This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31996R1226
Commission Regulation (EC) No 1226/96 of 28 June 1996 amending Regulation (EC) No 865/90 laying down detailed rules for the application of the special arrangements for imports of grain sorghum and millet originating in the African, Caribbean and Pacific States (ACP) or in the overseas countries and territories (OCT) in order to implement the agreement on agriculture concluded during the Uruguay Round of negotiations
Kommissionens forordning (EF) nr. 1226/96 af 28. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 865/90 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige importordning for sorghum og hirse med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de oversøiske lande og territorier (OLT)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1226/96 af 28. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 865/90 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige importordning for sorghum og hirse med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de oversøiske lande og territorier (OLT)
EFT L 161 af 29.6.1996, pp. 73–74
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/06/1997
Kommissionens forordning (EF) nr. 1226/96 af 28. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 865/90 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige importordning for sorghum og hirse med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de oversøiske lande og territorier (OLT)
EF-Tidende nr. L 161 af 29/06/1996 s. 0073 - 0074
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1226/96 af 28. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 865/90 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige importordning for sorghum og hirse med oprindelse i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) eller de oversøiske lande og territorier (OLT) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3290/94 af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i landbrugssektoren for gennemførelsen af de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (1), ændret ved forordning (EF) nr. 1193/96 (2), særlig artikel 3, stk. 1, og ud fra følgende betragtninger: For at tage hensyn til den kornimportordning, som følger af den landbrugsaftale, der blev indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, er det nødvendigt at vedtage overgangsforanstaltninger for at tilpasse præferenceindrømmelserne i form af fritagelse for importafgiften for visse kornprodukter fra AVS og OLT; den periode, hvor der skal træffes overgangsforanstaltninger, er blevet forlænget indtil den 30. juni 1997 ved forordning (EF) nr. 1193/96 om forlængelse af den periode, hvor de overgangsforanstaltninger, der er nødvendige i landbrugssektoren for gennemførelse af de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, kan træffes; indtil Rådet vedtager definitive foranstaltninger, bør foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 865/90 forlænges indtil den 30. juni 1997; i Kommissionens forordning (EØF) nr. 865/90 (3), ændret ved forordning (EF) nr. 1420/95 (4), er det fastsat gennemførelsesbestemmelser for indførsel af kontingenterne af sorghum og hirse på præferencevilkår med nedsættelse af importafgiften; da afgifterne er blevet erstattet med told, og forudfastsættelsen af importbelastningen er blevet afskaffet fra den 1. juli 1995, er det nødvendigt at forlænge tilpasningen som en overgangsforanstaltning af disse bestemmelser; toldsatserne i den fælles toldtarif er for nævnte kontingenter de toldsatser, der gælder på dagen for antagelsen af indførselsangivelsen med henblik på overgang til fri omsætning; de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 For produktionsåret 1996/1997 foretages følgende ændringer i forordning (EØF) nr. 865/90: 1) Ordet »importafgift« erstattes med »told«, hver gang det forekommer. 2) Sidste punktum i litra b) i artikel 2 og i artikel 4 udgår. 3) Artikel 3, litra b), affattes således: »b) i rubrik 8 alt efter tilfældet oplysningen »AVS« eller »OLT«. Licensen forpligter til at indføre fra nævnte lande. Importtolden hverken forhøjes eller justeres.« Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. juli 1996 til den 30. juni 1997. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 1996. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105. (2) Se side 1 i denne Tidende. (3) EFT nr. L 90 af 5. 4. 1990, s. 16. (4) EFT nr. L 141 af 24. 6. 1995, s. 9.