EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0647

Kommissionens forordning (EF) nr. 647/2002 af 15. april 2002 om suspension af præferencetolden og genindførelse af tolden ifølge den fælles toldtarif ved indførsel af enkeltblomstrede nelliker (standard) med oprindelse i Israel

EFT L 99 af 16.4.2002, p. 5–6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/647/oj

32002R0647

Kommissionens forordning (EF) nr. 647/2002 af 15. april 2002 om suspension af præferencetolden og genindførelse af tolden ifølge den fælles toldtarif ved indførsel af enkeltblomstrede nelliker (standard) med oprindelse i Israel

EF-Tidende nr. L 099 af 16/04/2002 s. 0005 - 0006


Kommissionens forordning (EF) nr. 647/2002

af 15. april 2002

om suspension af præferencetolden og genindførelse af tolden ifølge den fælles toldtarif ved indførsel af enkeltblomstrede nelliker (standard) med oprindelse i Israel

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 4088/87 af 21. december 1987 om betingelserne for anvendelse af præferencetold ved indførsel af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1300/97(2), særlig artikel 5, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EØF) nr. 4088/87 fastsætter betingelserne for anvendelse af en præferencetold for stor- og småblomstrede roser, enkeltblomstrede nelliker (standard) og mangeblomstrede nelliker (spray) inden for rammerne af årlige toldkontingenter for indførsel til Fællesskabet af friske afskårne blomster.

(2) Ved Rådets forordning (EF) nr. 747/2001(3) er der fastsat åbning og forvaltning af fællesskabstoldkontingenter for visse varer med oprindelse i Cypern, Egypten, Israel, Malta, Marokko, Tunesien, Tyrkiet samt på Vestbredden og i Gazastriben og om retningslinjer for forlængelse og tilpasning af disse toldkontingenter.

(3) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2002(4) er Fællesskabets produktions- og importpriser for nelliker og roser blevet fastsat med henblik på ordningens anvendelse.

(4) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 700/88(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2062/97(6), er gennemførelsesbestemmelserne for ordningen blevet fastsat.

(5) På grundlag af de konstateringer, der er foretaget efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 4088/87 og (EØF) nr. 700/88, kan det fastslås, at de i artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 4088/87 fastsatte betingelser er opfyldt for en suspension af præferencetolden for enkeltblomstrede nelliker (standard) med oprindelse i Israel. Tolden ifølge den fælles toldtarif bør derfor genindføres.

(6) Kontingentet af de pågældende produkter vedrører perioden fra 1. januar til 31. december 2002. Suspension af præferencetolden og genindførelse af tolden i den fælles toldtarif kan kun foretages indtil udgangen af denne periode.

(7) I perioden mellem møderne i Forvaltningskomitéen for Levende Planter og Blomsterdyrkningens Produkter bør Kommissionen træffe disse foranstaltninger -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For indførsel af enkeltblomstrede nelliker (standard) (KN-kode ex 0603 10 20 ) med oprindelse i Israel suspenderes den ved forordning (EF) nr. 747/2001 fastsatte præferencetold, og tolden ifølge den fælles toldtarif genindføres.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 16. april 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. april 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 382 af 31.12.1987, s. 22.

(2) EFT L 177 af 5.7.1997, s. 1.

(3) EFT L 109 af 19.4.2001, s. 2.

(4) Se side 3 i denne Tidende.

(5) EFT L 72 af 18.3.1988, s. 16.

(6) EFT L 289 af 22.10.1997, s. 1.

Top