This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004R0030
Commission Regulation (EC) No 30/2004 of 8 January 2004 fixing the export refunds on products processed from cereals and rice
Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2004 af 8. januar 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris
Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2004 af 8. januar 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris
EUT L 5 af 9.1.2004, p. 61–63
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2004 af 8. januar 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris
EU-Tidende nr. L 005 af 09/01/2004 s. 0061 - 0063
Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2004 af 8. januar 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1104/2003(2), særlig artikel 13, stk. 3, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris(3), senest Kommissionens forordning (EF) nr. 411/2002(4), særlig artikel 13, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til artikel 13 i forordning (EØF) nr. 1766/92 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 kan forskellen mellem noteringerne eller priserne for de produkter, som er nævnt i artikel 1 i disse forordninger, og priserne på disse produkter inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution. (2) I henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 3072/95 skal restitutionerne fastsættes under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling dels med hensyn til de disponible mængder af korn, ris og brudris samt disse produkters pris på Fællesskabets marked, dels med hensyn til priserne for korn, ris, brudris og kornprodukter på verdensmarkedet. Ifølge de samme artikler er det ligeledes vigtigt at sikre ligevægt på korn- og rismarkederne og en naturlig udvikling for så vidt angår priser og samhandel samt at tage hensyn til de påtænkte udførslers økonomiske aspekter og til interessen i at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked. (3) Ved artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1518/95(5), ændret ved forordning (EF) nr. 2993/95(6), om regler for indførsel og udførsel af produkter forarbejdet på basis af korn og ris fastsættes de særlige kriterier, der skal tages hensyn til ved beregningen af restitutionen for disse produkter. (4) Den restitution, der skal ydes visse forarbejdede produkter, bør alt efter produkterne gradueres i forhold til deres indhold af aske, råcellulose, avner, proteiner, fedtstoffer eller stivelse, idet indholdet heraf er særlig betegnende med hensyn til mængden af det basisprodukt, som faktisk indeholdes i det forarbejdede produkt. (5) For så vidt angår maniokrødder og andre tropiske rødder og rodfrugter såvel som mel heraf gør de påtænkte udførslers økonomiske aspekt, særlig under hensyntagen til disse produkters art og oprindelse, ikke for tiden fastsættelse af en eksportrestitution påkrævet. På grund af Fællesskabets ringe andel i verdenshandelen med visse produkter forarbejdet på basis af korn er fastsættelse af en eksportrestitution for disse ikke for tiden nødvendig. (6) Situationen på verdensmarkedet eller visse markeders særlige krav kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for visse produkter alt efter bestemmelsesstedet. (7) Restitutionen skal fastsættes en gang om måneden. Den kan ændres i mellemtiden. (8) Visse produkter forarbejdet på basis af majs kan undergå en varmebehandling, der kan medføre ydelse af en restitution, der ikke svarer til produktets kvalitet. Det bør anføres, at produkter med indhold af prægelatineret stivelse ikke kan omfattes af eksportrestitutioner. (9) Forvaltningskomitéen for Korn har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Eksportrestitutionerne for de i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EØF) nr. 1766/92 og artikel 1, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 3072/95 omhandlede produkter, for hvilke forordning (EF) nr. 1518/95 gælder, fastsættes i overensstemmelse med bilaget til denne forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 9. januar 2004. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 8. januar 2004. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. (2) EUT L 158 af 27.6.2003, s. 1. (3) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18. (4) EFT L 62 af 5.3.2002, s. 27. (5) EFT L 147 af 30.6.1995, s. 55. (6) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 25. BILAG til Kommissionens forordning af 8. januar 2004 om fastsættelse af eksportrestitutionerne for produkter forarbejdet på basis af korn og ris >TABELPOSITION> NB: Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie "A" er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1), som ændret. De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2081/2003 (EFT L 313 af 28.11.2003, s. 11). De øvrige bestemmelsessteder er fastsat således: C10 Alle bestemmelsessteder, undtagen Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Litauen, Letland, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. C11 Alle bestemmelsessteder, undtagen Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Litauen, Letland, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. C12 Alle bestemmelsessteder, undtagen Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Litauen, Letland, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet. C13 Alle bestemmelsessteder, undtagen Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Litauen, Letland, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet.