31997L0036

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (3) på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 16. april 1997, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 89/552/EØF (4) udgør retsgrundlaget for tv-spredningsvirksomhed i det indre marked;

(2) i henhold til artikel 26 i direktiv 89/552/EØF skal Kommissionen senest ved udløbet af det femte år efter datoen for direktivets vedtagelse forelægge Europa-Parlamentet, Rådet samt Det Økonomiske og Sociale Udvalg en beretning om direktivets gennemførelse og eventuelt fremsætte yderligere forslag for at tilpasse det til udviklingen på tv-spredningsområdet;

(3) anvendelsen af direktiv 89/552/EØF og beretningen om dets gennemførelse har vist, at der er behov for at tydeliggøre visse definitioner og præcisere visse af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til direktivet;

(4) Kommissionen understreger i sin meddelelse af 19. juli 1994, »Europa på vej mod informationssamfundet - en handlingsplan«, at det er vigtigt, at der for indholdet af de audiovisuelle tjenester foreligger en lovgivningsmæssig ramme, som kan bidrage til at sikre den frie udveksling af disse tjenesteydelser i Fællesskabet, og som kan danne baggrund for den vækst inden for sektoren, som de nye teknologier giver mulighed for, samtidig med at der tages hensyn til de audiovisuelle programmers særlige art, specielt deres kulturelle og sociologiske indvirkning, uanset hvordan de udsendes;

(5) Rådet gav på sin samling den 28. september 1994 denne handlingsplan en positiv modtagelse og understregede, at det er nødvendigt at forbedre den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne;

(6) Kommissionen har forelagt en grønbog om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester, og den har forpligtet sig til yderligere at forelægge en grønbog om udvikling af disse nye tjenesters kulturelle aspekter;

(7) bestemmelser om nye audiovisuelle tjenester skal være forenelige med dette direktivs overordnede målsætning om at skabe et retsgrundlag for den frie udveksling af tjenesteydelser;

(8) det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne griber ind over for tv-spredningslignende tjenester med henblik på at undgå nogen som helst krænkelse af de grundlæggende principper, der bør gælde for information, og forhindre, at der opstår dybtgående skævheder inden for fri bevægelighed og konkurrence;

(9) stats- og regeringscheferne opfordrede på Det Europæiske Råds møde i Essen den 9. og 10. december 1994 Kommissionen til at forelægge et forslag til ændring af direktiv 89/552/EØF inden deres næste møde;

(10) anvendelsen af direktiv 89/552/EØF har vist, at det er nødvendigt at præcisere begrebet jurisdiktion, for så vidt angår anvendelsen af dette begreb på den audiovisuelle sektor; på baggrund af De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis bør etableringskriteriet udgøre det væsentligste kriterium i forbindelse med bestemmelsen af en medlemsstats jurisdiktion;

(11) ifølge de kriterier, der er fastslået af Domstolen i dens dom af 25. juli 1991 i Factortame-sagen (5), omfatter begrebet etablering den faktiske udøvelse af en økonomisk aktivitet ved hjælp af en fast indretning i et ikke nærmere angivet tidsrum;

(12) etableringen af et tv-spredningsforetagende kan fastslås på grundlag af en række praktiske kriterier, som f.eks. det sted, hvor tjenesteyderens hovedkontor er beliggende, det sted, hvor beslutningerne vedrørende programlægningspolitikken normalt træffes, det sted, hvor det program, der skal udsendes til offentligheden, redigeres og samles i sin endelige form, og det sted, hvor en betydelig del af det personale, der er nødvendigt for at udøve tv-spredningsvirksomheden, befinder sig;

(13) formålet med at fastsætte en række praktiske kriterier er ved hjælp af en udtømmende procedure at kunne bestemme, at én og kun én medlemsstat har jurisdiktion over et tv-spredningsforetagende i forbindelse med tilvejebringelse af de tjenesteydelser, som direktivet vedrører; under hensyn til Domstolens retspraksis og for at undgå tilfælde, hvor der er et tomrum med hensyn til jurisdiktion, er det dog hensigtsmæssigt at lægge etableringskriteriet i den betydning, hvori det anvendes i artikel 52 ff. i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, til grund som det endelige kriterium for bestemmelsen af en medlemsstats jurisdiktion;

(14) ifølge Domstolens faste retspraksis (6) bevarer en medlemsstat retten til at træffe foranstaltninger mod et tv-spredningsforetagende, der er etableret i en anden medlemsstat, men hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig er rettet mod førstnævnte medlemsstats territorium, såfremt etableringen har fundet sted med det formål at unddrage sig den lovgivning, som foretagendet ville være underlagt, hvis det var etableret på førstnævnte medlemsstats territorium;

(15) i artikel F, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fastslås det, at Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som generelle principper for fællesskabsretten; alle foranstaltninger, som har til formål at begrænse modtagelsen og/eller at suspendere retransmissionen af fjernsynsudsendelser, og som træffes i medfør af artikel 2a i direktiv 89/552/EØF som ændret ved dette direktiv, skal være i overensstemmelse med disse principper;

(16) det er nødvendigt at sikre en effektiv gennemførelse af direktiv 89/552/EØF som ændret ved dette direktiv inden for hele Fællesskabet for at opretholde en fri og fair konkurrence mellem foretagender inden for samme sektor;

(17) direkte berørte tredjeparter, herunder statsborgere i andre medlemsstater, skal kunne gøre deres rettigheder i henhold til national ret gældende ved domstolene eller over for andre myndigheder i den medlemsstat, der har jurisdiktion over en tv-spredningsorganisation, som ikke overholder de nationale bestemmelser, der følger af gennemførelsen af direktiv 89/552/EØF som ændret ved dette direktiv;

(18) det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne er i stand til at træffe foranstaltninger til at beskytte retten til information og sikre borgerne bred adgang til tv-dækning af begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse - nationale eller ikke-nationale - såsom De Olympiske Lege og Europa- og Verdensmesterskaberne i fodbold; med henblik herpå har medlemsstaterne ret til i overensstemmelse med fællesskabsretten at fastsætte nærmere bestemmelser for, hvorledes tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion kan udøve deres eneret til at dække sådanne begivenheder;

(19) det er nødvendigt at fastsætte fællesskabsbestemmelser for at undgå eventuel juridisk usikkerhed og fordrejning af markedsvilkårene og for at forlige fri bevægelighed for tv-tjenester med behovet for at forhindre eventuel omgåelse af nationale foranstaltninger, der er truffet for at beskytte legitime almene interesser;

(20) der bør i dette direktiv fastlægges bestemmelser for, hvorledes tv-spredningsforetagender kan udøve deres eventuelle eneret til begivenheder, der anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse i en anden medlemsstat end den, hvis jurisdiktion tv-spredningsforetagendet hører under; for at undgå erhvervelse af rettigheder i spekulationsøjemed med henblik på at omgå nationale foranstaltninger er det nødvendigt, at disse bestemmelser finder anvendelse på aftaler, der er indgået efter offentliggørelsen af dette direktiv, og som vedrører begivenheder, der finder sted efter gennemførelsesdatoen; når aftaler, der er indgået før offentliggørelsen af dette direktiv, fornyes, betragtes de som nye aftaler;

(21) begivenheder af »væsentlig samfundsmæssig interesse« som defineret i dette direktiv bør opfylde visse kriterier, idet de skal være begivenheder i særklasse, som er af interesse for offentligheden i Den Europæiske Union eller i en bestemt medlemsstat eller i en vigtig del af en bestemt medlemsstat, og tilrettelægges forud af en organisator, der juridisk har ret til at sælge de rettigheder, der er knyttet til begivenheden;

(22) ved »gratis fjernsyn« forstås i dette direktiv en tv-udsendelse på en offentlig eller kommerciel kanal af programmer, der er tilgængelige for offentligheden uden betaling ud over de former for finansiering af tv, der er almindeligt anvendt i hver medlemsstat (såsom licensafgift og/eller abonnementsafgift til et kabelselskab);

(23) medlemsstaterne har mulighed for at træffe alle de foranstaltninger, som de finder passende, over for udsendelser fra tredjelande, hvis disse udsendelser ikke opfylder betingelserne i artikel 2 i direktiv 89/552/EØF som ændret ved dette direktiv, forudsat at fællesskabsretten og Fællesskabets internationale forpligtelser overholdes;

(24) for at fjerne de hindringer, der skyldes forskelle mellem de nationale lovgivninger vedrørende fremme af europæiske produktioner, indeholder direktiv 89/552/EØF som ændret ved dette direktiv en række bestemmelser, der tager sigte på at harmonisere disse lovgivninger; sådanne bestemmelser, hvis overordnede mål er en liberalisering af handelen, skal omfatte bestemmelser, der harmoniserer konkurrencebetingelserne;

(25) Fællesskabet skal endvidere i henhold til artikel 128, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tage hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat;

(26) i grønbogen »Strategiske muligheder for at styrke programindustrien i forlængelse af Den Europæiske Unions audiovisuelle politik«, som Kommissionen vedtog den 7. april 1994, fremsættes forslag til foranstaltninger til fremme af europæiske produktioner med henblik på at befordre sektorens udvikling; MEDIA II-programmet, som tager sigte på at støtte uddannelse, udvikling og distribution i den audiovisuelle sektor, har også til formål at gøre det muligt at styrke udviklingen af europæiske produktioner; Kommissionen har foreslået også at fremme europæiske produktioner gennem andre fællesskabsordninger såsom en garantifond;

(27) tv-spredningsforetagender, programfremstillere, producenter, ophavsmænd og andre sagkyndige bør tilskyndes til at udforme mere detaljerede koncepter og strategier med henblik på at udvikle europæisk audiovisuel fiktion beregnet for et internationalt publikum;

(28) hertil kommer, at det er nødvendigt at skabe de rette betingelser for en forbedring af programindustriens konkurrenceevne; meddelelserne om gennemførelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF, som Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i samme direktiv vedtog den 3. marts 1994 og 15. juli 1996, indeholder den konklusion, at foranstaltninger til fremme af europæiske produktioner kan bidrage til denne forbedring, men at de skal tage hensyn til udviklingen inden for tv-spredningsområdet;

(29) kanaler, der udelukkende sender på et sprog, der ikke er et af medlemsstaternes sprog, bør ikke være omfattet af artikel 4 og 5; hvor et eller flere sådanne sprog dækker en væsentlig del af, men ikke hele kanalens sendetid, er det dog kun denne del af sendetiden, som artikel 4 og 5 ikke bør finde anvendelse på;

(30) de europæiske produktioners forholdsmæssige andel skal opnås under hensyntagen til de økonomiske muligheder; det er derfor nødvendigt med en ordning, der tager sigte på gradvis at nå dette mål;

(31) med henblik på at fremme europæiske produktioner er det af afgørende betydning, at Fællesskabet støtter uafhængige producenter under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters audiovisuelle kapacitet og behovet for at beskytte mindre udbredte sprog i Fællesskabet; medlemsstaterne bør definere udtrykket »uafhængig producent« under hensyntagen til kriterier såsom, om han ejer produktionsselskabet, hvor mange programmer han leverer til samme tv-spredningsforetagende, og om han har sekundære rettigheder;

(32) spørgsmålet om fastsættelse af særlige frister for de forskellige former for udsendelse af filmproduktioner i fjernsynet skal først og fremmest afgøres i aftalerne mellem de berørte parter eller de pågældende branchefolk;

(33) reklame for humanmedicinske lægemidler er omfattet af bestemmelserne i direktiv 92/28/EØF (7);

(34) den daglige sendetid, der tildeles tv-spredningsforetagendets meddelelser vedrørende egne programmer og heraf direkte afledte supplerende produkter eller public service-meddelelser og vederlagsfrie indslag til fordel for velgørenhed, skal ikke medregnes i den maksimale sendetid pr. dag eller pr. time, der kan tildeles reklame og teleshopping;

(35) for at undgå konkurrenceforvridning er denne undtagelse begrænset til meddelelser vedrørende produkter, der opfylder den dobbelte betingelse på én gang at være supplerende og direkte afledt af de pågældende programmer; udtrykket supplerende betegner produkter, der specielt har til formål at give seerne mulighed for at få det fulde udbytte af disse programmer, eventuelt på interaktivt grundlag;

(36) på grundlag af udviklingen inden for teleshopping, som er en vigtig økonomisk aktivitet for samtlige aktører og et virkeligt afsætningsmarked for varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet, er det af afgørende betydning at ændre reglerne om transmissionstid og at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem fastsættelse af passende normer for udsendelsernes form og indhold;

(37) det er vigtigt, at de kompetente nationale myndigheder ved overvågningen af gennemførelsen af de relevante bestemmelser, for så vidt angår kanaler, der ikke udelukkende sender teleshopping, er i stand til at sondre mellem på den ene side sendetiden for teleshoppingindslag, reklameindslag og andre former for reklame, og på den anden side sendetiden for teleshoppingblokke; det er i den forbindelse nødvendigt og tilstrækkeligt, at hver enkelt blok klart markeres med optiske og akustiske midler, i det mindste ved begyndelsen og slutningen af blokken;

(38) kanaler, der udelukkende sender teleshopping eller selvpromoverende programmer uden konventionelle programelementer som nyheder, sport, film, dokumentarfilm og drama, er kun omfattet af direktiv 89/552/EØF som ændret ved dette direktiv for så vidt angår spørgsmål, der har relevans for disse direktiver, og der er derfor ikke noget til hinder for, at sådanne kanaler omfattes af andre fællesskabsbestemmelser;

(39) det er nødvendigt at præcisere, at selvpromoverende aktiviteter er en særlig form for reklame, hvorved tv-spredningsforetagendet fremmer sine egne produkter, tjenesteydelser, programmer eller kanaler; navnlig skal trailers, der består af uddrag af programmer, betragtes som programmer; selvpromoverende aktiviteter er et nyt og relativt ukendt fænomen, og der kan derfor i særlig grad være behov for, at bestemmelserne herom tages op til revision i forbindelse med fremtidige ændringer af dette direktiv;

(40) det er nødvendigt at præcisere reglerne vedrørende beskyttelse af mindreåriges fysiske, psykiske og moralske udvikling; fastsættelsen af en klar sondring mellem programmer, som er undergivet et absolut forbud, og programmer, som kan tillades under forudsætning af, at der træffes passende tekniske foranstaltninger, burde kunne imødekomme medlemsstaternes og Fællesskabets bekymringer for varetagelsen af offentlighedens interesser;

(41) ingen af de bestemmelser i dette direktiv, som vedrører beskyttelsen af mindreårige og den offentlige orden, kræver, at de pågældende foranstaltninger nødvendigvis gennemføres ved forudgående kontrol med fjernsynsudsendelser;

(42) Kommissionen foretager i samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne en undersøgelse af eventuelle fordele og ulemper ved yderligere foranstaltninger med henblik på at lette forældres eller værgers kontrol med, hvilke programmer mindreårige må se; denne undersøgelse skal bl.a. omfatte ønskværdigheden af:

- krav om, at nye tv-apparater er forsynet med en teknisk anordning, der gør det muligt for forældre eller værger at bortfiltrere visse programmer

- etablering af passende klassificeringssystemer

- fremme af en familievenlig programlægningspolitik og andre pædagogiske eller bevidstgørende foranstaltninger

- hensyntagen til erfaringer, der er gjort på dette område i og uden for Europa, og til synspunkter, som berørte parter som f.eks. tv-spredningsforetagender, producenter, pædagoger, medieeksperter og relevante organisationer giver udtryk for

med henblik på, om nødvendigt inden udløbet af den i artikel 26 fastsatte frist, at forelægge relevante forslag til lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger;

(43) direktiv 89/552/EØF bør ændres, således at fysiske eller juridiske personer, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af receptpligtige lægemidler og receptpligtig medicinsk behandling, får mulighed for at sponsorere fjernsynsprogrammer, forudsat at sponsoreringen ikke er en omgåelse af forbuddet mod fjernsynsreklame for receptpligtige lægemidler og receptpligtig medicinsk behandling;

(44) fremgangsmåden i direktiv 89/552/EØF og dette direktiv er valgt for at opnå den grundlæggende harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at sikre fri bevægelighed for fjernsynsudsendelser i Fællesskabet; medlemsstaterne kan for så vidt angår de tv-spredningsforetagender, som hører under deres jurisdiktion, anvende mere detaljerede eller strengere bestemmelser på de områder, der er omfattet af dette direktiv, herunder bl.a. bestemmelser om gennemførelse af sprogpolitiske målsætninger og beskyttelse af offentlighedens interesser med hensyn til fjernsynets rolle som formidler af information, uddannelse, kultur og underholdning og behovet for at beskytte pluralismen i informationsindustrien og medierne og beskyttelse af konkurrencen med det formål at undgå misbrug af en dominerende stilling og/eller skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling ved hjælp af fusioner, aftaler, overtagelser eller lignende initiativer; sådanne bestemmelser skal være forenelige med fællesskabsretten;

(45) målsætningen om at støtte den europæiske programindustri kan opfyldes i medlemsstaterne som led i struktureringen af deres tv-spredningstjenester, bl.a. ved at de pålægger visse tv-spredningsorganisationer en pligt til at varetage offentlige interesser, herunder pligt til i væsentligt omfang at investere i europæiske produktioner;

(46) artikel B i traktaten om Den Europæiske Union fastslår, at Unionen bl.a. har som mål at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 89/552/EØF ændres således:

1) I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a) Følgende nye litra b) indsættes:

»b) »tv-spredningsforetagende«: den fysiske eller juridiske person, som har det redaktionelle ansvar for programlægningen af tv-programmer i den i litra a) omhandlede forstand, og som udsender dem eller får dem udsendt af en tredjepart.«

b) Det tidligere litra b) bliver litra c) med følgende ordlyd:

»c) »fjernsynsreklame«: enhver meddelelse i en hvilken som helst form, som udsendes enten mod vederlag eller anden modydelse eller med selvpromoverende formål af en offentlig eller privat virksomhed i forbindelse med handel, industri, håndværk eller liberale erhverv for at fremme afsætning mod betaling af varer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser.«

c) De tidligere litra c) og d) bliver litra d) og e).

d) Følgende litra tilføjes:

»f) »teleshopping«: udsendelse af direkte tilbud til offentligheden med henblik på levering mod betaling af varer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser.«

2) Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1. Hver medlemsstat skal sikre, at alle fjernsynsudsendelser, der udsendes af tv-spredningsforetagender, som hører under dens jurisdiktion, overholder lovgivningen om udsendelser bestemt for offentligheden i denne medlemsstat.

2. I dette direktiv forstås ved tv-spredningsforetagender under en medlemsstats jurisdiktion:

- foretagender, der er etableret i den pågældende medlemsstat i henhold til stk. 3

- foretagender, der er omfattet af stk. 4.

3. I henhold til dette direktiv anses et tv-spredningsforetagende for at være etableret i en medlemsstat i følgende tilfælde:

a) tv-spredningsforetagendet har sit hovedkontor i den pågældende medlemsstat, og de redaktionelle beslutninger om programlægningen træffes i medlemsstaten

b) hvis et tv-spredningsforetagende har sit hovedkontor på én medlemsstats område, men de redaktionelle beslutninger om programlægningen træffes i en anden medlemsstat, anses det for at være etableret i den medlemsstat, hvor en betydelig del af det personale, der er beskæftiget med tv-spredningsvirksomhed, arbejder; hvis en betydelig del af det personale, der er beskæftiget med tv-spredningsvirksomhed, arbejder i begge medlemsstater, anses tv-spredningsforetagendet for at være etableret i den medlemsstat, hvor det har sit hovedkontor; hvis en betydelig del af det personale, der er beskæftiget med tv-spredningsvirksomhed, ikke arbejder i nogen af disse medlemsstater, anses tv-spredningsforetagendet for at være etableret i den medlemsstat, hvor det først begyndte sin tv-spredningsvirksomhed i overensstemmelse med lovgivningen i denne medlemsstat, forudsat at det har en stabil og effektiv økonomisk forbindelse med denne medlemsstat

c) hvis et tv-spredningsforetagende har sit hovedkontor i en medlemsstat, men beslutningerne om programlægningen træffes i et tredjeland, eller omvendt, anses det for at være etableret i den pågældende medlemsstat, forudsat at en betydelig del af det personale, der er beskæftiget med tv-spredningsvirksomhed, arbejder i denne medlemsstat.

4. Tv-spredningsforetagender, som ikke er omfattet af stk. 3, anses for at høre under en medlemsstats jurisdiktion i følgende tilfælde:

a) de benytter en frekvens, der er tildelt af denne medlemsstat

b) de benytter ikke en frekvens, der er tildelt af en medlemsstat, men de benytter en satellitkapacitet, der henhører under denne medlemsstat

c) de benytter hverken en frekvens, der er tildelt af en medlemsstat, eller en satellitkapacitet, der henhører under en medlemsstat, men de benytter en satellit-uplink beliggende i denne medlemsstat.

5. Hvis spørgsmålet om, hvilken medlemsstat der har jurisdiktion, ikke kan afgøres i henhold til stk. 3 og 4, er den kompetente medlemsstat den stat, hvor tv-spredningsforetagendet er etableret i henhold til artikel 52 ff. i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

6. Dette direktiv finder ikke anvendelse på udsendelser, der udelukkende er bestemt til modtagelse i tredjelande, og som ikke direkte eller indirekte modtages af offentligheden i en eller flere medlemsstater.«

3) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 2a

1. Medlemsstaterne skal sikre modtagefrihed og må ikke hindre retransmissioner på deres område af fjernsynsudsendelser fra andre medlemsstater af grunde, der falder inden for områder, der er samordnet ved dette direktiv.

2. Medlemsstaterne kan midlertidigt fravige stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) en fjernsynsudsendelse fra en anden medlemsstat udgør en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af artikel 22, stk. 1 eller 2, og/eller artikel 22a

b) tv-spredningsforetagendet har i løbet af de foregående tolv måneder allerede overtrådt den eller de bestemmelser, der er omhandlet i litra a), mindst to gange

c) den berørte medlemsstat har skriftligt underrettet tv-spredningsforetagendet og Kommissionen om de påståede overtrædelser og om de foranstaltninger, den agter at træffe, hvis der igen sker en overtrædelse

d) konsultationer med transmissionsmedlemsstaten og Kommissionen har ikke ført til en mindelig ordning inden 15 dage efter underretningen i litra c), og den påståede overtrædelse fortsætter.

Kommissionen træffer senest to måneder efter underretningen om de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaten, afgørelse om, hvorvidt disse foranstaltninger er forenelige med fællesskabsretten. Såfremt Kommissionen afgør, at de pågældende foranstaltninger ikke er forenelige med fællesskabsretten, skal medlemsstaten straks bringe dem til ophør.

3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at der anvendes procedurer, forholdsregler eller sanktioner over for de pågældende overtrædelser i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion det pågældende tv-spredningsforetagende hører.«

4) Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1. Medlemsstaterne kan kræve, at tv-spredningsforetagender, som hører under deres jurisdiktion, overholder strengere eller mere detaljerede bestemmelser på de områder, der er omfattet af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne sikrer, at tv-spredningsforetagender, der hører under deres jurisdiktion, reelt overholder bestemmelserne i dette direktiv.

3. Foranstaltningerne skal omfatte hensigtsmæssige procedurer, som giver tredjemand, der er direkte berørt, herunder statsborgere fra andre medlemsstater, mulighed for at henvende sig til den kompetente ret eller andre kompetente myndigheder for at få direktivet håndhævet i overensstemmelse med de nationale bestemmelser.

Artikel 3a

1. Enhver medlemsstat kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med fællesskabsretten for at sikre, at et tv-spredningsforetagende under dens jurisdiktion ikke udnytter sin eneret til at udsende begivenheder, der af den pågældende medlemsstat anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i den pågældende medlemsstat forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn. Træffer en medlemsstat sådanne foranstaltninger, udarbejder den en liste over begivenheder - nationale eller ikke-nationale - som den anser for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. Dette skal ske på en klar og gennemskuelig måde og i tilstrækkelig god tid til at sikre efterlevelse i praksis. Den pågældende medlemsstat beslutter i den forbindelse ligeledes, om disse begivenheder helt eller delvis skal kunne transmitteres direkte eller - hvor det i offentlighedens interesse af objektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt - helt eller delvis skal kunne transmitteres tidsforskudt.

2. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om alle foranstaltninger, som træffes i medfør af stk. 1. Kommissionen kontrollerer inden for en periode på tre måneder fra underretningen, at sådanne foranstaltninger er forenelige med fællesskabsretten, og meddeler dem til de øvrige medlemsstater. Den anmoder om en udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 23a. Den offentliggør straks de trufne foranstaltninger i De Europæiske Fællesskabers Tidende og offentliggør mindst en gang om året den konsoliderede liste over de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne sikrer, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion ikke udnytter en eneret, som disse foretagender har erhvervet efter datoen for offentliggørelsen af dette direktiv, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i en anden medlemsstat forhindres i at kunne følge begivenheder, der af den anden medlemsstat er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse i henhold til stk. 1 og 2, via hel eller delvis direkte transmission eller - hvor det i offentlighedens interesse af objektive grunde er nødvendigt eller hensigtsmæssigt - hel eller delvis tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn således som fastlagt af denne anden medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1.«

5) I artikel 4, stk. 1, ændres »og tekst-tv« til », tekst-tv-tjenester og teleshopping«.

6) I artikel 5 ændres »og tekst-tv« til », tekst-tv-tjenester og teleshopping«.

7) I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, litra a), affattes således:

»a) programmer fremstillet i medlemsstaterne.«

b) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Anvendelsen af bestemmelserne i litra b) og c) er betinget af, at programmer med oprindelse i medlemsstaterne ikke udsættes for diskriminerende foranstaltninger i de pågældende tredjelande.«

c) Stk. 3 affattes således:

»3. De i stk. 1, litra c), omhandlede programmer er enten fremstillet i koproduktion med producenter, der er etableret i en eller flere medlemsstater, eller fremstillet selvstændigt af producenter, der er etableret i et eller flere europæiske tredjelande, med hvilke Fællesskabet har indgået aftaler omfattende den audiovisuelle sektor, såfremt de hovedsagelig er fremstillet under medvirken af ophavsmænd og medarbejdere, der er bosiddende i en eller flere stater i Europa.«

d) Stk. 4 bliver stk. 5, og følgende stykke indsættes:

»4. Programmer, der ikke er europæiske programmer i den i stk. 1 anførte betydning, men som er fremstillet som led i bilaterale koproduktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande, betragtes som europæiske produktioner, såfremt størstedelen af de samlede produktionsudgifter er afholdt af koproducenterne i Fællesskabet, og såfremt produktionen ikke kontrolleres af en eller flere producenter, der er etableret uden for medlemsstaterne.«

e) I det nye stk. 5 ændres »stk. 1« til »stk. 1 og 4«.

8) Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Medlemsstaterne sikrer, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion ikke sender spillefilm uden for de perioder, der er aftalt med rettighedshaverne.«

9) Artikel 8 udgår.

10) Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Dette kapitel finder ikke anvendelse på fjernsynsudsendelser, der er bestemt for et lokalt publikum, og som ikke indgår i et nationalt netværk.«

11) Titlen på kapitel IV affattes således:

»Fjernsynsreklamer, sponsorvirksomhed og teleshopping«.

12) Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1. Fjernsynsreklamer og teleshopping skal klart kunne identificeres som sådanne og skal holdes klart adskilt fra det øvrige program med optiske og/eller akustiske midler.

2. Isolerede reklame- og teleshoppingindslag må kun undtagelsesvis forekomme.

3. Ved reklamer og teleshopping må der ikke benyttes subliminale teknikker.

4. Skjult reklame og teleshopping er forbudt.«

13) Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

1. Fjernsynsreklamer og teleshoppingindslag skal placeres mellem udsendelserne. Hvis betingelserne i stk. 2-5 er opfyldt, kan reklamer og teleshoppingindslag ligeledes placeres inde i udsendelserne, når det sker på en sådan måde, at udsendelsernes integritet og værdi ikke berøres - idet der tages hensyn til naturlige ophold i programmet og dettes længde og art - og der ikke gribes ind i rettighedshavernes rettigheder.

2. I udsendelser, der består af uafhængige dele, eller i sportsudsendelser og lignende udsendelser med indbyggede pauser må reklamer og teleshoppingindslag kun placeres mellem de enkelte dele eller i pauserne.

3. Transmissioner af audiovisuelle værker som f.eks. spillefilm og tv-film (med undtagelse af serier, føljetoner, lette underholdningsudsendelser og dokumentarfilm) kan, hvis deres programsatte varighed overstiger 45 minutter, afbrydes én gang for hver periode på 45 minutter. Endnu en afbrydelse er tilladt, hvis den programsatte varighed er mindst 20 minutter længere end to eller flere samlede perioder på 45 minutter.

4. Hvis andre udsendelser end dem, der er omfattet af stk. 2, afbrydes af reklamer eller teleshoppingindslag, bør der gå mindst 20 minutter mellem de enkelte afbrydelser af udsendelsen.

5. Der må ikke placeres reklamer og teleshopping i transmissioner af gudstjenester. Nyhedsudsendelser, aktualitetsudsendelser, dokumentarfilm, religiøse udsendelser og børneudsendelser, hvis programsatte varighed er under 30 minutter, må ikke afbrydes af reklame eller af teleshopping. Er den programsatte varighed mindst 30 minutter, gælder bestemmelserne i ovenstående stykker.«

14) I artikel 12 affattes indledningen således:

»Fjernsynsreklamer og teleshopping må ikke:«

15) Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Alle former for fjernsynsreklamer og teleshopping vedrørende cigaretter og andre tobaksvarer er forbudt.«

16) I artikel 14 bliver den nuværende tekst stk. 1, og følgende stykke tilføjes:

»2. Teleshopping vedrørende lægemidler, der er omfattet af en markedsføringstilladelse som omhandlet i Rådets direktiv 65/65/EØF af 26. januar 1965 om tilnærmelse af lovgivningen om lægemidler (*), og teleshopping vedrørende medicinsk behandling er forbudt.

(*) EFT nr. 22 af 9.2.1965, s. 369/65, specialudgave 1965-1966, s. 17. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/39/EØF (EFT nr. L 214 af 24. 8. 1993, s. 22).«

17) I artikel 15 affattes indledningen således:

»Fjernsynsreklamer og teleshopping vedrørende alkoholholdige drikkevarer skal opfylde følgende kriterier:«

18) I artikel 16 bliver den nuværende tekst stk. 1, og følgende stykke tilføjes:

»2. Teleshopping skal være i overensstemmelse med kravene i stk. 1 og må ikke tilskynde mindreårige til at indgå kontrakter om køb eller leje af varer og tjenesteydelser.«

19) I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

»2. Fjernsynsprogrammerne må ikke sponsoreres af foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af cigaretter og andre tobaksvarer.«

b) Stk. 3 bliver stk. 4, og følgende stykke indsættes:

»3. Såfremt foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler og medicinsk behandling, sponsorerer fjernsynsprogrammer, må denne sponsorering kun fremme foretagendets navn eller image, men ikke bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tv-spredningsforetagendet hører.«

20) Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

1. Sendetiden for teleshoppingindslag, reklameindslag og andre former for reklame med undtagelse af teleshoppingblokke som defineret i artikel 18a må ikke udgøre mere end 20 % af den daglige sendetid. Sendetiden for reklameindslag må ikke udgøre mere end 15 % af den daglige sendetid.

2. Mængden af reklameindslag og teleshoppingindslag inden for en given klokketime må ikke overstige 20 %.

3. I denne artikel omfatter fjernsynsreklame ikke:

- meddelelser fra tv-spredningsforetagendet i forbindelse med egne programmer og supplerende produkter, der er direkte afledt af disse programmer

- public service-meddelelser og vederlagsfrie indslag om velgørenhed.«

21) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 18a

1. Teleshoppingblokke, som udsendes af en kanal, der ikke udelukkende sender teleshopping, skal have en uafbrudt varighed på mindst 15 minutter.

2. Der må højst udsendes 8 blokke pr. dag. Deres samlede varighed må ikke overstige tre timer pr. dag. Teleshoppingblokke skal utvetydigt angives som sådanne med optiske og akustiske midler.«

22) Artikel 19 affattes således:

»Artikel 19

Kapitel I, II, IV, V, VI, VIa og VII finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på kanaler, der udelukkende sender teleshopping. Reklameindslag på sådanne kanaler er tilladt inden for de daglige begrænsninger, der er fastsat i artikel 18, stk. 1. Artikel 18, stk. 2, finder ikke anvendelse.«

23) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 19a

Kapitel I, II, IV, V, VI, VIa og VII finder med de nødvendige ændringer anvendelse på kanaler, der udelukkende sender selvpromoverende programmer. Andre former for reklamer på sådanne kanaler er tilladt inden for de begrænsninger, der er fastsat i artikel 18, stk. 1 og 2. Navnlig denne bestemmelse skal tages op til revision i overensstemmelse med artikel 26.«

24) Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

Medlemsstaterne kan under overholdelse af fællesskabsretten fastsætte andre betingelser end de i artikel 11, stk. 2-5, og artikel 18 og 18a fastsatte, for så vidt angår udsendelser, der udelukkende er bestemt til det nationale område, og som hverken direkte eller indirekte kan modtages af offentligheden i en eller flere andre medlemsstater, jf. dog artikel 3.«

25) Artikel 21 udgår.

26) Titlen på kapitel V affattes således:

»Beskyttelse af mindreårige og den offentlige orden«.

27) Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at tv-spredningsforetagender, som hører under deres jurisdiktion, ikke udsender programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger anvendes også på andre programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne.

3. Når sådanne programmer udsendes i ukodet form, skal medlemsstaterne sikre, at der forud for dem gives en akustisk advarsel, eller at de under hele deres varighed er markeret med et visuelt symbol.«

28) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22a

Medlemsstaterne skal sørge for, at udsendelserne ikke på nogen måde tilskynder til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet.«

29) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22b

1. I forbindelse med den i artikel 26 omhandlede beretning lægger Kommissionen særlig vægt på overholdelsen af bestemmelserne i dette kapitel.

2. Kommissionen foretager inden for et år fra datoen for dette direktivs offentliggørelse og i samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne en undersøgelse af eventuelle fordele og ulemper ved yderligere foranstaltninger med henblik på at lette forældres eller værgers kontrol med, hvilke programmer mindreårige må se. Denne undersøgelse skal bl.a. omfatte ønskværdigheden af:

- krav om, at nye tv-apparater er forsynet med en teknisk anordning, der gør det muligt for forældre eller værger at bortfiltrere visse programmer

- etablering af passende klassificeringssystemer

- fremme af en familievenlig programlægningspolitik og andre pædagogiske eller bevidstgørende foranstaltninger

- hensyntagen til erfaringer, der er gjort på dette område i og uden for Europa, og til synspunkter, som berørte parter som f.eks. tv-spredningsforetagender, producenter, pædagoger, medieeksperter og relevante organisationer giver udtryk for.«

30) Artikel 23, stk. 1, affattes således:

»1. Med forbehold af medlemsstaternes øvrige civile, administrative og strafferetlige bestemmelser skal alle fysiske og juridiske personer, uanset nationalitet, hvis legitime interesser, herunder navnlig ære og rygte, er blevet krænket ved en ukorrekt påstand i et tv-program, have ret til at tage til genmæle eller tilsvarende foranstaltninger. Medlemsstaterne skal sikre, at den faktiske udøvelse af retten til at tage til genmæle eller tilsvarende foranstaltninger ikke hindres af urimelige regler eller betingelser. Genmælet skal bringes inden for en rimelig tid, efter at anmodningen herom er dokumenteret, samt på et tidspunkt og i en form, der står i rimeligt forhold til den udsendelse, anmodningen vedrører.«

31) Efter artikel 23 indsættes følgende kapitel:

»KAPITEL VIa

Kontaktudvalg

Artikel 23a

1. Der nedsættes et kontaktudvalg i Kommissionens regi. Udvalget består af repræsentanter for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen, og udvalget mødes enten på formandens initiativ eller på anmodning af en medlemsstats delegation.

2. Udvalget har til opgave:

a) at lette den praktiske gennemførelse af dette direktiv gennem regelmæssige drøftelser om praktiske problemer i forbindelse med dets anvendelse, navnlig anvendelsen af artikel 2, og om andre spørgsmål, hvor en udveksling af synspunkter skønnes gavnlig

b) at afgive udtalelse på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen om medlemsstaternes anvendelse af dette direktivs bestemmelser;

c) at drøfte, hvilke emner der skal indgå i de rapporter, som medlemsstaterne skal aflægge i henhold til artikel 4, stk. 3, rapporternes metodologi, mandatet i forbindelse med den uafhængige undersøgelse, der er omhandlet i artikel 25a, vurderingen af tilbuddene vedrørende udførelsen af undersøgelsen og selve undersøgelsen

d) at drøfte resultatet af Kommissionens regelmæssige konsultationer med repræsentanter for tv-spredningsforetagender, producenter, forbrugere, fabrikanter, tjenesteydere, fagforeninger og de skabende kunstnere

e) at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om situationen og udviklingen i lovgivningen om tv-spredningstjenester under hensyntagen til Fællesskabets politik på det audiovisuelle område, og om enhver relevant udvikling på det tekniske område

f) at undersøge enhver udvikling inden for sektoren, som det måtte forekomme nyttigt at drøfte.«

32) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

En yderligere vurdering som omhandlet i artikel 4, stk. 4, skal foretages inden den 30. juni 2002. Vurderingen skal tage hensyn til en uafhængig undersøgelse af virkningen af foranstaltningerne både på fællesskabsplan og nationalt plan.«

33) Artikel 26 affattes således:

»Artikel 26

Senest den 31. december 2000 og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en beretning om gennemførelsen af dette direktiv som ændret, og eventuelt fremsætte yderligere forslag for at tilpasse det til udviklingen på tv-spredningsområdet, specielt på baggrund af den seneste teknologiske udvikling.«

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. december 1998. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 30. juni 1997.

På Europa-Parlamentets vegne

J. M. GIL-ROBLES

Formand

På Rådets vegne

A. NUIS

Formand

(1) EFT nr. C 185 af 19. 7. 1995, s. 4, og EFT nr. C 221 af 30. 7. 1996, s. 10.

(2) EFT nr. C 301 af 13. 11. 1995, s. 35.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 14. februar 1996 (EFT nr. C 65 af 4. 3. 1996, s. 113), Rådets fælles holdning af 18. juli 1996 (EFT nr. C 264 af 11. 9. 1996, s. 52) og Europa-Parlamentets afgørelse af 12. november 1996 (EFT nr. C 362 af 2. 12. 1996, s. 56). Europa-Parlamentets afgørelse af 10. juni 1997 og Rådets afgørelse af 19. juni 1997.

(4) EFT nr. L 298 af 17. 10. 1989, s. 23. Direktivet er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(5) Sag C-221/89, The Queen mod Secretary of State for Transport, ex parte Factortame, Sml. 1991, s. I-3905, præmis 20.

(6) Jf. bl.a. sag 33/74 (Van Binsbergen mod Bestuur van de Bedrijfsvereniging), Sml. 1974, s. 1299, og sag 23/93 (TV 10 SA mod Commissariaat voor de Media), Sml. 1994,

s. I-4795.

(7) EFT nr. L 113 af 30. 4. 1992, s. 13.

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

Artikel 23a, stk. 1

(Kontaktudvalg)

Kommissionen forpligter sig til og er selv ansvarlig for at underrette Europa-Parlamentets kompetente udvalg om resultaterne af kontaktudvalgets møder på passende måde og til behørig tid.