Izberite preskusne funkcije, ki jih želite preveriti.

Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.

Dokument 22016A1011(01)

Overenskomst om indførelse af De Forenede Nationers harmoniserede tekniske regulativer for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne regulativer fra De Forenede Nationer

EUT L 274 af 11.10.2016, str. 4–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Pravni status dokumenta Datum začetka veljavnosti ni znan (do uradnega obvestila) oziroma še ne velja.

11.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 274/4


OVERENSKOMST

om indførelse af De Forenede Nationers harmoniserede tekniske regulativer for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne regulativer fra De Forenede Nationer (1)

Revision 3

DE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM HAR BESLUTTET at ændre overenskomsten om indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer, udfærdiget i Genève den 20. marts 1958 og ændret den 16. oktober 1995, og

SOM ØNSKER at mindske de tekniske hindringer for international handel ved at udforme harmoniserede tekniske FN-regulativer, som visse hjulkøretøjer, udstyr og dele kan nøjes med at opfylde for at måtte benyttes i de respektive lande eller regioner,

SOM ANERKENDER, at niveauet af sikkerhed, miljøbeskyttelse, energieffektivitet og tyverisikring for hjulkøretøjer, udstyr og dele, der kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, er vigtigt for udviklingen af forskrifter, der er teknisk og økonomisk gennemførlige og tilpasset til den tekniske udvikling,

SOM ØNSKER så vidt muligt at anvende disse FN-regulativer i deres lande eller regioner,

SOM ØNSKER at lette godkendelsen i deres lande af køretøjer, udstyr og dele, der er godkendt af en anden kontraherende parts godkendende myndigheder i henhold til disse FN-regulativer,

SOM ØNSKER at indføre en international godkendelsesordning for køretøjer (IWVTA) inden for rammerne af overenskomsten for at øge fordelene ved de enkelte FN-regulativer, der er knyttet til overenskomsten, og således give de kontraherende parter mulighed for en forenklet gennemførelse og bredere anvendelse af gensidig anerkendelse af typegodkendelser for køretøjer, og

SOM ØNSKER at øge antallet af kontraherende parter i overenskomsten ved at forbedre dens funktion og pålidelighed og dermed sikre, at den fortsat er den vigtigste internationale ramme for harmonisering af tekniske forskrifter inden for automobilindustrien,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

1.   De kontraherende parter vil i et administrationsudvalg bestående af alle de kontraherende parter — i overensstemmelse med forretningsordenen i tillægget til denne overenskomst og på grundlag af følgende artikler og stykker — udarbejde FN-regulativer for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer. Det vil ligeledes til brug for de kontraherende parter, der vælger at anvende regulativerne i form af typegodkendelse, være anført, hvilke vilkår der gælder for meddelelse af typegodkendelser og gensidig anerkendelse heraf.

I denne overenskomst forstås ved:

»hjulkøretøjer samt udstyr og dele«: alle hjulkøretøjer, alt udstyr og alle dele, hvis egenskaber har indflydelse på køretøjets sikkerhed, miljøbeskyttelse, energibesparelse og tyverisikringsniveau

»typegodkendelse i henhold til et FN-regulativ«: en administrativ procedure, ifølge hvilken en kontraherende parts godkendende myndigheder efter at have foretaget den fornødne kontrol erklærer, at en type køretøj, udstyr eller del, som fabrikanten har forelagt, opfylder kravene i det pågældende FN-regulativ. Efterfølgende attesterer fabrikanten, at alle køretøjer, alt udstyr og alle dele, der bringes i omsætning på markedet, er produceret, således at de er identiske med det godkendte produkt

»typegodkendelse af helt køretøj«: angiver, at typegodkendelser, der er meddelt i henhold til FN-regulativer om hjulkøretøjer eller udstyr og dele af et køretøj, er integreret i en godkendelse af hele køretøjet efter bestemmelserne i det administrative IWVTA-system

»udgave af et FN-regulativ«: efter at være vedtaget og gennemført kan et FN-regulativ senere ændres efter de procedurer, der er beskrevet i denne overenskomst, særlig artikel 12. Det uændrede FN-regulativ samt FN-regulativet, som det foreligger efter inkorporeringen af efterfølgende ændring(er), betragtes som to særskilte udgaver af det pågældende FN-regulativ

»der anvender et FN-regulativ«: angiver, at et FN-regulativ træder i kraft for en kontraherende part. I den forbindelse har de kontraherende parter mulighed for at bibeholde deres egen nationale/regionale lovgivning. Hvis de ønsker det, kan de lade deres nationale/regionale lovgivning erstatte af kravene i de FN-regulativer, de anvender, men de er ikke bundet af overenskomsten til at gøre det. Imidlertid skal de kontraherende parter acceptere FN-typegodkendelser, der er meddelt i henhold til den seneste udgave af de FN-regulativer, der anvendes i deres land/region, som et alternativ til den relevante del af deres nationale/regionale lovgivning. De rettigheder og forpligtelser, der påhviler de kontraherende parter, der anvender et FN-regulativ, er beskrevet i de forskellige artikler i denne overenskomst.

FN-regulativerne kan gennemføres ved forskellige andre administrative procedurer end typegodkendelse. Den eneste alternative procedure, der er almindeligt kendt og anvendt i visse af de stater, der er medlem af Den Økonomiske Kommission for Europa, er fabrikanterklæring, hvor fabrikanten uden nogen form for forudgående administrativ kontrol attesterer, at hvert enkelt produkt, der bringes i omsætning på markedet, er i overensstemmende med det pågældende regulativ. De kompetente administrative myndigheder kan ved udtagning af stikprøver på markedet efterprøve, at sådanne selvcertificerede produkter opfylder kravene i det pågældende FN-regulativ.

2.   Administrationsudvalget har som medlemmer alle de kontraherende parter, jf. forretningsordenen i tillægget.

Når et FN-regulativ er udarbejdet efter proceduren i tillægget, fremsender Administrationsudvalget det til De Forenede Nationers generalsekretær, i det følgende benævnt »generalsekretæren«. Snarest muligt derefter giver generalsekretæren de kontraherende parter meddelelse om FN-regulativet.

FN-regulativet anses for vedtaget, medmindre mere end en femtedel af de lande, der er kontraherende parter på meddelelsestidspunktet, inden seks måneder efter generalsekretærens meddelelse om FN-regulativet har underrettet generalsekretæren om, at de ikke kan tilslutte sig det.

FN-regulativet skal omfatte følgende:

a)

de hjulkøretøjer, det udstyr og de dele, som det drejer sig om

b)

tekniske krav, som så vidt muligt skal være præstationsorienteret, som ikke indskrænker konstruktionsfriheden, som objektivt tager højde for de tilgængelige teknologier, relevante udgifter og fordele, og som kan omfatte alternativer

c)

prøvningsmetoder, som skal benyttes til godtgørelse af, at præstationskravene er opfyldt

d)

vilkår for meddelelse af typegodkendelse og gensidig anerkendelse af sådanne godkendelser, herunder administrative bestemmelser, eventuel typegodkendelsesmærkning og vilkår for sikring af produktionens overensstemmelse

e)

datoen eller datoerne for FN-regulativets ikrafttræden, herunder datoen for, hvornår de kontraherende parter, der anvender regulativet, kan udstede godkendelser efter FN-regulativet, og datoen for, hvornår de skal anerkende godkendelser (hvis tidspunkterne er forskellige)

f)

et oplysningsskema fra fabrikanten.

FN-regulativet kan om nødvendigt omfatte henvisninger til de laboratorier, der er akkrediteret af de godkendende myndigheder, hvor godkendelsesprøvningerne af de typer hjulkøretøjer, udstyr og dele, som forelægges til godkendelse, skal være gennemført.

Ud over de ovenfor nævnte FN-regulativer indeholder denne overenskomst bestemmelser om fastsættelse af et FN-regulativ om indførelse af et system for typegodkendelse af et helt køretøj. I dette FN-regulativ fastsættes anvendelsesområde, administrative procedurer og tekniske krav af forskellig strenghed i en og samme udgave af det pågældende regulativ.

Uanset bestemmelserne i artikel 1 og 12 er en kontraherende part, der anvender FN-regulativet om IWVTA-systemet, kun forpligtet til at acceptere de typegodkendelser, der er udstedt efter de strengeste krav i den seneste udgave af det pågældende FN-regulativ.

Denne overenskomst omfatter også fortegnelser over administrative og proceduremæssige bestemmelser, som gælder for alle til overenskomsten knyttede FN-regulativer og alle kontraherende parter, der anvender et eller flere FN-regulativer

3.   Når et FN-regulativ er vedtaget, giver generalsekretæren snarest muligt alle de kontraherende parter meddelelse herom med angivelse af, hvilke kontraherende parter der har fremsat indsigelse eller meddelt, at de tilslutter sig, men ikke agter at anvende FN-regulativet på ikrafttrædelsesdatoen, og for hvem FN-regulativet ikke træder i kraft.

4.   Det vedtagne FN-regulativ træder i kraft på de(n) deri anførte dato(er) som et til denne overenskomst knyttet regulativ for alle de kontraherende parter, der hverken har meddelt, at de ikke kan tilslutte sig det, eller at de agter ikke at anvende det på den givne dato.

5.   Ved deponeringen af sit tiltrædelsesinstrument kan enhver ny kontraherende part erklære, at den ikke vil anvende visse FN-regulativer, som på tidspunktet er knyttet som bilag til denne overenskomst, eller at den ikke vil anvende nogen af dem. Hvis den i stk. 2, 3 og 4 fastlagte fremgangsmåde på det pågældende tidspunkt er i gang for et FN-regulativudkast eller et vedtaget FN-regulativ, sender generalsekretæren den nye kontraherende part det pågældende FN-regulativudkast eller vedtagne FN-regulativ, og det træder i kraft som et FN-regulativ for den nye kontraherende part, medmindre denne inden for en periode på seks måneder efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet meddeler, at den ikke kan tilslutte sig det vedtagne FN-regulativ. Generalsekretæren underretter alle de kontraherende parter om datoen for en sådan ikrafttræden. Generalsekretæren skal også meddele parterne eventuelle erklæringer om ikke-anvendelse af visse FN-regulativer, som en kontraherende part har valgt i overensstemmelse med vilkårene i dette stykke.

6.   Enhver kontraherende part, der anvender et FN-regulativ, kan til enhver tid med et års varsel meddele generalsekretæren, at den ikke længere agter at anvende det pågældende FN-regulativ. Generalsekretæren gør de andre kontraherende parter bekendt med en sådan meddelelse.

Godkendelser, som den pågældende kontraherende part har meddelt i henhold til det pågældende FN-regulativ, forbliver gyldige, medmindre de inddrages i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4.

Ophører en kontraherende part med at meddele typegodkendelser i henhold til et FN-regulativ, skal den

a)

fortsat føre behørigt tilsyn med produktionens overensstemmelse for så vidt angår produkter, den tidligere har meddelt typegodkendelse for

b)

tage de nødvendige skridt som anført i artikel 4, når den af en kontraherende part, der stadig anvender FN-regulativet, underrettes om manglende overensstemmelse

c)

fortsat give de øvrige kontraherende parter meddelelse om inddragelse af godkendelser, jf. artikel 5

d)

fortsat meddele udvidelser af eksisterende godkendelser.

7.   Enhver kontraherende part, der ikke anvender et FN-regulativ, kan til enhver tid meddele generalsekretæren, at den fremover agter at anvende det, og FN-regulativet vil derpå træde i kraft for denne part på den tresindstyvende dag efter denne meddelelse. Generalsekretæren underretter alle de kontraherende parter om enhver ikrafttræden af et FN-regulativ for en ny kontraherende part, som finder sted i overensstemmelse med vilkårene i dette stykke.

8.   De kontraherende parter, for hvilke et FN-regulativ er i kraft, benævnes i det følgende »de kontraherende parter, der anvender et regulativ«.

Artikel 2

1.   Enhver kontraherende part, der først og fremmest anvender FN-regulativer i form af typegodkendelser, meddeler de i de pågældende FN-regulativer beskrevne typegodkendelser og typegodkendelsesmærkninger for de typer hjulkøretøjer, udstyr og dele, der er omfattet af FN-regulativet, forudsat at den besidder den fornødne tekniske kompetence og er tilfreds med de foranstaltninger, der er truffet til at sikre produkternes overensstemmelse med den godkendte type. Enhver kontraherende part, der meddeler typegodkendelse, træffer de nødvendige foranstaltninger som anført i fortegnelse 1, der er knyttet som bilag til denne overenskomst, for at kontrollere, at der er truffet passende foranstaltninger til at sikre, at hjulkøretøjer, udstyr og dele er fremstillet i overensstemmelse med den godkendte type.

2.   Hver kontraherende part, der udsteder typegodkendelser i henhold til et FN-regulativ, angiver en godkendende myndighed for FN-regulativet. Den godkendende myndighed er ansvarlig for alle aspekter af typegodkendelsen i henhold til det pågældende FN-regulativ. Den godkendende myndighed kan udpege tekniske tjenester til på dens vegne at foretage de prøvninger og inspektioner, der er nødvendige for den kontrol, der er nævnt i stk. 1. De kontraherende parter skal sikre, at de tekniske tjenester vurderes, udpeges og underrettes i overensstemmelse med kravene i fortegnelse 2, der er knyttet som bilag til denne overenskomst.

3.   Typegodkendelser, godkendelsesmærkning og identifikatorer for typerne af hjulkøretøjer, udstyr og dele angives i FN-regulativet og meddeles efter de procedurer, der er fastsat i fortegnelse 3-5, som er knyttet til denne overenskomst.

4.   Enhver kontraherende part, der anvender et FN-regulativ, skal nægte at meddele de typegodkendelser og godkendelsesmærkninger, der omfattes af FN-regulativet, hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.

Artikel 3

1.   Hjulkøretøjer, udstyr eller dele, for hvilke der er udstedt typegodkendelse af en kontraherende part i overensstemmelse med artikel 2 i denne overenskomst, skal anses for at være i overensstemmelse med den relevante del af den nationale lovgivning for alle de kontraherende parter, der anvender det pågældende regulativ.

2.   Kontraherende parter, der anvender FN-regulativer, skal ved gensidig anerkendelse i forbindelse med markedsføring på deres markeder og med forbehold af artikel 1, 8 og 12 samt eventuelle særlige bestemmelser i disse FN-regulativer acceptere typegodkendelser, som er meddelt efter disse FN-regulativer, uden i den forbindelse at kræve yderligere prøvning, dokumentation, certificering eller mærkning.

Artikel 4

1.   Hvis en kontraherende part, der anvender et FN-regulativ, konstaterer, at visse hjulkøretøjer, udstyr eller dele, der bærer typegodkendelsesmærker, som er udstedt i henhold til det pågældende FN-regulativ af en af de kontraherende parter, ikke er i overensstemmelse med de godkendte typer eller kravene i det pågældende FN-regulativ, skal den underrette den kontraherende parts godkendende myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom.

Den kontraherende part, der har udstedt godkendelsen, træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den manglende overensstemmelse afhjælpes.

2.   Når den manglende overensstemmelse skyldes, at de tekniske krav, der er fastsat i et FN-regulativ, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), ikke er overholdt, underretter den kontraherende part, der har udstedt godkendelsen, straks alle de øvrige kontraherende parter om situationen og sørger for regelmæssigt at orientere dem om, hvilke foranstaltninger den træffer, herunder om godkendelsen eventuelt tilbagetrækkes.

Efter at have undersøgt den potentielle indvirkning på køretøjets sikkerhed, miljøbeskyttelse, energibesparelse eller tyverisikringsniveau kan de kontraherende parter forbyde salg og anvendelse af sådanne hjulkøretøjer, udstyr eller dele på deres område, indtil den manglende overensstemmelse er afhjulpet. I sådanne tilfælde underretter de pågældende kontraherende parter sekretariatet for Administrationsudvalget om de foranstaltninger, der er truffet. For bilæggelse af tvister mellem de kontraherende parter, finder proceduren i artikel 10, stk. 4, anvendelse.

3.   Uanset bestemmelserne i stk. 1 skal den kontraherende part, som er ansvarlig for godkendelsen, tilbagetrække denne midlertidigt eller definitivt, hvis et ikke-overensstemmende produkt, jf. stk. 2, ikke er blevet bragt i overensstemmelse inden for en periode på tre måneder. Undtagelsesvis kan denne frist forlænges med en periode på højst tre måneder, medmindre en eller flere kontraherende parter, der anvender det pågældende FN-regulativ, protesterer. Hvis perioden forlænges, skal den kontraherende part, der har udstedt godkendelsen, inden for den første tremåneders periode, underrette alle kontraherende parter, som anvender det pågældende FN-regulativ, om, at den agter at forlænge perioden for afhjælpning af den manglende overensstemmelse samt begrunde en sådan forlængelse.

4.   Hvis den manglende overensstemmelse skyldes manglende overholdelse af administrative bestemmelser, godkendelsesmærkning, betingelser for produktionens overensstemmelse eller det oplysningsskema, der er angivet i et FN-regulativ, som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d) og f), skal den kontraherende part, der har udstedt godkendelsen, midlertidigt eller definitivt tilbagetrække godkendelsen, hvis den manglende overensstemmelse ikke er afhjulpet inden for en periode på seks måneder.

5.   Stk. 1-4 finder også anvendelse i situationer, hvor en kontraherende part, der er ansvarlig for udstedelse af godkendelsen, selv konstaterer, at visse hjulkøretøjer, udstyr eller dele, der er forsynet med mærkningen, ikke er i overensstemmelse med de godkendte typer eller kravene i et FN-regulativ.

Artikel 5

1.   De godkendende myndigheder i hver kontraherende stat, der anvender FN-regulativer, sender efter anmodning fra andre kontraherende parters kompetente myndigheder en liste over de hjulkøretøjer, udstyr og dele, for hvilke den har nægtet at meddele eller inddraget godkendelse.

2.   Desuden skal de efter anmodning fra en anden kontraherende part, der anvender et FN-regulativ, i henhold til bestemmelserne i fortegnelse 5, der er knyttet som bilag til denne overenskomst, straks tilsende denne kontraherende part en kopi af alle relevante oplysninger, hvorpå den har baseret sin beslutning om at meddele, nægte eller inddrage en godkendelse for et hjulkøretøj, udstyr eller dele i henhold til det pågældende FN-regulativ.

3.   Papirudgaven kan erstattes af en elektronisk fil i overensstemmelse med fortegnelse 5, der er knyttet som bilag til denne overenskomst.

Artikel 6

1.   Stater, der er medlemmer af Den Økonomiske Kommission for Europa, stater, der deltager i denne i rådgivende egenskab i henhold til stk. 8 i kommissoriet, og regionale organisationer for økonomisk integration, som er oprettet af medlemmer af Den Økonomiske Kommission for Europa, og hvortil medlemsstaterne har overdraget kompetence inden for områder, der er omfattet af denne overenskomst, herunder bemyndigelse til at træffe beslutninger, der er bindende for medlemsstaterne, kan blive kontraherende parter i denne overenskomst.

Ved beregning af det stemmeantal, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og i artikel 12, stk. 2, råder regionale organisationer for økonomisk integration over det antal stemmer, som de af deres medlemsstater, der er medlem af den Økonomiske Kommission for Europa, har.

2.   Stater, der er medlemmer af De Forenede Nationer, som eventuelt deltager i visse aktiviteter under Den Økonomiske Kommission for Europa, jf. afsnit 11 i kommissoriet, og regionale organisationer for økonomisk integration i sådanne lande til hvilke de respektive medlemsstater har overdraget kompetencer på de af denne overenskomst omfattede områder, herunder kompetencen til at træffe beslutninger, der er bindende for medlemsstaterne, kan blive kontraherende parter i denne overenskomst.

Ved beregning af det stemmeantal, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og artikel 12, stk. 2, råder regionale organisationer for økonomisk integration over det antal stemmer, som de af deres medlemsstater, der er medlem af De Forenede Nationer, har.

3.   Nye kontraherende parter, som ikke er parter i overenskomsten af 1958, kan tiltræde overenskomsten ved deponering af et instrument hos generalsekretæren, efter at denne overenskomst er trådt i kraft.

Artikel 7

1.   Denne overenskomst træder i kraft ni måneder efter den dag, hvor generalsekretæren har fremsendt den til alle de kontraherende parter i overenskomsten af 1958.

2.   Denne overenskomst træder ikke i kraft, hvis nogen af de kontraherende parter i overenskomsten af 1958 har gjort indsigelse herimod inden seks måneder efter den dag, hvor generalsekretæren har fremsendt den til dem.

3.   For en ny kontraherende part, der tiltræder denne overenskomst, træder overenskomst i kraft den tresindstyvende dag efter, at dette land har deponeret sit tiltrædelsesinstrument.

Artikel 8

1.   Enhver kontraherende part kan opsige denne overenskomst ved at meddele generalsekretæren herom.

2.   En opsigelse træder i kraft tolv måneder efter den dato, hvor generalsekretæren har modtaget en sådan meddelelse.

3.   Typegodkendelser, som den kontraherende part har meddelt, forbliver gyldige i en periode på tolv måneder efter opsigelsens ikrafttræden, jf. artikel 8, stk. 2.

Artikel 9

1.   En kontraherende part som defineret i overenskomstens artikel 6 kan på tidspunktet for tiltrædelsen eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved at sende en meddelelse til generalsekretæren erklære, at overenskomsten skal omfatte alle eller nogle af de territorier, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig. Overenskomsten omfatter det eller de i meddelelsen nævnte territorier fra og med den tresindstyvende dag efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelsen.

2.   Enhver kontraherende part som defineret i overenskomstens artikel 6, som i henhold til stk. 1 har afgivet en erklæring om, at denne overenskomst skal omfatte et territorium, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, kan opsige overenskomsten særskilt for det pågældende territorium efter bestemmelserne i artikel 8.

Artikel 10

1.   Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst skal så vidt muligt bilægges ved forhandling mellem parterne.

2.   Enhver tvist, der ikke bilægges ved forhandling, skal, hvis nogen af de kontraherende parter, der berøres af tvisten, fremsætter anmodning derom, henvises til voldgift og skal i overensstemmelse hermed henvises til en eller flere voldgiftsmænd, der vælges efter aftale mellem parterne i tvisten. Hvis de parter, der berøres af tvisten, ikke inden for tre måneder fra datoen for anmodningen om voldgift, kan nå til enighed om udvælgelsen af en eller flere voldgiftsmænd, kan parterne anmode generalsekretæren om at udpege en enkelt voldgiftsmand, for hvem tvisten indbringes til afgørelse.

3.   Den afgørelse, der træffes af den eller de voldgiftsmænd, som er udpeget i henhold til stk. 2, er bindende for de kontraherende parter, der berøres af tvisten.

4.   Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af FN-regulativer, der er knyttet som bilag til denne overenskomst, bilægges ved forhandling i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i fortegnelse 6, der er knyttet som bilag til denne overenskomst.

Artikel 11

1.   En kontraherende part kan på tidspunktet for tiltrædelse af denne overenskomst, erklære, at den ikke anser sig for bundet af overenskomstens artikel 10, stk. 1-3. Andre kontraherende parter er ikke bundet af artikel 10, stk. 1-3, i forholdet til en kontraherende part, som har afgivet et sådant forbehold.

2.   Enhver kontraherende part, der har fremsat et forbehold som omhandlet i denne artikels stk. 1, kan på et hvilket som helst tidspunkt trække et sådant forbehold tilbage ved at meddele generalsekretæren herom.

3.   Intet andet forbehold over for denne overenskomst, dens tillæg, fortegnelser og de dertil knyttede regulativer er tilladt; dog kan enhver kontraherende part i overensstemmelse med vilkårene i artikel 1, stk. 5, erklære, at den ikke har til hensigt at anvende visse af FN-regulativerne eller ikke har til hensigt at anvende nogen af dem.

Artikel 12

De FN-regulativer, der er knyttet som bilag til denne overenskomst, kan ændres efter følgende procedure:

1.

Ændringer til FN-regulativer udarbejdes af Administrationsudvalget som beskrevet i artikel 1, stk. 2, efter fremgangsmåden i tillægget.

Når en ændring til et FN-regulativ er udarbejdet, sender Administrationsudvalget den til eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa. Snarest muligt derefter underretter eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, og generalsekretæren om ændringen.

2.

En ændring til et FN-regulativ anses for vedtaget, medmindre mere end en femtedel af de kontraherende parter, der anvender regulativet på meddelelsestidspunktet, inden seks måneder efter meddelelsen herom fra eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa, har underrettet generalsekretæren om, at de ikke kan tilslutte sig ændringen. Når en ændring til et FN-regulativ er vedtaget, erklærer generalsekretæren snarest muligt ændringen for vedtaget og bindende for de kontraherende parter, der anvender dette regulativ.

3.

Ændringer til et FN-regulativ kan omfatte overgangsbestemmelser om det ændrede FN-regulativs ikrafttræden, idet de kontraherende parter frem til denne dato skal acceptere typegodkendelser udstedt i henhold til den forudgående udgave af FN-regulativet, og idet de efter denne dato ikke skal være forpligtet til at acceptere typegodkendelser, der er udstedt i henhold til den forudgående udgave af det ændrede FN-regulativ.

4.

Uanset at overgangsbestemmelserne i en udgave af FN-regulativerne kan være udformet på anden måde, kan de kontraherende parter i denne overenskomst, der anvender FN-regulativer, såfremt bestemmelserne i artikel 2 er opfyldt, under alle omstændigheder udstede typegodkendelser i henhold til tidligere udgaver af FN-regulativer. Medmindre andet følger af denne artikels stk. 3, er kontraherende parter, der anvender et FN-regulativ, ikke forpligtet til at acceptere typegodkendelser, der er udstedt i henhold til sådanne tidligere udgaver.

5.

Alle kontraherende parter, der anvender et FN-regulativ, bortset fra kontraherende parter, som har underrettet generalsekretæren om, at de har til hensigt at ophøre med at anvende FN-regulativet, skal acceptere typegodkendelser, der er udstedt i henhold til den seneste udgave af det pågældende FN-regulativ. En kontraherende part, som har underrettet generalsekretæren om sin hensigt om at ophøre med at anvende et FN-regulativ, skal i løbet af den periode på et år, der er nævnt i artikel 1, stk. 6, acceptere typegodkendelser, som er meddelt i henhold til den eller de udgaver af FN-regulativet, der finder anvendelse for den pågældende kontraherende part på tidspunktet for underretningen af generalsekretæren.

6.

En kontraherende part, der anvender et FN-regulativ, kan bevilge godkendt undtagelse i henhold til et FN-regulativ for en enkelt type hjulkøretøj, udstyr eller del, der er baseret på ny teknologi, hvis denne nye teknologi ikke er omfattet af det eksisterende FN-regulativ og er uforenelig med et eller flere krav i det pågældende FN-regulativ. I et sådant tilfælde finder procedurerne i fortegnelse 7, der er knyttet som bilag til denne overenskomst, anvendelse.

7.

Hvis en ny kontraherende part tiltræder denne overenskomst mellem det tidspunkt, hvor eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa gav meddelelse om ændringen af et FN-regulativ, og dets ikrafttræden, træder det pågældende FN-regulativ i kraft for den pågældende kontraherende part, medmindre denne inden for en periode på seks måneder fra generalsekretærens meddelelse om tiltrædelse, har underrettet generalsekretæren om, at den ikke kan tilslutte sig ændringen.

Artikel 13

Teksten til selve overenskomsten og dens tillæg kan ændres efter følgende procedure:

1.

Enhver kontraherende part kan foreslå ændringer til denne overenskomst og dens tillæg. Teksten til eventuelle ændringsforslag til overenskomsten og dens tillæg fremsendes til generalsekretæren, som videregiver den til alle de kontraherende parter og underretter alle de øvrige i artikel 6, stk. 1, omhandlede lande derom.

2.

Ethvert ændringsforslag, der er blevet rundsendt i overensstemmelse med stk. 1, anses for at være godkendt, dersom ingen kontraherende part fremsætter indsigelse inden for et tidsrum af ni måneder efter datoen for generalsekretærens rundsendelse af ændringsforslaget.

3.

Generalsekretæren underretter hurtigst muligt alle kontraherende parter, hvis der er blevet fremsat indsigelse mod ændringsforslaget. Hvis der er blevet fremsat indsigelse mod ændringsforslaget, anses ændringen for ikke at være blevet godkendt, og den vil ikke få nogen virkning. Hvis der ikke er blevet fremsat nogen sådan indsigelse, træder ændringen i kraft for alle de kontraherende parter ni måneder efter udløbet af det i stk. 2 omhandlede tidsrum på seks måneder.

Artikel 13a

1.   De fortegnelser over administrative og proceduremæssige bestemmelser, som er knyttet som bilag til denne overenskomst, kan ændres efter følgende procedure:

1.1.

Ændringer af fortegnelserne over administrative og proceduremæssige bestemmelser udarbejdes af Administrationsudvalget som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og i overensstemmelse med den procedure, der er anført i artikel 7 i tillægget til denne overenskomst.

1.2.

Administrationsudvalget skal underrette generalsekretæren om enhver ændring af fortegnelsen over administrative og proceduremæssige bestemmelser. Snarest muligt derefter underretter generalsekretæren de kontraherende parter, der anvender et eller flere FN-regulativer, om denne ændring.

2.   En ændring af fortegnelsen over administrative og proceduremæssige bestemmelser anses for vedtaget, hvis ingen af de kontraherende parter, der anvender et eller flere FN-regulativer, inden seks måneder efter generalsekretærens meddelelse om regulativet har underrettet generalsekretæren om, at de ikke kan tilslutte sig ændringen.

3.   Generalsekretæren underretter hurtigst muligt alle kontraherende parter i overenskomsten, der anvender et eller flere FN-regulativer, hvis der er blevet fremsat indsigelse mod ændringsforslaget. Hvis der er blevet fremsat indsigelse mod ændringsforslaget, anses ændringen for ikke at være blevet godkendt, og den vil ikke få nogen virkning. Hvis der ikke er blevet fremsat nogen sådan indsigelse, træder ændringen i kraft for alle de kontraherende parter, der anvender et eller flere FN-regulativer, tre måneder efter udløbet af det i stk. 2 omhandlede tidsrum på seks måneder.

4.   En ny fortegnelse skal betragtes som en ændring af listerne over administrative og proceduremæssige bestemmelser og skal derfor fastlægges efter samme procedure som angivet i denne artikel.

Artikel 14

1.   I overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst skal generalsekretæren underrette de kontraherende parter om:

a)

tiltrædelser i henhold til artikel 6

b)

datoerne for denne overenskomsts ikrafttræden, jf. artikel 7

c)

opsigelser i henhold til artikel 8

d)

meddelelser modtaget i henhold til artikel 9

e)

erklæringer og meddelelser modtaget i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2

f)

ikrafttræden af et nyt FN-regulativ og ændringer til et eksisterende FN-regulativ i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, 3, 5 og 7, og artikel 12, stk. 2

g)

ikrafttræden af en ny ændring af overenskomsten, tillægget hertil eller af fortegnelserne over administrative og proceduremæssige bestemmelser i overensstemmelse med henholdsvis artikel 13, stk. 3, eller artikel 13a, stk. 3

h)

kontraherende parters ophør med anvendelse af FN-regulativer, jf. artikel 1, stk. 6.

2.   I overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst og i de dertil knyttede oversigter over administrative og proceduremæssige bestemmelser skal eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa underrette:

a)

generalsekretæren og de kontraherende parter om udarbejdelsen af en ændring til et FN-regulativ, jf. artikel 12, stk. 2

b)

de kontraherende parter om Administrationsudvalgets afgørelse om anmodning om en godkendt undtagelse og om den efterfølgende vedtagelse heraf, jf. punkt 5 i fortegnelse 7.

Artikel 15

1.   Hvis der på det tidspunkt, hvor ovennævnte bestemmelser får virkning, er iværksat procedurer som omhandlet i artikel 1, stk. 3 og 4, i den tidligere udgave af overenskomsten med henblik på vedtagelse af et nyt FN-regulativ, træder det nye FN-regulativ i kraft ifølge bestemmelserne i nævnte artikels stk. 4.

2.   Hvis der på det tidspunkt, hvor ovennævnte bestemmelser får virkning, er iværksat procedurer som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i den tidligere udgave af overenskomsten med henblik på vedtagelse af en ændring til et FN-regulativ, træder ændringen i kraft ifølge bestemmelserne i nævnte artikel.

3.   Hvis alle de kontraherende parter i denne overenskomst er enige herom, kan ethvert FN-regulativ, vedtaget i henhold til den tidligere udgave af overenskomsten, behandles, som om det var vedtaget i henhold til ovenstående bestemmelser.

Artikel 16

Denne overenskomst er udfærdiget i Genève i ét eksemplar på engelsk, fransk og russisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.


(1)  Overenskomstens tidligere titler:

 

Overenskomst om indførelse af ensartede vilkår for godkendelse og gensidig anerkendelse af godkendelse af udstyr og dele til motorkøretøjer, indgået i Geneve den 20. marts 1958 (oprindelig udgave).

 

Overenskomst om indførelse af De Forenede Nationers ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, indgået i Geneve den 5. oktober 1995 (Revision 2).


TILLÆG

Administrationsudvalgets sammensætning og forretningsorden

Artikel 1

Administrationsudvalget har som medlemmer alle de kontraherende parter i den ændrede overenskomst.

Artikel 2

Eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa varetager udvalgets sekretariatsfunktioner.

Artikel 3

Udvalget vælger hvert år på årets første møde en formand og næstformand.

Artikel 4

De Forenede Nationers generalsekretær indkalder udvalget under Den Økonomiske Kommission for Europa, hver gang der skal udarbejdes et nyt FN-regulativ, en ændring til et FN-regulativ, en meddelelse i henhold til proceduren for godkendelse af en undtagelse for nye teknologier (som fastlagt i fortegnelse 7) eller en ændring af fortegnelserne over administrative og proceduremæssige bestemmelser er.

Artikel 5

Forslag til nye FN-regulativer sættes til afstemning. Hvert af de lande, der er kontraherende part i overenskomsten, har én stemme. Udvalget er kun beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af de kontraherende parter er til stede. Ved beregning af det krævede fremmøde tillægges regionale organisationer for økonomisk integration i deres egenskab af kontraherende part i overenskomsten det antal stemmer, som deres medlemsstater har. En repræsentant for en regional organisation for økonomisk integration kan afgive de stemmer, som organisationens enkelte suveræne stater råder over. Nye FN-regulativforslag vedtages med fire femtedeles flertal blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende parter.

Artikel 6

Ændringsforslag til regulativer sættes til afstemning. Hvert af de lande, der er kontraherende part i overenskomsten og anvender FN-regulativet, har én stemme. Udvalget er kun beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af de kontraherende parter, der anvender FN-regulativet, er til stede. Ved beregning af det krævede fremmøde tillægges regionale organisationer for økonomisk integration i deres egenskab af kontraherende part i overenskomsten det antal stemmer, som deres medlemsstater har. En repræsentant for en regional organisation for økonomisk integration kan afgive de stemmer, som organisationens enkelte suveræne stater, som anvender FN-regulativet, råder over. Forslag til ændring af FN-regulativer vedtages med fire femtedeles flertal blandt de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende parter.

Artikel 7

Ændringsforslag til fortegnelserne over administrative og proceduremæssige bestemmelser, der er knyttet som bilag til denne overenskomst, sættes til afstemning. Hver kontraherende part i overenskomsten, som anvender et eller flere FN-regulativer, har én stemme. Udvalget er kun beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender et eller flere FN-regulativer, er til stede. Ved beregning af det krævede fremmøde tillægges regionale organisationer for økonomisk integration i deres egenskab af kontraherende part i overenskomsten det antal stemmer, som deres medlemsstater har. En repræsentant for en regional organisation for økonomisk integration kan afgive de stemmer, som organisationens enkelte suveræne stater, som anvender et eller flere FN-regulativer, råder over. Udkast til ændringer af fortegnelserne over administrative og proceduremæssige bestemmelser skal vedtages enstemmigt af de tilstedeværende stemmeafgivende medlemmer.

Artikel 8

En kontraherende parts anmodning om tilladelse til at godkende en foreslået undtagelse vedrørende nye teknologier skal sættes til afstemning. Hver kontraherende part, som anvender FN-regulativet, har én stemme. Udvalget er kun beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af de kontraherende parter, der anvender FN-regulativet, er til stede. Ved beregning af det krævede fremmøde tillægges regionale organisationer for økonomisk integration i deres egenskab af kontraherende part i overenskomsten det antal stemmer, som deres medlemsstater har. En repræsentant for en regional organisation for økonomisk integration kan afgive de stemmer, som organisationens enkelte suveræne stater, som anvender FN-regulativet, råder over. Bemyndigelsen til at bevilge den pågældende kontraherende part godkendt undtagelse vedtages med fire femtedeles flertal blandt de tilstedeværende stemmeafgivende medlemmer.

Fortegnelser over administrative og proceduremæssige bestemmelser

Følgende fortegnelser over administrative og proceduremæssige bestemmelser (SAPP) er knyttet som bilag til overenskomsten af 1958 (1) og præciserer de administrative og proceduremæssige bestemmelser, der gælder for alle FN-regulativer, der er knyttet som bilag til overenskomsten af 1958:

Fortegnelse 1

Procedurer i forbindelse med produktionens overensstemmelse

Fortegnelse 2

Vurdering, udpegelse af og underretning om tekniske tjenester

Fortegnelse 3

Procedurer for FN-typegodkendelser

Fortegnelse 4

Nummerering af FN-typegodkendelser

Fortegnelse 5

Rundsendelse af godkendelsesdokumentation

Fortegnelse 6

Procedurer til afgørelse af fortolkningsspørgsmål i forbindelse med anvendelsen af FN-regulativer og meddelelse af godkendelser i henhold til disse FN-regulativer

Fortegnelse 7

Procedure for godkendelse af en undtagelse for nye teknologier

Fortegnelse 8

Almindelige betingelser for virtuelle prøvningsmetoder

Fortegnelse 1

Procedurer i forbindelse med produktionens overensstemmelse

Mål

Proceduren vedrørende produktionens overensstemmelse har til formål at sikre, at hvert hjulkøretøj, udstyr eller del, der fremstilles, er i overensstemmelse med den godkendte type.

Procedurerne omfatter, som uadskillelige elementer, vurdering af kvalitetsstyringssystemer, som nedenfor benævnes »den indledende vurdering«, samt verificering af genstanden for typegodkendelsen og den produktrelaterede kontrol, som nedenfor benævnes »sikring af produkternes overensstemmelse«.

1.   Indledende vurdering

1.1.   Inden en kontraherende parts godkendende myndighed meddeler FN-typegodkendelse, skal den forvisse sig om, at der findes sådanne foranstaltninger og procedurer, at det effektivt kan kontrolleres, at producerede hjulkøretøjer, udstyr og dele er i overensstemmelse med den godkendte type.

1.2.   Vejledning for udførelse af vurderingen kan findes i standarden EN ISO 19011:2002 — Retningslinjer for audit af kvalitetsledelses- og miljøledelsessystemer.

1.3.   Den myndighed, som meddeler FN-typegodkendelse, kontrollerer, om kravet i punkt 1.1 er opfyldt.

Den godkendende myndighed, som meddeler FN-typegodkendelse, skal kunne godtage den indledende vurdering og sikringen af produkternes overensstemmelse, jf. punkt 2 nedenfor, idet der i fornødent omfang tages hensyn til en af de i punkt 1.3.1-1.3.3 beskrevne ordninger eller en kombination af disse ordninger eller dele deraf.

1.3.1.   Den faktiske indledende vurdering og/eller kontrol af sikringen af produkternes overensstemmelse udføres af den typegodkendende myndighed, der meddeler FN-typegodkendelse, eller af en udpeget teknisk tjeneste, der handler på den typegodkendende myndigheds vegne.

1.3.1.1.   Ved fastlæggelse af omfanget af den indledende vurdering kan den godkendende myndighed tage hensyn til tilgængelige oplysninger vedrørende:

a)

fabrikantens certificering, jf. punkt 1.3.3 nedenfor, hvis denne ikke er akkrediteret eller anerkendt i henhold til dette punkt

b)

hvis der er tale om FN-typegodkendelse af udstyr eller dele: Vurdering af kvalitetssikringssystemer, som udføres af køretøjsfabrikanten/-fabrikanterne, hos fabrikanten/fabrikanterne af udstyr eller dele i overensstemmelse med en eller flere af branchespecifikke specifikationer, som opfylder kravene i den internationale standard ISO 9001:2008.

1.3.2.   Den faktiske indledende vurdering og/eller kontrol af sikringen af produkternes overensstemmelse kan også udføres af en anden kontraherende parts godkendende myndighed, eller af den tekniske tjeneste, der er udpeget til dette formål af den godkendende myndighed, forudsat at denne kontraherende part som minimum anvender de samme FN-regulativer, som FN-typegodkendelsen er baseret på.

1.3.2.1.   I sådanne tilfælde skal den anden kontraherende parts godkendende myndighed afgive en overensstemmelseserklæring med angivelse af, hvilke områder og produktionsfaciliteter med relevans for de(t) pågældende produkt(er), der er omfattet, og efter hvilke FN-regulativer disse produkter skal typegodkendes.

1.3.2.2.   Når en kontraherende parts godkendende myndighed modtager en anmodning om en overensstemmelseserklæring fra en anden kontraherende parts godkendende myndighed, som meddeler FN-typegodkendelse, skal den straks fremsende en sådan erklæring eller meddele, at den ikke kan levere en sådan erklæring.

1.3.2.3.   Overensstemmelseserklæringen skal mindst indeholde følgende:

a)

koncern eller virksomhed (f.eks. XYZ Automotive)

b)

nærmere angivelse af organisationen (f.eks. regional division)

c)

fabrikker/anlæg (f.eks. Motorfabrik 1 (i land A) — køretøjsfabrik 2 (i land B))

d)

køretøjs-/komponentsortiment (f.eks. alle modeller i klasse M1)

e)

områder, som er vurderet (f.eks. motorsamling, presning og samling af karrosseri, samling af køretøj)

f)

gennemgåede dokumenter (f.eks. virksomhedens og produktionsanlæggets kvalitetshåndbog og arbejdsprocedurer)

g)

tidspunkt for vurderingen (f.eks. kontrol udført fra dd/mm/yyyy til dd/mm/yyyy)

h)

kontrolbesøg planlagt til (f.eks. mm/yyyy).

1.3.3.   Den godkendende myndighed kan desuden anse fabrikantens certificering efter den internationale standard ISO 9001:2008 (certificeringens anvendelsesområde skal omfatte de produkter, som skal godkendes) eller en tilsvarende akkrediteringsstandard for at opfylde de i punkt 1.1 angivne krav til den oprindelige vurdering. Fabrikanten skal oplyse alle enkeltheder om certificeringen og forpligte sig til at underrette den godkendende myndighed om eventuelle ændringer i certificeringens gyldighed eller omfang.

1.4.   Med henblik på international typegodkendelse af helt køretøj behøver de indledende vurderinger, der er foretaget for at meddele FN-godkendelse af køretøjets udstyr og dele, ikke gentages, men skal færdiggøres gennem en vurdering, der omfatter de områder, som ikke er omfattet af de tidligere vurderinger, navnlig i relation til samlingen af hele køretøjet.

2.   Foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse

2.1.   Alle køretøjer, udstyr og dele, der er godkendt i henhold til et FN-regulativ, der er knyttet til overenskomsten af 1958, skal produceres på en sådan måde, at de stemmer overens med den godkendte type, således at de opfylder kravene i denne fortegnelse og i det pågældende FN-regulativ.

2.2.   Når en kontraherende parts godkendende myndighed meddeler typegodkendelse i henhold til et FN-regulativ, der er knyttet til overenskomsten af 1958, skal den kontrollere, at der findes passende foranstaltninger og dokumenterede kontrolplaner, som fastlægges i samråd med fabrikanten for hver enkelt godkendelse, og som består i, at der med bestemte tidsintervaller gennemføres sådanne prøver og tilhørende kontroller, at overensstemmelse med den godkendte type til stadighed kontrolleres; prøverne kan omfatte prøver, som er specificeret i det pågældende FN-regulativ.

2.3.   Indehaveren af FN-typegodkendelsen skal bl.a.:

2.3.1.

sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol med, at produkterne (hjulkøretøjer, udstyr eller dele) er i overensstemmelse med den godkendte type, og at procedurerne anvendes

2.3.2.

have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne kontrollere overensstemmelsen med hver godkendt type

2.3.3.

sørge for, at prøvnings- og kontroldata arkiveres, og at tilhørende dokumenter er tilgængelige i et tidsrum, der fastsættes i samråd med den godkendende myndighed. Dette tidsrum må ikke være længere end 10 år.

2.3.4.

analysere resultaterne af alle prøvningstyper og dermed kontrollere og sikre, at produktets egenskaber er stabile inden for en industriproduktions normale variation

2.3.5.

sørge for, at der for hver enkelt produkttype som minimum udføres de kontroller, der er foreskrevet i denne oversigt, og de prøvninger, der er foreskrevet i de pågældende FN-regulativer

2.3.6.

sørge for, at der, hvis der ved en given prøve er tegn på manglende overensstemmelse, foretages en ny prøveudtagning og prøvning. Der skal tages de nødvendige skridt til, at produktionen atter bringes i overensstemmelse med den godkendte type.

3.   Løbende kontrol

3.1.   Den kompetente myndighed, som har meddelt FN-godkendelse, kan til hver en tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på de enkelte produktionsanlæg.

3.1.1.   Normalt vil dette bestå i løbende overvågning af, at de procedurer, der er fastlagt i punkt 1 og 2 i denne fortegnelse (indledende vurdering og sikring af produkternes overensstemmelse), er effektive.

3.1.1.1.   Tilsynsaktiviteter, der udføres af de tekniske tjenester (akkrediterede eller anerkendte som anført i punkt 1.3.3), skal anses for at tilfredsstille kravet i punkt 3.1.1 for så vidt angår de procedurer, der er fastlagt ved den indledende vurdering.

3.1.1.2.   Den godkendende myndigheds efterprøvning (ud over den i punkt 3.1.1.1 omhandlede) skal foretages med en normal hyppighed, der sikrer, at den relevante kontrol, der udføres ifølge punkt 1 og 2 i denne fortegnelse, vurderes med et interval baseret på en risikovurderingsmetode, der overholder den internationale standard ISO 31000:2009 — Risikoledelse — Principper og vejledning, idet der som minimum foretages vurdering én gang hvert tredje år. Denne metode bør særligt tage højde for en eventuel manglende overensstemmelse, som de kontraherende parter har gjort opmærksom på i henhold til artikel 4 i overenskomsten af 1958.

3.2.   Ved hver vurdering skal registre over prøvninger og kontroller samt produktionsjournaler fremlægges for inspektøren, især optegnelser vedrørende de prøvninger og kontroller, der kræves i henhold til punkt 2.2.

3.3.   Inspektøren kan udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium eller hos den tekniske tjeneste. Der udføres i så fald kun fysiske prøvninger. Det mindste stikprøveantal kan fastsættes under hensyntagen til resultaterne af fabrikantens egen kontrol.

3.4.   Hvis kontrolniveauet ikke forekommer tilfredsstillende, eller hvis det synes nødvendigt at efterprøve de prøvninger, der er udført efter punkt 3.2, udtager inspektøren stikprøver, der sendes til den tekniske tjeneste, hvor der foretages fysiske prøvninger.

3.5.   Findes der utilfredsstillende resultater ved en inspektion eller ved en efterprøvningsvurdering, skal den godkendende myndighed påse, at der træffes foranstaltninger til hurtigst muligt at genoprette produktionens overensstemmelse.

Fortegnelse 2

Første del

Vurdering, udpegelse af og underretning om tekniske tjenester

1.   Udpegelse af tekniske tjenester

1.1.   Når en godkendende myndighed udpeger en teknisk tjeneste, skal denne tjeneste overholde bestemmelserne i denne fortegnelse.

1.2.   Tekniske tjenester skal selv udføre eller føre tilsyn med de prøvninger, der kræves med henblik på godkendelse eller inspektioner som præciseret i FN-regulativer, medmindre der udtrykkeligt er givet tilladelse til alternative procedurer. De må ikke udføre prøvninger eller inspektioner, som de ikke er blevet behørigt udpeget til.

De tekniske tjenesters præstationer og kvaliteten af de prøvninger og inspektioner, de foretager, skal sikre, at de produkter, som der søges om FN-typegodkendelse for, i tilstrækkeligt omfang kontrolleres for overensstemmelse med kravene i de relevante FN-regulativer, i forbindelse med hvilke de tekniske tjenester er udpeget.

1.3.   Tekniske tjenester udpeges til en eller flere af følgende fire aktivitetskategorier afhængigt af deres kompetenceområde:

a)

Kategori A: Tekniske tjenester, der udfører de prøvninger, der er nævnt i FN-regulativerne, i egne anlæg.

b)

Kategori B: Tekniske tjenester, der fører tilsyn med de prøvninger, der er nævnt i FN-regulativerne, og som udføres i fabrikantens eller tredjemands anlæg.

c)

Kategori C: Tekniske tjenester, der foretager en regelmæssig vurdering og overvågning af fabrikantens procedurer til kontrol af produktionens overensstemmelse.

d)

Kategori D: Tekniske tjenester, der fører tilsyn med eller udfører prøvninger eller inspektioner som led i overvågningen af produktionens overensstemmelse.

1.4.   Tekniske tjenester skal have passende færdigheder, specifik teknisk viden og dokumenteret erfaring på de specifikke områder, der er omfattet af de FN-regulativer, i forbindelse med hvilke de er udpeget.

Derudover skal tekniske tjenester opfylde (men ikke nødvendigvis være godkendt/akkrediteret i overensstemmelse med) de standarder i anden del af denne fortegnelse, der er relevante for de kategorier af aktiviteter, som de er udpeget til.

De tekniske tjenester skal sikre, at de ikke er under nogen form for kontrol og indflydelse af interesserede parter, som kan påvirke uvildigheden og kvaliteten af prøvningerne og eftersynene.

De tekniske tjenester skal have adgang til de prøvningsanlæg og det måleudstyr, som er nødvendigt for at kunne føre tilsyn med og foretage prøvninger eller inspektioner som angivet i de FN-regulativer, i forbindelse med hvilke de tekniske tjenester er udpeget.

1.5.   En godkendende myndighed kan fungere som teknisk tjeneste i forbindelse med en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i punkt 1.3. Hvis en godkendende myndighed, der fungerer som teknisk tjeneste, er blevet udpeget gennem en kontraherende parts nationale lovgivning og finansieres af denne, skal bestemmelserne i denne fortegnelse eller bestemmelser, som svarer til de i punkt 1, 2 og 3.4 i denne oversigt angivne, være opfyldt. Det samme gælder for tekniske tjenester, der er udpeget gennem en kontraherende parts nationale lovgivning og er underlagt finansiel og ledelsesmæssig kontrol af den kontraherende parts regering. Tilsvarende regler skal sikre samme grad af effektivitet og uafhængighed.

1.6.   Uanset punkt 3.3 kan en fabrikant eller en repræsentant, der handler på dennes vegne, kun udpeges som teknisk tjeneste i aktivitetskategori A for de FN-regulativer, der indeholder bestemmelser om en sådan udpegelse. I så fald skal en sådan teknisk tjeneste, uanset punkt 1.4, være akkrediteret i overensstemmelse med de standarder, der er omhandlet i punkt 1 i anden del af denne fortegnelse.

1.7.   De enheder, der er omhandlet i punkt 1.5 og 1.6, skal overholde bestemmelserne i punkt 1.

2.   Vurdering af tekniske tjenesters kompetencer

2.1.   De kompetencer, der er nævnt i punkt 1, skal fremgå af en vurderingsrapport, der er udarbejdet af en kompetent myndighed (2). Denne kan omfatte et akkrediteringscertifikat udstedt af et akkrediteringsorgan.

2.2.   Den vurdering, der nævnes i punkt 2.1, foretages efter bestemmelserne i tredje del af denne oversigt.

Vurderingsrapporten revideres efter højst tre år.

2.3.   Vurderingsrapporten tilsendes FN/ECE's sekretariat og de kontraherende parter efter anmodning.

2.4.   Den godkendende myndighed, der fungerer som teknisk tjeneste, skal fremlægge dokumentation for overholdelse.

Dette omfatter en vurdering, der skal foretages af auditorer, som er uafhængige af den aktivitet, der vurderes. Sådanne auditorer kan være fra samme organisation, forudsat at de er uafhængige af det personale, der udfører den vurderede aktivitet.

2.5.   En fabrikant eller en repræsentant, der handler på fabrikantens vegne, som er udpeget som teknisk tjeneste, skal overholde de relevante bestemmelser i punkt 2.

3.   Underretningsprocedurer

3.1.   De kontraherende parter skal underrette FN/ECE's sekretariat om navne og adresser, herunder e-mailadresser, samt aktivitetskategorien for hver udpeget teknisk tjeneste. De underretter også FN/ECE's sekretariat om eventuelle efterfølgende ændringer heraf.

Det skal angives i underretningsdokumentet, for hvilke FN-regulativer de tekniske tjenester er udpeget.

3.2.   En teknisk tjeneste må kun udføre de i punkt 1 beskrevne aktiviteter med henblik på FN-typegodkendelse, hvis FN/ECE's sekretariat er blevet underrettet herom.

3.3.   En teknisk tjeneste kan udpeges og gøres til genstand for underretning af flere kontraherende parter uanset aktivitetskategori.

3.4.   FN/ECE's sekretariat offentliggør listen over og de nærmere kontaktoplysninger om de godkendende myndigheder og tekniske tjenester på sit websted.

Anden del

Standarder, som de tekniske tjenester, der er nævnt i punkt 1-3.4 i første del af denne fortegnelse, skal opfylde

1.   Prøvningsaktiviteter med henblik på FN-typegodkendelse, som skal udføres i overensstemmelse med FN-regulativer

1.1.   Kategori A (prøvninger, der udføres i egne anlæg):

ISO/IEC 17025:2005 om de generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence.

En teknisk tjeneste, der er udpeget med henblik på kategori A-aktiviteter, kan udføre eller føre tilsyn med prøvninger, der er omhandlet i de FN-regulativer, som tjenestens udpegelse omfatter, i en fabrikants eller en tredjeparts anlæg.

1.2.   Kategori B (tilsyn med prøvninger, der udføres i fabrikantens eller dennes repræsentants anlæg):

ISO/IEC 17020:2012 om de generelle kriterier for drift af forskellige typer organer, der foretager inspektion.

Den tekniske tjeneste skal, inden den udfører eller fører tilsyn med prøvninger i en fabrikants eller dennes repræsentants anlæg, kontrollere, at prøveanlægget og måleudstyret opfylder de relevante krav i punkt 1.1.

2.   Aktiviteter vedrørende produktionens overensstemmelse

2.1.   Kategori C (procedure for den indledende vurdering af fabrikantens kvalitetsstyringssystem og audit af tilsynet med det):

ISO/IEC 17021:2011 om krav til organer, der reviderer og certificerer forvaltningssystemer.

2.2.   Kategori D (inspektion eller prøvning af produktionseksemplarer eller tilsyn hermed):

ISO/IEC 17020:2012 om de generelle kriterier for drift af forskellige typer organer, der foretager inspektion.

Tredje del

Procedure for vurdering af de tekniske tjenester

1.   Formål

1.1.   I denne del af oversigt 2 fastsættes betingelserne for, hvordan den kompetente myndighed, der er omhandlet i punkt 2 i første del af denne oversigt, skal foretage vurdering af de tekniske tjenester.

1.2.   Disse krav finder efter omstændighederne tilsvarende anvendelse på alle tekniske tjenester, uanset deres retlige status (uafhængig organisation, fabrikant eller godkendende myndighed i egenskab af teknisk tjeneste).

2.   Vurderingsprincipper

Vurderingen skal bygge på en række principper:

a)

uafhængighed, der er en forudsætning for konklusionernes uvildighed og objektivitet

b)

en evidensbaseret metode, der sikrer pålidelige og reproducerbare konklusioner.

Auditorerne skal udvise tillid og integritet, og de skal overholde deres tavshedspligt og optræde med diskretion. De skal aflægge sandfærdig og nøjagtig beretning om resultater og konklusioner.

3.   Auditorernes kompetencer

3.1.   Vurderingerne må kun foretages af auditorer med de nødvendige tekniske og administrative kvalifikationer.

3.2.   Auditorernes uddannelse skal være målrettet mod vurderingsvirksomhed. Derudover skal de have specifikt fagligt kendskab til det tekniske område, hvor den tekniske tjeneste udøver sin virksomhed.

3.3.   Med forbehold af bestemmelserne i punkt 3.1 og 3.2 ovenfor skal vurderingen i punkt 2.5 i første del af denne fortegnelse foretages af auditorer, der er uafhængige af de aktiviteter, der vurderes.

4.   Ansøgning om udpegelse

4.1.   En behørigt bemyndiget repræsentant for den ansøgende tekniske tjeneste skal til den kompetente myndighed indgive en formel ansøgning. Ansøgningen skal mindst indeholde følgende:

a)

almindelige data vedrørende den tekniske tjeneste, herunder juridisk enhed, navn, adresser, retlig status, menneskelige og tekniske ressourcer

b)

en detaljeret beskrivelse, herunder cv'er for det personale, der forestår prøvningerne, og for det ledende personale, dokumenteret af både uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer

c)

ud over ovenstående skal tekniske tjenester, der anvender virtuelle prøvningsmetoder, dokumentere deres evne til at arbejde i et computerstøttet miljø

d)

almindelige oplysninger om den tekniske tjeneste, såsom aktiviteter, eventuel placering inden for en større juridisk enhed samt adresser på alle de fysiske arbejdssteder, der skal omfattes af udpegelsen

e)

tilsagn om at opfylde kravene til udpegelse og den tekniske tjenestes øvrige forpligtelser, som de fremgår af de FN-regulativer, som den er udpeget til

f)

en beskrivelse af den overensstemmelsesvurdering, som den tekniske tjeneste foretager inden for rammerne af de gældende FN-regulativer, og en fortegnelse over de FN-regulativer, som den tekniske tjeneste søges udpeget til, herunder i givet fald dens kapacitetsgrænser

g)

et eksemplar af den tekniske tjenestes kvalitetshåndbog eller tilsvarende driftsbestemmelser.

4.2.   Den kompetente myndighed skal gennemgå oplysningerne fra den tekniske tjeneste for at kontrollere, at de er fyldestgørende.

4.3.   Den tekniske tjeneste underretter den godkendende myndighed om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 4.1.

5.   Gennemgang af ressourcer

Den kompetente myndighed skal på grundlag af sin egen politik, sin kompetence og antallet af egnede auditorer og eksperter overveje, om den er i stand til at foretage vurderingen af den tekniske tjeneste.

6.   Udførelse af vurderingen i underentreprise

6.1.   Den kompetente myndighed kan give dele af vurderingen i underentreprise hos en anden udpegende myndighed eller anmode tekniske eksperter fra andre kompetente myndigheder om bistand. Underentreprenører og eksperter skal godkendes af den anmodende tekniske tjeneste.

6.2.   Den kompetente myndighed skal tage hensyn til akkrediteringsattester med tilstrækkelig bredde, når den foretager en samlet vurdering af den tekniske tjeneste.

7.   Forberedelse af bedømmelse

7.1.   Den kompetente myndighed skal formelt udpege en vurderingsgruppe. Myndigheden skal sikre, at den nødvendige ekspertise er til stede ved hver arbejdsopgave. Gruppen som helhed skal navnlig:

a)

have tilstrækkeligt kendskab til det specifikke område, som den pågældende udpegelse vedrører, og

b)

have tilstrækkelig forståelse af området til at kunne foretage en pålidelig vurdering af den tekniske tjenestes kompetence inden for det område, som udpegelsen omfatter.

7.2.   Den kompetente myndighed skal klart definere vurderingsgruppens opgave. Gruppens arbejde består i at gennemgå de dokumenter, der er indsamlet fra den ansøgende tekniske tjeneste, og foretage en vurdering på stedet.

7.3.   Den kompetente myndighed skal aftale en dato og tidsplan for vurderingen med den tekniske tjeneste og den vurderingsgruppe, der er udpeget. Det er imidlertid den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at få fastsat en dato, der er i overensstemmelse med planen for tilsyn og fornyet vurdering.

7.4.   Den kompetente myndighed skal sikre, at vurderingsgruppen får udleveret de nødvendige kriterier, tidligere vurderinger samt den tekniske tjenestes relevante dokumenter og journaler.

8.   Vurdering på stedet

Vurderingsgruppen skal foretage vurderingen af den tekniske tjeneste på det sted, hvor tjenesten er placeret, og hvorfra den udøver en eller flere nøgleaktiviteter, og den skal i givet fald ved selvsyn vurdere den tekniske tjenestes arbejde på andre udvalgte lokaliteter.

9.   Analyse af resultaterne og vurderingsrapporten

9.1.   Vurderingsgruppen skal analysere alle relevante oplysninger og al relevant dokumentation, der indsamles under gennemgangen af dokumenter og journaler og vurderingen på stedet. Denne analyse skal være tilstrækkelig til, at gruppen kan vurdere den tekniske tjenestes kompetence, og i hvor høj grad den opfylder betingelserne for udpegelse.

9.2.   Den kompetente myndigheds rapporteringsprocedurer skal sikre, at følgende betingelser er opfyldt.

9.2.1.   Der skal afholdes et møde mellem vurderingsgruppen og den tekniske tjeneste, inden gruppen forlader lokaliteten. Vurderingsgruppen skal på mødet fremlægge en skriftlig og/eller mundtlig rapport om resultaterne af analysen. Den tekniske tjeneste skal have mulighed for at stille spørgsmål vedrørende resultaterne, herunder eventuel manglende overensstemmelse, og om grundlaget for resultaterne.

9.2.2.   Den tekniske tjeneste skal omgående modtage en skriftlig rapport om resultatet af vurderingen. Denne vurderingsrapport skal indeholde bemærkninger om kompetence og overensstemmelse og skal påpege eventuel manglende overensstemmelse, der skal afhjælpes for at opfylde alle betingelserne for udpegelse.

9.2.3.   Den tekniske tjeneste skal opfordres til at reagere på vurderingsrapporten og beskrive, hvilke konkrete foranstaltninger den har truffet eller har planlagt at træffe inden for en nærmere fastsat tidsfrist, til afhjælpning af eventuel manglende overensstemmelse.

9.3.   Den kompetente myndighed skal sikre, at den tekniske tjenestes foranstaltninger til afhjælpning af den manglende overensstemmelse er tilstrækkelige og effektive. Hvis den tekniske tjenestes foranstaltninger forekommer utilstrækkelige, skal der anmodes om flere oplysninger. Derudover kan der anmodes om dokumentation for, at foranstaltningerne er blevet gennemført i praksis, eller der kan foretages en opfølgende vurdering for at kontrollere, om de korrigerende foranstaltninger er blevet gennemført i praksis.

9.4.   Vurderingsrapporten skal mindst indeholde:

a)

en entydig identifikation af den tekniske tjeneste

b)

den eller de dato(er), hvor vurderingen på stedet er foretaget

c)

navnet eller navnene på den eller de auditor(er)/ekspert(er), der har deltaget i vurderingen

d)

en entydig identifikation af samtlige vurderede lokaliteter

e)

foreslået anvendelsesområde for den pågældende udpegelse

f)

en erklæring om, hvorvidt den tekniske tjenestes interne organisation og procedurer, vurderet ud fra tjenestens opfyldelse af betingelserne for udpegelse, er tilstrækkelige til at understøtte tjenestens kompetence

g)

oplysning om afhjælpning af al manglende overensstemmelse

h)

en anbefaling af, om ansøgeren bør udpeges eller bekræftes som teknisk tjeneste og i bekræftende fald udpegelsens anvendelsesområde.

10.   Meddelelse/bekræftelse af en udpegelse

10.1.   Den godkendende myndighed skal uden ubegrundet forsinkelse træffe afgørelse om, hvorvidt den skal meddele, bekræfte eller forlænge en udpegelse på grundlag af rapport(en)(erne) og andre relevante oplysninger.

10.2.   Den godkendende myndighed skal udstede en attest til den tekniske tjeneste. Attesten skal indeholde følgende oplysninger:

a)

den godkendende myndigheds identitet og logo

b)

den udpegede tekniske tjenestes unikke identitet

c)

udpegelsens ikrafttrædelsesdato og udløbsdatoen

d)

en kort angivelse af eller en henvisning til udpegelsens anvendelsesområde (gældende FN-regulativer eller dele deraf)

e)

en overensstemmelseserklæring og en henvisning til denne fortegnelse.

11.   Fornyet vurdering og tilsyn

11.1.   Fornyet vurdering svarer til en indledende vurdering bortset fra, at erfaringer fra tidligere vurderinger skal tages med i betragtning. Tilsyn i form af vurdering på stedet er mindre omfattende end fornyet vurdering.

11.2.   Den kompetente myndighed skal udarbejde sin plan for fornyet vurdering af og tilsyn med hver enkelt udpeget teknisk tjeneste på en sådan måde, at der regelmæssigt vurderes repræsentative eksempler fra udpegelsens anvendelsesområde.

Intervallet mellem vurderinger på stedet, hvad enten det drejer sig om fornyet vurdering eller tilsyn, afhænger af den tekniske tjenestes dokumenterede stabilitet.

11.3.   Hvis der ved tilsyn eller fornyet vurdering konstateres manglende overensstemmelse, skal den kompetente myndighed fastsætte stramme tidsfrister for gennemførelsen af korrigerende foranstaltninger.

11.4.   Hvis de korrigerende foranstaltninger eller forbedringerne ikke er foretaget inden for den aftalte tidsramme eller skønnes at være utilstrækkelige, skal den kompetente myndighed vedtage passende foranstaltninger, såsom at foretage endnu en vurdering, suspendere udpegelsen/trække den tilbage for en eller flere af de aktiviteter, som udpegelsen af den tekniske tjeneste omfatter.

11.5.   Hvis den kompetente myndighed beslutter at suspendere udpegelsen af en teknisk tjeneste eller trække den tilbage, skal den underrette tjenesten ved anbefalet brev og underrette FN/ECE's sekretariat herom. Den kompetente myndighed skal under alle omstændigheder vedtage alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kontinuiteten i de aktiviteter, som allerede udføres af den tekniske tjeneste.

12.   Registrering af udpegede tekniske tjenester

12.1.   Den kompetente myndighed skal føre protokol over de tekniske tjenester for at dokumentere, at betingelserne for udpegelsen, bl.a. med hensyn til kompetence, faktisk er opfyldt.

12.2.   Den kompetente myndighed skal opbevare protokollerne over de tekniske tjenester sikkert, så fortroligheden sikres.

12.3.   Protokollerne over de tekniske tjenester skal mindst indeholde:

a)

relevant korrespondance

b)

registrering af vurderinger og vurderingsrapporter

c)

kopier af udpegelsesattester.

Fortegnelse 3

Procedurer for FN-typegodkendelser

1.   Ansøgning om og gennemførelse af FN-typegodkendelse

1.1.   En ansøgning om FN-typegodkendelse indgives til en kontraherende parts godkendende myndighed af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant (i det følgende benævnt »ansøgeren«).

1.2.   Der må kun indsendes én ansøgning for en bestemt type køretøj, udstyr eller del, og den indsendes af en enkelt af de kontraherende parter, der anvender de FN-regulativer, efter hvilke der ansøges om FN-typegodkendelse. Der indsendes en separat ansøgning for hver type, der ønskes godkendt.

1.3.   Ansøgningen skal være ledsaget af de oplysninger, der er specificeret i de FN-regulativer, efter hvilke der ansøges om godkendelse. Disse oplysninger skal omfatte en detaljeret beskrivelse af enkeltheder ved den type, der skal godkendes, herunder eventuelle tegninger, diagrammer og fotografier.

1.4.   Den godkendende myndighed kan med begrundelse anmode fabrikanten om at afgive yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afgøre, hvilke godkendelsesprøvninger der er påkrævet, eller som kan lette udførelsen af disse.

1.5.   Ansøgeren skal stille lige så mange hjulkøretøjer, udstyr eller dele til rådighed for den godkendende myndighed, som er nødvendige for udførelsen af de prøvninger, der kræves i de FN-regulativer, efter hvilke der ansøges om godkendelse.

1.6.   Overholdelse af de krav, der er fastlagt i FN-regulativerne, skal godtgøres ved hjælp af passende prøvninger af hjulkøretøjer, udstyr og dele, som er repræsentative for den type, der skal godkendes.

Den godkendende myndighed skal anvende »worst-case-princippet« ved at udvælge den variant eller version af den pågældende type, som, for så vidt angår prøvning, repræsenterer den type, der ønskes godkendt, under de værst tænkelige betingelser. Afgørelser og begrundelserne herfor skal angives i godkendelsesdokumentationen.

Ansøgeren kan dog efter aftale med den godkendende myndighed udvælge et køretøj, udstyr eller en del, som ikke er repræsentativ for den type, der ønskes godkendt, men som kombinerer en række af de mest ugunstige træk med hensyn til det præstationsniveau, der kræves i FN-regulativerne (worst-case). Der kan anvendes virtuelle prøvningsmetoder til støtte for afgørelser om udvælgelse af worst-case.

1.7.   Godkendelsesprøvningerne vil blive foretaget af de tekniske tjenester eller under disses tilsyn. De prøvningsprocedurer og det særlige udstyr og værktøj, der skal anvendes, skal være de i FN-regulativerne angivne.

1.8.   Som alternativ til prøvningsprocedurerne i punkt 1.6 og 1.7 ovenfor kan der på anmodning fra ansøgeren anvendes virtuel prøvning, såfremt dette er angivet i de relevante FN-regulativer, og forudsat at de generelle betingelser i fortegnelse 8 som er vedføjet overenskomsten af 1958, er overholdt.

1.9.   De kontraherende parter må kun udstede typegodkendelser, hvis der er sikret overholdelse af kravene til produktionens overensstemmelse i fortegnelse 1, som er vedføjet overenskomsten af 1958.

1.10.   Når godkendelsesprøvningerne har vist, at typen opfylder de tekniske krav i FN-regulativet, meddeles der godkendelse for den pågældende type, der tildeles et godkendelsesnummer i overensstemmelse med fortegnelse 4, som er vedføjet overenskomsten af 1958, og der tildeles et godkendelsesmærke til hver type i overensstemmelse med de særlige bestemmelser i det pågældende FN-regulativ

1.11.   Den godkendende myndighed skal sikre, at følgende indgår i dokumentationen for ansøgningen:

a)

en fortegnelse over worst-case-udvælgelsen og begrundelsen for dette valg; heri kan indgå oplysninger, som fabrikanten har videregivet

b)

en fortegnelse over eventuelle anvendte væsentlige tekniske fortolkninger, forskellige prøvningsmetoder eller ny teknologi

c)

en prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste med de registrerede værdier for måling og prøvning, jf. kravene i FN-regulativet

d)

oplysningsskemaer fra fabrikanten med tydelig angivelse af karakteristika for den type, der skal godkendes

e)

en erklæring om overholdelse af kravene til produktionens overensstemmelse i fortegnelse 1, der vedføjet overenskomsten af 1958, som beskriver, hvilke af de ordninger, der er omhandlet i punkt 1.3 i fortegnelse 1, som er vedføjet overenskomsten af 1958, der er blevet taget i betragtning som grundlag for den indledende vurdering, samt datoen for den oprindelige vurdering og overvågning

f)

typegodkendelsesattesten.

2.   Ændringer af FN-typegodkendelser

2.1.   En fabrikant, som er indehaver af en FN-typegodkendelse for et køretøj, udstyr eller del, skal straks underrette den kontraherende part, der har udstedt FN-typegodkendelsen, om enhver ændring af enkeltheder ved typen, som er registreret i de i punkt 1.3 omhandlede oplysninger.

2.2.   Den kontraherende part afgør, hvilken af de to procedurer for ændring af FN-typegodkendelsen i punkt 2.5 og 2.6, der skal følges. Hvis det er nødvendigt, kan den kontraherende part efter samråd med fabrikanten beslutte, at det er nødvendigt at meddele ny FN-typegodkendelse.

2.3.   Der kan kun indgives ansøgning om ændring af en FN-typegodkendelse til den kontraherende part, som udstedte den oprindelige FN-typegodkendelse.

2.4.   Hvis den kontraherende part med henblik på ændring af FN-typegodkendelsen finder det nødvendigt at foretage inspektioner eller prøvninger, underretter den fabrikanten herom.

2.5.   Hvis enkeltheder om typen i oplysningsskemaerne og prøvningsrapporterne er ændret, og den kontraherende part finder, at ændringerne sandsynligvis ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på miljøet og/eller den funktionelle sikkerhed, og at typen under alle omstændigheder stadig opfylder kravene i de relevante FN-regulativerne, betegnes ændringen af FN-typegodkendelsen som en »revision«.

I sådanne tilfælde udsteder den kontraherende part de nødvendige rettelsesblade til oplysningsskemaerne og prøvningsrapporterne, idet hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og datoen for den nye udstedelse. En samlet, ajourført version af oplysningsskemaerne og prøvningsrapporterne, ledsaget af en nøjagtig beskrivelse af ændringens art anses for at opfylde dette krav.

2.6.   Ændringen af en FN-typegodkendelse betegnes som en »udvidelse«, hvis der foruden de ændrede data, der er registreret i oplysningsskemaet:

a)

kræves yderligere inspektioner eller nye prøvninger eller

b)

er foretaget ændringer i meddelelsesformularen (bortset fra bilagene) eller

c)

ønskes godkendelse efter en senere ændringsserie efter dens ikrafttræden, som kan bevilges, forudsat at kravene i en senere ændringsserie er opfyldt,

2.7.   Bekræftelse af eller afslag på ændring af en FN-typegodkendelse sendes med angivelse af ændringerne til de kontraherende parter i 1958-overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelsesformular. Desuden skal det til meddelelsesformularen vedlagte indeks over oplysningsskemaer og prøvningsrapporter ændres i overensstemmelse hermed, således at datoen for den seneste ændring eller udvidelse fremgår.

2.8.   Den typegodkendende myndighed, der meddeler udvidelse af godkendelsen, ajourfører godkendelsesnummeret med et udvidelsesnummer, der stiger fortløbende efter antallet af på hinanden følgende udvidelser, der allerede er meddelt i overensstemmelse med fortegnelse 4, som er vedføjet overenskomsten af 1958, og udsteder en revideret meddelelsesformular med dette udvidelsesnummer.

Fortegnelse 4

Nummerering af FN-typegodkendelser

1.   Fra og med ikrafttrædelsestidspunktet for overenskomsten af 1958 skal de kontraherende parter udstede et typegodkendelsesnummer, jf. punkt 1.10 i fortegnelse 3, for hver ny typegodkendelse og hver udvidelse af en sådan godkendelse.

2.   Fra og med ikrafttrædelsestidspunktet for overenskomsten af 1958, og uanset hvad der ellers måtte være fastsat i bestemmelserne om godkendelsesmærkning i andre udgaver af FN-regulativerne, skal fabrikanten på anmodning anbringe et godkendelsesmærke som angivet i bestemmelserne i de relevante FN-regulativer, idet han dog i denne mærkning anvender de to første cifre i del 2 samt cifrene i del 3 af godkendelsesnummeret som nævnt i denne fortegnelse som godkendelsesnummer for hvert hjulkøretøj, udstyr eller del, for hvilket der er meddelt ny godkendelse eller for hvilket en sådan godkendelse er udvidet. Denne bestemmelse gælder dog ikke, hvis der i henhold til et FN-regulativ skal anvendes en godkendelseskode eller identifikationskode i godkendelsesmærket i stedet for et godkendelsesnummer. De foranstillede nuller i del 3 kan udelades.

3.   Der tildeles et godkendelsesnummer til hver godkendt type. Typegodkendelsesnummeret består af 4 dele. Hver del adskilles af tegnet »*«.

Del 1

:

Det store bogstav »E« efterfulgt af kendingsnummeret for den kontraherende part, som har meddelt typegodkendelsen.

Del 2

:

Nummeret på det pågældende FN-regulativ efterfulgt af bogstavet »R« og siden efterfulgt af:

a)

to cifre (evt. med foranstillede nuller), som angiver den ændringsserie, som inkorporerer de tekniske bestemmelser i det FN-regulativ, som finder anvendelse på godkendelsen (00 for FN-regulativet i dets oprindelige form)

b)

en skråstreg og to cifre (evt. med foranstillede nuller), som angiver antallet af supplementer til den ændringsserie, som finder anvendelse på godkendelsen (00 for ændringsserien i den oprindelige form)

c)

en skråstreg og et eller to tegn, der angiver gennemførelsesfasen, hvis det er relevant.

Del 3

:

Et firecifret løbenummer (evt. med foranstillede nuller). Løbenummeret begynder ved 0001.

Del 4

:

Et tocifret løbenummer (evt. med foranstillede nuller) til angivelse af udvidelsens nummer. Løbenummeret begynder ved 00.

Alle cifre skal være arabertal.

4.   En kontraherende part må ikke tildele en anden godkendelse det samme nummer.

Eksempler:

 

Eksempel på anden udvidelse af fjerde typegodkendelse udstedt af Nederlandene i henhold til FN-regulativ nr. 58 i dettes oprindelige version:

E4*58R00/00*0004*02

 

Eksempel på den første udvidelse til den 2 439. typegodkendelse udstedt af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på køretøjsgodkendelse efter FN-regulativ nr. 83, tredje ændringsserie, version for køretøjer i klasse M, N1, gruppe I, med hensyn til emission af forurenende stoffer i overensstemmelse med kravene til motorbrændstof:

E11*83R03/00J*2439*01

Fortegnelse 5

Rundsendelse af godkendelsesdokumentation

1.   Hvis en godkendende myndighed er forpligtet til eller anmodes om at fremlægge en kopi af godkendelsen og bilagene hertil, skal den sende dokumenterne i papirudgave eller i elektronisk form pr. e-mail eller benytte den sikre internetdatabase, der er oprettet af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa.

2.   Dokumenter, der lagres i den sikre internetdatabase, skal mindst bestå af de dokumenter, der er angivet i de enkelte FN-regulativer. Disse skal indeholde dokumentation, som informerer de kontraherende parter om meddelelse af godkendelse, udvidelse, nægtelse eller tilbagetrækning af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af en type hjulkøretøj, udstyr eller del i henhold til FN-regulativet.

3.   Hvis typegodkendelserne for hjulkøretøjer, udstyr eller dele lagres i den sikre internetdatabase, kan den godkendelsesmærkning, der kræves af FN-regulativerne, erstattes af en entydig identifikator (Unique Identifier (UI)) med foranstillet symbol

Image 1
, medmindre andet er specificeret i FN-regulativerne Denne entydige identifikator skal automatisk genereres af databasen.

4.   Alle kontraherende parter, der anvender et FN-regulativ, skal have adgang til databasens oplysninger om det pågældende FN-regulativ ved hjælp af den entydige identifikator, som giver adgang til relevante oplysninger om den/de specifikke godkendelse(r).

5.   FN-regulativer, som er knyttet som bilag til overenskomsten af 1958, kan foreskrive, at typegodkendelser rundsendes som elektroniske kopier gennem den sikre internetdatabase, såfremt dette er nødvendigt for at sikre en effektiv godkendelsesproces, idet der kræves adgangsrettigheder som defineres af de kontraherende parter.

Fortegnelse 6

Procedurer til afgørelse af fortolkningsspørgsmål i forbindelse med anvendelsen af FN-regulativer og meddelelse af godkendelser i henhold til disse FN-regulativer

1.   Fortolkningsspørgsmål forud for meddelelse af FN-typegodkendelse

Når en ansøgning om FN-typegodkendelse nødvendiggør, at den godkendende myndighed foretager en væsentlig fortolkning af FN-regulativets anvendelse, eller hvis ansøgeren om godkendelse anmoder herom, skal den godkendende myndighed aktivt informere og søge vejledning fra andre godkendende myndigheder, inden den træffer en afgørelse.

Den godkendende myndighed underretter de øvrige godkendende myndigheder, der anvender FN-regulativet, om emnet og om deres foreslåede fortolkningsløsning, herunder eventuelle supplerende oplysninger fra fabrikanten. Dette bør som hovedregel foregå via elektroniske midler. De øvrige godkendende myndigheder skal have en frist på fjorten dage til at svare.

a)

Den godkendende myndighed kan, efter at have taget højde for eventuelle indsendte bemærkninger, meddele godkendelse i overensstemmelses med den nye fortolkning.

b)

Hvis det ikke er muligt at træffe en afgørelse i overensstemmelse med de indsendte godkendelser, skal den godkendende myndighed anmode om yderligere præciseringer ved hjælp af den procedure, der er beskrevet i punkt 3 nedenfor.

2.   Fortolkningsspørgsmål efter meddelelse af FN-typegodkendelse

I situationer, hvor de kontraherende parter efter udstedelsen af en typegodkendelse har forskellige fortolkninger, følges følgende procedurer.

I første omgang skal de berørte kontraherende parter søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. Dette kræver, at de kontraherende parter samarbejder og revurderer de procedurer, som anvendes til prøvning og godkendelse af de hjulkøretøjer, udstyr og dele, der er genstand for fortolkningstvisten. Følgende procedurer vil blive anvendt:

a)

i tilfælde af en fejl, der anerkendes af en godkendende myndighed, skal den godkendende myndighed træffe foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten af 1958, særlig artikel 4

b)

hvis der opnås enighed, som nødvendiggør en ny eller divergerende fortolkning af eksisterende praksis (af en af de kontraherende parter), skal dette hurtigst muligt meddeles de øvrige kontraherende parter, der anvender det pågældende FN-regulativ. De øvrige parter har fjorten dage til at kommentere afgørelsen, hvorefter de godkendende myndigheder, efter at have taget højde for eventuelle indsendte bemærkninger, kan udstede FN-typegodkendelser i overensstemmelse med den nye fortolkning

c)

hvis der ikke kan opnås enighed, skal de pågældende kontraherende parter søge yderligere afklaring gennem den voldgiftsprocedure, der er beskrevet i punkt 3 nedenfor

d)

under alle omstændigheder skal den kompetente arbejdsgruppe under Verdensforummet for Harmonisering af Køretøjsforskrifter (WP.29) orienteres om sagen. Hvis det skønnes nødvendigt, forelægger arbejdsgruppen passende ændringsforslag til regulativet for WP.29 med henblik på at løse de divergerende fortolkninger.

3.   Voldgiftsprocedure gennem WP.29 og dets underordnede arbejdsgrupper

Formændene for de underordnede arbejdsgrupper afdækker de problemer, der opstår som følge af de kontraherende parters divergerende fortolkninger i forhold til anvendelsen af FN-regulativer og meddelelse af FN-typegodkendelser i henhold til disse FN-regulativer, med henblik på hurtigst muligt at indføre foranstaltninger, der løser fortolkningsproblemerne.

Formændene for arbejdsgrupperne udarbejder passende procedurer til at håndtere sådanne fortolkningsspørgsmål, med henblik på over for WP.29 at kunne godtgøre, at:

a)

der er fuldt ud taget højde for de forskellige holdninger blandt de pågældende kontraherende parters godkendende myndigheder samt holdningerne blandt andre kontraherende parter, der anvender FN-regulativet

b)

afgørelserne er baseret på passende teknisk rådgivning under fuld hensyntagen til det pågældende område

c)

der så vidt muligt træffes en enstemmig afgørelse, og at

d)

procedurerne er gennemsigtige og kontrollerbare.

Formanden kan, hvis det er nødvendigt for at løse problemet, sætte problemet på dagsordenen for arbejdsgruppens næste møde uden forudgående godkendelse fra WP.29. Under disse omstændigheder skal formanden snarest muligt over for WP.29 aflægge rapport om fremskridtene.

Ved voldgiftsprocedurens afslutning sender formanden en rapport til WP.29.

3.1.   Hvis spørgsmålet kan løses inden for rammerne af de gældende bestemmelser:

gennemføres fortolkningen af FN-regulativet som aftalt i arbejdsgruppen, og de godkendende myndigheder udsteder FN-typegodkendelse i overensstemmelse hermed.

3.2.   Hvis spørgsmålet ikke kan løses inden for rammerne af de gældende bestemmelser:

underrettes WP.29 herom og anmoder den relevante arbejdsgruppe om at behandle spørgsmålet som et prioriteret punkt på sit næste møde. Dagsordenen for mødet ændres i overensstemmelse hermed.

Arbejdsgruppen drøfter eventuelle forslag vedrørende fortolkningsspørgsmålet, og forelægger formelle forslag for WP.29 om ændring af det pågældende FN-regulativ efter de normale procedurer. WP.29 behandler spørgsmålet som et prioriteret punkt på sit næste møde.

Fortegnelse 7

Procedure for godkendelse af en undtagelse for nye teknologier

1.   Kontraherende parter, der anvender et regulativ, kan efter anmodning fra en fabrikant godkende undtagelse i henhold til et FN-regulativ for køretøjer, udstyr eller dele, som omfatter teknologier, der er uforenelige med et eller flere krav i det pågældende FN-regulativ, forudsat at Administrationsudvalget for overenskomsten af 1958 har givet bemyndigelse hertil efter proceduren i punkt 2-12 i denne fortegnelse.

2.   En kontraherende part, som anvender FN-regulativet, kan i afventning af sådan godkendelse af en undtagelse, meddele midlertidig godkendelse på dens eget område. Andre kontraherende parter, der anvender det pågældende FN-regulativ, kan beslutte at acceptere den foreløbige godkendelse på deres område.

3.   Den kontraherende part, der meddeler den foreløbige godkendelse, der er nævnt i punkt 2 i denne fortegnelse, skal underrette Administrationsudvalget om sin beslutning og indsende et dossier med følgende:

a)

en begrundelse for, hvorfor de pågældende teknologier eller principper bevirker, at køretøjet, udstyret eller delen er uforenelig med kravene i FN-regulativet

b)

en beskrivelse af sikkerheds- og miljømæssige eller andre hensyn, og hvilke foranstaltninger der er truffet

c)

en beskrivelse af de prøvninger og prøvningsresultater, der godtgør, at der i forhold til de krav, fra hvilke der anmodes om en undtagelse, er sikret et mindst lige så højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau

d)

en anmodning om bemyndigelse til at godkende undtagelse i henhold til et FN-regulativ for den pågældende type køretøj, udstyr eller del.

4.   Administrationsudvalget drøfter den fulde underretning, jf. punkt 3 i denne fortegnelse, på sit næste møde efter modtagelsen af underretningen, forudsat at denne er modtaget senest tre måneder før mødet. Efter at have gennemgået underretningen kan Administrationsudvalget beslutte at godkende eller nægte at godkende undtagelsen eller at henvise spørgsmålet til den kompetente underordnede arbejdsgruppe.

5.   Administrationsudvalget træffer sin afgørelse i overensstemmelse med proceduren i tillæggets artikel 8.

6.   Ansøgningen om en godkendt undtagelse i henhold til et FN-regulativ, jf. punkt 3 i denne fortegnelse, betragtes som bevilget, medmindre mere end en femtedel af de kontraherende parter, der på underretningstidspunktet anvender FN-regulativet, inden for en måned efter at eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa underrettede om Administrationsudvalgets godkendelsesbeslutning, har oplyst eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om, at de er uenige i godkendelsen af undtagelsen.

7.   Når bemyndigelsen til at meddele godkendt undtagelse er vedtaget, underretter eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa snarest muligt de kontraherende parter, der anvender det pågældende FN-regulativ om vedtagelsen.

Fra datoen for denne underretning kan den kontraherende part som omhandlet i punkt 3 i denne fortegnelse herefter meddele godkendt undtagelse i henhold til FN-regulativet. Godkendelsen af undtagelsen skal accepteres af de kontraherende parter, der anvender FN-regulativet, med undtagelse af de parter, som har bekendtgjort deres uenighed, eller deres hensigt om ikke umiddelbart at acceptere den godkendte undtagelse over for eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa. De kontraherende parter, som har bekendtgjort deres uenighed eller deres hensigt om ikke umiddelbart at acceptere godkendelsen af undtagelsen, kan med Administrationsudvalgets tilladelse acceptere undtagelsen på et senere tidspunkt ved at meddele eksekutivsekretæren for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa om deres afgørelse.

8.   Administrationsudvalget specificerer eventuelle begrænsninger i afgørelsen vedrørende bemyndigelsen. Tidsfristerne må ikke være på under seksogtredive måneder. De kontraherende parter, der anvender FN-regulativet, skal som minimum acceptere godkendelsen af undtagelsen indtil udløbet af en eventuel tidsfrist eller, såfremt det pågældende FN-regulativ senere ændres i overensstemmelse med punkt 9 og 10 i denne fortegnelse for at tage højde for den teknologi, der er omfattet af den godkendte undtagelse, indtil den dato fra hvilken de kontraherende parter kan nægte godkendelse efter den tidligere udgave af FN-regulativet, afhængigt af hvilken af de to datoer, der indtræder først.

Den kontraherende part, der er bemyndiget til at meddele godkendt undtagelse, skal sikre, at fabrikanten fuldt ud overholder alle begrænsninger, der er forbundet med denne godkendelse, og at det af meddelelsesformularen klart fremgår, at den er baseret på en undtagelse, som Administrationsudvalget har bemyndiget.

9.   Administrationsudvalget skal samtidig informere den underordnede arbejdsgruppe, som er ansvarlig for FN-regulativet, om bemyndigelsen til at meddele godkendt undtagelse.

Den kontraherende part, der er bemyndiget til at meddele godkendt undtagelse, skal til den underordnede arbejdsgruppe, som er ansvarlig for FN-regulativet, fremsende et ændringsforslag til det FN-regulativ for hvilket der blev anmodet om godkendt undtagelse for at tilpasse det til den tekniske udvikling. Dette skal ske inden arbejdsgruppens førstkommende møde efter underretningen om Administrationsudvalgets afgørelse om bemyndigelsen, jf. punkt 6 i dette tillæg.

10.   Så snart FN-regulativet er ændret for at tage højde for den teknologi, for hvilken der blev meddelt godkendt undtagelse, og er trådt i kraft, kan fabrikanten ansøge om typegodkendelse efter det ændrede FN-regulativ, som skal erstatte den tidligere meddelte godkendte undtagelse efter det pågældende FN-regulativ. Den typegodkendende myndighed, der meddeler typegodkendelse, skal, så hurtigt som det er rimeligt, trække den godkendte undtagelse tilbage eller underrette den godkendende myndighed, der meddelte undtagelsen, om at den godkendte undtagelse er trukket tilbage.

11.   Hvis proceduren for ændring af FN-regulativet ikke er gennemført inden udløbet af den frist, der er fastsat i punkt 8 i denne fortegnelse, kan undtagelsens gyldighed forlænges på anmodning af den kontraherende part, som har meddelt denne, forudsat at der er truffet en afgørelse i overensstemmelse med proceduren i punkt 2 og 3 i denne fortegnelse. Hvis den kontraherende part, som er blevet bemyndiget til at meddele godkendt undtagelse, ikke har forelagt et ændringsforslag til FN-regulativet inden for den tidsfrist, der er angivet i punkt 9 i dette tillæg, skal den pågældende kontraherende part straks trække godkendelsen af undtagelsen tilbage, idet der dog tages højde for tidsfristen som defineret i punkt 8 i denne fortegnelse. Den kontraherende part, som har trukket godkendelsen af undtagelsen tilbage, skal oplyse Administrationsudvalget herom på sit næste møde.

12.   Hvis Administrationsudvalget beslutter ikke at give bemyndigelse til at meddele godkendt undtagelse, kan den kontraherende part, som har udstedt den midlertidige godkendelse som omhandlet i punkt 2 i denne fortegnelse, tilbagetrække denne midlertidige godkendelse. I så fald skal den kontraherende part straks underrette indehaveren af den midlertidige godkendelse om, at denne midlertidige godkendelse, meddelt efter punkt 2 i denne fortegnelse, vil blive tilbagetrukket seks måneder efter datoen for beslutningen, idet der tages højde for, at den midlertidige godkendelse skal være gyldig i mindst tolv måneder efter datoen for dens udstedelse.

Fortegnelse 8

Almindelige betingelser for virtuelle prøvningsmetoder

1.   Model for virtuel prøvning

Følgende skema skal anvendes som grundstruktur for beskrivelse og gennemførelse af virtuel prøvning:

a)

formål

b)

strukturmodel

c)

grænsebetingelser

d)

belastninger

e)

beregning

f)

vurdering

g)

dokumentation.

2.   Grundlæggende elementer i computersimulering og -beregning

2.1.   Matematisk model

Fabrikanten skal levere den matematiske model. Denne skal afspejle kompleksiteten af konstruktionen af de hjulkøretøjer, udstyr og dele, der skal prøves i overensstemmelse med de pågældende FN-regulativer og grænsebetingelserne.

De samme bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på prøvning af komponenter uafhængigt af køretøjet.

2.2.   Validering af den matematiske model

Den matematiske model skal valideres i sammenligning med de faktiske prøvningsbetingelser.

I denne forbindelse skal der gennemføres en passende fysisk prøvning for at sammenligne resultaterne fra anvendelsen af den matematiske model med resultaterne fra en fysisk prøvning. Det skal påvises, at prøvningsresultaterne er sammenlignelige. Fabrikanten eller den tekniske tjeneste skal udarbejde en valideringsrapport og fremsende denne til den godkendende myndighed.

Enhver ændring i den matematiske model eller den anvendte software, der vil kunne ugyldiggøre valideringsrapporten, skal meddeles den godkendende myndighed, som kan kræve, at der gennemføres en ny validering.

2.3.   Dokumentation

Fabrikanten skal stille de data og hjælperedskaber til rådighed, der er anvendt til simuleringen og beregningen, og disse skal dokumenteres på en for den tekniske tjeneste tilfredsstillende måde.

3.   Værktøjer og hjælp

På anmodning fra den godkendende myndighed eller den tekniske tjeneste skal fabrikanten levere eller give adgang til de nødvendige værktøjer, herunder relevant software.

Desuden skal fabrikanten yde den godkendende myndighed eller den tekniske tjeneste passende hjælp.

Det forhold, at der gives adgang og ydes hjælp til en teknisk tjeneste, fritager ikke den tekniske tjeneste for dennes forpligtelser med hensyn til dens personales kompetence, betaling af licensrettigheder og overholdelse af tavshedspligten.


(1)  Overenskomst om indførelse af De Forenede Nationers harmoniserede tekniske regulativer for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne regulativer fra De Forenede Nationer.

(2)  

»Kompetent myndighed«: enten en godkendende/udpegende myndighed eller et relevant akkrediteringsorgan, der handler på vegne af disse.


Na vrh