EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1099

Kommissionens forordning (EU) 2021/1099 af 5. juli 2021 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter (EØS-relevant tekst)

C/2021/4836

EUT L 238 af 6.7.2021, p. 29–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1099/oj

6.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 238/29


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/1099

af 5. juli 2021

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (1), særlig artikel 31, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Stoffet 4-[(tetrahydro-2H-pyran-2-yl)oxy]phenol (generisk navn: deoxyarbutin, INCI-navn: Tetrahydropyranyloxy Phenol), der på nuværende tidspunkt ikke er reguleret i forordning (EF) nr. 1223/2009, fremkalder frigivelse af 1,4-Dihydroxybenzen (INCI-navn: Hydroquinon). Hydroquinon er blandt de stoffer, hvis anvendelse i kosmetiske produkter er forbudt, opført under løbenummer 1339 i bilag II til forordning (EF) nr. 1223/2009, med undtagelse af punkt 14 i bilag III til nævnte forordning.

(2)

Anvendelsen af deoxyarbutin i kosmetiske produkter er blevet vurderet af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF). I sin udtalelse vedtaget den 25. juni 2015 (2) konkluderede VKF, at det ikke kan anses for sikkert at anvende deoxycarbutin op til 3 % i ansigtscreme på grund af sikkerhedsmæssige betænkeligheder med hensyn til livscyklussen for produkter indeholdende det pågældende stof (3).

(3)

På baggrund af denne udtalelse bør deoxyarbutin forbydes til anvendelse i kosmetiske produkter og opføres på listen over forbudte stoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1223/2009.

(4)

Stoffet 1,3-Dihydroxy-2-propanon (INCI-navn: Dihydroxyacetone) er en kosmetisk bestanddel, der fungerer som hudplejemiddel og bruningsmiddel. Dihydroxyacetone er i øjeblikket ikke reguleret i henhold til forordning (EF) nr. 1223/2009.

(5)

I sin udtalelse vedtaget den 3.-4. marts 2020 (4) vurderede VKF, at dihydroxyacetone kunne anvendes som ikke-oxidativ hårfarvningsingrediens i produkter, der ikke skal skylles af, op til en maksimal koncentration på 6,25 %. Endvidere konkluderede VKF i denne udtalelse, at anvendelsen af dihydroxyacetone som en ikke-oxidativ hårfarvningsingrediens i produkter, der ikke skal skylles af, op til en maksimal koncentration på 6,25 %, samt anvendelsen af selvbrunende cremer og ansigtscreme op til en maksimal koncentration på 10 % dihydroxyacetone også anses for at være sikker.

(6)

På grundlag af disse konklusioner er det nødvendigt at tilføje et nyt løbenummer i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009, der vil gøre en begrænset anvendelse af dihydroxyacetone mulig, dog kun i ikke-oxidative hårfarvningsprodukter og i selvbrunende produkter op til en maksimal koncentration på hhv. 6,25 % og 10 %.

(7)

Forordning (EF) nr. 1223/2009 bør derfor ændres.

(8)

Der bør fastsættes rimelige tidsfrister for at give industrien mulighed for at tilpasse sig de nye krav til brug af dihydroxyacetone i kosmetiske produkter og at udfase markedsføringen og tilgængeliggørelsen på markedet af kosmetiske produkter, der ikke opfylder disse krav.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1223/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59.

(2)  SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety), Opinion on deoxyarbutin — Tetrahydropyranyloxy Phenol, 25. juni 2015, SCCS/1554/15.

(3)  Se afsnit 4 i udtalelsen.

(4)  SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety), Opinion on Dihydroxyacetone — DHA, 3.-4. marts 2020, SCCS/1612/19.


BILAG

I forordning (EF) nr. 1223/2009 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag II indsættes følgende række:

Løbenummer

Stofidentifikation

Kemisk navn/INN

CAS-nr.

EF-nr.

a

b

c

d

»1657

4-[(tetrahydro-2H-pyran-2-yl)oxy]phenol (Deoxyarbutin, Tetrahydropyranyloxy Phenol)

53936-56-4«

 

2)

I bilag III indsættes følgende række:

Løbenummer

Stofidentifikation

Begrænsninger

Advarsler og anvisninger vedr. anvendelse

Kemisk navn/INN

Fælles betegnelser for bestanddele

CAS-nr.

EF-nr.

Produkttype, kropsdele

Højeste koncentration i det brugsklare produkt

Andet

a

b

c

d

e

f

g

d

h

»321

1,3-Dihydroxy-2-propanon

Dihydroxyacetone

96-26-4

202-494-5

a)

Hårfarvestof i ikke-oxidative hårfarvningsprodukter  (*1)

b)

Selvbrunende produkter  (*1)

a)

6,25 %

b)

10 %

 

 


(*1)  Fra den 26. januar 2022 må produkter til hårfarvning og selvbruning, der indeholder dette stof og ikke overholder begrænsningerne, ikke bringes i omsætning på EU-markedet. Fra den 22. april 2022 må produkter til hårfarvning og selvbruning, der indeholder dette stof og ikke overholder begrænsningerne, ikke tilgængeliggøres på EU-markedet.«


Top