Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0391

    2004/391/EF: Kommissionens afgørelse af 23. april 2004 om de rådgivende grupper inden for den fælles landbrugspolitik og deres virkemåde

    EUT L 120 af 24.4.2004, p. 50–60 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2014; ophævet ved 32013D0767

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/391/oj

    32004D0391

    2004/391/EF: Kommissionens afgørelse af 23. april 2004 om de rådgivende grupper inden for den fælles landbrugspolitik og deres virkemåde

    EU-Tidende nr. L 120 af 24/04/2004 s. 0050 - 0060


    Kommissionens afgørelse

    af 23. april 2004

    om de rådgivende grupper inden for den fælles landbrugspolitik og deres virkemåde

    (2004/391/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Det er nødvendigt, at Kommissionen får kendskab til de socioøkonomiske sektorers og forbrugernes syn på de problemer, der måtte opstå i tilknytning til de fælles markedsordninger og andre områder, som reguleres af den fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikterne.

    (2) Alle erhverv, som er direkte involverede i de fælles markedsordningers funktion og berøres af beslutningerne vedrørende den fælles landbrugspolitik, samt forbrugerne bør kunne deltage i udarbejdelsen af de udtalelser, som Kommissionen anmoder om.

    (3) De berørte socioøkonomiske organisationer og forbrugersammenslutninger i medlemsstaterne har oprettet organisationer på fællesskabsplan, som kan repræsentere de forskellige interessegrupper i alle medlemsstaterne.

    (4) En rådgivende struktur for landbrugsspørgsmål har eksisteret siden 1962. Efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 1999 og i 2003 og i lyset af udvidelsen af Den Europæiske Union i 2004 er det nødvendigt at revurdere denne struktur. Kommissionens afgørelse 98/235/EF af 11. marts 1998 om de rådgivende komitéer inden for den fælles landbrugspolitik og deres virkemåde(1) bør derfor ophæves og erstattes af en ny beslutning.

    (5) For at undgå sammenblanding med de rådgivende udvalg, der er omhandlet i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(2), vil det være hensigtsmæssigt at undlade at benytte termen "udvalg" som betegnelse for de organer, der oprettes ved denne beslutning -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1. Følgende grupper oprettes under Kommissionens auspicier:

    a) de i bilag I nævnte rådgivende grupper

    b) de i artikel 4, stk. 1, fastsatte arbejdsgrupper.

    2. De rådgivende grupper kan høres af Kommissionen om alle spørgsmål vedrørende den fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikterne og gennemførelsen heraf, herunder om de fælles markedsordninger og de foranstaltninger, som Kommissionen skal træffe i denne sammenhæng.

    Artikel 2

    1. De i artikel 1 fastsatte grupper repræsenterer følgende socioøkonomiske interessegrupper på de i artikel 3 fastsatte vilkår:

    - landbrugsproducenter og landbrugskooperativer

    - landbrugs- og levnedsmiddelindustri

    - landbrugsprodukt- og levnedsmiddelhandel

    - arbejdstagere inden for landbrug og levnedsmiddelindustri, forbrugere og miljøfolk.

    I særlige tilfælde kan andre interessegrupper blive repræsenteret.

    2. De rådgivende gruppers sammensætning, udtrykt i antal pladser til hver socioøkonomisk interessegruppe, fremgår af bilag II.

    Artikel 3

    1. Kommissionen opfordrer de socioøkonomiske organisationer, som er etableret på fællesskabsniveau og opført i Kommissionens fortegnelse over interessegrupper (i det følgende benævnt "de socioøkonomiske organisationer"), til at udpege eksperter. Disse socioøkonomiske organisationer skal være de mest repræsentative for de i artikel 2, stk. 1, omhandlede interessegrupper, herunder arbejdsmarkedets parter, og deres aktiviteter skal have tilknytning til den fælles landbrugspolitik og udviklingen af landdistrikterne.

    2. De socioøkonomiske organisationer skal ved udpegelsen af eksperter bestræbe sig på at sikre, at de forskellige interesser inden for deres sektor er repræsenteret.

    3. Kommissionen kan nægte at godkende en af en socioøkonomisk organisation udpeget ekspert, såfremt udpegelsen ikke forekommer rimelig, navnlig i tilfælde af interessekonflikt. I så fald underretter Kommissionen omgående den socioøkonomiske organisation, som herefter udpeger en anden ekspert.

    Artikel 4

    1. På anmodning af en rådgivende gruppe og efter aftale med Kommissionen kan der oprettes en eller flere arbejdsgrupper, som skal behandle specifikke spørgsmål. Sådanne grupper består af eksperter på området, som er udpeget af de socioøkonomiske organisationer. Bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, finder anvendelse.

    2. Kommissionen udpeger og inviterer eksperter til at deltage i møderne i de i stk. 1 nævnte arbejdsgrupper, hvis dette viser sig nødvendigt.

    3. Kommissionen leder møderne i de i stk. 1 nævnte arbejdsgrupper.

    Artikel 5

    1. Efter høring af Kommissionen vælger hver rådgivende gruppe på sit første møde efter datoen for ikrafttrædelsen af denne beslutning og på sit første møde efter den i stk. 3 fastsatte toårige periode en formand blandt sine eksperter på følgende måde:

    a) ved første afstemning med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende eksperter

    b) ved efterfølgende afstemninger med simpelt flertal af de tilstedeværende eksperter; i tilfælde af stemmelighed varetager Kommissionen midlertidigt formandskabet.

    2. Hver rådgivende gruppe vælger på sit første møde to næstformænd i overensstemmelse med proceduren i stk. 1. Næstformændene vælges blandt repræsentanterne for andre socioøkonomiske sektorer end den, som formanden tilhører, med forbehold af eventuelle undtagelser, som fastsættes af Kommissionen.

    3. Formanden og de to næstformænd vælges for en periode af to år med mulighed for fornyelse. Formanden kan højst udøve sit hverv i to på hinanden følgende perioder.

    4. Når gruppen vælger ny formand, skal den sikre, at den pågældende person ikke tilhører samme socioøkonomiske sektor som sin forgænger.

    5. Formanden er ansvarlig for, at der udarbejdes nøjagtige mødereferater.

    Kommissionen kan ændre det af formanden udarbejdede udkast til mødereferat, inden det distribueres og dernæst godkendes af gruppen.

    Artikel 6

    1. Deltagelse i møderne i de i bilag I anførte grupper er forbeholdt eksperter, som er udpeget af de socioøkonomiske organisationer i overensstemmelse med artikel 3, inden for rammerne af det antal pladser, som hver organisation har fået tildelt i henhold til bilag II. Kommissionens repræsentanter og personer, som er inviteret i henhold til stk. 3, 4 og 5 i denne artikel, kan også deltage. Formanden og de to næstformænd deltager altid i møderne.

    2. De socioøkonomiske organisationer underretter Kommissionen om de af dem udpegede eksperter senest tre arbejdsdage før mødet.

    3. På anmodning af en organisation, som har fået tildelt en eller flere pladser i en gruppe, kan gruppens formand efter aftale med Kommissionen opfordre generalsekretæren for denne organisation til at deltage i gruppens møder som observatør.

    I tilfælde af forfald kan generalsekretæren for den pågældende organisation overdrage sin observatørplads til en anden af ham udpeget person.

    4. Observatører har ikke taleret. Formanden kan dog give dem taleret efter aftale med Kommissionen.

    5. På anmodning af en organisation, som har fået tildelt en eller flere pladser, kan formanden for en gruppe, såfremt emnerne på dagsordenen er af meget teknisk karakter, efter aftale med Kommissionen opfordre en eller flere eksperter ud over dem, der er nævnt i stk. 1, til at deltage i gruppens drøftelser.

    Kommissionen kan på eget initiativ opfordre enhver person, som har særligt kendskab til et af de emner, der er opført på dagsordenen, til at deltage i gruppens drøftelser som ekspert.

    Eksperter, som opfordres til at deltage i møderne i henhold til dette stykke, deltager kun i drøftelserne af de spørgsmål, som er begrundelsen for deres tilstedeværelse.

    6. Eksperternes rejseudgifter i forbindelse med gruppemøder refunderes af Kommissionen i overensstemmelse med gældende regler. Kommissionen forbeholder sig ret til at fravige dette princip. Eksperternes og observatørernes arbejde er ulønnet.

    Artikel 7

    1. Møderne i grupperne indkaldes af Kommissionen og finder normalt sted i Kommissionens hovedsæde.

    2. Gruppernes sekretariatsforretninger varetages af Kommissionen.

    Artikel 8

    Senest 25 arbejdsdage inden gruppemødet fastsætter formanden i samarbejde med Kommissionen og efter samråd med de øvrige interesseorganisationer, som er repræsenteret i den rådgivende gruppe, de emner, der skal opføres på dagsordenen for gruppens møde. Kommissionen udsender generelt 20 arbejdsdage før mødet, så vidt muligt pr. elektronisk post, indkaldelse og dagsorden til de socioøkonomiske organisationer.

    Formanden for hver gruppe kan på eget initiativ eller på anmodning af en hvilken som helst af de interessegrupper, der er repræsenteret, foreslå, at Kommissionen hører gruppen om ethvert spørgsmål, der ligger inden for dens kompetence.

    Artikel 9

    De rådgivende grupper drøfter de spørgsmål, som Kommissionen har anmodet dem om at udtale sig om. Når Kommissionen anmoder en gruppe om at udtale sig, kan den fastsætte en frist for afgivelsen af denne udtalelse.

    Drøftelserne i de rådgivende grupper munder ikke ud i en afstemning. Hersker der fuldstændig enighed om den udtalelse, der skal afgives, drager gruppen fælles konklusioner, som vedlægges mødereferatet.

    Kommissionen meddeler Rådet resultaterne af gruppens drøftelser, hvis gruppen foreslår dette.

    Artikel 10

    Uden at dette berører traktatens artikel 287, er mødedeltagerne, såfremt Kommissionen tilkendegiver, at den ønskede udtalelse eller det behandlede spørgsmål er af fortrolig karakter, forpligtet til ikke at videregive oplysninger, som de har fået kendskab til gennem deres arbejde i den pågældende gruppe.

    Artikel 11

    Afgørelse 98/235/EF ophæves.

    Artikel 12

    Denne beslutning anvendes fra den 1. maj 2004.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2004.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 88 af 24.3.1998, s. 59.

    (2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

    BILAG I

    1. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

    2. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR KORN, OLIEHOLDIGE OG PROTEINHOLDIGE AFGRØDER

    3. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR TØRRET FODER

    4. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR STIVELSE

    5. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR FRØ

    6. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SUKKER

    7. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR RIS

    8. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR ENERGI OG NONFOODAFGRØDER

    9. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR BOMULD

    10. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR HØR OG HAMP

    11. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR MÆLK

    12. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR OKSEKØD

    13. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR FÅRE- OG GEDEKØD

    14. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SVINEKØD

    15. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR FJERKRÆKØD OG ÆG

    16. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR BIAVL

    17. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR FRUGTER OG GRØNTSAGER

    18. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR BLOMSTER OG PRYDPLANTER

    19. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR VIN

    20. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SPIRITUS

    21. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR OLIVEN OG OLIVENPRODUKTER

    22. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR TOBAK

    23. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR HUMLE

    24. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SKOVBRUG OG KORKPRODUKTION

    25. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR KVALITET I LANDBRUGSPRODUKTIONEN

    26. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

    27. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER

    28. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

    29. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR KVINDER I LANDDISTRIKTERNE

    30. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR LANDBRUG OG MILJØ

    BILAG II

    1. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

    >TABELPOSITION>

    2. DEN RÅDGIVENDE GRUPPER FOR KORN, OLIEHOLDIGE OG PROTEINHOLDIGE AFGRØDER

    >TABELPOSITION>

    3. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR TØRRET FODER

    >TABELPOSITION>

    4. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR STIVELSE

    >TABELPOSITION>

    5. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR FRØ

    >TABELPOSITION>

    6. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SUKKER

    >TABELPOSITION>

    7. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR RIS

    >TABELPOSITION>

    8. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR ENERGI OG NONFOODAFGRØDER

    >TABELPOSITION>

    9. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR BOMULD

    >TABELPOSITION>

    10. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR HØR OG HAMP

    >TABELPOSITION>

    11. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR MÆLK

    >TABELPOSITION>

    12. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR OKSEKØD

    >TABELPOSITION>

    13. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR FÅRE- OG GEDEKØD

    >TABELPOSITION>

    14. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SVINEKØD

    >TABELPOSITION>

    15. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR FJÆRKRÆKØD OG ÆG

    >TABELPOSITION>

    16. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR BIAVL

    >TABELPOSITION>

    17. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR FRUGTER OG GRØNTSAGER

    >TABELPOSITION>

    18. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR BLOMSTER OG PRYDPLANTER

    >TABELPOSITION>

    19. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR VIN

    >TABELPOSITION>

    20. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SPIRITUS

    >TABELPOSITION>

    21. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR OLIVEN OG OLIVENPRODUKTER

    >TABELPOSITION>

    22. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR TOBAK

    >TABELPOSITION>

    23. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR HUMLE

    >TABELPOSITION>

    24. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SKOVBRUG OG KORKPRODUKTION

    >TABELPOSITION>

    25. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR KVALITET I LANDBRUGSPRODUKTIONEN

    >TABELPOSITION>

    26. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

    >TABELPOSITION>

    27. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR SALGSFREMMENDE FORANTSTALTNINGER

    >TABELPOSITION>

    28. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

    >TABELPOSITION>

    29. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR KVINDER I LANDDISTRIKTERNE

    >TABELPOSITION>

    30. DEN RÅDGIVENDE GRUPPE FOR LANDBRUG OG MILJØ

    >TABELPOSITION>

    Top