This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32000R1262
Council Regulation (EC) No 1262/2000 of 8 June 2000 laying down certain control measures in respect of vessels flying the flag of non-Contracting Parties to the Northwest Atlantic Fisheries Organisation (NAFO)
Rådets forordning (EF) nr. 1262/2000 af 8. juni 2000 om indførelse af kontrolforanstaltninger for fartøjer, hvis flagstat ikke er kontraherende part i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO)
Rådets forordning (EF) nr. 1262/2000 af 8. juni 2000 om indførelse af kontrolforanstaltninger for fartøjer, hvis flagstat ikke er kontraherende part i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO)
EFT L 144 af 17.6.2000, pp. 1–3
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 24/12/2007; ophævet ved 32007R1386
Rådets forordning (EF) nr. 1262/2000 af 8. juni 2000 om indførelse af kontrolforanstaltninger for fartøjer, hvis flagstat ikke er kontraherende part i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO)
EF-Tidende nr. L 144 af 17/06/2000 s. 0001 - 0003
Rådets forordning (EF) nr. 1262/2000 af 8. juni 2000 om indførelse af kontrolforanstaltninger for fartøjer, hvis flagstat ikke er kontraherende part i Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, under henvisning til forslag fra Kommissionen(1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og ud fra følgende betragtninger: (1) Fællesskabet er kontraherende part i konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav, i det følgende benævnt "NAFO-konventionen"(3). (2) NAFO-konventionen udgør en velegnet ramme for regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne, bl.a. i kraft af oprettelsen af den internationale organisation, Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, i det følgende benævnt "NAFO", og vedtagelsen af forslag til bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger for fiskeressourcerne i det NAFO-regulerede område, der bliver bindende for de kontraherende parter. (3) Fiskeri med fartøjer, hvis flagstat ikke er kontraherende part i NAFO, som et middel til at omgå NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger er en af de faktorer, der alvorligt underminerer disse foranstaltningers effektivitet, og bør derfor modvirkes. (4) NAFO har konsekvent opfordret de pågældende ikke-kontraherende parter til enten at blive medlem af NAFO eller at erklære sig indforstået med at anvende NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at opfylde deres forpligtelser med hensyn til fiskerfartøjer, som sejler under deres flag. (5) På det nittende årlige møde i september 1997 besluttede NAFO at vedtage en "ordning for fremme af tredjepartsfartøjers overholdelse af NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger", som har til formål at sikre, at NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltningers effektivitet ikke undermineres af tredjepartsfartøjer. (6) Denne ordning omfatter bl.a. obligatorisk inspektion af tredjepartsfartøjer, når sådanne fartøjer anløber de kontraherende parters havne, og, under behørig hensyntagen til flerartsfiskerierne i det NAFO-regulerede område, forbud mod landinger og omladninger, hvis det under en sådan inspektion konstateres, at fangsten er taget i modstrid med NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger og visse andre supplerende foranstaltninger, som de kontraherende parter træffer. (7) På NAFO's tyvende årlige møde i september 1998 blev ordningens bestemmelser vedrørende omladninger på havet og relevante observationer præciseret på en række punkter. (8) På NAFO's enogtyvende årlige møde i september 1999 blev der foretaget yderligere præciseringer for statsløse fartøjer. (9) Ifølge traktaten henhører interne farvande og havne under medlemsstaternes kompetence. Når det gælder tredjepartsfartøjer, der er blevet observeret under fiskeri i det NAFO-regulerede område, og deres adgang til havnefaciliteter i Fællesskabet, er det dog nødvendigt at indføre visse ensartede foranstaltninger på fællesskabsplan som supplement til foranstaltningerne i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik(4) og sikre, at disse fartøjers aktiviteter i havne i Fællesskabet ikke underminerer effektiviteten af NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I denne forordning forstås ved: a) "fiskeriaktiviteter": fiskeri, forarbejdning af fisk, omladning af fisk eller fiskerivarer og enhver anden aktivitet, som tager sigte på eller har forbindelse med fiskeri i det NAFO-regulerede område b) "det NAFO-regulerede område": det område, der er omhandlet i artikel I, stk. 2, i NAFO-konventionen c) "tredjepartsfartøj": et fartøj, som er observeret og rapporteret at have udøvet fiskeriaktiviteter i det NAFO-regulerede område, og i) hvis flagstat ikke er kontraherende part i NAFO-konventionen, eller ii) som der er rimelige grunde til at mistænke for ikke at henhøre under nogen stat. Artikel 2 Når Kommissionen modtager en rapport om observation af et tredjepartsfartøj foretaget af en EF-inspektør, som er tilknyttet NAFO's ordning for fælles international inspektion og overvågning, videresender Kommissionen straks disse oplysninger til NAFO's sekretariat og så vidt muligt til tredjepartsfartøjet med meddelelse om, at oplysningerne vil blive sendt til alle de kontraherende parter i NAFO-konventionen og til dets flagstat. Artikel 3 Kommissionen sender straks alle rapporter om observationer, som den har modtaget i henhold til artikel 2 eller via en meddelelse fra NAFO's sekretariat eller en anden kontraherende part, til samtlige medlemsstater. Artikel 4 EF-fiskerfartøjer må ikke modtage omladninger af fisk fra tredjepartsfartøjer. Artikel 5 1. Medlemsstaterne sørger for, at ethvert tredjepartsfartøj, som anløber en udpeget havn, jf. artikel 28e, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2847/93, inspiceres af myndighederne. Fartøjet må ikke lande eller omlade nogen fangst, før denne inspektion er afsluttet. 2. Hvis myndighederne ved inspektionens afslutning finder, at tredjepartsfartøjet har nogen af de i bilag I og II opførte arter om bord, forbyder den pågældende medlemsstat al landing og/eller omladning. 3. Et sådant forbud nedlægges dog ikke, hvis føreren af det inspicerede fartøj eller dennes repratrsentant over for den pågældende medlemsstats myndigheder kan godtgøre: - at de arter, der befinder sig om bord, er fanget uden for det NAFO-regulerede område, eller - at de arter, der befinder sig om bord og er opført i bilag II, er fanget i overensstemmelse med NAFO's bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger. Artikel 6 1. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om resultaterne af hver enkelt inspektion og, i givet fald, om efterfølgende forbud mod landinger og/eller omladninger som følge af inspektionen. Disse oplysninger skal omfatte navnet på det inspicerede tredjelandsfartøj og dets flagstat, inspektionsdatoen og -havnen, grundene til et efterfølgende forbud mod landing og/eller omladning eller, når et sådant forbud ikke er nedlagt, den dokumentation, der er forelagt i henhold til artikel 5, stk. 3. 2. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til NAFO's sekretariat og snarest muligt til det inspicerede tredjepartsfartøjs flagstat. Artikel 7 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 8. juni 2000. På Rådets vegne G. Oliveira Martins Formand (1) EFT C 56 af 29.2.2000, s. 1. (2) Udtalelse afgivet den 19. maj 2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (3) EFT L 378 af 30.12.1978, s. 1. (4) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2846/98 (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 5). BILAG I LISTE OVER REGULEREDE ARTER >TABELPOSITION> BILAG II LISTE OVER IKKE-REGULEREDE ARTER >TABELPOSITION>