EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0072

Kommissionens forordning (EF) nr. 72/2002 af 16. januar 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 for så vidt angår evaluering af lønstrukturstatistikkernes kvalitet (EØS-relevant tekst)

EFT L 15 af 17.1.2002, p. 7–13 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/05/2006; ophævet ved 32006R0698

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/72/oj

32002R0072

Kommissionens forordning (EF) nr. 72/2002 af 16. januar 2002 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 for så vidt angår evaluering af lønstrukturstatistikkernes kvalitet (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 015 af 17/01/2002 s. 0007 - 0013


Kommissionens forordning (EF) nr. 72/2002

af 16. januar 2002

om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 for så vidt angår evaluering af lønstrukturstatistikkernes kvalitet

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 af 9. marts om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer(1), særlig artikel 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Gennemførelsesforanstaltninger til forordning (EF) nr. 530/1999 er nødvendige vedrørende indholdet af og evalueringskriterierne i den kvalitetsrapport, som skal sendes til Europa-Kommissionen (Eurostat) efter hver referenceperiode.

(2) De oplysninger, der leveres i denne rapport, bør vedrøre de variabler, der er defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 1916/2000 af 8. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønstrukturer(2).

(3) Gennemførligheden og relevansen af en række fakultative elementer leveret til den første kvalitetsrapport bør vurderes af Eurostat og de nationale statistiske kontorer på baggrund af de oplysninger, medlemsstaterne leverer.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Indholdet af og evalueringskriterierne i den kvalitetsrapport, som er omhandlet i artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 530/1999, er fastsat i del A og B i bilaget til nærværende forordning.

De anførte variabler er de variabler, der er defineret i bilag II til forordning (EF) nr. 1916/2000.

2. De oplysninger og de fakultative kendetegn eller opdelinger, der er fastlagt i bilaget, ønskes indberettet, for så vidt undtagelserne i fællesskabslovgivningen om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer, arbejdsstyrekeundersøgelsen, erhvervsstrukturstatistikkerne og nationalregnskaberne giver mulighed herfor.

Artikel 2

Den første kvalitetsrapport, der skal udarbejdes, skal vedrøre lønstrukturundersøgelsen for referenceåret 2002.

Rapporten sendes til Eurostat samtidig med indberetningen af dataene, og det skal ske senest 24 måneder efter udløbet af den referenceperiode, for hvilken der er indsamlet data.

Artikel 3

Gennemførligheden og relevansen af de fakultative elementer, der er fastsat i bilagets del B, vurderes på baggrund af de oplysninger, medlemsstaterne rent faktisk leverer.

Denne vurdering foretages af Eurostat og de nationale statistiske kontorer.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2002.

På Kommissionens vegne

Pedro Solbes Mira

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 63 af 12.3.1999, s. 6.

(2) EFT L 229 af 9.9.2000, s. 3.

BILAG

INDHOLD AF OG EVALUERINGSKRITERIER I KVALITETSRAPPORTEN VEDRØRENDE LØNSTRUKTURSTATISTIKKEN

DEL A

Lønstrukturundersøgelsen: oprundede resultater: tabellariske analyser

Der skal leveres hyppighedsfordelinger med de tilhørende aritmetiske gennemsnit og medianer(1) i det mindste vedrørende:

a) Antal fuldtidsansatte, og

b) Antal deltidsansatte

opdelt efter hver af følgende variabler:

- Bruttotimelønsgruppe og køn

- Bruttomånedslønsgruppe og køn

- Bruttoårslønsgruppe og køn

- Antal årlige feriedage (< 10 dage, 10-19, 20-24, 25-29, 30-34, >= 35 dage) og køn

- Antal betalte eller udførte månedlige arbejdstimer (< 130 timer, 130-139, 140-149, 150-159, 160-169, 170-179, >= 180 timer) og køn

- NACE Rev.1-hovedafdeling og NUTS-niveau 1

- NACE Rev.1-hovedafdeling og køn

- Stilling (ISCO-88 på etcifret niveau) og køn

- Uddannelse (ISCED 0 til 6) og køn

- Aldersgruppe (15-24 år, 25-54, 55-64, >= 65 år) og køn

- Anciennitet i virksomheden (< 10 år, 10-19, 20-29, 30-39, >= 40) og køn

- Virksomhedsstørrelse angivet ved antal ansatte(2)

Eksempel: Fordeling efter bruttotimeløn og køn:

a) antal fuldtidsansatte

>TABELPOSITION>

DEL B

1. Relevans (fakultativt element)

En oversigt med brugerbeskrivelse, en beskrivelse af brugerbehov (efter hovedbrugergruppe) og en vurdering af opfyldelsen af brugerbehovene.

2. Nøjagtighed

2.1. Stikprøvefejl

2.1.1. Sandsynlighedsudvælgelse

2.1.1.1. Systematiske fejl (fakultativt element)

Skønsmæssig beregning af eventuelle systematiske fejl, som skyldes estimationsmetoden.

2.1.1.2. Varians

- Variationskoefficienter(3) vedrørende bruttoløn i alt med særskilte oplysninger i det mindste om månedsløn (data for time- og årsløn er fakultative) for:

a) Fuldtidsansatte

b) Deltidsansatte

opdelt efter:

- NACE Rev.1-hovedafdeling og køn

- Stilling (ISCO-88 på etcifret niveau) og køn

- Aldersgruppe (15-24 år, 25-54, 55-64, >= 65 år) og køn

- NACE Rev.1-hovedafdeling og NUTS-niveau 1 (fakultativt element)

- Uddannelse (ISCED 0 til 6) og køn (fakultativt element).

- Variationskoefficienter med oplysninger om antal månedlige timer for:

Fuldtidsansatte opdelt efter:

- NACE Rev.1-hovedafdeling og køn

- Stilling (ISCO-88 på etcifret niveau) og køn

- Aldersgruppe (15-24 år, 25-54, 55-64, >= 65 år) og køn

- NACE Rev.1-hovedafdeling og NUTS-niveau 1 (fakultativt element)

- Uddannelse (ISCED 0 til 6) og køn (fakultativt element).

2.1.2. Anden udvælgelse end sandsynlighedsudvælgelse

Hvis der anvendes anden udvælgelse end sandsynlighedsudvælgelse, bør der gives en beskrivelse af mulige kilder til den manglende præcision.

2.2. Andre fejl end stikprøvefejl

2.2.1. Dækningsfejl

- Beskrivelse af de vigtigste fejlklassificeringer og problemer med for stor eller manglende dækning(4) i forbindelse med indsamlingen af data

- Beskrivelse af de metoder, der er anvendt til at behandle disse fejl

- Procentvis angivelse af fejlklassificering, for stor dækning og manglende dækning (fakultativt element).

NB:

Hvis der anvendes individuelle administrative data, skal der indgives en tilsvarende analyse baseret på den administrative referencefil.

2.2.2. Målefejl

- Beskrivelse af de metoder, der anvendes til at vurdere målefejl(5).

- Vurdering af de systematiske målefejl og en beskrivelse af de estimatorer, der er anvendt til at korrigere de systematiske fejl i forbindelse med en hovedvariabel, f.eks. månedsløn.

2.2.3. Behandlingsfejl (fakultative elementer)

Behandlingsfejl er fejl, der opstår ved behandlingen af dataene efter indsamlingen, f.eks. ved indlæsning, kodning, redigering, vægtning og tabelbehandling af dataene.

- Fejlprocenterne ved dataindlæsning eller -kodning for hovedvariablerne, f.eks.:

- Bruttoløn i alt for referenceåret

- Bruttoløn i alt for den repræsentative måned

- Antal betalte eller udførte arbejdstimer i den repræsentative måned

- Metodologiske bemærkninger om den skønsmæssige beregning af disse procentsatser(6)

- Vurdering af systematiske fejl og varians som følge af behandlingsfejl.

2.2.4. Fejl på grund af manglende svar

- Besvarelsesprocenter(7)

- Besvarelsesprocenter for hovedvariablerne (f.eks. måneds- og årsløn og udførte arbejdstimer). Procenten er forholdet mellem antallet af svar på et spørgsmål og antallet af respondenter.

- En beskrivelse af de metoder, der er anvendt til imputering og/eller omvægtning for manglende besvarelse.

NB:

Hvis der anvendes individuelle administrative data, svarer manglende adgang til den administrative fil eller datasættet til manglende besvarelse.

- En beskrivelse af årsagerne til manglende besvarelse og en vurdering af systematiske fejl på grund af manglende besvarelse for et af de vigtigste spørgsmål i spørgeskemaet, f.eks. vedrørende måneds- eller årsløn, eller for udførte arbejdstimer.

2.2.5. Fejl ved modelforudsætningerne

Rapportering(8) om anvendelsen af følgende modeller:

- til sikring af, at der udvælges en repræsentativ måned

- til justering af regnskabsåret til kalenderåret

- til sikring af, at NACE Rev.1-hovedafdeling C til K er fuldstændig dækket for alle virksomheder (som minimum for virksomheder med mindst 10 ansatte)

- til kombinering af data fra administrative kilder og undersøgelser.

NB:

Hvis der anvendes individuelle administrative data, skal der knyttes kommentarer til sammenhængen mellem de administrative begreber og de teoretiske statistiske begreber.

3. Aktualitet og punktlighed

- Nøgledata vedrørende dataindsamlingen: f.eks. fristen for respondenterne i medlemsstaten, hvornår spørgeskemaerne og rykkerne og opfølgningen blev sendt ud, og hvornår arbejdet i marken fandt sted

- Nøgledata om fasen efter dataindsamlingen: f.eks. start- og sluttidspunkt for kontrol af fuldstændighed, kodning og sandsynlighed, tidspunkt for kvalitetskontrol (resultatkongruens) og fortrolighedsforanstaltninger

- Nøgledata vedrørende offentliggørelse: f.eks. hvornår de foreløbige og de detaljerede resultater blev beregnet og videreformidlet.

NB:

Punktligheden af dataindberetningen til Eurostat vil blive evalueret i forhold til forordningens bestemmelser om hyppighed og frister for dataindberetning.

4. Tilgængelighed og klarhed

- et eksemplar af publikationen (publikationerne) eller en henvisning til, hvor den kan findes

- oplysning om, hvilke resultater der evt. sendes til de indberettende enheder, der indgår i stikprøven

- oplysning om formidlingsordningen for resultaterne (f.eks. til hvem resultaterne sendes)

- et eksemplar af eller henvisninger til eventuelle metodologiske dokumenter om de statistikker, der er udarbejdet.

5. Sammenlignelighed

5.1. Sammenlignelighed i rum

Der skal foretages en sammenligning mellem nationale begreber og EU-begreber, hvis der er forskelle specielt i definitionen af statistiske enheder, referencepopulationen, klassifikationer og definitioner af variabler i de indberettede resultater. Forskellene bør kvantificeres.

NB:

Hvis klassifikationer og enheder kommer fra registeret, bør disse oplysninger komme fra rapporten om registerets kvalitet.

5.2. Sammenlignelighed i tid

Oplysninger om ændringer i definitioner, dækning eller metoder i forhold til den tidligere lønstrukturundersøgelse og en evaluering af konsekvenserne af ikke-uvæsentlige ændringer.

6. Kohærens

NB:

Dette element har to formål: det første er at orientere brugerne om de begrebsmæssige forskelle, der er mellem forskellige kilder for variabler, som ligger meget tæt på hinanden, og som sædvanligvis har det samme navn i statistiske publikationer, og at give dem oplysninger om, hvordan de skal gå fra et begreb til et andet. Det andet mål er at kontrollere, at statistikker, som principielt er kohærente begrebsmæssigt, giver sammenlignelige resultater for samme år og referencepopulation. Med disse mål for øje bør lønstrukturstatistikkerne sammenlignes med andre statistikker, som sendes til Eurostat, idet der tages hensyn til f.eks. at lønstrukturundersøgelsen er baseret på lokale enheder tilhørende virksomheder med mindst 10 ansatte.

6.1. Kohærens med strukturen for ansatte i arbejdsstyrkeundersøgelsen for samme referenceperiode

Strukturen i lønstrukturundersøgelsen bør sammenlignes med strukturen i arbejdsstyrkeundersøgelsen, da begge undersøgelser har flere variabler til fælles. Bl.a. bør krydsanalyser af fordelingen af ansatte i lønstrukturundersøgelsen og arbejdsstyrkeundersøgelsen udtrykkes i procentdele og foretages separat for fuldtids- og deltidsansatte. Ved krydstabuleringerne bør anvendes følgende variabler:

- køn, alder og økonomisk aktivitet (NACE Rev.1 på hovedafdelingsniveau)

- køn, alder og uddannelsesniveau (ISCED 0 til 6)

- køn, alder og stilling (ISCO-88 på etcifret niveau)

Følgende aldersgrupper bør anvendes (15-24 år, 25-54, 55-64, 65 år eller derover).

6.2. Kohærens med absolutte tal fra arbejdsstyrkeundersøgelsesdataene for samme referenceperiode (fakultativt element, for så vidt angår 2002-lønstrukturundersøgelsen)

Følgende tabel sammenfatter, hvad der er fælles for begge kilder:

>TABELPOSITION>

Variablerne "antal ansatte" (fordelt efter fuldtids- og deltidsbeskæftigelse og efter køn) og "antal udførte arbejdstimer" bør hver især fordeles efter stilling, region og NACE-aktivitet (det skal her bemærkes, at NACE-hovedafdelingerne M-O er fakultative for så vidt angår 2002-lønstrukturundersøgelsen). Der kræves ikke krydstabuleringer mellem stilling, region og økonomisk aktivitet.

6.3. Kohærens med erhvervsstrukturstatistikken for samme år: regionale data (fakultativt element, for så vidt angår 2002-lønstrukturundersøgelsen)

Forordningen om erhvervsstrukturstatistik(9) dækker alle markedsaktiviteter i hovedafdeling C til K i NACE Rev.1, undtagen hovedafdeling J. Følgende tabel sammenfatter, hvad der er fælles for begge kilder:

>TABELPOSITION>

Variablerne "antal lokale enheder" og "bruttoårsløn i alt/lønomkostninger" bør hver især opdeles efter NACE-aktivitet og efter region. I redegørelsen for de væsentligste forskelle mellem disse variabler bør der tages hensyn til forskellene i begreber, definitioner, nøjagtighed og dækning for hver kildes vedkommende. Der bør forsøges foretaget krydstabuleringer efter NACE-aktivitet og efter region.

6.4. Kohærens med erhvervsstrukturstatistikken for samme år: nationale data efter virksomhedsstørrelsesklasse (fakultativt element for så vidt angår 2002-lønstrukturundersøgelsen).

>TABELPOSITION>

Variablerne "antal virksomheder", "antal ansatte" og "bruttoårsløn i alt/lønomkostninger" bør hver især opdeles efter NACE-aktivitet og efter virksomhedsstørrelse. I redegørelsen for de væsentligste forskelle mellem disse variabler bør der tages hensyn til forskellene i begreber, definitioner, nøjagtighed og dækning for hver kildes vedkommende. Hvis man f.eks. tager erhvervsstrukturundersøgelsen, så foreligger der ikke oplysninger om "antal firmaer" (variabel 11 11 0), "antal lønmodtagere" (variabel 16 13 0) og "lønomkostninger" (variabel 13 32 0) for alle NACE-hovedafdelingerne C til K.

6.5. Kohærens med nationalregnskabet for samme år: nationale data (fakultativt element for så vidt angår 2002-lønstrukturundersøgelsen)

Følgende tabel sammenfatter, hvad der er fælles for begge kilder:

>TABELPOSITION>

Variablerne "antal ansatte" og "bruttoårsløn i alt/lønomkostninger" skal hver især opdeles efter NACE-aktivitet. I redegørelsen for de væsentligste forskelle i variablerne mellem de to kilder bør der tages hensyn til forskellene i begreber og dækning og, hvis denne oplysning foreligger, nøjagtigheden af hver enkelt statistik. For 2002-lønstrukturundersøgelsens vedkommende er NACE Rev.1-hovedafdeling M til O fakultative.

7. Fuldstændighed

En liste over de i forordningen krævede variabler og/eller opdelinger, som ikke foreligger, samt de forbedringer, der påtænkes foretaget for at afhjælpe disse mangler.

(1) For hver specificeret fordeling bør leveres følgende: antal ansatte i alt, de relative hyppigheder (%) for hver gruppe, det samlede gennemsnit og medianværdien. (Aritmetiske gennemsnit og medianer er ikke relevante for variablerne NACE Rev.1, NUTS 1, stilling og uddannelsesniveau.)

(2) Seks grupperinger af antal ansatte i alt: 1-9, 10-49, 50-249, 250-499, 500-999, 1000 og derover. Den første af disse seks grupper er fakultative for så vidt angår 2002-lønstrukturundersøgelsen.

(3) "Variationskoefficienten" er forholdet mellem kvadratroden af estimatorens varians og den forventede værdi. Den beregnes ved hjælp af forholdet mellem kvadratroden af estimatet af stikprøvevariansen og den beregnede værdi. Både tæller og nævner anføres, sammen med den resulterende variationskoefficient. Ved beregningen af stikprøvevariansen skal der tages hensyn til stikprøveplanen.

(4) "Fejlklassificering" vedrører forkert klassificering af enheder, som hører til målpopulationen. "Manglende dækning" vedrører dels (nye) enheder, som ikke indgår i undersøgelsesgrundlaget, enten på grund af egentlig etablering af enheden eller opsplitning af en virksomhed i mindre enheder, dels fejlagtigt klassificerede enheder. Der tages ikke hensyn til undergrundsøkonomi. "For stor dækning" vedrører enten fejlagtigt klassificerede enheder, som i realiteten falder uden for området (f.eks. hvis den pågældende lokale enheds aktivitet ikke ligger inden for hovedafdeling C til K i NACE Rev.1), eller enheder, som i praksis ikke eksisterer.

(5) "Målefejl" er fejl, som opstår ved dataindsamlingen. Der er en hel række kilder til målefejl, herunder undersøgelsesværktøjet (formularen eller spørgeskemaet), respondenten, informationssystemet, dataindsamlingsmetoden og intervieweren.

(6) Fejlprocenten kan måles ved hjælp af standardteknikker for kvalitetskontrol, for eksempel ved at kontrollere kvaliteten af et udvalg af de behandlede spørgeskemaer (for at kontrollere fejlniveauet enten i kodningsfasen eller ved den dataredigering, som personalet i de nationale statistiske kontorer foretager).

(7) Procenten er forholdet mellem antallet af respondenter i forhold til antallet af spørgeskemaer, der er sendt til den udvalgte population.

(8) Kommentarerne hertil bør f.eks. omfatte udvælgelsesproceduren for disse modeller (dvs. hvorfor en given model er valgt frem for andre modeller), evt. den dertil hørende beregningsfejl for de tilsvarende estimater, elementer vedrørende kontrol af forudsætningerne for modellen, undersøgelse af modellens præcision under anvendelse af historiske data, sammenligning af de resultater, som modellen giver, med andre tilknyttede datakilder, anvendelsen af screening og krydsvalideringsundersøgelser, modellens følsomhed over for parameterberegning, valideringen af modellens datainput.

(9) EFT L 14 af 17.1.1997, s. 1.

Top