigt af eksportens følgevirkninger.

(79) Af ovennævnte årsager konkluderes det, at der er en vis forbindelse mellem faldet i eksporten og de konstaterede skadelige virkninger, idet den reducerede eksport f.eks. har bidraget til lavere produktion og kapacitetsudnyttelse. Kommissionen finder imidlertid, at disse følger hovedsagelig kunne konstateres mellem 1999/2000 og 2000/01 (hvor fællesskabsproducenterne stadig var rentable), og at den meget lille nedgang i eksporten i 2002/03, der svarede til mindre end 1 % af produktionen i Fællesskabet, ikke havde nogen mærkbar effekt.

7.1.4. Virkningerne af overskudskapacitet

(80) Kommissionen har undersøgt, om en overskudskapacitet hos fællesskabsproducenterne kan have haft skadelige virkninger. Der var kun en enkelt lille ændring af den anslåede teoretiske produktionskapacitet i den undersøgte periode, idet produktionskapaciteten i 1999/2000 steg med 2 % til 129260 tons.

(81) Denne kapacitetsforøgelse bidrog til et fald i kapacitetsudnyttelsen i 1999/2000 og efterfølgende år, da det forventede behov for yderligere kapacitet ikke opstod. Det konkluderes derfor, at der er en forbindelse mellem kapacitetsforøgelsen og de skadelige virkninger, der konstateredes i den første del af femårsperioden, selv om virkningen af den yderligere kapacitet på fællesskabsproducenternes samlede rentabilitet var meget begrænset.

7.1.5. Virkningerne af et manglende udbud af råmaterialer

(82) Nogle eksportører fremførte, at årsagen til EF-producenternes faldende produktion var et manglende udbud af råmaterialer (nemlig friske små citrusfrugter) på EU-markedet. På grundlag af Kommissionens undersøgelse af EU-markedet for friske små citrusfrugter finder den imidlertid, at der var et tilstrækkeligt udbud til at dække efterspørgslen fra forarbejdningsindustrien.

(83) Tabel A viser den faktiske produktion af friske små citrusfrugter (klementiner, mandariner og satsumas) fra 1998 til 2002.

Tabel A

>TABELPOSITION>

Kilde:

CLAM.

7.1.6. Forarbejdningsindustriens efterspørgsel efter friske små citrusfrugter

(84) Den mængde klementiner og satsumas, der blev benyttet af forarbejdningsindustrien til at fremstille konserverede mandariner fra 1998/99 til 2002/03, fremgår af tabel B.

Tabel B

>TABELPOSITION>

(85) Som tabel A og B viser, var udbuddet af små friske citrusfrugter på EU-markedet langt større end forarbejdningsindustriens efterspørgsel.

(86) Forarbejdningsindustrien konkurrerer ikke desto mindre med andre købere af friske satsumas og klementiner, og dens evne til at konkurrere synes hæmmet af faldet i priserne på den tilsvarende vare. Prisen på friske mandariner til forarbejdning fastsættes i årlige kontrakter mellem forarbejdningsvirksomhederne og dyrkerne, der indgås ved begyndelsen af sæsonen. Tabel C viser den pris, som producenterne opnåede for mandariner, der solgtes som friske varer og til konservering:

Tabel C

>TABELPOSITION>

(87) Prisforskellen afspejler to forhold: For det første har fællesskabsproducenterne dårligere råd til at købe råmaterialerne (friske satsumas og klementiner) til en pris, der gør det muligt for dem at opnå en rimelig fortjeneste. På grund af de lave priser, som EF-producenterne kan betale avlerne af satsumas, der hovedsagelig anvendes som råmateriale til konservering, er avlerne for det andet ved at omlægge deres produktion fra satsumas til klementiner i et forsøg på at øge rentabiliteten af deres produktion. Denne proces synes imidlertid endnu ikke at være tilstrækkelig langt fremme til at have haft en mærkbar effekt på udbuddet til producenterne i Fællesskabet.

(88) Kommissionen finder derfor, at manglende udbud ikke bidrog til den skade, der er forvoldt producenterne i Fællesskabet.

7.1.7. Andre faktorer

(89) Ingen andre årsagsfaktorer end de i punkt 7.1.1 til 7.1.6 omhandlede blev identificeret af Kommissionens tjenestegrene eller fremført af interesserede parter under den endelige undersøgelse.

7.2. FORDELING AF SKADELIGE VIRKNINGER

(90) Den alvorlige skade, som fællesskabsproducenterne har lidt, havde hovedsagelig form af faldende salgsmængde, faldende enhedspriser og forværret rentabilitet samt finansielle tab. Kommissionen konstaterede, at tre faktorer ud over stigningen i importen bidrog til skaden: et fald i forbruget, et fald i eksporten og øget kapacitet.

(91) For det første var der et fald i forbruget mellem 1998/99 og 2000/01, hvorefter forbruget steg i 2001/02, men i den seneste periode igen faldt. Udviklingen i importen fulgte imidlertid slet ikke dette forbrugsmønster, og Kommissionen finder, at nedgangen i forbruget mellem 1998/99 og 2000/01 ikke spillede en væsentlig rolle hverken med hensyn til mængde eller priser. Faldet i forbruget i 2002/03 fandt sted samtidig med et fald i EF-producenternes salgsmængde, priser og rentabilitet, og Kommissionen har konkluderet, at denne forbrugsnedgang bidrog til den alvorlige skade, som er forvoldt producenterne i Fællesskabet.

(92) Kommissionen undersøgte også faldet i EF-producenternes eksport i femårsperioden. Der var et fald i den første del af femårsperioden. I den sidste del af perioden, hvor der forekom alvorlig skade, steg eksporten imidlertid, før den igen faldt svagt. Udviklingen i eksporten havde derfor en betydeligt mindre virkning på fællesskabsproducenterne i 2001/02 og 2002/03 end stigningen i importen.

(93) Kommissionen undersøgte også den kapacitetsforøgelse, der fandt sted i 1999/2000, og som derefter blev opretholdt. De årlige omkostninger i forbindelse med denne ekstra kapacitet var ikke betydelige.

(94) Efter at have sikret, at virkningerne af andre faktorer ikke tilskrives stigningen i importen, bemærkede Kommissionen, at der er en reel og betydelig årsagssammenhæng mellem faldet i EF-producenternes salgsmængde, salgspriser og rentabilitet og stigningen i importen, der ikke blot voksede meget hurtigere end stigningen i forbruget mellem 2000/01 og 2001/02, men også steg, mens forbruget faldt fra 1998/99 til 2000/01 og i 2002/03.

7.2.1. Konklusion

(95) Efter at have undersøgt de skadelige virkninger af de øvrige kendte faktorer og sondret mellem dem indbyrdes og adskilt dem fra de skadelige virkninger af den forøgede import samt efter at have sikret, at den af andre faktorer forvoldte skade ikke tilskrives importen, har Kommissionen nået den konklusion, at der er en reel og betydelig forbindelse mellem den forøgede import og den alvorlige skade, der er forvoldt producenterne i Fællesskabet.

8. FÆLLESSKABETS INTERESSER

8.1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

(96) Formålet med beskyttelsesforanstaltninger er at afhjælpe alvorlig skade og forhindre en yderligere forværring af situationen for fællesskabsproducenterne af den pågældende vare. Ud over spørgsmålene om en uforudset udvikling, øget import, alvorlig skade og årsagssammenhæng har Kommissionen undersøgt, om der fandtes tvingende økonomiske årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre endelige foranstaltninger. Med henblik herpå blev virkningerne af foranstaltninger på alle parter, der var berørt af proceduren, og de sandsynlige følger af at vedtage foranstaltninger eller ikke vedtage foranstaltninger overvejet på grundlag af de foreliggende faktiske kendsgerninger.

8.2. EF-PRODUCENTERNES INTERESSER

(97) Producenterne i Fællesskabet har foretaget store investeringer og har de mest mekaniserede og automatiserede produktionssystemer i verden. De er levedygtige og konkurrencedygtige under normale markedsvilkår. I den undersøgte periode har producenterne i Fællesskabet haft en betydelig produktions- og salgsnedgang, og de er som følge deraf ikke i øjeblikket rentable. Fællesskabsproducenternes position vil blive ved med at være i fare, hvis den nuværende store import til lave priser fortsætter.

(98) En indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger vil give EF-producenterne mulighed for omstrukturering og derved på lang sigt sikre bæredygtigheden af deres produktion af den pågældende vare og deres virksomheders overlevelse. Det vil give dem den nødvendige tid at foretage omstruktureringer og drage fordel af større udgifter til forskning og udvikling med henblik på at reducere produktionsomkostningerne yderligere. Der er allerede fremskredne planer for konsolidering i sektoren, men det vil nødvendigvis tage tid at gennemføre denne og opnå fordel deraf. Desuden er der identificeret en række omkostningsbesparende initiativer, herunder øget samarbejde mellem fællesskabsproducenterne om indkøb af andre råmaterialer end frisk frugt (der allerede er genstand for fælles indkøbsordninger).

8.3. INTERESSERNE FOR PRODUCENTER AF FRISKE SMÅ CITRUSFRUGTER I FÆLLESSKABET

(99) De producenter af frisk frugt, der leverer råmaterialer til producenterne i Fællesskabet, har interesse i at have en stærk og forudsigelig efterspørgsel efter deres vare til en pris, hvortil de kan opnå en rimelig fortjeneste. En virkning af den omfattende lavprisimport af den pågældende vare er tilsyneladende, at prisen på råmaterialer (små friske citrusfrugter, særlig satsumas) presses nedad på fællesskabsmarkedet. Det er derfor i friskfrugtproducenternes interesse, at der træffes foranstaltninger til at begrænse lavprisimporten af den pågældende vare til Fællesskabet.

8.4. EF-BRUGERNES OG -IMPORTØRERNES INTERESSER

(100) For at vurdere virkningerne for importørerne og brugerne af foranstaltninger sendte Kommissionen spørgeskemaer til de kendte importører og brugere på markedet i Fællesskabet. Der blev modtaget besvarelser fra ni importører, men ingen fra brugere, der ikke var forretningsmæssigt forbundet med importører.

(101) Nogle importører af den pågældende vare hævdede, at det var unødvendigt at indføre foranstaltninger, da fællesskabsproducenternes problemer var forårsaget af høje priser og manglende udbud af friske mandariner til konservering i Fællesskabet, snarere end af øget import. Det bemærkes imidlertid, at ved udgangen af 2001/02 - det år, hvor importen steg til 44804 tons, og fællesskabsproducenternes salg i EU faldt til 36156 tons - var fællesskabsproducenternes lagre vokset med 6074 tons til 17279 tons. Dette synes at påvise, at EF-producenternes faldende salg ikke skyldtes manglende leveringsevne, men en anden faktor, og den mest sandsynlige forklaring er tilsyneladende den øgede lavprisimports voksende dominans.

(102) Importørerne fremførte også, at det var bedre at bevare forskellige forsyningskilder, og at hvis der blev truffet foranstaltninger, burde disse ikke tage form af en ordning med mindstepriser eller tildeling af et kontingent på grundlag af "først til mølle"-princippet, da dette ville forstyrre markedet yderligere. Navnlig ville en ordning på grundlag af "først til mølle"-princippet tilskynde til import i den første del af året, indtil kontingentet var opbrugt, hvorefter efterspørgslen ville blive rettet mod det hjemlige udbud. Desuden understregede de behovet for, at kunderne og forhandlerne på de vigtigste europæiske markeder fortsat har adgang til varer af god kvalitet til lave priser.

(103) De endelige foranstaltninger består af et toldkontingent, der afspejler det traditionelle importniveau. De ulemper, der eventuelt vil blive påført brugerne og importørerne, anses derfor ikke for at veje tungere end de fordele, der forventes for producenterne i Fællesskabet som følge af foranstaltningerne, som anses for at være det nødvendige minimum for at forhindre en yderligere forværring af fællesskabsproducenternes situation.

8.5. EF-FORBRUGERNES INTERESSER

(104) Da den pågældende vare er en forbrugsvare, underrettede Kommissionen forskellige forbrugerorganisationer om indledningen af undersøgelsen. Der blev ikke modtaget svar fra forbrugerorganisationerne, og indvirkningen på forbrugerne anses derfor for at være minimal.

9. EU's UDVIDELSE

9.1. IMPORTEN TIL DE NYE MEDLEMSSTATER

(105) Da foranstaltningerne vil have virkninger efter den udvidelse af EU, der finder sted den 1. maj 2004, overvejede Kommissionen også stigningen i importen (både absolut og forholdsmæssigt) til et EU med 25 medlemsstater (EU-25).

>TABELPOSITION>

(106) De nye medlemsstaters import fra lande uden for EU-25 steg med 67 % fra 2562 tons i 2000 til 4268 tons i 2001 og fortsatte med at stige til 5350 tons (en yderligere stigning på 25 %) i 2002. I 2003 steg denne import med yderligere 22 % til 6528 tons.

(107) For at finde den sandsynlige stigning i importen til EU-25 i de seneste år er det nødvendigt at lægge importen til EU sammen med de nye medlemsstaters import fra lande uden for EU-25.

>TABELPOSITION>

(108) På dette grundlag ville den samlede import for EU-25 være steget med 22 % mellem 2000 og 2001 (nemlig fra 20135 tons til 24603 tons) og derefter med 104 % til 50154 tons mellem 2001 og 2002. Importen ville derefter være forblevet på dette høje niveau i 2003, og der ville faktisk have været en stigning på 2 % til 51341 tons.

(109) Der foregår ikke nogen produktion af den pågældende vare i de nye medlemsstater, og som bemærket ovenfor udviklede importen til EU-25 sig på samme måde som importen til EU-15. Der drages deraf den konklusion, at analysen af alvorlig skade og årsagssammenhæng for EU-15 også gælder for EU-25.

(110) Kommissionen har også overvejet spørgsmålet om Fællesskabets interesse, således som det tegner sig for EU-25. Der foregår ikke nogen produktion af råmaterialet eller den pågældende vare i de nye medlemsstater. Der foregår dog en import af den pågældende vare til de nye medlemsstater, og denne udgør ca. 12 % af den samlede import til EU-25. Interesserne for importørerne/brugerne og forbrugerne i de nye medlemsstater er almindelige importør-/bruger- og forbrugerinteresser og adskiller sig ikke fra interesserne for importørerne/brugerne og forbrugerne i EU-15, hvoraf der er langt flere. Interesserne for importørerne/brugerne og forbrugerne i EU-15 er identiske med og fuldt repræsentative for de tilsvarende interesser i EU-25. Der drages derfor den konklusion, at analysen af alvorlig skade og årsagssammenhæng for EU-15 også gælder for EU-25.

(111) Enhver interesseret part, som mener, at videreførelsen af foranstaltningerne i deres nuværende form efter EU's udvidelse er uberettiget i henseende til EU-25, opfordres til senest den 15. maj 2004 at give sin mening til kende over for Kommissionen og give en detaljeret begrundelse for, at Kommissionen skal indlede en fornyet undersøgelse af foranstaltningerne.

10. ALMINDELIGE BETRAGTNINGER

(112) Som følge af den forøgede import af den pågældende vare (som beskrevet i betragtning 24 til 27) er fællesskabsmarkedet for den pågældende vare, der er en af de varer, som er anført i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager(6), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2004(7), påvirket af alvorlige forstyrrelser, der sandsynligvis vil bringe opnåelsen af målene i traktatens artikel 33 i fare. Betingelserne i artikel 22 i forordning (EF) nr. 2201/96, dersom denne finder anvendelse, er derfor opfyldt.

11. AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER

(113) Kommissionens analyse af undersøgelsesresultaterne viser, at betingelserne for beskyttelsesforanstaltninger er opfyldt.

11.1. FORANSTALTNINGERNES FORM OG STØRRELSE

(114) For at holde fællesskabsmarkedet åbent og sikre, at udbuddet kan dække efterspørgselen, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en ordning med toldkontingenter, ud over hvilke der skal betales en tillægstold, således at varer, der overstiger toldkontingenterne, kan indføres i Fællesskabet, omend med betaling af en tillægstold. Denne tillægstold bør fastsættes på et niveau, der er foreneligt med målet om at forhindre, at der forvoldes alvorlig skade for producenterne i Fællesskabet. I denne forbindelse bemærkes det, at den tillægstold, der blev fastsat i henhold til de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger (Kommissionens forordning (EF) nr. 1964/2003), har vist sig at være utilstrækkelig til på kort sigt at reducere importen. I de midlertidige foranstaltningers gyldighedsperiode - 9. november 2003 til 10. april 2004 - fortsatte importen af den pågældende vare faktisk med at stige, og priserne vedblev med at falde. Under de midlertidige foranstaltninger var tillægstolden fastsat til 155 EUR/ton. Delvist som følge af euroens forøgede styrke er det klart, at denne told blev dækket ved, at de eksporterende producenter i FRK sænkede deres gennemsnitspriser. For at have den ønskede effekt bør tillægstolden derfor være større end 155 EUR/ton.

(115) Tillægstoldens størrelse er blevet beregnet på grundlag af en målpris, der vil give EF-producenterne en fortjeneste på 6,8 % af omsætningen, justeret for transportomkostninger for at sikre en korrekt sammenligning med importerede varer, der leveres til det vigtigste geografiske område med henblik på forbrug. Dette beløb blev derefter sammenlignet med den gennemsnitlige importpris i perioden april til december 2003 på samme handelstrin, justeret til cif-prisen, Fællesskabets grænse, fortoldet, med tillæg af omkostninger efter importen og importørernes fortjeneste. Dette fortjenstniveau er baseret på en vurdering af den faktiske fortjeneste, som fællesskabsproducenterne opnåede i perioden 1998/99 til 2001/02. Målprisunderbuddet er blevet beregnet til 57,9 % af cif-importprisen. Den faste told burde derfor være 301 EUR pr. ton. I betragtning af den erkendte virkning, som større ændringer af værdiforholdet mellem euroen og den kinesiske yuan har på importprisen, kan toldens størrelse tages op til revision, hvis euroen senere falder i forhold til yuanen og priserne derfor påvirkes væsentligt.

(116) For at bevare adgangen til fællesskabsmarkedet bør toldkontingentet være baseret på importmængden i en nyligt overstået periode. De seneste treårsperioder, for hvilke der foreligger importstatistikker, er årene 1999/2000 til 2001/02. (2002/03 anses ikke for et repræsentativt år, da beskyttelsesprocedurerne blev indledt i løbet af den pågældende periode). Toldkontingenterne bør derfor baseres på den gennemsnitlige mængde, der importeredes i disse år (27570 tons for EU-15). I betragtning af nogle importørers opbygning af store lagerbeholdninger og den seneste tids fortsatte store import finder Kommissionen, at dette er den maksimumsmængde, der bør importeres uden tillægstold. Kommissionen finder, at denne mængde vil gøre det muligt for producenterne i Fællesskabet at fortsætte med at tilpasse sig og samtidig undgå en yderligere forværring af deres situation.

(117) Kommissionen bemærker, at toldkontingenternes størrelse vil skulle revideres i lyset af udvidelsen, der finder sted den 1. maj 2004. Toldkontingenternes størrelse for den første periode (27570 tons for EU-15) skal derfor forøges med den gennemsnitlige mængde, som de kommende medlemsstater i hvert af årene fra 2000 til 2002 har importeret fra lande uden for EU. Denne gennemsnitsmængde er 4060 tons. Toldkontingentet for EU-25 skal derfor være 31630 tons i den første periode. Da den afsluttende periode kun er på 212 dage, bør de faktiske importkontingenter for denne periode reduceres tilsvarende.

(118) For at bevare traditionelle handelsmønstre og samtidig sikre, at fællesskabsmarkedet forbliver åbent for nye leverandørlande, bør toldkontingenterne fordeles mellem de lande, der har en væsentlig interesse i at levere den pågældende vare til fællesskabsmarkedet, og en del bør afsættes til lande, der i øjeblikket ikke har en sådan væsentlig interesse. Efter konsultationer med FRK, der er det eneste land med en sådan betydelig interesse, finder Kommissionen det passende at tildele dette land et bestemt toldkontingent på grundlag af den andel af den samlede mængde af den pågældende vare, der blev leveret af FRK i treårsperioden fra 1999/2000 til 2001/02. Langt hovedparten af importen i denne periode havde oprindelse i FRK, og derfor bør et landespecifikt kontingent gælde for FRK, mens alle andre lande får et andet kontingent.

(119) På dette grundlag ville den indledende kontingentmængde, der tildeles FRK for EU-25, udgøre 30843 tons for en periode på et år, mens alle andre lande tilsammen ville få tildelt 787 tons for denne periode. Kommissionen fandt, at hvis dette skete, ville den del af kontingentet, der blev tildelt alle andre lande, være for lille til at tillade konkurrence eller gøre det muligt for nye eksportører at komme ind på markedet. Det er ønskeligt, at andre lande end FRK også har mulighed for at eksportere den pågældende vare til Fællesskabet. Det kontingent, der tildeles alle andre lande, bør derfor øges til 3 % af det gennemsnitlige forbrug i Fællesskabet i den betragtede periode (svarende til 314 tons for et år), hvilket giver et samlet grundlag for toldkontingenterne på 33157 tons.

(120) I betragtning af forpligtelsen til at liberalisere foranstaltningerne bør den samlede årlige toldkontingentmængde forøges med 5 % i hver af de følgende perioder, dvs. til 34815 tons for perioden til 10. april 2006, til 36556 tons for perioden til 10. april 2007 og til 22294 tons for perioden til 8. november 2007 (212 dage). Kommissionen vil i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 3285/94 foretage en midtvejsundersøgelse for at undersøge virkningerne af foranstaltningen, slå fast, om og hvorledes det er hensigtsmæssigt at fremskynde liberaliseringen, og vurdere, om det stadig er nødvendigt at anvende foranstaltningen. I forbindelse med midtvejsundersøgelsen vil Kommissionen vurdere de foranstaltninger, som fællesskabsproducenterne træffer i form af omstrukturering.

(121) I overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og Fællesskabets internationale forpligtelser bør beskyttelsesforanstaltningerne ikke finde anvendelse på nogen vare med oprindelse i et udviklingsland, så længe dets andel af importen af den pågældende vare til Fællesskabet ikke overstiger 3 %. Det eneste udviklingsland, der ikke opfylder betingelserne for at drage fordel af denne undtagelse, er FRK. De udviklingslande, for hvilke foranstaltningerne ikke finder anvendelse, skal derfor specificeres, og dette er sket i bilag II.

11.2. FORVALTNING AF TOLDKONTINGENTET

(122) Før indførelsen af foranstaltninger anmodede visse importører og deres sammenslutninger om, at der blev indført en ordning, som vil tillade importører, der traditionelt importerer den pågældende vare fra FRK, at have garanterede mængder baseret på deres traditionelle importniveau. Andre importører fremførte, at enhver kontingentordning burde følge "først til mølle"-princippet for at undgå unødvendige administrative byrder og bevare konkurrencen.

(123) For at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at fastlægge den rigtige forvaltningsmetode for kontingenterne, offentliggjorde Kommissionen en meddelelse den 2. oktober 2003(8). Det fremgik af de modtagne oplysninger, at langt hovedparten (mere end 90 %) af importen af den pågældende vare i hver af konserveringssæsonerne 1999/2000, 2000/01 og 2001/02 var importeret af et lille antal importører, der i gennemsnit importerede 500 tons eller mere i hver konserveringssæson (i det følgende benævnt "traditionelle importører"). Resten blev importeret af andre importører (i det følgende benævnt "andre importører").

(124) Selv om nogle importører fremførte, at tærsklen for traditionelle importører burde være lavere (f.eks. 300 tons eller mindre), fandtes det ved anvendelsen af de midlertidige foranstaltninger, at der var et stort antal importører, der ønskede at importere mindre mængder. Interesserne for importører af mindre mængder tilgodeses derfor som helhed bedre ved at øge den andel af toldkontingentet, der er til rådighed for ikke-traditionelle importører, snarere end ved at sænke grænsen for at blive betragtet som traditionel importør.

(125) Efter at have undersøgt anmodningen i lyset af erfaringerne fra anvendelsen af de midlertidige foranstaltninger bemærker Kommissionen følgende:

- Uden et system med garanterede licenser er det sandsynligt, at prisen på den fra FRK importerede vare vil stige stærkt i den første del af toldkontingentperioden, og at der derefter kan forekomme et prissammenbrud, når importørerne når eller overskrider den importmængde, som er nødvendig for at opfylde deres ordrer (de såkaldte "windfall"-virkninger). "Windfall"-virkningerne af tildelingen af toldkontingentet efter "først til mølle"-princippet kan skade fællesskabsproducenterne, idet efterspørgslen i den første fase af konserveringssæsonen vil være rettet mod importerede varer fra FRK og først vil blive rettet mod fællesskabsproducenternes vare, når toldkontingentet er opbrugt. Dette risikerer at begrænse fællesskabsproducenternes salg i den første del af konserveringssæsonen, og de vil også lide under den usikkerhed, der følger af alvorlige prisudsving. Hvis dette skulle ske, vil det bringe opnåelsen af de mål, der tilstræbes med indførelsen af de endelige foranstaltninger, i fare.

- De eksisterende importører, der normalt importerer betydelige mængder af den pågældende vare fra FRK, har en interesse i, at det sikres, at traditionelle handelsmønstre bevares, og at de fortsat er i stand til at importere en vis mængde af den pågældende vare fra FRK uden tillægstold. Det er også i nye importørers interesse, at de har mulighed for at importere den pågældende vare fra FRK uden tillægstold.

- Det er i detailhandlernes og forbrugernes interesse, at der fortsat er et tilstrækkeligt udbud af den pågældende vare på fællesskabsmarkedet, og at markedsprisen stabiliseres.

- De endelige foranstaltninger bør have en sådan form, at de når deres mål og samtidig skaber mindst mulig unødig forstyrrelse af markedet i form af alvorlige prisudsving og negative følger for fællesskabsproducenterne samt giver importørerne de mindst mulige administrative byrder. I denne forbindelse bemærkes det, at i de midlertidige foranstaltningers anvendelsesperiode steg importen af den pågældende vare faktisk, mens detailprisen for mindst en hovedaktør faldt med 17 %.

- Foranstaltningerne bør have en form, der tilskynder til øget konkurrence mellem importørerne og sikrer, at nye ikke-traditionelle importører har mulighed for at komme ind på markedet.

(126) Efter at have taget hensyn til disse overvejelser finder Kommissionen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at forvalte toldkontingentet efter "først til mølle"-princippet. I stedet bør de erhvervsdrivende, der traditionelt har importeret en betydelig mængde af den pågældende vare til Fællesskabet eller de nye medlemsstater (såkaldte "traditionelle importører"), have mulighed for at ansøge om licens til at importere en mængde af den pågældende vare uden tillægstold, baseret på deres traditionelle import fra FRK. Samtidig bør andre importører, der ønsker at importere den pågældende vare til Fællesskabet fra FRK, men ikke opfylder dette kriterium (såkaldte "andre importører"), have mulighed for at ansøge om en licens til at importere en mængde af den pågældende vare uden tillægstold.

(127) Der bør etableres en licensordning, hvorved retten til at importere den pågældende vare toldfrit gøres til genstand for fremlæggelse af en importlicens. De detaljerede regler for denne ordning bør supplere eller fravige reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter(9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 322/2004(10).

(128) For at ordningen kan fungere effektivt, bør retten til at ansøge om en licens være forbeholdt erhvervsdrivende, fysiske og juridiske personer, enkeltpersoner eller grupper, der for nylig har foretaget import til Fællesskabet eller de nye medlemsstater. Der er også behov for foranstaltninger for at begrænse anmodninger om importlicenser i spekulationsøjemed, hvilket kan føre til, at toldkontingenterne ikke udnyttes fuldt ud. For at kunne ansøge om en licens skal importører derfor for nylig have importeret en rimelig minimumsmængde af lignende varer til Fællesskabet. I betragtning af den pågældende vares art og værdi findes det rimeligt, at importører for at kunne ansøge om en licens skal have importeret mindst 50 tons forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96 i en eller flere af de seneste tre konserveringssæsoner (2000/01, 2001/02 og 2002/03 for den første periode med endelige foranstaltninger (11. april 2004 til 10. april 2005)). Endvidere bør det fastsættes, at der skal kræves sikkerhedsstillelse for hvert ton af den pågældende vare, for hvilken der fremsættes anmodning om en importlicens. Denne sikkerhedsstillelse skal være tilstrækkelig stor til at afskrække anmodninger i spekulationsøjemed, men ikke så stor, at den afskrækker selskaber, der beskæftiger sig med reelle handelsmæssige aktiviteter i forbindelse med forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter. Kommissionen finder, at en sikkerhedsstillelse på omkring 20 % af værdien af den pågældende importerede vare er rimelig i denne forbindelse.

(129) Under de foreløbige foranstaltninger modtog de traditionelle importører 85 % af toldkontingentet (23435 tons på årsbasis), medens de øvrige importører modtog 15 % (4135 tons på årsbasis). Foranstaltningerne bør udformes således, at de traditionelle importørers stilling bevares, samtidig med at konkurrencen opretholdes, og der sikres andre importører adgang til markedet. Der er et betydeligt antal importører, der tidligere har importeret konserverede satsumas fra FRK, men ikke har nået den tærskel på 500 tons, der skal være nået for at kunne behandles som traditionel importør. Som følge af disse importørers uensartede importmængder blev det anset for mere retfærdigt at forhøje toldkontingenterne for sådanne importører end at sænke den mængdemæssige tærskel.

(130) Uanset den store andel af den pågældende vare, som er importeret af traditionelle importører i de seneste konserveringssæsoner, finder Kommissionen, at 25 % af toldkontingentet for varer med oprindelse i FRK skal stilles til rådighed for "andre importører" for at holde markedet åbent, bevare konkurrencen og give importører af mindre mængder mulighed for at deltage på markedet. Ved at afsætte 75 % til traditionelle importører under de endelige foranstaltninger opretholdes disses indledende årlige toldkontingent på 23132 tons. Dette vil bevare de traditionelle importørers stilling og samtidig gøre det muligt at afsætte en højere procentsats til ikke-traditionelle eksportører, end det var tilfældet under de foreløbige foranstaltninger. Den mængde, der afsættes til andre importører, bør derfor forhøjes til 7711 tons (25 % af toldkontingentet).

(131) Licenser for de relevante andele af toldkontingentet for import af den pågældende vare med oprindelse i FRK bør derfor efter ansøgning og på grundlag af objektive kriterier stilles til rådighed for traditionelle importører for den relevante periode. Licenser for den resterende del af toldkontingentet for den pågældende periode bør efter anmodning og på grundlag af objektive kriterier stilles til rådighed for "andre importører". Sådanne kriterier er nødvendige for at sikre, at hver enkelt traditionel importør har mulighed for at bevare sin position i forhold til andre traditionelle importører, at ingen enkelt importør kan kontrollere markedet, og at konkurrencen mellem importører bevares. I denne forbindelse er det mest hensigtsmæssige objektive kriterium for traditionelle importører den maksimumsmængde (nettovægt) af den pågældende vare, som den traditionelle importør har importeret pr. konserveringssæson i de seneste tre konserveringssæsoner (2000/01, 2001/02 og 2002/03 for den første periode med endelige foranstaltninger (11. april 2004 til 10. april 2005)). Det mest hensigtsmæssige objektive kriterium for andre importører er en grænse på 20 % af det toldkontingent, der er til rådighed for andre importører for varer af kinesisk oprindelse (dvs. 3 % af toldkontingentet for varer af kinesisk oprindelse).

(132) For så vidt angår importen af den pågældende vare med oprindelse i andre lande end FRK finder Kommissionen, at da traditionelle importører ikke importerer betydelige mængder af den pågældende vare fra andre lande end FRK, og da det toldkontingent, der skal fastsættes, er væsentligt højere end importen i tidligere konserveringssæsoner, bør hele toldkontingentet stå til rådighed for alle importører på samme grundlag; den finder desuden (af ovennævnte årsager), at det mest hensigtsmæssige objektive kriterium for at begrænse ansøgninger om importlicenser er en grænse på 20 % af toldkontingentet for varer af denne oprindelse.

(133) Muligheden for, at varer importeret fra udviklingslande kan fritages for toldkontingenterne, er afhængig af varernes oprindelse. Muligheden for, at importerede varer kan henføres under toldkontingentet for importvarer med oprindelse i FRK og under toldkontingentet for importvarer med oprindelse i alle andre lande, er også afhængig af varernes oprindelse. De kriterier for bestemmelse af oprindelsesstatus, der i øjeblikket gælder i Fællesskabet, bør derfor anvendes, og for at sikre, at toldkontingenterne forvaltes effektivt, bør det kræves, at der fremlægges et oprindelsescertifikat ved Fællesskabets grænse i forbindelse med import af den pågældende vare, undtagen hvis importen af denne vare er omfattet af et oprindelsesbevis, der er udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med de relevante regler for, at varer kan omfattes af præferentielle toldforanstaltninger.

11.3. VARIGHED

(134) De endelige foranstaltninger skal ikke vare mere end fire år inklusive gyldighedsperioden for de midlertidige foranstaltninger, der trådte i kraft den 9. november 2003. De bør derfor udløbe senest den 8. november 2007 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ordning med toldkontingenter

1. Der åbnes en ordning med toldkontingenter for importen til Fællesskabet af visse forarbejdede eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, tilsat sukker, der i øjeblikket henhøres under KN-kode 2008 30 55 og 2008 30 75 (i det følgende benævnt "konserverede mandariner"). Den mængde, der er omfattet af hvert af toldkontingenterne, og deres gyldighedsperiode er anført i bilag I.

2. Den konventionelle toldsats, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2658/87(11), eller en eventuel præferentiel toldsats finder fortsat anvendelse for konserverede mandariner importeret inden for de i stk. 1 omhandlede kontingenter.

3. Importen af konserverede mandariner, der finder sted uden fremlæggelse af en licens jf. artikel 3, stk. 1, for det land, hvor de pågældende varer har oprindelse, er genstand for en tillægstold på 301 EUR pr. ton, jf. dog artikel 9.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a) "konserveringssæson": en periode på 12 måneder fra den 1. oktober i et år til den 30. september i det følgende år

b) "nye medlemsstater": Letland, Litauen, Estland, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Malta og Cypern

c) "importør": en erhvervsdrivende, fysisk eller juridisk person, enkeltperson eller gruppe, der i en eller flere af de seneste tre konserveringssæsoner har importeret mindst 50 tons forarbejdede frugter og grøntsager, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, til Fællesskabet eller de nye medlemsstater pr. konserveringssæson uanset disse importerede varers oprindelse

d) "traditionel importør": en importør, der i gennemsnit har importeret 500 tons eller derover af konserverede mandariner til Fællesskabet eller de nye medlemsstater pr. konserveringssæson i de seneste tre konserveringssæsoner uanset disse importerede varers oprindelse

e) "referencemængde": den maksimumsmængde konserverede mandariner, som en traditionel importør har importeret pr. konserveringssæson i en af de seneste tre konserveringssæsoner

f) "andre importører": importører, der ikke er traditionelle importører

g) "oprindelse": en henvisning til det land, hvor importen har oprindelse, nemlig enten FRK eller et andet land.

Artikel 3

Ordning med importlicenser

1. Al import inden for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede kontingenter er genstand for fremlæggelse af en importlicens (i det følgende benævnt "licensen") udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1291/2000, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

2. Artikel 8, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1291/2000 finder ikke anvendelse på licenserne. I licensernes rubrik 19 anføres "0".

3. Som fravigelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan de rettigheder, der følger af licenser, ikke overdrages.

4. Det sikkerhedsbeløb, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, er 150 EUR pr. ton af varens nettovægt.

Artikel 4

Licensers gyldighed

1. Rubrik 8 i licensanmodninger og licenser skal angive varens oprindelsesland. Der sættes kryds ud for ordet "ja" i rubrik 8. Licenser er kun gyldige for varer med oprindelse i det land, som er angivet i denne rubrik.

2. Licenser er kun gyldige for den periode, for hvilken de er udstedt. Licensens gyldighedsperiode anføres ved en påtegning i rubrik 24 (f.eks.: "Licensen kun gyldig fra 11. april 2004 til 10. april 2005").

Artikel 5

Anmodninger om licenser

1. Kun importører kan indgive anmodninger om licenser.

Anmodninger indgives til de kompetente nationale myndigheder. Til støtte for deres anmodninger skal importørerne afgive oplysninger, der over for de kompetente nationale myndigheder godtgør, at artikel 2, litra c) og d), er overholdt.

2. Anmodninger om licenser for perioden frem til den 10. april 2005 kan indgives i perioden fra den 1. til den 7. maj 2004. Anmodninger om licenser for senere perioder kan indgives fra den 1. til den 8. februar umiddelbart forud for begyndelsen af den relevante periode.

3. Anmodninger om licenser indgivet af traditionelle importører skal være for en mængde, der ikke er større end referencemængden for den pågældende traditionelle importør for så vidt angår importen af konserverede mandariner med oprindelse i FRK og ikke større end 20 % af det toldkontingent, der er fastsat for importen af konserverede mandariner med oprindelse i alle andre lande.

4. Anmodninger om licenser indgivet af andre importører skal være for en mængde, der ikke er større end 3 % af det i bilag I fastsatte toldkontingent for import af konserverede mandariner med oprindelse i FRK og ikke større end 20 % af det toldkontingent, der er fastsat for import af konserverede mandariner med oprindelse i alle andre lande.

5. I licensanmodningernes rubrik 20 anføres "traditionel importør" eller "anden importør" samt "anmodning i henhold til forordning (EF) nr. 658/2004".

Artikel 6

Tildeling af toldkontingenterne

1. For import af varer med oprindelse i FRK fordeles det i artikel 1, stk. 1, fastsatte toldkontingent for hver periode som følger:

a) 75 % til traditionelle importører

b) 25 % til andre importører.

Hvis den tildelte mængde ikke udnyttes fuldt ud i en periode af en kategori af importører, kan den resterende del tildeles den anden kategori.

2. For import af varer med oprindelse i andre lande end FRK er det i artikel 1, stk. 1, fastsatte toldkontingent til rådighed for traditionelle importører og andre importører.

Artikel 7

Medlemsstaternes underretning af Kommissionen

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvorvidt der er indgivet anmodninger om importlicenser, samt om de mængder, der er omfattet af disse anmodninger.

2. For perioden fra den 11. april 2004 til den 10. april 2005 meddeles de i stk. 1 omhandlede oplysninger senest kl. 12 middag (Bruxelles-tid) den 11. maj 2004.

3. For hver efterfølgende periode meddeles de i stk. 1 omhandlede oplysninger senest kl. 12 middag (Bruxelles-tid) den 10. februar umiddelbart forud for begyndelsen af den relevante periode.

4. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal ske elektronisk på den dertil beregnede formular, som Kommissionen sender til medlemsstaterne. De deri afgivne oplysninger fordeles efter importørtype og oprindelse, jf. artikel 2.

Artikel 8

Udstedelse af licenser

1. På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver i henhold til artikel 7, beslutter Kommissionen ved en forordning for hver oprindelse og hver type importør, jf. artikel 2 og under hensyntagen til stk. 2, de andele, hvormed licenserne skal udstedes. Denne beslutning træffes senest den 2. juni 2004 for så vidt angår perioden fra den 11. april 2004 til den 10. april 2005 og senest den 15. marts umiddelbart forud for begyndelsen af den relevante periode i alle andre tilfælde.

2. Når Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er afgivet af medlemsstaterne i henhold til artikel 7, finder, at licensanmodninger overskrider de mængder, der er fastsat i henhold til artikel 1 og 6, fastsætter den en enkelt procentvis reduktion, der skal anvendes på de pågældende anmodninger om licenser.

3. Licenser udstedes af de kompetente nationale myndigheder den fjerde arbejdsdag efter ikrafttrædelsen af den i stk. 1 omhandlede forordning.

4. Når der i medfør af stk. 1 udstedes en licens for en mængde, der er mindre end ønsket, kan licensanmodningen trækkes tilbage inden for tre arbejdsdage fra ikrafttrædelsen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette stykke. I tilfælde af en sådan tilbagetrækning frigives den stillede sikkerhed straks.

Artikel 9

Udviklingslande

Importen af konserverede mandariner med oprindelse i et af de udviklingslande, der er anført i bilag II, er ikke genstand for eller tildelt toldkontingenterne.

Artikel 10

Generelle bestemmelser

1. Oprindelsen af de konserverede mandariner, der er omfattet af denne forordning, fastsættes i overensstemmelse med de bestemmelser, der er gældende i Fællesskabet.

2. Med forbehold af stk. 3 er enhver overgang til fri omsætning i Fællesskabet af konserverede mandariner med oprindelse i et tredjeland betinget af, at der fremlægges et oprindelsescertifikat udstedt af de kompetente nationale myndigheder i det pågældende land, der opfylder betingelserne i artikel 47 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93(12).

3. Det i stk. 2 omhandlede oprindelsescertifikat kræves ikke for import af konserverede mandariner, der er omfattet af et oprindelsesbevis, der er udstedt eller udfærdiget i overensstemmelse med de relevante regler for opnåelse af ret til at benytte præferentielle toldforanstaltninger.

4. Beviser for oprindelse godtages kun, hvis varerne opfylder de kriterier for fastlæggelse af oprindelse, der er fastsat i de i Fællesskabet gældende bestemmelser.

Artikel 11

Medlemsstaterne og Kommissionen arbejder tæt sammen om at sikre, at denne forordning overholdes.

Artikel 12

Denne forordning træder i kraft den 11. april 2004 og anvendes indtil den 8. november 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2004.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 349 af 31.12.1994, s. 53.

(2) EFT L 286 af 11.11.2000, s. 1.

(3) EFT L 67 af 10.3.1994, s. 89.

(4) EUT L 65 af 8.3.2003, s. 1.

(5) EUT L 290 af 8.11.2003, s. 3.

(6) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29.

(7) EUT L 64 af 2.3.2004, s. 25.

(8) EUT C 236 af 2.10.2003, s. 30.

(9) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(10) EUT L 58 af 26.2.2004, s. 3.

(11) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2344/2003 (EUT L 346 af 31.12.2003, s. 38).

(12) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

Liste over udviklingslande, der ikke er omfattet af foranstaltningerne, da de eksporterer mindre end 3 % af Fællesskabets import.

De Forenede Arabiske Emirater, Afghanistan, Antigua og Barbuda, Angola, Argentina, Barbados, Bangladesh, Burkina Faso, Bahrain, Burundi, Benin, Brunei, Bolivia, Brasilien, Bahamas, Bhutan, Botswana, Belize, Den Demokratiske Republik Congo, Den Centralafrikanske Republik, Republikken Congo, Côte d'Ivoire, Chile, Cameroun, Colombia, Costa Rica, Cuba, Kap Verde, Djibouti, Dominica, Den Dominikanske Republik, Algeriet, Ecuador, Egypten, Eritrea, Etiopien, Fiji, Mikronesiens Forenede Stater, Gabon, Grenada, Ghana, Gambia, Guinea, Ækvatorialguinea, Guatemala, Guinea-Bissau, Guyana, Honduras, Haiti, Hongkong, Indonesien, Indien, Irak, Den Islamiske Republik Iran, Jamaica, Jordan, Kenya, Cambodja, Kiribati, Comorerne, Saint Christopher og Nevis, Kuwait, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Libanon, Saint Lucia, Sri Lanka, Liberia, Lesotho, Libyen, Marokko, Madagascar, Marshalløerne, Mali, Myanmar, Mongoliet, Mauritanien, Mauritius, Maldiverne, Malawi, Mexico, Malaysia, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Nicaragua, Nepal, Nauru, Oman, Panama, Peru, Papua New Guinea, Filippines, Pakistan, Palau, Paraguay, Qatar, Rwanda, Saudi-Arabien, Salomonøerne, Seychellerne, Sudan, Sierra Leone, Senegal, Somalia, Surinam, Sao Tomé og Principe, El Salvador, Den Syriske Arabiske Republik, Swaziland, Tchad, Togo, Thailand, Tunesien, Tonga, Østtimor, Trinidad og Tobago, Tuvalu, Den Forenede Republik Tanzania, Taiwan, Uganda, Uruguay, Saint Vincent og Grenadinerne, Venezuela, Vietnam, Vanuatu, Samoa, Yemen, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe.