32000D0249

Rådets afgørelse

af 20. marts 2000

om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Malta

(2000/249/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 555/2000 af 13. marts 2000 om iværksættelsen af foranstaltninger som led i førtiltrædelsesstrategien for Republikken Cypern og Republikken Malta(1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Europæiske Råd i Luxembourg udtalte, at tiltrædelsespartnerskabet er et nyt instrument og udgør hjørnestenen i den udvidede førtiltrædelsesstrategi.

(2) Forordning (EF) nr. 555/2000 supplerer forordning (EF) nr. 622/98(2) som fastsætter, at Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen træffer afgørelse om de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal indgå i hvert tiltrædelsespartnerskab, og som forelægges hver ansøgerstat, samt om senere væsentlige tilpasninger heraf.

(3) Fællesskabets bistand er betinget af, at en række væsentlige elementer opfyldes, og at der gøres fremskridt i retning af opfyldelse af Københavnskriterierne. Hvis et væsentligt element ikke er til stede, kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen træffe passende foranstaltninger med hensyn til enhver form for førtiltrædelsesbistand.

(4) Der gives i Kommissionens periodiske rapport fra 1999 en objektiv analyse af Republikken Maltas forberedelser til medlemskab og indkredses en række prioriterede områder, hvor der skal gøres en yderligere indsats.

(5) Republikken Malta bør for at forberede sig til medlemskab udarbejde et nationalt program for overtagelsen af den gældende EU-ret. Dette program bør indeholde en tidsplan for virkeliggørelsen af de prioriteter og mellemliggende mål, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskabet -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 555/2000 er de principper, prioriteter, mellemliggende mål og betingelser, der skal gælde for tiltrædelsespartnerskabet for Republikken Malta, fastlagt i bilaget hertil, som udgør en integrerende del af denne afgørelse.

Artikel 2

Gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet vil blive gennemgået i associeringsaftalens organer og eventuelt gennem de kompetente organer i Rådet, som Kommissionen regelmæssigt skal aflægge rapport til.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2000.

På Rådets vegne

J. Gama

Formand

(1) EFT L 68 af 16.3.2000, s. 3.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 622/98 af 16. marts 1998 om bistand som led i førtiltrædelsesstrategien til de stater, der har ansøgt om tiltrædelse af Den Europæiske Union, og navnlig om etablering af tiltrædelsespartnerskaber (EFT L 85 af 20.3.1998, s. 1).

BILAG

MALTA: TILTRÆDELSESPARTNERSKAB 1999

1. MÅL

Formålet med tiltrædelsespartnerskabet er inden for en enkelt ramme at fastlægge de prioriterede områder for den yderligere indsats, der er identificeret i Kommissionens periodiske rapport fra 1999 om Maltas fremskridt mod medlemskab af Den Europæiske Union, tillige med de finansielle midler til at hjælpe Malta med at realisere disse prioriteter samt vilkårene for bistanden. Tiltrædelsespartnerskabet danner grundlag for en række policyinstrumenter, som vil blive benyttet til at hjælpe ansøgerlandene i deres forberedelser til medlemskab. De omfatter bl.a. det nationale program for overtagelsen af den gældende EU-ret, den fælles vurdering af de økonomipolitiske prioriteter på mellemlang sigt, pagten mod organiseret kriminalitet samt de nationale udviklingsplaner og andre sektorspecifikke planer, der kræves for deltagelse i strukturfondene efter medlemskab. Hvert af disse instrumenter er af forskellig art og forberedes og implementeres efter specifikke procedurer. De udgør ikke en integrerende del af partnerskabet, men de prioriteter, de indeholder, vil være forenelige med det.

2. PRINCIPPER

De vigtigste prioriterede områder, der er indkredset for hvert ansøgerland, vedrører dets evne til at påtage sig forpligtelserne til at opfylde Københavnskriterierne, hvorefter:

- ansøgerlandet skal have oprettet stabile institutioner, der kan garantere demokratiet retsstaten, menneskerettighederne og respekten for og beskyttelsen af mindretal

- ansøgerlandet skal have en fungerende markedsøkonomi og være i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen

- ansøgerlandet skal være i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og bl.a. tilslutte sig målene for politisk, økonomisk og monetær union.

På sit møde i Madrid pegede Det Europæiske Råd på, at ansøgerlandene skulle tilpasse deres forvaltningsstrukturer for at sikre en harmonisk anvendelse af Fællesskabets politikker efter tiltrædelsen, og i Luxembourg fremhævede det, at omsætning af den gældende EU-ret i lovgivning var nødvendig men ikke i sig selv tilstrækkelig; det er også nødvendigt at sikre, at det faktisk anvendes.

3. PRIORITETER OG MELLEMLIGGENDE MÅL

I Kommissionens periodiske rapporter er det understreget, hvilken indsats ansøgerlandene endnu skal gøre på visse områder for at forberede sig på tiltrædelse. Dette betyder, at prioriteterne skal fordeles på mellemliggende stadier, hvert med præcise mål, som skal fastlægges i samarbejde med de berørte lande, og hvis indfrielse vil være betingende for omfanget af den bevilgede bistand og fremskridtene i igangværende forhandlinger med nogle lande og indledningen af forhandlinger med andre. Prioriteterne og de mellemliggende mål er inddelt i to grupper - på kort sigt og på mellemlang sigt. Prioriteterne og målene på kort sigt er blevet udvalgt på det grundlag, at det er realistisk at forvente, at Malta kan indfri dem fuldt ud eller sikre en væsentlig udvikling inden udgangen af 2000. Det forventes, at det vil tage mere end et år at realisere prioriteterne på mellemlang sigt, selv om arbejdet hermed vil kunne og bør så vidt muligt gå i gang i 2000.

Malta er i færd med at udarbejde et nationalt program for overtagelsen af den gældende EU-ret. Det skal indeholde en tidsplan for virkeliggørelsen af prioriteterne og de mellemliggende mål, som er baseret på tiltrædelsespartnerskabet, med angivelse af de fornødne administrative strukturer og finansielle ressourcer.

I tiltrædelsespartnerskabet angives de prioriterede indsatsområder for Maltas forberedelser til medlemskab. Malta vil ikke desto mindre skulle tage fat om alle de punkter, der er indkredset i den periodiske rapport. Det er også vigtigt, at Malta opfylder forpligtelserne med hensyn til tilnærmelse af lovgivning og gennemførelse af EU-retten i henhold til de forpligtelser, der er indgået i associeringsaftalen, screeningen og forhandlingsprocessen. Det skal nævnes, at indarbejdningen af EU-retten i lovgivningen ikke i sig selv er tilstrækkeligt; det er også nødvendigt at sikre, at det faktisk anvendes efter samme standarder som dem, der gælder i Unionen. På alle nedenfor anførte områder er det nødvendigt med en troværdig og effektiv implementering og håndhævelse af EU-retten.

På grundlag af analysen i Kommissionens periodiske rapport er der indkredset følgende prioriteter og mellemliggende mål på kort og mellemlang sigt for Malta.

3.1. Kort sigt (2000)

Økonomiske kriterier

- en økonomisk politik på mellemlang sigt til at skabe et stabilt og sundt makroøkonomisk klima

- en klar langfristet politik for beskatning og inddragelse af tidligere uregistreret erhvervsvirksomhed i skattesystemet

- en industriomstruktureringspolitik til at fremskynde industriomstruktureringen, særlig i landbrugsfødevare- og møbelsektoren og fortsat privatisering.

Det indre marked

- Intellektuel og industriel ejendomsret: vedtagelse af en ny patentlov, der er på linje med den europæiske patentkonvention og EF-forordningerne om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler og for plantebeskyttelsesmidler

- Selskabsret: fortsat tilpasning, særlig gennemførelse af 11. direktiv

- Databeskyttelse: vedtagelse af national lovgivning, der er i overensstemmelse med EU-direktiverne

- Frie varebevægelser: afskaffelse af afgifter på import fra EU; afstemning af civilretten og lovgivningen om forbrugerpolitik efter direktivet om produktansvar med regler om fremstillerens objektive ansvar

- Frie kapitalbevægelser: en præcis tidsplan for en komplet liberalisering af kapitalbevægelserne begyndende med afvikling af restriktionerne for langfristede ind- og udgående kapitalstrømme

- Konkurrence: vedtagelse af en lov om virksomhedsfusion; anvendelse af konkurrencereglerne på offentlige virksomheder med særlige eller eksklusive rettigheder; vedtagelse af en statsstøttelov og oprettelse af en tilsynsmyndighed; fuldførelse af opgørelsen over statsstøtte, årsrapporter om statsstøtte

- Telekommunikation: oprettelse af en uafhængig tilsynsmyndighed

- Det audiovisuelle område: fuldførelse af tilpasningen af lovgivningen

- Beskatning: fortsat lovgennemførelse og fastlæggelse af en tidsplan for komplet tilpasning af moms- og punktafgiftslovgivningen; sikring af, at de nye afgiftsforanstaltninger er i overensstemmelse med principperne i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning

- Told: en tidsplan for harmonisering af lovgivning; indførelse af den kombinerede nomenklatur, herunder de harmoniserede oprindelsesregler; anvendelse af enhedsdokumentet: styrkelse af den institutionelle og administrative kapacitet, herunder datamatisering.

Landbrug

- foranstaltninger til gennemførelse af den fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikter samt oprettelse af administrative strukturer hertil

- fortsat tilpasning af lovgivning om dyre- og plantesundhed og forbedring af inspektionsordninger, især ved de fremtidige ydre grænser.

Miljø

- vedtagelse af en strategi og et detaljeret direktivspecifikt program for gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af EU-lovgivningen på miljøområdet, særlig med ramme- og sektorlovgivning sammen med udarbejdelse af de nødvendige gennemførelsesforordninger og kapacitetsopbygning

- udarbejdelse af en finansieringsplan for (direktivspecifikke) investeringer, på grundlag af overslag over tilpasningsomkostninger og realistiske offentlige og private finansieringskilder på årsbasis

- fuldførelse af gennemførelsen og anvendelse af direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet.

Transport

- vedtagelse af en strategi og en tidsplan for gennemførelse og anvendelse af EU-retten, særlig vedrørende luft- og søtransport (herunder søfartssikkerhed).

Beskæftigelse og sociale anliggender

- støtte til arbejdsmarkedets parters kapacitetsopbygningsbestræbelser for at udvikle og anvende EU-retten.

Retlige og indre anliggender

- ophævelse af det geografiske forbehold over for Genève-konventionen af 1951 på asylområdet; større deltagelse i det internationale samarbejde på det retlige område

- vedtagelse af specifik lovgivning om asyl og oprettelse af instanser til at behandle asylansøgninger; undertegnelse af Europarådets aftale om ulovlig narkotikahandel ad søvejen

- forøgelse af personalet i gruppen for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og instanser til bekæmpelse af narkotika; ratifikation af den europæiske konvention om hvidvaskning af penge, undertegnelse af den europæiske strafferetlige konvention om korruption og OECD-konventionen om bestikkelse.

Styrkelse af administrationens og retsvæsenets kapacitet, herunder kapaciteten til forvaltning og kontrol af EU-midler

- et program for reform af den offentlige forvaltning for at gøre den mere effektiv

- færdigudarbejdelse af rammelovgivning for intern og ekstern finanskontrol; oprettelse af et centralt regeringsorgan til harmonisering af interne revisions-/kontrolfunktioner; oprettelse af afdelinger for intern revision/kontrol i udgiftsinstanser; indførelse af "funktionel uafhængighed" for nationale interne inspektører/revisorer på både centralt og decentralt plan og forudgående finanskontrol; udarbejdelse af en revisionshåndbog og udvikling af revisionsspor til kontrol af EU-midler

- levering af data om BNP pr. indbygger efter EU-metoden.

3.2. Mellemlang sigt

Økonomiske kriterier

- nedbringelse af den offentlige gæld og budgetunderskuddet

- forbedring af skatteopkrævningen og reform af den offentlige sektor; omstrukturering af tabgivende offentlige virksomheder og sikring af, at de udsættes for markedsdisciplin

- styrkelse af det finansielle system som forberedelse til en fuldstændig liberalisering af kapitalposterne

- fuldførelse af privatiseringsprocessen

- en vedvarende indsats til forbedring af vilkårene for virksomhedsoprettelse, særlig små og mellemstore virksomheder

- etablering af en årlig finanstilsynsprocedure, der skal bringe regnskabsaflæggelsen, tilsynet og kontrollen med de offentlige finanser, herunder navnlig budgetsituationerne, på linje med EU-procedurerne.

Det indre marked

- Offentlige indkøb: fuldførelse af tilpasningen, også inddragelse af lokale myndigheder og offentligretlige organer; tilpasning af retskontrolsystemet til kravene i de relevante direktiver

- Databeskyttelse: oprettelse af en uafhængig tilsynsmyndighed

- Frie varebevægelser: sikring af tilstrækkelig uafhængighed for standardiserings-, certificerings-, akkrediterings- og metrologiorganerne og færdiggørelse af de institutionelle arrangementer; generelt tilpasning af den nationale lovgivning om lægemidler til EU-retten

- Frie kapitalbevægelser: afskaffelse af de resterende restriktioner for ind- og udgående kapitalstrømme med henblik på fuldstændig liberalisering

- Fri bevægelighed for tjenesteydelser: tilpasning af bankreglerne om indskudsgarantiordninger og konsolidering af tilsynet hermed; tilpasning af betalingssystemerne; yderligere tilpasning af lovgivningen om værdipapirer

- Fri bevægelighed for personer: fuldstændig tilpasning af gensidig anerkendelse af eksamensbeviser

- Konkurrence: styrkelse af konkurrencemyndighederne; sikre statsstøttesystemets overensstemmelse med EU-retten, særlig med hensyn til skibsbygning

- Telekommunikation: fuldstændig afstemning af forskrifterne for telekommunikation med EU-retten, særlig med hensyn til licens, sammenkobling og alment tjenesteudbud, nummerering og databeskyttelse

- Beskatning: fuldstændig afstemning efter EU-retten på beskatningsområdet, herunder EF's overgangsmomsordning; revision af bestående lovgivning for at sikre overensstemmelse med adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, styrkelse af den administrative kapacitet og kontrolprocedurerne, herunder administrativt samarbejde og gensidig bistand

- Forbrugerbeskyttelse: videre tilpasning og styrkelse af markedstilsynet og håndhævelsesmyndighederne

- Told: fuldførelse af tilpasningen af lovgivning, herunder toldprocedurer af økonomisk betydning, frizoner, toldoplag, toldkontingenter og -lofter, suspensioner, varemærkeforfalskede eller piratkopierede varer og ordningen med bindende tariferingsoplysninger; forberedelse til anvendelse af forenklede fremgangsmåder; styrkelse af organisationen, særlig som forberedelse til anvendelsen af alle toldprocedurer af økonomisk betydning, ordningen med toldsuspensioner og forvaltningen af toldkontingenter og -lofter; fortsat bekæmpelse af svig og bestikkelse.

Landbrug

- fortsatte forberedelser til anvendelsen af den fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikter.

Fiskeri

- fortsat tilpasning, særlig med hensyn til kontrol, import og statsstøtte samt flåderegistret.

Energi

- forberedelse til det indre energimarked, især med hensyn til el- og gasdirektiverne (herunder tilpasning af energipriserne til et omkostningsdækkende niveau og etablering af en tilsynsmyndighed)

- tilpasning af national lovgivning (olielagerkrav og energieffektivitet) til EU-retten; omstrukturering af Maltas institutioner med henblik på adskillelse af policyudformning og regulering og styrkelse af kapaciteten til at anvende EU-retten.

Miljø

- fuldførelse af gennemførelsen og anvendelsen af regelværket, særlig rammelovgivning, horisontal lovgivning og lovgivning om naturbeskyttelse, vandkvalitet og affaldsforvaltning; styrkelse af den institutionelle og administrative kapacitet og overvågningskapaciteten

- integrering af principperne om bæredygtig udvikling i udformningen og gennemførelsen af alle andre sektorspecifikke politikker.

Beskæftigelse og sociale anliggender

- gennemførelse af EU-lovgivningen på områderne sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsmarkedsret, ligestilling og folkesundhed; styrkelse af de relevante administrative strukturer og instanserne til koordinering af den sociale sikring

- udarbejdelse af en national beskæftigelsesstrategi, støttet af den fælles gennemgang af beskæftigelsespolitikken, med henblik på senere deltagelse i den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Økonomisk og social samhørighed

- udvikling af en national politik for økonomisk og social samhørighed med henblik på at mindske de interne forskelle og forberede gennemførelsen af strukturfondene, herunder flerårige budgetprocedurer, samt oprettelse af kontrolstrukturer for tilsyn og evaluering.

Transport

- tilpasning af lovgivning om vejtransport (markedsadgang, færdselssikkerhed, regler for farlige varer og afgifter), søtransport og luftfart (især luftfartssikkerhed og styring af lufttrafikken).

Retlige og indre anliggender

- fortsat gradvis tilnærmelse af visumlovgivningen og -praksis til EU's

- fortsat bekæmpelse af handel med kvinder og børn.

Styrkelse af administrationens og retsvæsenets kapacitet, herunder kapaciteten til forvaltning og kontrol af EU-midler

- reform af den offentlige sektor for at gøre den offentlige forvaltning mere effektiv

- styrkelse af offentlige finanskontrolfunktioner gennem tilvejebringelse af adækvat personale, uddannelse og udstyr

- vedtagelse af EU-kompatible statistiske metoder og praksis, særlig vedrørende BNP-skøn, harmoniserede forbrugerprisindekser, kortfristede indikatorer, socialstatistikker, erhvervsregister og betalingsbalance.

4. PROGRAMMERING

Fjerde finansprotokol (12. juni 1995-31. december 1998) er blevet forlænget med 1 år (31. december 1999). Protokollen er det eneste EU-finansieringsinstrument (bortset fra EIB-lån) til støtte af finansielt og fagligt samarbejde.

I 1998 blev der ikke disponeret over nye midler i betragtning af det vejledende 1996-programs førtiltrædelsesorientering. De disponible midler i 1999 udgjorde 5 mio. EUR. Malta kan inden for rammerne af disse nationale tildelinger også finansiere en del af sin deltagelse i EF-programmerne, herunder deltagelsen i femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

Den finansielle bistand fra og med 2000 vil blive fastlagt, når udkastet til forordning om førtiltrædelsesfinansiering er vedtaget af Rådet. Med disse nationale tildelinger kan Malta også finansiere en del af sin fremtidige deltagelse i fællesskabsprogrammer.

De aktiviteter, der skal finansieres fra 2000, vil i første række være overtagelse af EU-retten med udgangspunkt i prioriteterne i dette tiltrædelsespartnerskab.

Malta kan opnå EIB-lånefinansiering i henhold til Euro-Med-mandatet. Desuden er der 30 mio. EUR til rådighed i EIB-lån i henhold til fjerde finansprotokol mellem Malta og EU.

5. BETINGETHED

Fællesskabets bistand til finansieringen af projekter er betinget af, at Malta overholder sine forpligtelser i henhold til associeringsaftalen, træffer yderligere foranstaltninger for at opfylde Københavnskriterierne og især gør fremskridt for i 2000 at realisere de specifikke prioriteter i dette tiltrædelsespartnerskab. Indfries disse almindelige betingelser ikke, vil Rådet kunne træffe afgørelse om suspension af den finansielle bistand på grundlag af artikel 4 i forordning (EF) nr. 622/98.

6. TILSYN

Gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet overvåges inden for rammerne af associeringsaftalen, særlig af associeringsudvalget. Tiltrædelsespartnerskabet kan om fornødent ændres i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EF) nr. 622/98.