31983R1984

KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af eksklusive koebsaftaler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 19/65/EOEF af 2. marts 1965 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, paa kategorier af aftaler og samordnet praksis (1), senest aendret ved akten vedroerende Graekenlands tiltraedelse, saerlig til artikel 1,

efter offentliggoerelse af udkastet til forordning (2),

efter hoering af Det raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Kommissionen kan i henhold til forordning nr. 19/65/EOEF ved forordning anvende traktatens artikel 85, stk. 3, paa bestemte af artikel 85, stk. 1, omfattede kategorier af tosidede eksklusive koebsaftaler, som indgaas med henblik paa videresalg af varer, samt paa tilsvarende former for samordnet praksis;

(2) paa grundlag af erfaringerne kan der opstilles tre kategorier af aftaler og samordnet praksis, for hvilke betingelserne i artikel 85, stk. 3, normalt kan anses for at vaere opfyldt; den foerste kategori omfatter eksklusive koebsaftaler, der er indgaaet for kortere eller laengere perioder, saadan som de forekommer inden for alle erhvervsgrene; de to oevrige kategorier vedroerer langfristede eksklusive koebsaftaler, indgaaet med henblik paa videresalg af oel i restauranter eller af olieprodukter fra tankstationer;

(3) eksklusive koebsaftaler af den i denne forordning beskrevne art kan vaere omfattet af forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1; dette gaelder normalt for aftaler, der indgaas mellem virksomheder i forskellige medlemsstater; aftaler, hvori udelukkende deltager virksomheder fra én medlemsstat, og som vedroerer videresalg af varer inden for denne medlemsstat, kan ogsaa vaere omfattet af forbudet, naar de er led i en raekke ensartede aftaler, der i faellesskab er egnede til at paavirke handelen mellem medlemsstater;

(4) det er ikke noedvendigt fra de beskrevne kategorier udtrykkeligt at undtage de aftaler, som ikke falder ind under bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1;

(5) de i denne forordning omhandlede eksklusive koebsaftaler medfoerer i almindelighed en forbedring af distributionen; de goer det muligt for leverandoeren at planlaegge afsaetningen af sine varer mere noejagtigt og i laengere tid i forvejen, og de sikrer videreforhandleren en regelmaessig daekning af hans behov i aftaleperioden; de deltagende virksomheder opnaar derved mulighed for at begraense risikoen for markedssvingninger og for at nedbringe salgsomkostningerne;

(6) saadanne aftaler letter endvidere markedsfoeringen af en vare og medfoerer en intensiv bearbejdning af markedet, fordi leverandoeren som modydelse for videreforhandlerens eksklusive koebspligt som regel forpligter sig til med egne ydelser at bidrage til en forbedring af salgsnettets struktur, kvaliteten af ydelser i forbindelse med salget eller til fremme af salget; saadanne aftaler stimulerer saaledes konkurrencen mellem forskellige fabrikanters varer; en saadan ordning med flere videreforhandlere, der har paataget sig eksklusive koebsforpligtelser, og tillige har overtaget de salgsfremmende foranstaltninger, kundeservice og lagerhold, er ofte det mest effektive middel, tit endog det eneste, for en fabrikant til at traenge ind paa et marked og dér konkurrere med andre fabrikanter; det sidste gaelder isaer for smaa og mellemstore virksomheder; det skal fortsat vaere overladt til aftaleparterne, om og i givet fald i hvilket omfang de i deres aftale vil optage afsaetningsfremmende forpligtelser;

(7) eksklusive koebsaftaler mellem leverandoerer og videreforhandlere medfoerer som regel ogsaa at forbrugerne faar en rimelig andel af den gevinst, der opstaar, idet de kan drage fordel af regelmaessige leverancer og hurtigere og lettere kan skaffe sig de paagaeldende varer;

(8) forordningen skal angive de konkurrencebegraensende forpligtelser, som maa paalaegges i en eksklusiv koebsaftale; de i denne forordning ud over den eksklusive koebspligt tilladte konkurrencebegraensninger foerer til en klar opgavefordeling mellem aftaleparterne og tvinger videreforhandleren til at koncentrere sine salgsbestraebelser paa aftalevarerne; er de kun indgaaet for kontraktsperioden, er de normalt noedvendige for at opnaa de med den eksklusive koebspligt tilstraebte forbedringer af fordelingen af varerne; yderligere konkurrencebegraensende forpligtelser, isaer saadanne som begraenser videreforhandlerens frihed til selv at fastsaette sine priser og salgsbetingelser eller begraenser hans valg af kunder, kan ikke fritages i medfoer af denne forordning;

(9) gruppefritagelsen skal begraenses til aftaler, for hvis vedkommende der er tilstraekkelig sikkerhed for, at de opfylder betingelserne i artikel 85, stk. 3;

(10) det er ikke muligt uden en undersoegelse af hvert enkelt tilfaelde at fastslaa, at der sker en maerkbar forbedring af fordelingen af varerne, hvis en fabrikant forpligter en konkurrenrende fabrikant til eksklusivt koeb af sine varer; saadanne aftaler maa derfor udelukkes fra gruppefritagelsen; der kan dog til fordel for smaa og mellemstore virksomheder tillades undtagelser fra denne regel;

(11) selve gruppefritagelsen maa goeres afhaengig af visse betingelser, saaledes at der fortsat sikres andre virksomheder adgang til de forskellige led i forhandlingen; med henblik herpaa er det noedvendigt at begraense omfanget og varigheden af den eksklusive koebsforpligtelse; det forekommer tilraadeligt i princippet kun at lade den med en generel undtagelse fra kartelforbudet forbundne retlige fordel gaelde for saadanne eksklusive koebsaftaler, som indgaas vedroerende én vare eller ét varesortiment og for en periode, hvis varighed ikke overstiger fem aar;

(12) for saa vidt angaar aftaler om levering af oel og om tankstationer, maa der fastsaettes andre bestemmelser, som tager hensyn til disse markeders saeregenheder;

(13) disse aftaler kendetegnes i almindelighed ved, at leverandoeren paa den ene side giver videreforhandleren saerlige oekonomiske eller finansielle fordele, idet han godtgoer ham mistede tilskud, yder eller formidler et laan paa gunstige betingelser, overlader ham en grund eller lokaler til restauranten eller tankstationen, stiller tekniske anlaeg eller andet udstyr til raadighed eller foretager andre investeringer, der kommer videreforhandleren til gode, og paa den anden side ved, at videreforhandleren over for leverandoeren paatager sig en langvarig eksklusiv koebsforpligtelse, der for det meste er forbundet med et konkurrenceforbud;

(14) ligesom de oevrige af denne forordning regulerede eksklusive koebsaftaler medfoerer aftaler om levering af oel og om tankstationer normalt en maerkbar forbedring af varedistributionen, som i rimeligt omfang vil komme forbrugerne til gode;

(15) gennem de oekonomiske og finansielle fordele, som leverandoeren giver videreforhandleren, lettes indretningen, moderniseringen og driften af restauranter og tankstationer i vaesentlig grad; de videreforhandleren paalagte eksklusive koebsforpligtelser og konkurrenceforbud motiverer denne til med alle til raadighed staaende midler at bestraebe sig paa at saelge de af aftalen omfattede varer; saadanne aftaler foerer til et langsigtet samarbejde mellem aftaleparterne, som goer det muligt for dem at forbedre og sikre kvaliteten af de af aftalen omfattede varer og af de kundeserviceydelser, som videreforhandleren skal praestere; de danner grundlag for en langsigtet planlaegning af afsaetningen og dermed en mindre omkostningskraevende tilrettelaeggelse af produktion og distribution; under presset fra konkurrencen mellem varer af forskellige maerker tilskyndes parterne til stadighed til at afpasse antal og karakter af restauranter og tankstationer til kundernes oensker;

(16) de ovennaevnte forbedringer kommer isaer forbrugerne til gode derved, at de sikres forsyninger af varer af tilfredsstillende kvalitet, samtidig med at de kan vaelge mellem varer fra forskellige producenter;

(17) de fordele, som aftaler vedroerende levering af oel og vedroerende tankstationer medfoerer, kan ikke i samme udstraekning og med samme sikkerhed opnaas paa anden maade; videreforhandlerens eksklusive koebsforpligtelse og det ham paalagte konkurrenceforbud er vaesentlige bestanddele af disse aftaler og er derfor normalt noedvendige for opnaaelsen af de naevnte fordele; dette gaelder dog kun i den udstraekning, hvori videreforhandlerens forpligtelser over for leverandoeren udelukkende begraenser sig til for restauranters vedkommende at vedroere de af leverandoeren tilbudte oelsorter og andre drikkevarer og for tankstationers vedkommende til at vedroere motorbraendstof og andre braendstoffer fremstillet af olie; en eksklusiv koebsforpligtelse for smoeremidler og andre lignenede olieprodukter kan kun tillades under forudsaetning af, at leverandoeren stiller saerlige tekniske anlaeg til smoering til raadighed for videreforhandleren eller financierer saadanne anlaeg; forpligtelserne maa derfor begraenses til varer, som er bestemt til brug paa tankstationen;

(18) for baade at opretholde videreforhandlerens oekonomiske frihed og at sikre andre leverandoerer adgang til detailhandelsleddet, er det noedvendigt at begraense ikke alene omfanget, men ogsaa varigheden af den eksklusive koebsforpligtelse; det forekommer noedvendigt at give leverandoererne af drikkevarer valget mellem en mellemfristet eksklusiv koebsaftale vedroerende et sortiment af drikkevarer og en langfristet eksklusiv koebsaftale vedroerende oel; for restauranter, som leverandoeren overlader videreforhandleren ved en forpagtningsaftale, maa der fastsaettes saerlige bestemmelser; i dette tilfaelde maa videreforhandleren paa de i denne forordning naermere fastsatte betingelser have ret til fra andre virksomhededer end medkontrahenten at koebe saavel de i henhold til aftalen leverede andre drikkevarer end oel som drikkevarer af samme art som disse, men forsynet med et andet varemaerke; for aftaler vedroerende tankstationer maa der, med undtagelse af forpagtningsaftaler indgaaet mellem leverandoeren og videreforhandleren, fastsaettes en ensartet laengste periode, idet der tages hensyn til den langfristede karakter af kontraktsforholdet mellem parterne;

(19) det strider ikke imod dene forordnings maalsaetning, dersom medlemsstaterne ved retsforskrifter eller ved andre foranstaltninger fastsaetter den samme oevre tidsmaessige graense for videreforhandlerens eksklusive koebspligt i aftaler vedroerende tankstationer, men samtidig foreskriver en kortere tilladt aftaleperiode enten i almindelighed eller afpasset efter omfanget af leverandoerens ydelser; denne forordning fastlaegger blot de yderste tidsmaessige graenser for indgaaelse af aftaler om tankstationer; anvendelsen og gennemfoerelsen af saadanne retsforskrifter og foranstaltninger i national ret maa derfor anses for at vaere i overensstemmelse med denne forordning;

(20) de i denne forordning fastsatte begraensninger og betingelser er egnede til at sikre en effektiv konkurrence paa de paagaeldende markeder; foelgelig giver de aftaler, der er omfattet af gruppefritagelsen, normalt ikke de deltagende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer;

(21) skulle aftaler eller samordnet praksis, der er omfattet af denne forordning, alligevel i konkrete tilfaelde have virkninger, der ikke er forenelige med de i traktatens artikel 85, stk. 3, fastsatte betingelser, kan Kommissionen fratage de deltagende virksomheder den af gruppefritagelsen foelgende retlige fordel;

(22) aftaler og samordnet praksis, der opfylder betingelserne i denne forordning, behoever ikke at anmeldes; virksomhedernes ret til i enkelttilfaelde, hvor der er alvorlig tvivl, at anmode Kommissionen om en erklaering om foreneligheden af deres aftaler med denne forordning, beroeres ikke heraf;

(23) denne forordning beroerer ikke anvendelsen af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3604/82 af 23. december 1982 om anvendelse af artikel 85, stk. 3, i traktaten paa kategorier af specialiseringsaftaler (3); den udelukker heller ikke anvendelsen af traktatens artikel 86 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

I medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, og paa de i artikel 2 til 5 i denne forordning naevnte betingelser erklaeres traktatens artikel 85, stk. 1, uanvendelig paa aftaler, hvori kun deltager to virksomheder, og hvorved den ene aftalepart, videreforhandleren, over for den anden aftalepart, leverandoeren, forpligter sig til med henblik paa videresalg at koebe visse i aftalen anfoerte varer udelukkende hos denne eller hos en med denne forbunden virksomhed eller hos en anden virksomhed, som har faaet overdraget forhandlingen af leverandoerens varer.

Artikel 2

1. Der kan ikke paalaegges leverandoeren andre konkurrencebegraensninger end pligt til ikke selv at forhandle aftalevarerne eller varer, som konkurrerer hermed, i videreforhandlerens hovedafsaetningsomraade og i samme handelsled som denne.

2. Bortset fra den i artikel 1 anfoerte forpligtelse kan der ikke paalaegges videreforhandleren andre konkurrencebegraensninger end pligt til ikke at fremstille eller forhandle varer, som konkurrerer med aftalevarerne.

3. Foelgende forpligtelser for videreforhandleren er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 1:

a) forpligtelsen til at aftage fuldstaendige vareassortimenter,

b) forpligtelsen til at aftage mindstemaengder af de varer for hvilke en eksklusiv koebspligt er aftalt,

c) forpligtelsen til at forhandle aftalevarerne under de varemaerker eller i det udstyr, som leverandoeren foreskriver,

d) at traeffe salgsfremmende foranstaltninger, navnlig

- at reklamere for varerne

- at opretholde et salgsnet eller et lager

- at praestere kundeservice og garantiydelser

- at beskaeftige fagligt eller teknisk uddannet personale.

Artikel 3

Artikel 1 anvendes ikke, naar

a) producenter af samme varer eller af varer, som paa grund af deres egenskaber, prisniveau og anvendelsesformaal af forbrugerne anses for at vaere af samme art, indgaar gensidige eksklusive koebsaftaler med hinanden om disse varer;

b) producenter af samme varer eller af varer som paa grund af deres egenskaber, prisniveau og anvendelsesformaal af forbrugerne anses for at vaere af samme art, indgaar gensidige eksklusive koebsaftaler med hinanden om disse varer, medmindre mindst en af aftaleparterne har en samlet aarsomsaetning, der ikke overstiger 100 mio ECU;

c) den eksklusive koebsforpligtelse vedroerer flere varer, som efter deres natur eller ifoelge handelssaedvane ikke har forbindelse med hinanden.

d) aftalen er indgaaet for et ubestemt tidsrum eller for mere end fem aar.

Artikel 4

1. Artikel 3, litra a) og b), anvendes, naar de deri omhandlede varer fremstilles af en virksomhed, som er forbundet med en af aftaleparterne.

2. Ved forbundne virksomheder forstaas

a) de virksomheder, hvori en af de kontraherende virksomheder direkte eller indirekte

- ejer mere end halvdelen af kapitalen eller driftsformuen,

- kan udoeve mere end halvdelen af stemmerettighederne,

- kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i bestyrelsen eller i de organer, som retligt repraesenterer virksomheden, eller

- har ret til at lede den andens forretninger;

b) virksomheder, som i en af de kontraherende virksomheder, direkte eller indirekte har de under litra a) naevnte rettigheder eller muligheder for at oeve indflydelse;

c) virksomheder, hvori en af de under litra b) naevnte virksomheder direkte eller indirekte har de under litra a) anfoerte rettigheder eller muligheder for at udoeve indflydelse.

3. Virksomheder, hvori de kontraherende virksomheder eller med dem forbundne virksomheder i faellesskab har de i stk. 2, litra a), anfoerte rettigheder og muligheder for at oeve indflydelse, anses for at vaere forbundet med hver af de kontraherende virksomheder.

Artikel 5

1. For anvendelsen af artikel 3, litra b), gaelder den europaeiske regningsenhed (ECU), der ved traktatens artikel 207 og 209 er fastsat for opstilling af Faellesskabets budget.

2. Artikel 1 finder fortsat anvendelse, dersom den i artikel 3, litra b), naevnte omsaetning i to paa hinanden foelgende regnskabsaar ikke overskrides med mere end 10 %.

3. Ved beregningen af den samlede omsaetning som omhandlet i artikel 3, litra b), skal medtages den omsaetning, som aftaleparterne og de med dem forbundne virksomheder i det seneste regnskabsaar har opnaaet for alle varer og tjenesteydelser foer skat og andre afgifter. Herved medregnes ikke omsaetning mellem en enkelte aftalepart og de med denne forbundne virksomheder eller omsaetning mellem de forbundne virksomheder indbyrdes.

AFSNIT II

Saerlige bestemmelser om aftaler om levering af oel

Artikel 6

1. Traktatens artikel 85, stk. 1, erklaeres i medfoer af artikel 85, stk. 3, og paa de i artikel 7, 8 og 9, i denne forordning naevnte betingelser for uanvendelig paa aftaler, hvori kun deltager to virksomheder, og hvorved den ene aftalepart, videreforhandleren, overfor den anden aftalepart, leverandoeren, mod saerlige oekonomiske eller finansielle fordele forpligter sig til med henblik paa videresalg i en i aftalen angivet restaurant at aftage bestemte oelsorter eller bestemte oelsorter og bestemte andre drikkevarer, som anfoert i aftalen, udelukkende fra leverandoeren eller en med denne forbunden virksomhed eller fra en anden virksomhed, som har faaet overdraget forhandlingen af leverandoerens varer.

2. Den i stk. 1 omhandlede erklaering gaelder ogsaa for eksklusive koebsforpligtelser af den i stk. 1 naevnte art, som i leverandoerens interesse paalaegges videreforhandleren gennem en tredjemand, som ikke selv er leverandoer.

Artikel 7

1. Ud over den i artikel 6 naevnte forpligtelse maa der ikke paalaegges videreforhandleren andre konkurrencebegraensninger end forpligtelsen til

a) i de i aftalen angivne restauranter ikke at saelge oel og andre drikkevarer, som tilbydes af andre virksomheder end medkontrahenten, og som hoerer til samme sort som det i henhold til aftalen leverede oel og andre drikkevarer;

b) i de i aftalen angivne restauranter kun at saelge oel, som er leveret af andre virksomheder end medkontrahenten, og som hoerer til en anden sort, end det i henhold til aftalen leverede oel, paa flaske, i daase eller i anden emballage, medmindre salg af dette oel fra fad er saedvanligt eller begrundet i en tilstraekkelig efterspoergsel fra forbrugerne;

c) i eller udenfor de i aftalen angivne restauranter kun at reklamere for de af andre virksomheder end medkontrahenten leverede varer i et omfang, som svarer til disse varers andel af restaurantens samlede omsaetning.

2. Som hoerende til en anden sort anses oel og andre drikkevarer som i henseende til deres sammensaetning, udseende eller smag tydeligt adskiller fra hinanden.

Artikel 8

1. Artikel 6 anvendes ikke, naar

a) leverandoeren eller en med denne forbunden virksomhed paalaegger videreforhandleren eksklusive koebsforpligtelser for andre varer end drikkevarer eller for tjenesteydelser;

b) leverandoeren begraenser videreforhandlerens frihed til at koebe varer, for hvilke der efter bestemmelserne i dette afsnit hverken kan aftales en eksklusiv koebsforpligtelse eller et konkurrenceforbud, eller tjenesteydelser hos en virksomhed efter hans eget valg;

c) aftalen er indgaaet for et ubestemt tidsrum eller for mere end fem aar, naar den eksklusive koebspligt vedroerer bestemte oelsorter og bestemte andre drikkevarer;

d) aftalen er indgaaet for et ubestemt tidsrum eller for mere end ti aar, naar den eksklusive koebspligt alene vedroerer bestemte oelsorter;

e) leverandoeren forpligter videreforhandleren til at paalaegge sin efterfoelger den eksklusive koebspligt for en laengere periode end den, hvori han selv er bundet over for leverandoeren.

2. Vedroerer aftalen restauranter, som leverandoeren har overladt videreforhandleren i henhold til en forpagtningsaftale eller inden for rammerne af et andet retligt eller faktisk brugsforhold, gaelder foelgende yderligere bestemmelser:

a) uanset bestemmelserne i stk. 1, litra c) og d), kan der paalaegges videreforhandleren de i dette afsnit omhandlede eksklusive koebsforpligtelser og konkurrenceforbud for hele den periode, hvori han rent faktisk driver restauranterne;

b) efter aftalen skal videreforhandleren have ret til

- at koebe de i henhold til aftalen leverede andre drikkevarer end oel hos andre virksomheder end medkontrahenten, naar disse tilbyder dem paa mere fordelagtig vilkaar, og medkontrahenten ikke gaar ind paa disse vilkaar,

- at koebe andre drikkevarer end oel, som er af samme art som de i henhold til aftalen leverede drikkevarer, men forsynet med et andet varemaerke, hos andre virksomheder end medkontrahenten, naar denne ikke tilbyder disse varer.

Artikel 9

Artikel 2, stk. 1 og 3, artikel 3, litra a) og b), artikel 4 og artikel 5 anvendes.

AFSNIT III

Saerlige bestemmelser om aftaler om tankstationer

Artikel 10

Traktatens artikel 85, stk. 1, erklaeres i medfoer af artikel 85, stk. 3, og paa de i artikel 11, 12 og 13 i denne forordning naevnte betingelser for uanvendelig paa aftaler, hvori kun deltager to virksomheder, og hvorved den ene aftalepart, videreforhandleren, over for den anden aftalepart, leverandoeren, mod saerlige oekonomiske eller finansielle fordele forpligter sig til udelukkende fra leverandoeren eller en med denne forbunden virksomhed eller fra en anden virksomhed som har faaet overdraget forhandlingen af leverandoerens varer at aftage bestemte af olie fremstillede braendstoffer til motorkoeretoejer eller bestemte af olie fremstillede braendstoffer til motorkoeretoejer og bestemte andre braendstoffer, som er anfoert i aftalen, med henblik paa videresalg fra en i aftalen angiven tankstation.

Artikel 11

Ud over den i artikel 10 naevnte forpligtelse maa der ikke paalaegges videreforhandleren andre konkurrencebegraensninger end forpligtelsen til

a) fra den i aftalen angivne tankstation ikke at saelge braendstoffer til motorkoeretoejer og andre braendstoffer, som tilbydes af andre virksomheder end medkontrahenten;

b) ikke at benytte smoeremidler og andre lignende olieprodukter leveret af andre virksomheder end medkontrahenten paa den i aftalen angivne tankstation, dersom leverandoeren eller en med denne forbunden virksomhed har stillet et anlaeg til olieskift eller et andet anlaeg til smoering af motorkoeretoejer til raadighed for videreforhandleren eller har financieret et saadan anlaeg;

c) i og uden for den i aftalen omhandlede tankstation kun at reklamere for de af andre virksomheder end medkontrahenten leverede varer i et omfang, som svarer til disse varers andel af tankstationens samlede omsaetning;

d) kun at lade anlaeg til oplagring og aftapning af olieprodukter, som er indrettet paa leverandoerens eller en med denne forbunden virksomheds ejendom, eller som er financieret af leverandoeren eller af en med denne forbunden virksomhed, passe af leverandoeren eller en af denne udpeget virksomhed.

Artikel 12

1. Artikel 10 anvendes ikke, naar

a) leverandoeren eller en med denne forbunden virksomhed paalaegger videreforhandleren eksklusive koebsforpligtelser for andre varer end braendstoffer til motorkoeretoejer og andre braendstoffer eller for tjenesteydelser; dette gaelder dog ikke for forpligtelser af den i artikel 11, litra b) og d), naevnte art;

b) leverandoeren begraenser videreforhandlerens frihed til at koebe varer, for hvilke der efter bestemmelserne i dette afsnit hverken kan aftales en eksklusiv koebsforpligtelse eller et konkurrenceforbud, eller tjenesteydelser hos en virksomhed efter hans eget valg;

c) aftalen er indgaaet for et ubestemt tidsrum eller for mere end ti aar;

d) leverandoeren forpligter videreforhandleren til at paalaegge sin efterfoelger den eksklusive koebspligt for en laengere periode end den, hvori han selv er bundet over for leverandoeren.

2. Dersom aftalen vedroerer en tankstation, som leverandoeren har overladt videreforhandleren i henhold til en forpagtningsaftale eller inden for rammerne af et andet retligt eller faktisk brugsforhold, kan der uanset bestemmelsen i stk. 1, litra c), paalaegges videreforhandleren de i dette afsnit omhandlede eksklusive koebsforpligtelser og konkurrenceforbud for hele det tidsrum, hvori han rent faktisk driver tankstationen.

Artikel 13

Artikel 2, stk. 1 og 3, artikel 3, litra a) og b), artikel 4 og artikel 5 anvendes.

AFSNIT IV

Forskellige bestemmelser

Artikel 14

Kommissionen kan lade fordelen ved anvendelse af denne forordning bortfalde i overensstemmelse med artikel 7 i forordning nr. 19/65/EOEF, dersom den i en konkret sag fastslaar, at en aftale, som i medfoer af forordningen er fritaget fra forbudet mod karteller, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, og isaer naar:

a) aftalevarerne i en vaesentlig del af det faelles marked ikke er udsat for effektiv konkurrence fra de samme varer eller fra varer, som paa grund af deres egenskaber, prisniveau og anvendelsesformaal af forbrugerne anses for at vaere af tilsvarende art;

b) det i en vaesentlig del af det faelles marked i urimelig grad vanskeliggoeres for andre leverandoerer at faa adgang til de forskellige distributionsled;

c) leverandoeren uden saglig grund

1. undlader at levere aftalevarerne til kategorier af videreforhandlere, som ikke har mulighed for paa rimelige vilkaar at skaffe sig disse varer hos andre leverandoerer, eller over for disse videreforhandlere anvender diskriminerende priser eller salgsbetingelser,

2. over for en videreforhandler, der er bundet af en eksklusiv koebsforpligtelse, anvender priser eller salgsbetingelser, der er mindre fordelagtige end dem, der anvendes over for andre videreforhandlere i samme distributionsled.

Artikel 15

1. Forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, gaelder i tidsrummet 1. juli 1983 - 31. december 1986 ikke for aftaler af den i artikel 1 i denne forordning omhandlede art, der allerede var traadt i kraft den 1. juli 1983, eller som traeder i kraft mellem den 1. juli 1983 og den 31. december 1983, og som opfylder de betingelser for fritagelse, der er fastsat i forordning nr. 67/67/EOEF (4).

2. Forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, gaelder i tidsrummet 1. juli 1983 - 31. december 1988 ikke for aftaler af den i artikel 6 og 10 i denne forordning omhandlede art, som allerede var traadt i kraft den 1. juli 1983 eller som traeder i kraft mellem den 1. juli 1983 og den 31. december 1983, og som opfylder de betingelser for fritagelse, der er fastsat i forordning nr. 67/67/EOEF.

3. For aftaler af den i artikel 6 og 10 naevnte art, som allerede var traadt i kraft den 1. juli 1983 og som udloeber efter den 31. december 1988, gaelder forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, ikke i tidsrummet mellem 1. januar 1989 og aftalens udloeb, dog senest til udloebet af denne forordnings gyldighedsperiode, dersom leverandoeren inden den 1. januar 1989 fritager videreforhandleren for alle forpligtelser, som strider mod bestemmelserne i afsnit II og III.

Artikel 16

Denne forordning anvendes ikke paa aftaler, hvorved leverandoeren overfor videreforhandleren forpligter sig til med henblik paa videresalg i hele Faellesskabet eller i en afgraenset del af dette at levere bestemte varer udelukkende til denne og videreforhandleren overfor leverandoeren forpligter sig til at koebe disse varer udelukkende hos denne.

Artikel 17

Denne forordning finder ikke anvendelse, naar aftaleparterne eller med dem forbundne virksomheder med henblik paa videresalg fra en og samme restaurant eller tankstation indgaar aftaler med hinanden, der er omfattet af saavel afsnit I som afsnit II og III:

Artikel 18

Bestemmelserne i denne forordning anvendes paa samordnet praksis af den i artikel 1, 6 og 10 beskrevne art.

Artikel 19

Denne forordning traeder i kraft den 1. juli 1983.

Den anvendes indtil den 31. december 1997.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. juni 1983.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. 36 af 6. 3. 1965, s.. 533/65.(2) EFT nr. C 172 af 10. 7. 1982, s.. 7.(3) EFT nr. L 376 af 31. 12. 1982, s.. 33.(4) EFT nr. 57 af 25. 3. 1967, s.. 849/67.