This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 22006A0808(01)
Agreement between the European Community and the former Yugoslav Republic of Macedonia on certain aspects of air services
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik
EUT L 217 af 8.8.2006, p. 17–27
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 76M af 16.3.2007, p. 218–228
(MT)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2006/550/oj
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik
EU-Tidende nr. L 217 af 08/08/2006 s. 0017 - 0027
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om visse aspekter af lufttrafik DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB — på den ene side, og DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN på den anden side (i det følgende benævnt "parterne"), SOM KONSTATERER, at der er indgået bilaterale luftfartsaftaler mellem flere af Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, der indeholder bestemmelser, som er i strid med EF-lovgivningen, SOM KONSTATERER, at Det Europæiske Fællesskab har enekompetence på flere områder, der kan være omfattet af bilaterale luftfartsaftaler mellem EF-medlemsstater og tredjelande, SOM KONSTATERER, at luftfartsselskaber, der er etableret i en medlemsstat, i henhold til EF-lovgivningen har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem EF-medlemsstaterne og tredjelande, SOM HENVISER til de aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og visse tredjelande, der giver statsborgere i de pågældende tredjelande mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i luftfartsselskaber, som der er udstedt licens til i overensstemmelse med EF-lovgivningen, SOM ERKENDER, at bestemmelser i de bilaterale luftfartsaftaler mellem EF-medlemsstater og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som er i strid med EF-lovgivningen, skal bringes i overensstemmelse hermed for at tilvejebringe et forsvarligt retsgrundlag for lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og for at sikre kontinuiteten i denne lufttrafik, SOM KONSTATERER, at det ikke er Det Europæiske Fællesskabs hensigt som led i disse forhandlinger at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, at påvirke balancen mellem luftfartsselskaber fra Fællesskabet og luftfartsselskaber fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien eller at forhandle ændringer af de eksisterende bilaterale luftfartsaftalers bestemmelser om trafikrettigheder — ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: Artikel 1 Almindelige bestemmelser 1. I denne aftale forstås ved "medlemsstater" Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater. 2. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til statsborgere i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater. 3. Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag I, henvises til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til luftfartsselskaber, som er udpeget af den pågældende medlemsstat. Artikel 2 En medlemsstats udpegning af luftfartsselskaber 1. Stk. 2 og 3 i denne artikel går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, litra a) og b), med hensyn til den pågældende medlemsstats udpegning af et luftfartsselskab og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens udstedelse af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet samt afvisning, tilbagekaldelse, suspension og begrænsning af godkendelser og tilladelser til luftfartsselskabet. 2. Når Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder den de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat: i) at luftfartsselskabet er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og er i besiddelse af en gyldig licens i overensstemmelse med EF-lovgivningen ii) at den medlemsstat, der står for udstedelsen af "Air Operator's Certificate", udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt identificeret i udpegningen, og iii) at luftfartsselskabet ejes og vil forblive ejet — enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet — af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater, der er anført i bilag III, og/eller statsborgere i disse andre stater, og at det til enhver tid er under disse staters og/eller statsborgeres effektive kontrol. 3. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan afvise, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget, hvis i) luftfartsselskabet ikke er etableret på den udpegende medlemsstats område i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller ikke er i besiddelse af en gyldig licens i overensstemmelse med EF-lovgivningen ii) den medlemsstat, der står for udstedelsen af "Air Operator's Certificate", ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt identificeret i udpegningen, eller iii) luftfartsselskabet ikke ejes — enten direkte eller i kraft af en ejermajoritet — eller ikke kontrolleres effektivt af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag III og/eller statsborgere i disse stater. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udøver sine rettigheder i henhold til dette stykke uden at forskelsbehandle luftfartsselskaber fra Fællesskabet på grundlag af nationalitet. Artikel 3 Rettigheder med hensyn til myndighedskontrol 1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, litra c). 2. Når en medlemsstat har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, gælder Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens rettigheder efter sikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien også med hensyn til den pågældende anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af sikkerhedskrav og med hensyn til det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse. Artikel 4 Beskatning af flybrændstof 1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, litra d). 2. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de aftaler, der er anført i bilag II, litra d), til hinder for, at en medlemsstat kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på dens område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og som beflyver en rute mellem et punkt i den pågældende medlemsstats område og et andet punkt i denne eller en anden medlemsstats område. Artikel 5 Takster for transport inden for Det Europæiske Fællesskab 1. Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag II, litra e). 2. De takster, som det eller de luftfartsselskaber, der udpeges af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i henhold til en aftale anført i bilag I, som indeholder en af de bestemmelser, der er anført i bilag II, litra e), opkræver for transport, som udelukkende finder sted inden for Det Europæiske Fællesskabs område, er underlagt EF-lovgivningen. Artikel 6 Bilag til aftalen Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen. Artikel 7 Revision eller ændring Parterne kan efter fælles overenskomst til enhver tid revidere eller ændre denne aftale. Artikel 8 Ikrafttræden og midlertidig anvendelse 1. Denne aftale træder i kraft, når parterne skriftligt har meddelt hinanden, at de har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for, at den kan træde i kraft. 2. Uanset stk. 1 er parterne enige om at anvende aftalen midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de i denne henseende nødvendige procedurer er afsluttet. 3. Aftaler og andre arrangementer mellem medlemsstaterne og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som på datoen for denne aftales undertegnelse endnu ikke var trådt i kraft, og som ikke finder midlertidig anvendelse, er anført i bilag I, litra b). Denne aftale finder anvendelse på alle sådanne aftaler og arrangementer, fra de træder i kraft eller finder midlertidig anvendelse. Artikel 9 Ophør 1. Hvis en aftale, der er anført i bilag I, ophører, ophører samtidig alle nærværende aftales bestemmelser vedrørende den pågældende aftale. 2. Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag I, ophører, ophører nærværende aftale samtidig. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale. Udfærdiget i Luxembourg, den niende juni to tusind og seks i to eksemplarer på hvert af parternes officielle sprog. +++++ TIFF +++++ +++++ TIFF +++++ +++++ TIFF +++++ -------------------------------------------------- BILAG I Liste over aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 1 a) Luftfartsaftaler mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og EF-medlemsstater, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller anvendes midlertidigt - Luftfartsaftale mellem den østrigske forbundsregering og den makedonske regering undertegnet i Graz den 8. november 1996 (i det følgende benævnt "aftalen med Østrig") - Luftfartsaftale mellem den belgiske regering og den makedonske regering undertegnet i Bruxelles den 22. oktober 1998 (i det følgende benævnt "aftalen med Belgien"). Sammenholdes med aftalememorandum udfærdiget i Bruxelles den 5. oktober 1998. - Luftfartsaftale mellem Den Tjekkoslovakiske Republik og den Føderative Folkerepublik Jugoslavien undertegnet i Beograd den 28. februar 1956 (i det følgende benævnt "aftalen med Den Tjekkiske Republik") - Luftfartsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og den makedonske regering undertegnet i København den 20. marts 2000 (i det følgende benævnt "aftalen med Danmark") - Luftfartsaftale mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og den makedonske regering undertegnet i Skopje den 16. juli 2002 (i det følgende benævnt "aftalen med Tyskland") - Luftfartsaftale mellem den ungarske regering og den makedonske regering undertegnet i Budapest den 11. maj 2000 (i det følgende benævnt "aftalen med Ungarn") - Luftfartsaftale mellem Den Italienske Republiks regering og den makedonske regering undertegnet i Skopje den 3. februar 1997 (i det følgende benævnt "aftalen med Italien") - Aftale mellem Kongeriget Nederlandenes regering og den makedonske regering om lufttrafik mellem og ud over de to landes territorier undertegnet i Skopje den 6. februar 1997 (i det følgende benævnt "aftalen med Nederlandene") - Luftfartsaftale mellem Den Slovakiske Republiks regering og Republikken Makedoniens regering undertegnet i Bratislava den 15. maj 2002 (i det følgende benævnt "aftalen med Slovakiet") - Aftale mellem Republikken Slovenien og Republikken Makedonien om ruteflyvning undertegnet i Ohrid den 24. marts 1992 (i det følgende benævnt "aftalen med Slovenien") Ændret den 20. juli 1992 og den 6. november 1992. - Luftfartsaftale mellem Spaniens regering og den makedonske regering undertegnet i Skopje den 2. marts 1999 (i det følgende benævnt "aftalen med Spanien") - Luftfartsaftale mellem Kongeriget Sveriges regering og Republikken Makedoniens regering undertegnet i København den 20. marts 2000 (i det følgende benævnt "aftalen med Sverige") - Luftfartsaftale mellem regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Republikken Makedoniens regering undertegnet i Skopje den 1. oktober 1999 (i det følgende benævnt "aftalen med UK") b) Luftfartsaftaler og andre arrangementer mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og EF-medlemsstater, der er paraferet eller undertegnet, men som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft og ikke anvendes midlertidigt - Luftfartsaftale mellem Republikken Estlands regering og Republikken Makedoniens regering paraferet den 4. november 2000 (i det følgende benævnt "aftalen med Estland") - Luftfartsaftale mellem Den Franske Republiks regering og Republikken Makedoniens regering paraferet i Paris den 11. februar 2002 (i det følgende benævnt "aftalen med Frankrig") - Luftfartsaftale mellem Republikken Polens regering og Republikken Makedoniens regering paraferet i Warszawa den 14. juni 2000 (i det følgende benævnt "aftalen med Polen") Sammenholdes med aftalememorandum udfærdiget i Warszawa den 14. juni 2000. -------------------------------------------------- BILAG II Liste over artikler i de i bilag I anførte aftaler, som der henvises til i denne aftales artikel 2-5 a) En medlemsstats udpegning af luftfartsselskaber: - Artikel 3 i aftalen med Østrig - Artikel 2 i aftalen med Den Tjekkiske Republik - Artikel 3, stk. 4, i aftalen med Danmark - Artikel 3 i aftalen med Estland - Artikel 3, stk. 2, litra a), i aftalen med Frankrig - Artikel 3, stk. 4, i aftalen med Tyskland - Artikel 3 i aftalen med Ungarn - Artikel 4, stk. 4, i aftalen med Italien - Artikel 4, stk. 4, i aftalen med Nederlandene - Artikel 3, stk. 4, i aftalen med Polen - Artikel 3, stk. 5, i aftalen med Slovakiet - Artikel 6 i aftalen med Slovenien - Artikel 3, stk. 4, i aftalen med Spanien - Artikel 3, stk. 4, i aftalen med Sverige - Artikel 4 i aftalen med UK. b) Afvisning, tilbagekaldelse, suspension og begrænsning af godkendelser og tilladelser: - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen med Østrig - Artikel 5, stk. 1, litra d), i aftalen med Belgien - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen med Danmark - Artikel 4 i aftalen med Estland - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen med Frankrig - Artikel 4 i aftalen med Tyskland - Artikel 5, stk. 1, litra d), i aftalen med Ungarn - Artikel 5, stk. 1, litra a), i aftalen med Italien - Artikel 5, stk. 1, litra c), i aftalen med Nederlandene - Artikel 4, stk. 1, litra c), i aftalen med Polen - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen med Slovakiet - Artikel 7 i aftalen med Slovenien - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen med Spanien - Artikel 4, stk. 1, litra a), i aftalen med Sverige - Artikel 5 i aftalen med UK c) Myndighedskontrol: - Artikel 16 i aftalen med Estland - Artikel 8 i aftalen med Frankrig - Artikel 12 i aftalen med Tyskland - Artikel 8 i aftalen med Ungarn - Artikel 14 i aftalen med Nederlandene - Artikel 17 i aftalen med Polen - Artikel 15 i aftalen med Slovakiet - Artikel 13 i aftalen med Spanien d) Beskatning af flybrændstof: - Artikel 8 i aftalen med Østrig - Artikel 10 i aftalen med Belgien - Artikel 6 i aftalen med Den Tjekkiske Republik - Artikel 6 i aftalen med Danmark - Artikel 9 i aftalen med Estland - Artikel 10 i aftalen med Frankrig - Artikel 6 i aftalen med Tyskland - Artikel 11 i aftalen med Ungarn - Artikel 6 i aftalen med Italien - Artikel 10 i aftalen med Nederlandene - Artikel 6 i aftalen med Polen - Artikel 9 i aftalen med Slovakiet - Artikel 9 i aftalen med Slovenien - Artikel 5 i aftalen med Spanien - Artikel 6 i aftalen med Sverige - Artikel 8 i aftalen med UK e) Takster for transport inden for Det Europæiske Fællesskab: - Artikel 12 i aftalen med Østrig - Artikel 13 i aftalen med Belgien - Artikel 7 i aftalen med Den Tjekkiske Republik - Artikel 11 i aftalen med Danmark - Artikel 14 i aftalen med Estland - Artikel 14 i aftalen med Frankrig - Artikel 10 i aftalen med Tyskland - Artikel 14 i aftalen med Ungarn - Artikel 8 i aftalen med Italien - Artikel 6 i aftalen med Nederlandene - Artikel 10 i aftalen med Polen - Artikel 13 i aftalen med Slovakiet - Artikel 13 i aftalen med Slovenien - Artikel 7 i aftalen med Spanien - Artikel 11 i aftalen med Sverige - Artikel 7 i aftalen med UK. -------------------------------------------------- BILAG III Liste over andre stater, som der henvises til i denne aftales artikel 2 a) Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) b) Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) c) Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) d) Det Schweiziske Forbund (i medfør af luftfartsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund). --------------------------------------------------