This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31997D0195
97/195/EC: Commission Decision of 19 March 1997 on marking and use of pigmeat in application of Article 9 of Council Directive 80/217/EEC concerning the Netherlands (Text with EEA relevance)
97/195/EF: Kommissionens Beslutning af 19. marts 1997 om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 80/217/EØF for Nederlandenes vedkommende (EØS-relevant tekst)
97/195/EF: Kommissionens Beslutning af 19. marts 1997 om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 80/217/EØF for Nederlandenes vedkommende (EØS-relevant tekst)
EFT L 82 af 22.3.1997, p. 56–60
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 01/05/1997
97/195/EF: Kommissionens Beslutning af 19. marts 1997 om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 80/217/EØF for Nederlandenes vedkommende (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/1997 s. 0056 - 0060
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19. marts 1997 om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 80/217/EØF for Nederlandenes vedkommende (EØS-relevant tekst) (97/195/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 80/217/EØF af 22. januar 1980 om fællesskabsforanstaltninger til kontrol med klassisk svinepest (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 9, stk. 6, litra g), og ud fra følgende betragtninger: I februar 1997 anmeldte de nederlandske veterinærmyndigheder udbrud af klassisk svinepest i Nederlandene; i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i direktiv 80/217/EØF blev der straks oprettet et overvågningsområde omkring de angrebne bedrifter; der blev oprettet et overvågningsområde for et udbrud, der blev bekræftet i Rijsbergen i RVV Kreis Breda den 15. februar; alle svinebedrifter i det oprettede overvågningsområde er blevet underkastet dyrlægekontrol med regelmæssige mellemrum; under denne kontrol indsamles der prøver til laboratorieundersøgelse, hvis det findes nødvendigt; der er ikke fundet bevis for klassisk svinepest i området; i Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød (2), senest ændret ved direktiv 95/23/EF (3), er der fastsat bestemmelser om anvendelsen af et sundhedsmærke på fersk kød; Nederlandene har anmodet om, at der indføres en særordning for mærkning og anvendelse af kød fra svin, der stammer fra bedrifter i et oprettet overvågningsområde, og som er slagtet efter særlig tilladelse fra myndighederne; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 1. Uden at det i øvrigt berører bestemmelserne i direktiv 80/217/EØF, særlig artikel 9, stk. 6, bemyndiges Nederlandene til at anvende det mærke, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra A e), i direktiv 64/433/EØF, på kød fra svin, der stammer fra bedrifter i Rijsbergen overvågningsområdet i Nederlandene, der er blevet oprettet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i direktiv 80/217/EØF, på følgende betingelser: a) de pågældende svin skal stamme fra en bedrift, for hvis vedkommende der efter den epidemiologiske undersøgelse ikke har været konstateret kontakt med en smitteramt bedrift b) de pågældende svin skal stamme fra en bedrift, som i en periode på mindst tre uger har været under dyrlægekontrol med regelmæssige mellemrum; kontrollen har omfattet alle svin på bedriften c) der har for de pågældende svin været anvendt beskyttelsesforanstaltninger, som blev indført den 15. februar 1997 i henhold til artikel 9, stk. 6, litra f) og g), i direktiv 80/217/EØF d) de pågældende svin skal være omfattet af et program for overvågning af kropstemperatur og klinisk undersøgelse; programmet gennemføres som anført i bilag I e) de pågældende svin skal være slagtet senest tolv timer efter ankomsten til slagteriet. 2. Nederlandene sørger for, at der udfærdiges et certifikat som anført i bilag II for det i stk. 1 nævnte kød. Artikel 2 Svinekød, der opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 1, og som bringes i handelen inden for Fællesskabet, skal være ledsaget af det i artikel 1, stk. 2, nævnte certifikat. Artikel 3 Nederlandene sørger for, at de slagterier, der er udpeget til at modtage de i artikel 1, stk. 1, nævnte svin, ikke samme dag får tilført andre slagtesvin. Artikel 4 Nederlandene forsyner de øvrige medlemsstater og Kommissionen med følgende: a) navnet og adressen på de slagterier, der er udpeget til at modtage de slagtesvin, som er nævnt i artikel 1, stk. 1 b) en månedlig rapport med oplysninger om: - hvilket område bestemmelserne i artikel 1 gælder for - hvor mange svin der er blevet slagtet på de udpegede slagterier - hvilket identifikationssystem og hvilken kontrol ved flytning, jf. artikel 9, stk. 6, litra f), nr. i), i direktiv 80/217/EØF, der anvendes for slagtesvin - hvilke instrukser der er givet for anvendelsen af programmet for overvågning af kropstemperatur, jf. bilag I. Artikel 5 Denne beslutning anvendes indtil den 1. maj 1997. Artikel 6 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 1997. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 47 af 21. 2. 1980, s. 11. (2) EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 2012/64. (3) EFT nr. L 243 af 11. 10. 1995, s. 7. BILAG I OVERVÅGNING AF KROPSTEMPERATUR Det program for overvågning af kropstemperatur og klinisk undersøgelse, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), skal omfatte nedenstående: 1) Inden for de sidste 24 timer før pålæsning af en sending svin til slagtning skal veterinærmyndighederne sikre sig, at kropstemperaturen hos et antal svin i sendingen overvåges af en embedsdyrlæge ved indføring af et termometer i rectum. Det antal svin, hvis temperatur skal overvåges, er som følger: >TABELPOSITION> Følgende oplysninger skal på undersøgelsestidspunktet noteres for hvert svin på en tavle udstedt af veterinærmyndighederne: øremærkets nummer, undersøgelsestidspunkt og temperatur. I tilfælde, hvor undersøgelsen viser en temperatur på 40 °C eller derover, skal embedsdyrlægen straks underrettes. Embedsdyrlægen skal iværksætte en sygdomsefterforskning under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 4 i Rådets direktiv 80/217/EØF om fællesskabsforanstaltninger til kontrol med klassisk svinepest. 2) Kort (nul til tre timer) før pålæsningen af en sending undersøgt som beskrevet i punkt 1 skal der foretages en klinisk undersøgelse af en embedsdyrlæge, der er udpeget af veterinærmyndighederne. 3) Ved pålæsningen af en sending undersøgt som beskrevet i punkt 1 og 2 skal embedsdyrlægen udstede en sundhedserklæring, som skal ledsage sendingen til det udpegede slagteri. 4) På det udpegede slagteri skal den dyrlæge, som foretager det levende syn, have forelagt resultaterne af temperaturovervågningen. BILAG II >START GRAFIK> CERTIFIKAT for fersk kød som nævnt i artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning 97/195/EF Nr. (1): Afsendelsessted: Ministerium: Myndighed: I. Kødets identifikation Kød af svin Stykkernes art: Antal stykker eller kolli: Nettovægt: II. Kødets oprindelse Det autoriserede slagteris adresse og veterinære autorisationsnummer: III. Kødets forsendelse Kødet afsendes fra: (afsendelsessted) til: (bestemmelsessted) med følgende transportmiddel (2): Modtagers navn og adresse: (1) Løbenummer, der tildeles af embedsdyrlægen. (2) For jernbanevogne og lastbiler anføres registreringsnummeret og for skibe navnet samt eventuelt nummeret på containeren. IV. Erklæring om kødets egnethed til menneskeføde Undertegnede embedsdyrlæge attesterer, at ovennævnte kød, for så vidt angår produktion og kontrol, er tilvejebragt i overensstemmelse med Rådets direktiv 64/433/EØF og er i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 97/195/EF om mærkning og anvendelse af svinekød i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 80/217/EØF. Udfærdiget i , den (embedsdyrlægens navn og underskrift) >SLUT GRAFIK>