Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0550

    2001/550/EF: Kommissionens beslutning af 20. juli 2001 om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 80/217/EØF for Spaniens vedkommende, (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 2361)

    EFT L 197 af 21.7.2001, p. 41–44 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/11/2001

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/550/oj

    32001D0550

    2001/550/EF: Kommissionens beslutning af 20. juli 2001 om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 80/217/EØF for Spaniens vedkommende, (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 2361)

    EF-Tidende nr. L 197 af 21/07/2001 s. 0041 - 0044


    Kommissionens beslutning

    af 20. juli 2001

    om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 80/217/EØF for Spaniens vedkommende,

    (meddelt under nummer K(2001) 2361)

    (EØS-relevant tekst)

    (2001/550/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 80/217/EØF af 22. januar 1980 om fællesskabsforanstaltninger til kontrol med klassisk svinepest(1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 9, stk. 6, litra g), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I juni og juli 2001 anmeldte de spanske veterinærmyndigheder udbrud af klassisk svinepest i Spanien.

    (2) Efter artikel 9, stk. 1, i direktiv 80/217/EØF blev der straks oprettet et iagttagelsesdistrikt og et overvågningsområde omkring de angrebne steder i Spanien.

    (3) Der er ved Rådets direktiv 64/433/EØF(2) om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød, senest ændret ved direktiv 95/23/EF(3) fastsat bestemmelser for anvendelse af et sundhedsmærke på fersk kød.

    (4) Spanien har anmodet om, at der indføres en særordning for mærkning og anvendelse af kød fra svin fra bedrifter i de overvågningsområder, som er oprettet i provinsen, Lérida, og som er slagtet efter særlig tilladelse fra myndighederne.

    (5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger i overensstemmelse med udtalelse fra, Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel I

    Uden at det i øvrigt berører bestemmelserne i direktiv 80/217/EØF, særlig artikel 9, stk. 6, bemyndiges Spanien til at anvende det mærke, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, afsnit A, litra e), i direktiv 64/433/EØF, på kød fra svin, der stammer fra bedrifter, som ligger i de overvågningsområder, der blev oprettet i provinsen Lérida inden den 11. juli 2001 efter artikel 9, stk. 1, i direktiv 80/217/EØF, på betingelse af, at de pågældende svin:

    a) kommer fra et overvågningsområde:

    - hvor der ikke er konstateret udbrud af klassisk svinepest i de sidste 21 dage, og hvor der er gået mindst 21 dage siden afslutningen af den foreløbige rengøring og desinfektion af de inficerede bedrifter

    - der er oprettet omkring et iagttagelsesdistrikt, hvor der på alle svinebedrifter efter påvisning af klassisk svinepest er blevet foretaget kliniske undersøgelser med negativt resultat

    b) kommer fra en bedrift:

    - hvor der er blevet anvendt beskyttelsesforanstaltninger efter artikel 9, stk. 6, litra f) og g), i direktiv 80/217/EØF

    - som ifølge den epidemiologiske undersøgelse ikke har været i kontakt med en smitteramt bedrift

    - som regelmæssigt er blevet kontrolleret af en dyrlæge, efter at overvågningsområdet blev oprettet, og forudsat at kontrollen har omfattet alle svin på bedriften

    c) har været omfattet af et program for overvågning af kropstemperatur og klinisk undersøgelse, og forudsat at programmet gennemføres som anført i bilag I

    d) er blevet slagtet senest 12 timer efter ankomsten til slagteriet.

    Artikel 2

    Spanien sørger for, at der for det kød, der er omhandlet i artikel 1, udfærdiges et certifikat som vist i bilag II.

    Artikel 3

    Svinekød, der opfylder betingelserne i artikel 1, og som bringes i handelen i EF, skal være ledsaget af det certifikat, der er omhandlet i artikel 2.

    Artikel 4

    Spanien sørger for, at de slagterier, som er udpeget til at modtage de svin, der er omhandlet i artikel 1, ikke samme dag får tilført andre slagtesvin.

    Artikel 5

    Spanien sender de øvrige medlemsstater og Kommissionen følgende:

    a) navn og adresse på de slagterier, der er udpeget til at modtage de slagtesvin, som er omhandlet i artikel 1, inden slagtningen af disse svin og

    b) efter slagtningen af disse svin en ugentlig rapport med oplysninger om:

    - hvor mange svin der er blevet slagtet på de udpegede slagterier

    - hvilket identifikationssystem og hvilken kontrol med flytning, jf. artikel 9, stk. 6, litra f), nr. i), i direktiv 80/217/EØF, der anvendes for slagtesvin

    - hvilke instrukser der er givet for anvendelsen af programmet for overvågning af kropstemperatur, jf. bilag I.

    Artikel 6

    Denne beslutning anvendes indtil den 15. september 2001.

    Artikel 7

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 2001.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 47 af 21.1.1980, s. 11.

    (2) EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012/64.

    (3) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7.

    BILAG I

    OVERVÅGNING AF KROPSTEMPERATUR

    Det program for overvågning af kropstemperatur og klinisk undersøgelse, der er nævnt i artikel 1, litra c), skal omfatte nedenstående:

    1. Inden for de sidste 24 timer før pålæsning af en sending svin til slagtning skal veterinærmyndighederne sikre sig, at kropstemperaturen hos et antal svin i sendingen overvåges af en embedsdyrlæge, der med henblik herpå fører et termometer ind i dyrenes rectum. Det antal svin, hvis temperatur skal overvåges, er som følger:

    >TABELPOSITION>

    Følgende oplysninger skal på undersøgelsestidspunktet noteres for hvert svin i et skema fra veterinærmyndighederne: øremærkets nummer, undersøgelsestidspunkt og temperatur.

    I tilfælde, hvor undersøgelsen viser en temperatur på 40 °C eller derover, skal embedsdyrlægen straks underrettes. Embedsdyrlægen skal iværksætte en sygdomsefterforskning og følge bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 80/217/EØF om fællesskabsforanstaltninger til kontrol med klassisk svinepest.

    2. Kort (0-3 timer) før pålæsning af en sending svin undersøgt som beskrevet i punkt 1 skal der foretages en klinisk undersøgelse af en embedsdyrlæge, der er udpeget af veterinærmyndighederne.

    3. Ved pålæsningen af en sending svin undersøgt som beskrevet i punkt 1 og 2 skal embedsdyrlægen udstede en sundhedserklæring, som skal ledsage sendingen til det udpegede slagteri.

    4. På det udpegede slagteri skal den dyrlæge, som foretager det levende syn, have forelagt resultaterne af temperaturovervågningen.

    BILAG II

    >PIC FILE= "L_2001197DA.004402.TIF">

    Top