Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997D0830

97/830/EF: Kommissionens beslutning af 11. december 1997 om ophævelse af beslutning 97/613/EF og fastsættelse af særlige betingelser for importen af pistacienødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller hidrørende fra Iran (EØS-relevant tekst)

EFT L 343 af 13.12.1997, pp. 30–35 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

⏵Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/01/2005; ophævet ved 32005D0085

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/830/oj

31997D0830

97/830/EF: Kommissionens beslutning af 11. december 1997 om ophævelse af beslutning 97/613/EF og fastsættelse af særlige betingelser for importen af pistacienødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller hidrørende fra Iran (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 343 af 13/12/1997 s. 0030 - 0034


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 11. december 1997 om ophævelse af beslutning 97/613/EF og fastsættelse af særlige betingelser for importen af pistacienødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller hidrørende fra Iran (EØS-relevant tekst) (97/830/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 93/43/EØF af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne (1), særlig artikel 10, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionens beslutning 97/613/EF af 8. september 1997 om suspension af importen af pistacienødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller hidrørende fra Iran (2) finder anvendelse frem til den 15. december, og den bør ophæves,

der er i pistacienødder med oprindelse i eller hidrørende fra Iran i mange tilfælde konstateret et usædvanligt højt indhold af aflatoxin B1;

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har konstateret, at aflatoxin B1 selv i meget små doser fremkalder leverkræft og desuden er genotoksisk;

der består i så fald en alvorlig risiko for folkesundheden inden for Fællesskabet, og det er bydende nødvendigt at vedtage beskyttelsesforanstaltninger på fællesskabsplan;

der er foretaget en undersøgelse af de hygiejniske forhold i Iran, som afslørede, at det er nødvendigt at forbedre hygiejnen samt at kunne spore pistacienødder; undersøgelsesholdet var ikke i stand til at verificere samtlige trin i håndteringen forud for eksporten; de iranske myndigheder har afgivet tilsagn om forbedringer af produktionen, håndteringen, sorteringen, forarbejdningen, emballeringen og transporten; det vil derfor være passende at fastsætte særlige betingelser for pistacienødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller hidrørende fra Iran for at opnå et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden;

pistacienødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller hidrørende fra Iran kan således importeres, forudsat at disse særlige betingelser er opfyldt;

det er nødvendigt, at pistacienødder og visse afledte produkter produceres, sorteres, håndteres, forarbejdes, emballeres og transporteres under gode hygiejniske forhold; det er nødvendigt at fastslå indholdet af aflatoxin B1 og det samlede indhold af aflatoxin i prøver udtaget af forsendelser, umiddelbart inden de forlader Iran;

det er nødvendigt, at de iranske myndigheder lader hver sending pistacienødder med oprindelse i eller hidrørende fra Iran ledsage af dokumentation vedrørende produktion, sortering, håndtering, forarbejdning, emballering og transport samt laboratorieanalyser af forsendelsens indhold af aflatoxin B1 og det samlede aflatoxin;

det er nødvendigt at foretage analyser af partier af pistacienødder med oprindelse i eller hidrørende fra alle tredjelande for at bestemme kontamineringsniveauet for aflatoxin B1 og det samlede aflatoxin; de samordnede programmer for levnedsmiddelkontrol bør suppleres med henblik herpå;

medlemsstaterne er blevet hørt den 29. oktober 1997 og den 10. november 1997 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Denne beslutning ophæver beslutning 97/613/EF om suspension af importen af pistacienødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller hidrørende fra Iran.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne kan importere

- pistacienødder under KN-kode 0802 50 00

- ristede pistacienødder under KN-kode 2008 19 13 og 2008 19 93

med oprindelse i eller hidrørende fra Iran, når forsendelsen ledsages af resultaterne af officielle prøveudtagninger og analyser samt sundhedscertifikatet i bilag I, udfyldt, underskrevet og bekræftet af en repræsentant for det iranske sundhedsministerium.

2. Pistacienødder og produkter afledt heraf med oprindelse i eller hidrørende fra Iran må kun importeres til Det Europæiske Fællesskab via et af de indpassagesteder, der er anført i bilag II.

3. Hver forsendelse forsynes med en kode, som svarer til koden på prøveresultaterne og sundhedscertifikatet, jf. stk. 1.

4. De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer, at importerede pistacienødder med oprindelse i eller hidrørende fra Iran kontrolleres for at sikre, at kravene med hensyn til sundhedscertifikat og prøveresultater, jf. stk. 1, er opfyldt.

5. De kompetente myndigheder sikrer, at hver forsendelse kontrolleres ved systematisk prøveudtagning og analyse med henblik på bestemmelse af indholdet af aflatoxin B1 og det samlede aflatoxin, inden forsendelsen overgår til fri omsætning fra indpassagestedet i Fællesskabet. De kompetente myndigheder informerer Kommissionen om resultatet af disse analyser.

Artikel 3

Denne beslutning tages op til revision inden den 31. oktober 1998 med henblik på at undersøge, om de særlige betingelser, der er omhandlet i artikel 2, tilvejebringer et tilfredsstillende niveau for beskyttelse af folkesundheden inden for Fællesskabet. Ved revisionen vurderes det også, om det fortsat er nødvendigt at opretholde de særlige betingelser.

Artikel 4

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme denne beslutning. De underretter Kommissionen herom.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 175 af 19. 7. 1993, s. 1.

(2) EFT L 248 af 11. 9. 1997, s. 33.

BILAG I

>START GRAFIK>

Forsendelseskode: Certificatnummer:

SUNDHEDSCERTIFIKAT FOR IMPORT TIL DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB AF PISTACIENØDDER OG VISSE AFLEDTE PRODUKTER MED OPRINDELSE I ELLER HIDRØRENDE FRA IRAN

I henhold til Kommissionens beslutning 97/830/EF om særlige betingelser for importen af pistacienødder under KN-kode 0802 50 00 og produkter afledt af pistacienødder under KN-kode 2008 19 13 og 2008 19 93 med oprindelse i eller hidrørende fra Iran

ATTESTERER (sundhedsmyndigheden under direkte kontrol af Sundhedsministeriet, Den Islamiske Republik Iran)

HERMED

at pistacienødderne i denne forsendelse med kode nummer ....................... (angivelse af forsendelseskode) bestående af:

(beskrivelse af forsendelse, produkt, nummer og emballagetype samt brutto- og nettovægt)

afsendt fra (afsendelsessted)

af (speditør)

destination (bestemmelsessted og -land)

hidrørende fra virksomheden

(navn og adresse på virksomheden)

er blevet produceret, sorteret, håndteret, forarbejdet, emballeret og transporteret under gode hygiejniske forhold.

Fra denne forsendelse er ....................... (antal udtagne prøver) prøver af pistacienødder udtaget den ....................... (dato) og analyseret den ....................... (dato) af laboratoriet ....................... (navn på laboratoriet) under Sundhedsministeriet for Den Islamiske Republik Iran med henblik på at bestemme kontamineringsniveauet for aflatoxin B1 og det samlede aflatoxin. Informationer om prøveudtagning, analysemetoder og samtlige resultater er vedlagt.

Udfærdiget , den

Stempel og underskrift af en repræsentant for Sundhedsministeriet for Den Islamiske Republik Iran

>SLUT GRAFIK>

BILAG II

Liste over indpassagesteder, hvor pistacienødder og produkter afledt heraf med oprindelse i eller hidrørende fra Iran må importeres til Det Europæiske Fællesskab

>TABELPOSITION>

Top