This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 22002A1129(01)
Additional Protocol to the Europe Agreement establishing an Association between the European Communities and their Member States, of the one part, and the Czech Republic, of the other part, laying down the trade arrangements for certain fish and fishery products
Tillægsprotokol om handelsordningen for visse fisk og fiskerivarer, til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side
Tillægsprotokol om handelsordningen for visse fisk og fiskerivarer, til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side
EFT L 324 af 29.11.2002, p. 61–62
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/2002/931/oj
Tillægsprotokol om handelsordningen for visse fisk og fiskerivarer, til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side
EF-Tidende nr. L 324 af 29/11/2002 s. 0061 - 0062
Tillægsprotokol om handelsordningen for visse fisk og fiskerivarer, til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", på den ene side, og REGERINGEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, på den anden side, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tjekkiske Republik på den anden side, i det følgende benævnt "Europaaftalen", blev undertegnet i Bruxelles den 4. oktober 1993 og trådte i kraft den 1. februar 1995, SOM TAGER I BETRAGTNING, at afsnit III, kapitel III i Europaaftalen indeholder bestemmelse om, at der skal føres forhandlinger om gensidige toldindrømmelser i fiskerisektoren, SOM TAGER I BETRAGTNING, at de tekniske forhandlinger med henblik herpå på grundlag af Europaaftalens artikel 21, stk. 5, mellem Fællesskabet og Den Tjekkiske Republik om gensidige toldindrømmelser i fiskerisektoren er ført til ende med et positivt resultat, SOM TAGER I BETRAGTNING, at de forhandlede indrømmelser i fiskerisektoren påvirker de bilaterale indrømmelser i henhold til aftalen, som derfor bør ændres ved en protokol om tilpasning af aftalens handelsaspekter, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet og Den Tjekkiske Republik også er blevet enige om en enkel administrativ metode til gradvis at gennemføre de forhandlede toldindrømmelser så snart som muligt, ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER: Artikel 1 Fra datoen for denne protokols ikrafttræden foretager begge parter, for så vidt angår de fisk og fiskerivarer, der er defineret i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000, som erstatter den i Europaaftalens artikel 23 omhandlede rådsforordning (EF) nr. 3687/91, en nedsættelse med en tredjedel af den told, som henholdsvis Fællesskabet og Den Tjekkiske Republik anvender på alle fisk og fiskerivarer, med undtagelse af de i artikel 2 nævnte varer. Den 1. januar 2003 foretager begge parter en nedsættelse med endnu en tredjedel af toldsatserne ud fra deres niveau på datoen for denne protokols ikrafttræden. Den 1. januar 2005 eller tidligere, hvis det besluttes efter fælles overenskomst, gælder der fuldstændig frihandel for alle fisk og fiskerivarer, undtagen for de i artikel 2 nævnte. En eventuel aftale om anvendelse af frihandel på et tidligere tidspunkt for alle fisk og fiskerivarer gennemføres i overensstemmelse med artikel 6. Artikel 2 Ved denne protokols ikrafttræden afskaffer Fællesskabet det toldkontingent for levende ørreder (KN-kode 0301 91 90 ), som er nævnt i Europaaftalen, og Fællesskabet anvender fuldstændig frihandel for denne vare med oprindelse i Den Tjekkiske Republik. Artikel 3 Ved denne protokols ikrafttræden hæver Fællesskabet det toldfri toldkontingent for varer henhørende under KN-kode 0301 93 00 (levende karper) til 4000 tons. Den 1. januar 2003 hæves kontingentet til 4500 tons. Den 1. januar 2004 hæves kontingentet til 5000 tons. Den 1. januar 2005 eller tidligere, hvis dette besluttes ved fælles overenskomst, ophæves kontingentet. En eventuel aftale om tidligere ophævelse af kontingentet gennemføres i overensstemmelse med artikel 6. For mængder, der indføres i Fællesskabet ud over toldkontingentet, finder bestemmelserne i artikel 1 anvendelse. Artikel 4 De i artikel 1 nævnte nedsættelser beregnes efter fælles matematiske principper under hensyntagen til, at: a) alle tal med decimaler på 50 og derunder nedrundes til nærmeste hele tal b) alle tal med decimaler på over 50 oprundes til nærmeste hele tal c) alle toldsatser på under 2 % automatisk fastsættes til 0 %. Parterne udveksler oplysninger om tilfælde, hvor disse principper anvendes. Artikel 5 Denne protokol træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter det tidspunkt, hvor parterne har meddelt hinanden, at deres interne procedurer er afsluttet. Artikel 6 Denne protokol kan ændres ved afgørelse truffet af associeringsrådet. Hecho en Bruselas, el veintinueve de octubre del dos mil dos./Udfærdiget i Bruxelles den niogtyvende oktober to tusind og to./Geschehen zu Brüssel am neunundzwanzigsten Oktober zweitausendundzwei./Έγινε στις Βρυξέλλες, στις είκοσι εννέα Οκτωβρίου δύο χιλιάδες δύο./Done at Brussels on the twenty-ninth day of October in the year two thousand and two./Fait à Bruxelles, le vingt-neuf octobre deux mille deux./Fatto a Bruxelles, addì ventinove ottobre duemiladue./Gedaan te Brussel, de negenentwintigste oktober tweeduizendtwee./Feito em Bruxelas, em vinte e nove de Outubro de dois mil e dois./Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäyhdeksäntenä päivänä lokakuuta vuonna kaksituhattakaksi./Som skedde i Bryssel den tjugonionde oktober tjugohundratvå./Dáno v Bruselu dne dvacátého devátého ríjna roku dva tisíce dva. Por la Comunidad Europea/For Det Europæiske Fællesskab/Für die Europäische Gemeinschaft/Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα/For the European Community/Pour la Communauté européenne/Per la Comunità europea/Voor de Europese Gemeenschap/Pela Comunidade Europeia/Euroopan yhteisön puolesta/För Europeiska gemenskapen/za Evropské spolecenství >PIC FILE= "L_2002324DA.006201.TIF"> Por la República Checa/For Den Tjekkiske Republik/Für die Tschechische Republik/Για την Τσεχική Δημοκρατία/For the Czech Republic/Pour la République tchèque/Per la Repubblica ceca/Voor de Tsjechische Republiek/Pela República Checa/Tsekin tasavallan puolesta/För Republiken Tjeckien/za Ceskou republiku >PIC FILE= "L_2002324DA.006202.TIF">