Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22003A1231(03)

    Aftale i form af brevveksling vedrørende den foreløbige anvendelse af handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side

    EUT L 345 af 31.12.2003, p. 115–116 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 21/12/2003

    Related Council decision

    22003A1231(03)

    Aftale i form af brevveksling vedrørende den foreløbige anvendelse af handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side

    EU-Tidende nr. L 345 af 31/12/2003 s. 0115 - 0116


    Aftale i form af brevveksling

    vedrørende den foreløbige anvendelse af handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side

    A. Brev fra Fællesskabet

    Bruxelles, den 00. december 2003

    Hr.

    Jeg skal hermed henvise til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, der blev undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2001 (associeringsaftalen).

    I perioden indtil ovennævnte associeringsaftale træder i kraft, skal jeg hermed foreslå Dem, at Det Europæiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten på midlertidig basis fra den 1. januar 2004 anvender artikel 2, 6 til 28, 31, 33 til 37, 55, 82 til 84, 86, 87, 90 og 91, relevante erklæringer(1), bilag 1 til 6, protokol 1 til 5 og brevvekslingen vedrørende friske afskårne blomster og blomsterknopper under pos. 0603 10 i den fælles toldtarif.

    Det samarbejdsråd, der er nedsat i henhold til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten, der blev undertegnet den 18. januar 1977, udfører tilsvarende sine opgaver, indtil det i afsnit VIII i associeringsaftalen omtalte associeringsråd og associeringsudvalg er nedsat. Det fastsætter selv sin forretningsorden og kan, hvis det finder det hensigtsmæssigt, nedsætte udvalg og underudvalg, til hvilke det kan uddelegere dele af eller samtlige sine beføjelser inden for ethvert område, hvor det har myndighed.

    I perioden med den foreløbige anvendelse af ovennævnte artikler anses henvisninger til "associeringsrådet" og "associeringsudvalget" for at henvise til samarbejdsrådet og de af dette råd nedsatte udvalg.

    Hvad angår bestemmelser, der dækkes af denne aftale, og den efterfølgende anvendelse af associeringsaftalen, er der enighed om, at associeringsaftalens ikrafttrædelsesdato er identisk med denne aftales ikrafttrædelsesdato.

    I det første anvendelsesår beregnes toldkontingentmængderne i forhold til basismængderne under hensyntagen til den del af perioden, der er forløbet inden aftalens ikrafttræden. Hvad angår visse varer i protokol 1 til associeringsaftalen, gælder følgende ordninger: For varer under KN-kode 0703 20 00, 0709 90 39, 0709 90 60, 0711 20 90, 0712 90 19, 0714 20 90, 1006, 1212 91, 1212 99 20, 1703 og 2302 gælder toldindrømmelsen også for særafgifter. Disse ordninger vil fortsat være gældende efter associeringsaftalens ikrafttræden.

    De midlertidigt anvendte bestemmelser erstatter artikel 8 til 36, 43 til 46 og 48 til 51 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten, der blev undertegnet den 18. januar 1977, herunder bilag A, B, C og D, protokol nr. 2 og de relevante fælles erklæringer, erklæringer og brevudvekslinger, og aftalen mellem medlemsstaterne i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Den Arabiske Republik Egypten, der blev undertegnet i Bruxelles den 18. januar 1977.

    Jeg har den ære hermed at foreslå, at hvis det ovenfor anførte kan accepteres af Deres regering, skal denne skrivelse og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten.

    Modtag hr., forsikringen om vores mest udmærkede højagtelse.

    På vegne af Det Europæiske Fællesskab

    B. Brev fra Egypten

    Bruxelles, den 00. december 2003

    [],

    Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres skrivelse af dags dato med følgende ordlyd:

    "Jeg skal hermed henvise til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, der blev undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2001 (associeringsaftalen).

    I perioden indtil ovennævnte associeringsaftale træder i kraft, skal jeg hermed foreslå Dem, at Det Europæiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten på midlertidig basis fra den 1. januar 2004 anvender artikel 2, 6 til 28, 31, 33 til 37, 55, 82 til 84, 86, 87, 90 og 91, relevante erklæringer(2), bilag 1 til 6, protokol 1 til 5 og brevvekslingen vedrørende friske afskårne blomster og blomsterknopper under pos. 0603 10 i den fælles toldtarif.

    Det samarbejdsråd, der er nedsat i henhold til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten, der blev undertegnet den 18. januar 1977, udfører tilsvarende sine opgaver, indtil det i afsnit VIII i associeringsaftalen omtalte associeringsråd og associeringsudvalg er nedsat. Det fastsætter selv sin forretningsorden og kan, hvis det finder det hensigtsmæssigt, nedsætte udvalg og underudvalg, til hvilke det kan uddelegere dele af eller samtlige sine beføjelser inden for ethvert område, hvor det har myndighed.

    I perioden med den foreløbige anvendelse af ovennævnte artikler anses henvisninger til 'associeringsrådet' og 'associeringsudvalget' for at henvise til samarbejdsrådet og de af dette råd nedsatte udvalg.

    Hvad angår bestemmelser, der dækkes af denne aftale, og den efterfølgende anvendelse af associeringsaftalen, er der enighed om, at associeringsaftalens ikrafttrædelsesdato er identisk med denne aftales ikrafttrædelsesdato.

    I det første anvendelsesår beregnes toldkontingentmængderne i forhold til basismængderne under hensyntagen til den del af perioden, der er forløbet inden aftalens ikrafttræden. Hvad angår visse varer i protokol 1 til associeringsaftalen, gælder følgende ordninger: For varer under KN-kode 0703 20 00, 0709 90 39, 0709 90 60, 0711 20 90, 0712 90 19, 0714 20 90, 1006, 1212 91, 1212 99 20, 1703 og 2302 gælder toldindrømmelsen også for særafgifter. Disse ordninger vil fortsat være gældende efter associeringsaftalens ikrafttræden.

    De midlertidigt anvendte bestemmelser erstatter artikel 8 til 36, 43 til 46 og 48 til 51 i samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten, der blev undertegnet den 18. januar 1977, herunder bilag A, B, C og D, protokol nr. 2 og de relevante fælles erklæringer, erklæringer og brevudvekslinger, og aftalen mellem medlemsstaterne i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Den Arabiske Republik Egypten, der blev undertegnet i Bruxelles den 18. januar 1977.

    Jeg har en ære hermed at foreslå, at hvis det ovenfor anførte kan accepteres af deres regering, skal denne skrivelse og Deres bekræftelse heraf tilsammen udgøre en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten."

    Jeg kan hermed over for Dem bekræfte, at regeringen for Den Arabiske Republik Egypten er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

    Modtag hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

    For regeringen for Den Arabiske Republik Egypten

    (1) Fælles erklæringer vedrørende artikel 14, 18, 34 og 37 samt bilag 6 og den fælles erklæring om databeskyttelse. Erklæringer fra Det Europæiske Fællesskab om artikel 11, 19, 21 og 34.

    (2) Fælles erklæringer vedrørende artikel 14, 18, 34 og 37 samt bilag 6 og den fælles erklæring om databeskyttelse. Erklæringer fra Det Europæiske Fællesskab om artikel 11, 19, 21 og 34.

    Top